Indhold

Dette afsnit beskriver de generelle regler for, hvilke aktiver der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Aktiver, der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen
  • Aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen
  • Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Som hovedregel er det kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Det er derfor nødvendigt at dele aktiverne op i en erhvervsmæssig og en privat del. Afsnittet indeholder eksempler på afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver.

Hovedregel

Når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at bruge virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Se VSL § 2, stk. 2.

De erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen. Som udgangspunkt er det ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver uden for ordningen.

Den selvstændige kan vælge, om visse blandet benyttede aktiver skal indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for. Se VSL § 1, stk. 3.

De nærmere regler om blandet benyttede aktiver er omtalt i afsnit C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver.

Bemærk

Private aktiver kan ikke indgå i virksomhedsordningen.

Se nærmere i afsnittet om aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, hvor der er eksempler på private aktiver.

Undtagelse

Aktiver i virksomheder omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 9 og 11 (anpartsvirksomhed), kan ikke indgå i virksomhedsordningen. Se VSL § 1, stk. 1, 2. pkt.

Visse finansielle aktiver kan heller ikke indgå i virksomhedsordningen, selvom de er erhvervsmæssige. De kan dog indgå i virksomhedsordningen, hvis den selvstændige driver næringsvirksomhed med disse aktiver. Se VSL § 1, stk. 2.

Dette gælder fx

  • aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven
  • uforrentede obligationer
  • præmieobligationer.

Anpartsvirksomhed og aktier, andelsbeviser mv. er nærmere omtalt i afsnittene:

Aktiver, der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen

Dette afsnit indeholder eksempler på erhvervsmæssige aktiver, der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Materielle aktiver er

  • erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske anlæg
  • maskiner, driftsmateriel og inventar
  • varelagre, beholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning - opgjort efter gældende skattemæssig praksis.

Immaterielle aktiver er

  • aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser, varemærker, goodwill og lignende immaterielle aktiver
  • aktiverede udgifter til ombygning af lejede lokaler.

Finansielle aktiver er

  • forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger på ovennævnte aktiver
  • tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser
  • periodeafgrænsningsposter
  • konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven
  • andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4
  • uforrentede obligationer og uforrentede indeksobligationer, hvis den selvstændige driver næring med disse aktiver eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
  • aktier og investeringsbeviser mv., når de er udstedt af et investeringsselskab. Se ABL § 19.
  • beløb indskudt på en ordning omfattet af PBL § 53 A, kan i visse tilfælde medtages i virksomhedsordningen. En ordning, der fremstod som en almindelig bankkonto med en opsigelse på en måned og uden forsikringselementer, kunne således medtages i virksomhedsordningen. Se SKM2011.701.LSR. Anvendes midlerne i ordningen derimod til investering i aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, fx aktier, vil disse ikke kunne medtages i virksomhedsordningen uanset et eventuelt fravær af forsikringselementer. Se SKM2017.631.SR

Investering i konvertible obligationer, udstedt af et selskab ejet af den skattepligtige, vil dog efter xSkattestyrelsensx opfattelse skulle behandles på samme måde som andre udlån til selskabet. Se beskrivelsen heraf længere nede i dette afsnit. 

Øvrige finansielle aktiver

Øvrige finansielle aktiver er aktiver, der ikke er nævnt i VSL § 1, stk. 2. Det kan fx være en kontantbeholdning eller en obligationspost.

Garantbeviser i en sparekasse er omfattet af VSL § 1, stk. 1, og kan indgå i virksomhedsordningen. Der kan ikke ske kursstigninger eller kursfald på disse garantbeviser. Se SKM2004.146.LR.

En renteswap kan indgå i virksomhedsordningen, når den erhvervsmæssigt er knyttet til virksomheden. I praksis er der lagt afgørende vægt på, at en renteswaps hovedstol ikke må overstige den oprindelige hovedstol på det erhvervsmæssige lån på aftaletidspunktet, hvis swapaftalen skal anses for erhvervsmæssig. Se fx SKM2007.573.SR og SKM2009.152.SR, hvor en renteswap blev anset for erhvervsmæssig.

En valutaswap havde hverken tilknytning til virksomhedens drift eller gæld, og kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. Se SKM2011.158.LSR. En hvede- og rapsfuture afdækkede erhvervsmæssige risici og kunne derfor indgå i virksomhedsordningen. Se SKM2017.427.SR.

Det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver er erhvervsmæssige eller private. Derfor skal den selvstændiges fordeling eller placering af aktiverne som udgangspunkt lægges til grund. Det fremgår fx af SKM2007.351.SR. Afgørelsen vedrørte en "working interest", der gav sin indehaver ret til en løbende nettoandel af indtjeningen fra et olie- og gasfelt i USA. Den selvstændiges fordeling mellem privat og erhverv var som udgangspunkt afgørende for, om aktivet var erhvervsmæssigt og kunne indgå i virksomhedsordningen.

Aktier, andelsbeviser mv. er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.2.5. 

Særligt om udlån fra virksomhedsordningen

Ledig kapital i virksomhedsordningen kan placeres i bankindskud, køb af obligationer m.v.

Midlertidige udlån til forretningsforbindelser kan i særlige tilfælde indgå i virksomhedsordningen. Det afgørende er, om udlånet kan anses for et normalt led i virksomhedens drift. 

Andre udlån fra virksomhedsordningen antages som udgangspunkt for at tilgodese skatteyderens private investeringsinteresser, med mindre virksomheden driver næring ved finansiering. Anvendes midler i virksomhedsordningen til sådanne udlån, vil et beløb svarende til udlånet blive anset for en hævning i rækkefølgen efter VSL § 5.

Om udlån til eget selskab, se SKM2013.505.HR, SKM2006.555.LSR, SKM2016.189.SR, SKM2016.42.SR og SKM2001.202.LR.

Om udlån til familie, se SKM2016.278.SR og SKM2001.201.LR.

Om udlån via en crowd lending model, se SKM2015.719.SR.

Om investering i pantebreve med pant i fast ejendom, se SKM2016.15.SR.

Om investering i en obligationsserie med maksimalt 33 obligationer, se SKM2017.717.SR.

Om investering i et usædvanligt udlånskoncept, hvor forrentningen blev sikret via spil hos bookmakers, se SKM2010.96.LSR

Særligt om sælgerfinansiering ved salg af virksomhed eller aktiver i virksomhedsordningen

Udlån fra virksomhedsordningen kan ske som hel eller delvis finansiering af aktiver, der sælges fra virksomhedsordningen. Endvidere kan udlån opstå ved hel eller delvis finansiering af salget af virksomheden eller andele heraf.

Fordringer, der har forbindelse med erhvervsmæssig samhandel (typisk varedebitorer), vil være erhvervsmæssige udlån, og kan dermed indgå i virksomhedsordningen. Aftales der en usædvanlig lang kredittid, kan mellemværendet dog få karakter af et egentlig udlån, og skal vurderes efter den praksis, der gælder herfor.

Ved salg af virksomheden eller virksomhedsaktiver, er det ikke usædvanligt, at der ved salget indgår en (delvis) sælgerfinansiering. Sådanne udlån kan anses for erhvervsmæssige udlån i relation til virksomhedsordningen.

Er udlånet imidlertid primært båret af private interesser, hvilket oftest vil forekomme, når handlen er indgået mellem interesseforbundne parter, vil lånet blive anset for ydet af den skattepligtige uden for virksomhedsordningen. Konsekvensen heraf er, at et beløb svarende til udlånet vil blive anset for en hævning i rækkefølgen efter VSL § 5. Ved vurderingen af, om lånet anses for privat (og ikke erhvervsmæssigt) henses til, om et tilsvarende finansiering ville være tilbudt en uafhængig køber.

Bestemmelsen i VSL § 15, stk. 3 hindrer ikke, at der skal foretages en konkret vurdering af, om den sælgerfinansiering, der aftales mellem interesseforbundne parter, kan anses for erhvervsmæssig eller ej. Se SKM2017.731.LSR.

I en sag fandt Landsskatteretten, at en fordring opstået ved delvis sælgerfinansiering af en ejendomsoverdragelse til den skattepligtiges 2 børn, ikke kunne forblive i virksomhedsordningen. Udlånet var sket på anfordringsvilkår uden afdragsprofil, og der var ikke erhvervsmæssig samhandel mellem parterne. Se SKM2015.728.LSR. I en anden sag fandt Landsskatteretten derimod, at den delvise sælgerfinansiering kunne forblive i virksomhedsordningen. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at der i ejendomshandler mellem ikke interesseforbundne parter ligeledes inddrages sælgerfinansiering i form af sælgerpantebreve, at finansieringen med sælgerpantebrevet konkret i dette tilfælde udgjorde 20 procent af den samlede overdragelsessum, at der på forhånd er aftalt afdrag og renter. Samlet set måtte sælgerfinansieringen på baggrund af oplysningerne anses for en aftale på sædvanlige markedsvilkår. Se SKM2017.545.LSR.

I en sag forelagt Skatterådet, var overdragelsen delvist finansieret ved et anfordringslån uden afdragsprofil. Lånet var dog reguleret således, at der set fra kreditors side var tale om en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet fandt, at sælgerfinansieringen var båret af skatteyderens private formueinteresser, og at fordringen dermed ikke kunne forblive i virksomhedsordningen. Det forhold, at fordringen skatteretligt ansås for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens regler herom, ændrede ikke herved, idet virksomhedsskattelovens særlige bestemmelse om investering i strukturerede obligationer, ikke ansås for at omfatte fordringer som den i sagen omhandlede. Se SKM2016.301.SR.

I SKM2017.731.LSR fandt Landsskatteretten ikke, at den fordring, der opstod ved salg af minkskind og minkdyr til et nystiftet selskab, kunne placeres i virksomhedsordningen. Finansieringen ansås for usædvanlig og for at være udsprunget af klagerens interesser som ejer af både selskabet, hvortil dyrene og skindene er solgt, og den virksomhed, hvorfra salget sker. 

Salgssummen for en virksomhed i form af en opsat, livsbetinget ydelse kan indgå i virksomhedsordningen. Se SKM2004.480.LSR og afsnit C.C.6.8 om løbende ydelser. 

Bemærk

Kapitalafkast og rentekorrektion er i et vist omfang et værn mod, at private aktiver og gæld medtages i virksomheden. Det er derfor af mindre betydning, om øvrige finansielle aktiver og passiver indgår i virksomheden eller holdes udenfor.

Som udgangspunkt vil xSkattestyrelsenx ikke undersøge den regnskabsmæssige opdeling, når indskudskontoen i åbningsbalancen er positiv eller 0, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er medtaget.

xSkattestyrelsenx kan tilsidesætte den selvstændiges valg, fordi xSkattestyrelsenx har en generel adgang til at efterprøve virksomheders regnskaber.

Der kan være skattemæssige fordele ved, at lade finansielle aktiver og passiver indgå i virksomhedsordningen. Det er tilfældet, hvis det er store beløb, og der samtidig er stor forskel mellem den faktiske rentesats og kapitalafkastsatsen. Hvis der kun er en skattemæssig begrundelse for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i virksomheden, kan xSkattestyrelsenx vurdere nærmere, om disse aktiver og passiver er erhvervsmæssige eller private.

Se også

Se også afsnit

Vedvarende energianlæg - herunder vindmøller

Kun vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, kan indgå i virksomhedsordningen. Erhvervsmæssigt benyttede vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg skal indgå i virksomhedsordningen, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt beskatning efter VSL afsnit 1.

Hvis den skattepligtige vælger at anvende den skematiske ordning efter LL § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende benyttet til private formål, jf. LL § 8 P, stk. 4. Anvendelse af virksomhedsordningen er derfor udelukket. 

Hvis den skattepligtige i stedet for at anvende den skematiske ordning vælger at opgøre resultatet efter et regnskabsmæssigt princip, og anlægget er erhvervet ved en bindende aftale, der er indgået før den 20. november 2012, er anlægget pr. definition erhvervsmæssigt, jf. den nu ophævede bestemmelse i  LL § 8 P, stk. 5. Dette indebærer, at det vedvarende energianlæg bliver omfattet af VSL § 1, stk. 1, og kan indgå i virksomhedsordningen. Skatterådet har bekræftet, at en husstandsvindmølle kan indgå i virksomhedsordningen, når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at opgøre resultatet efter et regnskabsmæssigt princip. Se SKM2009.290.SR.

Hvis anlægget er erhvervet ved bindende aftale, der er indgået den 20. november 2012 eller senere, skal det afgøres efter de almindelige skatteregler herom, om anlægget kan anses for erhvervsmæssigt, således at virksomhedsordningen kan anvendes. Det bemærkes, at blandet benyttede anlæg ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 3.

Vedvarende energianlæg eller andele i et vedvarende energianlæg, der er omfattet af anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, kan dog ikke indgå i virksomhedsordningen. Se afsnit C.C.5.2.2.2.

Se også

Se også afsnit C.C.4.5.2 om beskatning af vedvarende energianlæg - herunder vindmøller.

Aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen

Dette afsnit indeholder eksempler på aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Eksemplerne er ikke udtømmende.

Erhvervsmæssige aktiver, der ikke kan indgå i ordningen

Disse aktiver kan ikke indgå:

  • Aktiver i anpartsvirksomhed omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11. Se VSL § 1, stk. 1.
  • Finansielle aktiver, der er
    • aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven
    • uforrentede indeksobligationer
    • uforrentede obligationer
    • præmieobligationer,

medmindre den selvstændige driver næring med sådanne aktiver. Se VSL § 1, stk. 2.

Uforrentede indeksobligationer og uforrentede obligationer kan dog indgå i virksomhedsordningen, hvis de er omfattet af kursgevinstlovens bestemmelser om finansielle kontrakter. Det er en betingelse, at de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se KGL §§ 29 og 32.

Finansielle aktiver omfattet af VSL § 1, stk. 2, er nærmere omtalt i afsnit C.C.5.2.2.5 

Private aktiver kan ikke indgå i ordningen

Eksempler på private aktiver, der ikke kan indgå i ordningen:

  • Privat indbo
  • Værdien af en livsforsikringspolice
  • Udlån
  • Parcelhuse, der er stillet gratis til rådighed for forældre og svigerforældre
  • Udlejede sommerhuse, der er til rådighed for ejeren.

Fordringer kan indgå i virksomheden, hvis de har karakter af fx periodiske lån, og når de er et normalt led i virksomhedens drift. Derimod kan fordringer, der har karakter af private udlån, og andre private aktiver ikke indgå i virksomheden. Se ovenfor under beskrivelsen af udlån og sælgerfinansiering.

En statsautoriseret revisor kunne ikke medtage to parcelhuse i virksomhedsordningen, fordi husene var stillet gratis til rådighed for forældre og svigerforældre. Parcelhusene var ikke en erhvervsmæssig virksomhed. Se TfS 1990, 186 LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

 

SKM2013.505.HR

Højesteret fandt, at udlån til eget selskab måtte anses for hævning efter reglerne i VSL § 5, idet udlånet ikke kunne anses for sket som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

Dommen stadfæster SKM2011.537.ØLR.

Landsskatteretskendelser

SKM2017.731.LSR En fordring, som en minkavler erhvervede ved salg af en minkbesætning inkl. minkskind til et af sælger ejet anpartsselskab, kunne ikke placeres i sælgers personlige virksomhedsordning. Tidligere afgørelse SKM2015.610.SR.
SKM2017.545.LSR Landsskatteretten fandt, at et sælgerpantebrev, der var oprettet som led i overdragelsen af en landbrugsejendom, kunne indgå som et erhvervsmæssigt aktiv i sælgerens fortsatte virksomhedsordning.
SKM2017.70.LSR Landsskatteretten fandt, at en begrænset skattepligtig persons obligationsbeholdning og bankindestående, der hidrørte fra salg af en virksomhed med fast driftssted her i landet, og som var placeret i virksomhedsordningen, måtte anses for erhvervsmæssige aktiver, således at der ikke var grundlag for at anse midlerne for privat hævet i virksomhedsordningen.
SKM2011.701.LSR Der kunne indskydes beløb på en pensionsordning, der var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, uden at indskuddet ansås for en privat hævning. Pensionsordningen indeholdt ikke nogen forsikringselementer. Den kunne opsiges med en måneds varsel. 

SKM2011.158.LSR

En valutaswap kunne ikke indgå i virksomhedsordningen. Det var oplyst, at valutaswappen hverken havde tilknytning til virksomhedens drift eller til virksomhedens gæld. Efter en konkret vurdering blev det lagt til grund, at der var tale om et ikke erhvervsmæssigt aktiv.

 

SKM2010.96.LSR

En anmodning om ændring af selvangivet opsparet overskud i virksomhedsordningen som følge af et udlån var med rette ikke imødekommet. Der blev lagt vægt på, at udlånet var uden forbindelse med den virksomhed, der var drevet i virksomhedsordningen.

 

SKM2006.555.LSR

Udlån til et af den selvstændige kontrolleret selskab blev anset for ydet for at tilgodese private interesserer. Lånet var derfor en hævning i virksomhedsordningen.

 

SKM2004.480.LSR

Købesummen for en virksomhed blev berigtiget i form af en opsat livsbetinget ydelse.

Landsskatteretten fandt, at

  • værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000,
  • den løbende ydelse indgik i virksomhedsordningen,
  • kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen.

Kapitalværdien blev ikke betragtet som et finansielt aktiv.

 

TfS 1990, 186 LSR

To parcelhuse, der var stillet gratis til rådighed for ejerens forældre og svigerforældre, blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed. Husene kunne ikke indgå i virksomhedsordningen.

 

Skatterådet og Ligningsrådet

xSKM2018.217.SRx

xSkatterådet fandt, at overførsel af renteswapaftalerne til virksomhedsskatteordningen skulle ske ved udløbet af det første indkomstår, hvor swapaftalerne ved skatteansættelsen anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.x

SKM2017.717.SR

En virksomhed ville udstede obligationer for nominelt 25 mio. kr. med et mindstetegningsbeløb på 750 t. kr. I alt ville der derfor maksimalt blive udstedt 33 obligationer inden for serien. Obligationerne ville ikke blive optaget til handel på reguleret marked.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overskudslikviditet i virksomhedsordningen kunne placeres i den pågældende erhvervsobligation/virksomhedsobligation, uden at det ville medføre en hævning.

Ved afgørelsen blev der blandt andet henset til, at obligationsserien ikke var en sædvanlig, likvid og sikker anbringelsesform for ledig kapital. Obligationerne ansås i realiteten for at dække over et illikvidt udlån til et selskab.

SKM2017.631.SR

Skatterådet kunne efter en samlet konkret vurdering bekræfte, at de beskrevne modeller 1 og 2 ansås for pensionsordninger i henhold til PBL § 53 A, stk. 1, nr. 7.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der kunne indskydes virksomhedsmidler på de pågældende pensionsordninger, uden at virksomhedsmidlerne ansås for hævet efter VSL § 5.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de indskudte midler på pensionsordningerne kan anvendes til investering i aktier omfattet af avancebeskatningsloven, uden at virksomhedsmidlerne anses for hævet efter VSL § 5.

Påklaget.

SKM2017.427.SR

Skatterådet fastslog, at hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at være finansielle kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning. Skatterådet fastslog endvidere, at de finansielle kontrakter derfor kan placeres i virksomhedsskatteordningen.

SKM2016.301.SR

 

Skatterådet bekræftede, at en fordring opfyldte betingelserne for at være en struktureret fordring. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at fordringen, der var opstået ved salg af virksomhedsaktiver, kunne forblive i virksomhedsordningen, da sælgerfinansieringen ansås at være usædvanlig mellem ikke interesseforbundne parter, og dermed båret af spørgers private formueinteresser.  Det forhold, at fordringen skatteretligt ansås for en struktureret fordring omfattet af kursgevinstlovens regler herom, ændrede ikke herved, idet virksomhedsskattelovens særlige bestemmelse om investering i strukturerede obligationer ikke ansås at omfatte fordringer som den i sagen omhandlede.

SKM2016.278.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers udlån til sønnen ved dels etableringen af interessentskabet og dels købet af nabolandbrugsejendommen kunne placeres i spørgers virksomhedsordning. Spørger anses ikke at ville have ydet tilsvarende lån og vilkår til tredjemand. Begge udlån ansås at tilgodese private hensyn og interesser, hvorfor et beløb svarende til udlånet ansås for hævet i hæverækkefølgen, jf. VSL § 5, stk. 1.

SKM2016.198.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke ud over gavebeløbet stort 536.700 kr. var beløb i forbindelse med berigtigelsen af den samlede købesum på 10.891.000 kr., der skulle betragtes som en hævning i virksomhedsordningen for spørger.

Således ville sælgerfinansiering i form af udstedelse af rente- og afdragsfrie gældsbreve og købers indrømmelse af beboelsesret til sælger og hustru skulle anses hævet i virksomhedsordningen.

 SKM2016.189.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der fra en virksomhedsordning, hvor en ejendom udlejes til et kontrolleret selskab, kunne ske udlån til selskabet uden, at udlånet anses for en hævning i hæverækkefølgen efter VSL § 5.

SKM2016.42.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger uden om hæverækkefølgen i VSL § 5, kunne udlåne beløb til investering i en ejendom ejet af et selskab, som delvist var ejet af spørger. Ejendommen skulle senere udlejes til den virksomhed, som spørger drev i virksomhedsordningen.

SKM2016.15.SR

Lån ydet mod pant i fast ejendom kunne ikke indgå i virksomhedsordningen. Virksomhedens midler ville dog, uden at det blev anset for en hævning, kunne anbringes i et investeringsselskab, der i stedet stod for udlånsaktiviteten.

SKM2015.719.SR

Spørger påtænkte at udlåne midler fra sin virksomhedsordning via et online-låneformidlingssystem, der fungerede efter en crowd lending model. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at midlerne under virksomhedsordningen ville kunne anvendes til udlånet, uden at det blev anset som en hævning efter VSL § 5.

SKM2014.129.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger fra sin virksomhed under virksomhedsordningen kan foretage udlån til A ApS, uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, når lånet skal anvendes til produktionen i A ApS.

SKM2011.849.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at anvendelse af midler opsparet i virksomhedsskatteordningen ikke ville blive anset for hævet, hvis de blev indskudt på en livsforsikring omfattet af PBL § 53 A, og hvor midlerne i tilfælde af død tilfalder boet.

SKM2009.290.SR

En husstandsvindmølle skal anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, når ejeren vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5. Vindmøllen skal indgå i virksomhedsordningen, hvis den selvstændige bruger virksomhedsordningen på andre virksomheder.

 

SKM2009.152.SR

En swapaftale havde en sådan tilknytning til virksomheden, at tab på kontrakten var fradragsberettiget efter KGL § 32, stk. 1.

 

SKM2008.786.SR

Et indekseret og uforrentet kontoprodukt blev ikke anset for at være omfattet af VSL § 1, stk. 2. Kontoproduktet kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 1.

 

SKM2007.573.SR

En "renteswapaftale" blev ikke anset for omfattet af VSL § 1, stk.1, 1. pkt., og kunne derfor indgå i virksomhedsordningen. Renteswapaftalen blev anset for et erhvervsmæssigt aktiv.

 

SKM2007.351.SR

Afgørelsen vedrørte en "working interest", der gav sin indehaver ret til en løbende nettoandel af indtjeningen fra et olie- og gasfelt i USA. Den selvstændiges fordeling mellem privat og erhverv var som udgangspunkt afgørende for, om aktivet skulle anses for erhvervsmæssigt og indgå i virksomhedsordningen.

 

SKM2004.146.LR

Garantbeviser i en sparekasse kan indgå i virksomhedsordningen, da der ikke kan ske kursstigninger eller kursfald på disse garantbeviser.

 

SKM2001.202.LR

Et udlån til et af den selvstændige 100 pct. ejet anpartsselskab blev ikke anset for erhvervsmæssigt. Udlånet kunne ikke indgå i virksomhedsordningen.

 

SKM2001.201.LR

Udlån af midler, der var opsparet i virksomhedsordningen, til en datters finansiering af et hus var ikke erhvervsmæssigt, men havde privat karakter. Fordringens værdi var en overførsel til den selvstændige i hæverækkefølgen, jf. VSL § 5.

 

 

 

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter