Dato for udgivelse
04 Jul 2011 10:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
11 Apr 2011 16:54
SKM-nummer
SKM2011.468.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-01879
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Indberetning, ind- og udbetaling samt modregning - i øvrigt
Emneord
Fritagelse, indsendelse, selvangivelse, forening, almennyttige formål, bindende svar
Resumé
En forenings stående fritagelse for indsendelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, blev opretholdt under ændrede vedtægter, idet foreningens formål, også efter de nye vedtægter, måtte anses for udelukkende almennyttigt.
Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6
Skattekontrolloven § 2, stk. 1, nr. 5
Skattekontrolloven § 3, stk. 2 og 3

Henvisning

Ligningsvejledningen afsnit S.H.21.3

Henvisning

Ligningsvejledningen afsnit S.C.6


Der er klaget over bindende svar af 23. marts 2010, ved hvilket SKAT har besvaret følgende spørgsmål:

1) Kan foreningen H1's (foreningen) stående fritagelse med indsendelse af selvangivelse opretholdes under de ændrede vedtægter?

2) Påvirker det foreningens stående fritagelse med indsendelse af selvangivelse at markedsmæssige opgaver for foreningen m.m. foretages af foreningen selv?

3) Påvirker det foreningens stående fritagelse med indsendelse af selvangivelse, at foreningen eventuelt yder tilskud til klubber, der drives som selvstændige aktieselskaber?

således:

1) Nej, se indstilling og begrundelse

2) Se indstilling og begrundelse

3) Se indstilling og begrundelse.

Landsskatterettens afgørelse

1) Landsskatteretten ændrer SKATs besvarelse til "ja".

2) Spørgsmålet er ikke omfattet af klagen til Landsskatteretten.

3) Spørgsmålet er ikke omfattet af klagen til Landsskatteretten.

Sagens oplysninger

Foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og er momsregistreret. Foreningen har tidligere fået en stående fritagelse med indsendelse af selvangivelse i henhold til dagældende selskabsskattelovs § 3, stk. 2.

Foreningen er en landsdækkende idræts- og interesseorganisation.

Formål

I henhold til de nuværende vedtægter er foreningens formål at fremme og udvikle dansk sport både nationalt og internationalt. Det fremgår af formålsbestemmelsen, at formålet bl.a. skal søges nået ved

  • at udskrive nationale turneringer,
  • at arrangere landskampe
  • at varetage uddannelsen af spillere, ledere og trænere,
  • at føre tilsyn med uddannelsen af dommere og
  • at udgive love for sport og give bindende fortolkninger af disse.

Foreningen påtænker at ændre vedtægterne, herunder formålsbestemmelsen.

Formålet skal herefter være at fremme og udvikle dansk sport. Dette formål skal blandt andet søges nået ved

  • at udskrive nationale turneringer,
  • at arrangere landskampe
  • at varetage uddannelsen af spillere, ledere, trænere og dommere og
  • at udgive love for fodbold og give bindende fortolkninger af disse.

For så vidt angår foreningens uddannelsesvirksomhed er det oplyst, at træneruddannelse spænder lige fra inspirationskurser lokalt til internationale træneruddannelser på højeste niveau. Tilsvarende gælder for så vidt angår dommeruddannelse. Spilleruddannelse ses primært at vedrøre talentudvikling.

Det fremgår herudover af foreningens vedtægter, at bestyrelsen kan yde tilskud til foreningens fond G1 (fonden) på maksimalt 3 kr. pr. tilskuer til nærmere angivne hjemmekampe, for så vidt der er over 25.000 tilskuere. Repræsentanten har over for SKAT bemærket, at bestemmelsen aldrig har været anvendt.

Af vedtægterne fremgår det, at foreningens indtægter fra organisationen G2 og selskabet G3 A/S i henhold til lov om tipning og lotto alene må anvendes til og for amatører.

Opløsning

Såfremt foreningen opløses, skal foreningens midler uændret tilfalde G2. G2 er hovedorganisation for flere forskellige specialforbund.

Vedtægter i øvrigt

Af vedtægternes § 9 fremgår, hvilke organer foreningen rummer.

Ud over detailbestemmelser vedrørende de enkelte organer, indeholder vedtægterne også bestemmelser vedrørende forseelser m.v., betalingsstandsning, akkordering og konkurs m.v., samt om økonomi, lovændringer og foreningens opløsning.

Foreningen har gennem disse underudvalg og bestemmelser vedrørende forseelser mulighed for at påvirke og sanktionere driften af medlemsklubberne.

Fonden G1

Foreningen har stiftet den erhvervsdrivende fond G1. Fondens formål er i henhold til vedtægterne at støtte initiativer til gavn for dansk sport og til højnelse af dansk sportsstandard såvel nationalt som internationalt.

Det er oplyst, at fonden til opfyldelse af sit formål har uddelt sit overskud til diverse aktiviteter/projekter især i eliteklubbernes regi. Det er oplyst, at fondens bestyrelse - historisk set - primært har satset på udlodning til klubberne i nogle nærmere angivne turneringer.

Fonden har bl.a. uddelt støtte til projekter som:

  • Forbedring af sponsorfaciliteter
  • Etablering af billetsystemer
  • Implementering af salgsstyringssystemer
  • Baneforbedringer - herunder bl.a. resultattavler
  • Etablering af videoovervågning

Fonden varetager foreningens markedsføringsopgaver, og er således salgsorganisation for foreningen.

Fonden sælger således:

  • Bandereklameskilte
  • Erhvervssæder på et nærmere angivet sportsanlæg
  • Medlemskaber af nærmere angivne erhvervsklubber
  • Udvalgte turneringssponsorater
  • Sponsorater for aktiviteter for børn og unge
  • Licens- og reklameaftaler
  • Annoncer i foreningens publikationer
  • Firma-events til i forbindelse med kampe

Foreningen har forklaret, at som følge af repræsentantskabets sammensætning blev denne del af foreningens aktiviteter flyttet ud af repræsentantskabets myndighed og lagt ind under fondsbestyrelsen, som var mere eliteorienteret sammensat.

Repræsentanten har i den oprindelige klage til Landsskatteretten oplyst, at ændringen af foreningens vedtægter sker i forbindelse med opløsningen af fonden, hvorved fondens opgaver overgår til foreningen. Senere er det oplyst, at fondens aktiviteter placeres i et selvstændigt aktieselskab.

Skatterådets afgørelse

SKAT har besvaret første spørgsmål med et "nej" og har henvist til indstillingen og begrundelsen. Ved besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 har SKAT henvist til indstillingen og begrundelsen.

Spørgsmål 1

SKAT har anført, at da foreningens tidligere meddelte stående fritagelse med indsendelse af selvangivelse er bortfaldet fra og med indkomståret 1987, jf. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 26 af 3. juli 1987, skal besvarelsen af hvorvidt foreningen fremover kan undlade at indsende selvangivelse, vurderes ud fra de nugældende regler i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5 og selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3 sammenholdt med foreningens formålsbestemmelse.

I henhold til skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5 er det en betingelse, at foreningens formål er udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt.

Foreningens vedtægtsmæssige formål har hidtil været at fremme og udvikle dansk sport både nationalt og internationalt. Fremover skal formålet være at fremme og udvikle dansk sport.

Formålet søges i henhold til vedtægterne bl.a. nået ved at udskrive nationale turneringer samt ved at varetage uddannelsesvirksomhed i relation til spillere, trænere, ledere og nu dommere. Senest i 1985 har skattemyndighederne i relation til det tidligere fritagelsessystem vurderet, at foreningens formål har været udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt.

Det er imidlertid SKATs vurdering, at foreningens formål på nuværende tidspunkt ikke kan anses for at være udelukkende almenvelgørende eller almennyttigt.

Udviklingen inden for foreningens område er igennem årene ikke alene gået i retning af større arbejde i relation til amatørsporten, men også et større arbejde i relation til elitesporten, hvor der bl.a. er indført betalt sport, hvor klubber bliver børsnoterede, hvor der indgås sponsoraftaler, TV-aftaler m.v.

Til opfyldelsen af foreningens formål om at udvikle dansk sport ses, at foreningen bl.a. foretager uddelinger af midler fra TV-honorarer til nærmere angivne klubber, hvoraf flere er organiseret som aktieselskaber, og at foreningen også i henhold til vedtægterne kan foretage uddelinger (tilskud) til den erhvervsdrivende fond G1. Fonden udøver efter det oplyste erhvervsmæssig virksomhed i form af bl.a. salg af sponsorater, annoncer, bandereklamer og events/erhvervsklubber/sæder.

Efter vedtægterne er foreningen alene begrænset i sin råden over midler fra organisationen G2 og tipsmidler, idet disse udelukkende kan uddeles til amatørsporten.

Det er SKATs vurdering, at foreningens formål i sin helhed ikke, efter en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som udelukkende nyttig.

Uanset foreningen udøver en betydelig indsats i relation til amatørsporten, er det således SKATs vurdering, at foreningens formål ikke udelukkende er almenvelgørende eller almennyttig. Dette gælder i relation til såvel de eksisterende vedtægter, som i relation til de ændrede vedtægter.

På dette grundlag mener SKAT, at foreningen ikke opfylder betingelserne i skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, hvorefter foreningens selvangivelsespligt består. Spørgsmål 1 besvares derfor med "Nej, se indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 har SKAT henvist til besvarelsen af spørgsmål 1.

SKAT har tilføjet, at den omstændighed, at en forening også driver erhvervsmæssig virksomhed, som de nævnte markedsmæssige opgaver vil være, ikke umiddelbart er afgørende for vurderingen af, hvorvidt foreningens formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Spørgsmål 3

Ved besvarelsen af spørgsmål 3 har SKAT henvist til besvarelsen af spørgsmål 1. SKAT har tilføjet, at ved vurderingen er det tillagt betydning, at foreningen allerede på nuværende tidspunkt, til opfyldelse af sit formål om at fremme og udvikle sport, yder tilskud til professionelle klubber, herunder klubber, som drives i selskabsform.

Klagerens påstand og argumenter

Foreningens repræsentant har fremsat påstand om, at spørgsmål 1 besvares med et "ja".

Klagen til Landsskatteretten omfatter kun besvarelsen af spørgsmål 1.

Repræsentanten har i den oprindelige klage til Landsskatteretten oplyst, at ændringen af foreningens vedtægter sker i forbindelse med opløsningen af fonden, hvorved fondens opgaver overgår til foreningen. Senere er det oplyst, at fondens aktiviteter placeres i et selvstændigt aktieselskab.

Fonden kunne yde støtte direkte til de professionelle klubber, herunder klubber, der drives i selskabsform. Foreningens vedtægter ændres dog ikke på dette punkt, og foreningen vil derfor ikke efter vedtægtsændringen skulle yde direkte støtte til erhvervsdrivende virksomheder. Foreningen overtager således kun opgaver med hensyn til salg af sponsorater mv. og vil fremadrettet oppebære indtægter herfra.

I svaret på spørgsmål 3 er det nævnt i Skatterådets afgørelse, at "Foreningen allerede på nuværende tidspunkt, til opfyldelse af sit formål om at fremme og udvikle sport, yder tilskud til professionelle klubber, herunder klubber, som drives i selskabsform."

Denne antagelse ligger således allerede til grund for svaret på spørgsmål 1. Det skal derfor understreges, at der ved behandlingen af spørgsmål 1 skal ses bort fra tilskud, der i dag ydes af fonden, som ikke er en integreret del af foreningen. Svaret på spørgsmål 1 skal alene vurderes ud fra de projekter, som foreningen direkte selv yder støtte til.

Skatterådet har til det stillede spørgsmål 1 svaret "Nej, se indstilling og begrundelse", og bl.a. anført, at foreningens formål ikke udelukkende er almenvelgørende eller almennyttigt. Dette gælder i relation til såvel de eksisterende vedtægter som de ændrede vedtægter.

Støtte til eliteprojekter

Rent sprogligt kan ordet "eliteprojekter" umiddelbart synes uforeneligt med et almennyttigt formål.

Støtte til eliteprojekter kan bl.a. være til driften af diverse ungdomslandshold. Dette er dog tilskud, der holdes inden for foreningens egne rammer og afholdes for at medvirke til opfyldelsen at foreningens formål om at fremme og udvikle dansk sport.

Ungdomslandsholdene omfatter en lang række årgange og er i princippet åben for alle, der spiller i ungdomsrækkerne.

Der er således ikke tale om en subjektiv afgrænsning, men om en objektiv afgrænsning, som også kan forekomme for andre fonde og foreninger, der skal yde støtte. Dette kan f.eks. være tilfældet i kunstnerisk sammenhæng, hvor det ikke er den enkelte støttemodtager, der er det egentlige almennyttige formål, men det produkt, som støttemodtageren frembringer, som er til gavn for almenvellet, og som kommer en videre kreds til gode.

Dette gælder også denne sport, som har en stor offentlig interesse, og hvor eliten medvirker til at skabe og vedligeholde interessen, også på en sådan måde at det får unge til at dyrke sporten bl.a. til gavn for folkesundheden.

Det kan også forekomme, at der ydes støtte til eliteprojekter uden for foreningens eget regi, men som gennemføres i klubregi. Støtteprojekter i klubregi kan være løntilskud til trænere for ungdomshold på højt niveau. Selv om der kan være spillere på disse ungdomshold, der er ansat i den professionelle afdeling af klubben, kan løntilskud kun ydes til trænere, der udelukkende har med de pågældende ungdomshold at gøre.

Trænere, hvortil der ydes løntilskud, må under ingen omstændigheder have med voksenhold at gøre, herunder virke som assistenttrænere for et voksenhold eller dets reservehold. Der er eksempler på, at støtte til trænere er tilbagekaldt, fordi reglerne herom var overtrådt. Der holdes altså meget høj justits med, at reglerne overholdes, således at støtten ikke ydes til de forkerte.

Der er dermed tale om støtte til amatørklubberne, og ikke til den erhvervsdrivende del af klubben, idet støtten ofte vil gå til projekter, der er til direkte gavn for ungdomsspillere, selv om den erhvervsdrivende del af klubben i sidste ende også kan drage fordel af talentudviklingen, hvis en spiller viser sig god nok til at spille på førsteholdet. Det skal dog understreges, at det er en meget lille del af de spillere, der går igennem talentudviklingen i klubberne med ungdomshold på højt niveau, der ender på de pågældende klubbers bedste voksenhold.

Selv om det er tilskud til eliteprojekter, er der alligevel tale om almennyttige formål. Dette skyldes, at det er en videre kreds, der kan drage nytte af støtten. Der er tale om projekter, der gentages år efter år, og således er det alle årgange, der får mulighed for at drage fordel af de projekter, der ydes støtte til.

Tilskud til forbedringer af anlæg og baner

Støtten til baneforbedringer og -anlæg ydes ofte i samarbejde med lokale kommuner, hvor kommunens deltagelse kan være en betingelse for støtten.

Da der samtidig ikke er andre midler fra foreningen, der anvendes til baneforbedringer, hvor en erhvervsdrivende virksomhed kan være modtager, påvirker det ikke foreningens status som almennyttigt foretagende.

Det er således repræsentantens samlede vurdering, at foreningens midler anvendes til støtte for sport generelt, men ikke til direkte støtte af erhvervsdrivende virksomheder eller selskaber med denne sport som hovederhverv.

Repræsentanten har i den forbindelse understreget, at mange klubber drives i selskabsform, hvor spillere og trænere mv., der anvendes i forbindelse med holdene og deres reservehold, er ansat i selskabet.

Der er herved en adskillelse til holdets moderklub, der drives på amatørbasis og uden økonomisk sammenhæng med den professionelle virksomhed. Moderklubben kan eventuelt være aktionær i selskabet, der ejer holdet, men der er ikke andre erhvervsmæssige relationer.

Når foreningen således ikke yder støtte til et selskab, der driver sporten som erhverv, men til en klub, der er medlem af foreningen, er der tale om en uddeling til almennyttige formål, og ikke om uddeling til erhvervsdrivende virksomheder.

Repræsentanten bemærker også, at der ydes støtte til eliteprojekter, hvilket bl.a. kan være til driften af diverse ungdomslandshold. Dette er dog tilskud, der holdes inden for foreningens egne rammer og afholdes for at medvirke til opfyldelsen af foreningens formål om at fremme og udvikle dansk fodbold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Foreningen er skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, kan foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger og henlæggelser til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Foreninger m.v., hvis formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt og som i medfør af fradragsretten i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, ikke har skattepligtig indkomst til beskatning, er ifølge skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, fritaget for at indgive selvangivelse.

Af punkt 55 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om selskabsskatteloven fremgår bl.a. om fradragsretten i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3:

"Fradrag efter § 3, stk. 2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. (...)

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4."

Af ligningsvejledningens afsnit S.H.21.3 fremgår det, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Foreningens formål ifølge vedtægterne må anses for udelukkende almennyttigt, idet formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, samt komme en vis videre kreds til gode gennem medlemsforeningerne.

Dernæst anses bestemmelsen i foreningens vedtægter om opløsning af foreningen på tilstrækkelig vis at sikre, at foreningens formue ved opløsning udelukkende anvendes til almennyttige formål.

Idet det samtidigt lægges til grund, at aktiviteterne i fonden ikke placeres i foreningen, anses det for godtgjort, at foreningen ikke foretager uddelinger til professionelle klubber eller på anden vis direkte eller indirekte understøtter erhvervsmæssige interesser.

På denne baggrund er foreningen fritaget for at indgive selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5, og besvarelsen af spørgsmål ændres derfor til "ja".

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter