Dato for udgivelse
26 May 2011 12:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 May 2011 09:29
SKM-nummer
SKM2011.365.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-028816
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Skat, skattepligtigt personalegode, statsskattelovens praksis, sundhedsydelse, arbejdsrelaterede skader
Resumé
Skatterådet kan ikke bekræfte, at kinesiologi som behandlingsform kan ydes skattefrit til medarbejderne under forudsætning af, at kinesiologibehandlingerne kan forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Skatterådet finder det på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret, at kinesiologi som behandlingsform kan medvirke til at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader, jf. statsskattelovens praksis
Hjemmel
Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven)
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29/11 2010 (ligningsloven).
Reference(r)
Statsskatteloven § 4.
Ligningsloven § 16, stk. 1, jf. stk. 3.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.B.1.9.24
Redaktionelle noter

Afgørelsen er påklaget til LSR


Spørgsmål

1.      Vil arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsbetingede skader og sygdomme og behandling til forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme være skattefri for medarbejderen, når behandlingsformen er kinesiologi og den foretages af en kinesiolog registreret i RAB?

Svar

1.      Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kinesiologi - hvad er det?

Foreningen A (spørger) er en medlemsorganisation for kinesiologer i Danmark. Spørger henviser til

"Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling" (ViFAB) der er et center under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som blev oprettet efter en beslutning fra Folketinget i 1998. ViFAB blev oprettet bl.a. med det formål løbende at udarbejde beskrivelser af alternative behandlingsformer. Nedenstående fremgår af WWW.VIFAB.DK :

"Kinesiologi er en metode, der kombinerer moderne vestlig fysiologi, anatomi og bevægelseslære med østerlandsk teori om menneskers energisystem (meridianer).

Kinesiologiens grundlæggende idé er, at svækkelse af et organ er ledsaget af svækkelse af en muskel.

Ved at teste dine musklers styrke i forskellige situationer undersøger kinesiologen, om du har psykiske eller fysiske ubalancer og blokeringer.

Afbalancering

Når kinesiologen har fundet ud af, om du har ubalancer og blokeringer, gælder det om at få genoprettet balancen. Kinesiologer har forskellige teknikker til afbalancering:

  • Massage af akupunkturpunkter
  • Mentale teknikker
  • Fysiske øvelser
  • Homøopatiske lægemidler
  • Kosttilskud
  • Kostråd

Kinesiologi bliver brugt som led i behandling af mange forskellige fysiske og psykiske symptomer.

Ifølge foreningen A henvender brugere af kinesiologi sig typisk med følgende problemer:

  • Symptomer, der ikke kan diagnosticeres
  • Sygdomme, der er opgivet helbredt af lægerne
  • Psykiske problemer
  • Personlig udvikling
  • Overfølsomhedsreaktioner
  • Mangel på energi

Der er også brugere, der henvender sig med henblik på personlig udvikling eller for at forbygge sygdom og få mere energi.

www.VIFAB.dk fremgår endvidere beskrivelser af bl.a. følgende andre alternative behandlingsformer:

  • Akupunktur
  • Massage
  • Zoneterapi

Hvad er RAB

Sundhedsstyrelsen administrerer en ordning, hvorefter alternative behandlere kan registreres, RAB ordningen, jf. Lov om en brancheadministreret registrerings-ordning for alternative behandlere, lov nr. 351 af 19. maj 2004. Det fremgår af bekendtgørelse hertil, BEK nr. 702 af 25. juni 2004, § 1, at en alternativ behandler er en person, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed eller omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige behandling. For at blive RAB-behandler, skal man have taget en sundhedsmæssig uddannelse på sammenlagt minimum 660 lektioner á 45 min. varighed, ifølge samme bekendtgørelses § 10, stk. 1. Og ifølge stk. 2:

"Uddannelsen skal bestå af både teori og praksis. Den praktiske del af uddannelsen opgøres i timer. Uddannelsen skal omfatte minimum 250 undervisningstimer eller lektioner i det primære fagområde (behandlingsform). Herudover bør uddannelsen indeholde basal sundhedslovgivning, herunder autorisationslovenes bestemmelser om forbeholdt virksomhed og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser, klinikvejledning/klientbehandling, psykologi samt præsentation af andre alternative fagområder (behandlingsformer)."

Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 16, at såfremt en alternativ behandler ønsker at blive registeret for flere behandlingsformer, skal uddannelseskravene være opfyldt for hver af de pågældende behandlingsformer.

Uddannelseskrav

Spørgers uddannelseskrav til Kinesiolog RAB er som anført nedenfor. Det tager ca. 2½ - 3 år at gennemføre uddannelsen:

  • 200 undervisningstimer/lektioner anatomi og fysiologi,
  • 100 undervisningstimer/lektioner sygdomslære
  • 50 undervisningstimer/lektioner psykologi
  • 50 undervisningstimer/lektioner om andre alternative behandlingsformer
  • 12 undervisningstimer/lektioner førstehjælp.
  • 10 undervisningstimer/lektioner klinikdrift og klientvejledning med basal sundhedslovgivning, herunder autorisationslovenes bestemmelser om forbeholdt virksomhed og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser.
  • Minimum 250 undervisningstimer/lektioner kinesiologi.
  • 10 timers praktik

Det kan lægges til grund, at alle behandlere opfylder uddannelseskravene til alternative behandlere og opfylder kravene til at blive registreret som RAB (Registreret Alternativ Behandler).

Uddannelseskrav - øvrige alternative behandlere registreret under RAB

Af www.vifab.dk fremgår bl.a. følgende uddannelseskrav til udvalgte alternative behandlere:

Zoneterapeut

I Danmark foregår uddannelse i zoneterapi på private skoler. Skolerne er ofte tilknyttet de forskellige zoneterapeutorganisationer. Den samlede uddannelse tager typisk 2-3 år at gennemføre.

Massør

Massører kan have meget forskellige uddannelser. Der er ikke regler for, hvornår en behandler må kalde sig massør. En massør kan derfor have gennemført en lang uddannelser i massage eller blot have taget et kursus på et par uger. Hvis man ønsker at kende en massørs uddannelsesmæssige baggrund, må man spørge den enkelte behandler. Uddannelsen til massør foregår på private skoler, hvor den studerende selv betaler for uddannelsen.

Hvis massøren er godkendt som registreret alternativ behandler (RAB), opfylder vedkommende et uddannelsesmæssigt minimumskrav.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside vedr. alternativ behandling

Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk beskriver bl.a. nedenstående vedrørende alternativ behandling, herunder RAB-ordningen:

"Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere

Den 1. juni 2004 trådte lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere i kraft. Loven giver alternative behandlere, der opfylder nærmere fastsatte krav mulighed for at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB). [...]

Hvilke typer alternative behandlere er omfattet
Registreringsordningen gælder for alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundheds-væsen, og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed eller omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige behandling, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, som for eksempel akupunktører og zoneterapeuter.

Ved sundhedsmæssig virksomhed forstås undersøgelse, diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdom over for den enkelte bruger. Ordningen omfatter ikke virksomhed, der vedrører livsfilosofier, skønhedspleje, personligt velvære, personlig udvikling, meditation med videre.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en forening, der ansøger om Sundhedsstyrelsens godkendelse til at kunne registrere alternative behandlere efter denne ordning, repræsenterer alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed, eller om medlemmernes virksomhed falder uden for ordningen.

Hvilke typer foreninger er omfattet
Som udgangspunkt omfatter ordningen kun foreninger, hvis medlemmer er alternative behandlere inden for et enkelt fagområde (behandlingsform). Efter en konkret vurdering vil Sundhedsstyrelsen dog kunne udstrække ordningen til også at omfatte foreninger, hvis medlemmer er alternative behandlere inden for forskellige alternative fagområder (behandlingsformer). Dette forudsætter bl.a., at foreningen overfor Sundhedsstyrelsen sandsynliggør, at foreningen er i stand til at håndtere kravene i relation til de fagområder, der omfattes af godkendelsen, og at grupperne hver især er på 20 registreringsberettigede medlemmer.

Betydning for brugerne

Formålet med registreringsordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, idet de registrerede alternative behandlere får en eneret til at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB).

Kravene er fastsat af den forening, som den alternative behandler er registreret i, idet der i lovgivningen bl.a. er stillet minimumskrav vedrørende den uddannelsesmæssige baggrund og foreningens regelsæt for god klinisk praksis.

Foreninger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere efter denne ordning, har en forpligtelse til at offentliggøre navnene på de alternative behandlere, de har registreret. Endvidere skal foreningerne offentliggøre foreningens regelsæt for god klinisk praksis og de uddannelseskrav, som foreningen stiller til de registrerede medlemmer. Herved har brugerne mulighed for at sætte sig ind i, om en alternativ behandler er registreret, under hvilke betingelser behandleren arbejder samt på hvilken uddannelsesmæssig baggrund. Endvidere giver registreringsordningen brugerne mulighed for at klage til foreningernes klageorgan over den behandling, de har fået af foreningens medlemmer, herunder over manglende overholdelse af foreningens regelsæt for god klinisk praksis.

Registreringsordningen er frivillig
Registreringsordningen er frivillig, og alternative behandlere, der enten ikke opfylder registreringskravene eller ikke ønsker at være omfattet af ordningen, kan fortsat udøve alternativ behandling inden for lovgivningens rammer.

Titelbeskyttelse
Registrering medfører alene, at alternative behandlere, som ønsker det, og som opfylder kravene, kan blive registrerede i en godkendt forening og dermed benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB).

Hvordan er ordningen skruet sammen?

Foreningerne

Ordningen er brancheadministreret, hvilket betyder, at det er de foreninger, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen hertil, der forestår registreringen af alternative behandlere, der opfylder kravene, og ønsker registrering. Det er endvidere foreningerne, der sørger for, at behandlere afregistreres, hvis registreringsbetingelserne ikke længere er opfyldt.

Foreningerne offentliggør information om, hvilke af foreningens medlemmer foreningen har registreret og dermed givet tilladelse til at anvende titlen registreret alternativ behandler (RAB), om proceduren for registrering af alternative behandlere, om foreningens regelsæt for god klinisk praksis og om de uddannelseskrav, foreningen stiller til de medlemmer, som foreningen registrerer samt om klageadgangen til foreningens klageorgan.

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens rolle er udelukkende at vurdere ansøgninger fra foreninger, der ønsker at blive omfattede af ordningen, og at gribe ind hvis styrelsen bliver bekendt med, at en forening ikke overholder reglerne. Sundhedsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside information om, hvilke foreninger der er godkendt til at registrere alternative behandlere.

Sundhedsstyrelsen tager ikke stilling til den eller de behandlingsformer, som foreningernes ansøgninger omfatter eller de behandlere, som foreningerne registrerer. Der er således ikke tale om en blåstempling fra styrelsens side af hverken behandlingsformer eller behandlere.

Godkendelse af foreninger til at registrere alternative behandlere

Foreninger, der ønsker at registrere alternative behandlere, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Det vil fremgå af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvilke foreninger der er godkendt, og hvilke fagområder (behandlingsformer) deres godkendelser omfatter.

En godkendelse indebærer, at Sundhedsstyrelsen på baggrund af skriftligt materiale indsendt af foreningen har fundet, at foreningen opfylder kravene i bekendtgørelsens kapitel 2, se herom nedenfor."

Effekten af kinesiologi

Spørger har henvist til følgende forskning vedrørende effekten af kinesiologi:

1.      Fra www.vifab.dk - Kinesiologi til behandling af stress

Projektbeskrivelse

Projektet var et casestudie, som skulle beskrive et kinesiologisk behandlingsforløb for fire patienter med stress og stressrelaterede lidelser som for eksempel smerter, koncentrationsbesvær og manglende energi. De fire patienter blev rekrutteret til kinesiologisk behandling via deres egen læge. 

Beskrivelserne skulle medvirke til at udvikle en metode til systematisk indsamling af viden om kinesiologisk behandling. Hensigten var, at denne viden kan bruges ved fremtidige effektstudier af kinesiologisk behandling.

Resultater

Forskeren konkluderer i projektets slutrapport blandt andet, at alle fire patienter mener, at de har fået udbytte af den kinesiologiske behandling.  Patienterne mener, at behandlingen har afhjulpet nogle af deres fysiske, mentale og følelsesmæssige symptomer.

Undersøgelsen giver ikke svar på, om patienterne kunne have opnået samme udbytte af en anden behandling, da det ikke var formålet med undersøgelsen.

Projektet er afsluttet

August  2008

Kontaktperson

B, kinesiolog, sygeplejerske, Dansk Pædagogisk Kinesiologiskole

Forskningsstøtte

ViFAB har støttet projektet med 69.800 kr.

2.      Fra www.kinesiologiuddannelse.dk v. DK-Kinesiolog® B:

Forskningsrapport

En forskningsrapport har set dagens lys!

På baggrund af data indsamlet af de studerende på Dansk Pædagogisk Kinesiologiskole i tiden 1997 - 2002, har en bearbejdelse og analyse fundet sted. Desuden rummer rapporten såvel en konklusion, som en perspektivering og en omfattende beskrivelse af en videreførelse af arbejdet i et HOVEDPROJEKT med titlen: "Klienters/brugeres erfaringer med kinesiologisk test og afbalancering (behandling)."

Den statistiske bearbejdelse af de indsamlede data viste

  1. at klienterne i gennemsnit fik mellem tre og fire afbalanceringer hos kinesiologerne
  2. at 96 % opnåede hel eller delvis frihed for deres stress-reaktioner
  3. at der var flere kvinder end mænd, der opsøgte en Professionel Praktiserende Kinesiolog (studerende)
  4. at 75 % af de klienter, der kunne møde op med 0% Negativt Emotionelt Stress og 100% Positivt Energipotentiale ved sidste besøg hos kinesiologien nåede deres mål. Dette var 50% mere end de, der fortsat havde mere end 0% Negativt Emotionelt Stress ved starten af sidste besøg.

Rapporten viser således at afbalanceringer hos den Professionelle Praktiserende Kinesiolog kan bidrage med at fjerne en af tidens svøber: stressreaktionerne, som kan være såvel fysiske, følelsesmæssige eller mentale eller have at gøre med den mere spirituelle side af livet. Og prisen er ikke høj, da gennemsnittet af antallet af besøg hos kinesiologen viste sig at være 3.87."

3.      Et projekt der er i gang: fra www.vifab.dk - Klienters forståelse og brug af kinesiologi

Beskrivelse af projektet

Projektet undersøger, hvordan brugerne af kinesiologi forholder sig til og handler i forhold til kinesiologernes måde at forstå krop, sundhed og sygdom på.

Projektet skal bidrage til en forståelse af, hvorfor et stigende antal danskere bruger alternativ behandling.

Undersøgelsen bygger på antropologisk og sociologisk metode, herunder interviews med brugere af kinesiologi og observationer af kinesiologiske behandlinger.

Projektet starter: December 2010

Projektet forventes afsluttet: Maj 2012

Kontaktperson

C, filosof, ph.d., Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K

Forskningsstøtte

ViFAB har støttet projektet med 480.000 kr.

Påtænkte dispositioner

Spørger ønsker at tilbyde virksomheder og deres medarbejdere en sundhedsordning under overskriften

Genvej til Sundhed. Nu.

Af dette brev til potentielle virksomheder fremgår følgende:

"Genvej til Sundhed. Nu

En sundhedsordning for virksomhedsmedarbejdere.

Ordningen dækker: Behandling af arbejdsbetingede skader og sygdomme og forebyggelse af sådanne.

Sundhedsordningen er målrettet virksomheder, der ønsker, at medarbejderne bør skyde en genvej til sundhed gennem afbalancering og behandling af skader, sygdomme, lidelser og slid, der er erhvervede i forbindelse med arbejdet.

Hovedpine og smerter i skuldre, arme, ryg og nakke erhvervet ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, musearm, tennisalbue, seneskedehindebetændelse og muskelspændinger efter for ensidige bevægelsesmønstre ved computer, gravearbejde, hos frisører etc. er blot nogle af de lidelser kinesiologer møder i klinikken. Det nedsætter livskvaliteten og påvirker arbejdsmiljøet for både den ramte medarbejder, men også for kolleger og ledelse, da det ofte fører til sygemeldinger. I mere alvorlige tilfælde kan det føre til nedslidning og i værste fald langtidssygemelding.

Også mennesker der efter mobning på arbejdspladsen eller efter en overbebyrdet arbejdsperiode er sygemeldte med stressrelaterede lidelser så som søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, psykosomatiske smerter og milde depressioner søger hjælp hos kinesiologer.

Behandlingen skal vedligeholde og sikre arbejdsevnen for at være omfattet af ordningen.

Hvem gælder ordningen for? Ordningen gælder alle virksomheder, uanset størrelse, herunder enmandsvirksomheder, og skal gælde for alle ansatte på lige vilkår.

Hvad koster det for virksomheden?: Det koster virksomheden den aktuelle udgift til behandlingerne. Virksomheden/firmaet indgår en skriftlig aftale med en Kinesiolog RAB, inden behandlingen starter. Kinesiologen skal være medlem af foreningen A.

Udgiften til behandlingerne er fradragsberettiget for virksomheden og skattefrit for medarbejderen.

Regningen sendes til firmaet med navn på den behandlede medarbejder, eller medarbejderen betaler for behandlingen, og får udstedt en kvittering, som skal afleveres i firmaet, som refunderer udgiften.

Hvor mange behandlinger kan dækkes? Virksomheden sætter selv kriterier op for, hvor mange behandlinger, de vil betale for den enkelte medarbejder om året.

Virksomheder, der tænker nyt og anderledes, er populære arbejdspladser.  De investerer i medarbejdernes sundhed, når skaden er sket på arbejdspladsen. Ikke bare for effektivitetens og profittens skyld, men i lige så høj grad for trivsel, positivt arbejdsklima og velvære. Sorte eller røde tal på bundlinjen - skyd genvej til sundhed nu. Det betaler sig.

Hvem står bag ordningen? Det gør Foreningen A en medlemsorganisation for kinesiologer. Heraf er xx antal registrerede alternative behandlere (RAB) i kinesiologi.

Brochurer om metoden/den komplementære alternative behandlingsform kinesiologi udleveres af kinesiologen, eller kan rekvireres på www.kinesiologi.dk hvor man også kan læse mere og finde en Kinesiolog RAB i nærheden.

Læs mere om sundhedsordningen på www.genvejtilsundhed.nu "

Genvejen skal ske gennem afbalancering og behandling af skader, sygdomme, lidelser og slid, der er erhvervede i forbindelse med arbejdet, det kan eksempelvis være hovedpine og smerter i skuldre, arme, ryg og nakke erhvervet ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, musearm, tennisalbue, seneskedehindebetændelse og muskelspændinger efter for ensidige bevægelsesmønstre ved computer, gravearbejde, hos frisører etc.

Skaderne nedsætter livskvaliteten og påvirker arbejdsmiljøet for både den ramte medarbejder, men også for kolleger og ledelse, da det ofte fører til sygemeldinger. I mere alvorlige tilfælde kan det føre til nedslidning og i værste fald langtidssygemelding.

Også mennesker, der efter mobning på arbejdspladsen eller efter en overbebyrdet arbejdsperiode er sygemeldte med stressrelaterede lidelser så som søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, psykosomatiske smerter og milde depressioner, søger hjælp hos kinesiologer.

Der spørges, da behandlingen ikke vil være omfattet af skattefriheden i Ligningslovens § 30, da der ikke vil foreligge en lægehenvisning efter § 30 stk. 4.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er af den opfattelse at behandlingen efter statsskattelovens praksis kan modtages skattefrit af de ansatte.

Der skal i den forbindelse henvises til LV A.B.1.9.24 der omhandler arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter.

Det skal i den forbindelse bemærkes,

  • at der ved behandling i ordningen skal være tale om arbejdsbetingede skader eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader,
  • at ordningen skal omfatte alle ansatte

Der skal ligeledes henvises til Ligningsrådets afgørelser SKM2001.252.LR og SKM2001.253.LR, der omhandler hhv. arbejdsgiverbetalt akupunktur og arbejdsgiverbetalt zoneterapi

Spørger er således af den opfattelse, at den tilbudte behandling er omfattet af den skattefrihed, der fremgår af Statsskattelovens praksis.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker oplyst, om arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsbetingede skader og sygdomme og behandling til forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme vil være skattefri for medarbejderen, når behandlingsformen er kinesiologi og den foretages af en kinesiolog registreret under RAB.

Henvisning til lovgrundlag

Statsskatteloven

Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Henvisning og beskrivelse af praksis mv.

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed, når en arbejdsgiver afholder udgifter, der vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader for en virksomheds ansatte. Der skal endvidere være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiver kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter uden skattepligt for medarbejderen.

Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

SKM2001.253.LR

Arbejdsgiverbetalt zoneterapi blev i en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet anset for skattefri for de ansatte under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

SKM2001.252.LR

Ligningsrådet fandt, at arbejdsgiverbetalt akupunktur ville være skattefri for de ansatte under forudsætning af, at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

SKM2009.518.SR

Skatterådet bekræftede, at X Kommune kunne tilbyde deres ansatte fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser /skader uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Det fremgik bl.a. af sagen, at X Kommune havde opstartet et koncept med fleksible lønpakker, hvor medarbejderne bl.a. kunne vælge at deltage i forskellige sundhedsordninger. Den igangværende sundhedsordning omfattede tilbud om behandling inden for områderne massage, zoneterapi, fysioterapi og kiropraktik. Nu ønskede kommunen også at tilbyde medarbejderne arbejdsgiverbetalt fodterapi og fodpleje.

Af SKATs begrundelse, der blev tiltrådt af Skatterådet, fremgik det bl.a., at der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter, jf. Ligningsvejledning 2009-2, afsnit A.B.1.9.24. Det er således ikke muligt for nogen af de behandlingers vedkommende, der er skattefrie efter Statsskattelovens praksis, at lave en generel ordning for alle, da der altid skal laves en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation.

SKM2011.132.SR

I dette bindende svar fandt Skatterådet, at en massageordning hos Skole- og Kulturforvaltningen i A Kommune var skattefri for medarbejderne. Skatterådet fandt, at massagen havde til hensigt at forebygge eller helbrede de arbejdsskader, som spørgers medarbejdere ud fra en konkret vurdering har risiko for at pådrage sig som følge af medarbejdernes arbejdsopgaver/-forhold. Spørger tilskud til ordningen er herefter skattefri for medarbejderne efter statsskattelovens principper.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

" [...] Der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren skattefrit kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter efter statsskattelovens praksis. Der kan således ikke gives en generel skattefritagelse for alle medarbejdere uden, at der sker en vurdering af dels medarbejdernes arbejdsforhold, og dels hvilke arbejdsskader, sundhedsydelsen kan medvirke til at forebygge eller behandle. [...]"

Begrundelse

Når en arbejdsgiver stiller en sundhedsordning til rådighed for sine medarbejdere, skal der som udgangspunkt ske beskatning af værdien af dette gode efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, idet sundhedsudgifter som udgangspunkt anses for at være private udgift for medarbejderne.

Efter statsskattelovens praksis kan der dog gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Det er her et krav, at afholdelse af de omhandlede udgifter forebygger eller behandler arbejdsrelaterede arbejdsskader, jf. Ligningsvejledningen, 2011-1, afsnit A.B.1.9.24. Der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren skattefrit kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter efter statsskattelovens praksis. Der kan således ikke gives en generel skattefritagelse for alle medarbejdere uden, at der sker en vurdering af medarbejdernes arbejdsforhold, og hvilke arbejdsskader, sundhedsydelsen kan medvirke til at forebygge eller behandle.

Ifølge praksis er behandlingsformerne zoneterapi, akupunktur, fodterapi samt massage forudsætningsvist anset som behandlingsformer, der kan behandle eller forebygge arbejdsrelaterede skader efter statsskattelovens praksis. I ingen af afgørelserne, herunder afgørelserne vedrørende massage, har der været taget stilling til, hvorvidt der skattemæssigt kan stilles krav om minimumsuddannelse, virkningen af de nævnte behandlingsformer, godkendelse hos myndigheder og lignende, for at behandleren blev anset for at levere sundhedsydelser, der kan forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Det skyldes, at den skattemæssige vurdering udelukkende beror på, om behandlingsformerne anses for at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Den skattemæssige vurdering udgør således ikke en medicinsk vurdering.

Ifølge det oplyste, er kinesiologer medlem af foreningen A alle godkendte alternative behandlere i henhold til RAB-ordningen. Det er ligeledes oplyst, at kinesiologi kan medvirke til at forebygge eller behandle følgende arbejdsrelaterede skader: hovedpine og smerter i skuldre, arme, ryg og nakke erhvervet ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, musearm, tennisalbue, seneskedehindebetændelse og muskelspændinger efter for ensidige bevægelsesmønstre samt stressrelaterede lidelser.

Det fremgår af praksis, at der skal ske en konkret vurdering af, hvorvidt sundhedsydelsen kan medvirke til at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Den konkrete vurdering beror både på medarbejdernes arbejdsforhold, og på hvilke arbejdsskader, sundhedsydelsen kan medvirke til at forebygge eller behandle. Da disse forhold ikke foreligger oplyst, kan Skatteministeriet ikke indstille til et klart svar på det stillede spørgsmål.

Under forudsætning af, at kinesiologibehandlingerne kan forebygge eller helbrede de konkrete arbejdsskader, som arbejdsforholdene på en konkret virksomhed indebærer, finder Skatteministeriet, at kinesiologi som behandlingsform kan ydes skattefrit til medarbejderne  

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Se begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet finder det på det foreliggende grundlag ikke dokumenteret, at kinesiologi som behandlingsform kan medvirke til at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader, jf. statsskattelovens praksis. Stiller arbejdsgiver en sundhedsordning til rådighed for sine medarbejdere, hvor sundhedsydelsen består af kinesiologi, skal medarbejderne beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3.

Skatterådet ændrer Skatteministeriet indstilling til svar på det stillede spørgsmål til et "Nej".

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter