Indhold

Dette afsnit beskriver overgangsreglen om nedslag for hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 19. maj 1993. Reglen betyder, at der gives et nedslag i avancen ved afståelse af hovedaktionæraktier, som skatteyderen har erhvervet før den 19. maj 1993. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvad er betingelserne for nedslaget?
  • Hvor stort er nedslaget?
  • Hvilke aktier mv. giver ret til nedslaget?
  • Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er overdraget med succession?
  • Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er erhvervet ved skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning?
  • Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer, der var hovedaktionærer i et selskab den 18. maj 1993 samt personer, der inden for de seneste fem år forud for denne dato havde været hovedaktionærer, får et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Se ABL § 47, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

Baggrunden for reglen er, at skatten af avancen på hovedaktionæraktier blev væsentligt skærpet med virkning fra den 19. maj 1993.

Se definitionen på hovedaktionæraktier i ABL § 4 samt afsnit C.B.2.1.3.2.4.

Der kan ikke gives nedslag ved beregningen af afdragsbeløb på henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat. Se ABL § 39 A, stk. 2 og 3, samt afsnit C.B.2.14.2.8.4.2

xSkatteministeren har den 20. december 2019 fremsat lovforslag (L 91) om ophævelse af hovedaktionærnedslaget.x

Hvad er betingelserne for nedslaget?

Der er kun nedslag, hvis disse betingelser begge er opfyldt:

  • Skatteyderen skal være hovedaktionær i det pågældende selskab den 18. maj 1993 eller have været hovedaktionær i selskabet inden for de seneste fem år forud for denne dato. Se ABL § 47, stk. 1 og 2, samt § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.
  • Aktierne skal være erhvervet før den 19. maj 1993. Se ABL § 47, stk. 1.

Hvor stort er nedslaget?

Nedslaget udgør 1 pct. af gevinsten pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Se ABL § 47, stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct.

Hele ejerperioden frem til udløbet af indkomståret 1998 tæller med - også i tilfælde, hvor skatteyderen har erhvervet aktierne, før han/hun blev hovedaktionær. Der gives derfor også nedslag for en periode, hvor skatteyderen har ejet aktierne, men ikke været hovedaktionær.

Hvilke aktier mv. giver ret til nedslaget?

Aktier der giver nedslag

Følgende typer aktier mv. giver ret til nedslaget, når betingelserne er opfyldt:

  • Almindelige aktier og anparter
  • Fondsaktier og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige før den 1. januar 2006 på grundlag af aktier, der giver nedslag
  • Investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, og investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, dvs. investeringsbeviser, der er omfattet af ABL §§ 20-22.

Aktier der ikke giver nedslag

Følgende typer aktier mv. giver ikke ret til nedslaget:

Fra den 1. januar 2006 anses fondsaktier og aktieretter ikke længere for erhvervet samtidigt med moderaktien, men på tildelingstidspunktet. Fondsaktier og aktier, som er erhvervet på grundlag af aktieretter, der er tildelt den 1. januar 2006 eller senere, anses derfor for erhvervet efter udløbet af indkomståret 1998 og giver derfor ikke ret til ejertidsnedslag.

Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er overdraget med succession?

Hvis aktierne overdrages eller udloddes med skattemæssig succession, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Det gælder også i tilfælde, hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen overstiger den faktiske afståelsessum. Se ABL § 47, stk. 3.

Tilfælde hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen skal anvendes

Værdien ved overdragelsen eller udlodningen anvendes i stedet for afståelsessummen i følgende tilfælde:

  • Familieoverdragelse med succession. Se ABL § 34 og § 47, stk. 3.
  • Overdragelse til nære medarbejdere med succession. Se ABL § 35 og § 47, stk. 3.
  • Udlodning fra et dødsbo med succession. Se DBSL § 36 og ABL § 47, stk. 3.

Tilfælde hvor den faktiske afståelsessum skal anvendes

Den faktiske afståelsessum anvendes i følgende tilfælde:

  • Overdragelse til efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo
  • Overdragelse til en efterlevende ægtefælle, når ægtefællen er eneste legale arving. Se DBSL § 58.

Ejertiden

Ved opgørelsen af ejertiden medregnes såvel overdragerens som erhververens ejertid. Det gælder både i tilfælde, hvor værdien ved overdragelsen eller udlodningen skal anvendes ved beregningen af nedslaget, og i tilfælde, hvor den faktiske afståelsessum skal anvendes.

Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er overdraget ved skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning?

Skatteyderen bevarer retten til nedslaget, selv om der er sket en aktieombytning i forbindelse med en skattefri fusion, en skattefri spaltning eller en skattefri aktieombytning. Ved beregningen af nedslaget medregnes værdistigning og ejertid både før og efter ombytningen mv. Det gælder, uanset om ombytningen er sket før eller efter den 19. maj 1993.

Hvordan beregnes nedslaget, når aktierne er erhvervet på forskellige tidspunkter?

Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den nedslagsberettigede gevinst forholdsmæssigt mellem aktierne. Se ABL § 47, stk. 4.

Har aktierne en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Er der tale om no par value-aktier (dvs. aktier uden en pålydende værdi), fordeles nedslaget med et ens beløb på hver aktie. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Se ABL § 5, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdom

SKM2012.37.BR

Ejertidsnedslaget skal beregnes på grundlag af hvert hele år (dvs. hver hele afsluttede 12 måneders periode), den pågældende har ejet aktierne forud for udløbet af indkomståret 1998.

Skatterådet

SKM2015.674.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at skatteyderen efter en skattefri aktieombytning erhvervede aktierne i det nye selskab med succession i ejertidsnedslaget efter ABL § 47, således at ejertidsnedslaget i det gamle selskab videreføres på aktierne i det nye selskab. Der var tale om en ombvtning af aktierne i to selskaber til aktier i samme holdingselskab, og kun aktierne i det ene af de indskydende selskaber berettigede til ejertidsnedslag (da aktierne i det andet selskab var erhvervet efter den 18. maj 1993). Skatterådet fandt, at den samlede gevinst ved et senere salg i denne situation skulle fordeles mellem en nedslagsberettiget del og en ikke-nedslagsberettiget del, og at fordelingen skulle foretages på grundlag af fiktivt beregnede gevinster, beregnet på grundlag af fiktive salg af aktierne i de to indskydende selskaber på ombytningstidspunktet.

SKM2009.121.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at der ved skattefri fusion, skattefri spaltning eller skattefri aktieombytning succederes i ejertidsnedslaget efter ABL § 47.