Indhold

Der stilles visse krav til, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning. Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan acceptere en afdragsordning, som skyldneren foreslår og dermed indgå en kulanceaftale efter bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Hvad forstås ved en kulanceaftale? 
  • Hvad er ikke en kulanceaftale? 
  • Hvornår kan kulanceaftaler benyttes? 
  • Hvilke krav stilles der for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en kulanceaftale? 
  • Hvad er særlige forhold? 
  • Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"? 
  • Restanceinddrivelsesmyndighedens vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler 
  • Skriftlig begrundelse og bekræftelse
  • Tilføjelse af nye fordringer til en kulanceaftale
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter en konkret vurdering tiltræde et forslag til en afdragsordning fra skyldneren, når særlige forhold taler for det og forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden. Se SKM2011.470.LSR.

Hvad forstås ved en kulanceaftale?

Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen og restanceinddrivelsesmyndigheden uden at anmode om yderligere dokumentation tiltræder forslaget.

Kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11, træder ikke i stedet for, men er et supplement til det eksisterende regelgrundlag om henstand og betalingsevnevurdering.

Hvad er ikke en kulanceaftale?

Afdragsordninger, der indgås mellem fordringshaver og skyldner anses ikke som en kulanceaftale. Disse afdragsordninger er en mulighed som følge af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 2 pkt., hvormed en fordringshaver eller den, der opkræver fordringen på vegne af fordringshaveren, kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen.

De situationer, hvor skyldner tilbyder at afdrage større beløb end tabeltrækket, anses ikke for at være kulanceaftaler, men anses i stedet for at være frivillige indbetalinger.

Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?

For at en kulanceaftale kan indgås, skal skyldneren  være en fysisk person. Dette betyder, at kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11 ikke kan anvendes på afdragsordninger vedrørende gæld, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit G.A.3.1.1.2.

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

  1. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden med udgangspunkt i tabeltræk,
  2. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering,
  3. Afdragsordninger der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra gældens størrelse i de tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst.
  4. Kulanceaftaler, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.

xSe nærmere i afsnit G.A.3.1.1.1.1 Typer af afdragsordningerx

Det følger heraf, at det kun er i de tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en afdragsordning, der tilbydes af skyldneren og alene i de tilfælde, hvor forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont.

Hvilke krav stilles der for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå en kulanceaftale?

En kulanceaftale kan indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til en afdragsordning, under forudsætning af, at

  • der foreligger særlige forhold hos skyldner og
  • xskyldners forslag sikrer afvikling af gælden indenfor en rimelig tidx

uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.

Hvad er særlige forhold?

Det er alene særlige forhold hos skyldneren eller i dennes husstand, der kan medføre, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en kulanceaftale.

Der foreligger derfor alene særlige forhold, når

  • sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.

  • andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

Der er ikke tale om særlige forhold omfattet af reglen, når der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at

  • der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament (dom, forlig m.v.),
  • skyldner alene modtager B-indkomst, eller
  • skyldner er bosat i udlandet.

Derfor kan forekomsten af ovenstående forhold ikke føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet.

Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"?

Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke tiltræde afdragsordningen. restanceinddrivelsesmyndigheden må i stedet  henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således, at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7.

Ved vurdering af, hvorvidt den tilbudte afdragsordning kan afvikles indenfor rimelig tid, kan der som udgangspunkt anvendes et proportionalitetsprincip således, at jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk, des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold.

Dette medfører at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket på 6-8 måneder må anses for at være mere "alvorlige/indgribende" overfor skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse på 1-3 måneder.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal restanceinddrivelsesmyndigheden derfor altid vurdere tilbuddet ud fra

  • hvor "alvorlige/indgribende" de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket, er
  • det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk, og
  • længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal endvidere være særligt opmærksom på, hvorvidt xgælden xer omfattet af specielle retsregler, f.eks. absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om kravet eventuel har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler.

Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre xgældsposterx således vil kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag være på mindst 350,- kr. pr. måned.

Eksempler

Eksempel

vurdering

a)

svage forhold

En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 42 måneder.

Selv om de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 4 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.

b)

svage forhold

En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.

Idet de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.

c)

indgribende forhold

En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.

Idet de særlige forhold er af "indgribende" karakter, vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid.

d)

indgribende forhold

En skyldner retter henvendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.

En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.

Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 58 måneder.

Selv om de særlige forhold er af "indgribende karakter" vil en forlængelse på 20 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.

Skyldner må i dette tilfælde opfordres til at medvirke til, at der foretages en betalingsevnevurdering.

Restanceinddrivelsesmyndighedens vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler

Restanceinddrivelsesmyndigheden har en forvaltningsretlig forpligtigelse til at vejlede skyldner om, hvilke retsregler der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Dette medfører:

Hvis

en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et større beløb, end xskyldner xer forpligtet til at betale efter tabeltrækket

skal restanceinddrivelsesmyndigheden udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er større end tabeltrækket.

en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et mindre beløb, end xskyldnerx er forpligtet til at betale efter tabeltrækket

skal restanceinddrivelsesmyndigheden udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er mindre end tabeltrækket.

Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at:

  • Det er en betingelse for aftalen, at løbende forpligtelser betales rettidigt
  • Afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis afdrag ikke betales rettidigt. 
  • Misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel. 
  • Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket. Se xgældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4x
  • Selvom aftalen overholdes, er den ikke til hinder for at RIM kan foretage og realisere udlæg, modregning, indtræde i udbetalinger fra det offentlige og gennemføre særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 12

Skriftlig begrundelse og bekræftelse

Når restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes overfor skyldner og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde ovennævnte vejledning.

Af hensyn til den efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at restanceinddrivelsesmyndigheden har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.

Se også

  • SKM2009.268.SKAT om indgåelse af afdragsordninger som kulanceaftaler på inddrivelsesområdet og
  • SKM2011.470.LSR, hvor Landsskatteretten har udtalt, at der ikke er hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldner betaler nye udgifter til tiden.

Tilføjelse af nye fordringer til en kulanceaftale 

Da en kulanceaftale indgås med skyldner og restanceinddrivelsesmyndigheden efter en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold hos skyldner, og om aftalen sikrer, at skyldner får afviklet sin gæld inden for rimelig tid, er det Gældsstyrelsens opfattelse, at der ikke kan tilføjes nye fordringer til en eksisterende kulanceaftale, da disse ikke har været en del af den konkrete vurdering på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.

Hvis skyldner således har en aktiv kulanceaftale med restanceinddrivelsesmyndigheden, og der modtages nye fordringer til inddrivelse, kan disse kun  omfattes af en kulanceaftale ved, at der indgås en ny kulanceaftale, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden fortager en ny konkret vurdering, hvori de aktuelle omstændigheder tages i betragtning.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

xLandsskatterettenx

SKM2011.470.LSR

Landsskatteretten fandt, at der ikke i inddrivelsesloven eller inddrivelsesbekendtgørelsen ses at være hjemmel til at gøre en afdragsordning betinget af, at klageren betaler nye udgifter til tiden.

På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har ret til at gøre en afdragsordning betinget af, at skyldnere betaler nye udgifter til tiden.

SKM-meddelelser

SKM2009.268.SKAT

I denne meddelelse fastsættes de nærmere retningslinjer for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå kulanceaftaler.

Det bemærkes, at afgørelsen bygger på den formulering af xdagældende inddrivelsesbekendtgørelses § 5x, der var gældende indtil 24. august 2011. Dog er der ikke sket nogle materielle ændringer af bestemmelsen, hvorfor det er Gældsstyrelsens opfattelse, at meddelelsens indhold stadigvæk finder anvendelse i forbindelse med anvendelse af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.