Dato for udgivelse
23 Jun 2011 10:48
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Jun 2011 10:00
SKM-nummer
SKM2011.433.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-081643
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning, Officepakke, bagatelgrænsen
Resumé
Skatterådet kan ikke bekræfte, at en Office-pakke som stilles til rådighed for medarbejderne for såvel privat som erhvervsmæssig benyttelse, vil være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, idet godet ikke i overvejende grad kan anses at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.
Hjemmel
Ligningsloven § 16, stk. 12
Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 12
Henvisning
Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.1.

Spørgsmål:

Vil en Office-pakke, som stilles til rådighed for medarbejderne og som kan bruges af medarbejderne privat og arbejdsrelateret, være omfattet af bagatelgrænsen for personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3?

Svar:

Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en virksomhed, som administrerer boliger.

Spørger påtænker at stille en fuld Office-pakke til rådighed for medarbejderne.

Spørger har indgået en aftale med Microsoft, som gør det muligt at tilbyde medarbejdere en Office-pakke. Udgiften hertil afholdes af spørger.

Markedsværdien af Office-pakken er anslået til at udgøre kr. 3.400 inklusiv moms.

Spørger står overfor at overgå til elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH), som forventes endeligt implementeret ultimo 2011.

Overgangen til et nyt styresystem er erfaringsmæssigt en udfordrende og krævende opgave for medarbejderne.

ESDH er et vigtigt led i effektivisering af sagsbehandlingen i spørgers virksomhed og dermed for spørgers konkurrenceevne. Effektiviseringen er imidlertid afhængig af medarbejdernes evne til at manøvrere i ESDH-systemet, som forudsætter kendskab til Office-pakken.

Overgangen til ESDH berører samtlige medarbejdere, idet alle i forbindelse med arbejdets udførelse i større eller mindre grad benytter PC. Eksempelvis har kantinepersonalet behov for at beherske ESDH-systemet i forbindelse med blandt andet varebestilling og fødevarekontrol.

Når ESDH-systemet er implementeret, vil alle dokumenter alene være opbevaret elektronisk. Hidtil har medarbejderne hovedsageligt håndteret dokumenter i papirform. Systemet medfører således en radikal ændring af medarbejdernes helt grundlæggende arbejdsform.

Formålet med dispositionen er at ruste medarbejderne til at manøvrere så effektivt som muligt i ESDH-systemet ved at styrke medarbejdernes fortrolighed med Office-pakken forud for implementeringen af ESDH og derved lette overgangen for medarbejderne mest muligt.

Spørger ønsker at få afklaret hvilke skattemæssige konsekvenser, det vil have for medarbejderne, at der stilles en Office-pakke til rådighed.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Jus:

Statsskattelovens § 4.

Ligningslovens § 16

Skatterådets bindende svar SKM2010.598.SR

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier. En Office-pakke, som medarbejdere modtager af deres arbejdsgiver vil derfor udgøre et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Værdien af personalegoder fastsættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad stiller til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse er skattefri for medarbejdere, hvis den samlede værdi af disse goder maksimalt udgør 5.500 kr. (2011) pr. år (bagatelgrænse).

Praksis:

Skatterådet var i sit bindende svar SKM2010.598.SR af den opfattelse, at Office-licenser til en virksomheds medarbejdere som udgangspunkt ikke var omfattet af bagatelgrænsen. Svaret, der er konkret begrundet, udelukker ikke, at en Office-pakke vil kunne være omfattet af bagatelgrænsen.

Vurdering:

Skatterådet lagde i sin afgørelse vægt på følgende faktiske forhold:

  1. At ordningen uden hensyntagen til arbejdsfunktioner blev tilbudt alle medarbejdere med Pc-arbejdsplads
  2. At der ikke var redegjort tilstrækkeligt for, om det var nødvendigt for arbejdets udførelse, at stille Office-pakken til rådighed udover som "træningspakke"
  3. At det var op til medarbejderne, om de ville benytte Office-pakken på privat computer eller arbejds-pc.
  4. At der af medarbejderne blev opkrævet egenbetaling.

Spørgers forhold adskiller sig i positiv retning fra de forhold, som Skatterådets afgørelse er baseret på.

I relation til punkt 1 har kendskab til Office-pakken efter en konkret vurdering betydning for alle medarbejderes arbejdsfunktioner.

I relation til punkt 2 har medarbejders fortrolighed med Office-pakken betydning for den kommende overgang til ESDH, og har derfor et mere konkret formål end blot at være en "træningspakke".

Dispositionens arbejdsmæssige begrundelse underbygges af, at medarbejderne ikke opkræves en egenbetaling.

Begrundelsen for at stille en Office-pakke til rådighed er på denne baggrund af hensyn til udførelsen af den enkelte medarbejders konkrete arbejde. Dispositionen vil således efter spørgers opfattelse opfylde kravet om at være konkret arbejdsmæssigt begrundet og derfor omfattet af bagatelgrænsen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

I LL § 16, stk. 3 er anført, at personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb, der i 2011 udgør 5.500 kr.

Der skal imidlertid være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Efter ligningslovens § 31 kan en arbejdsgiver, som led i et ansættelsesforhold afholde udgifter til uddannelse og kurser uden at den ansatte beskattes i den anledning. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 955 af 20. december 1999 og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med bestemmelsen bl.a. er at styrke virksomhedernes sociale ansvar og medvirke til et højere uddannelsesniveau for medarbejderne.

Praksis:

I SKM2010.244.SR fastslog Skatterådet, at arbejdstagere er skattepligtige af den værdi, de indirekte får overført fra arbejdsgiveren, når de køber en mobiltelefon, som er prissat betinget af, at arbejdsgiveren tegner et abonnement, hvor der skal betales for et mindsteforbrug i bindingsperioden.

I SKM2010.310.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers medarbejdere som udgangspunkt ikke skal multimediebeskattes af, at de gennem spørgers virksomhed kan opnå et billigt telefonabonnement. Skatterådet bemærkede dog, at såfremt der var tale om, at medarbejderne kan få telefonabonnementet billigere gennem arbejdsgiveren, fordi denne havde tegnet abonnement hos teleudbyderen og var med til at finansiere en del af medarbejderens billige abonnement ved at betale en højere pris for virksomhedens abonnement, vil medarbejderne blive omfattet af multimediebeskatningen.

I SKM2010.598.SR kunne Skatterådet bekræfte, at den Office-licens, som medarbejderne kan købe for 75 kr. og bruge privat som følge af arbejdsgiverens aftale med Microsoft om softwareassurance, vil blive anset for et skattepligtigt personalegode omfattet af ligningslovens § 16. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Office-licensen som udgangspunkt vil være omfattet af bagatelgrænsen, men henviser endvidere til sagsfremstillingen og begrundelse. Endeligt kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Office-licensen er omfattet af multimediebeskatning.

Begrundelse:

I nærværende sag er der tale om, at arbejdsgiver stiller en Office-pakke gratis til rådighed for medarbejderne. Dette er blevet muligt via arbejdsgivers køb af ESDH-systemet med tilhørende Office-pakker hos Microsoft. Spørgsmålet er herefter om dette personalegode vil være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Arbejdsgiver angiver som begrundelse for at stille en Office-pakke til privat rådighed for medarbejderne, at virksomheden overgår til ESDH-system. Et sådan nyt styresystem er ifølge arbejdsgiver en udfordrende og krævende opgave for medarbejderne, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at medarbejderne bliver mere rutineret i anvendelsen af Office-pakken, hvilket de vil blive ved tillige at anvende pakken privat. Office-pakken vil blive stillet til rådighed for samtlige medarbejdere i virksomheden, idet fx kantinepersonale også skal anvende ESDH-systemet.

Efter Skatteministeriets opfattelse, følger det af de faktiske forhold, at de omhandlede Office-pakker, som spørger har mulighed for at stille til rådighed for medarbejderne, er en ekstraydelse, der følger af den pakke, som arbejdsgiveren har købt fra udbyder.

Ved praksis er det tillige fastslået, at når medarbejdere modtager et gode som følge af, at arbejdsgiver har købt en samlet pakke hos en udbyder, hvori et eller flere goder medfølger, bliver medarbejderne skattepligtige af det gode, de som følge heraf måtte få stillet til rådighed, jf. bl.a. de tidligere nævnte afgørelser samt afgørelse om Tv-pakker, offentliggjort som SKM2009.789.SR.

Lov om multimediebeskatning omfatter alene softwareprogrammer, hvor disse stilles til rådighed i forbindelse med en computer, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslaget om multimedier, lovforslag nr. 199 af 2009, pkt. 2.7.2, hvorfor denne bestemmelse allerede af den grund ikke finde anvendelse i nærværende sag.

Ligeledes gælder ligningslovens § 31 alene for det kursusmateriale, herunder eventuelt Pc med tilbehør, som stilles til rådighed af arbejdsgiver i forbindelse med et kursus. Da der, i nærværende sag, ikke er tale om et egentligt kursusforløb, finder ligningslovens § 31 allerede af den grund ikke anvendelse.

Spørgsmålet bliver herefter om godet vil være omfattet af nævnte bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3.

Som tidligere nævnt kan goder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16.

Ifølge her foreliggende oplysninger er ESDH-systemet en:

Forkortelse for arkivsystem med elektronisk registrering af sager og dokumenter samt elektronisk arkivering af alle dokumenter (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem).

Det betyder, at der i stedet for fysiske dokumenter sker en elektronisk håndtering af alle dokumenter i en virksomhed.

I nærværende sag synes der ikke at være en tilstrækkelig konkret begrundelse for hver enkelt medarbejders behov for yderligere øvelser i en Office-pakke, end det der fremkommer ved almindelig daglig arbejdsbrug, ligesom der ikke er iværksat særlige undervisningstiltag, hverken i selve ESDH-systemet eller i Officepakken.

Den omstændighed, at medarbejderne vil blive bedre til at anvende Office-pakken ved tillige at kunne anvende den hjemme, kan ikke anses at være tilstrækkeligt for at Office-pakken, i overvejende grad, kan anses at være stillet til rådighed for det konkrete arbejde. Office-pakken må tillige anses at være så bred i sin anvendelse, at den ikke specifikt og alene er begrundet i indførelsen af et ESDH-system.

Arbejdsgivers betaling for medarbejdernes private brug af en Office-pakke vil derfor, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, idet godet ikke i overvejende grad kan anses for at være stillet til rådighed af hensyn til det konkrete arbejde. Det typiske for de goder, der er omfattet af bagatelgrænsen er endvidere, at hvis den ansatte selv afholder udgiften til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne som skyldes arbejdet, jf. Skatteministeriets juridiske vejledning, 2011-1, afsnit C.A.5.1.

Arbejdsgiver mulighed for at stille en version af Office-pakken til rådighed for privat brug, synes dermed ikke at være tilstrækkeligt begrundet i disses konkrete arbejde.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter