Dato for udgivelse
30 May 2011 10:45
Dato for afsagt dom/kendelse
17 May 2011 13:31
SKM-nummer
SKM2011.373.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-043036
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Gældseftergivelse
Resumé
Skatterådet kan bekræfte, at spørger ikke skal betale skat eller afgift af en gældseftergivelse fra en bank
Hjemmel
Kursgevinstloven § 24
Reference(r)
Kursgevinstloven § 24
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2, afsnit E.L.2.2.

Spørgsmål

  1. Skal spørger betale skat eller afgift af en gældseftergivelse fra en bank?
  2. Hvis der svares ja i spørgsmål 1, er grundlaget for beregningen af skat/afgift da den forventede gældseftergivelse?

Svar:

Ad spørgsmål 1: Nej
Ad spørgsmål 2: Spørgsmålet bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har været ansat i en bank frem til 28. februar 2011, hvor hendes årsløn var på 206.000 kr.

Hun vil efterfølgende modtage dagpenge på ca. 184.000 kr. årligt, indtil hun d. 1. januar 2013 kan gå på folkepension.

Dette svarer til, at spørger vil få udbetalt ca. 134.000 kr. om året i dagpenge efter skat.

Hendes fyring fra banken vil også betyde, at personalevilkår på hendes lån vil forsvinde, hvilket vil betyde, at renten på lån i banken vil være højere end udbytte på nogle investeringsbeviser, hvorfor disse skal sælges og lånene nedbringes med provenuet.

I 2010 gav forskellen mellem udbyttet og renteudgift hende en positiv kapitalindkomst på ca. 80.000 kr. Fra 2011 vil det beløb være 0 kr.

Hun forventes at kunne få ca. 7.000 kr. årligt i boligsikring på baggrund af hendes nye økonomi.

Spørger har følgende faste udgifter om året:

Lejebolig: 70.000 kr.
Bil: 9.000 kr.
A-Kasse:   4.000 kr.
Andre:   15.000 kr. 
I alt  98.000 kr.
 
Spørger ejer følgende:
3.300 stk. aktier i banken værdi 33 kr.
31.375 stk. investeringsbeviser værdi (kurs 18/2) 2.358.484 kr.
Budgetkonto i banken  231.000 kr.
Lønkonto i banken  2.875 kr.
Bil fra 1997 værdi  2.000 kr.
I alt   2.594.392 kr.

(jf. opslag på bilpriser d.d. er værdi på en årgang 1999 ukendt uden køb af bil og ved køb af bil ligger den mellem 1.800 og 5.900 kr. for en bil, som er 2 år nyere end spørgers.)

Spørger har en gæld til banken på 3.204.000 kr., og hun har ingen anden gæld.

Banken skal have afviklet deres kunder, og spørger har derfor modtaget følgende tilbud om gældseftergivelse. Af tilbuddet fremgår bl.a. følgende:

Nuværende restgæld  3.204.000 kr
Ikke beregnede/tilskrevne renter  22.000 kr.
Samlet gæld incl. renter  3.226.000 kr.
Realisering af investeringsbeviser
- kursværdi  2.334.000 kr.
- kontant indbetaling  200.000 kr.
Restgæld herefter  692.000 kr.

Banken tilbyder at udstede saldokvittering for restgælden på 692.000 kr., og dermed eftergive gælden.

Banken har dog alene modregnet 200.000 kr. for så vidt angår budgetkontoen, mens der reelt står 231.000 på budgetkontoen.

Gældseftergivelsen er blevet bevilget af hhv. bankens kreditdirektør og bankens kreditchef for privatkunder efter bankens normale procedure.

Bankens normale procedure er som følger:

  • Realisering af aktiver som kan realiseres og som udgør en værdi
  • Vurdering af kundens fremtidige betalingsevne
  • Kundens rådighedsbeløb sammenlignes med det rådighedsbeløb, der bruges i gældssaneringssager.

Ingen handlinger er p.t. gennemført, dog er banken d. 19. februar 2011 blevet bedt om at gennemføre punkterne omkring salg af investeringsbeviserne, samt overførsel af 200.000 kr. til lånet.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning

Det er spørgers opfattelse, at det åbenlyst er urealistisk, at hun kan afvikle restgælden.

De handlinger, som er nødvendige for at kunne nedbringe restgælden vil også betyde en pæn nedgang i, hvad hun har tilbage til sig selv efter skat og faste udgifter hver måned, hvilket svarer til ca. 3.500 kr. på dagpenge.

Hvis gælden ikke nedbringes, som foreslået af banken, vil hun ikke kunne betale renterne på lånet, hvorfor gælden så vil vokse i stedet for.

Spørgers udgifter er almindelige faste udgifter, som ikke er høje.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes oplyst, om spørger skal betale skat eller afgift af gældseftergivelsen fra banken.

Lovregler:

Kursgevinstlovens § 24, stk. 1: (Senest ændret ved L 2011 254 § 6, stk. 1, nr. 7, som trådte i kraft: 2011-04-01)

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Praksis:

TfS 1989.360 LSR: I forbindelse med en skatteyders økonomiske vanskeligheder gik to banker i 1979 med til at nedskrive deres tilgodehavender med 40 pct. I 1980 opstod der på ny økonomiske vanskeligheder, og skatteyderen mistede enhver indflydelse på de selskaber og personlige firmaer, gennem hvilke han havde drevet virksomhed. Den ved bankernes afkald opnåede singulære gældseftergivelse skulle ikke indkomstbeskattes, da værdien af bankernes fordringer - uanset skatteyderens nominelt positive formue - ikke kunne antages at have oversteget det beløb, hvortil de var nedskrevet, og der ikke i øvrigt var holdepunkter for at antage, at bankerne havde ønsket at begunstige skatteyderen.

I TfS 2001.258 LR modtog et ægtepar et samlet tilbud om en gældseftergivelse fra to selskaber. Parret havde en gæld til selskaberne på 948.294 kr., men efter en gennemgang af ægteparrets økonomi havde selskaberne vurderet, at den samlede fordrings kursværdi var 350.000 kr. Ægteparret blev derfor af selskaberne tilbudt en saldokvittering mod kontant betaling af 350.000 kr. Ligningsrådet fandt, at da der ikke var et interessefællesskab mellem kreditorerne og debitorerne, havde det således formodningen imod sig, at kreditorerne ved gældseftergivelsen havde ønsket at begunstige debitorerne. Parrets økonomiske forhold efterlod således ikke mulighed for at betale yderligere til selskaberne, hvorfor gældseftergivelsen ikke skulle beskattes.

Begrundelse:

Generelt

Kursgevinstlovens § 24 omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta. Endvidere gælder reglen for alle fysiske personer og dødsboer, herunder pengenæringsskattepligtige personer og dødsboer.

Efter § 24 er gevinst på gæld, som en debitor opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) eller en gældssanering ikke skattepligtig.

Ved tvangsakkord og frivillig akkord gælder skattefritagelsen dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det vil sige, at skattefritagelsen kun omfatter den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være udtryk for en fordel af økonomisk værdi og vil som udgangspunkt være skattepligtig for debitor.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.L.2.2, at ved bedømmelsen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor, kan der henses til, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive i forbindelse med en tvangsinddrivelse. Har der således umiddelbart inden gældseftergivelsen været afholdt forgæves forsøg på inddrivelse af et tilgodehavende hos debitor, kan den eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi. Det gælder således, hvis debitor f.eks. har opnået en insolvenserklæring ved fogedretten.

Det forhold, at der er tale om en generel ordning for debitor eller en ordning, som tiltrædes af en eller flere hovedkreditorer, vil normalt også indicere, at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

Det kan også have betydning, om ordningen set fra kreditors side er udtryk for en rimelig forretningsmæssig disposition.

Som eksempel på forhold, der har betydning for fordringens værdi, kan nævnes:

Debitors formueforhold, idet det er af betydning, om debitor ejer helt eller delvist ubehæftede aktiver, som kreditor kan søge sig fyldestgjort i, debitors indkomstforhold og løbende økonomiske forpligtelser, som det påhviler debitor at afholde. Det drejer sig både om indkomstrelaterede udgifter og udgifter, der kan henføres til et almindeligt privatforbrug, forsørgerpligter eller andre forhold, som kan have betydning for debitors betalingsevne.

Konkret:

Det er oplyst, at banken er spørgers eneste usikrede kreditor. Dermed må aftalen betragtes som en samlet ordning, og kursgevinstlovens § 24 finder dermed anvendelse.

Det følger af kursgevinstlovens § 24, stk. 1, at gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om nedsættelse af debitors gæld ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dette gælder dog alene i det omfang, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

I den konkrete sag har banken tilbudt at eftergive en gæld på 692.000 kr.

Det er efter en konkret vurdering Skatteministeriets opfattelse, at spørger ikke skal beskattes af bankens eftergivelse af gælden, jf. kursgevinstlovens § 24.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke ses at være interessefællesskab mellem banken og spørger. Dermed har det formodningen mod sig, at banken ved gældseftergivelsen har ønsket at begunstige spørger, jf. principperne i TfS 2001.258 LR. Dette støttes endvidere af bankens erklæring om, at gældseftergivelsen er blevet bevilget af hhv. bankens kreditdirektør og bankens kreditchef for privatkunder efter bankens normale procedure. Dette taler for, at bankens tilbud om gældseftergivelse må anses for forretningsmæssigt.

Skatteministeriet skal således indstille til Skatterådet, at spørgsmål 1 skal besvares med nej, idet spørger ikke skal beskattes i forbindelse med bankens gældseftergivelse.

Ad spørgsmål 2:

Da Skatteministeriet har indstillet at spørgsmål 1 besvares med ja, bortfalder spørgsmål 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter