Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab.

Det bemærkes, at næsten alle akkumulerende investeringsforeninger er investeringsselskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Opgørelse af gevinst og tab
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Se også

  • ABL § 19 og afsnit C.D.1.1.10.2 om definitionen af investeringsselskaber
  • Om begrænset skattepligt i afsnit C.F.3.1.7 Udbytteindtægter - visse aktieafståelser

Regel

Gevinst eller tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 19. xReglerne i ABL om beskatning af aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber er ændret ved lov nr. 84 af 30. januar 2019. Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2020, jf. § 11, stk. 3, i nævnte lov. For personer indebærer ændringerne bl.a. en opdeling af aktier mv. i henholdsvis aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsselskaber, jf. ABL §§ 19 B og C. Fra og med indkomståret 2020 findes reglerne for selskaber vedrørende beskatning af gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser i ABL § 19 A.x

For personer sker beskatningen som kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 1 nr. 5, og PSL § 4 a, stk. 1 nr. 1 og stk. 2. xFra og med indkomståret 2020 vil beskatningen for personer ske som aktieindkomst for så vidt angår investeringsbeviser eller aktier i aktiebaserede investeringsselskaber, jf. ABL § 19 B, jf. PSL § 4a, stk. 1, nr. 3. Gevinst og tab er fortsat undergivet lagerbeskatning.x

xFor at et investeringsselskab kan anses for aktiebaseret efter den nye bestemmelse i ABL § 19 B, skal en række betingelser være opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt, anses investeringsselskabet for obligationsbaseret, jf. ABL § 19 C.

Det er bl.a. en betingelse, at investeringsselskabet senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra, har givet meddelelse til Told- og Skatteforvaltningen om, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Se ABL § 19 B, stk. 2 og 4.

Derudover skal 50 % eller mere af investeringsselskabets aktivmasse gennemsnitligt i løbet af hvert kalenderår være placeret i aktier mv. omfattet af ABL, med undtagelse af aktier mv. i obligationsbaserede investeringsenheder. Den resterende del af aktivmassen må udelukkende være placeret i værdipapirer mv. Hvis investeringsselskabet ejer mindst 25 % af ejerandelene i et andet aktiebaseret investeringsselskab eller aktiebaseret, minimumsbeskattet investeringsinstitut, medtages en til ejerforholdet svarende forholdsmæssig andel af den underliggende enheds aktiver ved opgørelsen af, om investeringsselskabets aktiver består af mindst 50 % aktier. Se ABL § 19 B, stk. 2.

Hvis der er investeret i finansielle kontrakter eller strukturerede fordringer mv., så medregnes værdien af det underliggende aktiv ved opgørelsen af, om investeringsselskabet er aktiebaseret. Se ABL § 19 B, stk. 3.

Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til Told- og Skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab. Se ABL § 19 B, stk. 6.x

Hvis aktien eller investeringsbeviset mv. var omfattet af ABL § 17 om næringsaktier, hvis det ikke var omfattet af ABL § 19, sker beskatningen dog som personlig indkomst. Se PSL § 4 stk. 5. 

Fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab og dermed omfattet af ABL § 19, er betinget af, at SKAT inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. Reglerne herom fremgår af ABL § 19 A. Betingelsen anses for opfyldt, hvis skattemyndighederne har modtaget oplysninger om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter reglerne i skatteindberetningsloven. For indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere finder de hidtil gældende regler i skattekontrolloven dog anvendelse, se nærmere lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1, nr. 1, 6 og 7, samt § 38.  xFra og med indkomståret 2020 findes reglerne i ABL § 19 D.x

Der gælder særlige regler for aktier og investeringsbeviser, der er erhvervet forud for indtræden af skattepligt til Danmark, eller som er erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, se ABL § 19 A, stk. 3 og 4.

En tilsvarende regel gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Se ABL § 14, samt den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.2.1.4

For aktier og investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 19, har reglen virkning for tab, der opstår den 1. januar 2015 og senere. Se § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 528 af 28. maj 2014 som ændret ved § 12 i lov nr. 202 af 27. februar 2015. For aktier og investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 19 og som er erhvervet inden den 1. juni 2014 (hvor lov nr. 528 af 28. maj 2014 trådte i kraft), anses betingelsen for opfyldt, hvis investeringsbeviset indgår i oplysninger om beholdningen af investeringsbeviser pr. 31. december 2014, der er indberettet efter reglerne i skattekontrolloven, eller hvis den skattepligtige har oplyst skattemyndighederne om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2015. 

Hvis skatteyderen i nogle indkomstår har gevinst på aktierne eller investeringsbeviserne, og i andre indkomstår tab, opstår spørgsmålet, om nægtelse af fradrag for tab efter ABL § 19 A skal ske efter et brutto- eller efter et nettoprincip, idet gevinst og tab altid skal opgøres efter lagerprincippet. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal nægtelse af fradrag for tab i henhold til ABL § 19 A ske efter et bruttoprincip. Det betyder, at der skal ske beskatning af gevinst i de år, hvor skatteyderen har gevinst, selv om der ikke kan gives fradrag for tab i de år, hvor skatteyderen har tab. Er der tale om delsalg, sker nægtelse af tabsfradrag i henhold til ABL § 19 A tilsvarende efter et bruttoprincip.   

Det kan også forekomme, at en skatteyder i samme indkomstår har gevinst ved salg af nogle aktier eller investeringsbeviser, men tab på andre aktier eller investeringsbeviser i samme selskab. Hvis skatteyderen ikke har givet skattemyndighederne underretning om erhvervelsen inden udløbet af oplysningsfristen for erhvervelsesåret, kan tabet ikke fradrages. Se ABL § 19 A.

Spørgsmålet er herefter, om det ikke fradragsberettigede tab skal opgøres efter netto- eller bruttometoden.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal det ikke fradragsberettigede tab også i disse tilfælde opgøres efter bruttometoden. Det betyder, at skatteyderen skal beskattes af bruttogevinster, selv om han/hun ikke kan fradrage tab.  

Landsskatteretten har i SKM2017.610.LSR fastslået, at der ikke er grundlag for en nettoopgørelse.

Eksempel, idet bemærkes, at der er tale om aktier eller investeringsbeviser i det samme selskab/investeringsforening: 

   

Anskaffelsessum (hvis papirerne er købt i 2017) eller værdi primo 2017:

20.000 stk. aktier/investeringsbeviser á kurs 150:

30.000 kr.

Solgt den 1.3.2017:

10.000 stk. aktier/investeringsbeviser á kurs 100:

10.000 kr.

Tab:

(15.000 – 10.000) kr.

5.000 kr.

Solgt den 1.12.2017:

10.000 stk. aktier/investeringsbeviser á kurs 190:

19.000 kr.

Gevinst:

(19.000 – 15.000) kr.

4.000 kr.

 

I denne situation skal skatteyderen beskattes af gevinsten ved det sidste salg på 4.000 kr., selv om han/hun ikke kan fradrage tabet ved det første salg på 5.000 kr., og selv om han/hun samlet har haft et nettotab på 1.000 kr.

Skatterådet har i en række sager truffet afgørelse om, hvorvidt et selskab eller en investeringsforening er et investeringsselskab, der er omfattet af reglerne i ABL § 19, eller ej. Se afsnit C.D.1.1.10.2.

Aktier og investeringsbeviser er kun omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis investeringsforeningen er et selvstændigt skattesubjekt. Er selskabet eller foreningen ikke et selvstændigt skattesubjekt, beskattes deltagerne af deres andel af indtægter og udgifter (fuld transparensbeskatning).

xVed lov nr. 652 af 8. juni 2016 blev reglerne i ligningslovens § 16 B om afståelse af aktier mv., der er udstedt af et investeringsselskab, ændret, således at tilbagesalg af aktier mv. til udstedende selskab skulle anses for udbytte, når der var tale om aktier m.v., der var udstedt af et investeringsinstitut, hvis andele ikke blev udbudt til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale ikke var undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele, se den dagældende bestemmelse i LL § 16 B, stk. 2, nr. 4.

LL § 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., er ophævet ved lov nr. 84 af 30. januar 2019. Ændringen er sket med virkning fra 1. marts 2019. Ændringen indebærer, at tilbagesalg af aktier mv. til det udstedende selskab skal undergives avancebeskatning og ikke udbyttebeskatning, uanset at investeringsinstituttet ikke er undergivet legale krav om risikospredning og tilbagekøbspligt, og uanset om aktierne mv. - fra indkomståret 2020 - er omfattet af ABL §§ 19 A, B eller C.x

Ved indberetning af anskaffelses- og afståelsessummer efter reglerne i skatteindberetningsloven er handelsomkostninger normalt taget i betragtning. Se indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 927 af 26. juni 2018) § 40, nr. 7.

Hvilke regler gælder ikke for aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab?

Når aktier mv. er omfattet af ABL § 19, omfattes de ikke samtidig af følgende regler:

  • Aktieavancebeskatningslovens hovedregler om gevinst og tab for selskaber. Se ABL §§ 8 og 9
  • Aktieavancebeskatningslovens hovedregler om gevinst og tab for personer. Se ABL §§ 12-14
  • Reglerne om næringsaktier. Se ABL § 17
  • Reglerne om kapitalfondspartnere. Se ABL § 17 A.

Hvornår anvendes reglerne om aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, ikke?

Reglerne i ABL § 19 anvendes ikke i følgende tilfælde:

Opgørelse af fortjeneste og tab

Fortjeneste og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal altid opgøres efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 7. 

For indkomståret 2012 og tidligere år skulle gevinst og tab opgøres på grundlag af værdierne ved begyndelsen og slutningen af investeringsselskabets regnskabsår. Anvendte investeringsselskabet og investor ikke samme regnskabsår, anvendtes således for indkomståret 2012 og tidligere år, jf. dog nedenfor, ikke værdierne primo og ultimo investors indkomstår. Gevinst eller tab skulle for indkomstårene 2010-2012 medregnes i investors skatteansættelse for det indkomstår, hvori den sidste dag i investeringsselskabets regnskabsår faldt.

ABL § 23, nr. 7, er ændret ved § 1, nr. 21, i lov nr. 433 af 16. maj 2012. Efter lovændringen anvendes fremover værdierne ultimo investors indkomstår og ikke værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har kun betydning i tilfælde, hvor investeringsselskabet og investor ikke anvender samme regnskabsår. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, anvendes dog fortsat værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har virkning fra aktionærens indkomstår 2013. For indkomståret 2013 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2013, i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Er aktionærens indkomstår 2013 påbegyndt før den 1. juli 2012, har de nye regler først virkning fra aktionærens indkomstår 2014. For indkomståret 2014 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2014, da i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Se § 15, stk. 6, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

For aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, men som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, skal gevinst eller tab derfor også efter lovændringen medregnes i investors skatteansættelse efter de hidtidige regler.

Afståelsessummer, der er skattepligtige efter LL §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen. Se ABL § 23, stk. 7, som ændret ved § 3, nr. 6, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. 

Erstatninger fra banker som følge af dårlig rådgivning skal behandles efter samme regler som salgssummer. Se afsnit C.B.2.16.

Vedrørende de regler, der var gældende for indkomståret 2009 og tidligere år og hvor en overgangsregel også havde betydning for skatteansættelsen for indkomståret 2010, henvises til Den juridiske Vejledning i udgaven 2015-2, afsnit C.B.4.3.

Ifølge LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 2, nr. 2 (vedrørende udlodning, der ikke overstiger minimumsindkomsten fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), eller en af betingelserne i LL § 16 A, stk. 2, nr. 1, litra a-d, er opfyldt.

Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori investeringsselskabet endeligt opløses, er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke omfattet af begrebet "udbytte", og i disse tilfælde skal der derfor ikke indeholdes udbytteskat i likvidationsprovenuet. 

Værdiansættelse

Ved værdien af aktier og investeringsbeviser mv., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Se ABL § 23, stk. 7 (som ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009). Kan en markedskurs ikke fastsættes, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien, opgjort efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. Tilbagekøbsværdien er en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end selskabets indre værdi. Indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle rettigheder. 

Skattemæssig anskaffelsessum i tilfælde, hvor gevinst efter lagerprincippet ikke er medregnet i tidligere år, og en genoptagelse af skatteansættelsen for de(t) oprindelige år er forældet

Reglen i SFL § 26, stk. 7, og § 27, stk. 4, er ændret ved § 6 og § 9, stk. 7-9, i lov nr. 683 af 8. juni 2017. Se afsnit A.A.8.2.1.7.       

Manglende rettidig indsendelse af oplysninger

Manglende rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsbeskatning i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning medfører, at avancer på investeringsbeviser i denne bliver omfattet af ABL § 19. Se LL § 16 C, stk. 10-12. I disse tilfælde beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen/instituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysningerne og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i ABL § 19. Hvis der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter ABL § 19 fra og med det første år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, som der mangler rettidige og korrekte oplysninger for. Se LL § 16 C, stk. 12.

Foreningens/instituttets skift af status kan også skyldes foreningens/instituttets beslutning om at blive en akkumulerende forening. Hvis en investor sælger fx et bevis i perioden fra begyndelsen af 2009 indtil generalforsamlingen i 2010, har sælger ikke adgang til den generalforsamling, hvor regnskabet for 2009 og udlodningen godkendes og hvor der træffes beslutning om indsendelse af oplysning om minimumsbeskatning. I denne situation bliver en investor beskattet efter de regler, som ville gælde, hvis der ikke var opstået et investeringsselskab. Gevinst og tab opgøres i sådanne situationer efter reglerne for afståelse af beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL § 23, stk. 8. Det gælder dog kun, hvis afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelse

SKM2017.695.LSR Landsskatteretten fandt, at et kompensationsbeløb fra et pengeinstitut for tab på investeringsbeviser skulle beskattes på det tidspunkt, hvor der blev indgået aftale om betaling af kompensation, og ikke på tidspunktet for salget af investeringsbeviserne.
SKM2015.124.LSR Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter reglen i SFL § 26, stk. 7, om regulering af balanceposter ikke gælder for lagerbeskattede finansielle kontrakter. Et tab i et indkomstår, for hvilket genoptagelse af skatteansættelsen var forældet, var derfor tabt.   Afgørelsen vedrører finansielle kontrakter, men må anses at gælde helt tilsvarende vedrørende aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, og som i lighed med finansielle kontrakter skal lagerbeskattes.
SKM2014.860.LSR Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter SFL § 27, stk. 1, nr. 2, ikke kunne anvendes i et tilfælde, hvor skatteyderen ikke havde selvangivet tab på et lagerbeskattet værdipapir, idet en ændring af ansættelsen for et i øvrigt forældet indkomstår ikke var en direkte følge af en skatteansættelse for et senere år. Landsskatteretten stadfæstede endvidere, at reglen i SFL § 26, stk. 7, vedrørende ændring af balanceposter ikke kan anvendes for lagerbeskattede værdipapirer.
Skattestyrelsen

SKM2019.123.SR

Skatterådet kunne bl.a. tiltræde, at gevinst konstateret i forhold til værdien på tilflytningstidspunktet var skattepligtig, og at tab på investeringsbeviset var fradragsberettiget, hvis der var givet meddelelse til skattemyndighederne herom efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 A (dagældende). Derimod kunne det ikke bekræftes, at tab kunne fradrages, når blot investeringsbeviset var deponeret i et dansk værdipapirdepot.

SKM2018.323.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at afståelsessummen ved tilbagesalg af aktier til spørger var omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4. Afståelsessummen skulle derfor anses for udbytte.

For fysiske personer, der investerede for frie midler i spørger, skulle beskatningen ske efter reglerne om kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1. De fysiske personer skulle endvidere efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktierne i spørger.

SKM2018.8.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabet kunne tilbagesælge aktier til det udstedende selskab, og herefter generhverve et antal aktier i samme selskab en uge senere, uden at salget anses for at være et delsalg.  Skatterådet anser imidlertid salget for at være et helsalg, der omfattes af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

SKM2017.377.SR

Skatterådet bekræftede, at andelene i en investeringsforening ikke ansås for afstået, hvis en andelsklasse i en investeringsforening blev opdelt i to andelsklasser, hvor andele, der indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. på en given dato, dog senest den 1. juli 2017, blev omdannet til en ny andelsklasse med lavere omkostninger.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at andelene i en investeringsforening skattemæssigt ikke ansås for afstået, hvis en gruppe af investorer i en andelsklasse, i en afdeling i en investeringsforening, der i en periode havde været opdelt i andelsklasser, blev flyttet til en anden andelsklasse i samme afdeling i samme investeringsforening, når det var forudsat, at de kunder, der skulle flyttes, indgik i en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v.

SKM2016.564.SR Skatterådet bekræftede, at investeringsbeviserne ikke ansås for afstået, hvis en afdeling i en investeringsforening blev opdelt i andelsklasser, hvor forskellen bestod i, at der i den ene andelsklasse var lavere omkostninger, som følge af at investor havde en aftale om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig rådgivning i et pengeinstitut m.v. og den anden andelsklasse derimod havde højere omkostninger.
SKM2013.602.SR I et ABL § 19-selskab sker der kapitalnedsættelse, og investorerne vederlægges med investeringsbeviser i en anden ABL § 19-investeringsforening. Det forudsættes, at der opnås tilladelse til, at det, der udloddes, anses for en afståelsessum, omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet bekræftede, at det, der udloddes, anses for en afståelsessum.
SKM2013.601.SR Et ABL § 19-selskab ville overdrage børsnoterede værdipapirer til en ny ABL § 19-investeringsforening mod vederlæggelse i investeringsbeviser, der svarede til handelsværdien af de indskudte børsnoterede værdipapirer. Skatterådet bekræftede, at dette skulle anses for en skattemæssig afståelse fra det sælgende selskab, og som et køb af den erhvervende forening, og ikke som en udlodning fra den erhvervende forening. 
SKM2013.599.SR Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at likvidationsprovenu fra et ABL § 19-selskab, som udloddes i samme kalenderår, som selskabet opløses, anses for en afståelse, omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 
SKM2012.6.SR Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at der ikke skal indeholdes udbytteskat ved salg af aktier, der er omfattet af ABL § 19, til det udstedende selskab, idet gevinst og tab skal behandles efter reglerne i ABL, jf. LL § 16 B, stk. 2 nr. 4. Skatterådet fastslog endvidere, at afståelsessummen ikke er omfattet af begrænset skattepligt, idet der ikke er begrænset skattepligt af gevinster efter ABL.

SKM2010.354.SR

Skatterådet har i bindende svar bekræftet, at såvel realiseret som urealiseret gevinst skal medregnes i skatteansættelsen, når der er tale om et investeringsselskab.

 

SKM2009.550.SR

Skatterådet har i bindende svar fastslået, at værdiregulering ikke kan henføres til aktieindkomsten, selv om investeringsselskabet udelukkende investerer i aktier.