Dato for udgivelse
18 May 2011 08:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
02 Mar 2011 10:26
SKM-nummer
SKM2011.332.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 14-2786/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Vognmand, diesel, brændstof, reaktionsfrist
Resumé

Sagsøgeren fik ikke medhold i en påstand om ret til ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse og momstilsvar for 2001, eftersom retten ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne danne grundlag herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8
Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.10
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.3.9

Parter

H1 v/A
(Advokat Christian Falk Hansen)

og

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Linde

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001 og afgiftstilsvaret for samme år skal genoptages ekstraordinært.

Sagsøgerens påstand er

1.

As skatteansættelse for indkomståret 2001 genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, og hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

   

2.

H1 v/As afgiftstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2001 genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, og hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagen er anlagt den 11. december 2008.

Landsskatteretten traf afgørelse den 10. september 2008.

Det hedder i afgørelsen:

"...

Klagen vedrører anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2001.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Møde mv.

Klageren samt klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Der er endvidere anmodet om retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Klageren har drevet virksomheden H1. Den 12. august 1999 anmeldte han betalingsstandsning, som blev afsluttet med en tvangsakkord, og virksomheden blev videreført frem til den 31. december 2003. Herefter blev virksomheden drevet i selskabsform. Der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 10. november 2005.

Skatteforvaltningen udsendte forslag til ændring af skatteansættelsen for 2001 den 18. marts 2005. Der indkom ikke nogen bemærkninger til forslaget. Der er herefter truffet afgørelse den 7. april 2005, hvorefter overskud af virksomhed blev forhøjet med 499.697 kr. Skatteforvaltningen modtog den 5. maj 2005 brev fra klagerens revisor, R1, om at revisoren ikke var enig i forslag til afgørelse. Regionen oplyste revisoren om, at fristen for at indkomme med bemærkninger udløb 15 dage efter forslagets datering, men at afgørelsen kunne klages til Landsskatteretten.

Afgørelsen er ikke påklaget.

Af afgørelsen fremgår, at der ikke er godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde i tilfælde, hvor udsteder af faktura er G1 ApS eller G2 A/S, som begge er selskaber ejet af IJ, samt G3 v/ SJ. Det er skatteforvaltningens opfattelse at de nævnte fakturer dækker over køb af ikke-afgiftsberigtiget dieselolie.

IJ er af forskellige olieselskaber anmeldt for bedrageri i forbindelse med indkøb af afgiftsfri bunkerolie, mens SJ ifølge skatteforvaltningens oplysninger er den største aftager af olie fra IJ, idet han havde opbygget sit eget net af aftagere.

Skatteforvaltningen har i deres afgørelse lagt vægt på IJs forklaringer for retten i ...1, som bekræfter, at teksten på fakturaerne til H1 reelt dækker over, at der blev leveret dieselolie, som hidrørte fra den afgiftsfrie bunker olie, som han indkøbte.

Skatteforvaltningen har beregnet literprisen for den indkøbte olie fra G2 A/S og G1 ApS til henholdsvis 3,60 kr. for de første 42.143 liter og 3,44 kr. for de resterende 60.657 liter, begge beløb eksklusiv moms. Prisen er dermed af en sådan størrelse, at klageren ifølge skatteforvaltningen bar været vidende om, at han ikke legalt har kunnet købe dieselolie til den pris. Endvidere har en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale vist, at fakturaerne er betalt med checks, og at der på de anvendte checkformularsæt er påført "dieselolie" eller antal liter eller "LN". LN er navnet på den chauffør hos G1 ApS, som har leveret olien til de forskellige kunder, og som både før og efter den periode, hvor der er leveret olie, har været ansat hos H1. Endelig er der lagt vægt på, at der på interne bilag vedrørende olieleverancer fundet hos IJ nogle steder fremgår såvel antal liter, pris pr. liter samt navnet "A (fornavn)" eller "A (efternavn)" og hvor disse beløb direkte kan sammenlignes med fakturaerne vedrørende fremmed arbejde og / eller checkbeløb. Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for de pågældende fakturaer, idet deres indhold ikke dækker over det reelle indhold.

Klageren har under hele sagen nægtet, at fakturaerne skulle dække over andet end leje af chauffører. Han betragtede G1 ApS som et vikarbureau. Han har ikke kunnet oplyse hvem de indlejede chauffører var, eller hvor mange det drejede sig om.

Ved en efterfølgende gennemgang af klagerens regnskabsmateriale er der gennemgået et stort antal køreskiver for 2001. Der blev alene konstaterede navne på chauffører, som har været eller er ansat hos H1.

Politimesteren har ved brev af 24. april 2006 meddelt klageren, at han har besluttet at opgive påtale mod klageren for overtrædelse af straffelovens § 290 (hæleri).

Klageren har ved brev af 23. april 2007 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2001.

For Landsskatteretten har klageren fremlagt udskrift af 31. juli 200x fra G4 til G5 A/S som ejer G6 vedr. benzinkort udstedt til H1.

Ifølge klageren havde han indgået en aftale med G6, som gik ud på, at H1 købte diesel på G6 kort, når de havde kørsel for dem.

Forbruget blev modregnet i H1s faktura til G6.

Endvidere er fremlagt brev af 27. januar 2006 fra R2 til SKAT vedrørende ansøgning om eftergivelse af skattegæld, som på daværende tidspunkt udgjorde 730.024 kr., samt Landsskatterettens kendelse af 28. september 2006, som stadfæster SKAT's afvisning af eftergivelse af skattegæld.

SKATS afgørelse

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse er ikke imødekommet.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i sagen, herunder hvad fakturaerne reelt dækker over, ligesom der ikke er dokumenteret eller oplyst andre omstændigheder i sagen, der kan karakteriseres som sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Endvidere er reaktionsfristen på seks måneder ikke overholdt, idet anmodningen er modtaget den 23. april 2007, mens kendelsen er afsagt den 7. april 2005.

Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal imødekommes.

Det gøres primært gældende, at der udelukkende har været tale om udgifter til køb af fremmed arbejdskraft - og ikke udgifter til ulovlig olie.

Subsidiært gøres det gældende, at der under alle omstændigheder er fradrag for udgiften i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Med henvisning til forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 som er videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 gøres det gældende, at skatteforvaltningen har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med behandlingen af sagen. Skatteforvaltningen har i høj grad lagt vægt på en række egne beregninger over H1s brændstofforbrug, som fejlagtigt ikke tager højde for, at H1 i betydelig omfang indkøbte brændstof via G5 / G6. Disse beregninger kan derfor ikke lægges til grund i sagen.

Endvidere har skatteforvaltningen i direkte strid med officialprincippet nægtet H1 fradrag for de omhandlede udgifter alene med henvisning til, at man ikke mener, at de i sagen omhandlede fakturaer i realiteten dækker over køb af fremmed arbejdskraft - men derimod dækker over køb af ulovlig ikke afgiftsberigtiget olie. Det er ubestridt i sagen, at H1 de facto har afholdt de i sagen omhandlede udgifter. Uanset om skatteforvaltningen mener, at der er tale om ulovlig, ikke afgiftsberigtiget olie, så vil udgifterne notorisk være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet olien da i givet fald er anvendt som brændstof på de lastbiler, som indgik i den erhvervsmæssige vognmandsvirksomhed.

Det gøres endvidere gældende, at skatteforvaltningen ubestridelig har anvendt en forkert retsanvendelse, der har ført til en materiel urigtig ansættelse, som efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde. Skatteforvaltningens synspunkter er helt udokumenterede og bygger på løse indicier. De interne bilag fundet hos IJ dokumenterer ikke noget som helst.

Således har politiet også opgivet den straffesag, som de havde rejst mod klageren, ligesom klageren under afhøring hos politiet den 17. marts 2003 har fastholdt, at fakturaerne ikke dækker over køb af ulovlig, ikke afgiftsberigtiget olie, men at der reelt har været tale om køb af chaufførtimer.

Ifølge repræsentantens oplysninger er alle øvrigt implicerede parter i den af politiet rejste straffesag ved nyligt afsagte domme alle blevet frifundet. Det kan dermed med andre ord konstateres, at det nu er definitivt fastslået, at der ikke har været hold i myndighedernes synspunkt om, at de i sagen omhandlede fakturaer vedrørende chaufførleje, rettelig skulle dække over køb af ulovlig olie.

Vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 gøres det gældende at den er overholdt - alternativt at der skal dispenseres fra fristen, idet der foreligger særlige omstændigheder.

Til støtte for at reaktionsfristen er overholdt henvises til, at klageren i brev af 27. januar 2006 har ansøgt om gældseftergivelse.

Til støtte for at der alternativt skal dispenseres fra fristen er anført, at klageren har været igennem en længerevarende betalingsstandsning, som krævede utrolig mange ressourcer fra hans side. Han var endvidere af den opfattelse, at hans revisor vil sørge for, at afgørelserne blev påklaget videre rettidigt. Dette skete imidlertid ikke, hvilket klageren først blev opmærksom på lang tid efter, at klagefristerne var overskredet. Endelig var klageren af den opfattelse, at såfremt han blev frifundet i straffesagen, så ville skatteforvaltningen efterfølgende også frafalde de gennemførte forhøjelser.

Vedrørende de faktuelle forhold i sagen har klageren forklaret, at teksten på checkbilagene er fremkommet, når klageren har sat gule post-it sedler på checks med beskeder til chaufførerne omkring køb af diesel, brobillet mv.

Priserne på diesel svinger meget, og klageren burde derfor ikke have vidst, at han købte ikke-afgiftsberettiget olie. Hvis man ville snyde kunne man lige så vel have betalt kontant. Grunden til at udgiftsniveauet for diesel svinger meget skyldes blandt andet, at der i forbindelse med betalingsstandsningen skete et salg af vogne, hvorfor der måtte bruges flere fremmede vognmænd.

Det er ikke dokumenteret, hverken med navn eller andre forhold, at en chauffør har leveret olie til H1. Oplysningen fra LN om at der er leveret til en vognmand i ...2 har ikke nogen betydning, idet der er syv vognmænd i ...2.

Da LN har været ansat i ...2 ville han vel også kunne huske, hvis han har leveret til klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 23. april 2007 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

"...

Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår således, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde af "glemte fradrag" eller hvor myndigheden har tolket lovgivningen eller sagsforholdet forkert, medmindre myndigheden i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Der ses ikke at være begået ansvarspådragende fejl af skattemyndigheden eller fejl i øvrigt, som har medført en materielt urigtig afgørelse, som det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde.

Det forhold, at klagerens køb af diesel gennem G5 ikke fremgår af myndighedens opgørelse over brændstofforbruget, er et forhold, som klageren hele tiden har været bekendt med, og kan således ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Klageren har ikke med anmodningen fremlagt oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggør, at skattemyndighedens antagelser skyldes svig fra IJs side, således at IJs forklaringer for byretten, samt de interne bilag fundet hos samme ikke kan lægges til grund for ansættelsen.

Der er ikke forhold vedrørende klagerens person eller sagens karakter i øvrigt, som kan begrunde en fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er endvidere ikke opfyldt, idet der er forløbet mere end seks måneder fra klageren er kommet til kundskab om den ifølge ham forkerte skatteansættelse og indgivelsen af genoptagelsesanmodningen.

Der er herefter ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2001.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Landsskatteretten traf afgørelse den 19. november 2008 vedrørende H1 v/As afgiftstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2001.

Afgørelsen har vedrørende sagens oplysninger, i det væsentlige samme indhold som afgørelsen vedrørende skatteansættelsen. SKATs afgørelse har lagt vægt på samme momenter som afgørelsen vedrørende skatteansættelsen. Det hedder videre i afgørelsen:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

To retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:

Af skatteforvaltningslovens § 32 fremgår:

"...

Uanset fristerne i 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger (L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005) fremgår det, at skatteforvaltningslovens § 31 og § 32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35 B og § 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1 - 3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af told- og skatteforvaltningen, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Der ses ikke at være begået ansvarspådragende fejl af skattemyndigheden eller fejl i øvrigt, som har medført en materielt urigtig afgørelse, som det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde.

Det forhold, at virksomhedens køb af diesel gennem G5 ikke fremgår af myndighedens opgørelse over brændstofforbruget, er et forhold, som virksomheden hele tiden har været bekendt med, og kan således ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Virksomheden har ikke i forbindelse med anmodningen fremlagt oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggør, at skattemyndighedens antagelser skyldes svig fra IJs side, således at IJs forklaringer for byretten, samt de interne bilag fundet hos samme ikke kan lægges til grund for ansættelsen.

Der er ikke forhold vedrørende virksomheden eller sagens karakter i øvrigt, som kan begrunde en fravigelse af den ordinære genoptagelsesfrist.

Der findes derfor efter det oplyste ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er endvidere ikke opfyldt, idet der er forløbet mere end seks måneder fra virksomheden er kommet til kundskab om den forkerte ansættelse og indgivelsen af genoptagelsesanmodningen.

Endvidere findes der ikke, at foreligge sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2,2. punktum, hvorefter der kan dispenseres fra fristen i 1. punktum. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan sandsynliggøre at en genoptagelse ville føre til et andet resultat.

Et retsmedlem udtaler:

Det følger af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 2, at der efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, kan gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse.

Henset til det oplyste om virksomhedens betalingsstandsning og indehaverens personlige forhold, finder dette retsmedlem, at der kan dispenseres efter skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, 2. pkt. fra fristen efter 1. pkt.

Retsmedlemmet finder endvidere, at der efter det oplyste foreligger sådanne særlige omstændigheder som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvorfor der findes at være grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret.

På baggrund heraf voterede dette retsmedlem således for medhold.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med flertallets votering, således at skattecentrets afgørelse stadfæstes.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af sagsøgte og vidneforklaring af LN.

Sagsøger A har forklaret, at han er uddannet landmand. Han blev vognmand i 1990. Han startede som chauffør. Da virksomheden var størst, var der 17-18 ansatte og et tilsvarende antal biler. I 1999 anmeldte han betalingsstandsning, som blev afsluttet med en tvangsakkord. Virksomheden blev den 10. november 2005 erklæret konkurs. I 2001 var virksomheden under betalingsstandsning. Han blev skilt på samme tidspunkt. Han er blevet faktureret for leje af chauffører fra bl.a. G1 ApS, G2 A/S og G3. Da opgaverne var svingende, var der en del ad hoc kørsel. Når opgaverne var flere, end hans egne medarbejdere kunne foretage, lejede han chauffører for at udføre de ordrer, der indløb. Chaufførerne havde nogen gange også selv biler med. De brugte også chauffører fra andre firmaer end de nævnte. Han har også selv lejet chauffører ud. Han kan ikke huske, hvor mange chauffører, han havde i 2001. Gennem hele året kan han godt have lejet mellem 30 og 50 chauffører. Det er ikke ham, der den 1. oktober 2001 har udskrevet en check på 29.240,00 kr. til G1, men hans bogholder. Han ved ikke, hvem der har skrevet 6.800 l. Det er ham, der har udfærdiget checken på 20.425,00 kr. den 6. oktober 2001. Det kan godt være, at han har skrevet LN eller SN. Han har udfærdiget checken på 25.800,00 kr. den 9. juli 2001. Han har skrevet diesel, fordi han ikke havde konto under betalingsstandsningen. Derfor blev der lavet en masse post-its, som blev sat på checkene. Checken er hentet af indlejedechaufføren - de skulle have kontant betaling. Der står "diesel", fordi han skulle huske at have diesel på. Når der står 5.000 l på checken af 25. juli 2001 er det ikke skrevet på checken, men på en gul post-it, der har ligget ovenpå. På en lastbil kan der være mellem 800-1200 liter diesel. En påtegning som f.eks. på checken af 15. juni 2001 betyder, at han skal huske at købe diesel. Han kender ikke bilag B (ekstrakt p. 112) og ved ikke, hvorfra bilaget stammer. Han forstår ikke, hvad den betyder. Det samme gør sig gældende med ekstraktens side 113 og 114. Han er blevet forelagt bilag F (ekstraktens side 132-134) i forbindelse med sagen. SKAT har glemt, at de har haft tankkort fra andre virksomheder. Der er også foretaget andre oliekøb. De havde en række kort, de kunne tanke på, bl.a. fra G5. Brændstoffet blev modregnet. De har nok haft 5-7 kort. Han kender ikke meget til IJ, der stod bag G1. Dialogen mellem de forskellige firmaer kørte typisk mellem chaufførerne. Han har været vidne i straffesagen mod IJ. IJ blev vist frifundet. Hans firma har aldrig fået leveret olie af de pågældende firmaer. Han ved ikke, om G3 havde nogle ansatte. SKAT har foretaget ransagning på hans virksomhed. De medtog en del køreskiver. Man skal slette dataerne på køreskiverne efter et år. Han er den 17. marts 2003 blevet afhørt af politiet i ...3. Han kan vedstå forklaringen. Først den 24. april 2004 fik han påtaleopgivelsen.

SKATs afgørelse af 7. april 2005 blev ikke påklaget. Han var på det tidspunkt meget påvirket af virksomhedens betalingsstandsning og konkurs.

Den 27. januar 2006 indgav han anmodning om eftergivelse af skattegæld. Han har mange gange været i dialog med SKAT forud herfor. Det var SKATs medarbejdere, der foreslog ham at indgive anmodningen. Han kunne låne ca. 100.000 kr. af sine svigerforældre. SKATs medarbejdere vejledte ham ikke om, at han skulle indgive en anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Han troede, der var en frist på 5 år. Det er ham, der har tanket diesel den 14. juni og den 15. juni udskrevet checken til G1. Det skyldes, at han havde fået en faktura dagen før. Før han fik ydelsen skulle han betale. Han har også betalt før han fik fakturaen af denne grund. Han har nok selv kørt for G3. Han ved ikke, hvorfor der på fakturaen står 160 timer.

LN har som vidne forklaret, at han i 2001 var ansat hos G1 som chauffør. Han har været udlånt til G5 mange gange. Han har aldrig leveret olie. Han kørte pakker ud til G5. Han var arbejdsudlejet til sagsøger. Han har ikke haft noget med betalinger til G1 at gøre. Han fik ikke checks fra sagsøger, så vidt han husker.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Sagsøgeren har gjort følgende gældende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres det overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers afgiftstilsvar for perioden 1. januar til 31. december 2001 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32.

--0--

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 indeholder reglerne for muligheden for ordinær genoptagelse af en skatteansættelse. Af bestemmelsen fremgår følgende:

"...

Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

..."

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 indeholder tilsvarende regler for muligheden for ordinær genoptagelse af en afgiftsansættelse.

Såfremt fristen for ordinær genoptagelse af en skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 26 ikke er overholdt, har skatteyder desuagtet mulighed for at opnå genoptagelse, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 samt stk. 2 fremgår følgende:

"...

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Skatteforvaltningslovens § 32 indeholder en tilsvarende bestemmelse omkring muligheden for ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar, hvis betingelserne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31 ikke er opfyldt.

Sagsøger bestrider ikke, at betingelserne for ordinær genoptagelse ikke er opfyldt i nærværende sag. Derimod gør sagsøger som anført overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Som det fremgår, skal reglerne omkring ekstraordinær genoptagelse ses i sammenhæng med reglerne omkring ordinær genoptagelse. Det er således en grundlæggende betingelse for genoptagelse - uanset om der er tale om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse - at den skatte- og afgiftspligtige indenfor den angivne frist kan

"fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen ".

Når der i nærværende sag er tale om anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 samt skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er det derudover en betingelse, at den skatte- og afgiftspligtige kan godtgøre, at der foreligger "særlige omstændigheder"

Endelig er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at den såkaldte reaktionsfrist i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 samt skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er opfyldt. Ifølge reaktionsfristen er det således en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at den skatte- og afgiftspligtige indgiver anmodning om ekstraordinær genoptagelse senest 6 måneder efter, at den skatte- og afgiftspligtige er kommet til kundskab om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne for ordinær genoptagelse i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 31, stk. 2.

Som anført fremgår det af henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 samt § 32, stk. 1, nr. 4, at tilladelse til ekstraordinær genoptagelse forudsætter, at der foreligger "særlige omstændigheder". Det er ikke nærmere i skatteforvaltningsloven defineret, hvad der skal til, for at der foreligger sådanne særlige omstændigheder.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 blev indført ved lov m. 427 af 6. juni 2005 og er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelseslovens § 35 blev indsat ved lov m. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003).

Om bestemmelsens anvendelsesområde fremgår bl.a. følgende af forarbejderne:

"...

De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres...

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen...

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 8, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

..."

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 har samme anvendelsesområde som bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

--0--

Til støtte for, at der skal gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af såvel As skatteansættelse for indkomståret 2001 som afgiftsperioden fra den 1. januar til den 31. december 2001, gøres det nærmere gældende, at det som fastholdt af A rettelig forholder sig således, at der udelukkende har været tale om udgifter til køb af fremmed arbejdskraft - og ikke udgifter til køb af ulovlig olie. Til støtte herfor henvises til, at politiet nu har valgt helt at opgive den straffesag, som politiet ellers havde rejst mod A i relation til det påståede køb af ulovlig olie. Til dokumentation herfor henvises til en skrivelse fra politimesteren i ...3 dateret den 24. april 2006 stilet til A, jf. bilag 14.

Derudover henvises til den som bilag 15 fremlagte afhøringsrapport dateret den 17. marts 2003, som indeholder en rapport fra politimesteren i ...3 over afhøring af A. Af denne afhøringsrapport fremgår bl.a., at A fra start af har forklaret, at de i sagen omhandlede fakturaer ikke dækker over køb af ulovlig ikke afgiftsberigtiget olie - men at der reelt har været tale om køb af chaufførtimer i overensstemmelse med, hvad der fremgår af fakturaerne.

I tilknytning hertil kan det videre oplyses, at det efter sagsøgers oplysninger forholder sig således, at alle øvrigt implicerede parter i den af politiet rejste straffesag ved afsagte domme alle er blevet frifundne. Det kan dermed med andre ord konstateres, at det nu er definitivt fastslået, at der ikke har været hold i myndighedernes synspunkt om, at de i sagen omhandlede fakturaer vedrørende chaufførleje rettelig skulle dække over køb af ulovlig (ikke afgiftsberigtiget) olie.

Det gøres gældende, at myndighederne har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med behandlingen af sagen. Dette støttes bl.a. på, at skatte- og afgiftsmyndighederne i høj grad har lagt vægt på en række beregninger, som skatte- og afgiftsmyndighederne selv har foretaget over H1s brændstofforbrug. Skatte- og afgiftsmyndighederne har fejlagtigt ikke taget højde for, at H1 i et betydeligt omfang i de omhandlede år indkøbte brændstof via G5 A/S/G6. Det brændstof, der blev indkøbt via G5 A/S/G6, indgår ikke i skatte- og afgiftsmyndighedernes beregninger - og derfor kan disse beregninger ikke lægges til grund i sagen.

At myndighederne i nærværende sag har begået ansvarspådragende fejl støttes bl.a. videre på, at skatte- og afgiftsmyndighederne i direkte strid med officialprincippet har nægtet H1 v/A fradrag for de omhandlede udgifter alene med henvisning til, at man ikke mener, at de i sagen omhandlede fakturaer i realiteten dækker over køb af fremmed arbejdskraft (chaufførlønninger) - men derimod dækker over køb af ulovlig ikke afgiftsberigtiget olie.

Den af skatte- og afgiftsmyndighederne begåede ansvarspådragende fejl består i, at myndighederne helt oplagt burde have indrømmet H1 v/A fradrag for udgifterne, selvom myndighederne måtte være af den opfattelse, at udgifterne dækkede over ulovligt, ikke afgiftsberigtiget olie. Det er ubestridt i sagen, at H1 v/A de facto har afholdt de i sagen omhandlede udgifter. Tvisten går alene på, hvad udgifterne i realiteten dækker over. Såfremt skatte- og afgiftsmyndighederne virkelig mener, at der er tale om udgifter til ulovlig, ikke afgiftsberigtiget olie, så vil udgifterne under alle omstændigheder notorisk være fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, når henses til, at A ubestrideligt drev vognmandsvirksomhed tilbage i indkomståret 2001/afgiftsperioden fra 1. januar til 31. december 2001, samt under hensyntagen til at det påståede oliekøb i givet fald er anvendt som brændstof på de lastbiler, der indgik i den erhvervsmæssige vognmandsvirksomhed.

Det er i den forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at ToldSkat i sagsfremstillingen til afgørelsen dateret den 7. april 2005, jf. bilag 3, på side 5 anfører,

"regionen er derfor ikke i tvivl om, at A har aftaget en større mængde olie, som han efter al sandsynlighed har anvendt som brændstof til sine lastbiler."

Det kan således konstateres, at ToldSkat finder det for overvejende sandsynligt, at den påståede indkøbte ikke afgiftsberigtigede olie de facto har været anvendt til brændstof til lastbilerne i virksomheden, hvorfor det må være hævet over enhver tvivl, at der er fradragsret for de omhandlede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet en vognmandsvirksomhed selvsagt har fradragsret for udgifter til brændstof som en almindelig driftsomkostning.

Det forekommer således ganske uforståeligt, at skatte- og afgiftsmyndighederne har nægtet fradragsret, selvom skatte- og afgiftsmyndighederne måtte nå frem til, at de omhandlede udgifter relaterer sig til køb af ulovlig, ikke afgiftsberigtiget olie.

I tilknytning hertil gøres det gældende, at såfremt Retten måtte være uenig i, at der er udvist ansvarspådragende fejl fra skatte- og afgiftsmyndighedernes side i nærværende sag, så gøres det gældende, at der desuagtet skal gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 samt § 32, stk. 1, nr. 4. Dette under hensyntagen til, at skatte- og afgiftsmyndighederne ubestrideligt har anvendt en forkert retsanvendelse, jf. bemærkningerne herom ovenfor, der har ført til materielt urigtige ansættelser, som efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at skaffe- og afgiftsmyndighedernes synspunkter i nærværende sag om, at A skulle have købt ulovlig, ikke afgiftsberigtiget olie, er helt udokumenteret. Skatte- og afgiftsmyndighedernes synspunkter bygger således på løse indicier. Skatte- og afgiftsmyndighederne har bl.a. henvist til, at man har fundet nogle interne bilag hos IJ, som stemmer overens med nogle af de checks, som A har udskrevet til IJs selskaber. Det gøres gældende, at disse bilag ikke dokumenterer noget som helst, idet det på ingen måde fremgår af disse bilag, at IJ bekræfter, at han har solgt ulovlig, ikke afgiftsberigtiget olie til A.

--0--

Det fremgår af såvel skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 som skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse i henhold til de to bestemmelser skal indgives senest 6 måneder efter, at man er kommet til kundskab om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne i henholdsvis § 26 og § 31 i skatteforvaltningsloven. Det fremgår videre af bestemmelserne, at Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige kan dispensere fra denne 6 måneders frist, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Det gøres gældende, at en række forhold understøtter, at den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 samt § 32, stk. 2 indeholdte reaktionsfrist er overholdt i nærværende sag - alternativt at Retten skal dispensere fra fristen, henset til at der foreligger særlige omstændigheder.

For det første henvises til As forklaring om, at han igennem en længere periode var igennem en omfattende betalingsstandsning, som krævede utroligt mange ressourcer fra hans side. A havde i den periode, hvor de af skatte- og afgiftsmyndighederne trufne afgørelser blev afsagt, den opfattelse, at hans revisor ville sørge for, at afgørelserne ville blive påklaget videre rettidigt. Dette skete imidlertid ikke, hvilket A først blev opmærksom på lang tid efter, at klagefristerne var overskredet.

Videre henvises til, at der som anført ovenfor blev rejst en straffesag mod A, som politiet som anført efterfølgende opgav. A havde under behandlingen af denne straffesag den forståelse, at såfremt han ville blive frifundet i straffesagen, så ville skatte- og afgiftsmyndighederne efterfølgende også frafalde de gennemførte forhøjelser.

Til støtte for, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 samt § 32, stk. 2 er overholdte i nærværende sag henvises videre til, at A tilbage i 2006 førte en sag omkring muligheden for at opnå eftergivelse med hans skattegæld.

Til dokumentation for den omtalte sag vedrørende eftergivelse af skattegæld henvises til en ansøgning om eftergivelse af skattegæld dateret den 27. januar 2006, jf. bilag 16. Videre henvises til en skrivelse dateret den 14. februar 2006 fra As advokat med tilhørende bilag, jf. bilag 17. Endelig henvises til Landsskatterettens kendelse afsagt den 28. september 2006, jf. bilag 18.

Det gøres gældende, at alle ovennævnte forhold understøtter sagsøgers synspunkt om, at den i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 samt § 32, stk. 2 indeholdte reaktionsfrist er overholdt i nærværende sag - alternativt at Retten skal dispensere fra fristen, henset til at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

Sagsøgte har gjort følgende gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse og afgiftstilsvar for 2001 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og 32, stk. 1, nr. 4, ikke er opfyldt. Det fremhæves, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at betingelserne er opfyldt, jf. SKM2005.400.HR.

Der kan kun blive tale om genoptagelse for 2001 efter reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 og 32, eftersom fristerne i lovens § 26 og 31 for ordinær genoptagelse for længst var overskredet, da sagsøgeren indgav sin genoptagelsesanmodning i april 2007.

Det er en betingelse for såvel ordinær som ekstraordinær genoptagelse, at den skattepligtige fremlægger nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen eller afgiftstilsvaret, jf. for den ordinære genoptagelses vedkommende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og 31, stk. 2. Dette er også et krav efter de særlige genoptagelsesregler i §§ 27 og 32.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt nye oplysninger, der materielt kan begrunde en ændring af skatteansættelsen og af afgiftstilsvaret. Allerede af denne grund er genoptagelse udelukket. De forhold, som sagsøgeren fremhæver til støtte for genoptagelsesanmodningen, er således de samme, som blev gjort gældende i forbindelse med myndighedernes oprindelige behandling af sagen, jf. herved SKATs afgørelse af 7. april 2005 (bilag 3).

Sagsøgerens (gamle) oplysninger dokumenterer heller ikke i dag, at skatteansættelsen og afgiftstilsvaret skal ændres.

Den materielle skatte- og afgiftsansættelse angår nægtelse af fradrag, herunder momsfradrag, for udgifter, som angiveligt er afholdt i sagsøgerens personligt drevne virksomhed. Udgifterne blev af ToldSkat anset for afholdt til ulovlig olie til sagsøgerens vognpark (bilag 3), mens sagsøgeren fastholder, at udgifterne er afholdt til leje af chauffører, dvs. indkøb af fremmed arbejde.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. SKM2004.162.HR og ns 2008,1046 ø og ns 2004,237 ø.

ToldSkat har henvist til, at den angivelige leverandør af fremmed arbejde, IJ, i Retten i ...1 har forklaret, at teksten på fakturaerne til sagsøgerens virksomhed reelt dækker over, at der er leveret afgiftsfri fyringsolie (bilag 1, side 2, sidste afsnit). Endvidere var flere checkkopier fra sagsøgerens virksomhed påført "dieselolie" eller "LN" eller en kombination heraf eventuelt med antal liter angivet. Til eksempel henvises til teksten på eheckkopierne i bilag A, side 21 ("diesel"), side 22 ("5000 l"), side 27 ("diesel 3000 l"), side 28 ("diesel, LN 2500 l"), side 30 ("diesel") og side 34 ("2500 l tanket 31/5"). De nævnte checks er alle udstedt til G1 ApS og underskrevet af A. Endelig er der ved gennemgang af IJs regnskabsmateriale fundet bilag vedrørende olieleverancer påført "A (fornavn)" eller "A (efternavn)" (bilag 1, side 3, 1. afsnit).

En oversigt over regnskabsmaterialet fremgår af bilag C, hvor teksten på checkkopierne er medtaget i kolonnen benævnt "Vedr.". Det fremgår heraf; at knapt 2/3 af de checks, sagsøgeren har udstedt, er anført at vedrøre enten Diesel, LN (G1 ApS' chauffør) eller et litermål.

Der er nøje beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem henholdsvis de udstedte checks og fakturaerne fra G2 A/S og G1 ApS til sagsøgeren.

Det er ud fra teksten på sagsøgerens betalinger åbenbart, at betalingerne ikke vedrører leje af chauffører, og IJ har da også i forbindelse med behandlingen af en anden sag forklaret for retten, at fakturaerne reelt angik køb af olie, selvom de formelt angiver at vedrøre leje af chauffører, jf. bilag 3, sagsfremstillingen, side 2, 5. afsnit.

På den baggrund kan det ikke lægges til grund, at der er leveret ydelser som beskrevet i fakturaerne.

Til dokumentation af, at fakturaernes indhold er retvisende, har sagsøgeren fremlagt to billeder, der angiveligt skulle illustrere, at sagsøgeren lejede en rendegraver af mærket Hydrema som anført på den første faktura i bilag 4.

Sagsøgte gør gældende, at billederne fremlagt som bilag 19 og 20 ikke kan tillægges bevismæssig værdi.

Det fremgår ikke, hvor eller hvornår billederne er taget, ligesom et billede af en grund med en arbejdsmaskine i baggrunden (bilag 19) naturligvis ikke dokumenterer, at der er tale om den Hydrema, som fakturaen angiver at vedrøre,

Selv hvis det lægges til grund, at selskabet har lejet en rendegraver i overensstemmelse med fakturaens udvisende, dokumenterer det ikke, at de øvrige fakturaer reelt vedrører leje af chauffører.

Sagsøgeren gør gældende, at sagsøgte bærer bevisbyrden for, at fakturaernes indhold ikke er retvisende. Dette bestrides. Selvangivelsespligten indebærer, at skatteyderen er ansvarlig for rigtigheden af de selvangivne oplysninger, og sagsøgeren bærer derfor bevisbyrden for, at regnskaberne afspejler de reelle, underliggende økonomiske forhold.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at fakturaerne - i strid med det sagsøgende selskabs egne angivelser ved udbetalingerne - reelt vedrører leje af chauffører, og fakturaernes ordlyd kan derfor ikke tages for pålydende.

Det bestrides i øvrigt, at der under de i sagen foreliggende omstændigheder er grundlag for at indrømme yderligere fradrag for udgifter til indkøb af dieselolie, jf. SKM2009.325.ØLR og SKM2010.337.VLR.

Sagsøgeren har dermed ikke dokumenteret at være berettiget til fradrag og følgelig ikke påvist, at den materielle skatte- og afgiftsansættelse er urigtig. Tillige af denne grund er genoptagelse af sagsøgerens skatte- og afgiftsansættelse udelukket

Sagsøgeren kan imidlertid heller ikke få skatteansættelsen og afgiftstilsvaret genoptaget ekstraordinært, idet der ikke foreligger særlige omstændigheder.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. På tilsvarende vis kan Told- og Skatteforvaltningen give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Skatteforvaltningslovens § 27 og 32 viderefører skattestyrelseslovens § 35 og 35 C. Skattestyrelseslovens § 35 og 35 C blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet). Om bestemmelserne anføres det i forarbejderne bl.a., jf. FT 2002/03, Tillæg A, sp. 4609:

"...

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændringer i ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35 stk. 1, nr. 1) -7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

...

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndigheden har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

..."

Bestemmelsernes anvendelsesområde er således snæver og forudsætter som udgangspunkt, at der er handlet ansvarspådragende eller svigagtigt fra tredjemands side, og at der ikke er tale om en fejl eller forglemmelse fra skatteyderens side. Det er ikke tilstrækkeligt, at afgiftstilsvaret eller skatteansættelsen er materielt forkert opgjort.

Bedømmelsen af om der foreligger særlige omstændigheder skal foretages på baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder. Det forhold, at sagsøgeren har anvendt fakturaer, der angiver at vedrører levering ar arbejdskraft mv., men som reelt vedrører levering af olie, som formentlig i et eller andet omfang er anvendt i sagsøgerens virksomhed, udelukker i sig selv, at der foreligger særlige omstændigheder. Forholdet bevirker, at det ikke er urimeligt at opretholde ansættelsen, hvilke udelukker ekstraordinær genoptagelse i medfør af bestemmelserne.

Sagsøgeren har på ingen måde godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder som omhandlet i loven. Der foreligger således ikke nogen omstændigheder, der kan sidestilles med dem, som forarbejderne nævner, og der er ikke noget at bebrejde myndighederne i anledning af begivenhedsforløbet i sagen.

Sagsøgeren gør til støtte for påstanden om genoptagelse gældende, at der var tale om indkøb af fremmed arbejde og ikke udgifter til ulovlig olie, og at skattemyndighederne fejlagtigt ikke har taget højde for, at virksomheden i 2001 indkøbte (lovlig) brændstof hos G5/G6. Endvidere henviser sagsøgeren til, at skattemyndighederne har begået fejl, fordi myndighederne burde have indrømmet fradrag, selvom der var tale om indkøb af ulovlig olie.

De fremlagte fakturaer (bilag 4 og 5) angår alle udlejning af chauffører eller materiel, men på baggrund af sagsøgerens regnskabsmateriale og IJs forklaring kan det imidlertid ikke lægges til grund, at der er leveret ydelser som beskrevet i fakturaerne. Der kan derfor ikke lægges vægt på fakturaerne, og det er derfor korrekt, at skattemyndighederne har nægtet sagsøgeren fradrag. På den baggrund bestrides det, at skattemyndighederne har begået fejl i forbindelse med den materielle ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og afgiftstilsvar.

Det bestrides herunder, at skattemyndighedernes har begået fejl i forbindelse med opgørelsen af den indkøbte olie (bilag 3, side 4, 2. afsnit). Opgørelserne er foretaget på baggrund af fakturaerne, og det forhold, at der også er indkøbt olie hos G5/G6, gør ikke opgørelsen forkert. Hertil bemærkes, at sagsøgeren må antages hele tiden at have været bekendt med, at der var købt olie hos G5/G6, og at dette forhold derfor ikke støtter, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse, jf. SKM2003.288.HR.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at der under de foreliggende omstændigheder ikke er tale om en særlig omstændighed, uanset om det lægges til grund - som hævdet af sagsøgeren - at der har været tale om udgifter til chauffører/materiel.

Det bestrides endvidere, at det må anses for urimeligt at opretholde de materielle skatte- og afgiftsansættelser, ligesom det bestrides, at skattemyndighederne har anvendt en forkert retsanvendelse, Skattemyndighederne har således foretaget en bevisbedømmelse af; hvorvidt der er leveret ydelser som beskrevet i fakturaerne, og udfaldet af denne bevisbedømmelse er hverken urimelig eller forkert.

Da sagsøgeren ikke har påvist, at der foreligger særlige omstændigheder, skal sagsøgte også af denne grund frifindes.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det endelig gældende, at sagsøgeren ikke har overholdt reaktionsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., og 32, stk. 2, 1. pkt. Efter disse bestemmelser kan ekstraordinær genoptagelse kun finde sted, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige/afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 31.

Skatteforvaltningen fremsendte den 18. marts 2005 forslag til ændring af skatteansættelsen og afgiftstilsvaret og traf den 7. april 2005 afgørelse om ændring heraf (bilag 3). Afgørelsen blev ikke påklaget (bilag 1, side 2, 2. afsnit).

Sagsøgeren har henvist til, at han gennem en længere periode var igennem en betalingsstandsning, at der blev rejst straffesag mod ham, som efterfølgende blev opgivet, og at han i 2006 førte en sag om eftergivelse af sin skattegæld. Ingen af disse omstændigheder kan imidlertid sidestilles med en genoptagelsesanmodning, der afbryder fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og 32, stk. 2.

De forhold, som efter sagsøgerens opfattelse kan føre til ekstraordinær genoptagelse, herunder spørgsmålet om, hvorvidt der er indkøbt ulovlig olie eller fremmed arbejdskraft, er alle beskrevet i afgørelsen af 7. april 2005 (bilag 3). Reaktionsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., og 32, stk. 2, 1. pkt., skal således regnes fra den 7. april 2005, og da genoptagelsesanmodningen er fremsat den 23. april 2007, er fristerne ikke overholdt.

Der foreligger endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra fristerne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., og 32, stk. 2, 2. pkt.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Denne sag vedrører alene spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for 2001 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og afgiftstilsvar for 2001 jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Skatteforvaltningen traf den 7. april 2005 afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen og afgiftsansættelsen for sagsøger og hans virksomhed. Afgørelserne blev ikke påklaget. Den 23. april 2007 indgav sagsøgers advokat anmodning om ekstraordinær genoptagelse. Retten finder det ikke godtgjort af sagsøger, at der på tidspunktet for genoptagelsesbegæringen var fremkommet nye faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde genoptagelse. Retten finder endvidere efter en samlet vurdering af sagen, at det ikke af sagsøger er sandsynliggjort, at den materielle skatteansættelse er urigtig.

Retten har i den forbindelse navnlig lagt vægt på de samme omstændigheder som anført af Landsskatteretten. Retten har videre lagt vægt på, at sagsøgers forklaring om, at der blev overladt checkblanketter til chaufførerne er i modstrid med den afgivne vidneforklaring. Allerede derfor finder retten ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og sagsøgers afgiftstilsvar, jf. § 32, stk. 1, nr. 4. Derfor frifindes sagsøgte for begge de nedlagte påstande. Sagsøger skal i sagsomkostninger til sagsøgte inden 14 dage betale 40.000,00 kr. inklusiv moms for sagsøgtes udgift til advokatbistand og 1.017,00 kr. til materialesamling. Der er ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på, at sagsgenstanden af sagsøger er opgjort til 374.772,50 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, H1 v/A og A, nedlagte påstande. Sagsøger skal senest 14 dage fra dato betale 41.017,00 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter