Dato for udgivelse
30 May 2011 12:42
SKM-nummer
SKM2011.375.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-02974
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, udgifter til sagkyndig bistand, genoptagelse
Resumé
Ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag om genoptagelse af skatteansættelsen blev ikke imødekommet. Der blev lagt vægt på, at det forhold, at Landsskatteretten havde pålagt SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse, ikke kunne anses for en hjemvisning. SKATs efterfølgende nedsættelse af klagerens skatteansættelse blev således anset som en ny, selvstændig sag, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 55.
Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1

Henvisning

SKATs juridiske vejledning 2010-2, afsnit A.A.13.4


Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, da udgifterne ikke er godtgørelsesberettigede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren indgav ikke selvangivelse for indkomståret 2001. Som følge heraf fastsatte SKAT klagerens indkomst skønsmæssigt med blandt andet overskud af virksomhed vedrørende hjemmeservicefirmaet G1.

SKATs taksation af klagerens indkomst blev foretaget på baggrund af indberettede oplysninger vedrørende blandt andet hjemmeservicetilskud på 169.165 kr., som svarede til en omsætning på 338.330 kr. SKAT indrømmede fradrag for omkostninger med i alt 38.330 kr., hvoraf 4.359 kr. vedrørte indberettede lønudgifter, hvorefter der blev takseret et overskud af virksomhed på 300.000 kr.

Ved brev af 27. juni 2008 ansøgte klagerens repræsentant om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT afslog ved afgørelse af 9. januar 2009 klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001.

Klagerens repræsentant påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten med påstand om, at SKAT skulle genoptage ligningen for indkomståret 2001, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

På retsmødet i Landsskatteretten anførte SKAT blandt andet, at der altid var en vis usikkerhed om virksomhedens resultat, når der var tale om en skønsmæssig ansættelse. Der kunne muligvis være tale om periodeforskydninger af beløb mellem indkomstårene 2000 og 2001. På baggrund af den nævnte usikkerhed om resultatet, ville SKAT ikke modsætte sig en eventuel genoptagelse af skatteansættelsen.

Ved kendelse af 22. december 2009 gav Landsskatteretten klageren fuldt medhold i sin påstand. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgik følgende:

"Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har flere gange, og senest den 27. juni 2008, anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er anført i bestemmelsen, som er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

"Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår således, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

På baggrund af oplysningerne afgivet af SKAT under retsmødet i Landsskatteretten, anses resultatet af virksomhedens drift i 2001 for at være behæftet med en sådan usikkerhed, at Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001."

SKAT genoptog herefter klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001 og nedsatte ved afgørelse af 17. august 2010 den skattepligtige indkomst med 253.662 kr. Af afgørelsen fremgik blandt andet følgende:

"Landsskatteretten har pålagt SKAT at genoptage din skatteansættelse for indkomståret 2001.

SKAT har vurderet Landsskatterettens kendelse af 22. december 2009.

Resultat af virksomhed er opgjort til 6.489 kr. i det regnskab, der er udarbejdet for din virksomhed. Det fremgår at omsætningen har udgjort 230.774 kr. Dette beløb består af hjemmeservicetilskud på 115.387 kr. og omsætning fra kunder på 115.387 kr.

Ifølge her foreliggende oplysninger er der udbetalt et hjemmeservicetilskud for indkomståret på 169.165 kr. og tilsvarende må omsætningen fra kunder således udgøre er tilsvarende beløb, 169.165 kr. Samlet omsætning ud fra her foreliggende oplysninger bør således udgøre 338.330 kr.

SKAT finder derfor, at resultat af virksomhed, som opgjort af dig til 6.489 kr., skal forhøjes med differencen mellem omsætningen som anført af dig på 230.774 kr. og omsætningen ifølge de her foreliggende oplysninger om hjemmeservicetilskud beregnet til at udgøre 338.330 kr. Differencen udgør 107.566 kr. Resultat af virksomhed udgør herefter 114.045 kr.

SKAT har efter udsendelse af forslag i overensstemmelse med ovenstående modtaget din advokats brev af 9. august 2010.

SKAT er enig i at beløbene skal reguleres for moms, og har herefter reguleret beløbene i overensstemmelse med din advokats opgørelse.

Manglende omsætning udgør herefter 39.889 kr. hvorefter resultat af virksomhed udgør 46.378 kr.

Ændringen er i overensstemmelse med din advokats opgørelse af 9. august 2010.

Omsætningen er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.

(...)

Hvis du vil klage

Du kan klage over SKATs afgørelse til skatteankenævnet eller Landsskatteretten."

Klagerens repræsentant har på vegne af klageren ansøgt om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand vedrørende SKATs genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001 med 9.000 kr. Ved ansøgningen har repræsentanten vedlagt salærnota af 23. august 2010, hvoraf fremgår følgende:

"Vedr.: Den ved skattecentret genoptagne sag for indkomståret 2001

Mit salær for bistand i den ved skattecentret genoptagne sag for indkomståret 2001, herunder gennemgang af SKATs forslag til afgørelse, indhentelse af oplysninger fra revisor, udarbejdelse af indlæg til Landsskatteretten, hvor forslaget kommenteredes samt gennemgang af afgørelse

Advokattid 3 af kr. 2.400

kr.

7.200,00

Moms 25 %

kr.

1.800,00

I alt

kr.

9.000,00"

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand.

SKAT blev ved Landsskatterettens kendelse af 22. december 2009 pålagt at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009. Der blev ikke ved kendelsen taget stilling til den materielle skatteansættelse men alene til genoptagelsen af skatteansættelsen. Selve genoptagelsen i 1. instans (SKAT) er derfor en ny selvstændig sag, som ikke er godtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 55, afsnit A.A.13.4 i SKATs juridiske vejledning og SKM2008.253.LSR.

Både klagerens sag og SKM2008.253.LSR vedrører genoptagelse af skatteansættelser, hvor det pålægges skatteforvaltningen at genoptage ansættelserne. Den materielle behandling af skatteansættelserne foretages i begge sager efterfølgende af skatteforvaltningen. Udgifter til den efterfølgende behandling af klagerens sag ved skatteforvaltningen kan derfor ikke anses for udgifter omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, men må anses for udgifter afholdt til sagens behandling i 1. instans.

Klageren har tidligere fået udbetalt omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten med 55.000 kr. inklusiv moms.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Landsskatteretten skal pålægge SKAT at imødekomme klagerens ansøgning om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand vedrørende SKATs genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001.

Som anført i afsnit A.A.13.4 i SKATs juridiske vejledning 2010-2 gives der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand forbundet med behandling af den hjemviste afgørelse ved den myndighed, der traf afgørelsen.

Ved kendelse af 22. december 2009 pålagde Landsskatteretten SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2001 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sagen blev herefter hjemvist til SKAT, hvorfor udgifterne ved sagens førelse er direkte omfattet af det nævnte afsnit i SKATs juridiske vejledning. Det nævnte afsnit stod tidligere i procesvejledningen. Borgerne kan støtte ret på det anførte i ligningsvejledningen, procesvejledningen og den juridiske vejledning.

Der er ikke tvivl om, at man efter praksis og det nævnte afsnit yder omkostningsgodtgørelse i klagesager, der af domstolene hjemvises til behandling hos SKAT. Omkostningsgodtgørelse omfatter således også udgifter til denne efterfølgende behandling hos SKAT.

SKATs afgørelse i sagen er mindre logisk, idet man i givet fald vil sondre mellem hjemvisning i genoptagelsessager og hjemvisning i klagesager, hvor man vil yde fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne i de hjemviste klagesager, men ikke til udgifterne i de hjemviste genoptagelsessager. Der er ikke hjemmel i skatteforvaltningsloven - herunder i § 55 - til at indlægge en sådan sondring.

Baggrunden for, at der skete genoptagelse i sagen, var, at Landsskatteretten fandt, at det efter en konkret bedømmelse måtte anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, jf. præmisserne på side 8 i Landsskatterettens kendelse samt SKATs udtalelse, der er optrykt på side 5, 2. afsnit.

Landsskatteretten har således ved den pågældende kendelse taget stilling til sagens materielle indhold, idet man netop har fundet, at det ville være urimeligt at fastholde den skønsmæssige ansættelse på 300.000 kr.

I sager om genoptagelse efter § 27 stk. 1, nr. 8, inddrages således netop, om det materielle resultat anses for at være rimeligt eller ej. Den fornyede ansættelse fra SKAT, der sker ved kendelsen af 17. august 2010, er således en direkte følge af Landsskatterettens kendelse.

Det gøres således subsidiært gældende, at i hvert fald i tilfælde som det foreliggende, hvor Landsskatteretten har taget materielt stilling til ansættelsen som led i beslutningen om genoptagelse, vil udgifterne være direkte omfattet af det anførte afsnit i SKATs juridiske vejledning.

Forholdene i nærværende sag svarer ikke til forholdene i kendelsen SKM2008.253.LSR. Argumentationen i SKM2008.253.LSR er næppe rigtig, idet det som begrundelse anføres, at klageren stilles på samme måde, som hvis kommunen oprindeligt havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse.

I sager, hvor en skatteyder ved domstolene opnår medhold i, at et givet beløb er fradragsberettiget, og hvor den beløbsmæssige opgørelse henskydes til ligningsmyndighederne, vil resultatet på sagsbehandlingen også være, at skatteyder stilles på samme måde, som hvis han havde fået medhold oprindeligt i 1. instans. Uanset dette, er der jo ikke tvivl om, at der i denne situation ydes omkostningsgodtgørelse.

I alle klagesager er forholdet det, at skatteyder afslutningsvis skattemæssigt stilles, som om han havde fået medhold i 1. instans, men dette kan naturligvis ikke medføre, at man ikke opnår omkostningsgodtgørelse af udgifterne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

2) Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt efter § 40, stk. 2.

3) Ved en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.

4) I en sag vedrørende skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.

5) I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst."

Udover udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag omfattet af reglerne i skatteforvaltningslovens § 55 ydes der tillige godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand afholdt efter klagesagens afslutning, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse.

Sagen ved Landsskatteretten vedrørte klage over, at SKAT havde afslået klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2001 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I sagen tog Landsskatteretten således alene stilling til, om der forelå sådanne særlige omstændigheder i henhold til denne bestemmelse, at SKAT kunne genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001.

Det forhold, at Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke anses for en hjemvisning. Klageren bliver ved Landsskatterettens kendelse blot stillet på samme måde, som hvis SKAT havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af 27. juni 2008.

SKATs efterfølgende nedsættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2001 ved afgørelse af 17. august 2010 anses derfor som en selvstændig sag, hvortil klageren kan ansøge om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, såfremt klageren ønsker at påklage SKATs afgørelse til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

Udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med den efterfølgende behandling af sagen i SKAT på i alt 9.000 kr. kan derfor ikke anses som udgifter omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, men må anses for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling i første instans, hvortil der ikke ydes omkostningsgodtgørelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter