Dato for udgivelse
26 May 2011 11:27
Dato for afsagt dom/kendelse
18 May 2011 12:49
SKM-nummer
SKM2011.364.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-0075-10
Dokument type
Dom
Emneord
Hobby, the-selskab, mailart, intensitet, rentabilitet
Resumé

En kunstners selvstændige virksomhed levede ikke op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed (intensitetskriteriet og rentabilitetskriteriet). Derfor var der ikke fradragsret for virksomhedens underskud, selv om der var tale om en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner med de fornødne faglige kvalifikationer til at drive kunstnervirksomhed.

Kunstneren modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Ydelsen fordrer ingen modydelse og udgør ikke honorar for arbejde eller produkter i kunstnervirksomheden. Derfor kan ydelsen heller ikke medregnes som indtægt i virksomheden. Af den grund kan der heller ikke foretages fradrag for de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.A.1.2.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.A.1.2.3.5

Parter

A
(Advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Bjerg Hansen og Hanne Kirk Deichmann (kst)

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2005 og 2006 nedsættes med udgifter, der er afholdt som led i hans kunstneriske virksomhed.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Såfremt landsretten giver A medhold i påstanden om fradrag for udgifter, er parterne enige om, at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne til fornyet ansættelse af As personlige indkomst for indkomstårene 2005 og 2006.

Sagen er anlagt den 18. september 2009 ved byretten, der den 11. januar 2010 har henvist sagen til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvorvidt As virksomhed som selvstændig kunstner har erhvervsmæssig karakter i skattemæssig henseende, således at han er berettiget til at foretage fradrag for underskud for indkomstårene 2005 og 2006. Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond, som A modtager, skal betragtes som en indtægt i virksomheden og dermed skal medregnes ved opgørelsen af resultatet af hans virksomhed.

Landsskatteretten har den 19. juni 2009 efter klage fra A afsagt følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af kunstnerisk virksomhed, selvangivet med 94.194 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har nægtet at godkende fradrag for underskud af kunstnerisk virksomhed, selvangivet med 367 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde i sagen med klagerens repræsentant i Landsskatteretten, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren, der er billedkunstner, har siden 1968 drevet virksomhed som kunstner.

I 2003 blev klageren tildelt en livsvarig kunstnerydelse fra Statens Kunstfond. Han har i 2005 og 2006 modtaget henholdsvis 135.903 kr. og 137.751 kr. fra kunstfonden.

Klageren har i stort set alle de år, hvor han har drevet virksomhed haft negativt driftsresultat. I 1989-2000 har han selvangivet underskud bortset fra 1999, hvor han modtog et legat på 160.000 kr., hvilket medførte et overskud på 20.586 kr.

I 2001 har klageren selvangivet et underskud på 131.945 kr., hvilket ikke blev godkendt af skattemyndighederne. Afgørelsen blev ikke påklaget.

I 2002 selvangav klageren et overskud på 20.586 kr. på grund af et modtaget legat på 120.000 kr.

I 2003 og 2004 selvangav klageren et underskud på henholdsvis 135.128 kr. og 227.498 kr. Indtægterne disse år udgjorde henholdsvis 0 og 2.450 kr. Skattemyndighederne nægtede klageren fradrag for underskud, og afgørelsen blev ikke påklaget. Billedkunstnernes Forbund havde gjort klageren opmærksomhed på, at det var opfattelsen, at en skattesag ikke kunne vindes på grund af de mange års underskud.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet må ud fra de foreliggende oplysninger om, at virksomheden siden starten i 1968 stort set i alle årene har haft negativt driftsresultat samt den manglende udsigt til, at driften af virksomheden i fremtiden vil blive rentabel, være enig med skattecentret i, at den drevne virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand, hvorfor det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for virksomhedens underskud.

Virksomhedens underskud er ikke af forbigående karakter, da der har været tale om underskud i stort set alle de år virksomheden har eksisteret. Virksomhedens underskud forudsætter, at klageren og hans ægtefælle har stabile indtægter fra anden side. Hvis ikke dette havde været tilfældet, ville virksomheden have været lukket eller omlagt for flere år siden.

Der synes ikke at være udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud og blive rentabel. Dette vil kræve, at klageren vælger en anden kunstnerisk praksis.

Nævnet er ligeledes af den opfattelse, at virksomheden ikke har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at det primære formål for klageren har været at producere for at udstille og i mindre grad at producere for at sælge. Virksomheden har derfor ikke været tilrettelagt med det formål at opnå et overskud. Virksomheden er derfor ikke drevet erhvervsmæssigt, hvilket er en forudsætning for, at eventuelt underskud vil kunne fratrækkes. Skatteankenævnet kan derfor ikke give klageren medhold i, at udgifterne i forbindelse med den kunstneriske virksomhed kan fratrækkes ud over medregnede indtægter.

Nævnet kan til dels give klageren medhold i den subsidiære påstand. Der fremgår som ovenfor anført, at der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan gives fradrag for de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår klart af de to landsskatteretsafgørelser, at den livsvarige kunstnerydelse fra Statens Kunstfond ikke anses for at være en erhvervsindkomst, idet ydelsen ikke tildeles som følge af udøvelse af selvstændig virksomhed, men på grundlag af kvaliteten af den kunstneriske produktion. Angående de andre honorarindtægter ses der kun vedrørende projekttilskuddet på de 25.000 kr. fra Kunstrådets Billedkunstudvalg (the selskaber) at foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem indtægt og afholdelsen af udgifterne i 2006.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skatteankenævnets afgørelse med påstand om nedsættelse af skatteansættelsen for 2005 og 2006 med henholdsvis 94.194 kr. og 143.456 kr. Beløbene udgør driftsudgifter, der er afholdt som led i klagerens virksomhed som bildende kunstner, jf. statsskatteloven § 6 a.

Skatteankenævnet har ikke anerkendt fradrag for beløbene med henvisning til, at de udgør underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Det bemærkes, at skatteankenævnet har godkendt fradrag for udgifter på 25.000 kr. i indkomståret 2006, svarende til et beløb ydet i projektstøtte fra Kunstrådets Billedkunstudvalg. Klagen vedrører således alene fradrag for driftsomkostninger udover disse anerkendte udgifter.

I det følgende redegøres nærmere for de faktiske omstændigheder i sagen og de synspunkter, der begrunder klagen.

Klageren har siden 1960'erne drevet virksomhed som kunstner. Han debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1968. Der er fremlagt biografi over de talrige udstillinger og projekter, som klageren har deltaget i og stået for frem til dato. Der er endvidere henvist til hans hjemmeside www.....dk, hvor man kan få et indtryk af de forskellige kunstneriske udtryksformer, som klageren anvender: Malerier, performance, skulpturer, installationer m.v.

Det fremgår af dette materiale, at klageren anvender en kunstnerisk udtryksform, der ikke nødvendigvis giver sig udslag i et salgbart kunstværk, men som på den anden side udgør integrerede dele af hans omfattende kunstneriske virksomhed. Klageren har dog et løbende salg af T-shirts og postkort med egne motiver.

Disse forskelligartede aktiviteter tager alle udgangspunkt i hans faglige baggrund som kunstner. Det er aktiviteter, projekter og andre kunstneriske udtryksformer, som har givet klageren anerkendelse som kunstner både blandt fagfæller og andre, og som også er baggrunden for, at han har modtaget forskellige former for projektstøtte, legater m.v. og i 2003 tillige har fået tildelt Statens Kunstfonds Livsvarige ydelse. Disse indtægter udspringer således alle af hans virksomhed som kunstner. Specielt bemærkes, at den livsvarige ydelse kun gives til et begrænset antal kunstnere, herunder til 93 nulevende bildende kunstnere.

Livsvarige ydelser gives kun til kunstnere, der er omfattet af lov om Statens Kunstfond. Endvidere tildeles disse ydelser kun til kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den kunstneriske produktion. I denne forbindelse bemærkes videre, at det overordnede mål med tildeling af ydelser efter denne lov er at virke til fremme af dansk skabende kunst gennem foranstaltninger, der tilsigter at bedre vilkårene for den kunstneriske produktion. Overordnet skal ydelserne derfor stimulere den kunstneriske produktion. Der henvises til forarbejderne til L 77 om Statens Kunstfond af 4. november 1977.

Klagerens indkomst fra og udgifter ved kunstnerisk virksomhed i de påklagede indkomstår:

2005:

Kroner

Honorar foredrag

13.305

Livsvarig ydelse

135.903

   

Div. udgifter, jf. regnskab

94.194

Klagen vedrører ikke anerkendt fradrag 94.194 kr.

2006:

Kroner

Honorar, salg

7.747

Livsvarig ydelse

137.751

Projektstøtte

25.000

   

Div. udgifter, jf. regnskab

168.456

Klagen vedrører ikke anerkendt fradrag (168.456 - 25.000) 143.456 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse for at nægte fradrag for de selvangivne omkostninger henvist til, at den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond ikke kan anses for erhvervsindkomst. Der henvises til SKM2002.235.LSR og SKM2002.168.LSR. Man henviser videre til, at virksomheden gennem årene ikke har givet overskud samt til, at virksomheden ikke har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Til ankenævnets begrundelse skal anføres, at klagerens kunstneriske virke har haft en sådan intensitet og seriøsitet, at han i 2003 er tildelt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Dette forudsætter som anført, at klageren som kunstner har en sådan produktion bag sig, at han har placeret sig afgørende som kunstner, og dermed er blandt de kun 93 nulevende bildende kunstnere, der modtager den livsvarige ydelse. Videre fremgår af den vedlagte biografi, at klageren gennem årene uden ophold har deltaget i projekter, udstillinger m.v., hvorved det kunstneriske virke er omfangsrigt, langvarigt, vedholdende og dermed intensivt.

Skatteankenævnets henvisning til, at klagerens kunstneriske virksomhed mangler intensitet og seriøsitet, fremstår følgelig som et postulat, der er grebet ud af den blå luft.

Skatteankenævnet henviser videre til, at virksomheden gennem årene har givet underskud. Dette er ikke korrekt, idet der i nogle år har været overskud. Det fremgår af sagsfremstillingen, at klageren f.eks. i 1999 har modtaget et legat på 160.000 kr., og at der i dette indkomstår var et overskud på 47.631 kr. I 2002 var ligeledes et overskud efter modtagelse af legat på 120.000 kr. I de påklagede år er resultatet positivt i såvel 2005 som i 2006, når den livsvarige ydelse indregnes. Endelig bemærkes, at hverken afgørelsen SKM2002.235.LSR eller SKM2002.168.LSR ses at have faktiske forhold, der er sammenlignelige med sagen her.

I SKM2002.235.LSR havde skatteyderen anmodet om at blive fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag under henvisning til, at der ikke forelå selvstændig virksomhed. En efterfølgende anmodning om i relation til beskatning at blive anerkendt som selvstændig erhvervsdrivende, for så vidt angik fradrag for underskud, kunne på denne baggrund ikke anerkendes. Den pågældende var desuden overgået til pension, idet han både fik pensionsydelser og modtog udbetaling på indekskontrakter. Heller ikke SKM2002.168.LSR tager stilling til, om den livsvarige ydelse skattemæssigt er indtægt ved selvstændig virksomhed. Afgørelsen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der skal beregnes AM-bidrag af den livsvarige ydelse. Også i denne sag havde skatteyderen ønsket at friholde den livsvarige ydelse for AM-bidrag. Den livsvarige ydelse var således holdt uden for virksomhedsordningen med henblik herpå, jf. oplysningen om, at beløbet var selvangivet som personlig indkomst uden pligt til at betale AM-bidrag. Landsskatteretten lagde vægt på, at den livsvarige ydelse ikke var en ydelse for personligt arbejde og ikke udgjorde vederlag for en modydelse.

Udover ovenstående kommentarer til skatteankenævnets begrundelse gøres overordnet gældende, at klagerens kunstneriske virksomhed er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, bl.a. i form af projektstøtte og legater, og uanset at der ikke er sket et løbende salg af værker.

I denne forbindelse bemærkes, at der vil kunne indhentes mere detaljerede oplysninger om, hvilke indtægter klageren har haft gennem de senere år, udover den livsvarige ydelse. Det er i øvrigt oplyst, at der i indkomståret 2007 også har været indtægter ved salg af værker.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at de udgifter, som klageren har afholdt som led i sin kunstneriske virksomhed må anses for fradragsberettigede driftsomkostninger, samt at den livsvarige ydelse må anses for en indtægt, som klageren har erhvervet som led i sin næring eller erhverv som kunstner på linje med sine øvrige indtægter ved kunstnerisk virksomhed i form af indtægter ved salg af kunstbøger, T-shirts, postkort, honorarer, legater, projektstøtte mv., hvorved resultatet af kunstnerisk virksomhed i øvrigt er positivt i såvel 2005 som i 2006.

De udgifter, som klageren har fradraget på sin selvangivelse, har tilknytning til de kunstneriske aktiviteter, der er gennemført i de omhandlede 2 indkomstår. Skatteforvaltningen og ankenævnet har udelukkende nægtet fradrag med henvisning til, at klageren ikke anerkendes at være selvstændig erhvervsdrivende. Repræsentanten har følgelig lagt til grund for klagen, at det i øvrigt anerkendes, at de omkostninger, som klageren har fratrukket i sit regnskab for hvert af årene, er fradragsberettigede driftsomkostninger.

Skatteankenævnets afgørelse fremstår først og fremmest begrundet i manglende rentabilitet, jf. repræsentantens bemærkninger ovenfor vedrørende intensitet og seriøsitet.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig virksomhed ikke udelukkende kan anvendes et rentabilitetskriterium. Det fremgår da også af Ligningsvejledningen, afsnit E.A.1.2.2., at der i praksis skal foretages en vurdering af en lang række momenter, og herunder af rentabilitet. Det anføres tillige, at ingen af disse kriterier i sig selv er afgørende for, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed.

Hertil kommer, at rentabiliteten skal bedømmes på grundlag af samtlige indtægter med relation til klagerens kunstneriske virke, herunder legater opnået med henvisning til kunstnerisk produktion eller som anerkendelse af kunstnerisk aktivitet, støtte til projekter fra fonde o. lign. samt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.

At der skal foretages en sådan samlet vurdering af indtægter/udgifter ved klagerens virke som kunstner, kan overordnet begrundes med, at samtlige disse indtægter udspringer af virket som kunstner, også selvom der ikke foreligger en indtægt gennem f.eks. et salg af et billede eller en skulptur til en aftager. Synspunktet har støtte i Højesterets domme TfS 1993, 531 H og TfS 1997, 472 H. Sidstnævnte dom anser selv et beskedent antal handler med værdipapirer for at være sket som led i næring, uanset den pågældende i øvrigt kun havde indtægter som lønmodtager. Afgørende for Højesterets dom var, at personen i kraft af sin faglige baggrund måtte anses for at drive næring med handel med værdipapirer. Disse domme viser videre, at det er uden betydning, om resultatet af denne aktivitet var positivt eller negativt. Det negative resultat kunne fradrages i anden indkomst, der ligeledes var begrundet i samme faglighed, dvs. i lønindkomst fra ansættelse i vekselererfirmaet.

Det afgørende for, at den livsvarige ydelse skal anses som en indtægt ved næring eller erhverv som kunstner, hvori der kan fradrages udgifter i tilknytning til de kunstneriske aktiviteter, er følgelig, at klageren besidder den nødvendige faglige ekspertise og baggrund for at udøve sin kunstneriske virksomhed. Da samme kriterier netop er afgørende for, at klageren som en af de få nulevende bildende kunstnere har fået tildelt den livsvarige ydelse, opfylder han uomtvisteligt disse betingelser om faglig ekspertise, jf. ovenfor om kriterier for tildeling af livsvarig ydelse.

Da den livsvarige ydelse udspringer af klagerens faglige ekspertise, indgår denne indtægt følgelig i resultatet af kunstnerisk virksomhed - i øvrigt uanset at omfanget af sådan virksomhed måtte være relativt beskedent, hvilket dog ikke er situationen her, jf. den ovenfor refererede højesteretsdom fra 1997. Desuden kan udgifter, der er afholdt i tilknytning til de kunstneriske aktiviteter, fradrages ved opgørelse af det samlede resultat af den kunstneriske virksomhed, jf. statsskatteloven § 6 a.

Landsskatteretten har afsagt en kendelse den 30. januar 2007 om samme spørgsmål. Kendelsen bedes inddraget ved behandlingen af nærværende klage, uanset den ikke er offentliggjort. Sagen drejer sig om en kunstner, der modtog et 3-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Fradrag for udgifter som led i erhvervsmæssig virksomhed blev efter det for repræsentanten foreliggende anerkendt.

Endelig kan der vedrørende rentabilitet henvises til nogle lidt ældre kendelser fra Landsskatteretten, der anerkender kunstnerisk virksomhed som erhvervsmæssig, uanset underskud i virksomheden. Også disse afgørelser viser, at den faglige baggrund er afgørende i relation til vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det er følgende afgørelser:

TfS 1989, 656 LSR, hvor en kunstmalers underskud ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed anerkendtes som fradragsberettiget under hensyn til, at hun var uddannet på Kunstakademiet og var medlem af en anerkendt kunstnersammenslutning samt havde modtaget legater fra Statens Kunstfond, samt LSRM 1978, 153, hvor en kunstners virksomhed med billedvævning anerkendtes som erhvervsmæssig.

Endelig gøres gældende, at den driftsform, som klagerens kunstneriske virksomhed har, er sædvanlig for kunstnerisk virksomhed.

Det er væsentligt for den kunstneriske produktion i Danmark, at der ydes legater, sponsorater, hædersgaver fra diverse fonde, institutioner og virksomheder til kunstnere. Dette har også været udgangspunktet ved etablering af Statens Kunstfond, der står for at uddele ydelser til de af loven omfattede kunstnere. Det fremgår af lovens forarbejder, at ydelser og legaterne fra Statens Kunstfond skal stimulere den kunstneriske produktion i Danmark. Det anerkendes i øvrigt også i almindelighed, at dette er tilfældet med de ydelser, der uddeles i henhold reglerne for Statens Kunstfond. Kunstnerne opnår den nødvendige ro til at arbejde med værker og projekter uden at behøve at tage hensyn til, om der på kort sigt kan opnås indtægter ved sådanne aktiviteter.

Da finansiering af kunstneriske aktiviteter gennem legater og lignende ydelser er en sædvanlig og anerkendt finansieringsform for kunstnerisk virksomhed, er konsekvensen, at der må anerkendes fradrag for udgifter til det kunstneriske virke i sådanne indtægter. I denne relation er der ingen forskel på legater og indtægt i form af den livsvarige ydelse, der netop tilsigter at støtte kunstnerens aktiviteter i perioder, hvor der ikke er tilstrækkeligt andre indtægter, jf. at den livsvarige ydelse reduceres afhængig af øvrige indkomstforhold.

Sammenfattende gøres gældende, at der er fradrag for de afholdte omkostninger til kunstnerisk virksomhed, samt at fradraget kan ske også i den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Den livsvarige ydelse kan gives, når kunstneren har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Tildeling sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den kunstneriske produktion. Når klageren har opnået tildeling af den livsvarige ydelse, kan det således lægges til grund, at han har en ikke ubetydelig produktion bag sig, samt at denne har en betydelig kunstnerisk kvalitet. Hermed er der en klar sammenhæng med klagerens virke som kunstner og tildeling af den livsvarige ydelse. Da ydelsen ikke har karakter af modydelse for personligt arbejde eller andet, er det afgørende for vurdering at om ydelsen må anses for at indgå som led i erhvervsmæssig indkomst, om klageren er aktiv som kunstner, dvs. stadig skaber sine billeder, installationer, performances og øvrige projekter. Dette er en konsekvens af, at indtægten er udslag af hans professionelle virke. Det er uden betydning for kvalifikationen af denne indkomst som led i næring eller erhverv, om den pågældende virksomhed har været underskudsgivende i perioder.

Det afgørende for klagerens fradragsret for de afholdte udgifter er, at disse, som tilfældet er, har tilknytning til klagerens kunstneriske virke.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at klageren har modtaget den Livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond fra 2002.

I indkomstårene 2000 og 2001 har klageren haft indtægter på henholdsvis 6.268,13 kr. og 6.182,00 kr. og udgifter på henholdsvis 122.452,05 kr. og 163.462,39 kr., hvilket har medført underskud på henholdsvis 116.183,92 kr. og 157.280,39 kr. I indkomståret 2002 har klageren har indtægter på 135.955,00 kr., hvoraf 120.000 kr. er fra Statens Kunstfond, hvilket har medført et underskud på 93.747,18 kr., når bortses fra de 120.000 kr. I indkomstårene 2003 og 2004 har der været indtægter på 0 og 2.450 kr., medens underskuddene har udgjort henholdsvis 135.128,40 kr. og 227.498,95 kr.

Det er endvidere oplyst, at klageren i indkomståret 2007 har haft indtægter på 205.366 kr., hvoraf 13.000 kr. vedrører salg af billeder, medens 139.879,20 kr. udgør livsvarig ydelse. De resterende indtægter hidrører fra rejsegodtgørelse fra Kunststyrelsen, G1 kommune, G2, G3 museum og G4 uden nærmere specifikation.

Repræsentanten har tillige henvist til Landsskatterettens kendelse af 22. april 2009.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, skal udtale, at det ved opgørelsen af resultatet af klagerens virksomhed skal vurderes, hvorvidt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond skal indgå i resultatet. Disse retsmedlemmer finder, at ydelser fra Statens Kunstfond skal anses for skattepligtig indkomst for klageren i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, som skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Retsmedlemmerne finder endvidere, at ydelserne fra Statens Kunstfond ikke kan anses for modydelser for konkrete arbejder udført af klageren, hvorfor der ikke er tale om indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Klagerens virksomhed som kunstner har stort set givet underskud i perioden 1989-2007 inkl., når der bortses fra legater/ydelser modtaget af klageren. Retsmedlemmerne finder, at virksomheden ikke opfylder kravet om en vis minimumsomsætning, ligesom kravet om rentabilitet, hvormed menes, at virksomheden skal være rentabel og have haft til formål at opnå overskud, ikke kan anses for opfyldt.

Retsmedlemmerne finder herefter, at klagerens virksomhed som kunstner ikke kan anses for at have erhvervsmæssig karakter, og voterer derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Ét retsmedlem finder, at den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond skal indgå i klagerens virksomhed, idet der er tale om støtte til fremtidige kunstneriske arbejder. Klageren er derfor berettiget til at modregne virksomhedens udgifter i den livsvarige ydelse. Dette retsmedlem voterer derfor at give klageren medhold i, at hans virksomhed er erhvervsmæssigt drevet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den pågældende afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Af en landsskatteretskendelse af 9. april 1992 fremgår, at Landsskatteretten anerkendte, at As kunstneriske virksomhed for indkomståret 1988 måtte anses for at være professionelt, erhvervsmæssigt drevet med deraf følgende ret til fradrag for driftsunderskud efter statsskattelovens § 4 og 6 a.

Vedrørende As virksomhed er fremlagt et referatark fra Skattecentret, hvoraf fremgår, at As virksomhed i perioden 1976-2004 har givet underskud bortset fra to år, hvor A havde modtaget legater. Revisor PL har udarbejdet en specifikation vedrørende As indtægter for indkomståret 2005, hvoraf blandt andet fremgår, at omsætningen i kunstnervirksomheden udgjorde 13.531 kr., at den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond var på 135.903 kr., og at der var underskud i virksomheden, hvis den livsvarige ydelse ikke medregnes, mens der var overskud, hvis den medregnes. Endvidere oppebar A pensioner på i alt 78.223 kr.

Af en tilsvarende specifikation for 2006 fremgår, at indtægterne udgjorde kr. 38.507 kr., herunder 25.000 kr. i tilskud fra Kunststyrelsen, at den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond var på 137.751 kr., og at der også i 2006 var underskud i virksomheden, hvis den livsvarige ydelse ikke medregnes, mens der var overskud, hvis den medregnes. Endvidere oppebar A pensioner på i alt 79.958 kr.

As biografi er fremlagt for landsretten, og landsretten har under hovedforhandlingen fået forevist et eksemplar af As bog "...".

Af en udskrift af Statens Kunstfonds hjemmeside fremgår blandt andet, at den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond er indtægtsreguleret, at der er i alt 93 ydelser til rådighed for bildende kunstnere, og at A er én af de 93 bildende kunstnere, der modtager den livsvarige ydelse.

Det er for landsretten oplyst, at A ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen fra Statens Kunstfond.

Forklaringer

A og BA har afgivet forklaring for landsretten.

A har forklaret, at han har beskæftiget sig med kunst, siden han var helt ung. Han debuterede på Påskeudstillingen i ...1 i 1968. Han har ingen formel kunstneruddannelse. Han beskæftiger sig med mange forskellige udtryksformer. Han har blandt andet lavet en installation på torvet i ...2, der bestod af nogle helt specielle farvede kasser på høje ben. På daværende tidspunkt var alle store fabrikker i ...2 og omegn lukket, og budskabet var "kom op og kig", en slags åndeligt udråbstegn. Han har med sit Mailart-projekt, som startede tilbage i 1970'erne, fået kontakt med bl.a. russiske kunstnere og kunstnere fra Østeuropa og Latinamerika. Nogle af kunstnerne har besøgt Danmark, blandt andet G3 museum. Projektet med The-selskaber blev lanceret i 2006. Der var publikum til dette projekt, vel omkring 30-40 mennesker hver gang. Han har bl.a. holdt The-selskab i ...-bygningen i ...3 med mange besøgende. Han har forevist film for gæster fra blandt andet Tyskland og Norge. De lavede kunstværker og talte sammen. Der blev ikke solgt noget. The-selskabs-projektet blev støttet af Statens Kunststyrelse med de 25.000 kr., der fremgår af revisorens specifikation for 2006 Han fik også støtte hertil fra G2. De skulpturer, han har lavet gennem tiderne, blev fotograferet for at kunne bevare dem. Fotografierne blev solgt til Statens Museum for Kunst.

I maj 2011 skal han udstille i ... i ...4. Det er en skole, der har kontaktet ham. Han har fået penge derfra.

Hans Mailart-materiale er for tiden deponeret på G3 museum. Museet har fra ...fondet fået støtte til et 3-årigt Ph.d.-projekt. Ph.d.-projektet indebærer en registrering og systematisering af alt hans Mailart-materiale, og projektet skal munde ud i, at der bliver skrevet en bog. Dermed kommer materialet til at indgå i kunsthistorien. Der er afsat 1,5 mio. kr. til projektet. Materialet skal opbevares på museet, og han vil gerne sælge det til museet. Museet er interesseret, men har endnu ikke talt om en pris. Han har anslået forsikringsværdien til 1,2 mio. kr.

De 1.000 kr. fra G5, der fremgår af revisorens specifikation vedrørende 2005, er et honorar for besøg på hans ejendom. Han kan ikke huske, hvad de to beløb på hver ca. 6.000 kr. fra G6 kommune vedrører. Et af pensionsbeløbene er invalidepension. Det andet beløb er opsparet pension fra hans tid som pædagog. I specifikationen vedrørende 2006 er de 500 kr. fra G8 kommune et honorar for udsmykning af lånerkort. Tilskuddet fra Kunststyrelsen på 25.000 kr. var til et af the-selskaberne. Beløbene på 1.346 kr. og 6.401 kr. er honorarer for foredrag. De to specifikationer, som revisoren har lavet, giver et retvisende billede af, hvordan det generelt gik for hans virksomhed også i årene omkring 2005 og 2006.

I dag arbejder han på fuld tid som kunstner. Han arbejder for tiden blandt andet med et Mailart-projekt sammen med nogle svenske kunstnere. Han bruger også en del tid på at planlægge udstillingen i ... i ...2. Han arbejder endvidere med nogle familiebilleder. Han har ikke andet arbejde ved siden af sin kunstneriske virksomhed.

Han ved ikke, hvorfor der i hans biografi intet er nævnt vedrørende 2005. Han har ikke ligget stille på noget tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor der - således som det fremgår af referatarket fra Skattecentret - har været underskud stort set alle årene siden 1968. Folk er glade for det, han laver, men køber ikke hans malerier. Han producerer i det hele taget ikke mange malerier, men laver alt muligt andet. Han har kunstneriske ambitioner. Han er en ikke-kommerciel kunstner, men han er ikke ligeglad med pengene. Han har noget at fortælle. Derfor er han fortsat med at arbejde som kunstner. Han har som så mange andre kunstnere levet af sin ægtefælles indtægter. Han er uddannet ... og har arbejdet som sådan indtil 1990. Indtægten herfra og hans kones indtægt gjorde det muligt for ham at arbejde med kunsten. De projekter, som revisoren oplyste om i forbindelse med hans klage over opgørelsen af indkomsten i 1988, blev ikke til noget, bortset fra et udsmykningsarbejde i ...5 kommune, som han modtog 100.000 kr. for. Han fik også nogle penge fra ...6 kommune, men ikke 100.000 kr., som revisoren oplyste. Udsmykningsprojektet for G3 museum til 500.000 kr. blev ikke til noget. Han holdt op med at arbejde som ... i 1990, fordi han ville være fuldtidskunstner. Det var for så vidt for at leve af sin kunst. Hans udstillinger er en forudsætning for at få midler til at arbejde videre med sin kunst og dermed kunne lave projekter i fremtiden.

BA har forklaret, at hun er gift med A, og at hun er uddannet .... Hun hjælper sin mand med det praktiske. Hun er chauffør for ham, og hun styrer økonomien. Hun hjælper også med markedsføring og udstillinger. I 1991 fik A en blodprop, og der gik herefter 10 år med helbredsmæssige komplikationer, men A er fortsat med sin kunstnervirksomhed på trods heraf. Der er udgifter til husleje, varme og telefon. De bor i en nedlagt ..., hvoraf halvdelen er indrettet til værksted for A. Derudover er der udstillingsomkostninger og omkostninger til materialer. A har ikke altid haft arbejde ved siden af sin kunstneriske virksomhed, idet han i 1970-72 gik hjemme og passede deres fælles datter. Herefter arbejdede kan som ..., vistnok på deltid. Så vidt hun husker, stoppede han med at arbejde i 1989, fordi han ville leve af sin kunst. De forventede begge, at han kunne leve af sin kunst, udstillinger, foredrag osv. A's Mailart-arkiv, der består af omkring 10.000 genstande, er arkiveret på G3 i ...7 med henblik på salg.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hans kunstneriske virksomhed havde erhvervsmæssig karakter i indkomstårene 2005 og 2006, hvorfor han er berettiget til at foretage fradrag for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6.

Virksomhedsbegrebet afhænger af, hvilken branche, der er tale om. Der bør for kunstnerisk virksomhed gælde et lempeligt erhvervsbegreb, som der gør for landbrug, idet kunst er defineret som samfundsnyttigt. Statsskattelovens § 6 er en standard, der giver mulighed for at tage hensyn til branche mv. Branchesynspunktet fremgår af Ligningsvejledningen og af praksis. At landsskatteretten i SKM2002.235.LSR fastslog, at en komponist ikke kunne anses for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, var alene begrundet i, at komponisten tidligere havde søgt og opnået tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag med den begrundelse, at han ikke var erhvervsdrivende. I afgørelsen TfS 1996.177 V havde kunstmaleren før sin død ikke ønsket at sælge sine billeder, og han havde heller ikke solgt dem i nævneværdigt omfang. På trods heraf fastslog landsretten, at virksomheden var erhvervsmæssig, og at fortjenesten ved salget af malerierne derfor skulle beskattes.

A sigter i sin virksomhed mod at få tildelt offentlige og private midler. Der er sammenhæng mellem virksomhedens indtægter og udgifter. Det fremgår af hans biografi, at han er professionel kunstner. Han har forklaret for landsretten, at det er et overordnet mål for ham at kunne leve af sin kunst. Udgifterne har resulteret i indtægter, også i 2006, i form af projektstøtte, sponsorbidrag og kunststøtte. Udgifterne er for en stor dels vedkommende afholdt til Mailart-projektet, der nu er deponeret på G3 i ...7 i forbindelse med det forestående Ph.d.-projekt. Museet ser projektet som noget, der har en betydelig værdi, og det er værdiansat i forsikringsmæssig forstand til 1,2 mio. kr. Det udvalg, der indstillede A til den livsvarige ydelse, havde ikke økonomi i tankerne, da de skrev, at A er en ikke-kommerciel kunstner, og dette udsagn har derfor ingen betydning for vurderingen af, om hans virksomhed er drevet erhvervsmæssig i skatteretlig henseende. As virksomhed er drevet professionelt. Når eksempelvis en kommune køber en kunstydelse, er det erhvervsmæssig virksomhed. Det samme er tilfældet, når Kunststyrelsen stiller projektmidler til rådighed. Udgifter i forbindelse hermed er omfattet af statsskattelovens § 6 a. Udstillingerne har en reklamemæssig værdi, og udgifter, der er afholdt i det ene år, sikrer indtægter ud i fremtiden. Landsskatteretten har i sin afgørelse af 9. april 1992 vedrørende indkomståret 1988 anerkendt As virksomhed som erhvervsmæssig. På daværende tidspunkt havde han indtægter som .... I dag har han den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at kravene om rentabilitet og intensitet ikke er andet end hjælpekriterier. Disse har ingen betydning, når der - som her - er tale om en professionelt drevet kunstnervirksomhed. Intensitetskravet tillægges heller ikke nogen særlig vægt i praksis. A opfylder rent faktisk rentabilitetskriteriet, idet nettoresultatet i 2005 og 2006 er positivt, hvis den livsvarige ydelse medregnes, og den skal medregnes. Det skal alle virksomhedens indtægter. As udstillinger, performances, Mailart-projekt, bogprojekt og The-selskaber er ikke private fornøjelser, men dybt professionel virksomhed, som der ydes støtte til. Hans kunst kan ikke hænges op på væggen, men projektstøtten er udtryk for køb og salg. Ph.d.-projektet i forbindelse med hans Mailart viser, at hans kunstprojekter har salgsværdi.

At der er underskud i As virksomhed, har ingen betydning for, om der er tale om en erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Statsskatteloven indeholder ingen begrænsninger med hensyn til fradrag, og Højesteret har i flere afgørelser fastslået, at et underskud ikke "diskvalificerer". Det samme antager Landsskatteretten i to utrykte kendelser af henholdsvis 14. december 2001 (sag nr. 2-4-1870-0725) og 22. april 2009 (sag nr. 08-02752), begge om kunstneriske virksomheder, der trods underskud blev anset for at være drevet erhvervsmæssigt. Den sidstnævnte sag, der er meget lig nærværende sag, fastlægger gældende ret. Det fremgår endeligt af Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2011-1, afsnit S.C.6.1.1. i relation til afgrænsning af begrebet "erhvervsmæssig virksomhed" efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at det ved den nærmere bedømmelse af, om en forening mv. er drevet erhvervsmæssigt, er uden betydning, om virksomheden er tilrettelagt sådan, at der med denne tilsigtes et overskud. Begrebsmæssigt er det således ikke en betingelse, at der er overskud, for at der er tale om en erhvervsvirksomhed.

Om den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond har A gjort gældende, at der er tale om erhvervsstøtte til ham som kunstner. Den livsvarige ydelse kan sammenlignes med teaterstøtte og med hektarstøtte til landbruget, og den kan sidestilles med en biblioteksafgift. Det fremgår af forarbejderne til lov om Statens Kunstfond, at

"fondets funktion har været at støtte den kunstneriske virksomhed "ved kilden" af den kunstneriske produktion i erkendelse af at uden støtte til den kunstneriske skabelsesproces er der intet grundlag for et kunst- og kulturliv",

og at

"fondets formål er... at virke til fremme af dansk skabende kunst gennem foranstaltninger, der tilsigter at bedre vilkårene for den kunstneriske produktion."

Det fremgår videre af forarbejderne, at

"det er et arbejde og en profession at være kunstner, men det er en kendsgerning, at det ikke er et erhverv, som sikrer sin udøver en rimelig indkomst. Med de livsvarige ydelser har man derfor ønsket at give kunstneren sikkerhed for en vis varig indtægt og skabe et grundlag, hvorpå han kan opbygge en stabil indtægt".

Det fremgår af indstillingen af A til den livsvarige ydelse, at indstillingen er begrundet i hans udstillinger, herunder i hans Mailart-projekt. Udstillingerne mv. har således medvirket til at erhverve den livsvarige ydelse. Udgifterne i 2005-2006 er anvendt til udstillinger og dermed til erhvervelse af den livsvarige ydelse. Da han fik ydelsen, havde han leveret en modydelse. Den livsvarige ydelse er et fortjent og rimeligt vederlag til kunstneren for det produkt, han leverer til samfundet. Dette vederlag skal indgå i virksomhedsresultatet og i rentabilitetsvurderingen. I den utrykte landsskatteretskendelse af 14. december 2001 (sag nr. 2-4-1870-0725) var kunsten en forudsætning for jobbet som underviser, og indtægten fra undervisningsjobbet skulle medregnes. Det samme gælder for A: Hans kunst er en forudsætning for den livsvarige ydelse, og ydelsen skal derfor medregnes. Det forhold, at den livsvarige ydelse ifølge praksis ikke er bidragspligtig efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, ændrer ikke herved. Biblioteksafgift er heller ikke bidragspligtig, jf. den nu gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag § 4, stk. 1, men skal på trods heraf medregnes som indtægt i virksomheden.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond ikke skal medregnes som indtægt i As kunstneriske virksomhed, hvorfor det økonomiske resultat bliver et underskud, som ikke er fradragsberettiget, da virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig. Ydelsen har ikke karakter af et vederlag for en modydelse, idet ydelsen er fuldstændig uafhængig af, hvad modtageren præsterer. Hvis A ophører som kunstner, vil han fortsat oppebære retten til ydelsen, og ydelsen vil beløbsmæssigt være den samme. Ydelsen er et udslag af As kunstneriske aktiviteter i tiden før 2003. Den er et udslag af bevillingen i 2003 og har ikke noget at gøre med hans kunstneriske aktiviteter i 2005 - 2006. De udgifter, han har afholdt i årene 2005 og 2006, har ikke haft betydning for erhvervelsen af ydelsen. Der er derfor ingen sammenhæng mellem erhvervelsen af ydelsen og de udgifter, der er afholdt. Ud fra en forretningsmæssig betragtning har de udgifter, han har afholdt i 2005 og 2006 været "penge ud af vinduet". Det fremgår af SKM2002.235.LSR, at den livsvarige ydelse ikke kan anses for en modydelse for konkrete arbejder, hvorfor der ikke er tale om indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Netop den omstændighed, at der ikke er betingelser knyttet til ydelsen, er tillige årsagen til, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen. Det fremgår af den nu gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, at der skal betales bidrag af ethvert arbejdsvederlag, og at den livsvarige ydelse ikke er opregnet i undtagelserne i lovens § 3 skyldes, at ydelsen slet ikke er et arbejdsvederlag. Dette fremgår også af lovens forarbejder og af SKM2002.168.LSR. Ydelsen er væsensforskellig fra biblioteksafgiften, der netop er et vederlag, der knytter sig til den konkrete bog, man har skrevet, og som er tilgængelig på landets biblioteker. På denne baggrund skal ydelsen ikke medregnes som indtægt i As kunstneriske virksomhed.

Skatteministeriet har erklæret sig enig i, at A er en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner.

Da As kunstnervirksomhed ikke har erhvervsmæssig karakter i skatteretlig forstand, er han afskåret fra at foretage fradrag for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Erhvervsmæssig karakter er et rent skatteretligt kriterium, der er beskrevet i den juridiske litteratur og i Ligningsvejledningen. Dertil kommer en omfattende retspraksis. Det er således afgørende, at virksomheden har den fornødne driftsmæssige og økonomiske intensitet og rentabilitet. Intensitet betyder, at virksomheden skal være rentabel eller i det mindste, at der er et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag for at antage, at virksomheden vil blive rentabel i løbet af en årrække. Der er dels et krav om driftsmæssig intensitet, dvs. at virksomheden ikke ligger stille, og dette krav er opfyldt. Der gælder endvidere et krav om økonomisk intensitet: Hvis omsætningen er bagatelagtig, diskvalificerer det. Dette kan ses i et tidligere gældende virksomhedsskattelovscirkulære punkt 30, hvoraf fremgår, at selvstændig erhvervsvirksomhed normalt er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at indvinde økonomisk udbytte, og at det må være en forudsætning, at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Den ledende dom er TfS 95.828 H om bådudlejning, hvor virksomhedens omsætning i opstartsårene 1987-88 var henholdsvis knap 6.500 kr. og knap 20.000 kr., hvilket ifølge Højesteret var af et "ganske underordnet omfang", hvorfor virksomheden ikke var erhvervsmæssig, og dette på trods af at den pågældende virksomhed rent faktisk sidenhen blev rentabel. Idet hverken ægtefællens indtægt eller den livsvarige ydelse skal medregnes, var omsætningen i As virksomhed i 2005 ca. 13.500 kr. og i 2006 ca. 40.000 kr. Kravet om økonomisk intensitet var formentlig opfyldt i 2006, men ikke i 2005.

Det er yderligere en betingelse, at virksomheden opfylder kravet om rentabilitet: Formålet med virksomheden skal være at tjene penge. Hvis ikke der er et rimeligt overskud, og der heller ikke er udsigt til et rimeligt overskud, er virksomheden ikke rentabel. Overskuddet skal have en vis størrelse, idet der skal være rimelig dækning for den investerede arbejdsindsats og den indskudte kapital. Dette bedømmes over en periode, og et enkelt år eller to med underskud/for lille overskud er ikke diskvalificerende, når blot problemet er forbigående. Rentabilitetskravet fremgår bl.a. af afgørelsen TfS 1999.863 H, der drejede sig om et galleri, der blev drevet af en erfaren og velkvalificeret galleriejer med fornuftige åbningstider, evne til at tiltrække spændende kunstnere og med udstillinger, der kunne tiltrække kunder. Intensitetskriteriet var opfyldt, men virksomheden gav underskud år efter år. Ægtefællen var læge, og det var hans indtægt, der reelt finansierede galleridriften. Højesteret fastslog, at galleriet på grund af manglende rentabilitet ikke blev drevet erhvervsmæssigt. Også praksis fra landsretterne bekræfter denne retstilstand. Fælles for disse sager og nærværende sag er, at der er tale om virksomheder drevet af fagligt kompetente personer, der er ganske aktive og som lægger mange arbejdstimer i virksomheden. Indsatsen er i højere grad en betydelig arbejdsindsats end en kapitalindsats, men jo større indsats, des sværere er det at opfylde rentabilitetskriteriet: Hvis virksomheden ikke genererer en lønindtægt for den, der driver virksomheden, er det ikke et erhverv for den pågældende. Der gælder efter retspraksis ikke særlige undtagelser eller afvigende praksis for kunstnervirksomheder, som der gør for landbrug. As kunstneriske virksomhed i 2005 og 2006 var fuldstændig uden relevans for den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond, og skal derfor ikke medtages som indtægt i virksomheden. Landsskatterettens kendelse af 9. april 1992 vedrørende As virksomhed i 1988 er korrekt, idet der forelå oplysninger om en hel række forventede indtægter. Det viste sig først efterfølgende, at projekterne faldt til jorden. Selv hvis man skulle medregne den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond, vil virksomheden ikke opfylde rentabilitetskravet, idet der nok vil være et overskud, men ikke tilstrækkeligt til at der er genereret en rimelig lønindtægt for A.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A er en faglig kompetent, dygtig og anerkendt kunstner. A har således i kraft af sit mangeårige kunstneriske virke de fornødne faglige kvalifikationer til at drive den kunstneriske virksomhed, som sagen drejer sig om.

Af de sædvanlige skatteretlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed følger, at virksomheden dels må have et vist omfang, dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

As kunstneriske virksomhed har i perioden 1976-2004 givet underskud, og han har kun haft meget beskedne indtægter i stort set alle årene. Det samme gør sig gældende for 2005 og 2006, når der bortses fra den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Der har således heller ikke i 2005 og 2006 været overskud i virksomheden til aflønning af A, der ifølge det oplyste har lagt sin fulde arbejdskraft i virksomheden siden 1990, herunder også i 2005 og 2006. Landsretten finder på denne baggrund, at virksomheden ikke kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner, og tildelingen sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, jf. bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v. § 11, stk. 1. Når ydelsen er tildelt, fordrer den således ingen modydelse fra As side, og ydelsen udgør ikke noget honorar for konkrete arbejder eller produkter, udført eller fremstillet af ham i virksomheden, herunder i årene 2005 og 2006. På denne baggrund kan ydelsen ikke anses for en indkomst, som A har erhvervet som led i udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed. Det af A anførte vedrørende biblioteksafgift ændrer ikke ved landsrettens vurdering af den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond, idet biblioteksafgiften er et vederlag for et konkret arbejde, og adskiller sig således væsentligt fra den livsvarige ydelse.

På denne baggrund finder landsretten, at den livsvarige ydelse ikke kan anses for erhvervsindkomst, og den skal derfor ikke medregnes som en indtægt i opgørelsen af resultatet af As virksomhed som selvstændig kunstner.

Virksomheden gav således i 2005 og 2006 underskud, som ikke er fradragsberettiget, og landsretten frifinder derfor Skatteministeriet.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, forløb og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter