Dato for udgivelse
18 Aug 2011 10:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Jun 2011 10:27
SKM-nummer
SKM2011.521.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-153761
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Personalegoder, slankeskole
Resumé
Skatterådet kan, efter en konkret vurdering, bekræfte, at en arbejdsgiver kan ansætte den skattepligtige værdi af en nærmere beskrevet slankeskole for deres medarbejdere til 1.000 kr. pr. forløb.
Hjemmel
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.B.1.9.
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.4.

Spørgsmål:

Kan X Kommune ansætte den skattepligtige værdi af en slankeskole til deres medarbejdere til en pris af 1.000 kr. pr. forløb?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for den påtænkte intervention er, at overvægt øger risikoen for adskillige livsstilssygdomme. I omhandlede Kommune arbejdes der på at nedsætte sygefraværet. Formålet med slankeskolen er derfor at give overvægtige ansatte i Kommunen de nødvendige redskaber og handlekompetencer, som behøves for et varigt vægttab. Dette vil være gavnligt for arbejdspladsen, da undersøgelser har vist, at overvægt har en negativ indflydelse på arbejdet (Pronk et al. 2004) (The Association Between Work Performance and Psysical Activity, Cardiorespiratory Fitness, and Obesity, JOEM, Colume 46, Number 1, January 2004.)

Rammeaftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (KL, Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, 2008) har bl.a. til formål at skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen samt skabe grundlag for at nedbringe sygefraværet. Dette vil slankeskolen bidrage til.

Ifølge det indsendte materiale vil slankeskolen for medarbejderne have følgende indhold:

Kommunen vil tilbyde medarbejderne at deltage i en slankeskole. En sundhedskonsulent, der også er ansat i kommunen, vil være ansvarlig for slankeskolen, og det er vedkommende, som planlægger og underviser under hele forløbet.

Slankeskolens koncept:

Slankeskolen er ikke en kur, men en livsstilsændring. Der lægges derfor vægt på at give deltagerne en masse viden samt give deltagerne de nødvendige redskaber, så de kan bruge denne viden i praksis. Slankeskolen er derfor en kombination af holdundervisning, individuelle opgaver samt gruppeopgaver.

Deltagerne:

Deltagerne skal være ansatte i Kommunen samt have et Body Mass Index (BMI) på mere end 25 kg/m2 for at kunne benytte tilbuddet om slankeskolen.

Slankeskolens opbygning:

Forud for selve slankeskoleforløbet vil deltagerne få mulighed for at komme til et infomøde (figur 1). Her bliver de introduceret til slankeskolen samt får mulighed for at stille alle de spørgsmål, de eventuelt måtte have. Deltagerne tilmelder sig først efter infomødet. Selve slankeskolen består af 6 undervisningsmoduler i hold efterfulgt af opfølgninger i hold. Der deltager ca. 10 ansatte på hvert hold.

Undervisningsmodulerne:

Der er et undervisningsmodul pr. uge, og det varer 2 timer pr. gang. Hvert modul starter altid med en fælles snak om tiden, der er gået siden sidst. Derefter bliver deltagerne vejet og målt. I det efterfølgende vil de 6 moduler blive beskrevet.

Modul 1 - Introduktion til slankeskolen og målinger:

Deltagerne introduceres til Sundhedskonsulenten, hinanden samt slankeskolens koncept. I dette modul forklares de forskellige målinger, som bliver foretaget hver gang. Disse målinger omfatter vægt, BMI, fedtprocent samt omkreds af højre lår, hofte, talje, bryst samt højre overarm. Vægt, BMI og fedtprocent måles på en Tanita-vægt, mens deltagerne bliver opdelt i små grupper, som skiftes til at måle hinandens lår, hofte, talje, bryst samt overarm. Desuden bliver deltagerne tilbudt at få lavet en sundhedsprofil. I sundhedsprofilen måles deltagernes blodsukker, total kolesterol (TC), high-density lipoprotein (HDL), low-density lipoprotein (LDL), TC/HDL samt triglycerider. De seks målte parametre bliver naturligvis forklaret. Sundhedsprofilen tilbydes igen efter ca. 3 måneder.

Modulet afsluttes med, at deltagerne bliver introduceret til 4-dages kostdagbog, som de skal lave til modul 2. I kostdagbogen skal de skrive ALT ned, hvad de spiser og drikker (inkl. vand) i 3 hverdage samt en weekenddag. De skal desuden skrive tidspunkt for indtagelse på.

Modul 2 - Vaner og målsætning:

Sundhedskonsulenten holder et oplæg om vaner og målsætning. Herefter arbejder hver enkelt deltager med hans/hendes individuelle målsætning for slankeskolen. Deltagerne skal opstille max. to slutmål og nogle delmål. Derefter udvælger de 3 delmål, som de har fokus på. Målsætningen skal gælde 3 måneder frem i tiden. Sundhedskonsulenterne giver deltagerne den eksakte dato. Når der er gået 3 måneder, evalueres der på målsætningerne på holdet, og hver deltager udarbejder en ny målsætning for de næste 3 måneder. Deltagerne skal arbejde videre med målsætningen derhjemme, så de kan dele den med resten af holdet i 3. modul. Deltagerne skal desuden hver især overveje, hvilke værdier, der er for dem ved at nå deres mål, samt hvilke konsekvenser, der er for dem, hvis de ikke når deres mål. Disse skal ikke deles med holdet.

Modul 3 - Kost:

Dette modul starter med, at deltagernes målsætning gennemgås. Derefter undervises holdet i kost. Der bliver gennemgået følgende: næringsstoffer og deres energi, energibalance, blodsukker, Y-tallerken og slanketallerken, måltidsfordeling, lightprodukter, sødestoffer, indkøbsguide og gode råd. Efter måltidsfordelingen er gennemgået, skal deltagerne sidde sammen to og to og snakke om deres kostdagbøger. Til sidst udleveres opskrifter på forskellige retter samt brød. Deltagerne får til opgave at bruge indkøbsguiden. Dette skal de gøre ved at tjekke deres madvarer derhjemme samt, når de er på indkøb.

Modul 4 - kost:

Dette modul har ligeledes fokus på kosten. De 8 kostråd gennemgås og diskuteres. Derefter kommer der en gruppeopgave, hvor deltagerne skal lære at læse varedeklarationer og derved gennemskue varen. Dette gøres ved hjælp af deres indkøbsguide samt deres sunde fornuft. Teorien omkring varedeklarationer. Efter gruppeopgaven får deltagerne et forslag til, hvordan en uges kost kan se ud. Afslutningsvis udleveres en skridttæller til hver deltager. Opgaverne til næste gang er at gå med skridttælleren hver dag og notere antallet af skridt pr. dag. Deltagerne skal desuden læse varedeklarationer.

Modul 5 - Motion:

Dette modul har fokus på motion. Der startes med at samle op på fjerde moduls hjemmeopgaver. Derefter får deltagerne udleveret forskellige motionsprogrammer herunder løbeprogram, cykelprogram samt styrketræningsprogrammet. Modulet afsluttes ved, at styrkeprogrammet gennemgås og laves af alle deltagerne, så øvelserne bliver udført korrekt.

Modul 6 - Opgaver, opsamling og evaluering:

I dette modul får deltagerne forskellige opgaver, som de løser i grupper. Deltagerne tager desuden deres målsætning frem og laver eventuelt rettelser. Der er mulighed for at få samlet op på noget fra tidligere moduler. Dette gøres ved, at deltagerne mailer eller på anden måde giver eventuelle emner til sundhedskonsulenten. Der kommer eventuelt noget mere motion ind i dette modul. Afslutningsvis evalueres slankeskolen vha. et spørgeskema.

Opfølgningerne:

Efter de 6 undervisningsmoduler er der opfølgninger (figur 1). En opfølgningsgang består altid af fælles snak på holdet, hvor forskellige problemstillinger og oplevelser diskuteres. Derefter foretages de forskellige målinger (vægt, fedtprocent, BMI, omkreds af lår, hofte, talje, bryst og overarm). En opfølgning varer 15 - 30 min. Afhængig af deltagerantal og deltageraktivitet. Som tidligere nævnt, evalueres deltagernes målsætninger hver 3. måned. Her vil opfølgningen vare ca. 1 times tid.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har alene angivet eksempler på priser på - ifølge spørger - sammenlignelige slankekurser/slankeskoler.

Priserne for disse slankekurser/slankeskoler varierer fra 250 kr. i indmeldelsesgebyr og med et ugentligt gebyr på 60 kr. til ca. 2.000 kr. for et helt kursusforløb.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, fri telefon, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011-niveau) årligt jf. LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Praksis:

I SKM2001.254.LR fandt Ligningsrådet, at hvis arbejdsgiveren indgår aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice, vil behandlingerne være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.

I SKM2007.567.SR fandt Skatterådet, at koncernansatte, der får tilbudt adgang til motionsfaciliteter i et datterselskab mod en egenbetaling på en tredjedel af det normale, skulle beskattes af den derved opnåede fordel. Skatterådet fandt ikke, at godet var omfattet af den særlige praksis for goder af begrænset økonomisk karakter, der som velfærdsforanstaltning stilles til rådighed på arbejdspladsen.

I SKM2008.1002.SR, fandt Skatterådet, at ansatte, der melder sig ind i de nærmere angivne fritids- og medarbejderklubber, bliver skattepligtige af de af arbejdsgiveren ydede klubtilskud, jf. LL § 16, stk. 1. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om skattefrie tilskud af forholdsvis begrænset omfang i lighed med tilskud til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Endvidere fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke fandt anvendelse grundet klubbernes private karakter.

I SKM2010.398.SR har Skatterådet taget stilling til en række spørgsmål om de skattemæssige forhold for såvel ansatte som borgere, der deltager i et satspuljeprojekt om sundhed, der bl.a. består af motion i eksterne motionslokaler og madlavningskurser. En kommune har ansøgt Staten om del af de midler, der er afsat til sundhedsprojekter som led i et sundhedspolitisk forebyggende initiativ.

I SKM2010.441.LSR fandt Landsskatteretten, at ét selskabs medarbejdere ikke var skattefri af tilbudte faciliteter i form af svømmehal og motionsfaciliteter.

Begrundelse:

Personalegoder omfatter, som udgangspunkt, således også en arbejdsgivers betaling af medarbejdernes private sundhedsudgifter. Det er de almindelige regler i såvel statsskattelovens § 4 om beskatning som ligningslovens § 16 om værdiansættelsen, der finder anvendelse i nærværende sag.

LL § 30:

I ligningslovens § 30 er der ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der dog skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal der ved hver behandling som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sygdomme er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om at medarbejderen har behov for behandlingen

I nærværende sag, er der ikke tale om egentlige behandlinger, men derimod deltagelse i livsstilskurser samt motion, hvorfor der ikke er tale om sundhedsbehandlinger i medfør af ligningslovens § 30. Dertil kommer, at der ikke, som forudsat i bestemmelsen, er tale om lægehenvist behandling.

LL § 31:

Udgifter til arbejdsgiverbetalt uddannelse og kurser kan være omfattet af ligningslovens § 31. Det gælder dog ikke, hvis uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren. Dette må afgøres konkret, men de kurser, der normalt vil være undtaget fra ligningslovens § 31 er kurser som generelle velfærdsforanstaltninger og kurser om livskvalitetsforbedringer. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at de i nærværende sag omhandlede kurser således ikke vil være omfattet af ligningslovens § 31.

Statsskattelovens § 4:

En lønmodtager vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelse mv. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig heraf.

Efter statsskattelovens praksis, kan der dog blive tale om skattefrihed, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, jf. Skatteministeriets ligningsvejledning, afsnit, afsnit A.B.1.9.24

Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at uagtet at medarbejderne ændrer deres kost, motionsvaner mv. som følge af rådgivningen, og dette på sigt kan føre til en reduktion af sygefravær, kan kurser i omlægning af kost og motion med henblik på at opnå vægttab ikke anses for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader omfattet af den nævnte praksis efter statsskattelovens § 4.

Ligningslovens § 16, stk. 3:

 Endvidere bemærkes, at Skatteministeriet ikke finder, at de pågældende kurser er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, om skattefrihed for arbejdsrelaterede goder, da kursustilbuddet om forbedret trivsel og sundhed på arbejdspladsen via omlægning af kost og motion med henblik på vægttab ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Almindelig personalepleje:

Det fremgår Skatteministeriets cirkulære 72. af 17. april 1996 pkt. 12.4.1 og 12.4.2, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, f.eks. kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16. Gratis benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen kan efter Skatteministeriets praksis falde herunder.

I nærværende sag er der imidlertid tale om et livsstilskursus- en slankeskole - hvor bl.a. kostrådgivning indgår.

I SKM2004.217.LR blev det anført, at ..." kostrådgivning er et tilbud, som især retter sig til privatsfæren og som må høre under betegnelsen generelle velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer..."

Efter Skatteministeriets opfattelse, er der således ikke tale om almindelig personalepleje, hvor følgende 3 betingelser skal være opfyldt:

1) Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi

2) Godet må kun være til rådighed på arbejdspladsen og

3) Det skal være stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje

Allerede fordi, der ikke umiddelbart er tale om et gode af uvæsentlig værdi, og fordi godet ikke er stillet til rådighed for alle medarbejdere, og at det ikke vil være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder, vil omhandlede slankeskole ikke være omfattet af personaleplejefritagelsesreglen.

Kostrådgivningen er således et skattepligtigt personalegode for kursusdeltagerne, der skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 3, hvor den skattepligtige værdi er markedsværdien. Det betyder, at godet skal ansættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, hvilket som udgangspunkt vil være den pris, som de ansatte skulle betale for et tilsvarende kursus, der bliver udbudt på markedet for slankekurser.

Spørger er enig i, at det omhandlede kursus er skattepligtigt for den ansatte kursusdeltagere, men vil gerne have bindende svar på, om de 1.000 kr. arbejdsgiver opkræver hos den enkelte deltager kan anses at være markedsværdien.

Kurset etableres og gennemføres i kommunens eget regi, og med en af kommunens egne ansatte som kursusleder. Der er således ikke tale om, at kommunen entrerer med ekstern bistand, således at prisen herfor kunne anses at være markedsværdien.

Spørger henviser i anmodningen til, at sammenlignelige kurser koster fra 250 kr. i indmeldelsesgebyr og med et ugentligt gebyr på 60 kr. til ca. 2.000 kr. for et helt kursusforløb.

Spørger har derfor ansat værdien af den omhandlede slankeskole til 1.000 kr. for hele kursusforløbet (af ca. 1 års varighed med forskellig intensitet i kursusforløbet).

Da den udbudte slankeskole ikke kan anses at være et produkt, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, finder den såkaldte rabatregel i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., ikke anvendelse, hvorefter den ansatte alene bliver beskattet, hvis rabatten overstiger arbejdsgivers avance. Rabatordningen er nærmere beskrevet i Skatteministeriets juridiske vejledning, afsnit C.A. 5.1.5.

Spørgsmålet er herefter, om de 1.000 kr. pr. medarbejder pr. kursusforløb må antages at være den værdi, der svarer til, hvad medarbejderne vil skulle betale for et lignende kursusforløb udenfor arbejdsgivers regi.

Imidlertid synes der ikke at være et sammenligneligt kursus udbudt på markedet for slankekurser. Der er store forskelle i de udbudte kursers varighed og givetvis også i intensiteten af undervisning og kursusforløb. Slankeskolen i nærværende sag har et forholdsvis intensivt undervisningsforløb i starten med ca. 12 timers undervisning - herefter foretages opfølgning. Opfølgningen består af korte møder med en varighed på mellem et kvarter til 30 minutter.

De udbudte slankekurser på markedet har professionelle undervisere i kost m.v., i modsætning til slankeskolen i nærværende sag, hvor der benyttes en ansat i kommunen, som godt nok har en relevant uddannelse, men som ikke er en professionel underviser.

Henset hertil og til, at slankeskolen udbydes i kommunens eget regi og lokaler samt at undervisningen foretages af en ansat i kommunen, som i øvrigt ikke vederlægges særskilt herfor, finder Skatteministeriets efter en konkret vurdering, at de 1.000 kr., som arbejdsgiveren opkræver hos de ansatte deltagere på kurserne svarer til en skønnet markedsværdi af et sådant slankekursus.

Indstilling:

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter