Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår der bliver beregnet moms ved udtagning af varer til private formål mv.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Betingelse
  • Ikke-registreringspligtige aktiviteter
  • Vindmøller - eget forbrug
  • xSalgsfremmeordningerx
  • Magasiner/blade
  • Reklameartikler og vareprøver
  • Udlevering af overskudsfødevarer mm.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Resumé

Der skal beregnes moms ved udtagning af varer til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Fx ved udtagning til privat brug for virksomhedens indehaver og personale, til gaver eller til ikke-registreringspligtige formål.

Der skal ikke betales moms ved udtagning af reklameartikler og lignende til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver.

Regel

Udtagning og anvendelse af varer fra virksomheden, er sidestillet med levering mod vederlag. Det er dog en betingelse, at der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af de pågældende varer. Dette gælder, når udtagningen sker

  • til privat brug for virksomhedens indehaver
  • til personalets private brug
  • til en vederlagsfri overdragelse, eller
  • til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.

Udtagning af reklameartikler og lignende til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver er ikke sidestillet med en levering. Se ML § 5, stk. 1.

Betingelse

Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i forbindelse med indkøbet, fremstillingen mv. af den udtagne vare. Det gælder uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret.

Varer, der er indkøbt fra andre virksomheder til brug for aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde, bliver ikke anset for udtaget til uvedkommende formål for virksomheden i udtagningsbestemmelsens forstand. Disse varer giver ikke ret til fradrag, da de er indkøbt til ikke-fradragsberettigede formål. Se EF-domstolens dom i sag C-515/07, VNLTO.

Ikke-registreringspligtige aktiviteter

Når indkøbet mv. af varer er sket til brug for den momsregistreringspligtige virksomhed, skal der betales moms, hvis varen efterfølgende overgår til andet formål, uden at der er tale om et egentligt salg. Hvis en virksomhed fx både har registreringspligtige og ikke-registreringspligtige aktiviteter, skal der betales moms, når der sker udtagning af varer til brug i den ikke-registreringspligtige del af virksomheden.

Højesteret har fastslået, at et tæppefirmas udtagning af tæpper til dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en misligholdt ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets omsætning af varer og momspligtige ydelser. Der skulle derfor betales moms ved udtagning. Se TfS1996, 615HD.

En afgiftspligtig persons overdragelse af ejendomsretten til en byggegrund til statskassen/anden offentlig myndighed som udligning af afgiftsrestancer, der kommer statens/myndighedens budget til gode, kan ikke anses for at være en levering mod vederlag, fordi retsforholdet mellem den afgiftspligtige person og staten/myndigheden ikke er af gensidig karakter, hvilket forudsættes ved begrebet levering mod vederlag. Transaktionen er derfor ikke momspligtig. Videre fastslås det i sag C-36/16, at for så vidt den afgiftspligtige person i denne egenskab, allerede har foretaget et fradrag for indgående afgift for den faste overdragne ejendom, skal der ske udtagningsbeskatning, hvis der er en risiko for et ubeskattet slutforbrug. Se EU-Domstolens dom i sag C-36/16, Posnania Investment SA. 

Solcelleanlæg, vindmøller mv. - eget forbrug

Registrerede ejere af solcelleanlæg, vindmøller mv. skal betale moms af den el, der bliver solgt til elværker. Der skal også betales moms af den el, der bliver brugt til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål. Se ML § 5, stk. 1.

Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til grund ved beregning af moms af eget forbrug mv. Til brug for momsberegningen vedrørende privat brug mv. vil det derfor være nødvendigt at lave en kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed (kwh). Se også afsnit D.A.8.1.2.1"Udtagning af varer og ydelser § 28, stk. 1".

Salgsfremmeordninger

Om salgsfremmeordninger, se afsnit D.A.4.3.6, samt "magasiner/blade" og "reklameartikler og vareprøver" nedenfor. 

Magasiner/blade

Landsskatteretten fandt ikke, at det forhold, at et magasin i stort omfang er blevet udleveret gratis til den endelige læser er udtagning efter ML § 5, stk. 1. Årsagen til dette var, at hele konceptet for virksomheden i den pågældende sag var at opnå annonce/reklameindtægter for annoncer/reklamer, der blev optaget i det omhandlede magasin, og som hovedsageligt blev leveret vederlagsfrit til den endelige forbruger. Se SKM2002.161.LSR.

Der skal ikke beregnes udtagningsmoms ved udlevering af foreningsblade i de tilfælde, hvor en hel eller delvis momspligtig forening

  • har opnået hel eller delvis fradrag for fremstilling af foreningsblade, og
  • udleverer foreningsblade gratis som led i en salgsfremmeordning, hvor værdien af foreningsbladet er under 100 kr., ekskl. afgift. Hvis den gratis udlevering af bladene ikke er et led i en salgsfremmeordning, skal der beregnes udtagningsmoms af disse blade, uanset om det er alle bladene, der bliver udleveret gratis.

Hvis formålet med at udlevere foreningsbladet er, at øge antallet af annoncer og at informere om foreningen for at erhverve nye medlemmer, er udleveringen en salgsfremmeordning. Se SKM2002.408.TSS.

SKAT har under henvisning til SKM2002.408.TSS udtalt, at der ikke skal beregnes udtagningsmoms ved udlevering af foreningsblade til medlemmer. Der skal kun beregnes udtagningsmoms ved udlevering af foreningsblade til ikke-medlemmer, hvis værdien af foreningsbladet er 100 kr. ekskl. moms eller derover. Se SKM2006.8.SKAT.

SKAT er konkret blevet spurgt om, i hvilke tilfælde foreninger skal beregne udtagningsmoms ved udlevering af foreningsblade til medlemmer, og om i hvilke tilfælde udlevering af foreningsblade til ikke-medlemmer kan ses som foretaget som led i en salgsfremmeordning. Se ML § 5, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Henvendelserne vedrører primært den situation, hvor et foreningsblad bliver udgivet af en forening, der er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4, nr. 5 eller nr. 22. Foreningen er bl.a. finansieret gennem momsfrie medlemskontingenter. Bladet indeholder annoncer og bliver udleveret uden særskilt vederlag til medlemmer af foreningen og/eller til ikke-medlemmer.

Ved udlevering af foreningsblade til medlemmer er det SKATs opfattelse, at hvis medlemmer betaler et kontingent til foreningen, så er der også betalt et vederlag for foreningsbladet. Da der således ikke er tale om, at der sker gratisudlevering af bladet til medlemmerne, skal der ikke beregnes udtagningsmoms ved udlevering af foreningsblade til medlemmer.

Udlevering af foreningsblade til medlemmer af foreningen sker i nær tilknytning til de momsfrie foreningsaktiviteter. Der er derfor ikke moms på den del af foreningskontingentet, der udgør vederlaget for foreningsbladet. Dette gælder, når foreningen er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4, nr. 5 eller nr. 22.

Ved udlevering af foreningsblade til ikke-medlemmer er det SKATs opfattelse, at et foreningsblad altid har et salgsfremmeformål. Der vil derfor kun skulle beregnes udtagningsmoms, hvis værdien af foreningsbladet er 100 kr. ekskl. moms eller derover.

Foreningen har delvis fradragsret for moms af udgifter, der bliver brugt til både det momsfrie og til det momspligtige formål. Se ML § 38, stk. 1. Det gælder også for udgifter afholdt til fremstilling og distribution mv. af bladene.

Om salgsfremmeordninger, se afsnit D.A.4.3.6.

Reklameartikler og vareprøver

Udtagning af reklameartikler og lignende til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. moms, og vareprøver bliver ikke sidestillet med en levering.

Se også afsnit D.A.4.3.6 om salgsfremmeordninger.

Reklameartikler

Det er en grundlæggende forudsætning for udtagning af reklameartikler og vareprøver, at varen bliver udtaget til virksomhedens kunder og potentielle kunder. Der skal betales moms ved udtagning af reklameartikler og vareprøver til virksomhedens ejer eller personale.

I praksis skal reklameartikler være forsynet med virksomhedens navn eller logo på en iøjnefaldende måde, således at de af den grund må antages at have mistet værdi som handelsobjekter.

Som eksempler på reklameartikler kan nævnes

  • askebægre,
  • papirknive,
  • kuglepenne,
  • kalendere og
  • parkeringsskiver,

der er forsynet med virksomhedens navn eller logo.

Der skal sondres mellem, om der er tale om en reklameudgift eller en repræsentationsudgift. Bagatelgrænsen på mindre end 100 kr., ekskl. moms, gælder ikke for repræsentationsudgifter.

Om sondringen mellem reklameudgifter og repræsentationsudgifter, se D.A.11.5.7.3.

Vareprøver

Vareprøver er ikke defineret i momsloven, men det forudsættes, at

  • der er tale om en vare, som virksomheden omsætter, og
  • formålet med at udlevere vareprøven er at fremme varens omsætning.

Vareprøven skal således udleveres i markedsføringsøjemed.

Vareprøver kan fx blive udleveret som gratis vare- og salgsprøver til detailforretninger eller til forbrugere i forbindelse med:

  • Hvervning af nye kunder
  • Optagelse af ordrer
  • Introduktion af nye produkter
  • Salgskampagner for allerede markedsførte produkter.

Vareprøver kan være almindelige eksemplarer af varen, men vil ofte være en særlig udgave i mindre format. I modsætning til reklameartikler er der ikke en bagatelgrænse på 100 kr. for en vareprøve.

Skatterådet har eksempelvis bekræftet, at en forhandler af parfume-, pleje- og kosmetikprodukter via Multi-Level marketing (homeparties), kan fradrage moms af udgifter til indkøb af demonstrationsvarer. Se SKM2009.350.SR.

Udlevering af overskudsfødevarer mm.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder m.fl., som udleverer overskudsvarer til indsamlingsorganisationer mod en enhedspris, f.eks. pr. kg/ton fødevarer, kan anvende denne pris som momsgrundlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1, dvs. at der skal betales salgsmoms af den pris, som varerne faktisk sælges for. xSe D.A.8.1.1.x

Udlevering af overskudsfødevarer mod betaling af et vederlag er således ikke omfattet af momslovens regler om udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 1, og § 28, stk. 1. Det gælder efter Skattestyrelsens opfattelse, uanset at prisen for de omhandlede overskudsvarer udgør et mindre (symbolsk) beløb i forhold til normalværdien af tilsvarende kurante fødevarer. Se  tillige D.A.8.1.1.1.2.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der er tale om varer, som for producenterne m.fl. udgør "overskudsvarer", dvs. varer, som virksomheden normalt ville destruere, og hvorved varerne udgør en negativ værdi for virksomheden. Der henvises til det nu ophævede styresignal SKM2015.664.SKAT.

SKM2016.267.SR har Skatterådet bekræftet, at Spørger kan sælge non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-544/16, Marcandi

xFor at kunne deltage i en auktion afholdt af Marcandi på en hjemmeside skal hver bydende (kunden) betale et antal kreditter, hver gang den pågældende byder. Den kunde, der vinder auktionen, har ret til at købe til den budte pris med tillæg af udgifter til forsendelse og ekspedition. Vinderens kreditter bortfalder. Værdien af de anvendte kreditter nedsætter ikke prisen for varen.x

xFunktionen ”køb nu” gør det muligt for en kunde at forlade auktionen, dvs. undlade af afgive yderligere bud, og i stedet købe en vare, der er identisk med den vare, der er på auktion. Ved købet af den identiske vare køber kunden varen til en ”oprindelig pris” oplyst i forbindelse med auktionen. Kunden får i den forbindelse en rabat svarende til værdien af de kreditter, som kunden anvendte som ”betaling” for at kunne deltage i auktionen før, at kunden forlod auktionen. Kundens kreditter bortfalder også i denne situation.x

xEn kunde, der ikke vinder auktionen og ikke anvender ”køb nu”-funktionen kan i stedet anvende ”optjent rabat”-funktionen. Denne funktion betyder, at kunden ved et senere køb i auktionsholderens netbutik får en rabat i forhold til netbutikkens normale pris svarende til værdien af kreditterne, som kunden anvendte som ”betaling” for at kunne deltage i auktionen. Kreditterne bliver således omformet til ”optjent rabat”.x

xEU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), skal fortolkes således, at udstedelsen af kreditterne, udgør en ydelse mod vederlag, hvor vederlaget og dermed momsgrundlaget er det beløb, der betales for kreditterne.x

xEU-domstolen fandt, at det beløb, som kunden betalte for kreditterne, efter momssystemdirektivets artikel 73 ikke indgår i momsgrundlaget for den bortauktionerede vare. Med hensyn til ”køb nu”-funktionen og ”optjent rabat”-funktionen så skal værdien af kreditterne anses for en rabat omfattet af momssystemdirektivets artikel 79, litra b). Efter momssystemdirektivets artikel 73 skal værdien af kreditterne derfor ikke indgå i momsgrundlaget for varerne i forbindelse med ”køb nu”-funktionen og ”optjent rabat”-funktionen. Endeligt udtaler domstolen, at selv hvis rabatten svar til hele den oprindelige pris eller hele den normale pris, kan varerne ikke anses for at blive overdraget vederlagsfrit. I forskel til situationen i sag C-48/97, Kuwait Petroleum, leveres varerne mod en identificerbar modydelse, nemlig den oprindelige pris eller den normale pris i netbutikken.x

C-36/16, Posnania Investment SA

I dommen fastslås, at en afgiftspligtig persons overdragelse af ejendomsretten til en byggegrund til statskassen/anden offentlig myndighed som udligning af afgiftsrestancer, der kommer statens/myndighedens budget til gode, ikke kan anses for at være en levering mod vederlag.

Såfremt den afgiftspligtige person allerede har taget fradrag for købsmomsen ved anskaffelsen af godet, skal der ved nævnte transaktion betales udtagningsmoms efter momssystemdirektivets artikel 16. Udtagning

C-438/13, BCR Leasing IFN SA

I dommen fastslås, at en situation, hvor et leasingselskab ikke modtager betaling og ikke får tilbageleveret leasede genstande fra leasingtagere, ikke kan betragtes som udtagning af varer efter momssystemdirektivets artikel 16 og 18.

C-515/07, Vereniging Noordelijke Land- en Tuinbouw Organisatie

Varer, der bliver indkøbt til brug for aktiviteter uden for momslovens anvendelsesområde, giver ikke ret til fradrag. Varerne bliver derfor ikke anset for udtaget til for virksomheden uvedkommende formål i udtagningsbestemmelsens forstand. Ikke fradragsret, derfor ikke udtagning.

C-48/97, Kuwait Petroleum (GB) Ltd

EF-domstolen slog fast, at varer, der blev betalt med vouchere som led i en salgsfremmende foranstaltning, er udtaget og overdraget vederlagsfrit efter 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 6, jf. ML § 5, stk. 1. Udtagningen er derfor sidestillet med levering mod vederlag, hvis der ikke er tale om varer af ringe værdi. Ved køb af brændstof til den fulde detailpris kunne kunderne få udleveret vouchere, som senere kunne indløses, hvorefter kunden havde ret til at vælge varer fra en liste. Domstolen fandt, at salget af brændstof og overdragelse af goder mod vouchere udgjorde to adskilte transaktioner. Indløsningen af vouchere kunne derfor ikke anses for rabat eller bonus i 6. momsdirektivs forstand. Udtagning.

Se også afsnit D.A.4.3.6 om salgsfremmeordninger.

Højesteretsdomme

SKM2002.149.HR

I en sag om tyveri fra en provianteringsvirksomhed fandt Højesteret, at der i den dagældende toldbehandlingsbekendtgørelses § 87, stk. 1, jf. toldlovens § 57, sammenholdt med ML § 11 a, var hjemmel til at opkræve moms hos den registrerede oplagshaver for varer, der var gået tabt ved tyveri. Opkrævning af moms, men ikke udtagning.

TfS1996, 615HD

Højesteret har fastslået, at et tæppefirmas udtagning af tæpper til dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en misligholdt ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets momspligtige aktiviteter. Der skulle derfor betales moms ved udtagning af tæpperne. Udtagning. 

Landsretsdomme

TfS1993, 244VLD

Vestre Landsret fandt, at der var tale om reklame i forbindelse med en depotindehavers uddeling af gratis øl. Øllet blev uddelt til de kunder, der var til stede i værtshuse, købmænd og lignende, når han afleverede varer til værtshusene mv. Landsretten fastslog, at udgiften til øllet skattemæssigt var en reklameudgift, der skattemæssigt var fuldt fradragsberettiget. Ikke udtagning.

Som følge af dommen kan udleveringer af mad- og drikkevarer under visse omstændigheder anses som vareprøver/reklameartikler og derfor udleveres gratis uden momsmæssige konsekvenser. Om sondringen mellem reklameudgifter og repræsentationsudgifter, se D.A.11.5.7.3.

Landsskatteretskendelser

SKM2017.267.LSR Sagen vedrørte et spørgsmål om opgørelsen af salgsmoms for et solcelleanlæg, der var tilmeldt nettoafregning på årsbasis (Gruppe 6), også kaldet den "gamle" ordning. For perioden udviste anlægget et nettounderskud, idet solcelleanlæggets produktion af elektricitet var mindre end klagerens forbrug. Landsskatteretten bemærkede, at den producerede elektricitet enten blev leveret til elselskabet eller forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning. Landsskatteretten fandt, at salgsmomsen for den elektricitet, der blev leveret til elselskabet, skulle opgøres efter momslovens § 27, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1. Salgsmomsen for den elektricitet, der var udtaget og forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning, skulle opgøres efter momslovens § 28, stk. 1, jf. momslovens § 5, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen efter momslovens § 28, stk. 1, skulle tages udgangspunkt i en forventet levetid for solcelleanlægget, og der var således ikke tilstrækkelig hjemmel til i alle tilfælde at anvende en afskrivningsperiode på 5 år for solcelleanlæg. Se SKM2018.638.SKTST om konsekvenserne af afgørelsen.

SKM2017.266.LSR

Sagen vedrørte et spørgsmål om opgørelsen af salgsmoms for et solcelleanlæg, der var tilmeldt nettoafregning på årsbasis (Gruppe 6), også kaldet den "gamle" ordning. For perioden udviste anlægget et nettooverskud, idet solcelleanlæggets produktion af elektricitet var større end klagerens forbrug. Landsskatteretten bemærkede, at den producerede elektricitet enten blev leveret til elselskabet eller forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning. Landsskatteretten fandt, at salgsmomsen for den elektricitet, der blev leveret til elselskabet, skulle opgøres efter momslovens § 27, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1. Salgsmomsen for den elektricitet, der var udtaget og forbrugt direkte af klageren selv i den private husholdning, skulle opgøres efter momslovens § 28, stk. 1, jf. momslovens § 5, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved opgørelsen af fremstillingsprisen efter momslovens § 28, stk. 1, skulle tages udgangspunkt i en forventet levetid for solcelleanlægget, og der var således ikke tilstrækkelig hjemmel til i alle tilfælde at anvende en afskrivningsperiode på 5 år for solcelleanlæg. 

Se SKM2018.638.SKTST om konsekvenserne af afgørelsen.

SKM2007.790.LSR

Et markedsanalyseinstitut kunne fradrage moms af udgifter til indkøb af respondentgaver. Der skulle endvidere afregnes moms ved udlevering af de indkøbte respondentgaver til modtagerne. Udtagning.

Se også D.A.11.5.7.4

SKM2003.514.LSR

Landsskatteretten har fastslået, at der hverken i toldloven, toldbehandlingsbekendtgørelsen, eller i momsloven er hjemmel til at pålægge rederier at betale moms af svind om bord på skibe, der er omfattet af en provianteringstilladelse. Ikke udtagning.

SKM2002.604.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskab, der drev virksomhed med salg af briller m.v., skulle betale udtagningsmoms af briller, der uden vederlag blev udleveret til salgspersonalet til fri anvendelse. Udtagning. 

SKM2002.161.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at det forhold, at et magasin i stort omfang er blevet udleveret gratis til den endelige læser er udtagning efter ML § 5, stk. 1. Årsagen til dette var, at hele konceptet for virksomheden var at opnå annonce/reklameindtægter for annoncer/reklamer, der blev optaget i det omhandlede magasin. Ikke udtagning.

TfS2000, 826LSR

Landsskatteretten fandt, at prøve/udstillingsmøbler, der var leveret af et selskab til en tysk agent var udtaget efter ML § 5, stk. 1. Landsskatteretten udtalte, at der ikke er grundlag for at antage, at det er en betingelse for at anse en vederlagsfri overdragelse som omfattet af bestemmelsen, at virksomheden har haft gavehensigt. Vederlagsfrie overdragelser, som sker i virksomhedens interesse, og som ikke kan karakteriseres som gaver af ringe værdi, anses således som omfattet af bestemmelsen. Udtagning.

MNA1990, 1126 

Et selskab klagede over en afgørelse, hvorefter selskabet ikke havde fradragsret for moms af et parti vinflasker til en værdi under 100 kr. pr. flaske, som forsynet med selskabets logo var udleveret gratis til en kunde.

Selskabet anså flaskerne for at være reklameartikler, som havde mistet værdien som handelsobjekter, da de var påført selskabets specielle logo. I denne forbindelse var der indhentet en erklæring fra leverandøren, hvoraf fremgik, at denne ikke ville have taget flaskerne tilbage, fordi de var påført det specielle logo. Flaskerne havde således også efter leverandørens opfattelse mistet deres værdi som handelsobjekter.

Nævnet traf afgørelse om, at der ikke var tale om reklameudgifter, men udgifter til repræsentation eller gaver, for hvilke der momsmæssigt ikke er fradragsret, jf lovens § 16, stk 3, litra e (nu ML § 42, stk. 1, nr. 5). Ved vurderingen af udgifternes karakter blev der lagt vægt på, at der i det enkelte tilfælde var tale om en typisk repræsentationsydelse beregnet til konsumption. Der var endvidere tale om en gave til en bestemt person, og ikke til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Om sondringen mellem reklameudgifter og repræsentationsudgifter, se D.A.11.5.7.3.

Skatterådet

 SKM2018.293.SR

Skatterådet bekræfter, at interessenter kan anvende reglerne om udtagningsmoms, jf. ML § 5, stk. 1, når interessenterne opnår personligt ejerskab til en byggegrund fra interessentskabet til privat benyttelse. 

SKM2018.269.SR

Skatterådet bekræftede, at Spøger ikke skulle udtagningsbeskattes i forbindelse med Spørgers vederlagsfri tilrådighedsstillelse af en tandlægevirksomheds materielle aktiver. Dette med henvisning til, at Spørger ikke havde foretaget fradrag for momsen i forbindelse med erhvervelsen af de materielle aktiver fra tandlægevirksomheden.

SKM2016.267.SR

Skatterådet bekræfter, at Spørger kan sælge non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, til nødhjælpsorganisationer og andre almenvelgørende og almennyttige organisationer til en lav pris og anvende denne lave pris som momsgrundlag, dvs. at der skal betales salgsmoms af den pris som varerne faktisk sælges for, og ikke af indkøbspris eller fremstillingspris.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger kan undlade at beregne udtagningsmoms af overskudsfødevarer og non-food overskudsvarer, f.eks. tøj, der udleveres uden betaling til almenvelgørende og almennyttige organisationer, dvs. at der skal betales udtagningsmoms af indkøbspris eller fremstillingspris, uanset værdien af varerne.

SKM2009.350.SR

Skatterådet har bekræftet, at en forhandler af parfume-, pleje- og kosmetikprodukter via Multi-Level marketing (homeparties), kan fradrage moms af udgifter til indkøb af demonstrationsvarer og værtindegaver. Ved udlevering af værtindegaverne skal der beregnes udtagningsmoms. Udtagning.

Se også D.A.11.5.7.4

Skattestyrelsen

SKM2010.637.SKAT

SKAT præciserer de momsmæssige regler for behandlingen af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger i lyset af markedsføringslovens ophævelse af forbuddet mod tilgift i forbrugerforhold. Der redegøres for anvendelsen af reglerne om momsberegning efter henholdsvis ML § 4 (salg) og ML § 5 (udtagning).

Meddelelsen suppleres af styresignal SKM2010.636.SKAT.

Meddelelsen er præciseret i SKM2019.197.SKTST, se D.A.4.3.6.

SKM2010.636.SKAT

SKAT præciserer de momsmæssige regler for behandlingen af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger og illustrerer, med udgangspunkt i konkrete eksempler, hvornår der skal ske momsberegning efter momslovens § 4 (salg), og hvornår der skal ske momsberegning efter ML § 5 (udtagning).

Styresignalet supplerer meddelelse SKM2010.637.SKAT

Styresignalet er præciseret i SKM2019.197.SKTST. Se D.A.4.3.6.

SKM2006.8.SKAT

Under henvisning til SKM2002.408.TSS om foreningsblade og fagblade har SKAT udtalt, at der ikke skal beregnes udtagningsmoms ved udlevering af foreningsblade til medlemmer, og at der alene skal beregnes udtagningsmoms ved udlevering af foreningsblade til ikke-medlemmer, hvis værdien af foreningsbladet er 100 kr., ekskl. moms, eller derover. Ikke udtagning.

SKM2002.408.TSS

Styrelsen har beskrevet, hvornår der foreligger udtagning af foreningsblade, når foreningen er hel eller delvis momspligtig. Det fremgår, at der ikke skal beregnes udtagningsmoms i de tilfælde, hvor foreningen har opnået hel eller delvis fradrag for fremstilling af foreningsblade, og hvor den gratis udlevering af foreningsblade sker som led i en salgsfremmeordning, hvor værdien af foreningsbladet er under 100 kr. ekskl. afgift. Ikke udtagning.

Se også SKATs udtalelse i SKM2006.8.SKAT

TfS1997, 376TSS

Styrelsen har præciseret, at varer udtaget ved hændelige omstændigheder, som fx. brækage (beskadigelse), væltning af hylder, kasser og lignende og naturligt svind, ikke anses for levering mod vederlag efter ML § 5. Indbrudstyveri fra provianteringslagre anses heller ikke som levering mod vederlag. Ikke udtagning.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter