Dato for udgivelse
08 Jun 2011 09:17
Dato for afsagt dom/kendelse
07 Feb 2011 11:31
SKM-nummer
SKM2011.399.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10B-745/2008
Dokument type
Dom
Emneord
Trust, skøn, ejerforhold, ekstraordinær, genoptagelse, reaktionsfrist
Resumé

Skattemyndighederne havde skønsmæssigt fastsat afkast af midler i en trust på Isle of Man, som SKAT ved et tilfælde havde fået kendskab til. Sagsøgeren frafaldt under skriftvekslingen sit anbringende om, at trustens midler skulle være udskilt fra sagsøgerens formue, så afkastet ikke kunne beskattes hos sagsøgeren. Sagsøgeren gjorde herefter alene gældende, at skatteansættelserne var forældede, at der alene var investeret 1 mio. kr. i trusten, og at disse midler ikke havde givet afkast henholdsvis var tabt i de af sagen omhandlede indkomstår.

Retten fandt, at sagsøgeren groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget ansættelsen på et urigtigt grundlag, og ansættelsesfristen var derfor suspenderet indtil det tidspunkt, hvor sagsøgerens advokat fremsendte et brev med oplysninger, der til en vis grad belyste trustens forhold og sagsøgerens tilknytning til trusten. Retten fandt videre, at sagsøgeren bar risikoen for den manglende nærmere dokumentation for størrelsen af trustens midler, for investeringen heraf og for det afkast, midlerne må antages at have givet. Retten bemærkede i den forbindelse, at der både under sagens administrative behandling og for byretten var kommet flere skiftende oplysninger, og retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.7
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 A.A.8.2.3.11

Parter

A
(Advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Ersbøll

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 27. februar 2008, drejer sig for det første om skattemyndighederne for indkomstårene 1997 og 1998 har kunnet fravige den ordinære ansættelsesfrist som følge af grov uagtsomhed fra sagsøgers side, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5 (nugældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 5). Dernæst drejer sagen sig om, hvorvidt skatte- myndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 skal tilsidesættes.

Sagsøgeren As påstand er principalt, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 1997 og 1998 er ugyldige, samt at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1996 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige ligningsmyndigheder. Sagsøgerens subsidiære påstand er, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 1997 og 1998 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige ligningsmyndigheder.

Sagsøgte Skatteministeriets påstand er frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst med kr. 100.000,- i hvert af indkomstårene 1996 og 1997 og kr. 105.000,- i indkomståret 1998, skal ske som en forhøjelse af sagsøgerens kapitalindkomst.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnet traf afgørelse den 1. oktober 2004 om sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 1996 - 2002. Sagsøger indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, der afsagde kendelse den 27. november 2007.

Af kendelsen fremgår bl.a.:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1996

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af overskud af virksomhed fra H1 og ansat indkomsten skønsmæssigt til 100.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 1997

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af overskud af virksomhed fra H1 og ansat indkomsten skønsmæssigt til 100.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af overskud af virksomhed fra H1 og ansat indkomsten skønsmæssigt til 105.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

For indkomstårene 1999 - 2002 ændrede Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse og medregnede 0 kr., hvor Skatteankenævnet for hvert indkomstår havde medregnet et overskud af virksomhed fra H1.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår videre bl.a.:

"...

Generelle oplysninger

Klageren har for de af sagen omhandlede år været ansat hos G1 som programmør. Oplysning om klagerens investeringer fremgår nærmere af skatteankenævnets sagsfremstilling for 1996 side 6 (1997-2002 side 9-10).

Klageren blev for indkomstår 1996 anset for skattepligtig af skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed 800.000 kr. (svarende til 2 udlån til en borger i ...1 Kommune), jf. Skatteforvaltningens kendelse af 17. februar 2000.

Der var forinden afholdt møde i skatteforvaltningen den 6. maj 1999 (om investeringer i G2/G3), hvor klageren oplyste, at han havde arbejdet for en udenlandsk fond. Det aftaltes, at klageren inden 14 dage skulle indsende nærmere oplysninger om dette forhold.

Skatteforvaltningen modtog den 3. november 1999 - på hvilket tidspunkt klagerens oplysninger endnu ikke var modtaget - kopi af en del af en sagsfremstilling udarbejdet af ...1 Kommunes Skatteankenævn med udskrift af en cirkulæreskrivelse nr. 3 fra et advokatfirma i ...1, jf. nærmere herom skatteankenævnets sagsfremstilling for 1996 side 6-7 (1997-2002 side 10), hvor det anføres:

"...

Af sagsfremstillingen fremgår følgende af betydning for denne klage:

"...

Ad 2: Det negative privatforbrug er finansieret ved et privat lån.

Som det fremgår af cirkulæreskrivelsen har H1, c/o xxxx xxxx i februar 1996 indskudt i alt kr. 800.000 i Kontraktfinansieringspulje 1. Indskuddene finansierede de præmieobligationskøb, som kunderne i præmieselskabet foretog. Ifølge puljens vedtægter, ... , skulle de indkomne ydelser løbende reinvesteres.

Imidlertid viste det sig vanskeligere end forudsat at opnå en kontinuerlig tilgang af nye kontrakter, hvorfor forudsætningen om reinvestering ikke kunne opfyldes. Det blev derfor besluttet at de indkomne ydelser skulle tilbagebetales som afdrag på investorenes indskud. På denne måde blev en række mindre investorers indskud tilbagebetalt. ( ..).

H1 var på sin side ikke interesseret i, at få tilbagebetalt sine penge i mindre portioner, hvorfor undertegnede personligt overtog H1s indskud i puljen. På denne måde fik jeg ved tilbagebetalingen fra puljen løbende dækket mit likviditetsbehov.

Overtagelsen blev finansieret som et lån, hvor der i sommeren 1997 blev tilbagebetalt kr. 500.000 til H1s konto i F1 Bank, og hvor restbeløbet forfalder til betaling 30.juni 1999.

..."

Af uddrag fra cirkulæreskrivelse nr. 3 fremgår følgende af betydning for denne klage:

"...

Investorerne i kontraktfinansieringspuljerne foretog indbetaling af mindre beløb, men også væsentlige beløb, idet det største, så vidt det ses, udgør en kontant indbetaling på 2 x 400.000,00 af henholdsvis den 12. februar 1996 og den 22. februar 1996 fra H1, ...2. Disse indskud blev indsat på kontraktfinansieringspulje I, postgirokontonr. ... og tilsyneladende er disse to indbetalinger foregået fra udlandet.

..."

Den 11. november 1999 meddelte skatteforvaltningen klageren, at man ikke havde modtaget oplysninger om enten eventuel aflønning fra H1 eller overskud fra denne virksomhed, og der blev givet en yderligere frist til 1. december 1999.

Ved brev af 26. november 1999 oplyste klageren, at:

" ...

Undertegnede har ikke modtaget nogen form for indtægter fra nævnte selskab.

..."

Skatteforvaltningens skønsmæssige forhøjelse på 800.000 kr. for indkomstår 1996 ved kendelse af 17. februar 2000 - som skete på baggrund af agterskrivelse af 22. december 1999 - blev påklaget til ...2 Skatteankenævn, der afviste klagen, da den ikke ansås for behørigt begrundet. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten og Østre Landsret.

Ved Østre Landsrets dom af 25. november 2002 blev ansættelsen for klageren - efter at Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle - hjemvist til fornyet behandling i skatteankenævnet.

Den 1. april 2003 anmodede skatteankenævnet klageren om en nærmere redegørelse for trusten og om yderligere dokumentation til brug for udarbejdelse af forslag til afgørelse for indkomståret 1996. Af brevet fremgår bl.a.:

"...

Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 3 i G4 ApS under konkurs, at H1 c/o A har udlånt 2 x 400.000 kr. (800.000 kr.) til G4 ApS.

Indbetalingerne er tilsyneladende foretaget til konto ... fra udlandet.

H1 ses at være registreret på Deres adresse ifølge cirkulæreskrivelsen.

..."

Ved brev af 6. juni 2003 fremsendte repræsentanten - efter ved brev af 28. maj 2003 at have anmodet om fristforlængelse - kopi af båndlæggelsesaftalen for trusten samt kopi af dokument vedrørende indsættelse af ny "protector", jf. nærmere om brevet af 6. juni 2003 under "Sagens oplysninger".

Klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 1997 - 2002 blev forhøjet med skønnet overskud af virksomhed i trusten ved skatteforvaltningens kendelser af 22. september 2003 (årene 1997- 2001) og kendelse af 16. oktober 2003 (år 2002).

For indkomstårene 1997 - 1999 skete dette på baggrund af agterskrivelser af 5. september 2003 (årene 1997-1998) og agterskrivelse af 11. september 2003 (år 1999).

Skatteankenævnet har afsagt kendelse for indkomstår 1996 og indkomstårene 1997-2002 ved to afgørelser af 1. oktober 2004. Klagen angår disse afgørelser.

Sagens oplysninger

H1 (herefter trusten) blev stiftet ved båndlæggelsesaftale af 14. oktober 1989. Trusten har i henhold til båndlæggelsesaftalen adresse på Isle of Man (British Isles).

Det fremgår af båndlæggelsesaftalen, at denne er indgået mellem en stifter, to "formue forvaltere" og en "protector", samt at stifteren i forbindelse med stiftelsen indbetalte to pund sterling (2 £), som dermed udgjorde trustens formue. Videre fremgår, at stifteren efter stiftelsen ingen egentlige beføjelser har, idet ingen bestemmelser i aftalen regulerer forpligtelser eller beføjelser for stifteren i forhold til trustens formue.

Af aftalens § 2(e) fremgår, at det er formueforvalterne, der udpeger de personer, der skal nyde godt af trustens midler, "beneficianterne", men at dette skal ske med protectors samtykke. Videre fremgår af samme bestemmelse, at formueforvalterne og protector ikke kan indgå blandt kredsen af beneficianter.

Det er endvidere formueforvalterne - med protectors samtykke - der forvalter trustens formue ("forvaltningsformuen") i forhold til beneficianterne (de begunstigede), jf. herved aftalens § 4. Tildeling af midler til de begunstigede sker " ... som formueforvalterne efter eget ukontrolleret skøn til enhver tid finder passende ... ", jf. § 5.

I aftalens § 7 beskrives formueforvalternes adgang til at investere trustens midler:

"...

7. Midler, der skal investeres under trustene heri, kan anvendes eller investeres i køb af eller mod sikkerhed i sådanne aktier, midler, metaller, værdipapirer, jord eller andre investeringer eller formuegoder af en hvilken som helst art og beliggende hvor som helst og uanset om de er indkomstskabende eller ej og uanset om de indebærer forpligtelser eller ej, til handelsformål eller på sådan personlig kredit med eller uden sikkerhed, som formueforvalterne efter eget skøn måtte finde passende i den hensigt, at formueforvalterne skal have samme fulde og ubegrænsede beføjelse i alle henseender, som hvis de var indehavere af den fuldstændige, uindskrænkede ejendomsret

... "

For såvel formueforvalternes som protectors udførelse af de tildelte hverv/beføjelser gælder, jf. aftalens § 9:

"...

9. Ethvert skøn eller enhver beføjelse, som herved tillægges protector eller formueforvalterne, vil være et ubetinget og ukontrolleret skøn eller en ubetinget og ukontrolleret beføjelse, hvortil der alene kræves et sådant samtykke, som er fastlagt i en eventuel bestemmelse i nærværende dokument, og hverken protector eller nogen formueforvalter kan gøres ansvarlig for noget tab eller nogen skade, der opstår som følge af hans udøvelse at samtykke til eller afslag på eller manglende udøvelse af, samtykke til eller tiltrædelse af udøvelse af et sådant skøn eller en sådan beføjelse.

..."

Om protectors beføjelser fremgår bl.a. af aftalens § 20:

"...

20. Protector vil have følgende beføjelser, men hverken protector eller stifteren i henhold til nærværende dokument må være formueforvaltere heraf

(a)

beføjelsen til at udpege nye eller yderligere formueforvaltere, dog således at enhver udøvelse eller foregiven udøvelse af en beføjelse i dette stykke vil være fuldstændig ugyldig eller uvirksom, hvis den ville medføre, at der til enhver tid er mere end fire formueforvaltere heraf, uanset om det er fysiske personer eller juridiske personer

(b)

beføjelsen til ved dokument under segl at afsætte en formueforvalter af de herved stiftede trusts fra hans hverv som formueforvalter af disse trusts. Protector kan ved dokument under segl udpege en anden person til formueforvalter af disse truste enten i fællesskab med en til enhver tid fortsættende formueforvalter eller alene, hvis der efter en sådan afsættelse ikke er nogen fortsættende formueforvalter, og trust-formuen vil derefter ved en overdragelseserklæring, overdragelse af ejendomsret, overførsel eller anden overdragelse, som måtte være nødvendig eller hensigtsmæssig, blive overgivet til den person, som derefter bliver formueforvalteren eller formueforvalterne af den herved stiftede trust.

..."

I øvrigt følger af aftalens §§ 24 og 25:

"...

24. Enhver person, som til enhver tid er protector, kan til enhver tid ved dokument under segl ophæve alle eller nogen af de beføjelser (herunder et eventuelt krav eller eventuelle krav vedrørende protectors samtykke eller samtykker), som herved er tillagt protector, og fra og efter en sådan ophævelse vil enhver således have ophævet beføjelse eller ophævede beføjelser (herunder som anført ovenfor) ikke længere kunne udøves eller være gældende (hverken af den protector, der ophæver samme, eller af en fremtidig protector).

25. De beføjelser, der herved er tillagt protector, har og skal alene have karakter af et tillidsforhold, uanset andet følger af ovenstående eller er underforstået, og vil (med forbehold af det foregående) ikke kunne udøves således at der direkte eller indirekte tilfalder ham en fordel af nogen art.

..."

Båndlæggelsesperiodens varighed fremgår af aftalens § 2 (c):

"...

(c) Ved "trust-perioden" forstås den korteste af en hvilken som helst af følgende perioder, nemlig

(i) en periode på firs år fra udfærdigelsen heraf

(ii) den periode, der starter ved udfærdigelsen heraf, og som fortsætter indtil en sådan dag, som formueforvalterne med protectors samtykke til enhver tid ved et dokument under segl måtte fastsætte som værende trustperioden.

..."

Der ses ikke at være fastsat bestemmelser om, hvad der skal ske med formuen ved trustens opløsning/båndlæggelsesperiodens udløb.

Af båndlæggelsesaftalen fremgår, at Sir NY er indsat som "Protector".

Ved indsættelsesdokument af 14. oktober 1989 blev klageren indsat som "Protector" stedet for Sir NY. Af samme dokument fremgår desuden:

3. Intet indeholdt heri tillægger protector nogle af formueforvalternes skøn, beføjelser eller rettigheder eller forpligtelser eller berettiger protector til at beskæftige sig med ledelsen eller forvaltningen af de ved båndlæggelsesaftalen stiftede trusts.

..."

I repræsentantens brev af 6. juni 2003 til skatteankenævnet - som svar på skatteankenævnets brev af 1. april 2003, jf. foran under "Generelle oplysninger" - hedder det:

"...

...2 Kommunes Skatteankenævn har i omtalte skrivelse af den 1. april 2003 fremsat følgende spørgsmål:

l.

"...

De bedes oplyse og dokumentere Deres tilknytning til H1.

herunder bedes De oplyse og dokumentere, hvem der har stiftet H1.

..."

"...

Selskabet H1 blev stiftet den 14. oktober 1989, jf. bilag 1. Ligeledes i 1989 indtrådte A som protektor i selskabet, det vil sige formand for bestyrelsen og hovedejer i selskabet H1, jf. bilag 2. I efteråret 1991 overtog A den fulde kontrol over selskabet. Der foreligger ingen skriftlig dokumentation herfor.

..."

2.

"...

Såfremt De er tegningsberettiget i H1, bedes De fremsende en nærmere redegørelse for den virksomhed, De har udøvet via H1 samt kopi af aftalen om Deres tegning af virksomheden H1

..."

"...

Til besvarelse af.. spørgsmål 2, skal det hermed oplyses, at A som reel ejer er ene tegningsberettiget for selskabet. Protektoraftalen bekræfter dette. Der foreligger ingen særskilt dokumentation herfor.

Det skal i den forbindelse oplyses, at A har udført investeringsvirksomhed på vegne af selskabet H1.

..." 

3

"...

De bedes fremlægge regnskab for kalenderåret 1996 for H1.

..."

"...

Det kan ... oplyses, at H1 ikke er regnskabspligtigt. Der foreligger derfor ikke regnskab for kalenderåret 1996.

..." 

4.

"...

De bedes oplyse, om De personligt har indskudt / overført beløb til H1 og i givet fald dokumentere beløbene og den konto beløbene er hævet fra / indskudt på.

..."

"...

Det kan ... oplyses, at A i perioden 1988 til 1993 indskød et beløb på cirka kr. 1.000.000.

Det skal videre oplyses, at A i omtalte periode fra 1988 til 1993 opholdt sig i udlandet. Indskuddet var derfor et resultat af udenlandsk indtjening.

Det kan videre oplyses, at A ikke længere er i besiddelse af dokumentation for overførslen af omtalte beløb. Beløb der som ovenfor anført var indtjent i udlandet, og som indestod på en udenlandsk konto indtil tidspunktet for overførslen heraf.

..."

5.

"...

De bedes oplyse, om De personligt har hævet / overført beløb fra H1 og i givet fald dokumentere beløbene og den konto beløbene er hævet fra og indskudt på.

..."

"...

Til ... kan det oplyses, at A intet personligt har hævet i selskabet H1.

..."

6.

"...

De bedes oplyse baggrunden for, at De har foranlediget at H1 den 12. februar 1996 indbetalte kr. 400.000 på G4s konto ...

..."

"...

Til ... kan det oplyses, at den fra H1 den 12. februar 1996 til G4 indbetalte beløb på kr. 400.000 var en investering.

..."

7.

"...

De bedes oplyse baggrunden for, at De har foranlediget at H1 den 22. februar 1996 indbetalte kr. 400.000 på G4s konto ...

..."

"...

Til ... kan det oplyses, at den fra H1 den 22. februar 1996 til G4 indbetalte beløb på kr. 400.000 var en investering.

..." 

8.

"...

De bedes oplyse, om De har udøvet eller foranlediget virksomheder via H1 i form af l) ejerskab, 2) bestyrelsesmedlem, 3) direktionsmedlem, 4) formand for bestyrelse i H1, 5) ansat, 6) eventuel anden tilknytning.

..."

"...

Til ... kan det oplyses, at A har udøvet virksomhed via H1 i form af ejerskab.

..." 

9.

"...

De bedes endvidere redegøre og dokumentere ( ... ) hvilken lejeindtægt m.v. herunder forbrugsafgifter, De er berettiget til at modtage ved at H1 er oplyst drevet fra Deres adresse ...3.

..."

"...

Til ... kan det oplyses, at H1 ikke blev drevet fra ...3. Denne adresse udgjorde alene postadressen.

Henset til, at der således ikke er tale om et lejemål, men blot en postadresse, foreligger der hverken dokumentation for lejekontrakt eller lignende.

..." 

10.

"...

Sluttelig bedes De oplyse Deres stillingtagen til at H1, jfr. ovenfor har drevet virksomhed i Danmark fra Deres adresse og i den forbindelse udbedes en nærmere redegørelse for H1s skattepligt til Danmark, ...

..."

"...

Til ... kan det oplyses, at selskabet H1 driver virksomhed fra adressen ...4, Jersey.

Som anført ovenfor i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 9, udgør adressen ...3, alene en postadresse.

Det er således As opfattelse, at selskabet ikke er skattepligtigt til Danmark.

..."

Det er for Landsskatteretten oplyst, at klageren qua sin position som "Protector" i trusten har foretaget investeringer på vegne af trusten, herunder 2 indskud à 400.000 kr. i G4, Kontraktfinansieringspulje A, jf. indskudsbeviser af henholdsvis 12. og 19. februar 1996 samt overførselsbilag fra F1 Bank af henholdsvis 6. og 12. februar, og desuden 1 indskud på 200.000 kr. i samme pulje, jf. investeringsbevis af 22. januar 1996 samt overførselsbilag fra F1 Bank af 15. januar 1996. Ifølge overførselsbilagene er ordregiver H1 c/o A, ...3, og betalingsmodtager er konto ..., Kontraktfinansieringspulje A c/o G5. Ifølge overførselsbilaget af 6. februar 1996 er betalingsformål på foranledning af H1 c/o A.

Af kopi af kontoudtog fra F1 Bank pr. 31. december 1995 fremgår, at trustens saldo udgjorde 1.033.835,73 kr.

Der foreligger ikke regnskab for trusten, idet trusten ikke er regnskabspligtig.

På retsmødet i Landsskatteretten blev det i øvrigt oplyst, at G4 ApS blev erklæret konkurs pr. 7. september 1998 og endeligt opløst pr. 30. november 1999, fremlagte udskrifter angående selskabet af 8. november 2007 fra BiQ Erhvervsinformation og CVR. Trusten mistede hele det investerede beløb på 1 mio. kr. i forbindelse med konkursen og blev opløst i 1998. Der er ikke noget papir på opløsningen af trusten.

(...)

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vedrørende sagens formalitet bemærkes, at de af skattemyndighederne foretagne forhøjelser vedrørende indkomstårene 1997-1999 er varslet den 5. september 2003 for årene 1997 og 1998 og den 11. september 2003 for året 1999, hvilket er senere end 1. maj i det 4. år efter hvert af de nævnte indkomstårs udløb. Forhøjelserne er således ikke foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. dagældende skattestyrelsesloven § 34, stk. 1.

I henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, kan der ske suspension af fristen, såfremt nogen forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndighederne har efter mødet den 6. maj 1999 haft opfordret klageren til at fremlægge yderligere dokumentation om trusten og dennes økonomi, herunder regnskaber. Klageren har vægret sig herved, og først ved repræsentantens brev af 6. juni 2003 til skatteankenævnet modtog skattemyndighederne oplysninger, der - i nogen grad - belyste klagerens rolle i forhold til trusten.

Det må tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt. at han ikke på skattemyndighedernes opfordring i 1999 bidrog med relevante oplysninger.

Revisionsfristen i dagældende skattestyrelseslovs § 34, har som følge heraf været suspenderet, jf. lovens § 35, stk. 1, nr. 5. Da skattemyndighederne har reageret inden for den i lovens § 35, stk. 2, angivne frist på 6 måneder, har skattemyndighederne ikke på grund af forældelse været afskåret fra at gennemføre forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1997-1999.

Vedrørende sagens realitet bemærkes, at det er en forudsætning for at anse en udenlandsk trust for et selvstændigt skattesubjekt i forhold til danske regler, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustformuen fra den person, der indskyder midler i trusten.

Den i sagen omhandlede trust er stiftet ved en båndlæggelsesaftale af 14. oktober 1989. Samme dato indsattes klageren som protector i forhold til trustens formue. Ved stiftelsen udgjorde trustens formue 2 £.

Klageren har siden overført ca. 1 mio. kr. til trusten.

Af bestemmelserne i aftalen følger bl.a., at formueforvalterne har beføjelse til med samtykke fra protector at udpege personer, som skal begunstiges af trusten, jf. § 2, samt at formueforvalterne har samme fulde og ubegrænsede beføjelser over trustformuen, som hvis de var indehavere af den fuldstændige, uindskrænkede ejendomsret, jf. § 7.

Af aftalens § 20 følger, at protector frit kan udnævne og afsætte formueforvaltere, ligesom protector i § 24 gives beføjelser med hensyn til at ændre i aftalegrundlaget. Videre følger af aftalens § 25, at protector ikke kan udøve sine beføjelser således at der tilfalder ham en fordel af nogen art.

Uanset det af tillægget til båndlæggelsesaftalen fremgår, at protector ikke kan udøve de rettigheder mv., der er tillagt formueforvalterne, må det lægges til grund, at klageren i realiteten har ageret som formueforvalter. Der er herved særligt lagt vægt på det over for skatteankenævnet oplyste om, at klageren havde den fulde kontrol over trusten og var reel ejer heraf, hvilket understøttes af overførselsbilag, hvoraf det fremgår, at det var klageren, som på vegne af trusten anmodede om overførsel af midler i forbindelse med investeringerne i Danmark.

Klageren anses således for at have haft den fulde råden over trustens formue, som dermed ikke var adskilt fra klagerens øvrige formue.

På baggrund heraf er det ikke dokumenteret, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustens midler fra klagerens formue, hvorfor beskatning af trustens indtægter skal ske hos klageren.

For så vidt angår de påklagede reguleringer for indkomstårene 1996 - 1998 må det som udgangspunkt lægges til grund, at trusten har eksisteret for disse år og har foretaget investering af ca. 1 mio. kr. i januar og februar 1996, jf. de fremlagte bilag herom, men at der i øvrigt ikke foreligger regnskabsmæssige oplysninger om trusten, herunder således heller ikke om efterfølgende disponeringer. På baggrund heraf ses der på det foreliggende ikke at være grundlag for at tilsidesætte de påklagede reguleringer for disse år.

Henset til oplysning på retsmødet om, at trusten - uden at der dog er papir på dette - blev opløst i 1998, lægges det til grund, at trusten ikke eksisterede efter udgangen af indkomstår 1998. Der ses derfor på det foreliggende ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at opretholde de påklagede reguleringer om skønnet afkast fra trusten for indkomstårene 1999 -2002.

..."

Under sagens behandling i retten har sagsøger frafaldet anbringendet om, at H1 udgjorde et selvstændigt skattesubjekt.

Forklaringer

Sagsøgeren A har bl.a. forklaret, at han i årene 1988 til 1995 boede og arbejdede i udlandet, fra 1988 til 1991 i USA og fra 1991 til 1995 i Tyskland. I 1988 oprettede han sammen med en kollega H1, idet de havde planer om at etablere selvstændig virksomhed, der skulle drives trusten. De fik en amerikansk ekspert til at lave papirarbejdet. Samtidig blev der oprettet en konto på Isle of Man. Sagsøger og kollegaen indskød lige store midler. Sagsøger går ud fra, at både han og kollegaen stod som begunstigede. Sagsøger har indskudt 1 mill. kr. Sagsøger blev indsat som protector for trusten, fordi en af dem skulle være det. Kollegaen udtrådte omkring 1993 og fik sine indskudte midler udbetalt, mens sagsøger beholdt trusten og var herefter eneste begunstigede. Der blev nok udfærdiget noget skriftligt, men han er i besiddelse heraf. I 1994 blev indeståendet på kontoen på Isle of Man, hvor midler havde stået lavt forrentet, overført til en konto i F1 Bank.

Forevist kontoudtog 4/1995 pr. 31. december 1995 fra F1 Bank har sagsøger forklaret, at han ikke husker, hvad de 10.900 kr. hævet den 2. oktober 1995 er brugt til, men det var ikke et privat formål. Der må have været en pantebrevspulje, hvorfra de 396 kr., indsat 5. oktober 1995 er kommet som et kvartalsvis afkast. Den 29. december 1995 blev et depot med obligationer realiseret og provenuet på godt 1 mill. kr. indsat på kontoen. Obligationerne blev solgt, fordi mange alligevel var udtrukket og fordi sagsøger overvejede en anden investeringsplatform. Kontoudtoget fra F1 Bank er udtryk for trustens samlede formue. Der var ikke foretaget andre investeringer. Sagsøger er ikke i besiddelse af regnskabsmateriale vedrørende trusten. Det fremlagte kontoudtog havde han tilfældigvis gemt.

Han har ikke opgivet indtægter fra trusten til skattemyndighederne, fordi det hele tiden har været hans helt klare opfattelse, at trusten var et selvstændigt skattesubjekt. Da trusten ikke er regnskabspligtig, er der heller ikke opgivet noget til de engelske skattemyndigheder.

I 1996 investerede sagsøger 1 mill, fra trusten gennem G4 ApS i Kontraktsfinansieringspulje A, som det fremgår af Landskatterettens kendelse. I 1997 fik sagsøger tilbagebetalt 500.000 kr. De resterende 500.000 kr. skulle sagsøger have udbetalt uden forrentning i 1999. Han gik med til det, fordi det afgørende var, at han så vidt muligt fik sin investering igen. Han var ikke interesseret i at få pengene i mindre afdrag over en længere årrække. Han tror, at der blev oprettet et gældsbrev i sagsøgers navn, fordi han da var i gang med at afvikle trusten.

De 500.000 kr., der blev tilbagebetalt i 1997, blev for 450.000 kr.'s vedkommende brugt til at investere i et pantebrevsselskab gennem G6 A/S. Investeringen blev foretaget i eget navn, fordi sagsøger var ved at afvikle og nedlægge trusten, som ikke længere havde et formål. De resterende 50.000 kr. blev stående på sagsøgers konto. De 450.000 kr. gav udbytte i kort periode, idet direktøren for G6 A/S allerede i 1998 forgreb sig på selskabets penge og rejste til udlandet, hvor han senere begik selvmord. Selskabet blev taget under konkursbehandling, der blev sluttet i 2004 eller 2005.

På mødet med skatteforvaltningen den 6. maj 1999 oplyste skattemyndighederne om de oplysninger man havde fra kurator G4 ApS under konkurs om H1 og sagsøgers tilknytning hertil og at man ville forhøje sagsøgers skatteansættelse. Sagsøger blev bedt om yderligere oplysninger, men hvilke oplysninger blev ikke konkretiseret. Sagsøger havde forstået det sådan, at skattemyndighederne ville vide, om han havde modtaget indtægter fra trusten. Derfor svarede han i sit brev af 26. november 1999 som han gjorde, at han ikke havde modtaget nogen form for indtægt derfra. Det svar var fuldt ud dækkende og i overensstemmelse med sandheden. Efter at have modtaget skatteforvaltningens agterskrivelse af 22. december 1999 vedrørende indkomståret 1996 svarede han den 31. januar 2000, at hvis man ønskede oplysninger om tredie part, måtte man formulere konkrete spørgsmål, som han så ville besvare så godt han kunne. Han modtog ingen reaktion på brevet af 3l. januar 2000.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren A har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1997 og 1998 i henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5 (nugældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1. nr. 5) ikke er opfyldt, da sagsøger ikke har udvist grov uagtsomhed, samt at skattemyndighederne ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2 (nugældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 2).

...2 Kommunes Skatteforvaltning fremsendte agterskrivelserne vedrørende indkomstårene 1997 og 1998 efter udløbet af ligningsfristen i dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1. Fristen udløb henholdsvis den 1. maj 2001 og den 1. maj 2002. Agterskrivelserne vedrørende de to indkomstår blev afsendt den 5. september 2003.

Det bestrides, at sagsøger på nogen måde har handlet groft uagtsomt. Sagsøger har aldrig afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til skattemyndighederne. Tværtimod har han konsekvent besvaret de spørgsmål, skattemyndighederne har stillet. Allerede ved brev af 26. november 1999 oplyste sagsøger til skatteforvaltningen, at han ikke havde modtaget nogen form for indtægt fra H1. Sagsøger tilkendegav videre i sit brev af 31. januar 2000 til skatteforvaltningen, at han gik ud fra, at hans brev af 26. november 1999 var fyldestgørende. Han anmodede skatteforvaltningen om at formulere de konkrete spørgsmål, man ønskede besvaret og oplyste, at han naturligvis ville svare i det omfang, han kunne besvare spørgsmålene. På trods heraf fremkom skatteforvaltningen ikke med yderligere spørgsmål til sagsøger, men traf i stedet afgørelse den 17. februar 2000 om forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1996 med 800.000 kr.

På det tidspunkt - primo 2000 - var skattemyndighederne fuldt ud vidende om eksistensen af H1 og sagsøgers tilknytning til den. Skatteforvaltningen i ...2 Kommune havde således alle muligheder for at varsle forhøjelser over for sagsøger i forhold til hans skatteansættelser for indkomstårene 1997 og 1998 inden udløb af ligningsfristen for de to år, henholdsvis 1. maj 2001 og 1. maj 2002. Alligevel ventede man til september 2003 - cirka 1 ½ år efter, at ligningsfristen var udløbet - med at udsende agterskrivelserne. Det er fremhævet, at der ikke foreligger regnskaber vedrørende trusten, hvorfor sagsøger ikke har haft mulighed for at sende sådanne regnskaber til skattemyndighederne.

Da sagsøger således ikke har handlet groft uagtsomt, har skattemyndighederne ikke med hjemmel i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, kunnet fremsende agterskrivelser for indkomstårene 1997 og 1998, der i henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 34 var forældede.

Hvis retten lægger til grund, at der kan foretages en ekstraordinær skatteansættelse i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, har sagsøger gjort gældende, at skattemyndighederne under alle omstændigheder ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, hvorefter fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden/den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skattemyndighederne traf allerede den 17. februar 2000 afgørelse om forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1996 vedrørende hans relation til trusten. Skattemyndighederne kendte således allerede da til eksistensen af trusten. Af det fremlagte i sagen fremgår, at skattemyndighederne allerede sidst i 1999, hvor man startede skattesagen vedrørende indkomståret 1996, vidste, at H1 v/sagsøger havde indbetalt 800.000 kr. til Kontraktsfinansieringspulje A. Skattemyndighederne havde derfor de oplysninger, der var nødvendige for at gennemføre de forhøjelser, som man efterfølgende har foretaget vedrørende indkomstårene 1997 og 1998. Forhøjelserne baserer sig på, at man beskatter sagsøger af et skønsmæssigt afkast af trustens formue. Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2. Allerede som følge heraf er skatteansættelserne for indkomstårene 1997 og 1998 ugyldige.

Til støtte for den principale hjemvisningspåstand vedrørende indkomståret 1996 og den subsidiære hjemvisningspåstand vedrørende indkomstårene 1997 og 1998 har sagsøger gjort gældende, at de skønsmæssige ansættelser er foretaget på et forkert skønsgrundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det fremgår af sagens dokumenter, at sagsøger via H1s konti i starten af indkomståret 1996 indskød det meste af sin samlede formue i G4 ApS. Der blev i januar og februar 1996 investeret i alt 1.000.000 kr. Afkastet fra de af G4 ApS i Kontraktsfinansieringspulje A anbragte midler skulle reinvesteres som en del af finansieringspuljen. Sagsøger har i 1996 ikke modtaget afkast fra den således foretagne investering. Den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1996 på 100.000 kr. er på denne baggrund baseret på et forkert grundlag, idet de skønsmæssige forhøjelser er baseret på et årligt afkast fra den investerede formue på 10 %. Der er ikke realiseret noget afkast i indkomståret 1996. Det foretagne skøn er derfor åbenbart urimeligt og skal tilsidesættes.

I indkomståret 1997 viste det sig, at investeringen via G4 ApS i Kontraktsfinansieringspulje A ikke kunne fastholdes, således at midlerne løbende kunne reinvesteres. G4 ApS ønskede herefter at udbetale de investerede midler til investorerne i mindre portioner. Sagsøger tilkendegav, at han ikke ønskede at modtage sin investering retur i mindre portioner. Derfor blev der i stedet indgået aftale om, at alle 1.000.000 kr. skulle tilbagebetales, således at sagsøger straks modtog 500.000 kr. og skulle modtage de resterende 500.000 kr. den 30. juni 1999. Det i 1997 udbetalte beløb er ikke udtryk for et afkast, men derimod en tilbagebetaling af halvdelen af den foretagne investering.

Sagsøger reinvesterede 450.000 kr. i G6 Pulje 4 v/G6 A/S.

Denne investering gik tabt som følge af selskabets konkurs. I 1997 modtog sagsøger i lighed med indkomståret 1996 ikke afkast af den foretagne investering. Forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1997 er således foretaget på baggrund af et ukorrekt skønsgrundlag, idet forhøjelsen har taget udgangspunkt i en forrentning på 10 % af det samlede investerede beløb 1.000.000 kr. Sagsøger har ikke modtaget afkast af nogen art af det resterende beløb, der var investeret i G4 ApS og investeringen i G6 Pulje 4 v/G6 A/S medførte heller ikke et afkast for sagsøger.

De samme forhold gør sig gældende vedrørende skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1998. Sagsøger har ikke i indkomståret 1998 modtaget afkast fra G4 ApS, der i øvrigt blev erklæret konkurs den 7. september 1998.

Den foretagne forhøjelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 1997 og 1998 er baseret på et fejlagtigt skønsgrundlag og fører til et for sagsøger urimeligt resultat.

Sagsøgte Skatteministeriet har gjort gældende, at de midler, som sagsøger har indskudt i H1 på ingen måde har været udskilt fra sagsøgers formue. Sagsøger er derfor skattepligtig af formuens afkast og sagsøger har været forpligtet til i sin selvangivelse at oplyse skattemyndighederne om formuens eksistens. Vedrørende den skønsmæssige ansættelse er det overordnet bestridt, at det af skattemyndighederne foretagne skøn skulle være åbenbart urimeligt. Der er intet grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Det er ikke dokumenteret, at H1 i starten af 1996 ved investeringen af 1 mio. kr. i G4 ApS herved indskød det meste af sin samlede formue i dette foretagende. Sagsøgte har ingen dokumenterede oplysninger om, hvor stor denne formue var og bevisbyrden herfor påhviler sagsøger. Det fremlagte kontoudtog vedrørende en konto i F1 Bank, hvor H1 c/o A, ...3, er anført som kontohaver, tyder på, at indskuddet i trusten har været væsentligt større end i mio. kr. Tilsyneladende har sagsøger den 29. december 1995 fået udtrukket en obligationspost med i alt kr. 1.008.080,-, som så formentligt er investeret i G4 ApS. Det fremgår imidlertid samtidig af kontoudtoget, at sagsøger flere gange i perioden oktober til december 1995 har fået udtrukket obligationsposter samt fået renter af obligationsposter, herunder et rentebeløb 1. november 1995 på kr. 26.080. Trustens samlede formue har således ikke begrænset sig til det beløb, der blev indskudt i G4 ApS. I mangel af dokumentation vedrørende den formue, der stod placeret i H1, er der intet grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne foretagne skøn over formuens afkast.

Det er herved bemærket, at skattemyndighederne i sagens natur heller ikke har noget kendskab til, om kontoen i F1 Bank, som sagsøger tilfældigvis desværre kun er i besiddelse af et enkelt kontoudskrift fra, er den eneste konto eller i øvrigt det eneste afkastgivende aktiv, som H1 og dermed sagsøger var i besiddelse af. Skattemyndighederne ved kun, at sagsøger i første omgang har holdt alle oplysninger vedrørende midlerne indskudt i trusten skjult for skattemyndighederne, og i anden omgang, da skattemyndighederne fik kendskab til trusten, har afgivet en række direkte usande oplysninger af betydning for nærværende sag.

Sagsøger oplyste således så sent som i stævningen, at H1 mistede hele det investerede beløb på 1 mio. kr. i forbindelse med G4 ApS' konkurs. På baggrund af der i svarskriftet anførte erkendte sagsøger i replikken, at trusten i sommeren 1997 fik tilbagebetalt 500.000 kr. fra ejeren af kontraktsfinansieringspuljen, som overtog H1s indskud, men uden i øvrigt at kommentere, hvorfor der var givet forkerte oplysninger i stævningen. Det blev videre oplyst i stævningen, at det var et faktum i sagen, at A aldrig har modtaget nogen udlodning fra trusten, hvorfor der allerede som følge heraf ikke var grundlag for de gennemførte forhøjelser. Videre anførte sagsøger i stævningen, at der ikke var grundlag for at antage, at A på noget tidspunkt har fået overført midler fra trusten eller benyttet trustens midler til egen begunstigelse. I replikken oplystes det, at sagsøger anvendte de 500.000 kr. af trustens midler til henholdsvis en investering i eget navn og eget privat forbrug. Det samme har sagsøger forklaret i retten.

I et brev af 13. april 2000 oplyste sagsøger til ...2 Skatteankenævn om indskuddet i trusten, at han havde fungeret som administrator mod en betaling på 10 % af investeringens afkast, "som til d.d. er kr. 0,00". I replikken oplystes det imidlertid, at H1 i perioden frem til 1993 havde fået tilført 1 mio. kr. fra sagsøger, og at trusten i perioden frem til 29. december 1995 havde en formue på ca. 1 mio. kr. placeret i obligationer, som blev forrentet med ca. 10 %. Trustformuen har således givet et ikke ubetydeligt afkast.

Sagsøger har således under sagens administrative behandling og endog for domstolen afgivet direkte usande oplysninger om forhold, der er helt centrale for sagens spørgsmål. Der påhviler derfor sagsøger en særdeles tung bevisbyrde for, at det udøvede skøn, som udelukkende har været nødvendiggjort af sagsøgers manglende opfyldelse af sin oplysningspligt, skulle være åbenbart urimeligt.

Det ligger også fast, at H1 ikke mistede det investerede beløb på 1 mio. kr. i forbindelse med G4 ApS' konkurs. Det er nu ubestridt, at trusten i sommeren 1997 fik tilbagebetalt 500.000 kr., og det er udokumenteret, at den resterende del af investeringen ikke er tilbagebetalt. Det er udokumenteret, at de 500.000 kr., der blev tilbagebetalt i 1997, er anvendt til investeringen i G6 Pulje IV. Investeringen der blev foretaget i sagsøgers eget navn. Sagsøger har heller ikke godtgjort, at den kapital, der blev investeret i kontraktsfinancieringspulje A, ikke i 1996 har givet afkast. Karakteren af og vilkårene for investeringen er ikke belyst. Hertil kommer, at også præmieobligationer forrentes, og renten fordeles mellem investorerne ved lodtrækning. Udtrækkes præmieobligationen, kan forrentningen være ganske høj. Sagsøger har videre heller ikke dokumenteret sin oplysning om, at trusten skulle være opløst i 1998.

Ved skønnets udøvelse har skattemyndighederne lagt vægt på, at der ikke foreligger regnskaber og oplysninger i øvrigt om virksomhedens overskud, og at der efter de foreliggende oplysninger - nemlig sagsøgers egne - i perioden fra 1988 til 1993 er indskudt 1 mio. kr. i virksomheden. Hverken Skatteankenævnet eller Landsskatteretten har ved udøvelsen af skønnet lagt til grund, at der på tidspunktet for investeringen i kontraktsfinansieringspulje A, kun var en formue i trusten på 1 mio. kr. Det udøvede skøn udelukker i sagens natur heller ikke, at der kan være indskudt mere end 1 mio. kr. i trusten. En sandsynliggørelse heraf indebærer kun, at det med større sikkerhed kan konstateres, at det udøvede skøn i hvert fald ikke har medført et for højt resultat. Det beror udelukkende på sagsøgers egne forhold, at skattemyndighederne ikke - i strid med sagsøgers forpligtelser - har modtaget præcise og korrekte oplysninger om, hvilket beløb sagsøger har indbetalt til trusten. Det er også kun sagsøger, der har haft mulighed for at sikre dokumentation for indbetalingerne og for den efterfølgende investering og forrentning af formuen.

Sagsøgte har bestridt, at skatteansættelserne for indkomstårene 1997 og 1998 er ugyldige. Sagsøgeren har groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk.1, nr. 5.

Sagsøger har ikke haft noget grundlag for at mene, at de midler, der var indskudt i H1, på nogen måde var udskilt fra hans egen formuesfære. Han havde derfor pligt til i sin selvangivelse at oplyse skattemyndighederne om disse midler. Det gælder uafhængigt af, om formuen har givet skattepligtigt afkast. Hertil kommer, at skattemyndighederne efter tilfældigt at være blevet opmærksom på, at H1 v/A havde indbetalt en større sum i en såkaldt finansieringskontraktspulje, anmodede sagsøger om at fremkomme med yderligere oplysninger og dokumentation om denne trust, dens økonomi samt sagsøgers relation hertil, jf. skattemyndighedernes skrivelse af 11. november 1999, der ikke er til at misforstå. Sagsøgers svarskrivelse på én linie, hvoraf fremgår, at

"undertegnede har ikke modtaget nogen form for indtægter fra nævnte selskab"

er naturligvis ikke en reel besvarelse af skattemyndighedernes konkrete og udtrykkelige anmodning om at fremsende oplysninger om trusten og sagsøgers relation til den. Disse oplysninger fremkom derimod først ved sagsøgers advokats skrivelse af 6. juni 2003 til ...2 Kommune, hvormed fremsendtes kopi af båndlæggelsesaftalen samt aftalen om indsættelse af sagsøger som protector i trusten. Det var disse oplysninger og dokumenter, sagsøger på skattemyndighedernes udtrykkelige forespørgsel burde have fremlagt for skattemyndighederne. Det er således i strid med sagens faktiske omstændigheder, når sagsøger gør gældende, at han helt tilbage fra sagens opstart i 1999/2000 fremlagde alle de oplysninger, han var i besiddelse af.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten kan tiltræde Landsskatterettens afgørelse om, at A groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufyldestgørende grundlag, og at den ordinære ansættelsesfrist i dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, derfor har været suspenderet, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5. Retten har herved lagt vægt på følgende:

Det fremgår af sagens oplysninger, at skattemyndighederne ved et tilfælde kom i besiddelse af oplysninger om eksistensen af H1 og om at A havde en eller anden tilknytning til trusten. På et møde med A den 6. maj 1999 anmodede man ham om en nærmere redegørelse herfor. Ved brev af 11. november 1999 rykkede man A og anført, at man ikke så at have modtaget hans

"redegørelse, herunder aflønning/overskud af virksomhed."

Endvidere anførte man om baggrunden for anmodningen, at det forelå oplyst,

"...

at De eller H1 den 12. februar 1996 og den 22. februar 1996 har udlånt 2 x 400.000 kr. Det har ikke været muligt at identificere denne fond eller virksomhed, hvorfor man antager, at pengene udlånes af Dem.

..."

A besvarede brevet fra skattemyndighederne den 26. november 1999 med, at

"undertegnede har ikke modtaget nogen form for indtægter fra nævnte selskab".

Herefter fremkom skattemyndighedernes agterskrivelse af 22. december 1999, hvorefter man agtede at forhøje As ansættelse for 1996 med et skønnet overskud af virksomhed på 800.000 kr. I skrivelsen er videre anført:

"...

Som det fremgår af Deres besvarelse har De ikke ønsket at besvare Skatteforvaltningens skrivelse, således at De fremkommer med Deres bemærkninger om den angivne virksomhed - og herunder Deres kendskab til denne virksomheds aktivitet. De har ej heller ønsket at oplyse nærmere om ejerforhold, eksistens, branche, aktivitet og overskudsdeling. (...)

..."

A kan således ikke have været i tvivl om, hvilke oplysninger skattemyndighederne ønskede, ligesom han heller ikke kan have været i tvivl om, at hans svar af 26. november 1999 og af 31. januar 2000 var ufyldestgørende. Retten finder som Landsskatteretten, at A har vægret sig ved at give skattemyndighederne de oplysninger om trusten og hans tilknytning hertil, som han i flere omgange var opfordret til. A har herved udvist grov uagtsomhed.

Først ved brevet af 6. juni 2003 fra As advokat modtog skattemyndighederne oplysninger, der til en vis grad belyste trustens forhold og As tilknytning til og rolle i forhold til trusten. Fristen på 6 måneder i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2 må således regnes herfra. Skattemyndighederne har herefter ikke på grund af forældelse været afskåret fra at foretage de skønsmæssige forhøjelser af As skattepligtige indkomst for årene 1997 og 1998, der skete ved agterskrivelser af 5. september 2003.

A bærer risikoen for, at han ikke har kunnet fremlægge nogen nærmere dokumentation for størrelsen af trustens midler, hvordan de har været investeret eller det afkast, midlerne må antages at have givet, m.v. Der er tværtimod - som fremhævet af Skatteministeriet - under såvel den administrative behandling som under sagens behandling i retten fremkommet flere skiftende oplysninger. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1996, 1997 og 1998.

Som følge af det anførte tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge med den tilføjelse, at forhøjelserne for de tre indkomstår 1996, 1997 og 1998 som anerkendt af Skatteministeriet skal ske i As kapitalindkomst.

Efter resultatet skal A betale sagsomkostninger til Skatteministenet med 30.000 kr. (inkl. moms) som et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes, idet Skatteministeriet dog anerkender. at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøger As indkomst med 100.000 kr. i hvert af indkomstårene 1996 og 1997 og med 105.000 kr. i indkomståret 1998 skal ske som en forhøjelse af sagsøgers kapitalindkomst.

Sagsøger A betaler inden 14 dage 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter