Dato for udgivelse
30 Jun 2011 10:45
SKM-nummer
SKM2011.451.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-037165
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Skat, personalegoder, husbåd, afskrivning, momsfradrag
Resumé
Skatterådet kan hverken bekræfte af "fri husbåd" for A som hovedaktionær og direktør i B A/S beskattes efter reglerne for beskatning af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 eller fri lystbåd efter ligningslovens § 16, stk. 6. Skatterådet fandt i stedet, at A skal beskattes af fri husbåd efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og den skattepligtige værdi fastsættes derfor til markedslejen. Skatterådet bekræfter, at B A/S kan afskrive på husbåden efter reglerne for driftsmidler og skibe i afskrivningslovens § 5, jf. § 1. B A/S har ikke momsfradrag for driftsudgifterne på husbåden.
Hjemmel
Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven)
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29/1 2010 (ligningsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11/10 2007 (afskrivningsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 287 af 28/3 2011
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16
Afskrivningsloven §§ 1 og 5
Momslovens § 42
Henvisning
Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit E.C.2.1.
Henvisning
Momsvejledningen 2011-1, afsnit J.3.1.3.
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.1.

Spørgsmål                                                                                                                                                        

  1. Hvis B A/S køber en husbåd, hvor A bor privat, vil beskatning skulle ske efter reglerne for fri bolig, dvs. 5 % af anskaffelsessummen?
  2. Hvis et B A/S køber en husbåd, hvor A bor privat, vil beskatning skulle ske efter reglerne for fri båd, dvs. 104 % af anskaffelsessummen?
  3. Vil det gøre noget forskel, hvis ejerfordeling er 50 % / 50 % mellem B A/S og A?
  4. Vil B A/S kunne afskrive skattemæssigt på andel af husbåden, dvs. 25 % af anskaffelsessummen?
  5. Kan B A/S opnå momsfradrag for driftsudgifter for husbåden?

Svar

  1. Nej. Se begrundelsen.
  2. Nej. Se begrundelsen.
  3. Se begrundelsen.
  4. Ja.
  5. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A (spørger) er hovedaktionær og ansat som administrerende direktør i selskabet B A/S (selskabet). Selskabets erhvervsmæssige virksomhed består i handel med gaveartikler. Selskabet har pt. 3 medarbejdere ansat ud over spørger som administrerende direktør. Medarbejderstaben består af en fuldtidsansat, en elev og en deltids-/flexmedarbejder.

Selskabets regnskabsår løber fra 1/5 - 30/4. Den seneste årsrapport er aflagt pr. 30/4 2010. Årsrapporten er ikke er revideret. Af denne fremgår bl.a. følgende oplysninger:

  • Selskabet er stiftet dato i 2008
  • Bruttofortjeneste: X,X mio. kr.
  • Resultat før skat: XXX t.kr.
  • Balancesum: X,X mio. kr.
  • Egenkapital: X,X mio.kr. Heraf aktiekapital: XXX t.kr.
  • Personaleomkostninger: XXX t.kr. Heraf løn og vederlag: XXX t.kr.

Spørger har oplyst, at omsætningen var steget og udgjorde X,X mio. kr. for regnskabsåret 2009/10. Omsætningen er steget med ca. 40 % i 2010/11 i forhold til 2009/2010.

Spørger ejer privat 50 % af en husbåd. Den anvendes til privat beboelse for spørger og dennes tidligere samlever. I forbindelse med samlevers fraflytning, skal spørger købe de resterende 50 % af husbåden af samlever. Spørger påtænker at købe disse 50 % gennem selskabet, men praksis på dette område virker ikke helt klar.

Om husbåden kan følgende oplyses:

Husbåden er opbygget på en tysk stålpram fra 19XX og ombygget til husbåd i perioden fra 2004 - 2007. Husbåden har ingen fremdrivningskraft / motor.

Husbåden er ikke fastgjort til havbunden og kan flyde og bevæge sig frit igennem vandet. Boligdelen, dvs. forholdene over dæk, er omfattet af byggeloven vedrørende regler for flydende boliger. Husbåden / boligdelen er endnu ikke endeligt særskilt godkendt til helårsbeboelse. Ansøgning om byggetilladelse og helårsbeboelse er under behandling hos C Kommune og skal senest foreligge medio 2012. Den nuværende "tilladelse" til helårsbeboelse udgøres af gamle aftaler med C Kommune og C Havn.

Flydedelen, dvs. forholdene under dæk, er omfattet af Søfartsstyrelsens regler for husbåde.

Beboelses- og dækareal udgør henholdsvis 80 m2 og 20 m2. Beboelsesarealet er indrettet med køkken alrum på øverste etage og stue, 2 værelser, toilet og bad på nederste etage. Husbådens bruttotonnage udgør godt 40 BRT.

Husbåden er registreret i Skibsregisteret som "flydende bolig" med angivet navn og kendingsbogstaver. Hos Søfartsstyrelsen, der administrerer Skibsregistret, betragtes husbåden ikke som et lystfartøj. Søfartsstyrelsen opkrævede derfor ikke registreringsafgift efter lovbekendtgørelse nr. 102 af 13/2 1992 om registreringsafgift for fritidsfartøjer eller tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftsloven § 11 for lystfartøjer, da husbåden blev optaget i Skibsregistret. Der blev i stedet blot opkrævet tinglysningsafgift som for andre skibe.

Husbåden er forsikret som "Skibstype: Flydende bolig".

Spørger forventer, at selskabets købesum for 50 % af husbåden vil udgøre minimum XXX t.kr. og maksimalt XXX t.kr.

Dispositionen er ikke gennemført.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Udgangspunktet for beskatning af aktiver, der stilles til rådighed for privat benyttelse, er, at beskatning skal ske på baggrund af markedslejen. Såfremt en husbåd stilles til rådighed som fri helårsbolig, kan der dog argumenteres for, at beskatning skal ske efter de særlige regler for beskatning af fri helårsbolig.

Et hus, der stilles til rådighed for en hovedanpartshaver, beskattes efter særlige regler i ligningsloven, der tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen eller husets anskaffelsessum. Hvis en husbåd stilles til rådighed som fri bolig for en hovedanpartshaver, må beskatningen tage udgangspunkt i husbådens anskaffelsessum, da husbåden ikke vurderes i henhold til vurderingsloven. Beskatningen udgør da årligt 5 procent af anskaffelsessummen. Dette forudsætter dog, at husbåde i skattemæssig forstand betragtes som bolig og ikke som lystbåd.

Ligningsrådet har udtalt, at en husbåd kan sidestilles med et skib. På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at skattemyndighederne vil søge at beskatte hovedaktionærens fri husbåd efter de særlige regler for fri lystbåd. Værdien af fri lystbåd sættes til to procent pr. uge (104 procent om året) af bådens anskaffelsessum.

Retsstillingen er således uafklaret og der er væsentlige forskelle mellem de to beskatningsformer. Efter vores opfattelse kan der argumenteres for, at en husbåd, der stilles til rådighed som en helårsbolig, skal beskattes efter reglerne om fri helårsbolig.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked vedrørende fire konkret beskrevne husbåde udtalt, at husbåde måtte anses for skibe i afskrivningslovens forstand. Ligningsrådet har bekræftet, at der kan afskrives på husbåde, der anvendes til udlejning til beboelse, kontorer, værksteder, cafeer og lignende, udlejning til pensionat og ferieboliger og husbåde, der af et konsortium udlejes til benyttelse til ferielejligheder.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Spørger ønsker oplyst, om beskatning af fri husbåd for spørger fastsættes efter reglerne for fri bolig, når spørger har afgørende indflydelse på egen aflønning, dvs. 5 % af anskaffelsessummen eller om beskatning sker efter reglerne for fri båd, dvs. 104 % af anskaffelsessummen. Spørgsmålene anses for stillet ud fra en forudsætning om, at selskabet køber både spørgers og dennes tidligere samlevers ideelle andel af husbåden.

Henvisning til lovregler mv.

Statsskatteloven § 4

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra. Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen er formuleret således (relevante uddrag):

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. [...]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. [...]

Stk. 6. Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. [...]. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret, eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. [...]. Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. [...]. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. [...]."

Vurderingsloven

Vurderingslovens § 1 er sålydende:

"Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejerboliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vurderes i lige år. Skatteministeren fastsætter den nærmere afgrænsning mellem ejerboliger og andre ejendomme."

Henvisning til lovregler - anden lovgivning

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

Lovens § 1 er sålydende:

"Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt."

Lejeloven

Lejelovens § 1, stk. 1 er sålydende:

" Loven gælder for leje - herunder fremleje - af hus eller husrum, uanset om lejeren er en person eller en virksomhed m.v. (juridisk person)."

Søloven

Søloven indeholder bl.a. regler for skibsregistrering. Af lovens § 11, stk. 3 fremgår følgende:

"Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses som skibe, men er undtaget fra anmeldelsespligten i medfør af § 10, stk. 1, hvis de ikke er forsynet med maskineri til fremdrivning."

Henvisning til lovforarbejder

Ligningslovens § 16 blev indført ved lov nr. 483, 1993 (L286 1992/93). Ifølge de særlige lovbemærkninger til bestemmelsen vedrørende fri bolig og fri lystbåd fremgår bl.a. følgende:

"[...] Har arbejdsgiveren f.eks. stillet bolig til rådighed for den ansatte, må skattemyndighederne efter forslaget foretage en individuel vurdering af værdien af boligretten under hensyntagen til boligkontraktens indhold. [...]

"Begrebet lystbåd må fastsættes i overensstemmelse med en traditionel opfattelse af begrebet. En vis vejledning kan dog hentes i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993. [...]"

Ligningslovens § 16 blev ændret ved lov nr. 459, 2000 (L237 1999/2000) vedrørende bl.a. skærpet beskatning af personalegoder, der stilles til rådighed for hovedaktionærer m.fl. Af de almindelige bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"[...] Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed. [...]. Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt. På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at forslaget til beskatning af fri lystbåd for ansatte hovedaktionærer m.fl. udformes efter samme principper som for fri sommerboliger. [...]"

Henvisning til praksis mv.

SKM2004.14.TSS

Told- og Skattestyrelsen traf her en administrativ afgørelse, hvorved husbåde momsmæssigt skulle sidestilles med lystfartøjer. Udlejning af havneplads / liggeplads til en husbåd er derfor momspligtigt. Af afgørelsen fremgik bl.a. følgende:

"Husbåde - flydende boliger - anden lovgivning

Husbåde, eller flydende boliger, kan beskrives som: flydende indretninger, der anvendes til beboelse på samme sted, som ikke er af rent forbigående karakter. De kan opdeles i:

1)

Flydende boliger, som er forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes til beboelse, som ikke er af rent forbigående karakter.

2)

Flydende boliger, som tidligere har været anvendt som skibe.

3)

Flydende boliger, som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære flydende boliger. [...]

Flydende boliger kan registreres i skibsregisteret. En flydende bolig, der ikke kan bevæge sig ved egen drift, registreres som en "pram". En flydende bolig, der er udstyret med motor og kan bevæge sig ved egen drift, registreres som et "lystfartøj".

Flydende boliger er ikke omfattet af tinglysningslovens § 19 og betragtes således ikke som fast ejendom i tinglysningslovens forstand. Flydende boliger er ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven. De vurderes ikke, og der er derfor ikke noget grundlag at beregne ejendomsværdiskatten på.

En flydende bolig, der ikke kan sejle ved egen kraft, er ikke omfattet af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, idet den, i den henseende, anses for at være en pram. [...]"

SKM2003.418.LR

Ligningsrådet udtalte, at 4 nærmere beskrevne husbåde måtte anses for skibe i afskrivningslovens forstand, da de kunne flyde og var beregnet til at kunne flyttes ved at bevæge sig gennem vand, da de havde en vis størrelse, og da de kunne registreres i Skibsregisteret som skibe og belånes efter de regler, der gælder for skibe (sølovens regler for skibspant), samt da det løbende slid, som en husbåd udsættes for, er sammenligneligt med det slid, som et skib udsættes for.

Om husbådene fremgik bl.a., at bruttotonagen var fra ca. 72 til ca. 160 BRT. Det var muligt, at den ene af typerne vil blive udstyret med motor, således at den vil kunne bevæge sig fremad ved egen kraft.

Vurderingsvejledningen 2011-1

Af afsnit A.4.1 og A.4.2 fremgår bl.a. følgende:

"Ejendomsbegrebet i VUL (red. Vurderingsloven) er i overensstemmelse med dansk ejendomsretlig tradition. Det betyder, at der er knyttet en forudsætning om privat ejendomsret til begrebet. Ved bedømmelsen af, om der foreligger en selvstændig fast ejendom, vil told- og skatteforvaltningen i almindelighed kunne støtte sig på ejendommens registrering i matriklen. [...]. Ved en samlet fast ejendom forstås i udstykningsloven

  • Ét matrikelnummer
  • Flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet [...]"

"Både og skibe: Efter told- og skatteforvaltningens opfattelse kan både og skibe ikke medtages under ejendomsvurderingen. Det anførte gælder, uanset hvilken anvendelse der gøres af båden eller skibet, og uden hensyn til om fartøjet kan sejle ved egen kraft eller ej"

Øvrige fortolkningsbidrag

Ministersvar af 19. maj 2003 (FT samling 2002/03, alm. del, bilag 421)

Skatteministeren besvarede d. 19. maj 2003 spørgsmål 169 fra Folketingets Skatteudvalg (Alm.del - bilag 421) vedrørende beskatningsmulighederne af husbåde. Af Skatteministerens svar fremgik bl.a. følgende:

"For det første er der ikke noget grundlag at beregne ejendomsværdiskatten på, da husbåde ikke vurderes. En værdiansættelse af husbådene er ikke nogen enkel opgave. Der er således en række afgrænsningsproblemer mellem husbåde og deciderede både, så som f.eks. lystbåde, gamle kuttere, fyrskibe og lignende.

Hertil kommer, at ejendomsværdibeskatningen er knyttet til begrebet "ejendom". Det er generelt uklart om husbåde kan anses for at være ejendom. Efter min mening bør der ikke foretages en isoleret skattemæssig fortolkning af begrebet "ejendom", ligesom det i vurderingen af, hvorvidt der bør skabes skattemæssig ligestilling mellem husbådejere og husejere også er relevant at se på, om der i så fald skal skabes ligestilling på andre områder eksempelvis for så vidt angår adgang til at optage realkeditlån, tinglysning af rettigheder og beskyttelse i henhold til lejeloven. Jeg finder derfor, at vurderingen af, hvorvidt der er behov for en ændring af de skattemæssige regler, samt om en sådan ændring vil være i strid med skattestoppet, bør afvente en generel afklaring af husbådenes retsstilling."

Henvisning til praksis mv. - anden lovgivning

Lejeloven

I den lejeretlige teori er det fast antaget, at en lejekontrakt skal angå lokaliteter, der har tilknytning til fast ejendom. Derfor anses en "husbådslejekontrakt" ikke for omfattet af lejeloven, jf. denne pasus i "Lejeret 1", 1. udgave, 1989, side 26 af H. Krag Jespersen:

"Udleje eks. af en husbåd (fast opankret ved kaj) falder derfor uden for LL [Lejeloven]. Det samme gælder en lejeaftale om en (udtjent) færge, der udlejes til restaurationsformål og lignende, og leje af et passagerskib, der eksempelvis udlejes som kollegieværelser."

Teknisk forskrift nr. 2 af 28. juni 2007, Husbåde og flydende konstruktioners stabilitet, flydeevne m.v.

Forskriften er udarbejdet af Søfartsstyrelsen. Af forskriften fremgår bl.a. følgende:

"[...] Byggeloven

Det er ved ændring af byggelovens § 11 litra b) i 2004 præciseret at loven omfatter husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til loven at flydende konstruktioner, der ligger fast i havn, og som anvendes til bolig, erhverv eller institutionsformål er omfattet af byggeloven, herunder reglerne om byggesagsbehandling. [...]"

Lov om sikkerhed til søs og anden søfartslovgivning

[...] Søfartsstyrelsen regulerer herefter kun flydende konstruktioners stabilitet og flydeevne mv., som angivet i denne tekniske forskrift. Ejeren er ansvarlig for øvrige forhold i denne forskrift samt forhold der er dækket af øvrige myndigheder. Husbåde og flydende konstruktioner kan fortsat registreres i Skibsregisteret, hvor de vil få betegnelsen flydende bolig m.v.[...]"

Begrundelse

Personalegoder beskattes efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, hvor sidstnævnte præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 vedrørende personalegoder. Ligningslovens § 16 omtaler bl.a. værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien. Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked.

Ligningslovens § 16, stk. 9 fastsætter beskatningsgrundlag og værdien af fri helårsbolig til rådighed for en ansat direktør eller en ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Beskatningsgrundlaget fastsættes som udgangspunkt på grundlag af nedenstående værdier samt eventuelt ejendomsskat betalt af arbejdsgiver:

  • ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
  • handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret, eller
  • anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer.

Ligningslovens § 16, stk. 6 fastsætter værdien af fri lystbåd til rådighed. Den skattepligtige værdi udgør 2 % af bådens anskaffelsessum pr. uge. For en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform anses en lystbåd som udgangspunkt for at være stillet til rådighed hele året.

I forhold til skatteretten er der tidligere taget stilling til, at flydende boliger / husbåde ikke er omfattet af vurderingsloven, ejendomsbeskatningsloven og ejendomsværdiskatteloven. Det skyldes, at husbåden ikke er tilknyttet en grund og dermed en matrikel. Derimod er der taget stilling til, at husbåde anses som skibe i afskrivningslovens forstand og som lystbåde i momslovens forstand.

Civilretligt er der i praksis taget stilling til, at husbåde er omfattet af byggeloven for så vidt angår forholdene over dæk og omfattet af søloven for så vidt angår holdene under dæk.

Husbåde er ikke omfattet af tinglysningsloven vedrørende fast ejendom og anses heller ikke for omfattet af lejeloven ifølge den lejeretlige teori.

Spørgsmålet her er, hvordan beskatningen efter personalegodereglerne i ligningslovens § 16 for den pågældende husbåd skal fastsættes.

Fri bolig

Beskatningsgrundlaget og værdien af fri bolig for en direktør eller anden medarbejder med afgørende indflydelse på egen aflønningsform fastsættes bl.a. ud fra ejendomsværdien efter vurderingsloven eller anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Det vil sige ud fra en forudsætning om, at boligen anses for omfattet af begrebet "fast ejendom". Som anført ovenfor anses husbåde ikke for fast ejendom i forhold til vurderingsloven, ejendomsbeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

I det foreliggende tilfælde er der ingen tvivl om, at husbåden er ombygget til brug for og rent faktisk tjener til helårsbolig for spørger.

Som følge af ligningslovens § 16, stk. 9's ordlyd finder Skatteministeriet imidlertid, at denne bestemmelse ikke kan udstrækkes til at omfatte den skattepligtige værdi af fri husbåd. Dertil kommer, at en husbåd, der ligger på vandet, anses for at udgøre et andet formue-/ personalegode for spørger end en traditionel bolig på "fast grund".

Skatteministeriet finder derfor, at den skattepligtige værdi af fri husbåd for spørger ikke kan fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 9, herunder til 5 % af anskaffelsessummen.

Fri lystbåd

I forhold til personalegodereglerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis. Ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 483, 1993 kan der hentes en vis vejledning i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, og ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 459, 2000 skal der ved udtrykket "lystbåd" forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed.

Som tidligere anført er formålet med anskaffelsen / ombygningen af husbåden, at denne skal tjene til brug for helårsbeboelse for spørger. Husbåden er registreret i Skibsregistret som en flydende bolig og anses ikke for at være et lystfartøj. Husbåden anvendes således ikke kun til fritidsformål, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 459, 2000.

Husbåden er ikke omfattet af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 483, 1993.

Ved lystbåd forstås ifølge en naturlig sproglig forklaring et fartøj, der bruges til fritids- og rekreative formål, fortrinsvis til mindre grupper af personer. Lystbåde anvendes til lystsejleads, dvs. kapsejlads og tursejlads. [kilde: "Wikipedia].

Under henvisning til ovennævnte forhold er det Skatteministeriets opfattelse, at den omhandlede husbåd ikke kan anses som en lystbåd i relation til ligningslovens § 16, stk. 6. Den skattepligtige værdi udgør derfor ikke 104 % pr. år af husbådens anskaffelsessum.

I relation til personalegodereglerne anser Skatteministeriet spørgers vederlagsfrie benyttelse af den omhandlede husbåd for at være et formuegode, hvor værdiansættelsen af spørgers benyttelse heraf skal ske efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. Den skattepligtige værdi skal herefter fastsættes til markedslejen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 og 2 besvares med et "Nej. Se begrundelsen".

Spørgsmål 3

Spørger ønsker oplyst, om det gør nogen forskel på beskatningen af "fri husbåd", hvis ejerfordeling på husbåden er 50 % / 50 % mellem selskabet og spørger.

Henvisning til lovregler mv.

Se ovenfor under indstillingen til svaret på spørgsmål 1 og 2.

Henvisning til praksis mv.

Cirkulære nr. 72 af 17/4 1996

Cirkulæret beskriver i afsnit 12 reglerne for beskatning af personalegoder efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Af afsnit 12.4.2 fremgår det, at helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder er lån af andres aktiver, f.eks. bolig, løsøre, pengelån (kredit) og lign.

Af afsnit 12.4.6.2 fremgår det, at "[...] Ejes f.eks. en "ny bil" til 200.000 kr. i lige sameje mellem firmaet og den ansatte, er beregningsgrundlaget for fri firmabil den del af bilens værdi, som firmaet stiller til rådighed for den ansatte, dvs. 50 pct. af 200.000 kr. = 100.000 kr. de første tre indkomstår og derefter til 75 pct. af 100.000 kr. = 75.000 kr. årligt.

Begrundelse

Det følger af de almindelige principper for beskatning af personalegoder, at helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder er "lån af andres aktiver". Personalegodebeskatning udløses derfor kun af den ideelle andel af formuegodet, der ejes / lejes af arbejdsgiver.

Skatteministeriet finder derfor, at beskatning af fri husbåd til rådighed fastsættes således til 50 % af markedslejen af husbåden, når denne ejes med 50 % af arbejdsgiver / selskabet og 50 % af spørger.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Se begrundelsen".

Spørgsmål 4

Spørger ønsker oplyst, om selskabet kan afskrive skattemæssigt på dets ideelle andel af husbåden, dvs. 25 % af anskaffelsessummen.

Henvisning til lovregler mv.

Afskrivningslovens § 1 og § 5, stk. 1-3 er sålydende (uddrag):

"§ 1. Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter."

§ 5, Stk. 1. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. [...]

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. [...]"

Henvisning til praksis mv.

Se ovenfor - SKM2003.418.LR.

Begrundelse

Skattemæssig afskrivning kan foretages på erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe med 25 % saldoafskrivning, jf. afskrivningslovens § 1 og § 5, stk. 1-3.

Ligningsrådet fandt ved SKM2003.418.LR, at husbåde i afskrivningslovens forstand, skal anses som skibe.

Skatteministeriet konstaterer, at den pågældende husbåd kan flyde og bevæge sig frit gennem vand, at den er registreret som et skib i Skibsregistret, at den har en vis størrelse samt at det løbende slid, som husbåden udsættes for, er sammenligneligt med det slid, som et skib udsættes for.

Spørger får stillet den omhandlede husbåd til rådighed som en del af dennes aflønning som direktør i selskabet. På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at husbåden anvendes erhvervsmæssigt og derfor kan afskrives skattemæssigt efter reglerne for driftsmidler og skibe.

Skatteministeriet finder derfor, at selskabet kan foretage saldoafskrivning på sin ideelle ejerandel af husbåden med 25 %.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 besvares med et "ja".

Spørgsmål 5

Spørger ønsker oplyst, om selskabet kan opnå momsfradrag for driftsudgifter på husbåden.

Henvisning til lovregler mv.

Momslovens § 42, stk. 1, nr. 3 er sålydende:

§ 42. Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører [...]

3) naturalaflønning af virksomhedens personale,"

Begrundelse

Selskabets anskaffelse af den ideelle andel af den omhandlede husbåd sker som et led i at stille den til rådighed i et ansættelsesforholdet med spørger og udgør derved naturalaflønning af selskabets personale. Der er herefter ikke fradrag for den indgående afgift (købsmoms) vedrørende hverken selskabets anskaffelse eller drift af husbåden, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 besvares med et "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter