Dato for udgivelse
01 Jun 2011 14:26
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Apr 2011 13:00
SKM-nummer
SKM2011.387.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-005987
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, personalegoder, arbejdsredskab, bagatelgrænsen, rabatreglen
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at et internet tv-abonnement stillet til rådighed for spørgers medarbejdere, skal anses som et arbejdsredskab, der ikke er omfattet af personalegodereglerne i ligningslovens § 16. Skatterådet fandt imidlertid, at internet tv-abonnementet ud fra en konkret vurdering kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. 3. pkt. For medarbejdere ansat hos spørger udgør den skattepligtige værdi af tv internetabonnementet spørgers kostpris, da spørger er udbyder af abonnementet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Af hensyn til overholdelse af tavshedspligten er det bindende svar offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Hjemmel
Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven). Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29/11 2010 (ligningsloven).
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 3.
Henvisning
Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.1
Henvisning
Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.3.

Spørgsmål                                                                                                                                                        

  1. Vil det udløse beskatning, i form af et tillæg i den personlige indkomst eller andet, hos medarbejdere, såfremt spørger stiller et internet tv abonnement gratis til rådighed?
  2. I fald spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det da bekræftes, at det pågældende internet tv abonnement, efter en konkret vurdering, omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16 stk. 3, 3. pkt.?
  3. I fald spørgsmål 2 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at det pågældende internet tv abonnement omfattes af multimedieskatten i ligningslovens § 16, stk. 12?
  4. I tillæg til besvarelsen af spørgsmål 2 ønskes desuden bekræftet at værdien skal medtages efter princippet om kostpris, således at spørgers avance ikke medtages i værdiansættelsen af godet under bagatelgrænsen?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Bortfalder.
  4. Ja. Se dog begrundelsen

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger udsender konkrete tv-udsendelser via internettet (internet tv). Spørger ønsker at tilbyde sine medarbejdere et gratis abonnement, der giver adgang til internet tv.

Samtlige udsendelser, der kan ses på det pågældende internet tv, er tilgængelige på spørgers server/edb-systemer. Det er således (teknisk) muligt for samtlige spørgers medarbejdere at "logge på" denne server.

Adgangen til den beskrevne server, indebærer dog visse IT sikkerhedsmæssige udfordringer, ligesom brugervenligheden ikke er stor. Endelig er der en risiko for at filer slettes af medarbejdere som uden den fornødne tekniske indsigt har adgang til serveren.

Desuagtet vurderer spørger, at denne adgang til at se egne produkter, er nødvendig for medarbejderne, uanset den enkeltes stilling.

Beskrivelse af organisation og medarbejderkategorier

Alle medarbejdere er ansat hos spørger, på nær 7 medarbejdere, der er ansatte spørgers datterselskab. Spørger / moderselskabet er udbyder af internet tv.

Beskrivelse af internet tv

Spørger tilbyder internet tv, hvor det for alle er muligt at se konkrete tv-udsendelser fra nærmere angivne tv-kanaler, enten uden abonnement (begrænset adgang) eller med betalt abonnement. Det internet tv som spørgers medarbejdere tildeles, giver adgang til konkrete eksternt producerede tv-udsendelser. Internet tv-abonnementet giver dog f.eks. ikke adgang til at se spillefilm og sportsudsendelser.

Spørger ønsker, henset til de ovenfor beskreven IT sikkerhedsmæssige overvejelser såvel som hensynet til brugervenligheden, i stedet for at give medarbejderne adgang til serveren, at tildele sine medarbejdere et internet tv-abonnement. Det bemærkes, at spørger forudsætter, at medarbejderne selv betaler medielicens.

Påtænkte dispositioner

Spørger ønsker at give samtlige medarbejdere adgang til internet tv, således at medarbejderen undgår at anvende spørgers server.

Som beskrevet ovenfor under Baggrundsoplysninger, er det spørgers vurdering, at medarbejderne derfor skal bruge denne adgang som et arbejdsredskab, når de skal bruge oplysninger fra et tv-program eller lignende i deres daglige arbejde.

Det er for spørger, som det er beskrevet ovenfor, en IT-sikkerhedsmæssig fordel, at adgangen gives via en allerede brugerdefineret internetbaseret platform, frem for adgangen til spørgers server. Spørgers alternativ til internet tv vil enten være den beskrevne adgang til serveren, eller en helt tredje platform, hvilket vil kræve uforholdsmæssigt store investeringer, og ikke indeholde andet materiale end det, der allerede er tilgængeligt på internet tv.

Spørgers arbejdsplads er fleksibel, og samtlige medarbejdere er udstyret med en PC, og har således mulighed for at arbejde "hjemmefra", eksempelvis på tidspunkter "udenfor arbejdstid". Det er blandt andet derfor ikke en forudsætning, at medarbejderne kun anvender internet tv, når de er på arbejde hos spørger. Samtlige medarbejdere, udstyret med en bærbar pc, kan via en VPN-adgang koble sig på serveren og se tv-udsendelser "uden om internet tv". Dette kan i princippet ske "døgnet rundt".

Internet tv er af spørger stillet til rådighed som et personligt abonnement. Det er dog ikke muligt for spørger at håndtere, hvem der kan se internet tv via den udleverede medarbejder-pc eller i øvrigt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker oplyst, om det vil udløse beskatning hos medarbejdere, såfremt spørger stiller et internet tv abonnement gratis til rådighed, på hvilket medarbejderne kan se nærmere afgrænsede tv-programmer.

Henvisning til lovregler mv.

Statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16

Udgangspunktet i Statsskattelovens § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Dette specificeres nærmere i ligningslovens § 16, som fastslår, at goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Formuegoder af pengeværdi er ikke kun omsættelige aktiver som fx fast ejendom, løsøre, værdipapirer og lignende, men enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelser. Helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er lån af andres aktiver, fx bolig, løsøre, pengelån (kredit) og lignende.

Den skattepligtige værdi af de omhandlede goder skal som udgangspunkt fastsættes til markedsværdien. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 5.500 kr. årligt jf. ligningslovens § 16, stk. 3 (i 2011).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Henvisning til praksis mv.

Henvisning til juridiske vejledninger

Af Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.1 fremgår bl.a., at arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, ikke er personalegoder. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er til rådighed for privat brug og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode. Det er kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter. Vedrørende arbejdsredskaber, der også er til rådighed for privat benyttelse, henvises der til afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen.

Af afsnit C.A.5.3.1 fremgår det, at arbejdsgiverens betaling af den ansattes medie- og radio er skattepligtig, idet udgiften hertil - uanset den ansattes erhverv - anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige.

Begrundelse

Personalegoder er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, anses ikke som personalegoder. Hvis arbejdsredskabet mv. også er til rådighed for privat brug og dermed kan give medarbejderen en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, anses arbejdsredskabet for et personalegode.

Når spørger betaler et internet tv-abonnementet for sine medarbejdere, kan medarbejderne benytte dette til at se nærmere afgrænsede udsendelser, der tidligere har været udsendt på landsdækkende tv og visse betalingskanaler. Internet tv kan således anvendes via PC og TV med internetopkobling på medarbejdernes private bopæl af såvel spørgers medarbejdere som af andre medlemmer af medarbejdernes private husstand. Abonnementet kan dog kun benyttes via én internetopkobling ad gangen.

Efter Skatteministeriets opfattelse anvendes internet tv delvist erhvervsmæssigt, men abonnementet er også til rådighed for privat brug, og medarbejderne opnår en økonomisk fordel, når spørger betaler abonnementet. Internet tv udgør således et personalegode omfattet af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1.

Der er ved indstillingen til svaret på dette spørgsmål ikke taget stilling til, om internet tv-abonnementet eventuelt kan stilles skattefrit til rådighed som følge af, at godet kan henføres under bagatelgrænsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Se svaret på spørgsmål 2.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Under forudsætning af, at spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønsker spørger oplyst, om det pågældende internet tv abonnement, efter en konkret vurdering, omfattes af bagatelgrænsen i Ligningslovens § 16 stk. 3, 3. pkt.

Henvisning til lovregler mv.

Se henvisninger under spørgsmål 1.

Henvisning til lovforarbejder

Bagatelgrænsen blev indført ved lov nr. 437 af 10/6 1997 (L180 1996/97-1), § 1, nr. 2. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgik bl.a. følgende:

"Det foreslås, at der indsættes et beløbsmæssigt væsentlighedskriterium i loven, således at der som hovedregel kun skal foretages beskatning af goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, når godernes værdi fra en eller flere arbejdsgivere årligt tilsammen overstiger et bestemt grundbeløb, der foreslås fastsat til 3.000 kr.

Grundbeløbet omfatter ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. [...]

Personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes. [...]

Man kan forestille sig, at værdien af bl.a. følgende goder kan falde ind under bagatelgrænsen: [...]

Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter. [...]

Af lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, nr. 2 fremgår bl.a. følgende:

"[...] Goderne falder kun ind under grundbeløbet, når det hovedsagelig er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. [...] Goderne er ikke begrænset til fysiske genstande, men kan også omfatte tjenesteydelser eller andet, der medfører en besparelse for den ansatte.

Henvisning til praksis

SKM2009.507.SR

Skatterådet besvarede et spørgsmål om, hvorvidt to direktører skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, hvis deres arbejdsgivere betaler udgifter til overfaldsalarm installeret på direktørernes privatadresser. Direktørerne er ansatte i selskaber, der driver engroshandel med dyre ure og smykker. Politiet havde henvendt sig til selskaberne med advarsel om, at direktørerne var potentielle gidselofre. Skatterådet fandt, at der var den nødvendige sammenhæng mellem direktørernes arbejde og installeringen af overfaldsalarm i deres hjem. Personalegodet kunne derfor anses for at være stillet til rådighed for de ansatte og dermed falde ind under bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk.3. Hvis alarmen kostede mere end 5.500 kr., ville alarmen ikke være omfattet af bagatelgrænsen.

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et årligt grundbeløb, der i 2011 udgør 5.500 kr. (bagatelgrænsen). Bagatelgrænsen omfatter ikke de goder, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1 - 4.

I ovennævnte lovforarbejder er der nævnt eksempler på goder, der kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Hvorvidt et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering.

Af ovennævnte bindende svar fra Skatterådet (SKM2009.507.SR) fremgår det, at der skal være en helt særlig konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at et gode kan omfattes af bagatelgrænsen, når godet samtidigt kan anvendes privat på medarbejderens egen bopæl..

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.3.1, at arbejdsgivers betaling af abonnementsudgifter til betalingskanaler er skattepligtigt for medarbejderen. Heraf følger, at arbejdsgivers betaling af udgifter med henblik på, at en medarbejder på sin private bopæl har adgang til at se TV udsendelser, vil udgøre betaling af udgifter af overvejende privat karakter for medarbejderen.

Som anført ovenfor indebærer internet tv-abonnementet, at spørgers medarbejdere og medlemmer af disses husstand, via internettet får adgang til at se de nærmere afgrænsede TV udsendelser på medarbejdernes private bopæl.

Ud fra spørgers oplysninger finder Skatteministeriet, at de pågældende medarbejdere anvender internet tv-abonnementet i arbejdsmæssig sammenhæng. Det afgørende er herefter, om internet tv-abonnementet i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

Ved den vurdering har Skatteministeriet lagt afgørende vægt på følgende forhold:

  • Internet tv-abonnementet giver udelukkende adgang til at se nærmere egne afgrænsede tv-udsendelser eller produktioner, og abonnementet skal anvendes som en form for dokumentarkiv, hvor medarbejderen såvel på arbejdspladsen som på bopælen skal anvende dette i arbejdsmæssig sammenhæng.
  • Medarbejderne hos spørger har adgang til de samme udsendelser via spørgers server. Det er primært af IT-sikkerhedsmæssige årsager, at spørger ønsker, at medarbejderne anvender internet tv-abonnementet til at fremfinde tidligere konkrete TV udsendelser. Derudover er internet tv-abonnementet mere brugervenligt.
  • Spørger stiller krav om, at de nævnte medarbejderkategorier som et led i deres ansættelse skal modtage internet tv-abonnementet.
  • Den private værdi af internet tv-abonnementet begrænses dels af, at billedkvaliteten er forringet i forhold til traditionelle TV udsendelser, og abonnementet kan kun anvendes via én internetopkobling ad gangen.
  • Internet tv-abonnementet anses ikke for at kunne erstatte medarbejdernes eventuelle abonnementer på øvrige betalingskanaler.

På grundlag af disse særlige konkrete omstændigheder finder Skatteministeriet, at internet tv-abonnementet anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for de nævnte medarbejderes arbejde hos spørger. Internet tv-abonnementet anses herefter for at være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "ja".

Spørgsmål 3

Spørger ønsker bekræftet, at det pågældende internet tv-abonnement omfattes af multimedieskatten i ligningslovens § 16, stk. 12, hvis spørgsmål 2 besvares med et "nej".

Spørgsmålet bortfalder som følge af indstillingen til svaret på spørgsmål 2.

Spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at værdien skal medtages efter princippet om kostpris, således at spørgers avance ikke medtages i værdiansættelsen af godet under bagatelgrænsen.

Henvisning til lovregler mv.

Se henvisninger under begrundelsen for svaret på spørgsmål 1.

Henvisning til praksis mv.

SKM2007.567.SR

I dette bindende svar fandt Skatterådet bl.a., at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, kun kan finde anvendelse for ansatte i det pågældende datterselskab, men ikke for ansatte i andre selskaber i koncernen.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...] Andre ansatte i koncernen er hverken omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. punktum, eller af bestemmelsen i § 16, stk. 3, 3. punktum, idet deres arbejdsgiver ikke udbyder de pågældende motionsfaciliteter, og de ansatte heller ikke anvender dem i deres arbejde."

Den Juridiske Vejledning 2011-1

Af afsnit C.A.5.1.3 fremgår, at de goder, der er omfattet af bagatelgrænsen, værdiansættes til markedsprisen. En eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren trækkes fra værdien, inden det vurderes, om grundbeløbet er oversteget.

Rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. 2. pkt. er beskrevet i afsnit C.A.5.1.5, hvoraf det fremgår, at den ansatte kun skal beskattes, hvis denne køber varer mv. som arbejdsgiver udbyder, til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen. Dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance.

Begrundelse

Personalegoder værdiansættes som udgangspunkt til markedsværdien.

Når arbejdsgiveren / spørger udbyder internet tv-abonnementet, skal værdien af dette personalegode fastsættes til arbejdsgivers kostpris, hvis medarbejderen ikke skal beskattes, jf. "rabatreglen" i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Det betyder, at den skattepligtige værdi for medarbejdere ansat hos spørger udgør dennes kostpris til internet tv-abonnementet, når det skal vurderes, om bagatelgrænsen er overskredet. For medarbejdere ansat hos spørgers datterselskab, sker værdiansættelsen til brug for vurdering af, om bagatelgrænsen er overskredet til internet tv-abonnementets markedsværdi, da "rabatreglen" kun anvendes, når medarbejderen er ansat i det arbejdsgiverselskab, der udbyder ydelsen, her internet tv-abonnementet. Se SKM2007.567.SR.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja, se dog begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter