Dato for udgivelse
31 May 2011 13:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 May 2011 10:51
SKM-nummer
SKM2011.384.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-099371
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kunstværk, kunstforening, bidrag, medlemmer, arbejdsgiver, medarbejder
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at udlodning af kunstværker indkøbt af virksomhedens kunstforening skal beskattes.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kunstværkerne skal beskattes af indkøbsprisen

Skatterådet kunne bekræfte, at kunstværkerne skal beskattes som b-indkomst.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at medarbejderne skal beskattes af de gaver, som stammer fra leverandører, og bliver udloddet til dem. Gaverne skal beskattes som b-indkomst.

Endeligt kan Skatterådet bekræfte, at værdien skal fastsættes til markedsværdien.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Ligningsloven § 16

Henvisning
Ligningsvejledningen afsnit A.B.7.5.2

Spørgsmål:

  1. Skal udlodning af kunstværker indkøbt af virksomhedens kunstforening beskattes?
  2. Skal de beskattes ud fra indkøbsprisen?
  3. Hvis der svares ja til spørgsmål 1, skal de så beskattes som A-indkomst?
  4. Eller - skal de beskattes som B-indkomst?
  5. Der modtages indimellem gaver fra leverandører, som udloddes til medarbejderne. Skal disse gaver beskattes?
  6. I så fald - skal de beskattes som A-indkomst?
  7. Eller - skal de beskattes som B-indkomst?
  8. Skal de beskattes af markedsværdien?

Svar:

  1. Ja.
  2. Nej.
  3. Nej.
  4. Ja
  5. Ja.
  6. Nej.
  7. Ja.
  8. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vedrørende spørgsmålene 1-4:

Spørgers virksomhed har en kunstforening, hvor medarbejderne betaler et månedligt bidrag, og hvor virksomheden ligeledes betaler et månedligt bidrag, svarende til samme beløb som medarbejdernes bidrag. Dette bidrag udgør 25 kr. Kunstforeningen er en selvstændig juridisk forening, og medlemmerne består af medarbejdere samt af spørger. Kunstforeningen hører derfor ikke ind under virksomheden. Kunstforeningen har eget regnskab og egne vedtægter. Kontingentindbetalingerne bruges til besøg på gallerier og museer, samt til indkøb af kunstværker (ca. 8 stk. pr. år).

Der købes kunstværker for max. 25.000 kr. pr. år. Kunstværkerne bliver hængt op i virksomheden og én gang årligt bliver de udloddet til medarbejderne gennem en lodtrækning. Virksomheden har også mulighed for at vinde et kunstværk.

Vedrørende spørgsmålene 5-8:

Når spørger køber et vist kvantum varer hos deres leverandører, modtager de ofte reklamegaver el.lign., som de én gang årligt udlodder til medarbejderne. Værdien af gaverne kan variere.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger mener, at der ikke er tale om personalegoder, fordi det ikke er arbejdsgiver, der bortgiver kunstværkerne, men kunstforeningen selv, som foretager udlodningen. Kunstværkerne udloddes i forhold til det indbetalte kontingent, så spørger modtager kunstværker svarende til forholdet af det indbetalte kontingent. D.v.s. udlodningen til de private medlemmer af kunstforeningen sker for allerede beskattede midler.

1 bør besvares med enten "ja" eller "nej"

2 bør besvares med enten "ja" eller "nej"

3 bør besvares med enten "ja" eller "nej", og hvis svaret er "ja", bør der oplyses om rubriknummer

4 bør besvares med enten "ja" eller alternativ svar

5 bør besvares med enten "ja" eller "nej"

6 bør besvares med enten "ja" eller "nej"

7 bør besvares med enten "ja" eller "nej", og hvis svaret er "ja", bør der oplyses om rubriknummer

8 bør besvares med enten "ja" eller alternativ svar

Spørger påpeger endvidere, at det forekommer urimeligt, hvis medarbejderne skal beskattes af kunstværkerne, når de har finansieret en del af betalingen gennem beskattede midler.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse:

Lovgrundlag:

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Efter § 4, litra f er indtægter ved lotterispil skattepligtige.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Bagatelgrænsen

- Ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., angiver at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.( i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Personaleplejefritagelsen

- Ligningslovens § 16 omfatter dog ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det afgørende for, om noget falder udenfor § 16 er således, om der er tale om;

  • et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
  • at det ydes på arbejdspladsen
  • som led i almindelig personalepleje
  • Det skal endvidere ikke være muligt at individualisere udgiften til ydelserne på de enkelte medarbejdere.

    Retspraksis

  • SKM2002.536.LR

    I den bindende forhåndsbesked blev der spurgt om flere forhold vedr. en feriebolig i Schweiz og procentreglerne i ligningsloven § 16, stk. 5. Efter en helhedsvurdering lagde Ligningsrådet bla. til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Pengeinstituttet havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. På den baggrund blev det bestemt, at der skulle ske beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 5.

    SKM2009.414.SR

    Skatterådet fandt, at der vil ske beskatning af fri sommerbolig, såfremt arbejdsgiver via indskud af ejendomme stifter en medarbejderstyret fond til udlejning af sommerboliger til de ansatte.

    Skatterådet fandt dog, at såfremt den medarbejderstyrede fond via ekstern finansiering selv anskaffer de pågældende ejendomme, vil medarbejderne ikke blive beskattet af fri sommerbolig efter reglerne om personalegoder, LL § 16, stk. 5.

    Skatterådet fandt videre, at arbejdsgiver ikke, uden skattemæssige konsekvenser kan indskyde en større andel end svarende til grundkapitalen i fonden til brug for fondens køb af arbejdsgiver ejendomme.

    Endelig bekræfter Skatterådet, at fonden kan købe 2 nærmere angivne ejendomme af arbejdsgiveren til en pris svarende til den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet.

    Tfs 2000,761

    Landsretten fandt, at gevinster skatteyderen havde vundet ved et bankospil afholdt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4, litra f og LL § 16. Der var tale om en gevinst i form af en ½ gris og ¼ ko til ca. 4.400 kr. Skatteministeriet gjorde gældende, "... at SL § 4 omfatter alle formueværdier, der tilflyder skatteyderen. Hertil kommer LL § 16, der supplerer, og hvorefter personalegoder beskattes på samme måde som løn, medmindre de er af uvæsentlig værdi og i øvrigt kun til rådighed på arbejdspladsen." (vores fremhævning). Skatteministeriet fandt således ikke, at personaleplejefritagelsen var relevant. Landsretten bemærkede, at der ikke var dokumenteret nogen fast administrativ praksis, hvorefter gevinster af den pågældende størrelse og art er skattefri.

    LSRM 1973, 116

    Skatteyderen spillede systematisk på væddeløbsbanen og førte regnskab over indskud og gevinster. I 1970 havde der været et samlet indskud på 5.889 kr. og gevinster på i alt 4.774 kr. og dermed et samlet underskud på 1.115 kr. Skatterådet havde alene tilladt fradrag for udgifter til de bons, der havde givet gevinst, og beskattet den pågældende af et beløb på 4.674 kr. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der i gevinsterne kunne fradrages alle de indskud, som var foretaget i årets løb. Der blev hverken tale om fradrag for nettounderskud eller fremførsel af underskud til følgende indkomstår.

    Spørgsmål 1:

  • Skal udlodning af kunstværker indkøbt af virksomhedens kunstforening beskattes?

    Der er i denne sag tale om, at medarbejderne får udloddet et kunstværk, som de får med hjem til eje.

    Det følger af statsskattelovens § 4, at alle den skattepligtiges samlede årsindtægter betragtes som årsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra. Af § 4, litra f fremgår, at indtægter, der stammer fra lotterispil er skattepligtige.

    Det fremgår endvidere af ligningsvejledningens afsnit A.B.7.5.2 Skattepligtige gevinster:

    Alle andre gevinster end de foran under A.B.7.5.1 omtalte er fuldt ud skattepligtige.

    Gevinster hidrørende fra ikke-offentlige bortlodninger, som fx lodtrækninger blandt medlemmerne af en forening eller blandt funktionærerne i et firma (fx ferie- eller julelotteri), lsr. 1955.38. I TfS 2000, 761 fandt landsretten, at gevinster, skatteyderen havde vundet ved bankospil afholdt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4 og LL § 16.

    ISKM2008.783.SR fandt Skatterådet ikke, at gevinster udloddet som honorar for besvarelse af spørgeskemaer var gevinst ved lotterispil, men at der var tale om B-indkomst, som SKAT i sin indstilling gav vejledning om.

    Medlemmer af kunstforeningen »Den Frie Forårsudstilling«, der hvert år deltager i en lodtrækning om retten til at udtage et kunstværk af en nærmere angiven værdi, anses indkomstskattepligtig af det vundne kunstværks (skønsmæssigt ansatte) værdi.

    Når medarbejderne får udloddet et kunstværk til eje, som de tager med hjem, er der således tale om en indtægt, som de er skattepligtige af efter statsskattelovens § 4, litra f. Medarbejderen kan fratrække eget bidrag i indkomståret.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

    Spørgsmål 2:

  • Skal de beskattes ud fra indkøbsprisen?

    Som udgangspunkt er godet skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra f.

    Hvis en medarbejder modtager et gode fra arbejdsgiveren, skal dette imidlertid beskattes som et personalegode efter ligningslovens § 16, stk. 1, og værdien fastsættes til markedsprisen efter § 16, stk. 3. Det skal således afgøres, om en medarbejder modtager et gode fra arbejdsgiveren, når denne får et kunstværk gennem kunstforeningens udlodning.

    I SKM2009.414.SR fandt Skatterådet, at en arbejdsgiver stillede sommerhuse til rådighed for medarbejderne gennem en feriefond, hvis denne indskød ejendomme i feriefonden. I afgørelsen henviste Skatterådet til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4.

    Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 pkt. 12.4. om ligningslovens § 16:

    Bestemmelsen finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv., men det er ikke en forudsætning, at at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.

    Bestemmelsen kan således finde anvendelse på f.eks. sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse, herunder f.eks. gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne.(Skatteministeriets fremhævning) Bestemmelsen finder derimod ikke anvendels på goder, der ydes f.eks. en faglig sammenslutning eller en funktinærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis ikke arbejdsgiveren afholder en sådqan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren (Skatteministeriets fremhævning).

    Det afgørende er således, om der i denne sag er tale om, at arbejdsgiveren stiller et gode til rådighed for medarbejderne ved at yde et tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til kunstværkerne. Arbejdsgiveren yder et bidrag på 25 kr. på medarbejder, hvilket svarer til medarbejderens eget bidrag. Der er således tale om et uvæsentligt beløb, som ikke er større end medarbejdernes bidrag, og arbejdsgiveren kan derfor ikke siges at stille godet til rådighed.

    Medarbejderen skal derfor ikke beskattes af markedsværdien, men efter SL § 4, hvorefter det er den skattepligtige værdi for modtageren, der beskattes.

    Skatteministeriets indstilling:

    Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med nej.

    Spørgsmål 3:

  • Hvis der svares ja til spørgsmål 1, skal de så beskattes som A-indkomst?

    Det er en betingelse for, at en indkomst er A-indkomst, at den er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1.

    Der er i denne sag ikke tale om, at kunstværkerne er ydet af arbejdsgiveren, som det fremgår af spørgsmål 2, og de vil derfor ikke være A-indkomst for modtagerne.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med nej.

    Spørgsmål 4:

  • Eller - skal de beskattes som B-indkomst?

    Kunstværkerne vil være at anse som B-indkomst, se ovenfor spørgsmål 3.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ja.

    Spørgsmål 5:

  • Der modtages indimellem gaver fra leverandører, som udloddes til medarbejderne. Skal disse gaver beskattes?

    Gevinster, der er vundet ved lodtrækning er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra f.

    I Tfs 2000,761 fandt landsretten, at gevinster, skatteyderen havde vundet ved et bankospil afholdt af arbejdsgiveren, var skattepligtige efter SL § 4, litra f og LL § 16.

    Gaverne gives til spørger, og de vælger efterfølgende at udlodde gaverne til medarbejderne. Det er således arbejdsgiveren, der yder godet til medarbejderne, og der er derfor tale om et gode fra arbejdsgiveren, der er omfattet af ligningslovens § 16.

    Gaverne må antages at have rent privat karakter og kan derfor ikke være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

    Gaverne har forskellig værdi, og det kan derfor ikke fastslås, at de er uden væsentlig, økonomisk værdi. De tages endvidere med hjem til eje og bliver derved ikke ydet på arbejdspladsen. Uddelingen af gaverne kan derfor ikke siges at være almindelig personalepleje.

    De vil derfor være skattepligtige for medarbejderen, jf. ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4, litra f.

    Skatteministeriet skal dog gøre opmærksomt på, at årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår beskattes efter praksis normalt kun, hvis markedsværdien fra og med indkomståret 2008 overstiger 700kr. Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ja.

    Spørgsmål 6:

  • I så fald - skal de beskattes som A-indkomst?

    Naturalieydelser er normalt B-indkomst.

    Dog er fri kost og logi A-indkomst, hvis de er ydet i forbindelse med vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, og Skatterådet har fastsat normalværdi herfor, jf. KSL § 43, stk. 1 og KSL bek. §19, nr. 3 modsætningsvis. Fri bil er A-indkomst, når godet er ydet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. KSL bek. § 18, nr. 22, ligesom multimedier stillet til privat rådighed er A-indkomst, jf. KSL bek. § 18, nr. 41.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 6 besvares med nej.

    Spørgsmål 7:

  • Eller - skal de beskattes som B-indkomst?

    Gaverne vil være at anse som B-indkomst, se ovenfor spørgsmål 6.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 7 besvares med ja.

    Spørgsmål 8:

  • Skal de beskattes af markedsværdien?

    Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af personalegoder skal fastsættes til markedsværdi.

    Medarbejderne skal derfor beskattes af markedsværdien af gaverne.

    Skatteministeriets indstilling:

  • Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 8 besvares med ja.

    Skatterådets afgørelse og begrundelse

    Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter