Dato for udgivelse
20 Jun 2011 13:52
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Apr 2011 10:57
SKM-nummer
SKM2011.418.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-202880
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at X tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt. [red. nu "5.  og. 6. pkt."] Dette gælder endvidere øvrige tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X tv-programpakker og øvrige programpakker. Skatterådet bekræfter, at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. 2. pkt. kan anvendes vedrørende A A/S' tv-programpakker, da udbyder og arbejdsgiver er samme juridiske enhed.

Skatterådets bindende svar er afgivet før vedtagelsen af lov nr. 554, 2011 (L196 2010/11).

Hjemmel
Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven)
Lovbekendtgørelse nr. 176 af 11/3 2009 (ligningsloven)
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3
Henvisning
Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.1
Henvisning
Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.3.1

Spørgsmål                                                                                                                                                        

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at X tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at øvrige tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at medielicens betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at en kombination af X tv-programpakker, øvrige tv-programpakker samt medielicens betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at X tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.?

Svar

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. Nej.
  4. Nej.
  5. Ja.

 

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (spørger) har aktiviteter inden for TV-branchen

En række medarbejdere hos spørger får stillet tv-programpakker og medielicens gratis til rådighed. Valg af tv-ordning aftales mellem den enkelte medarbejder og dennes foresatte under hensyntagen til det konkrete behov (spørgers egne kanaler og/eller konkurrenters kanaler), og til den teknologi, der er mulig på medarbejderens bopæl. Eksempelvis er dele af Danmark underlagt antenneforeninger og andre dele af Danmark er pålagt forbud mod opsætning af paraboler. I disse tilfælde er valget af tv-leverandør og tv-pakke mange gange givet på forhånd, og det kan derfor være nødvendigt for medarbejderen at få en større pakke blot for at få én ekstra kanal.

Der er tale om følgende tv-ordninger, som stilles til rådighed for visse medarbejdere af spørger / arbejdsgiver.

  • X tv-programpakker eller
  • Øvrige tv-programpakker udbudt inden for branchen eller
  • Medielicens eller
  • En kombination af ovenstående

Det kan lægges til grund, at værdien af de enkelte tv-ordninger ikke overstiger 5.500 kr. om året.

Spørger stiller de pågældende goder til rådighed for visse medarbejdere, således at disse medarbejdere er fuldt orienteret om hvilke programmer, der sendes på spørgers egne tv-kanaler og konkurrenternes tv-kanaler. Med et kendskab til de sendte programmer har disse medarbejdere optimale muligheder for at tilrettelægge og planlægge spørgers programflade og sælge spørgers produkter. Det giver desuden et bedre grundlag for at udvikle nye programmer, idet medarbejderne får indblik i programtendenserne på andre tv-kanaler.

For så vidt angår spørgers egne TV-programmer lagres disse løbende på centrale servere. Disse lagrede programmer er dog ikke umiddelbart tilgængelige for den enkelte medarbejder, og indhentning af materiale fra disse servere kan kun ske i meget særlige tilfælde og ikke i forbindelse med medarbejderes løbende opgaver.

I den konkrete situation stiller spørger tv-ordningerne til rådighed for visse medarbejdere i spørgers tre forretningsenheder. Der er bl.a. tale medarbejdergrupper som medlemmer af ledelsen, salgsmedarbejdere, booking-/planning-/scheduleringspersonale og teknisk personale/producere.

For samtlige medarbejdergrupper gælder det, at det ikke er aftalt skriftligt, at medarbejderne får afspadsering, løntillæg eller lignende, når de anvender tid på at følge egne og konkurrenters udsendelser. De medarbejdere, der får stillet tv-ordningerne til rådighed, er indforstået med, at der kan være arbejde uden for almindelig kontortid, og at denne overtid ikke honoreres særskilt. Det fremgår endvidere som standard i medarbejdernes ansættelseskontrakter, at overarbejde ikke honoreres.

Spørger har herefter redegjort for samtlige medarbejdergruppers erhvervsmæssige brug af de forskellige tv-programpakker efter normal arbejdstid.

For at opnå ligningsmæssig sikkerhed for de pågældende medarbejdere ønsker spørger, at Skatterådet besvarer de anførte spørgsmål ovenfor.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Generelt om beskatning af personalegoder

Reglerne om beskatning af personalegoder fremgår af ligningslovens § 16.

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ...efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder,..., når ...godet modtages som led i et ansættelsesforhold...".

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det endvidere, at "Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau) (vores fremhævelse) ... Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi...".

Det overordnede udgangspunkt er dermed, at såfremt en medarbejder modtager vederlag fra arbejdsgiveren i form af formuegoder af pengeværdi (omsættelige aktiver samt enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse), sparet privatforbrug (forbrug i privatsfæren) og hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder (lån af andres aktiver), ifalder medarbejderen beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Medarbejderen beskattes som udgangspunkt på baggrund af markedsværdien af det pågældende personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt.

Visse goder beskattes dog kun i det omfang, den samlede værdi af goderne overstiger en bagatelgrænse på kr. 5.500 (2010-niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Overskrides bagatelgrænsen, beskattes godernes fulde værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 4. pkt.

Bagatelgrænsen vedrører goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Følgende goder falder eksempelvis ind under bagatelgrænsen: vaccination af medarbejdere, som svært kan undværes ved spidsbelastning, gratis mad og drikke i særlige tilfælde, eksempelvis i forbindelse med overarbejde, fri avis til brug for arbejdet. Goder, der er uden nogen erhvervsmæssig betydning, eller som udelukkende eller hovedsagelig er til privat anvendelse, falder dermed uden for bagatelgrænsen og skal altid beskattes.

Som en undtagelse fra beskatning i forhold til markedsværdien gælder, at medarbejdere, der tilbydes virksomhedens egne produkter til rabatpris, kun skal beskattes, såfremt rabatten overstiger virksomhedens avance på det pågældende produkt. Dette benævnes "rabatreglen", jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. Dvs. medarbejderen kan tilbydes virksomhedens produkter til kostpris uden at ifalde beskatning.

Vedrørende spørgsmål 1, 2, 3 og 4 - bagatelgrænsen

Indledningsvist skal det bemærkes, at det overordnet er vores opfattelse, at de aktiver, der her stilles til rådighed, har en sådan tæt tilknytning til medarbejdernes arbejde, at det ikke bør udløse beskatning. Dette må i hvert fald gælde for de medarbejdere, der får stillet flere programpakker til rådighed, idet dette udelukkende er relevant som følge af arbejdet og ikke har privat interesse.

Da programpakkerne stilles til rådighed i medarbejdernes hjem og selvsagt kan anvendes privat og også bliver det i et vist omfang, har vi undladt at stille spørgsmål om fuld skattefrihed, men ønsker alene bekræftet, at goderne omfattes af bagatelgrænsen.

Arbejdsgiveren har i overvejende grad stillet det pågældende gode til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde

For at et gode er omfattet af bagatelgrænsen, skal der være tale om goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde. Dette indebærer, at godet skal have konkret betydning for medarbejderens arbejde, og der skal desuden være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Efter vores opfattelse er denne betingelse om ydelsens tilknytning til arbejdet klart opfyldt i nærværende sag.

Vi henviser til afgørelsen refereret i TfS 2009, 947 SR (SKM2009.507.SR), hvor en arbejdsgiverbetalt tyveri- og overfaldsalarm installeret i to direktørers private hjem blev anset for omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Politiet havde advaret arbejdsgiveren - der drev engroshandel med dyre ure og smykker - om, at de to direktører var potentielle gidselofre.

Vi kan endvidere henvise til afgørelsen refereret i TfS 2004, 912LR (SKM2004.456.LR), hvorefter en arbejdsgiverbetalt avis er omfattet af bagatelgrænsen, når avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde. Det beror dermed på en konkret vurdering af, hvorvidt godet i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde.

Tv-ordningerne er i overvejende grad stillet til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde

Af hensyn til den daglige drift og den fortsatte udvikling af en medievirksomhed som spørgers, er det nødvendigt for visse medarbejdergrupper at få stillet tv-ordningerne til rådighed. Der er en klar erhvervsmæssig sammenhæng mellem tv-ordningerne og de pågældende medarbejdergruppers konkrete arbejde. Vi mener derfor, at tv-ordningerne i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til disse medarbejdergruppers arbejde, og at goderne dermed er omfattet af bagatelgrænsen. Dette uddybes nærmere nedenfor.

Tv-ordningerne stilles til rådighed for de pågældende medarbejdere ud fra erhvervsmæssige betragtninger. Spørger beskæftiger sig med markedsføring og formidling af tv-programmer og kræver, at de pågældende medarbejdere er helt ajour med, hvad der sker inden for området - og specielt hvad der løbende er oppe i tiden på de forskellige tv-kanaler. Spørger stiller dermed alene de arbejdsgiverbetalte tv-ordninger til rådighed for nøje udpegede medarbejdergrupper ud fra en klart erhvervsmæssig begrundelse.

Spørgers situation er efter vores vurdering sammenlignelig med situationen i afgørelsen refereret i TfS 2004, 912LR, der vedrører arbejdsgiverbetalt avis. I afgørelsen fastslog Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt avis omfattes af bagatelgrænsen under de konkrete omstændigheder. Afgørelsen vedrører en virksomhed, der beskæftiger sig med rådgivning om strategier og politikker inden for bl.a. HR- og lønforhold, og som kræver, at medarbejderne er ajour med, hvad der sker inden for området - specielt hvad der løbende er oppe i tiden, herunder hvad der bliver omtalt i dagspressen.

Som følge af disse omstændigheder fastslår Ligningsrådet, at værdien af den arbejdsgiverbetalte avis kan henføres under bagatelgrænsen.

Der er i nærværende sag heller ikke tvivl om, at spørger stiller goderne til rådighed ud fra erhvervsmæssige betragtninger, og i begge tilfælde har goderne væsentlig betydning for medarbejdernes arbejde.

Det har en klar værdi for spørger at stille de pågældende goder til rådighed. Tilsvarende kan udledes af afgørelsen refereret i TfS 2009, 947, der er nævnt ovenfor, og som vedrører installation af tyveri- og overfaldsalarm i to direktørers private hjem, som ansås for at være omfattet af bagatelgrænsen. I afgørelsen stiller arbejdsgiveren det pågældende gode (alarmen) til rådighed for medarbejderen for at beskytte virksomhedens aktiver og minimere tabsrisikoen, og dette har utvivlsomt værdi for arbejdsgiveren.

Som det fremgår, vil spørger sikre, at de pågældende medarbejdere er fuldt orienteret om, hvilke programmer, der sendes på spørgers egne tv-kanaler og konkurrenternes tv-kanaler. Dette har utvivlsomt en værdi for spørger.

De pågældende medarbejdere er blevet pålagt af spørger at følge programmerne, og det forventes derfor af spørger, at medarbejderne har adgang til tv-programmerne. I afgørelsen refereret i TfS 2004, 911 blev der henset til, at godet blev stillet til rådighed efter krav/forventning fra arbejdsgivers side.

Spørger stiller kun de pågældende goder til rådighed for visse udvalgte medarbejdere og ikke alle virksomhedens medarbejdere. Lige netop disse udvalgte medarbejdere har et særligt arbejdsmæssigt behov, der kan opfyldes ved at stille goderne til rådighed for disse medarbejdere.

I forhold til de medarbejdere hos spørger, der både får X tv-programpakker, øvrige tv-programpakker samt medielicens stillet til rådighed, indikerer dette i sig selv, at goderne samlet set ikke har nævneværdig privat værdi for de pågældende, men derimod er erhvervsmæssige og dermed skattefri eller omfattet af bagatelgrænsen. Dette skyldes, at det private behov for at kunne se tv er overskredet i væsentlig grad med dette meget store antal tv-kanaler, og den arbejdsmæssige værdi af kombinationen af de pågældende goder vægter således meget højt.

Når spørger stiller programpakkerne til rådighed for medarbejderne, tegner spørger i mange tilfælde selv abonnementet hos konkurrenterne. Tilsvarende er spørger i mange tilfælde licenstager hos DR for hver enkelt medarbejder. I disse tilfælde er det således spørger, der har den fulde økonomiske risiko og forpligtelse over for leverandøren. I enkelte tilfælde får medarbejderne godtgjort udgifterne til abonnementerne og til medielicens af spørger efter regning.

Sammenfatning

På baggrund af ovenstående mener vi, at det skal anerkendes, at de tv-ordninger, som spørger stiller til rådighed for visse medarbejdere, udelukkende eller i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til disse medarbejderes arbejde. Der er således den fornødne direkte sammenhæng mellem tv-ordningerne og udførelsen af disse medarbejderes arbejde, idet tv-ordningerne har konkret betydning for medarbejderens arbejde. Som følge heraf er de pågældende tv-ordninger enten helt skattefri eller omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Spørgsmål 1, 2, 3 og 4 skal derfor besvares med "ja".

Vedrørende spørgsmål 5 - rabatreglen

For at et gode kan være omfattet af rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., skal der være tale om varer eller tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed. Det er netop tilfældet for X tv-programpakker. Spørger er således både arbejdsgiver og udbyder af X tv-programpakker til eksterne kunder. Derfor må rabatreglen finde anvendelse.

Vi mener derfor, at spørgsmål 5 skal besvares med "ja".

Høringssvar

Spørger / rådgiver er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteministeriet udkast til indstilling til bindende svar.

"SKAT indstiller, at spørgsmål 1-4 vedrørende bagatelgrænsen besvares med "nej". Vi er ikke enige heri.

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsgiveren i overvejende grad stiller godet til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde, og dermed hvorvidt godet er omfattet af bagatelgrænsen, skal efter lovteksten i ligningslovens § 16, stk. 3 bedømmes ud fra arbejdsgiverens synsvinkel, dvs. fra A A/S' synsvinkel. Spørgsmålet skal efter loven ikke bedømmes ud fra, i hvilket omfang den ansatte også har privat gavn af godet. Den omstændighed, at den ansatte også har privat gavn af godet indebærer jo i sig selv, at godet ikke er skattefrit, men enten beskattes fuldt ud eller omfattes af bagatelgrænsen.

I nærværende sag er der ikke nogen tvivl om, at A A/S stiller adgangen til tv-programmerne til rådighed af hensyn til de pågældende medarbejderes arbejde. SKAT erklærer sig da også enig heri.

Spørgsmålet i sagen er således alene, om goderne kun i mindre grad eller om de i overvejende grad stilles til rådighed af hensyn til de pågældende medarbejderes arbejde. Som nævnt skal dette spørgsmål ikke vurderes ud fra, hvilken privat gavn medarbejderne kan tænkes at have af det pågældende gode, men ud fra om medarbejderen har et arbejdsmæssigt behov for at have adgang til goderne. Der skal dermed ses på, om A A/S' motiv til at stille tv-programmerne til rådighed er overvejende arbejdsrelateret.

Når man ser på praksis på andre områder, hvor f.eks. fri vaccination og fri avis i praksis anerkendes stillet til rådighed overvejende af hensyn til medarbejderens arbejde - selv om disse goder selvsagt også har en væsentlig privat værdi for medarbejderne - bør man også i nærværende sag nå frem til den erkendelse, at også tv-programmerne i overvejende grad er stillet til rådighed af A A/S af hensyn til de pågældende medarbejderes arbejde.

Denne fortolkning støttes efter vores opfattelse klart af lovbemærkningerne til ligningslovens § 16, hvor det anføres, at "Grundbeløbet omfatter ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. er ydet for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. (vores fremhævelse)."

For fri avis har Skatteministeriet tilmed opstillet en egentlig formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, når arbejdsgiveren uden lønreduktion stiller fri avis til rådighed for medarbejderne, jf. styresignalet SKM2011.183.SKAT. Vi bemærker, at adgangen til gratis tv-kanaler, stilles til rådighed for de pågældende medarbejdere af A A/S, ikke sker mod bruttolønreduktion.

SKAT udtaler i sin indstilling til svar på spørgsmål 4, at et stort udbud af forskellige tv-kanaler til enkelte særligt udvalgte medarbejdere ikke indikerer en større grad af erhvervsmæssig anvendelse. Denne fortolkning harmonerer efter vores opfattelse ikke med praksis for fri avis, hvor det anerkendes, at fri avis nummer to ikke beskattes, da denne udelukkende må anses for at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, jf. styresignalet SKM2011.183.SKAT og Skatterådets bindende svar refereret i SKM2011.198.SR.

Af styresignalet SKM2011.183.SKAT fremgår det således, at "Hvis husstanden selv holder én daglig avis, har husstanden fået dækket sit privatforbrug, og aviser herudover har således ikke karakter af sparet privatforbrug, men antages at være modtaget i arbejdsgiverens interesse. Den eller de aviser kan derfor værdiansættes til 0 kr. ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2011)." Det samme fremgår af Skatterådets bindende svar refereret i SKM2011.198.SR.

Denne praksis, hvorefter avis nummer to ikke beskattes, fordi det private behov allerede er dækket af avis nummer et, bør overført på nærværende sag føre til, at yderligere tv-abonnementer ud over det første ikke bør beskattes. Det er således ikke sædvanligt, at private tegner abonnement hos mere end én tv-udbyder."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker at få bekræftet, at X tv-programpakker betalt af spørger for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Henvisning til lovregler mv.

Statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16

Udgangspunktet i Statsskattelovens § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst. Dette specificeres nærmere i ligningslovens § 16, som fastslår, at goder, der modtages som led i et ansættelsesforhold, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Formuegoder af pengeværdi er ikke kun omsættelige aktiver som fx fast ejendom, løsøre, værdipapirer og lignende, men enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelser. Helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er lån af andres aktiver, fx bolig, løsøre, pengelån (kredit) og lignende.

Den skattepligtige værdi af de omhandlede goder skal ved skatteansættelsen som udgangspunkt fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Beløbet udgør 5.500 kr. i 2011. Det fremgår dog af stk. 3, nr. 4, at værdien af bl.a. tv- og radiolicens beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og at værdien af disse goder ikke medregnes ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Henvisning til lovforarbejder

Bagatelgrænsen blev indført ved lov nr. 437 af 10/6 1997 (L180 1996/97-1), § 1, nr. 2. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgik bl.a. følgende:

"Det foreslås, at der indsættes et beløbsmæssigt væsentlighedskriterium i loven, således at der som hovedregel kun skal foretages beskatning af goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, når godernes værdi fra en eller flere arbejdsgivere årligt tilsammen overstiger et bestemt grundbeløb, der foreslås fastsat til 3.000 kr.

Grundbeløbet omfatter ikke goder, der er ydet uden konkret sammenhæng med den ansattes arbejde, men f.eks. ydes for at fremme den ansattes arbejdsindsats i almindelighed. Der skal således være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. [...]

Personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes. [...]

Man kan forestille sig, at værdien af bl.a. følgende goder kan falde ind under bagatelgrænsen:

Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.

Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er overarbejde.

Fri avis til brug for arbejdet.

Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren.

Ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af § 16, stk. 4 (f.eks. kranbil), der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel.

Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter.

Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, f.eks. som mekanikerlærling.

Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som går ud over beskatningen af befordringen mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C, stk. 6, om befordringsfradraget.

Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som er stillet til rådighed under en tjenesterejse.

Kreditkortordninger.

Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo. [...]"

Af lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, nr. 2 fremgår bl.a. følgende:

"[...] Goderne falder kun ind under grundbeløbet, når det hovedsagelig er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. [...] Goderne er ikke begrænset til fysiske genstande, men kan også omfatte tjenesteydelser eller andet, der medfører en besparelse for den ansatte.

Henvisning til praksis mv.

SKM2008.1034.SR

A, der drev grossistvirksomhed med salg af golfudstyr, ønskede at stille golfkontingent til rådighed for medarbejderne i deres ansættelsestid, fordi det var vigtigt for A, at de ansatte havde en meget høj viden og kendskab samt interesse for golfudstyr og golfspillet generelt. Medlemskabet til golfklubben kunne anvendes både inden for og uden for arbejdstiden. Det fremgik af sagens oplysninger, at A stillede krav om golfmedlemskab for dets ansatte (Skatteministeriets fremhævning), ligesom A så det som en del af medarbejdernes arbejde at spille golf løbende og teste A's handlende produkter. Derfor ønskede A at stille golfkontingent til rådighed for alle medarbejdere. Kontingentet blev stillet til rådighed som et naturligt arbejdsredskab og havde erhvervsmæssig karakter for de ansatte. Kontingentet vil blive anvendt både inden for som uden for normal arbejdstid.

Skatterådet fandt, at golfkontingentet var et skattepligtigt personalegode omfattet af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, fordi det ville medføre en besparelse i de ansattes privatforbrug. Da betalingen af golfkontingentet ikke kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, ville bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, ikke kunne finde anvendelse.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"A's ansatte har allerede inden ansættelsen havde dyrket golf som privat sport, og udgiften til et medlemskab af en golfklub er som udgangspunkt en udgift af privat karakter. [...] Når medlemskabet til golfklubben kan anvendes både inden for og uden for den almindelige arbejdstid, opnår de ansatte en besparelse i deres private udgifter ved, at arbejdsgiveren betaler medlemskontingentet. Den private værdi af medlemskabet til golfklubben formindskes ikke af, at det i en vis udstrækning samtidig har værdi for medarbejderens arbejdsmæssige funktion hos A. [...] Det er SKATs opfattelse, at medlemskabet af en golfklub ikke har den direkte, og nødvendige sammenhæng med at kunne afprøve, vejlede om og sælge A's produkter, der skal til for, at medlemskontingentet kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. At A anser det for værdifuldt, at medarbejderne er udøvende golfspillere, og A derfor har det som et ansættelseskrav, er ikke anset for tilstrækkeligt til at kunne ændre på dette. (Skatteministeriets fremhævning). Bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3 kan derfor ikke finde anvendelse, fordi der er tale om et personalegode, som arbejdsgiveren ikke i overvejende grad kan anses at have ydet af hensyn til den ansattes arbejde. [...]"

SKM2006.637.SR

Skatterådet bekræftede, at der skulle ske beskatning hos medarbejderne af tyverialarmer, som arbejdsgiveren påtænkte at installere i udvalgte medarbejderes hjem med henblik på sikring af arbejdsgiverens aktiver og fortrolige materiale, når dette befandt sig i medarbejdernes hjem. Tyverialarmerne kunne ikke anses for omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Af beskrivelsen af de faktiske forhold fremgik bl.a. følgende:

"Spørgeren ønsker at sikre/beskytte selskabets aktiver og fortrolige materiale, når disse/dette befinder sig i udvalgte medarbejderes hjem. [...]. Spørgeren påtænker at kræve en tyverialarm installeret i udvalgte medarbejderes private hjem. [...]

Det er et krav fra spørgerens side, at de udvalgte ledere/specialister får installeret en tyverialarm i deres hjem for at sikre det fortrolige materiale og de værdifulde aktiver, som de pågældende medarbejdere er i besiddelse af. Det vil ikke være muligt for disse medarbejdere at fravælge en tyverialarm i hjemmet. (Skatteministeriets fremhævning)."

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"[...] Da det er SKATs opfattelse, at udgiften til tyverialarm i medarbejdernes hjem hovedsageligt er af privat karakter, skal arbejdsgiverens betaling til dækning af en del af udgiften til abonnement og/eller udstyr ligeledes anses for at medgå til dækning af privatforbruget, idet den private værdi af tyverialarmen ikke formindskes af, at alarmen samtidig til en vis grad har betydning for sikringen af arbejdsgiverens aktiver, når de befinder sig i medarbejdernes hjem. Udgiften er derfor heller ikke i denne situation omfattet af bagatelgrænsen, men skal beskattes som løn. [...]"

SKM2007.567.SR

I dette bindende svar fandt Skatterådet bl.a., at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, kun kan finde anvendelse for ansatte i det pågældende datterselskab, men ikke for ansatte i andre selskaber i koncernen.

Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.3.1

Afsnittet omhandler medie- og radiolicens og lignende. Det fremgår af afsnittet, at arbejdsgiverens betaling af den ansattes medie- og radiolicens er skattepligtig, idet udgiften hertil, uanset den ansattes erhverv, anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige.

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et årligt grundbeløb, der i 2011 udgør 5.500 kr. (bagatelgrænsen). Bagatelgrænsen omfatter ikke de goder, der er nævnt i bestemmelsens nr. 1 - 4, herunder tv- og radiolicens.

I ovennævnte lovforarbejder er der nævnt eksempler på goder, der kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Af de ovenfor nævnte afgørelser følger, at det ikke har afgørende betydning for, om et gode overvejende er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, at arbejdsgiver stiller krav om, at den ansatte skal modtage og anvende dette erhvervsmæssigt, jf. SKM 2008.1034.SR og SKM2006.637.SR.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.3.1, at betaling af medielicens er skattepligtigt uanset den ansattes erhverv. Derudover fremgår det, at abonnementsudgifter til betalingskanaler ligeledes er skattepligtige. Heraf følger, at arbejdsgivers betaling af udgifter med henblik på at en medarbejder på sin private bopæl har adgang til at se TV, altid vil udgøre betaling af udgifter af overvejende privat karakter for medarbejderen, da udgifterne dertil er almindeligt forekommende private udgifter.

X tv-programpakker indebærer, at de ansatte, der får stillet dette gratis til rådighed, får adgang til at se diverse TV-betalingskanaler i deres private husstand. Der er tale om TV-kanaler, hvor der udsendes TV-programmer inden for en bred vifte af genrer som underholdning, film, sport, børneprogrammer, dokumentarudsendelser samt nyhedsformidling. X tv-programpakker kan således anvendes af alle husstandens medlemmer til at se forskellige former for TV-udsendelser.

Spørger kræver, at de pågældende medarbejdere anvender tv-programpakker i arbejdsmæssig sammenhæng, herunder at medarbejderne er helt ajour med, hvad der sker inden for spørgers branche. Skatteministeriet finder imidlertid, at dette krav ikke er usædvanligt fra en arbejdsgiver / virksomhed, der udbyder produkter og / eller serviceydelser inden for en bestemt branche. Dette medfører imidlertid ikke, at en arbejdsgiver kan henføre sine egne eller konkurrenters produkter / serviceydelser under bagatelgrænsen og dermed stille disse skattefrit til rådighed for sine medarbejdere. Det medfører endvidere ikke, at den private værdi af X tv-programpakker formindskes af, at dette i nogen grad har betydning for medarbejdernes arbejde.

Ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål (Skatteministeriets fremhævning), skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af den skatteretlige praksis, jf. bl.a. SKM2008.1034.SR og SKM2006.637.SR.

Formodningsreglen vedrørende fri avis anført i styresignalet SKM2011.183.SKAT anvendes kun specifikt vedrørende fri avis og anvendes ikke generelt for goder, der eventuelt kan henføres under bagatelgrænsen.

På baggrund af sagsoplysningen medgiver Skatteministeriet, at X tv-programpakker i en vis grad er stillet til rådighed af hensyn til de ansattes arbejde. Ud fra ovenstående begrundelse er det imidlertid Skatteministeriets opfattelse, at X tv-programpakker ikke i overvejende grad kan anses for stillet til rådighed af hensyn til de ansattes arbejde. X tv-programpakker er derfor ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at andre tv programpakker udbudt inden for branchen og betalt af spørger for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Begrundelse

Skatteministeriet henviser til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1. Skatteministeriet bemærker supplerende, at svaret på spørgsmål 1 ikke ændres som følge af, at de ansatte får stillet øvrige tv programpakker til rådighed, der udbydes inden for branchen.

Spørgers betaling af programpakker for visse medarbejdere anses ikke i overvejende grad for stillet til rådighed af hensyn til de ansattes arbejde. Programpakkerne er herefter ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med et "nej".

Spørgsmål 3

Spørger ønsker bekræftet, at medielicens betalt af spørger for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 4, at værdien af bl.a. tv- og radiolicens beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og at værdien af dette gode ikke medregnes ved beregningen af, om grundbeløbet (bagatelgrænsen) er overskredet. Heraf følger, at udgiften til tv- og radiolicens (medielicens) aldrig kan være omfattet af bagatelgrænsen.

Spørgers betaling af medielicens for visse medarbejdere anses herefter ikke for omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med et "nej".

Spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at en kombination af X tv-programpakker, øvrige tv programpakker inden for branchen samt medielicens betalt af spørger for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Begrundelse

Skatteministeriet henviser til begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmålene 1 - 3.

Derudover bemærker Skatteministeriet, at et stort udbud af TV-kanaler til rådighed i sig selv udgør et gode, da dette giver medarbejderen og husstandens medlemmer en større valgfrihed mht. valg af TV-kanal på et givent tidspunkt. Skatteministeriet er derfor ikke enig med rådgiver i, at et stort antal af TV-kanaler til rådighed indikerer en større grad af erhvervsmæssig anvendelse.

Skatteministeriet anser herefter spørgers betaling af en kombination af X tv-programpakker, øvrige tv programpakker udbudt inden for branchen samt medielicens for visse medarbejdere for ikke at være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med et "nej".

Spørgsmål 5

Spørger ønsker bekræftet, at X tv-programpakker betalt af spørger for visse medarbejdere er omfattet af rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Begrundelse

Udbyder af X tv-programpakker til eksterne kunder er spørger, der ligeledes er arbejdsgiver for de medarbejdere, der får adgang til at tegne nærværende abonnement til spørgers kostpris.

Herefter er det Skatteministeriets opfattelse, at tv-programpakker betalt af spørger for visse medarbejdere kun skal beskattes i det omfang, rabatten overstiger spørgers avance, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter