Dato for udgivelse
22 Jun 2011 15:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 May 2011 11:14
SKM-nummer
SKM2011.432.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-167029
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Pensionsordning, pensionsbidrag, fratrædelse, ophørende, livsvarig, loft, grænse
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension på eller efter det fyldte 65. år og henviser i øvrigt til sagsfremstillingen og begrundelsen.

Skatterådet kunne også bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension før det fyldte 65. år, men tidligst på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen opnås.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås.

Skatterådet kunne endeligt ikke bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås. Skatterådet henviste i øvrigt til sagsfremstillingen og begrundelsen.

Reference(r)
Pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5 A, 5 B, 16, stk.2, 19 og 21
Henvisning

Ligningsvejledningen; Almindelig del 2011-1 afsnit A.C.1.


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension på eller efter det fyldte 65. år?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension før det fyldte 65. år, men tidligst på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen opnås?
  3. Hvis spørgsmål 1 ikke besvares med "ja", kan Skatterådet da bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås?
  4. Hvis spørgsmål 2 ikke besvares med "ja", kan Skatterådet da bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås? I benægtende fald bedes oplyst, hvilken andel, der omfattes af 100.000 kr.´s loftet.

Svar:

  1. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Nej.
  3. Ja.
  4. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørgslen omfatter såvel fremtidige indbetalinger fra spørger som indbetalinger foretaget i 2010, fra hvilket tidspunkt 100.000 kr. reglen gælder.

Rettighederne for medlemmerne af pensionskassen fremgår af pensionskassens vedtægter og regulativ. Spørger er forpligtet til at indbetale de i henhold til pensionsregulativet fastsatte bidrag.

Pensionsbidrag og ydelser er omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetaling i pensionsbeskatningsloven.

Normal pension

Den normale pensionsalder for medlemmerne af pensionskassen er 65 år, men medlemmerne har i visse tilfælde mulighed for at gå tidligt på pension.

Et medlem, som fratræder sin stilling i spørgers virksomhed efter opnåelsen af normal pensionsalder (65 år), er berettiget til en livsvarig alderspension.

Pensionens størrelse afhænger af ansættelsesperiodens længde. Der beregnes en pensionsprocent, som udgør 2,5% for hvert års pensionsberettiget tjenestetid indtil 20 år, dog højst indtil den 1. i måneden efter det fyldte 52. år, og 1,25% for hvert års pensionsberettiget tjenestetid herefter. Pensionsprocenten kan dog højst udgøre 66 2/3 %.

Medlemmets alderspension beregnes ved at anvende pensionsprocenten på medlemmets pensionsgivende gage for de sidste 12 måneder før pensioneringen.

Der er tale om en ordning med en defineret ydelse, hvor forpligtelsens størrelse løbende beregnes af pensionskassens aktuar. Spørger indbetaler løbende bidrag til pensionskassen i overensstemmelse med aktuarens beregninger. Da pensionens størrelse fastsættes som en procentdel af slutlønnen, vil spørgers bidrag variere over tid.

Regulativet indeholder en generel regel om reduktion i den livsvarige alderspension, såfremt medlemmet fra anden side modtager visse nærmere angivne ydelser. De i praksis væsentligste fradrag sker, når medlemmet modtager ATP og folkepension. Fradraget består af medlemmets folkepension og ATP reduceret forholdsmæssigt til ansættelsesperioden hos spørger.

Sammenfattende kan det oplyses, at der er tale om en ydelsesdefineret ordning, der giver medlemmerne ret til en livsvarig ydelse fra pensionsalderen med reduktion af en andel af ATP og Folkepension fra folkepensionsalderen. Pensionsalderen er ved normal pensionering 65 år, mens folkepensionsalderen følger lov om social pension, dvs. 65 år for medlemmer født før 1959 og efterlønsalderen tillagt 5 år for de øvrige (pt. 67 år for de yngste).

Pensionen udgør typisk 300.000 kr. pr. år, mens fradraget for folkepension og ATP typisk udgør henholdsvis 54.000 kr. og 8.000 kr. pr. år. Beløbene varierer dog pga. gageforskelle og den opnåede anciennitet i pensionskassen. Idet pensionskassen er ydelsesdefineret, varierer bidraget til den enkeltes ordning over tid, fastsat efter aktuarmæssige principper.

Den udbetalte nettoydelse er en livsvarig ydelse. Pensionskassen påtænker derfor at henregne alle indbetalinger som finansiering af livsvarige ydelser og dermed også undlade indberetning af dele af indbetalingerne under 100.000 kroners loftet for ophørende livrenter. Denne indberetning påtænkes anvendt for alle medlemmer, uanset eventuelle variationer.

Tidlig pension

Som nævnt har medlemmerne under visse omstændigheder mulighed for at gå på pension, før de fylder 65 år. Pensionskassens bestyrelse kan efter aftale med spørger bevilge et medlem, der fratræder sin stilling hos spørger inden opnåelse af normal pensioneringsalder, ret til tidlig alderspension, som udgangspunkt dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 60 år. Til brug for denne forespørgsel kan det lægges til grund, at adgangen til tidlig pension tidligst tilkommer medlemmerne, fra de når efterlønsalderen.

Et medlem, som fratræder sin stilling hos spørger for at gå på tidlig pension, er berettiget til en livsvarig alderspension.

Medlemmet opnår ret til en livsvarig alderspension, som påbegyndes på det tidlige pensionstidspunkt. Størrelsen af pensionen fastsættes på samme måde som ved pensionering ved opnåelse af normal pensionsalder, ligesom de samme regler om reduktion i pensionen for andre udbetalinger finder anvendelse ved tidlig pension.

Ved tidlig pension nedsættes pensionsprocenten med ¼ % for hver måned, den tidlige alderspension ligger før det normale pensioneringstidspunkt, medmindre det bestemmes, at nedsættelsen skal reduceres eller bortfalde.

Som udgangspunkt medfører en tidlig alderspensionering, at pensionskassen påtager sig en større forpligtelse, da de livsvarige udbetalinger alt andet lige skal ske i længere tid. En eventuel reduktion af pensionsprocenten sker for at kompensere pensionskassen for den større forpligtelse. Reduktionen af pensionsprocenten er skematisk og regulativbestemt, mens størrelsen af den faktiske forpligtelse afhænger af en række beregningsparametre, herunder den forventede restlevetid og renteniveau mv.

Den faktiske forpligtelse beregnes af pensionskassens aktuar i forbindelse med, at der indgås en aftale om tidlig alderspension. I de senere år har alle aftaler om tidlig alderspension medført en ekstraordinær indbetaling til pensionskassen fra spørger på mere end 100.000 kr., og dette forventes også at være tilfældet for aftaler om tidlig alderspension, som vil blive indgået i de kommende år.

Pensionskassen sikrer, at medlemmet samlet modtager en livsvarig alderspension af mindst den størrelse, som fastsættes efter regulativet. Dette gælder uanset om medlemmet går på pension i en alder af 65 år eller på et tidligere eller senere tidspunkt.

Sammenfattende kan det oplyses, at pensionskassen i visse tilfælde kan bevilge pensionen iværksat før normal pensionsalder, dvs. typisk fra det fyldte 60. år (inden for reglerne i pensionsbeskatningsloven om tidligste udbetalingsalder for livrenter under afsnit I). Dette sker mod indbetaling fra selskabet for at finansiere den forlængede udbetalingsperiode. Ydelsesmønstret er uændret en livsvarig ydelse fra pensioneringstidspunktet med de førnævnte fradrag fra folkepensionsalderen. Pensionskassen påtænker at indberette indbetalingen som finansiering af livsvarige ydelser.

Efter 2. høring blev det aftalt med spørgeren, at det oprindelige spørgsmål 3 opdeles i to separate spørgsmål 3 og 4.

Vedrørende spørgsmål 2 og 4 oplyste spørgeren supplerende, at et medlem, der får bevilliget en tidlig alderspension, som udgangspunkt selv skal finansiere en andel af den tidlige pension ved et permanent nedslag i sin pensionsudbetaling. 
spørger oplyste imidlertid, at uanset at det enkelte medlem ikke har krav herpå, så er det normalt forekommende, at pensionskassen og spørger frafalder retten til at reducere pensionen i forbindelse med, at en medarbejder går på tidlig pension. At der dispenseres fra nedslaget betyder, at det beløb, som spørger ekstraordinært indbetaler til pensionskassen i forbindelse med tidlig pension, dels dækker over den ekstra pensionsydelse i perioden fra fratrædelsen og frem til det sædvanlige pensionstidspunkt ved en alder på 65 år, og dels kompenserer for den ellers reducerede pensionsydelse i perioden fra pensionstidspunktet og indtil pensionsudbetalingernes ophør.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

  • Kan Skatterådet bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension på eller efter det fyldte 65. år?

    Med vedtagelsen af L200 FT 2008/2009 kan der højst indbetales 100.000 kr. om året til ratepensioner, rateforsikringer og ophørende livrenter, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at det er blevet vigtigt at sondre mellem livsvarige livrenter (hvor der kan indbetales ubegrænsede beløb) og ophørende livrenter (der omfattes af loftet). De to begreber er nu defineret i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a og b.

    Følgende anføres i de almindelige bemærkninger til L 200:

    "Det foreslås derfor at opdele pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, i to selvstændige litra, et for livsvarige livrenter og et for ophørende livrenter.

    Pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, vil efter lovforslaget fremover omfatte livsvarige livrenter, dvs. alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

    Pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, vil efter lovforslaget fremover omfatte ophørende livrenter, dvs. ophørende alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

    I overensstemmelse hermed er livsvarige livrenter defineret således i lovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a:

    "a) alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,"

    Pensionskassens pensionsordning opfylder umiddelbart denne definition fuldt ud (idet det forudsættes, at pensionen først udbetales fra efterlønsalderen). For det medlem, der går på pension, er der tale om en livsvarig pension allerede fra pensioneringstidspunktet, som ikke kan ophøre på noget tidspunkt før den pågældendes død. Der er således tale om en livsvarig livrente efter lovbestemmelsen.

    Den omstændighed, at der ved løbende udbetalingen af pensionen beregningsmæssigt tages højde for andre indtægter, bør ikke føre til andet resultat.

    Et eksempel illustrerer problemstillingen:

    Et medlem af pensionskassen går på pension ved opnåelse af normal pensionsalder (65 år). Medlemmet er efter regulativet berettiget til en livsvarig alderspension på f.eks. 300.000 kr. om året. Pensionskassen vil hermed sikre, at medlemmet modtager en livsvarig alderspension på mindst 300.000 kr. fra 65. år og indtil sin død.

    I udbetalingen fra pensionskassen skal der foretages fradrag for en andel af folkepensionen og ATP, som udbetales fra 65. år på eksempelvis 62.000 kr. pr. år, således at der kun udbetales 238.000 kr. om året fra pensionskassen til medlemmet.

    I dag er folkepensionsalderen som udgangspunkt 65 år, men den er 67 år for personer, der er født efter 30. juni 1960, jf. § 1a, i lov om social pension. Hvis medlemmet i ovenstående eksempel går på pension som 65-årig, men først får folkepension fra det 67. år, vil udbetalingen fra pensionskassen være 300.000 kr. om året de første 2 år, herefter 238.000 kr. om året i resten af livet (idet der reduceres for folkepension og ATP).

    Man kunne her hævde, at udbetalingen fra pensionskassen i dette tilfælde består af en række delpensionsordninger, som er ophørende, og en del, som er livsvarig, og at 100.000 kr. grænsen derfor skulle finde anvendelse på de ophørende dele.

    Efter spørgers opfattelse er der ikke grundlag for en sådan fortolkning af 100.000 kr. reglen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

    I juridisk forstand er der da heller ikke tale om to eller flere ordninger. Medlemmet har kun én pensionsaftale med pensionskassen. Denne medfører ret til en livsvarig livrente (i eksemplet på 300.000 kr.) og er omfattet af ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, om livsvarige livrenter.

    Ordningen omfattes under ingen omstændigheder af definitionen på en ophørende ordning i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, der omhandler "ophørende alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås..."

    De fradrag, der eventuelt foretages i udbetalinger for andre indtægter, er ikke ualmindelige i pensionsordninger. F.eks. er det ofte et vilkår i arbejdsudygtighedsforsikringer, at udbetalinger fra et livsforsikrings selskab reduceres i tilfælde af, at der sker udbetalinger fra et andet livsforsikringsselskab. Tjenestemandspensionen er også størst frem til folkepensionsalderen og herefter mindre.

    Der ville være et særligt problem i relation til ATP, hvis tankegangen om flere separate pensionsordninger blev fulgt. Efter regulativet skal udbetalinger fra pensionskassen reduceres med udbetalinger fra ATP. Udgangspunktet efter ATP loven er, at udbetaling kan ske fra folkepensionsalderen, men det er muligt at vælge at udsætte udbetalingen helt frem til det 75. år. Man kan dog efter opnåelse af folkepensionsalderen løbende vælge at iværksætte udbetalingen. Det vil sige, at medlemmer, som går på pension, når de opnår den normale pensionsalder 65 år, i økonomisk forstand kan opleve, at de modtager to forskellige pengestrømme fra pensionskassen. En løbende livsvarig ydelse plus en pengestrøm, som ophører, når udbetalingerne fra ATP begynder. Kun medlemmet og ikke pensionskassen er herre over, hvornår udbetaling af ATP sker.

    Det skal således indgå i vurderingen af det stillede spørgsmål, om medlemmets beslutning om, hvornår ATP skal udbetales, efter lovgivningen skal være bestemmende for, om udbetalingerne fra pensionskassen er livsvarige eller ophørende.

    Det medlem, der går på pension, oplever, at denne sikres en bestemt mindstepension på livstid (300.000 kr.). Der foreligger kun én pensionsaftale og én samlet pensionsforpligtelse, som ligger endeligt fast på pensioneringstidspunktet. Der er derfor ikke grundlag for en opdeling.

    Nærværende pensionsordning har kun én fastsat løbetid, nemlig frem til medlemmets død. Det er alene den beregningsmæssige størrelse af udbetalingerne - og ikke løbetiden - der varierer.

    I hvilket omfang der skal foretages reduktion i udbetalingerne fra pensionskassen, f.eks. i forbindelse med modtagelse af folkepension, afhænger således ikke af, hvorvidt medlemmet går på pension som 65-årig eller tidligere, men af de lovbestemte regler for, hvornår medlemmet opnår ret til folkepension.

    Det skal således indgå i vurderingen af det stillede spørgsmål, om en eventuel fremtidig lovændring, der udskyder eller fremskynder folkepensionsalderen, skal have indflydelse på, om pensionskassens udbetalinger anses for at være livsvarige eller ophørende.

    Den udefra kommende omstændighed, om folkepensionsalderen ved lovgivning er fastsat til 65 år, 67 år eller f.eks. 70 år, og om medlemmet beslutter udbetalingen af ATP fremskyndet eller udskudt, bør efter spørgers opfattelse ikke være bestemmende for, om denne pensionskasseordning er en livsvarig ordning eller ej.

    Den her omhandlede pensionskasseordning må således betragtes som én pensionsordning, der er livsvarig og først ophører ved medlemmets død.

    Formålet med at indføre 100.000 kr. grænsen var at forhindre, at de skattebegunstigede pensionsordninger blev anvendt til andet end pensionsformål. Af bemærkningerne til L200 fremgår, at:

    "Meget store indbetalinger til en ratepension kan kun i begrænset omfang antages at tilgodese pensionsformål.

    Parterne er derfor enige om at indføre et loft over indbetalinger til ratepensioner på 100.000 kr. årligt.

    Da loftet ikke omfatter indbetalinger til en pensionsopsparing med livsbetingede ydelser, er der således fortsat gode muligheder for den enkelte til at fastlægge en opsparing, der sikrer en god pensionsdækning. "

    Endvidere fremgår:

    "Det er imidlertid også væsentligt, at skattebegunstigelsen af pensionsopsparing målrettes egentlig pensionsopsparing, hvilket vil sige opsparing til forsørgelse i egen alderdom. Skattebegunstigelsen af opsparing, der mere har karakter af almindelig opsparing end af opsparing til forsørgelse i alderdommen, bør derfor begrænses."

    I dette tilfælde sikrer pensionskassen en forsørgelse i alderdommen af en given størrelse. Hvis medlemmet får en ydelse fra det offentlige, medfører det ikke en øget pension.

    Ordningen er således helt i L200's ånd og sikrer, at opsparingen går til pensionsformål.

    Om baggrunden for, at livsvarige livrenter ikke er omfattet af 100.000 kr. grænsen fremgår, at:

    "Loftet skal efter forslaget derimod ikke gælde livsvarige livrenteordninger. Begrundelsen er, at i det omfang en livrenteordning er livsvarig, rummer den et meget væsentligt forsikringselement. Forsikringselementet omfordeler fra de pensionsopsparere, der lever i kort tid, til de pensionsopsparere, der lever længe."

    Pensionskassens alderspension lever til fulde op til dette formål.

    Da medlemmet af pensionskassen kun har én pensionsaftale, og denne giver ret til en livsvarig alderspension, kan ingen del af den udbetalte alderspension, hverken efter lovens ordlyd eller formål, anses for en ophørende livrente. Sammenfattende er det spørgers opfattelse, at spørgers indbetalinger til denne livsvarige ordning ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

    Det er dermed spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja".

    Spm. 2

    Kan Skatterådet bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension før det fyldte 65. år, men tidligst på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen opnås?

    Problemstillingen er principielt den samme som i spørgsmål 1, hvor et medlem af pensionskassen går på pension i en alder af 65 år.

    I nærværende tilfælde går medlemmet på tidlig pension, hvilket typisk indebærer den forskel, at spørger må indbetale et ekstraordinært beløb til afdækning af de yderligere forpligtelser, som den tidlige pension indebærer for pensionskassen.

    Et medlem, der går på pension i en alder af f.eks. 62 år, vil fra pensionstidspunktet og frem til sin død opnå ret til en livsvarig pensionsydelse på eksempelvis 300.000 kr. Beløbet udbetales løbende fra pensionskassen med fradrag for visse andre indtægter i overensstemmelse med regulativets § 18.

    Spørger kan i det hele henvise til redegørelsen oven for under spørgsmål 1, hvorefter det ikke fratager ordningen karakter af en livsvarig ordning, at udbetalingen eventuelt reduceres af visse andre indtægter. Det kan efter spørgers opfattelse heller ikke føre til andet resultat, at spørger i forbindelse med tidlig pension forpligtes til at indbetale et større engangsbeløb, idet indbetalingen i alle tilfælde går til en livsvarig ordning.

    Det er således spørgers opfattelse, at pensionsordningen også i denne situation skal betragtes som en livsvarig ordning, således at indbetalingerne fra spørger ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen.

    Spørgsmål 2 bør således besvares med et ja.

    Spm. 3

    Hvis spørgsmål 1 ikke besvares med "ja", kan Skatterådet da bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås?

    og spm. 4

    Hvis spørgsmål 2 ikke besvares med "ja", kan Skatterådet da bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås? I benægtende fald bedes oplyst, hvilken andel, der omfattes af 100.000 kr.´s loftet.

    Spørger mener, at spørgsmål 3 og 4 skal besvares med "ja".

    Hvis Skatterådet finder, at pensionskasseordningen i visse tilfælde som omhandlet i spørgsmål 1 og 2 må anses for at bestå af en livsvarig del og en ophørende del, opstår spørgsmålet, om det er hele indbetalingen for de berørte år fra pensioneringstidspunktet til opnåelsen af folkepension (eksempelvis de første to år), som omfattes af 100.000 kr. loftet, eller om det kun er den andel af indbetalingen for de berørte år, der medgår til dækning af manglende folkepension og ATP.

    Efter spørges opfattelse bør spørgsmålet som nævnt besvares bekræftende. Hvis en person f.eks. går på pension som 63-årig, og spørger derfor indbetaler ekstraordinært til pensionskassen dækkende de første to år frem til folkepensionstidspunktet som 65-årig, er det kun den del af ydelsen, som medgår til folkepension og ATP, som kan hævdes at ophøre ved opnåelse af retten til folkepension. Den øvrige del af ydelsen fortsætter livsvarigt.

    Spørgsmål 3 kan anskueliggøres med følgende eksempel:

    Eksempel

    Medarbejder C, født i 1970 og nu 41 år, har ret til at gå på pension i år 2035 som 65-årig og forventer at modtage folkepension som 67-årig fra 2037. Medarbejderen forventer en samlet pension på 300.000 kr. pr. år.

    Medarbejder C bliver nu forfremmet og opnår en lønstigning hos spørger. Dermed forøges pensionskassens forpligtelser, idet pensionen skal stige tilsvarende til fx 350.000 kr. årligt, hvilket igen betyder, at spørgers bidrag til pensionskassen skal forøges.

    Der opstår nu spørgsmål om, hvorvidt en andel af spørgers forøgede bidrag skal anses for omfattet af 100.000 kr. loftet, nemlig den andel, der vedrører de første to års pension (65-66 år).

    Hvis Skatterådet besvarer spørgsmål 3 benægtende, vil en andel af indbetalingen i dette eksempel blive omfattet af 100.000 kr. loftet. Den andel, der rammes af loftet, udgør den forholdsmæssige andel af indbetalingen, der efter en aktuarberegning vedrører de første to års pension, hvor der ikke er ret til folkepension.

    Ingen del af den forøgede betaling dækker imidlertid over kompensation for manglende folkepension mv. Indbetalingen dækker alene over en ydelse, som vedvarer livsvarigt - nemlig forhøjelsen af pensionstilsagnet fra 300.000 kr. til 350.000 kr. pr. år. Dermed bør ingen del af indbetalingen efter vores opfattelse omfattes af 100.000 kr. loftet.

    Hertil kommer, at der ikke er foretaget nogen ændringer i pensionsordningen eller er ændret på, at medarbejderen har ret til en livsvarig pension allerede ved en alder på 65 år. Den oprindelige aftale om en livsvarig pension fortsætter uændret. Der er alene aftalt en højere løn for medarbejderen som et led i medarbejderens karriereudvikling hos spørger.

    Hvis det derimod var en anden medarbejder (født i 1960), der havde opnået lønstigningen, og denne lønstigning var opnået forud for det tidspunkt, hvor Folketinget vedtager at forhøje folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år, ville ingen del af spørgers indbetaling være omfattet af 100.000 kr. loftet. Det skyldes, at pensionsordningen i dette tilfælde ifølge SKAT er livsvarig, da pensionsalderen og folkepensionsalderen er sammenfaldende på tidspunktet for lønstigningen.

    Det forekommer noget tilfældigt, at tidspunktet for en lønstigning og tidspunktet for ændring af folkepensionsalderen skal have afgørende betydning for, om den livsvarige pensionsordning skal anses for delvist ophørende, og om indbetalingen eller en del heraf dermed rammes af 100.000 kr. loftet.

    Spørger er under høring fremkommet med yderligere bemærkninger:

    Vi må konstatere, at SKAT i sin indstilling til svar finder, at en del af indbetalingen til pensionskassen er omfattet af 100.000 kr. loftet i alle de tilfælde, hvor medarbejderen har mulighed for at gå på pension på et tidspunkt, der ligger før det tidspunkt, hvor der kan forventes udbetalt folkepension, ATP eller pension fra udlandet.

    Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke kan vides på forhånd, hvornår medarbejderen rent faktisk går på pension, da medarbejderne selv kan bestemme, hvornår de ønsker at gå på pension - dog ikke senere end 70 år. På tidspunktet for indbetalingen fra spørger vides det således ikke, om indbetalingen vil være omfattet af 100.000 kr. loftet som forudsat af SKAT.

    Kun i det tilfælde, hvor tidspunktet for opnåelse af folkepension mv. falder sammen med pensionstidspunktet i henhold til pensionskassens regler, vil indbetalingerne fra spørger til pensionskassen ifølge SKAT ikke være omfattet af 100.000 kr. loftet.

    Ifølge SKAT er udefra kommende og endnu ikke kendte begivenheder således afgørende for, om pensionsordningen skal anses for at være delvist ophørende - og dermed omfattet af 100.000 kr. loftet. Uanset at der ikke ændres på den pensionsordning, som medarbejderen har i pensionskassen, og uanset at der ikke indgås nogen nye aftaler mellem parterne (pensionskassen og medarbejderen), men de oprindeligt fastsatte vilkår fortsat følges, er det SKATs opfattelse, at udefrakommende begivenheder såsom tidspunktet for opnåelse af ATP og folkepension samt endnu ikke kendte begivenheder som tidspunktet for den faktiske igangsættelse af pensionen er afgørende for, om pensionsordning kan anses for at være delvist ophørende eller ej. Det afgørende er således ifølge SKAT, om retten til folkepension, ATP og udenlandsk pension indtræder på det ene eller det andet tidspunkt.

    Vi er ikke enige i denne fortolkning og skal i det følgende give et par eksempler på konsekvenserne af SKATs fortolkning af reglerne. For at forenkle eksemplerne er der fokuseret på folkepensionen.

    Eksempel 1

    Medarbejder A, født i januar 1960 og nu 51 år, har ret til at gå på pension som 65-årig i år 2025 og forventer også at modtage folkepension fra samme tidspunkt. Medarbejderen forventer en samlet pension på 300.000 kr. pr. år. Spørger har i en årrække indbetalt til pensionskassen. Ingen del heraf rammes af 100.000 kr. loftet, idet retten til folkepension indtræder samtidig med retten til at gå på pension.

    Det antages nu, at Folketinget i 2012 gennemfører en lovændring, der med virkning fra 2025 forhøjer folkepensionsalderen. Lovændringen betyder, at A først kan opnå folkepension som 67-årig fra 2027, men A kan fortsat gå på pension som 65-årig, idet der ikke ændres på pensionskassens vilkår.

    Lovændringen indebærer, at pensionskassens forpligtelser forøges. Det skyldes, at den manglende folkepension i de første to år i stedet skal udredes af pensionskassen, så den aftalte pension på 300.000 kr. bibeholdes.

    Spørger skal som følge af lovændringen fra 2012 foretage en ekstraordinær indbetaling til pensionskassen dækkende den yderligere forpligtelse for de første to år (2025 og 2026).

    Denne indbetaling vil være omfattet af 100.000 kr. loftet, hvis Skatterådet følger SKATs indstilling. Medarbejderen skal således beskattes af en del af indbetalingerne fra spørger, hvis 100.000 kr. loftet overskrides.

    Der er imidlertid ikke foretaget nogen ændringer i pensionsordningen eller vilkårene. Der er fortsat tale om en livsvarig pension, der giver medarbejderen ret til en pension på uændret 300.000 kr. fra pensionstidspunktet på uændret 65 år.

    Det forekommer noget vilkårligt, at ændringen af folkepensionsalderen i sig selv skulle betyde, at pensionsordningen skal opdeles i en del, der er livsvarig og en del, der kun har en løbetid på to år.

    Samme problemstilling vil opstå, hvis folkepensionsalderen forhøjes yderligere i fremtiden som følge af, at middellevetiden forøges - som der lægges op til i lov om social pension. Hvis folkepensionsalderen forøges yderligere til fx 69 år, vil en andel af spørgers indbetalinger ligeledes blive omfattet af 100.000 kr. loftet, hvis SKATs indstilling skal følges. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ved loven er overladt til Beskæftigelsesministeren og ikke Folketinget at fastlægge folkepensionsalderen. Hvis SKATs indstilling følges, kan Beskæftigelsesministerens bestemmelse således bevirke, at pensionskasseordningen skal betragtes som delvist ophørende med den konsekvens, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen omfattes af 100.000 kr. loftet.

    Eksempel 2

    Medarbejder B, født i 1970 og nu 41 år, har ret til at gå på pension i år 2035 som 65-årig og forventer at modtage folkepension som 67-årig fra 2037. Medarbejderen forventer en samlet pension på 300.000 kr. pr. år.

    Spørger har i en årrække indbetalt til pensionskassen for medarbejder B. I 2011 udgør bidraget 60.000 kr. Hvis Skatterådet tiltræder SKATs indstilling, skal en andel af bidraget, der vedrører indbetalingen til pension for de første to år (2034 og 2035), anses for omfattet af 100.000 kr. loftet.

    Selv om der vil være tale om et meget lille beløb, som omfattes af 100.000 kr. loftet - måske 1.000 kr. pr. år i eksemplet - vil det være nødvendigt for en aktuar at foretage en beregning af dette beløb, og det vil være nødvendigt for spørger at indberette beløbet til SKAT som omfattet af 100.000 kr. loftet. Det skyldes, at indbetalingen fra spørger i givet fald skal medregnes til medarbejderens samlede indbetalinger til pensionsordninger, der omfattes af 100.000 kr. loftet. Hvis beløbet fører til beskatning for medarbejderen, skal dette også håndteres administrativt af spørger i form af indberetning og kildeskat, ligesom pensionskassen vil have en forpligtelse til at registrere, at en andel af indbetalingerne hidrører fra beskattede midler, så det pågældende beløb kan udbetales uden beskatning ved pensionens udbetaling. Der vil være tale om en ganske stor administrativ byrde for et beløb, der ofte vil være meget lille.

    SKATs indstilling til svar rejser herudover en række vanskelige spørgsmål om eventuelle efterfølgende reguleringer. Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at en andel af indbetalingerne fra spørger er ramt af 100.000 kr. loftet og dermed er blevet beskattet hos medarbejderen, men efterfølgende viser det sig, at medarbejderen venter med at gå på pension til et senere tidspunkt, der er sammenfaldende med folkepensionsalderen. Eller medarbejderen fratræder sin stilling hos spørger og forlader dermed pensionskassen og mister således retten til pension fra pensionskassen.

    I så fald er det med urette, at en andel af de hidtidige indbetalinger er blevet omfattet af 100.000 kr. loftet. Tilsvarende problemstillinger kan forekomme, hvis folkepensionsalderen på et senere tidspunkt nedsættes, så indbetalinger til pensionskassen alligevel ikke skulle have været omfattet af 100.000 kr. loftet.

    Sammenfattende er det vores opfattelse, at der med indstillingen fra SKAT til besvarelse af spørgsmålene lægges op til en administration af de nye regler om 100.000 kr. loftet, som i mange tilfælde vil give vilkårlige resultater, idet udefra kommende begivenheder såsom tidspunktet for en fremtidig ændring af folkepensionsalderen kan være afgørende for, om en indbetaling fra spørger skal rammes af 100.000 kr. loftet. Hertil kommer, at afgørelsen om, hvorvidt en andel af indbetalingen fra spørger skal omfattes af loftet, må bygge på ukendte faktorer, idet man på indbetalingstidspunktet ikke har kendskab til, hvornår den pågældende medarbejder rent faktisk beslutter sig til at gå på pension.

    Det administrative besvær med at beregne, registrere og indberette beløbene til SKAT bør ikke undervurderes. I mange tilfælde vil det således alene være bagatelagtige andele af spørgers indbetaling til pensionskassen, der vil være omfattet af 100.000 kr. loftet.

    Som anført er vi ikke enige i SKATs fortolkning, hvorefter udefrakommende begivenheder samt endnu ikke kendte forhold skal være afgørende for, om pensionskasseordningen skal anses for delvist ophørende eller ej.

    Det er vores opfattelse, at pensionskasseordningen i det hele skal anses for en livsvarig alderspension omfattet af ordlyden i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4 a): "alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås...".

    Vi er naturligvis bekendt med bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 5 A og § 5 B. Disse regler er indført i 1995 for at råde bod på en række uhensigtsmæssigheder, der kunne opstå for pensionsordninger, der består af en livsvarig del og en ophørende del. Bestemmelserne er indført for at lempe kravene, således at ordningerne alligevel godkendes som pensionsordninger med løbende udbetalinger og med en løbetid på mere end 10 år, selv om de har delelementer, som i sig selv har en kortere løbetid og er ophørende. Man har her fundet, at der reelt er tale om en livsvarig ordning, selv om der fx i forbindelse med et førtidigt ophør af ansættelsesforholdet indgås aftale om betaling af en kompensation for manglende folkepension frem til det tidspunkt, hvor medarbejderen får ret til folkepension.

    Det er imidlertid uheldigt, hvis disse lempende lovbestemmelser i § 5 A og § 5 B nu fortolkes således ud fra en modsætningsslutning, at de hindrer en rimelig skattemæssig behandling i henhold til det nyligt indførte 100.000 kr. loft.

    Efter vores opfattelse er der ikke tilstrækkelige holdepunkter for, at spørgers pensionskasseordning skulle bestå af to dele, hvoraf den ene er en ophørende ordning. Bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4 a) bør i sig selv fortolkes således, at pensionskasseordningen hos spørger fra starten er en livsvarig alderspension, og at indbetalingerne dermed ikke omfattes af 100.000 kr. loftet.

    Efter det i 2. høring blev aftalt med spørgeren, at det oprindelige spørgsmål 3 opdeles i to separate spørgsmål 3 og 4, bemærkede spørger, at hele indbetalingen må anses for at medgå til en livsvarig ordning, idet der blot sker det, at pensionstidspunktet fremrykkes. Dette ændrer ikke ved, at pensionsydelsen er livsvarig, idet den først bortfalder ved den pågældendes død.

    Skatteministeriets begrundelse og indstilling.

    Lovgrundlag

    Pensionsbeskatningslovens § 2

    Denne bestemmelse fastsætter de kriterier, der skal være opfyldte for, at en ordning kan anses for at være en pensionsordning med løbende ydelser.
    For alderspensioner skelnes der mellem, om en livsbetinget alderspension er livsvarig eller ophørende. Er alderspensionen ophørende, skal udbetalingsperioden være på mindst 10 år.

    Pensionsbeskatningslovens § 5A

    Denne bestemmelse foreskriver, at visse sammensatte forsikringer og pensionsordninger behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger uanset, at kravet om en udbetalingsperiode på mindst 10 år ikke er opfyldt for en del af ordningen. Denne del må kun give en kompensation, der udgør 119.900 kr. for manglende adkomst til folkepension.

    Pensionsbeskatningslovens § 5B

    Denne bestemmelse foreskriver, at visse sammensatte forsikringer og pensionsordninger behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger uanset, at kravet om en udbetalingsperiode på mindst 10 år ikke er opfyldt for en del af ordningen, såfremt alle indbetalingerne for denne del er foretaget af en tidligere arbejdsgiver, og udbetalingerne fra denne del af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold i perioden fra fratrædelse frem til det tidligere med arbejdsgiveren aftalte fratrædelsestidspunkt.

    Pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2

    Denne bestemmelse fastslår, at der til rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og ophørende livrenter for et indkomstår i alt kan anvendes et grundbeløb på højst 100.000 kr. (2010-niveau) for hver person. 1. pkt. gælder dog ikke for ordninger omfattet af §§ 15, 15 A og 15 B. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

    Pensionsbeskatningslovens § 19

    Af denne bestemmelse fremgår det bl.a., at der ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst ikke skal medregnes beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge.

    Pensionsbeskatningslovens § 21

    Af denne bestemmelses stk. 2 fremgår det, at hvis der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere er indbetalt større beløb end fastsat i § 16, stk. 2, til ophørende livrenter, rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst.

    Begrundelse

    Med virkning fra og med indkomståret 2010 skal alderspension fra pensionsordninger med løbende udbetalinger opdeles i livsvarig alderspension og ophørende alderspensioner jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4 litra a og b.

    Indbetalinger til ophørende alderspensioner er fra dette tidspunkt omfattet af en fradragsgrænse på 100.000 kr., der gælder de samlede indbetalinger til ophørende alderspensioner og ratepensioner jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

    Pensionskassens regulativ bevirker, at størrelsen af den alderspension, det pensionsberettigede medlem kan opnå bl.a. afhænger af, om medlemmet har ret til at oppebære ATP, folkepension eller en udenlandsk offentlig pension.

    Et pensionskassemedlem, der går på pension inden det tidspunkt, hvor den pågældende har nået folkepensionsalderen, får derfor udbetalt en større pension fra pensionskassen i perioden fra pensioneringstidspunktet til det tidspunkt, den pågældende når sin folkepensionsalder.

    Medlemmets pensionsudbetaling vil som følge af reguleringsmekanismen i realiteten komme til at bestå af en livsvarig del, og en del, der ophører på det tidspunkt det enkelte medlem, når sin folkepensionsalder.

    Det bemærkes, at folkepensionsalderen vil variere efter fødselstidspunktet for det enkelte pensionskassemedlem.

    Spørgsmål 1:

    Kan Skatterådet bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension på eller efter det fyldte 65. år?

    Den normale pensionsalder i spørgers pensionskasse er med de undtagelser , der fremgår af regulativet, fastsat til 65 år. Ved fratræden af sin stilling vil funktionæren fra dette tidspunkt opnå en livsvarig løbende alderspension.

    Udbetalingerne fra pensionskassen er ydelsesdefinerede. Størrelsen af pensionen er derfor forskellig fra medlem til medlem, idet den afhænger af det enkelte medlems pensionsanciennitet. Optjeningen af pensionsanciennitet sker efter bestemmelse i regulativet. Pensionen kan højst udgøre 66 2/3 pct. af den pensionsgivende gage for de sidste 12 mdr. før pensioneringen.

    Livsvarig alderspension
    Fra det tidspunkt medlemmet når folkepensionsalderen, formindskes den beregnede pension efter regulativet bl.a. med udbetalinger fra ATP og med et beløb, der svarer til den folkepension, medlemmet ville kunne oppebære uden hensyn til medlemmets økonomiske forhold.

    Hvis medlemmet har opnået ret til en udenlandsk offentlig pensionsordning for en periode, der indgår i opgørelsen af den pågældendes pensionsanciennitet efter regulativet, formindskes den beregnede pension også med sådanne udbetalinger.

    Indtræder medlemmets folkepensionsalder ved det fyldte 65. år, udgør den løbende livsvarige alderspension:

     

    Beregnet pension efter regulativet.

    ÷

    ATP-udbetaling, der forholdsmæssigt svarer til arbejdsgiverens bidrag

    ÷

    folkepensionens maximumbeløb

    ÷

    udbetaling af udenlandsk offentlig pension for en periode, der indgår i pensionsancienniteten efter regulativet.

    Alderspension

    Denne alderspension vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4 a, og medlemmerne har fuld bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 for den del af arbejdsgiverens indbetalinger, der går til finansieringen af denne ydelse. Indbetalingerne til den livsvarige del af alderspensionen er ikke omfattet af fradragsloftet på 100.000 for ratepensioner og ophørende livrenter jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

    Ophørende alderspension
    Et medlem af pensionsordningen, der er født efter d. 1. januar 1959, har en folkepensionsalder mellem 65 og 67 år. Går et medlem, der fx har en folkepensionsalder på 67 år, på pension fra det fyldte 65. år, vil medlemmet i den 2-årige periode, der går fra det fyldte 65. år til folkepensionsalderen indtræder ved det fyldte 67 år, modtage en forhøjet pensionsydelse fra pensionskassen, fordi den beregnede pension ikke reduceres med ATP, folkepension m.v. i denne periode.

    Den del af pensionsudbetalingen, der svarer til forskellen mellem den beregnede pension uden reduktion efter regulativet, og den beregnede pension med reduktion efter regulativet er derfor en alderspensionsydelse, der kun løber i 2 år. Den opfylder derfor som udgangspunkt ikke de betingelser, der er til udbetalingsperioden hverken i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4 a om livsvarige ydelser, eller i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1 nr. 4 b, om ophørende alderspensioner, der skal udbetales over en periode på mindst 10 år.

    Pensionsbeskatningslovens § 5 A indeholder imidlertid en særregel om pensionskasseordninger i hvis ydelser, der indgår en alderspension, der er sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år, men i øvrigt opfylder de øvrige betingelser i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den først ophørende del af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionsalderen nås. Denne kompensation udgør et beløb på 119.900 kr. både for indkomståret 2010 og 2011, jf. pensionsbeskatningslovens § 5A, stk. 2.

    Under forudsætning af, at forskellen mellem den beregnede pension , og den beregnede pension reduceret efter regulativet overholder angivelsen af kompensationens størrelse i pensionsbeskatningslovens § 5A, stk. 2, har medlemmet bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, for den del af arbejdsgiverens indbetalinger, der medgår til finansieringen af denne del af pensionsordningen, dog kun indenfor beløbsgrænsen på 100.000 kr., der gælder for de samlede indskud til ophørende livrenter og ratepensioner jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2 og pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 2.

    Der er herved lagt vægt på, at denne del ifølge den nugældende formulering af pensionsbeskatningslovens § 5A, stk. 1 har en varighed på under 10 år, og derfor er en ophørende og ikke en livsvarig alderspension. At denne del er ophørende fremgår tillige af bemærkningerne til L260 1994/1995 og betænkning hertil af 24. maj 1995 vedtaget som lov nr. 431 af 14. juni 1995, samt bemærkningerne til § 1, nr. 35-37 i L 200 2008/09 vedtaget som lov nr. 412 af 29. maj 2009.

    Denne del er derfor omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4 b, og dermed af beløbsgrænsen i § 16, stk. 2.

    Skatteministeriets indstilling:

    Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej - se sagsfremstilling og begrundelse.

    Spørgsmål 2:

    Kan Skatterådet bekræfte, at indbetalinger fra spørger til pensionskassen ikke omfattes af 100.000 kr. grænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, for et medlem, der går på pension før det fyldte 65. år, men tidligst på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen opnås?

    Efter regulativet kan pensionskassens bestyrelse bevillige et medlem, der fratræder sin stilling hos spørger inden den fastsatte pensionsalder på 65 år, ret til en tidlig alderspension, dog tidligst fra medlemmets 60. år. Det er dog en betingelse, at spørger vil finansiere denne tidlige alderspension ved at indbetale den af pensionskassens aktuar beregnede forøgelse af pensionsforpligtelserne til pensionskassen. Et medlem, der får bevilliget en tidlig alderspension skal som udgangspunkt selv finansiere en andel af den tidlige pension ved et permanent nedslag i sin pensionsudbetaling. Nedslaget udgår ¼ % for hver måned tidspunktet for den tidlige alderspension ligger før det normale pensioneringstidspunkt. Går et medlem på pension ved det fyldte 63. år i stedet for ved det fyldte 65. år vil den permanente reduktion udgøre 24 mdr. á ¼ % = 6 %.

    Spørger oplyser imidlertid, at uanset at det enkelte medlem ikke har krav herpå, så er det normalt forekommende, at pensionskassen og spørger frafalder retten til at reducere pensionen i forbindelse med, at en medarbejder går på tidlig pension. At der dispenseres fra nedslaget, betyder at det beløb, som spørger som arbejdsgiver ekstraordinært indbetaler til Pensionskassen i forbindelse med tidlig pension, dels dækker over den ekstra pensionsydelse i perioden fra fratrædelsen og frem til det sædvanlige pensionstidspunkt ved en alder på 65 år, og dels kompenserer for den ellers reducerede pensionsydelse i perioden fra pensionstidspunktet og indtil pensionsudbetalingernes ophør. En aftale om bevilling af tidlig alderspension er en individuel tillægsaftale til den ret til alderspension, medlemmet har efter pensionskassens regulativ. Tillægsaftalen vil som udgangspunkt omfatte retten til en pensionsydelse, der løber fra det tidspunkt medlemmet går på pension, og frem til det normale pensionstidspunkt ved det 65. år.

  • Ophørende alderspension

    Den del af pensionsordningen, der efter tillægsaftalen giver ret til udbetalingen af en tidlig alderspension uden reduktion efter regulativet, vil have en udbetalingsperiode på højst 5 år. Den opfylder derfor som udgangspunkt heller ikke de betingelser, der er til udbetalingsperioden hverken i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4 a, om livsvarige ydelser, eller i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4 b, om ophørende alderspensioner, der skal udbetales over en periode på mindst 10 år.

    Pensionsbeskatningslovens § 5 B indeholder imidlertid en særregel om pensionskasseordninger, i hvis ydelser, der indgår en alderspension, der har en varighed på under 10 år, men i øvrigt opfylder de øvrige betingelser i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt alle indbetalinger er foretaget af en tidligere arbejdsgiver, og udbetalingen fra alderspensionen udelukkende udgør kompensation for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold i perioden fra fratrædelse og frem til det tidligere med arbejdsgiveren aftalte fratrædelsestidspunkt.

    Under forudsætning af, at den tidlige alderspension uden reduktion efter regulativet ikke overstiger det vederlag for arbejde i tjenesteforhold hos spørger, som medlemmet ville have opnået i perioden fra sin fratræden og til det 65. år, har medlemmet bortseelsesret efter § 19, stk. 1, for den del af den tidligere arbejdsgivers indbetalinger, der medgår til finansieringen af denne del af pensionsordningen, dog kun indenfor beløbsgrænsen på 100.000 kr., der gælder for de samlede indskud til ophørende livrenter og ratepensioner, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2 og pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 2.

    Der er herved lagt vægt på, at denne del ifølge den nugældende formulering af pensionsbeskatningslovens § 5 B har en varighed på under 10 år, og derfor er en ophørende og ikke en livsvarig alderspension. At denne del er ophørende fremgår tillige af betænkning af 24. maj 1995 til L260 1994/1995 vedtaget som lov nr. 431 af 14. juni 1995, samt bemærkningerne til § 1, nr. 35-37 i L 200 2008/09 vedtaget som lov nr. 412 af 29. maj 2009.

    Denne del er derfor også omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1,

    nr. 4 b, og dermed af beløbsgrænsen i § 16, stk. 2.

    Livsvarig alderspension

    Frafalder pensionskassen og spørger ved bevilling af en tidlig alderspension retten til at reducere pensionen efter regulativet i forbindelse med, at en medarbejder går på tidlig pension, og der dispenseres fra nedslaget, betyder det, at det beløb, som spørger som arbejdsgiver ekstraordinært indbetaler til pensionskassen i forbindelse med tidlig pension, indeholder et beløb, der kompenserer for den ellers reducerede pensionsydelse i perioden fra pensionstidspunktet og indtil pensionsudbetalingernes ophør. Den indbetaling spørger foretager til finansiering af kompensationen for den reduktion medlemmet har ved den permanent nedgang i sin pensionsudbetaling, vil opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4 a, og medlemmerne har fuld bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 for den del af arbejdsgiverens indbetalinger, der går til finansieringen af denne ydelse. Indbetalingerne til den livsvarige alderspension er ikke er omfattet af fradragsloftet på 100.000 for ratepensioner og ophørende livrenter jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.Skatteministeriets indstilling:

    Skatteministeriet indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej.

    Spørgsmål 3:

  • Hvis spørgsmål 1 ikke besvares med "ja", kan Skatterådet da bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås?

    Der henvises til besvarelsen under spørgsmål 1 om , hvilken del af alderspensionen, der anses for ophørende, og dermed er omfattet af fradragsloftet på 100.000 jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

    Skatteministeriet kan bekræfte, at det for personer, der går på pension ved eller efter det fyldte 65. år, kun er den andel af indbetalingen fra spørger, der dækker den manglende adkomst til folkepension, herunder offentlig udenlandsk pension, der må sidestilles med folkepension, og ATP, og dermed er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 5 A.

    Skatteministeriets indstilling:

    Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ja.

  • Spørgsmål 4:

  • Hvis spørgsmål 2 ikke besvares med "ja", kan Skatterådet da bekræfte, at den andel af indbetalingen fra spørger, der omfattes af 100.000 kr. loftet, er begrænset til den andel, der udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil folkepensionen nås? I benægtende fald bedes oplyst, hvilken andel, der omfattes af 100.000 kr.´s loftet.

    Der henvises til besvarelsen under spørgsmål 2 om, hvilken del af alderspensionen, der anses for ophørende. Skatteministeriet kan oplyse, at det for personer, der går på pension før det fyldte 65. år, er de ekstraordinære indbetalinger, spørger foretager til pensionskassen efter regulativet, der er omfattet af fradragsloftet på 100.000 jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

    Anvendes en del af indbetalingen til finansiering af kompensationen for den permanente nedgang i medlemmets livsvarige alderspension, som beskrevet under spørgsmål 2 om livsvarig alderspension, er denne del ikke omfattet af loftet på 100.000 kr. jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2.

    Skatteministeriets indstilling:

    Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med nej - se sagsfremstilling og begrundelse.

  • Skatterådets afgørelse og begrundelse

  • Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelser og indstillinger.

  • skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter