Indhold

Dette afsnit beskriver opgørelsen af personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer og dødsboer kan fradrage tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13 stk. 1.

Bemærk

Det skal være dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er lidt et tab på aktierne.

►Se endvidere afsnit C.B.2.1.7.◄

Fradrag i aktieindkomsten, slutskatten, ægtefællens slutskat eller slutskatten for senere år

Tab kan fradrages i aktieindkomsten.

Hvis aktieindkomsten bliver negativ, beregnes en negativ skat af aktieindkomsten, og denne negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat. Se PSL § 8 a stk. 5.

Kan den negative skat ikke rummes i den skattepligtiges slutskat, overføres den negative skat til modregning i ægtefællens slutskat. Se PSL § 8 a stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

Kan den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens slutskat, fremføres den negative skat til modregning i slutskatten eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende år. Se PSL § 8 a stk. 5.

Tab ved afståelse af aktier, der tidligere har været optaget til handel på et reguleret marked

Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked, kan kun fradrages efter de regler, der gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13 stk. 2 og afsnit C.B.2.2.1.4 om personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

ABL § 13, stk. 2, finder dog ikke anvendelse, hvis der er tale om aktier, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være børsnoterede i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked. Tab på disse aktier fradrages efter de regler, som gælder for aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Se SKM2010.324.SKAT.

Tab ved afståelse af aktier, der er suspenderet fra handel på et reguleret marked

Aktier, der er suspenderet fra handel på et reguleret marked, anses ikke for optaget til handel på et reguleret marked. Se lovforslag nr. 78, år 2005/2006, bemærkningerne til den nu ophævede § 3. Gevinst på disse aktier behandles derfor på samme måde som gevinst på andre aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked, kan som nævnt ovenfor kun fradrages efter reglerne om aktier optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 13, stk. 2 og afsnit C.B.2.2.1.4 om personers og dødsboers tab ved afståelse af almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Tab på aktier, der er suspenderet fra handel på et reguleret marked, men som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked, kan derfor ikke fradrages i gevinst på aktier, der er suspenderet fra handlen på et reguleret marked. Denne tabsbegrænsning gælder dog ikke, hvis der er tale om en aktie, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdom

SKM2020.531.HR

Sagen omhandlede, hvorvidt appellanten havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af PSL § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.

Højesteret fandt, at den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 - som er videreført i skattestyrelseslovens § 34 og siden SFL § 26 - gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære ansættelsesfrister, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister.

Højesteret fandt herefter, at appellanten ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget underskud i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. SFL § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget underskud fra 2010 var opgjort korrekt.

Højesteret ændrede herefter landsrettens afgørelse, og tog appellantens påstand til følge.

Tidligere

SKM2020.57.VLR

►Skattestyrelsen har i SKM2021.385.SKTST meddelt, at et styresignal om dommens betydning for praksis forventes udsendt i 2. halvdel af 2021. Skattestyrelsen har samtidigt præciseret, at adgang til genoptagelse ikke er betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse, og at anmodninger om genoptagelse derfor ikke kan afvises med den begrundelse, at Skattestyrelsen endnu ikke har udsendt et styresignal. ◄

Byretsdom

►SKM2021.100.BR◄

►Skatteyderen havde selvangivet et tab på 60 mio.kr. ved gaveoverdragelse af anparter til sin søn. Spørgsmålet var, om tabet kunne anses for konstrueret og derfor kunne tilsidesættes. Tabet var opstået som følge af reglerne i ABL § 26 om gennemsnitsmetoden, hvorefter anskaffelsessummen for de gaveoverdragne anparter skulle beregnes som en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for samtlige anparter, uanset at anparterne havde forskellige rettigheder og dermed forskellig kursværdi. Byretten fandt, at skatteyderens dispositioner var reelle, idet der var sket en reel overdragelse af anparterne til sønnen som led i et generationsskifte. Byretten havde videre til grund, at en skattemæssig anerkendelse af det selvangivne tab ville medføre, at der ved afhændelse af de resterende anparter ville blive realiseret en tilsvarende gevinst. Det selvangivne tab ville derfor medføre en udsættelse, men ikke en nedsættelse af den samlede skattebetaling.◄

►Skattestyrelsen har i SKM2021.373.SKTST meddelt, at dommen ikke er anket, og at der forventes udsendt et styresignal i løbet af nogle måneder. Skattestyrelsen har endvidere meddelt, at adgang til genoptagelse ikke er betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse, og at anmodninger om genoptagelse derfor ikke må afvises med den begrundelse, at Skattestyrelsen endnu ikke har udsendt et styresignal, men skal modtages med henblik på sagsbehandling, når styresignalet er udsendt.◄