Dato for udgivelse
22 Jun 2011 13:47
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Jun 2011 10:58
SKM-nummer
SKM2011.430.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-203449
Dokument type
Bindende svar
Emneord
sundhedstjek
Resumé
Skatterådet bekræftede, at et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek vil udløse beskatning hos den enkelte medarbejder, idet ordningen alene tilbydes til en nærmere afgrænset medarbejdergruppe - i dette tilfælde ansatte over 55 år.
Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.B.1.9.24

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek ikke vil udløse beskatning hos den enkelte medarbejder, i tilfælde hvor ordningen alene tilbydes til en nærmere afgrænset medarbejdergruppe - i dette tilfælde vil virksomhedens seniorer? Der er tale om et sundhedstjek, hvis omfang svarer til den ordning, som Skatterådet har anset for at være skattefri i SKM2010.521.SR
  2. Uanset resultater af spørgsmål 1, bedes Skatterådet bekræfte at retsstillingen tillige er gældende for de øvrige arbejdsgiverbetalte personalegoder, der er undtaget beskatning hos medarbejderen, i medfør af statsskattelovens praksis.

Svar

  1. Nej.
  2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A driver virksomhed som pensions- og forsikringsmægler, og rådgiver i den forbindelse en række virksomheder om muligheden for etablering af arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, samt om deres pensions- og forsikringsmæssige forhold.

A ønsker at tilbyde en særlig gruppe af sine medarbejdere, seniorer (medarbejdere på 55+ år) et sundhedstjek.

Sundhedstjekket indeholder alene ydelser, som er listet, samt tidligere godkendt af Skatterådet i afgørelsen SKM2010.521.SR.

Ordningen tilbydes alene til medarbejdere med en alder på 55 år eller derudover, og ordningen tilbydes derfor ikke samtlige medarbejdere i virksomheden. Det forudsættes samtidig, at ydelsens indhold allerede betragtes som værende godkendt undtaget beskatning hos medarbejderne jf. SKM2010.521.SR.

Det er oplyst, at der på nuværende tidspunkt er ansat 428 medarbejdere i A. Heraf 51 af medarbejdere over 55 år. Alle disse 51 ansatte vil blive tilbudt at deltage i det omtalte sundhedstjek.

De 51 medarbejdere af 428 ansatte udgør således ca. 11,9 % af de ansatte i A.

De 51 medarbejdere er ansat i mange forskellige stillinger, dvs. assistenter, receptionister, køkkenpersonaler, mæglere, samt ledere.

I gruppe af medarbejdere over 55 år bestrider 8 af 51 ledende stillinger, svarende til ca. 15,6 % af gruppen af medarbejdere over 55 år.

A har defineret "ledende stillinger", som stillinger, hvor den ansatte har personaleansvar, samt indflydelse på forretningen generelt.

Ud af arbejdsstyrken på 428 medarbejdere, mener A, at 40 medarbejdere bestrider såkaldte ledende stillinger, svarende til ca. 9,3 % af den samlede arbejdsstyrke.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

A er af den opfattelse, at tilbud om et sundhedstjek til virksomhedens seniorer ikke vil udløse beskatning hos den enkelte medarbejder.

Det fremgår således ikke af statsskattelovens praksis, at skattefriheden hos den enkelte medarbejder alene opnås som følge af, at ydelsen tilbydes alle medarbejdere.

Det skal dog bemærkes, at de tidligere afgørelser alene har omhandlet ordninger, hvor ydelsen ville blive tilbudt samtlige medarbejdere.

I de tidligere afgørelser på området har Skatterådet/SKAT, såfremt ydelsen indhold kunne godkendes, alene stillet følgende krav for undtagelse af beskatning af medarbejderne:

  • at sundhedsundersøgelsen gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi,
  • et gode der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Denne ordning vil blive gennemført på arbejdsgiveren foranledning og i arbejdsgiverens regi.

Det er spørgers opfattelse, at krav nr. 2 alene taler til omfanget af ydelsens indhold, og derfor heller ikke stiller krav, at ydelsen skal tilbydes samtlige medarbejdere.

Spørger er indforstået med, at der foruden de beskatningsmæssige betragtninger kan være andre juridiske problemer ved at begrænse tilbuddet om et sundhedstjek til en nærmere defineret medarbejdergruppe.

I forbindelse med høring har repræsentanten den 7. juni 2011 anført, at Skatteministeriets sproglige fortolkning af ordene "almindelig personalepleje" indebærer, at en sådan skattefri personalepleje alene omfatter ydelser som ydes til alle virksomhedens ansatte.

Repræsentanten stiller sig uforstående overfor, hvorfor den sproglige forståelse af "almindelige personalepleje" skulle være anderledes end den "generelle personalepleje", der fremgår af ligningslovens § 30.

Dernæst har repræsentanten bemærket, at i tidligere skatteafgørelser - dog alle foretaget af SKAT - er den "almindelige personalepleje" alene blevet anvendt som forståelsen af, hvorvidt den arbejdsgiverbetalte ydelse kunne siges at være af et så begrænset omfang, at det måtte henregnes for "almindeligt". Med andre ord, at der var en klar sondring mellem ordene almindelig og generel.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Der spørges om, hvorvidt et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek vil udløse beskatning hos den enkelte medarbejder, i tilfælde hvor ordningen alene tilbydes til virksomhedens seniorer, dvs. en nærmere afgrænset medarbejdergruppe.

Det er oplyst, at det drejer sig om et sundhedstjek, hvis omfang svarer til sundhedstjekket godkendt af Skatterådet i afgørelsen SKM2010.521.SR.

Skatteministeriet bemærker, at det omtalte sundhedstjek alene omfattede generelle undersøgelser, dvs. vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, fastlæggelse af BMI, basale blodprøver (dvs. måling af blodprocent, kolesterol og sukker) og urinprøver, der alene havde til formål at undersøge tilstedeværelse af sukker og ketonstoffer, og ikke hvorvidt der kunne være tale om urinvejslidelser.

Det beskrevne sundhedstjek var gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, og kunne betragtes som et gode, der var ydet på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Det er dernæst oplyst, at ordningen i den nærværende sag alene tilbydes til medarbejdere med en alder på 55 år eller derudover.

Spørger har på nuværende tidspunkt 428 medarbejdere, hvor 51 er over 55 år. Alle disse 51 ansatte vil blive tilbudt at deltage i det omtalte sundhedstjek.

Det fremgår det af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en sundhedsundersøgelse på vegne af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

Skatterådet har i SKM2011.58.SR slået fast, at sundhedsundersøgelser ikke er omfattet af skattefritagelse med henvisning til regler vedrørende forebyggelse eller behandling af arbejdsskader. Skatterådet har dernæst anført, at sundhedsordninger heller ikke kan sidestilles med en lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, som nævnt i ligningslovens § 30. Skatterådet har ligeledes anført, at sundhedsundersøgelse ikke er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., idet sundhedsundersøgelsen ikke i overvejende grad ydes til medarbejdere af hensyn til de ansattes arbejde.

Sundhedsundersøgelser skal derimod bedømmes efter reglerne angående personalepleje.

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

For så vidt angår sundhedsordninger kan skattefriheden således komme på tale, såfremt undersøgelsen afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte.

Skatteministeriet bemærker, at det forhold, at virksomheden alene vil tilbyde den pågældende sundhedstjek til medarbejdere over 55 år, indebærer, at undersøgelsen vil miste karakter af almindelig personalepleje.

Afslutningsvis bemærker Skatteministeriet, at repræsentantens kommentarer af 7. juni 2011 ikke har ændret Skatteministeriets opfattelse af sagen.

I konsekvens heraf indstiller Skatteministeriet, at spørgsmål 1 besvares benægtende.

Spørgsmål 2

Der spørges, om andre arbejdsgiverbetalte personalegoder skattefrit kan tilbydes til en nærmere afgrænset medarbejdergruppe.

Som nævnt under spørgsmål 1, omfatter ligningslovens § 16 ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger.

Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Den almindelige personalepleje forudsætter implicit, at alle ansatte får stillet det pågældende gode til sin rådighed, dvs. der ikke sker forskelsbehandling af medarbejdere i virksomheden.

Såfremt virksomheden kun stiller godet for en bestemt gruppe medarbejdere, vil dette indebære, at det pågældende gode bliver til et individuelt gode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

Skatteministeriet skal i den forbindelse fremhæve, at Skatterådet i SKM2009.784.SR har slået fast, at personalegoder - i den pågældende sag kaffeordning - kan miste karakter af almindelig personalepleje, såfremt de enkelte medarbejdere skal melde sig til ordningen.

I lyset af ovenstående indstiller Skatteministeriet, at spørgsmål 2 besvares benægtende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter