Dato for udgivelse
13 Jul 2011 10:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Jun 2011 12:53
SKM-nummer
SKM2011.480.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-369/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Øl, vin, spiritus og mineralvand + Handel med udlandet og betalingspligtige personer
Emneord
Indførsel, øl, privat, brug, økonomisk, virksomhed
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om afgiftspligt i henhold til øl- og vinafgiftsloven og i henhold til momsloven i forbindelse med indførsel af øl til Danmark. Sagen vedrørte tillige spørgsmålet om pligt til at lade de indførte emballager være tilmeldt pant- og retursystem ved Dansk Retursystem.

Som led i en rutinemæssig kontrol ved den dansk/tyske grænse konstaterede SKAT, at sagsøgeren indførte 2.592 dåseøl til Danmark, svarende til 855,35 liter øl. Særligt henset til den indførte mængde fandt SKAT, at indførslen var af erhvervsmæssig karakter, og SKAT pålagde derfor sagsøgeren at betale øl- afgift og moms af de indførte øl. Da sagsøgeren endvidere ikke forud for indførslen havde tilmeldt emballagerne til Dansk retursystem, jf. pantbekendtgørelsens § 10, blev de omhandlede øl beslaglagt med henblik på lovliggørelse.

Heroverfor gjorde sagsøgeren gældende, at de omhandlede øl var indført til brug for to fester, og at de omhandlede øl, idet de derfor var indført til eget brug, ikke var omfattet af afgiftspligten i henhold til øl- og vinafgiftsloven og i henhold til momsloven. Af samme årsag gjorde sagsøgeren gældende, at de indførte øl ikke var omfattet af pantbekendtgørelsen.

For så vidt angår spørgsmålet om ølafgift udtalte retten, at bevisbyrden for, at de omhandlede øl blev indført til eget brug, påhvilede sagsøgeren. Henset til den mængde øl, der var indført, og til at vidnerne ikke havde afgivet samstemmende forklaringer, samt at sagsøgeren ikke i øvrigt kunne dokumentere at have afholdt to private fester, fandt retten, at sagsøgeren ikke have løftet sin bevisbyrde.

For så vidt angår spørgsmål om moms udtalte retten, at momspligtig virksomhed ligeledes omfatter forberedende handlinger, og at sagsøgeren derfor, samt henset til den indførte mængde øl, drev økonomisk virksomhed i momslovens § 3's forstand.

Endelig fandt retten, at SKAT med rette havde beslaglagt de omhandlede øl, idet de ikke var tilmeldt til pant- og returordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111a.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Momsloven § 3, stk. 1
Momsloven § 11, stk. 1, nr. 1
Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3 (dagældende)
Cirkulationsdirektivet artikel 9, pkt. 2, litra b

 

Henvisning

Momsvejledningen 2011-1 C.1.4

 

Henvisning

Momsvejledningen 2011-1 D.9

 

Henvisning

Punktafgiftsvejledningen 2011-1 A.5.3.1

Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 D.A.3.1.4.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 D.A.4.8.1

Parter

A
(Adv.fm. Jens Røjmer Søndergaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Lotte Lindeloff)

Afsagt af byretsdommer

Nadine Mogensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 17. februar 2010, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren med rette er opkrævet ølafgift og moms i forbindelse med, at sagsøgeren i juli 2008 indførte 2592 øl til Danmark fra Tyskland. Sagen vedrører tillige spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig efter mijøbeskyttelsesloven.

Sagsøgeren, A, har påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgeren ikke er forpligtet til at betale punktafgift, subsidiært at sagsøgeren kun skal betale punktafgift af 23 liter øl, og mere subsidiært at sagsøgeren kun skal betale punktafgift af 745 liter øl.

A har endvidere påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgeren ikke er forpligtet til at betale moms, subsidiært at sagsøgeren kun skal betale moms af 23 liter øl, og mere subsidiært at sagsøgeren kun skal betale moms af 745 liter øl.

A har tillige påstået, at Skatteministeriet skal tilbagebetale det af sagsøgeren betalte depositum stort kr. 3.583 eller et mindre beløb efter rettens skøn med renter fra sagens anlæg til betaling sker.

A har endeligt påstået, at Skatteministeriet til sagsøgeren skal betale 4.319,64 kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn med renter fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Parterne er enige om, at A ikke er registreret oplagshaver i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 5 og § 6.

SKAT beslaglagde den 2. juli 2008 2.592 Slots Classic øl à 0,33 liter med henblik på lovliggørelse. A gav i den anledning skriffligt afkald på at få beslaglæggelsen prøvet ved domstolene.

SKAT traf skriftlig afgørelse herom den 3. juli 2008. SKAT udarbejdede den 30. oktober 2008 en opgørelse over ølafgift og erhvervelsesmoms, i alt 3.583 kr.

SKAT fastholdt sin afgørelse og opkrævning af 3.583 kr. ved brev af 26. januar 2009. Beløbet er betalt.

De beslaglagte varer er destrueret.

A har udarbejdet en gæsteliste (bilag 8).

Forklaringer

A har forklaret, at han har boet i Grønland i 11 år. Han arbejder som værkfører og har en god løn. Han rejser til Danmark en gang om året i 5 uger. Han rejser ikke til Danmark på samme tidspunkt hvert år. Hans samlever var ikke med i år, men hun plejer ellers at rejse med ham til Danmark. Han holder hvert år 2 fester for bekendte og venner først ved sin ankomst og efterfølgende før hjemrejsen til Grønland. Han plejer at hente en palle øl i Tyskland til brug herfor. Det gjorde han i 2008.

Når han holder fest, sørger han for drikkevarer. Han køber øl og sodavand i Tyskland. Han sørger også for vin, men han køber ikke vin i Tyskland. Han plejer at få vin i gave og serverer den til fest. Hver gæst medbringer mad til sig selv. Maden bliver lagt frem på et fælles bord. Han sørger for paptallerkner, bestik og glas. Fester starter ved middagstid og varer ved indtil midnat.

Hver gæst drikker ca. 12 øl under en fest. Da øl blev beslaglagt, hentede han en ny palle. Han har en stor familie og en stor vennekreds i Danmark. Han plejer at invitere folk til fest pr. mail. Hans bror sender også invitationer pr. mail og ringer til folk. Han plejer at holde de årlige fester ¡ sit sommerhus. Hvis vejret er dårligt, stiller han et telt op. De griller hvert år. Han låner havemøbler af bekendte, venner og sin bror. Hans nærmeste kommer på besøg dagligt, mens han er i Danmark.

Han holdt fest i sommerhuset i år. Da vejret var godt i påsken i år, var der ikke øl nok. Når der er øl tilovers, giver han øl væk til sin søn eller sin bror. Han tager ikke øl med til Grønland. Han sælger ikke øl.

BA har forklaret, at A er hans bror. Han bor i ... og er afdelingsleder i et firma. A har boet i Grønland i 10-11 år og kommer til Danmark på besøg en gang om året. Det er A, der plejer at invitere folk til fest pr. mail. Hans bror holder en hjemkomstfest i løbet af den første uge efter sin ankomst og en fest, før han rejser hjem til Grønland. De holder grillfest i As sommerhus. Hans bror sørger for drikkevarer. Det er en uformel fest, der foregår i haven. Han har ikke stole med til fest. Folk plejer at drikke slotsøl og sodavand.

De holdt fest i år. De skal holde afskedsfest den 6. maj 2011. A har hentet øl i år. Han kommer på besøg hos sin bror hver dag. Hans bror får gæster hele tiden. Gæster bliver tilbudt øl.

Han har fuldmagt til at varetage As interesser i Danmark, idet A ejer 2 faste ejendomme.

DK har forklaret, at han har kendt A siden 1981. A holder 2 fester om året. Han har ikke øl med til fest. Fester holdes som en slags åbent hus. A plejer at ringe til ham, da han ingen mailadresse har. Han kan sagtens drikke 15 øl til en fest.

Han besøger også A før og efter de afholdte fester. Han drikker øl under sine besøg hos A. A sælger ikke øl. Der kommer 12-15 gæster forbi i løbet af en weekend.

A plejer at holde fest i haven ved sit sommerhus. Der er stillet telt op, når det regner. Folk går rundt og snakker, men der er også siddepladser. Man kan drikke både øl og sodavand. Han ved ikke, om der er vin.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden gjort gældende:

at   øl- og vinafgiftsloven implementerer cirkulationsdirektivet, RDIR 92/12, i dansk ret, og at formålet med direktivet er at sikre varernes frie bevægelighed indenfor det indre marked, jf. direktivets præainbel, og at dette centrale princip kun indskrænkes for varer, der er beregnet til erhvervsmæssig brug.
 
at    øl importeret til privat brug er fritaget fra afgift, idet øllet er omfättet af det centrale princip om varernes frie bevægelighed.
 
at

det fremgår af cirkulationsdirektivet, at medlemslandene, herunder Danmark, skal foretage et konkret skøn over, hvornår de omhandlede varer er beregnet til erhvervsmæssig brug, og medlemsstaterne skal blandt andet tage hensyn til følgende, jf. artikel 9, stk. 2:

 
- den forretningsmæssige status hos den person der er i besiddelse af varerne, og årsagen til dette
- stedet, hvor varerne befinder sig, eller i givet fald den anvendte transport form
- ethvert dokument vedrørende varerne

- varemes art

- varemes mængde

 
Hvad angår anvendelsen af første afnit, femte led (varernes mængde red.), kan medlemsstaterne, men kun for at bevise ovennævnte forhold, opstille vejledende mængder. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end 110 liter øl.
   
at

i muligheden i henhold til cirkulationsdirektivet for at indsætte en grænse på minimum 110 liter ikke skal forstås sådan, at import af øl i mængder større end 110 liter som udgangspunkt kan betragtes som importeret til et erhvervsmæssigt formål, i stedet skal grænsen forstås sådan, at ved import af øl i mængder under 110 liter, skal der ikke foretages et skøn, idet man uden videre kan lægge til grund, at der er tale om import til privat brug. Derimod skal der uden undtagelse foretages et skøn over, hvorvidt der er tale om privat- eller erhvervsmæssig brug ved import i mængder over 110 liter,

 
idet   det følger af ordlyden af cirkulationsdirektivet artikel 9, stk. 2, linje 12, jf.: "...men kun for at bevise ovennævnte forhold..." (hvor "ovennævnte forhold refererer til mængden).
 
at sagsøgte ikke har foretaget et skøn men blot henvist til, at der er importeret mere end 110 liter øl, hvilket er i strid med cirkulationsdirektivet og øl- og vinafgiftsloven.
 
at

et skøn efter både cirkulationsdirektivet artikel 9, stk. 2 og punktafgiftsvejledningen 2008-2, punkt A.9.2, nødvendigvis må føre til, at øllet er til eget brug,

 
idet ingen af de rejsendes forretningsmæssige status på nogen måde har forbindelse med indførelsen af de pågældende varer,
 
idet  køb af varerne alene har været til brug for sagsøgers ophold i Danmark herunder afholdelse af to arrangementer, hvor sagsøger, der arbejder i Grønland, altid under sit årlige besøg i Danmark inviterervenner og bekendte til fest med øl ad libitum. I 2009 var sagsøgers besøg i Danmark af 5 ugers varighed, og ud over de almindelige gæstevisits havde han som vanligt inviteret gæster til to større fester. Baseret på sagsøgers erfaringer fra tidligere år med, hvor meget øl der plejer at blive drukket i løbet af hans besøg, blev det omhandlede antal øl indført
 
idet den anvendte transportform med privatbil og tilkoblet trailer er en sædvanlig anvendt transportform,
 
idet øllene er købt hos en almindelig tysk købmand og således ikke er solgt en gros,
 
idet sagsøger kun har indført én variant, hvilket taler imod at de skulle være indført med henblik på videresalg, idet der ikke er tale om indførelse af et varesortiment, og
 
idet varemes mængde ikke er uforklarlig stor, hvilket fremgår af nedenstående eksempel, der er beregnet med udgangspunkt i SKATs afgørelse af 26.januar 2009,jf. bilag 7:

12 øl pr. gæst pr. fest

1.560

Sagsøger drikker 21 genstande om ugen

105

Sagsøgers vært, BA, drikker 21 genstande om ugen

105

Sagsøgers vært, CA, drikker 14 genstande om ugen

70

Sagsøgers øvrige gæster drikker tilsammen 4x4 øl pr. dag

  560

i alt

2.400

Antal indkøbte dåseøl

2.592

Antal dåseøl til rest

192

Ovenstående eksempel overholder sundhedsstyrelsens anbefalede ugentlige grænseværdier for mænd og kvinder. Det er ikke usandsynligt, at grænseværdien overskrides i den 5 ugers periode, besøget varer.

De tilbageværende øl kan herefter efterlades hos værtsparret som en erkendtlighed.

Ad 1.2) Til støtte for den subsidiære påstand i påstand i gøres det gældende,

at  det i henhold til bilag 7 (se side 7/7) er SKATs antagelse, at der privat forbruges 1560 øldåser under de 2 fester. Derudover drikker sagsøger og dennes værter i den 5 ugers besøgsperiode hvad der svarer til sundhedsstyrelsens anbefalede ugentlige grænseværdi eller i alt 280 øl. Hermed er der redegjort for 1.840 øl til privat brug. Der er importeret 2.592 øldåser, hvorfra regnes 1.840 øldåser til privat brug svarende til 752 øldåser eller 23 liter øl, som ikke er til privat brug.

Ad 1.3) Til støtte for den mere subsidiære påstand i påstand i gøres det gældende,

at  sagsøger ikke skal betale afgift af 110 liter øl svarende til minimumsmængden, jf. cirkulationsdirektivet artikel 9, stk. 2, jf. toldvejledningen D.3.3 og punktvejledningen 2008-2, punkt A.9.2,
 
idet     det fremgår af punktvejledningen 2008-2, punkt A.9.2, at punktafgiftspligtige varer kan indføres afgiftsfrit til privat brug, og der henvises i punktvejledningen 2008-2, under afsnit "Afgørelser", til SKM2002.247.LSR hvoraf fremgår, at de første 110 liter øl anses for bestemt til eget brug trods den samlede indførelse i denne sag var på i alt 8.520 dåser øl, og
idet

det er ikke korrekt, når sagsøgte anfører, at det fremgår af EU-domstolens dom af 23. november 2006 i sag C-5/05, dom af 2. april 1998 i sag C-296/95, at der ikke kan indføres varer under samme transport, hvoraf en del henføres til privat brug og en del henføres til erhvervsmæssige formål, da EU-domstolens afgørelser vedrører import af varer via en mellemhandler, samt import af varer til tredjemand. Dommene er således uden præjudikatværdi for nærværende sag.

Ad 2.1) Til støtte for den principale påstand i påstand 2 gøres samme anbringender gældende som for den principale påstand i påstand 1. Yderligere gøres det gældende,

at    

at sagsøger ikke driver selvstændig virksomhed efter momslovens § 3, og at betingelserne for at anse sagsøger som momspligtig jf. momsvejledningen punkt C.1.4.1 ikke er opfyldt,

     
  idet    der ikke er tale om virksomhed af en vis størrelse,
     
  idet der ikke er tale om en tilstrækkelig intensiv/seriøst drift, allerede fordi sagsøger bor i Grønland,
     
  idet driftsformen er usædvanlig for virksomheder af den pågældende art,
     
  idet der ikke kan tænkes at være andre erhvervsmæssige formål,
     
  idet sagsøger ikke er afkåret fra at anvende øllene til eget brug,
     
  idet sagsøger ikke har forudsætninger for at drive en sådan virksomhed,
     
  idet salg af øl ikke har nogen naturlig sammenhæng med sagsøgers øvrige indtægtsgivende erhverv allerede fordi sagsøger er bosiddende på Grønland,
     
  idet sagsøgers aktivitet ikke lever op til standarden for det pågældende erhverv,
     
  idet der ikke er tale om en virksomhed, der i givet fald ville kunne sælges til tredjemand, og
     
at  det fremgår af SKM2002.247.LSR, hvortil der henvises fra punktafgiftsvejledningen 2008-2, A.9.2, at den i denne sag stedfundne import af 8.520 dåser øl ikke skulle anses som momspligtig virksomhed.

Ad 2.2) Til støtte for den subsidiære påstand i påstand 2 gøres samme anbringender gældende som for den subsidiære påstand i påstand 1 samt for den principale påstand i påstand 2.

Ad 2.3) Til støtte for den mere subsidiære påstand i påstand 2 gøres samme anbringender gældende som for den mere subsidiære påstand i påstand 1 samt for den principale påstand i påstand 2.

Til støtte for påstand 3 gøres samme anbringender gældende som for påstand 1. Yderligere gøres det gældende,

at  sagsøgte har betalt et depositum stort kr. 3.583,00, jf. bilag 7.


Til støtte for påstand 4 gøres samme anbringender gældende som for påstand 1. Yderligere gøres det gældende,

at sagsøgers øl uberettiget er blevet beslaglagt, jf. bilag 7, og destrueret, hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig, og
   
at  de beslaglagte øl havde en værdi af kr. 4.319,64,jf. bilag 7

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden anført følgende:

"Skatteministerjet gør overordnet gældende, at SKAT med rette har afkrævet sagsøgeren at betale afgift af de 855 liter øl, som sagsøgeren den 2. juli 2008 indførte til Danmark fra Tyskland, og at SKAT med rette beslaglagde og destruerede de pågældende øl, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111 a.

Ministeriet skal derfor frifindes.

Afgiftspligt i henhold til øl- og vinafgiftsloven

Sagsøgeren var ved indførslen ikke registreret som afgiftsfritaget oplagshaver efter øl- og vinafgiftslovens § 5, stk. 2, jf. stk. 6 eller som afgiftsfritaget varemodtager i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 6, stk. 2, jf. stk. 4.

Sagsøgeren havde endvidere ikke oplyst told- og skattemyndighederne om indførslen af de 855 liter øl eller stillet sikkerhed for den hertil knyttede afgift, hvilket uregistrerede privatpersoner har pligt til ved erhvervelse af punktafgiftspligtige varer i medfør af øl og vinafgiftslovens § 6, stk. 1.

Sagsøgeren havde hermed ikke en tilladelse til at indføre varer fra Tyskland i Danmark uden at svare afgift.

Det bestrides, at de af sagsøgeren indførte 855 liter øl er indkøbt og indført i landet til eget brug. Indførelsen er derfor ikke omfattet af afgiftsfritagelsesreglen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3, jf. cirkulationsdirektivets artikel 8.

Den indførte mængde på 855 liter øl udgør en usædvanlig stor mængde. Den vejledende mængde for bedømmelsen af, hvorvidt indførsel af øl sker til erhvervsmæssig brug, og ikke til eget brug, er fastsat til 110 liter, jf. cirkulationsdirektivets artikel 9. 2. pkt. litra b. Der er ved indførslen af 855 liter øl tale om en væsentlig overskridelse af den fastsatte mængde for, hvad der kan anses for indførsel til privat brug.

Da indførslen af de 855 liter øl væsentligt overstiger den vejledende mængde på 110 liter, har det alene af denne årsag formodningen imod sig, at øllene er købt til privat brug. Da den vejledende mængde efter ordlyden i artikel 9. 2. pkt. er fastsat for at kunne bevise det erhvervsmæssige formål, er det herefter sagsøgeren, der må løfte bevisbyrden for, at indførslen af de 855 liter øl er sket til privat brug. Henset til den indførte mængde må der påhvile sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har indkøbt og indført 2.592 dåseøl i juli måned. Varerne er efter deres art letomsættelige, og der er et potentielt marked for videresalg, da øllene let kan omsættes til eksempelvis bekendte, mindre erhvervsdrivende eller som frit salg på strande, markeder og ved andre udendørs begivenheder, der finder sted i sommerperioden.

Indførslen i landet er sket ved kørsel i personbil med en til formålet egnet anhænger. Det kan derfor konstateres, at der er anvendt en transportform, der er egnet til at indføre en større mængde punktafgiftspligtige varer i landet.

Under hensyn til den anvendte transportform sammenholdt med varernes omsættelighed og den indførte mængde må det lægges til grund, at indførslen af de 855 liter øl er foretaget til et erhvervsmæssigt formål, jf. kriterierne i cirkulationsdirektivets artikel 9. 2. pkt.

Sagsøgeren gør gældende at indførslen af de punktafgiftspligtige varer er sket til privat brug, herunder til brug for servering under afholdelse af fester og til opbevaring hos sagsøgerens bror. Sagsøgerens oplysninger er udokumenterede. Under de foreliggende omstændigheder må det endvidere anses for usandsynligt, at indførslen af 855 liter øl i landet er sket til eget brug eller til brug for husstanden. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er en forudsætning for afgiftsfritagelse efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3, jf. cirkulationsdirektivets artikel 8, at varerne er indført til eget brug, hvilket omfatter sagsøgerens husstand, men ikke indførsel til andre personers brug.

Det skal endvidere bemærkes, at indførsel af varer til erhvervsmæssig anvendelse er omfattet af cirkulationsdirektivets artikel 7. Erhvervelser efter cirkulationsdirektivets artikel 7 må samlet set anses for indkøbt til erhvervsmæssige formål i direktivets forstand, og der kan ikke delvist henføres en andel heraf til privat brug, jf. EU-domstolens dom af 23. november 2006 i sag C-5/05 og dom af 2. april 1998 i sag C-296/95.

Det bemærkes særligt hertil, at SKATs bemærkninger vedrørende ølforbruget til sagsøgerens to fester (bilag 7, side 7) ikke kan tages til indtægt for, at SKAT har accepteret, at 1.560 øl er indført til privat brug. SKATs bemærkninger beror alene på et forsigtigt estimat, der har til hensigt at illustrere, at mængden af de 855 liter indførte øl end ikke modsvares af et højt anslået forbrug af øl til to fester. Dertil kommer, at SKAT - som det også nævnes - ikke har korrigeret for forbruget henset til tilstedeværelsen af gæster, der ikke drikker øl, herunder børn.

Henset til at varerne ud fra kriterierne i cirkulationsregulativets artikel 9, 2. pkt. må anses for at have et erhvervsmæssigt formål, og særligt den indførte mængde væsentligt overstiger den vejledende mængde for indførsel til privat brug i cirkulationsregulativets artikel 9, 2. pkt. litra b, og at sagsøgerens oplysninger er udokumenterede og usandsynlige gøres det samlet set gældende, at sagsøgeren ikke har påvist at have indført de 855 liter øl til eget brug.

Henset til, at sagsøgeren ikke har en tilladelse til at indføre punktafgiftspligtige varer uden at berigtige afgift, og henset til at sagsøgeren ikke har indført øllene til privat brug, skal sagsøgeren herefter betale afgift af de indførte 855 liter øl med et beløb på kr. 2.002,74, jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 4.

Afgiftspligt i henhold til momsloven

Sagsøgeren har som nævnt erhvervet de 855 liter øl i Tyskland, hvor de er købt i Scandinavian Park, der har opkrævet afgift af varerne. Varerne er altså erhvervet fra en virksomhed, der er registreret for afgift i Tyskland.

Det er ubestridt, at erhvervelsen er sket mod vederlag, og at sagsøgeren har indkøbt øllene og var ejer heraf ved indførslen heraf i Danmark.

Ved afgørelsen af hvorvidt sagsøgeren er en afgiftspligtig person i henhold til momsloven er det afgørende, om sagsøgeren driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Sagsøgeren agerer efter det oplyste på egne vegne ved indførslen af de 855 liter øl, hvorfor hans virksomhed må betragtes som selvstændig.

Det fremgår som nævnt i den retlige gennemgang af momssystemdirektivets artikel 9, 1. pkt., at alle former for virksomhed som handlende er omfattet uanset resultatet herved, jf. momssystemdirektivets artikel 9. 1. pkt.. Dette gælder også indledende handlinger, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-400/98, såvel som lejlighedsvise aktiviteter, jf. momsvejledningen 2008-2, afsnit C.1.4.

Det er endvidere fast praksis, at det beror på en selvstændig konkret momsretlig vurdering, om der er tale om økonomisk virksomhed i lovens forstand, jf. momsvejledningens afsnit C.1.4.1, jf. TfS 1997.639.

Sagsøgeren har som ovenfor anført indført de 855 liter øl til erhvervsmæssig brug. Der er ved vurderingen efter øl- og vinafgiftsloven lagt vægt på karakteren af det pågældende vareindkøb samt på at omfanget heraf væsentligt overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til sagsøgerens egen brug.

De samme forhold må tillægges vægt ved vurderingen af, om der foreligger økonomisk virksomhed efter momsloven, da momsloven omfatter alle former for virksomhed som handlende. De objektive forhold såsom varernes art, karakter og mængde bestyrker netop, at sagsøgeren udøver virksomhed som handlende, da forholdene understøtter, at varerne er indkøbt med henblik på videresalg eller videreformidling. Resultatet af denne virksomhed er som nævnt ikke afgørende, ligesom det ikke har betydning, om der er tale om en fast virksomhedsudøvelse.

Sagsøgeren er herefter at anse som en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Henset til der er tale om erhvervelse mod vederlag fra et andet EU-land, sælgeren af varerne er registreret som afgiftspligtig, og erhververen må betragtes som en afgiftspligtig person i momslovens forstand, skal der betales erhvervelsesmoms af de indførte 855 liter øl svarende til et beløb på kr. 1.580,50, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Beslaglæggelse og destruering af varerne i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 111a.

Det gøres gældende, at SKAT med rette beslaglagde og destruerede de i sagen omhandlede, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111a, stk. 2, og stk. 4, jf. stk. 3.

Sagsøgte har derfor ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med beslaglæggelsen og destrueringen af de omhandlede øl.

Til støtte herfor henvises til, at sagsøgeren ikke forud for indførslen af de omhandlede øl havde tilmeldt de indførte emballager til Dansk Retursystem A/S, jf. pantbekendtgørelsens § 10, og at SKAT derfor var berettiget til at beslaglægge de omhandlede øl, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111a. Henset til mængden af de indførte øl har SKAT - uanset udfaldet af de øvrige spørgsmål i nærværende sag - ud fra et skøn ved Frøslev grænse været berettiget til at antage, at indførslen skete med henblik på markedsføring, og at sagsøgeren dermed var omfattet af tilmeldingspligten i pantbekendtgørelsens § 10.

Beslaglæggelsen er sket med samtykke fra sagsøgeren, og sagsøgeren har herved givet afkald på at anfægte selve beslaglæggelsen (bilag A), jf. også hertil princippet i retsplejelovens § 806, stk. 3, jf. stk. 7.

Om SKATs adgang til at foretage destruering af de omhandlede øl henvises til, at sagsøgeren både ved SKATs afgørelse af 3. juli 2008 (bilag B) og ved skrivelse fra Dansk Retursystem A/S af 24. marts 2009 (bilag C) blev oplyst om og opfordret til at medvirke til lovliggørelse af de indførte varer, og at sagsøgeren blev varslet om destruering, hvis betalingsfristerne ikke blev overholdt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111a, stk. 4.

Når sagsøgeren alligevel undlod at betale de fremsendte fakturaer og dermed lovliggøre de beslaglagte øl inden for den angivne frist, kan dette tages til indtægt for, at sagsøgeren ved sin passivitet accepterede myndighedernes behandling af varerne.

Det gøres gældende, at sagsøgeren herved har udvist egen skyld.

Det bemærkes videre, at SKAT ved destrueringen også varetog hensynet til at mindske sagsøgerens omkostninger til lageropbevaring for de beslaglagte øl, og at SKAT derfor også ud fra proportionalitetsbetragtninger var berettiget til at lade de beslaglagte øl destruere.

På den baggrund er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har udvist en ansvarspådragende adfærd i forbindelse med beslaglæggelsen og destrueringen af de omhandlede øl, og SKAT er derfor ikke erstatningsansvarlig over for sagsøgeren".

Rettens begrundelse og afgørelse

Parterne er enige om, at A ikke er registreret oplagshaver i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 5 og § 6. A har derfor som udgangspunkt pligt til at betale afgift af øl, som han har indført til Danmark.

Problemstillingen er herefter, om A har indført øl fra Tyskland til Danmark til eget brug og dermed er fritaget for at betale afgift af øl i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3.

I henhold til Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 artikel 9, pkt. 2, litra b, kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, som ikke må være mindre end 110 liter, for så vidt angår øl. Efter vejledningen om afgiftspligtige virksomheder og personer pkt. A.5.3.1, er den vejledende mængde på 110 liter øl udtryk for, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. Indenfor de vejledende mængder er der formodning for, at varer er indført til eget brug og dermed afgiftsfrie.

Det er ubestridt, at A har indført 2592 øl à 33 cl., dvs. ca. 855 liter øl. Da den vejledende mængde på 110 liter væsentligt er overskredet, har A bevisbyrden for, at han har indført øllene til eget forbrug.

A har forklaret, at øllene skulle bruges under hans ophold i Danmark, idet han skulle holde 2 fester for familie, bekendte og venner og forsyne daglige gæster med øl. A har endvidere forklaret, at han lånte havemøbler af sin bror og andre, og at gæster medbragte mad. Efter forklaringerne afgivet af vidnerne BA og DK er det uklart, om gæster selv har medbragt mad og hvem der har medbragt havemøbler til brug for de afholdte fester. Herefter og under hensyn til den mængde øl, som A har indført fra Tyskland til Danmark, og da A i øvrigt ikke har dokumenteret udgifter til bl.a. mad, bestik og paptallerkner i forbindelse med de 2 årlige fester, har A ikke bevist, at indførslen af øl fra Tyskland til Danmark er sket til eget brug, hvorfor A retmæssigt er opkrævet afgift af øl. Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

For så vidt angår momsspørgsmålet, er problemstillingen, om A har drevet selvstændig økonomisk virksomhed og dermed er afgiftspligtig i henhold til momslovens § 3. Der er enighed om, at A har indført øl fra Tyskland til Danmark på egne vegne.

I henhold til forslag til momsloven omfatter økonomisk virksomhed også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner. Efter SKATs vejledning om momspligtige personer C.1.4, omfatter økonomisk virksomhed også forberedende handlinger. Herefter og under hensyn til den mængde øl, som A har indført fra Tyskland til Danmark, har A drevet økonomisk virksomhed i momslovens § 3' forstand, uanset hvilket resultat A måtte have opnået gennem sin virksomhed. A er derfor retmæssigt opkrævet erhvervelsesmoms. Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig for den foretagne beslaglæggelse og efterfølgende destruering af varerne, havde A ikke tilmeldt øllene til pant- og returordninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111a. A har givet samtykke til beslaglæggelse af øl og har efterfølgende undladt at efterkomme skattemyndighedens opfordring til lovliggørelse. Skattemyndigheden har derfor med rette beslaglagt og efterfølgende destrueret de indførte varer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111a, stk. 4, hvorfor retten tager sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Under hensyn til sagens karakter og resultat skal A til Skatteministerit betale sagsomkostninger på i alt 12.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 12.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter