Dato for udgivelse
04 Jul 2011 11:32
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Jun 2011 10:41
SKM-nummer
SKM2011.471.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-000685
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, personalegoder, sundhedsydelser, statsskattelovens praksis, specifik helbredsundersøgelse, lægefagligt begrundet, lønomlægning, afvisning.
Resumé
Skatterådet kan ikke bekræfte, at medarbejdere af arbejdsgiver skattefrit kan modtage en brystundersøgelse foretaget af A A/S.  Skatterådet finder, at brystundersøgelsen hverken er omfattet af statsskattelovens praksis vedrørende forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, ligningslovens § 30, bagatelgrænsen eller personaleplejefritagelsen. Skatterådet bekræfter dog, at medarbejdere skattefrit kan modtage yderligere undersøgelser i form af mammografi, ultralyd og biopsi efter ligningslovens § 30, hvis de yderligere undersøgelser sker efter lægehenvisning. Skatterådet afviser at svare på spørgsmål vedrørende finansiering af udgifter til de omhandlede sundhedsydelser via en lønomlægning, da der ikke kan svares med den fornødne sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
Hjemmel
Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven)
Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29/11 2010 (ligningsloven)
Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16 og § 30
Kildeskatteloven § 46
Skatteforvaltningsloven § 24
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit A.B.1.9.24.

Spørgsmål                                                                                                                                                        

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en virksomhed, der vælger at benytte A A/S' produkt; "Brystundersøgelse", kan tilbyde alle sine medarbejdere en brystundersøgelse, uden at de medarbejdere, der gør brug af tilbuddet, skal beskattes heraf?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomhedens medarbejdere, ville kunne refundere virksomhedens udgift til undersøgelsen via en bruttolønsordning?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomheden kan tilbyde medarbejderne yderligere undersøgelser i tilknytning til brystundersøgelsen, i form af mammografi, ultralyd og biopsi, uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at virksomhedens medarbejdere, ville kunne refundere virksomhedens udgift til de videre undersøgelser via en bruttolønsordning?

Svar

  1. Nej.
  2. Afvises.
  3. Ja. Se dog begrundelse.
  4. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Det fremgår af statistisk materiale, at en ud af ni kvinder får brystcancer i løbet af deres levetid og, at antallet af mænd, der får brystcancer er cirka en promille. Herudover fremgår det, at ca. 90 % af brystcancertilfældene opdages af kvinderne selv.

For at sikre den bedste forebyggende behandling, er det væsentligt brysternes sundhed undersøges inden, der opstår alvorlige symptomer. En tidlig diagnose af en brystcancer øger beviseligt helbredelsesmulighederne og reducerer behandlingens omfang og byrde for livskvaliteten.

Om A A/S

A A/S (spørger) er en uafhængig lægefaglig rådgivningsvirksomhed med speciale i at guide sygdomsramte hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet. Selskabet blev stiftet i 2006 af læge B og dennes ægtefælle, C.

Spørger begyndte herefter udviklingen af hjemmesiden www.....dk. Hjemmesiden er et redskab til at kvalitetsvurdere en lang række behandlinger - både på private hospitaler og klinikker.

Spørger er en uafhængig og tværfaglig hjælp til at navigere igennem de mange forskellige behandlingstilbud, der findes. Formålet er at sikre patienten hurtig adgang til den rigtige behandling, hvilket blandt andet sikrer hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Bag spørger står en række medarbejdere inden for ledelse, administration og udvikling, samt XX antal tilknyttede læger plus udvalgte samarbejdspartnere (blandt andet psykologer og fysioterapeuter).

Spørger påtænker at formidle brystundersøgelsen jf. nedenfor til danske virksomheder. Det er et krav, at brystundersøgelsen skal tilbydes alle medarbejdere i virksomheden.

Brystundersøgelsen er udviklet i D-land af en anerkendt professor i brystcancer og udbydes i D-land. Spørger har vedlagt en folder, der beskriver behandlingen i D-land. Af folderen fremgår bl.a. (oversat fra D-landets sprog), at konsultationen / undersøgelsen omfatter

  • en brystkræftanalyse baseret på livsstil og familiære risici
  • en klinisk brystundersøgelse foretaget af en sygeplejerske
  • vejledning i bevidsthed om dit bryst tilstand og foretagelse af selvundersøgelse
  • et personligt bryst screening program.

I modsætning til behandlingen beskrevet i folderen, skal det bemærkes, at undersøgelsen i Danmark bliver foretaget af en læge.

Om brystundersøgelsen

Nedenstående beskrivelse af undersøgelsen dækker over det produkt, som selskabet vil tilbyde virksomhederne, således at hver enkelt aftale med en virksomhed vil indebære en aftale med det nedennævnte indhold.

Det er således et krav, at den enkelte virksomhed tilbyder alle sine medarbejdere en undersøgelse, ligesom det er et krav, at undersøgelsen foretages af en læge.

Brystundersøgelsen

1.      Medarbejderen skal udfylde et online spørgeskema fokuseret på brystcancer. Se nedenfor. Indsendelse af dette skema til spørger er gratis for virksomheden. På det tidspunkt, hvor medarbejderne udfylder et online spørgeskema, foreligger der ikke nogen lægefaglig begrundelse for undersøgelsen. Online spørgeskemaet er dog ikke en del af undersøgelsen, men er med til at danne grundlag for at udvælge de medarbejdere, der har en forhøjet risiko for brystkræft.

Spørgeskemaet indeholder eksempelvis følgende spørgsmål (oversat fra D-landets sprog):

a.       Højde, vægt,

b.      dato for sidste menstruation, alder for første menstruation, har du haft menopause?

c.       Har du fået hormonbehandlinger?

d.      Har du tidligere fået foretaget biopsi?

e.       Har du haft kræft i æggestokkene?

f.       Har du haft andre former for kræft?

Spørgeskemaet indeholder følgende spørgsmål om familiære forhold vedrørende følgende af medarbejderens familiemedlemmer: mor, mormor, farmor, brødre og søstre og eventuelt niece og halvsøster. Spørgsmålene er som følger:

g.      Familiemedlemmets nuværende alder / alder for medlemmets dødsfald

h.      Familiemedlemmets alder ved diagnosticeret brystkræft

i.        Familiemedlemmets alder ved diagnosticeret brystkræft for anden gang.

j.        Familiemedlemmets alder ved diagnosticeret kræft i æggestokken

k.      Familiemedlemmets eventuelle foretagne gentests.

Spørger gennemgår de indsendte skemaer og efter en lægefaglig vurdering, altså hvis en læge mener, at der er en forhøjet risiko for brystkræft, bliver medarbejderen kontaktet til en brystundersøgelse af spørgers private vagtlægeordning.

2.      Ved brystundersøgelsen udføres en klinisk brystundersøgelse via palpation (undersøgelse via kroppens overflade ved brug af lægens hænder). Undersøgelsen udføres af en erfaren læge, der er trænet i denne type undersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen forklarer lægen medarbejderen, hvorledes hun/han selv regelmæssigt kan gennemføre en tilsvarende undersøgelse. Lægen forklarer ligeledes, hvorledes patienten i det hele taget skal være opmærksom på forandringer i brystvævet.

3.      Resultaterne af den kliniske undersøgelse bliver forklaret løbende. Efter 3-5 dage modtager medarbejderen et undersøgelsesbrev fra lægen med de samlede resultater. Resultatet er vedlagt en risikoprofil samt et personligt brystscreening-program. Dette kan både være instruktion om regelmæssigt at udføre selvundersøgelse eller forslag til yderligere undersøgelse i form af mammografi, ultralydsscanning og biopsi mv. Såfremt lægen i forbindelse med undersøgelsen vurderer, at der er mistanke om en alvorlig tilstand, vil lægen henvise til yderligere undersøgelse på nærmeste hospital.

4.      Patienten vil periodisk modtage SMS- eller e-mail-påmindelser om at gennemføre brystselvundersøgelser.

Brystundersøgelsen gennemføres af læger, der har modtaget særlig træning i at gennemføre dette. Undersøgelsen fordrer ikke særligt udstyr ud over et undersøgelsesrum med stole og en undersøgelsesbriks samt en computer. Undersøgelsen vil enten blive gennemført på en klinik eller i virksomhedens lokaler.

Brystundersøgelsen hos den private vagtlægeordning vil koste virksomheden op til 1.900 kr. pr. medarbejder afhængigt af antallet af medarbejdere på den konkrete virksomhed. Der er således kun de medarbejdere, som har en forhøjet risiko for at udvikle brystcancer, som vil få tilbudt en brystundersøgelse.

Det skal fremhæves, at der er tale om en klinisk undersøgelse. Undersøgelsen har således ikke noget kosmetisk sigte, som for eksempel med henblik på brystkorrektion eller lignende. Såfremt en følgebehandling af undersøgelsen medfører et operativt indgreb, er dette ikke omfattet af undersøgelsen.

Der er ikke tale om en sundhedsundersøgelse eller helbredsundersøgelse, men en direkte undersøgelse fokuseret på de medarbejdere, som ligger i risikogruppen for at udvikle brystkræft.

Selskabet påtænker, at undersøgelsen skal betales enten af virksomheden, eller såfremt virksomheden ønsker det, af medarbejderne som en bruttolønsordning.

Som ovenfor beskrevet er det medarbejderen selv, der vælger, hvornår undersøgelsen skal foretages. Såfremt virksomheden/medarbejderen ønsker det, kan der foretages flere undersøgelser, men det er formålet, at medarbejderen bliver i stand til at foretage selvundersøgelser som et resultat af brystundersøgelsen.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vedrørende spørgsmål 1 - 2

Det er spørgers opfattelse, at brystundersøgelsen er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 30.

Det er ligeledes spørgers opfattelse, at ordningen vil kunne etableres som en bruttolønsordning for medarbejderne i en virksomhed.

Af bestemmelsen fremgår bl.a. følgende: (mine udhævninger):

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 2.

...

Stk.3. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk.4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 3. pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. ..."

Af ordlyden fremgår, at medarbejdere ikke beskattes af ydelser, som arbejdsgiveren stiller til rådighed, såfremt disse har karakter af "lægefagligt begrundet behandling" og "tilsvarende sygdomsforebyggende behandling".

Af forarbejderne til bestemmelsen, lov nr. 389 af den 6. juni 2002, fremgår blandt andet følgende: (mine understregninger)

"Forslaget har til formål at indføre skattefrihed for ydelser til lægefagligt begrundet sundhedsbehandling, som arbejdsgiveren betaler for en medarbejder... Desuden vil sygdomsforebyggende behandlinger være omfattet af forslaget i det omfang de er lægefagligt begrundede, d.v.s. sker efter lægehenvisning.

...

Det er for det første en betingelse for skattefriheden for behandling i forbindelse med sygdom og ulykke, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Tilsvarende skal gælde for så vidt angår sygdomsforebyggende behandlinger."

Af bestemmelsens ordlyd og forarbejder kan indledningsvis udledes, at lovgiver helt overordnet ønskede at indføre skattefrihed for medarbejderne ved lægefaglig sundhedsbehandling betalt af arbejdsgiveren.

Herudover fremgår det, at der stilles krav om, at behandlingen skal ske efter lægehenvisning.

Det gøres i første række overordnet gældende, at brystundersøgelsen er omfattet af ligningslovens § 30.

Det gøres i anden række overordnet gældende, at brystundersøgelsen er omfattet af statsskattelovens praksis, jf. Ligningsvejledningen 2010, afsnit A.B.1.9.24.

Vedrørende ligningslovens § 30

Det gøres gældende, at brystundersøgelsen opfylder alle betingelserne i ligningslovens § 30.

Det bemærkes hertil, at da undersøgelsen vil blive tilbudt alle medarbejdere, opfylder undersøgelsen betingelsen i ligningslovens § 30, stk. 3, ligesom betingelsen om lægehenvisning, jf. ligningslovens § 30, stk. 4 må anses for at være opfyldt, da undersøgelsen udføres af en læge.

Til støtte herfor skal henvises til Skatterådets afgørelse af den 21. september 2010, offentliggjort i SKM2010.583.SR.

Ved afgørelsen bekræftede Skatterådet, at en virksomhed A, kunne anvende et privat vagtlægekoncept udbudt af B, uden at medarbejderne i A derved blev beskattet, idet ordningen fandtes omfattet af ligningslovens § 30.

Af SKATs indstilling i sagen, som Skatterådet tiltrådte, fremgår bl.a. følgende:

"SKAT skal fremhæve, at spørgers medarbejdere uden nogen form for lægehenvisning kan kontakte læge alle ugens syv dage i tidsrummet kl. 8-24, blot de selv vurderer, at de har behov for en lægelig konsultation.

De læger, som medarbejderne kan henvende sig til og bliver modtaget af, er imidlertid autoriserede læger, der kan vurdere, hvorvidt den pågældende medarbejder har behov for en behandling eller yderligere undersøgelser.

...

SKAT vurderer derfor, at det forhold, at de pågældende medarbejdere bliver modtaget af en læge, indebærer, at kravet om en lægehenvisning må anses for at være opfyldt."

I nærværende sag er der ligeledes tale om, at medarbejderen modtages af en læge, hvorfor betingelsen om lægehenvisning ligeledes må anses for at være opfyldt.

Da kravet om lægehenvisning er det samme ved akut behandling som ved sygdomsforebyggende undersøgelser, er der heller ikke på den baggrund, grundlag for at anlægge en anderledes vurdering i nærværende sag.

Der skal yderligere henvises til Skatterådets afgørelse af den 25. maj 2010, offentliggjort i SKM 2010.469.SR.

Skatterådet besvarede ved afgørelsen benægtende på spørgsmålet, om et løbe- og motionsprogram kunne tilbydes skattefrit for en virksomheds medarbejdere.

Af SKATs indstilling, som Skatterådet tiltrådte, fremgår blandt andet følgende:

"Allerede fordi der ikke skal foreligge en lægeerklæring fra medarbejderne for at kunne deltage i programmet, kan det ikke være skattefrit efter ligningslovens § 30"

Det bemærkes hertil, at det foreslåede program - i modsætning til nærværende sag - ikke indebar en lægehenvisning. Der kan ligeledes henvises til SKM 2004.217.LR, hvor der ligeledes ikke forelå den nødvendige lægehenvisning.

Vedrørende statsskattelovens praksis

Såfremt SKAT, mod forventning, ikke anser undersøgelsen for at være omfattet af ligningslovens § 30, gøres det gældende, at undersøgelsen er omfattet af praksis til statsskatteloven, hvorefter arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader og forebyggelse heraf er skattefri for medarbejderen.

Af Ligningsvejledningen 2010 afsnit A.B.1.9.24 fremgår blandt andet følgende:

"Skattefrihed efter statsskattelovens praksis forudsætter, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv."

Der skal henvises til Ligningsrådets afgørelse af den 21. september 2004, offentliggjort i SKM 2004.371.LR. I afgørelsen fandt Ligningsrådet, at en sundhedsundersøgelse var omfattet af statsskattelovens praksis, hvorfor medarbejderne ikke skulle beskattes af værdien heraf.

Der var tale om en sundhedsundersøgelse, der blandt andet indebar et spørgeskema, der fokuserede på sundhed (den subjektive oplevelse heraf), livsstil (rygning, motion mv.), vurderingen af arbejdsmiljøet på egen krop (for eksempel om stress og skiftehold) og egenopfattelsen af muligheder for at påvirke eget helbred (mestring eller coping). Herudover indebar undersøgelsen måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt.

Af Ligningsrådets begrundelse fremgår følgende:

"Hvis en arbejdsgiver afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader vil der være skattefrihed for den ansatte, jf. Ligningsvejledningen 2004-3 A.B.1.9.24.

Generelle ikke-arbejdsrelaterede helbredsundersøgelser og rådgivning, som der i øvrigt ikke gives individuel lægehenvisning til, er ikke skattefri og den skattepligtige værdi af sådanne ydelser skal efter LL § 16, stk. 3, ansættes til markedsværdien.

Den påtænkte ordning har efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse karakter af en overordnet generel sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.

Der er ikke tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling. Den ansatte får alene målt kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skal den ansatte besvare en række spørgsmål, med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici. I forhold til medarbejderen har undersøgelsen karakter af en visitation. Viser det sig, at der er behov for yderligere undersøgelser eller egentligt behandling henvises til egen læge."

I nærværende sag er der tale om en undersøgelse, der kan sidestilles med den i SKM2004.371.LR beskrevne undersøgelse. I lighed hermed er der tale om, at medarbejderen visiteres videre til egen læge, såfremt der opdages eventuelle komplikationer i forbindelse med undersøgelsen. Herudover er der også den lighed med undersøgelsen i nærværende sag, at der ikke er tale om en egentlig helbredsundersøgelse, hvilket også er tilfældet i nærværende sag, hvor der alene er tale om en forebyggende undersøgelse.

Det bemærkes, at brystundersøgelsen har til formål at forebygge, at medarbejderne udvikler brystkræft, hvilket medfører, at medarbejdernes sygefravær mindskes betydeligt, ligesom medarbejdernes overlevelseschancer forøges. Dette har ligeledes den konsekvens, at medarbejdernes livskvalitet forøges.

Som følge heraf har undersøgelsen den nødvendige sammenhæng mellem arbejdets udførelse og kan derfor anses for omfattet af den omtalte praksis til statsskatteloven.

Der henvises endvidere til Skatterådets afgørelse af den 27. august 2010, offentliggjort i SKM2010.521.SR. Ved afgørelsen kom Skatterådet frem til, at et selskab A, kunne tilbyde sine medarbejdere en skattefri sundhedsundersøgelse.

Undersøgelsen omfattede bl.a. vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, fastlæggelse af BMI, basale blodprøver (dvs. måling af blodprocent, kolesterol og sukker) samt urinprøver, til formål at undersøge kolesterol og sukker.

Følgende fremgår af Skatterådets begrundelse:

"Det er Skatterådets opfattelse, at den beskrevne sundhedsundersøgelse, der gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke kan betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen."

Det bemærkes, at der i nærværende sag ligeledes er tale om, at der foretages en undersøgelse uden brug af teknisk måleudstyr. Det bemærkes ligeledes, at undersøgelsen i nærværende sag er langt mindre omfattende, end den undersøgelse, der er beskrevet i SKM2010.521.SR

Når sundhedsundersøgelsen i SKM2010.521.SR godkendes af Skatterådet, bør SKAT ligeledes godkende, at brystundersøgelsen er omfattet af statsskattelovens praksis, og derfor ikke medfører skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Der skal ligeledes henvises til Skatterådets afgørelse af den 25. august 2009, offentliggjort i SKM2009.537.SR. Ved afgørelsen nåede Skatterådet frem til, at en udvidelse af den i SKM2004.371.LR behandlede sundhedsundersøgelse, udvidet med en kuliltemåling, samt en måling af kondital, ikke medførte beskatning hos medarbejderne.

Det gøres sammenfattende gældende, at brystundersøgelsen er omfattet af ligningslovens § 30, hvorefter en medarbejder, der vælger at få foretaget undersøgelsen, ikke skal beskattes af værdien heraf.

Såfremt SKAT ikke er enig heri, gøres det gældende, at undersøgelsen af omfattet af den praksis til statsskatteloven, der fremgår af Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.24, hvorefter undersøgelsen ikke medfører skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Herefter bør spørgsmålene 1 - 3 besvares bekræftende.

Ad bruttolønsordning

Såfremt en virksomhed måtte ønske at tilbyde deres medarbejdere en bryst undersøgelse som en bruttolønsordning, vil virksomheden skulle opfylde følgende krav:

  • Virksomheden skal udarbejde en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
  • Aftalen skal være i overensstemmelse med de overenskomster, som parterne i givet fald er bundet af.
  • Den aftalte lønreduktion skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden, således at medarbejderen enten betaler for undersøgelse over 12 måneder, eller således at medarbejderen bliver trukket i løn i den måned, hvor medarbejderen benytter sig af undersøgelsen.
  • Et allerede erhvervet krav på løn kan ikke konverteres til en brystundersøgelse.
  • Medarbejderens kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb.
  • Arbejdsgiveren skal rent faktisk tilbyde medarbejderne undersøgelsen, det vil sige, der skal være indgået aftale mellem virksomheden og spørger.

Såfremt en virksomhed tilbyder deres medarbejdere en brystundersøgelse på ovenstående vilkår, er det spørgers opfattelse, at denne ville kunne etableres som en bruttolønsordning.

Vedrørende spørgsmål 3 og 4

De nævnte yderligere undersøgelser i form af mammografi, ultralyd og biopsi, er som udgangspunkt ikke en del af brystundersøgelsen.

Det er dog spørgers opfattelse, at såfremt den læge, der udfører brystundersøgelsen, vurderer, at de nævnte yderligere undersøgelser er nødvendige, vil disse yderligere undersøgelser ligeledes være omfattet af ligningslovens § 30, og dermed være skattefrie for de pågældende medarbejdere.

Årsagen hertil er, at betingelserne i ligningslovens § 30 ligeledes må anses for opfyldte i relation til eventuelle yderligere undersøgelser, idet de dels påtænkes tilbudt samtlige medarbejdere i virksomheden og dels forudsætter henvisning fra en læge.

Det er ligeledes spørgers opfattelse, at der vedrørende de yderligere undersøgelser vil kunne etableres en bruttolønsordning, således at medarbejderne på denne måde betalte for virksomhedens udgift hertil.

Høringssvar

Spørgers rådgiver er kommet med følgende bemærkninger til Skatteministeriets udkast til indstilling til Skatterådet:

"Ad 1. Forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. [...].

Vores kommentar: Det fremgår af statistisk materiale, at en ud af ni kvinder får brystcancer i løbet af deres levetid og, at antallet af mænd, der får brystcancer er cirka en procent af kvindernes tal. Årligt får cirka 4.000 påvist sygdommen. Hos cirka 5-10 procent er der tale om en tydelig arvelig disposition for sygdommen. Resten der får brystcancer, 90-95 procent, skyldes påvirkning fra de daglige omgivelser, herunder naturligvis også arbejdet.

International Agency for Research on Cancer (IARC), som er Verdenssundhedsorganisationen WHO's kræftforskningscenter konkluderede tilbage i efteråret 2007, at natarbejde i kræftsammenhæng er farligere end tidligere antaget.

Resultater fra videnskabelige undersøgelser på forsøgsdyr og på grupper af kvinder med regelmæssigt natarbejde er ifølge IARC så bekymrende, at man vurderer, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Dog var der lidt videnskabeligt tvivl, som gjorde, at IARC ikke gik skridtet fuldt ud og udnævnte natarbejde som en sikker årsag til brystkræft, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ni fik anerkendt brystkræft efter natarbejde:

"Det drejer sig om seks sygehjælpere, to social- og sundhedsassistenter og en plejer. I slutningen af 2007 dokumenterede det internationale kræftforskningsinstitut IARC en vis sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde. Siden da har det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg under Arbejdsskadestyrelsen set på anmeldte sager om brystkræft, hvor der kunne være en sammenhæng til natarbejde. I 2008 blev i alt 38 af 75 sager anerkendt som arbejdsskader, og af de anerkendte var altså ni sager fra FOA-medlemmer."

Brystkræft er således godkendt som en arbejdsskade og for at sikre den bedste forebyggende behandling, er det væsentligt at brysternes sundhed undersøges, inden der opstår alvorlige symptomer. En tidlig diagnose af en brystcancer øger beviseligt helbredelsesmulighederne og reducerer behandlingens omfang og byrde for livskvaliteten.

Ad 2. Goder omfattet af bagatelgrænsen [...].

Vores kommentar: Som under Ad 1. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at undersøgelsen foretages på arbejdspladsen og at beløbet på 1.500 kr. ikke er et væsentligt beløb.

Ad 3. Sundhedsbehandlinger omfattet af ligningslovens § 30 [...]

Vores kommentar: [...]. Er undersøgelsen så sygdomsforbyggende? 

Vi kan ikke fremlægge dokumentation for, at brystundersøgelsen gør, at medarbejderen ikke udvikler brystkræft, men vi kan fremlægge dokumentation for, at hvis brystkræft opdages på et tidligt stadium gennem en systematisk forebyggende indsats, ikke mindst af patienten selv, vil dette være med til at forebygge, at sygdommen udvikler sig til en alvorlig kræftsygdom. Alvorlige kræftsygdomme er meget behandlingskrævende, fører til sygefravær og i værste fald til døden. Derfor er undersøgelser, der understøtter tidlig indsats ved forekomst af kræft, både forebyggende for alvorlig kræft og nedsætter risikoen for alvorlige komplikationer.

Ved at identificere medarbejdere med stor risiko for brystkræft kan spørger være med til at ændre livsstilen, arbejdsvilkår mv. som igen nedsætter kræftrisikoen.

Der er således vor klare opfattelse, at brystundersøgelsen er med til at forbygge og nedsætte risikoen for, at sygdommen udvikler sig til en alvorlig kræftsygdom. Hvilket netop også er regeringens ide ved at tilbyde kvinder over 50 år mammografi, idet det har vist sig, at dødeligheden af brystkræft falder, når kræft blive opdaget i tide.

Vedrørende ad 1 om brystkræft er behandling af arbejdsrelaterede skader eller ej, skal der gøres opmærksom på, at denne sondring ikke er relevant i ligningslovens § 30, idet følgende fremgår af bemærkningerne til loven: 

"Forebyggende behandlinger er ligeledes omfattet af forslaget, hvis de er lægefagligt begrundet. Dette har dog kun betydning for behandlinger for ikke-arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, da der allerede i dag er skattefrihed for forebyggende behandlinger, når de er arbejdsrelaterede, jf. punkt 2.3. under de almindelige bemærkninger."

Særlige bemærkninger i forhold til indstilling til svar på spørgsmål 3

Skatteministeriet lægger til grund, at de yderligere undersøgelser i form af mammografi, ultralydscanning og biopsi kun tilbydes de medarbejdere, hvor der ud fra en lægefaglig begrundelse sker en henvisning til disse yderligere undersøgelser. Dette fremgår af rådgivers begrundelse for svaret på spørgsmål 3. Skatteministeriets indstilling til svar på dette spørgsmål gives derfor under denne forudsætning.

Herefter anser Skatteministeriet disse yderligere undersøgelser for at udgøre en forundersøgelse til brug for efterfølgende lægefaglig forebyggelse eller behandling af brystkræft. En sådan forundersøgelse anses for at være omfattet af ligningslovens § 30. Der henvises til lovforarbejderne jf. ovenfor.

Konklusion:

Dette vil sige, at hvis den læge som foretager brystundersøgelsen og henviser medarbejderen til yderligere undersøgelser vil disse undersøgelser være omfattet af LL § 30, men selve den indledende undersøgelse som bliver foretaget af lægen fra brystundersøgelsen er ikke omfattet af LL § 30. Hvorfor Ikke?

Skatteministeriet finder, at brystundersøgelsen som sundhedsydelse ikke udgør behandling af sygdom eller tilsvarende sygdomsforebyggelse. Dette begrundes således:

Skatteministeriet finder, at brystundersøgen ikke kan "stå alene" som sundhedsydelse for at kunne anses for at udgøre lægefagligt begrundet sygdomsforebyggelse. Det skyldes, at brystundersøgelsen kun udgør et enkelt led i en eventuel diagnosticering af brystkræft. Når en sygdom ikke med sikkerhed kan konstateres ved den pågældende undersøgelse, er det Skatteministeriets opfattelse, at undersøgelsen ikke kan udgøre forebyggende behandling.

Lægen som foretager brystundersøgelsen og opdager knuden er efter Skatteministeriets opfattelse ikke en del af forundersøgelsen. Men hvis lægen ikke havde opdaget knuden og havde sendt medarbejderen videre, havde der ingen yderligere undersøgelse fundet sted.

Fordi der bliver opdaget en knude i brystet er dette ikke ensbetydende med at det også er brystkræft, dette kan kun endelig afgøres ved en biopsi.

En mammografi, ultralyd og biopsi kan således også udgør et enkelt led i en eventuel diagnosticering af brystkræft.

Derudover finder Skatteministeriet, at brystundersøgelsen ikke er tilstrækkeligt lægefagligt begrundet. Dette begrundes således:

Brystundersøgelsen ydes til de medarbejdere, hvor resultatet af det udfyldte online spørgeskema efter en læges vurdering, begrunder undersøgelsen. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at ligningslovens § 30, stk. 4 stiller krav om, at der skal foreligge en lægehenvisning.

Det er korrekt at udvælgelsen af medarbejderne er baseret på et spørgeskema. Dette spørgeskema er dog lægefagligt begrundet i at få udvalgt den gruppe af medarbejder, som har størst risiko for at udvikle brystkræft.

Skatteministeriet henviser til at SKM2010.583.SR ikke kan sammenlignes med vores situation. Dette er ikke korrekt. SKAT's indstilling og begrundelse til spørgsmål 1 omhandler, om der foreligger en lægehenvisning eller ej efter LL § 30 bestemmelse.

SKM2010.583.SR: Spørgsmål 1: "SKAT vurderer derfor, at det forhold, at de pågældende medarbejder bliver modtaget af en læge, indebærer, at kravet om en lægehenvisning må anses for at være opfyldt."

I vores situation bliver den pågældende medarbejder modtaget af en læge, og det er lægen som efter en nærmere undersøgelse, der vurderer, om der er grundlag for yderligere undersøgelsen eller vejledning.

Kravet om lægehenvisning er således som i SKM2010.583.SR opfyldt, nemlig at medarbejderne bliver mødt af en læge, og det er denne læge, som vurderer, hvorvidt den pågældende medarbejder har behov for en yderligere undersøgelse eller ej.

Ad 4: Personaleplejefritagelsen [...].

Vores kommentar: Vi er fuldkommen enige med Skatteministeriet i, at der ikke er tale om en generel sundhedsundersøgelse/sundhedscheck [...]

Afslutning:

Der er ingen tvivl om, at hvis brystkræft opdages i tide, kan man forbygge, at kræften breder sig til andre organer, herunder forbedre muligheden for overlevelse. Brystkræft er anerkendt som en arbejdsskade, altså at udvikling af brystkræft kan have en relation til arbejdet. De medarbejdere, som bliver tilbudt at deltage i brystundersøgelsen, er udvalgt ud fra en lægefaglig vurdering af en læge. Medarbejderens risikoprofil er baseret på et online spørgeskema, hvor en læge vurderer, om der er grundlag for yderligere undersøgelse af medarbejderen. Ved at identificere medarbejdere med stor risiko for brystkræft kan spørger være med til at ændre livsstilen, arbejdsvilkår mv. som igen nedsætter kræftrisikoen."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at en virksomhed, der vælger at benytte spørgers produkt, kan tilbyde alle sine medarbejdere en brystundersøgelse, uden at de medarbejdere, der gør brug af tilbuddet, skal beskattes heraf.

Henvisning til lovregler mv.

Statsskatteloven

Udgangspunktet i Statsskatteloven § 4 er, at arbejdstagerens årsindtægter, også i form af naturalydelser, er at anse som skattepligtig indkomst.

Ligningslovens § 16

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

For så vidt angår værdiansættelse af goder fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

·         Bagatelgrænsen

Ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt. angiver, at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad yder af hensyn til den ansattes arbejde, ikke beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (i indkomståret 2011).

·         Personaleplejefritagelsen

Ligningslovens § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Ligningslovens § 30

Bestemmelsen er sålydende (uddrag):

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 2. [...]

Stk. 3. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 3. pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. [...]

Stk. 6. Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling eller rygeafvænning, som i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1, gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. [...]"

Henvisning til lovforarbejder mv.

Ved lov nr. 389 af 6/6 2002 (L97 2001/02-2) blev der skabt skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1 fremgår bl.a. følgende:

"[...] Med forslaget udbygges den eksisterende skattefrihed efter ligningslovens § 30, således at der også bliver skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, som er lægefagligt begrundet. Dette indebærer nærmere, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandlingen. Alle udgifter, der er nødvendige i forbindelse med denne behandling, herunder udgifter til forundersøgelse, sygetransport, efterkontrol og genoptræning, vil være omfattet af skattefriheden. [...]

Forebyggende behandlinger er ligeledes omfattet af forslaget, hvis de er lægefagligt begrundet. Dette har dog kun betydning for behandlinger for ikke-arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, da der allerede i dag er skattefrihed for forebyggende behandlinger, når de er arbejdsrelaterede, [...]."

Henvisning / beskrivelse af praksis mv.

·         Ligningslovens § 30 - praksis

SKM2008.306.SR

Skatterådet fandt i dette bindende svar, at ansatte, der tog imod tilbuddet om at få foretaget en vaccination mod livmoderhalskræft, vil være skattepligtige af værdien heraf. Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende vedrørende spørgsmålet, om godet var omfattet af bagatelgrænsen:

"[...]Med udgangspunkt i bemærkningerne til L 437 af 10/6 1997 (justering af personalegodebeskatningen), hvor det forudsættes, at der er en aktuel risiko for at (nøgle)medarbejderne bliver syge i spidsbelastningsperioden, hvis de ikke bliver influenzavaccineret, vil være omfattet af bagatelgrænsen. Dvs. værdien principielt er skattepligtig, men sker vaccinationen i overvejende grad af hensyn til arbejdet, vil værdien kun blive beskattet såfremt den sammen med visse andre personalegoder overstiger bagatelgrænsen. I så fald beskattes hele værdien.

Livmoderhalskræft er en meget alvorlig sygdom, men hvorvidt en arbejdsgiver kan påregne, at en eller flere af de kvindelige medarbejdere vil blive ramt af sygdommen i det kommende år, er nok tvivlsomt. Vaccinationer mod sygdomme, der hverken er arbejdsrelaterede eller hvor faren for at sygdommen bryder ud inden for en vis kortere periode er lille, anses ikke at være omfattet af bagatelgrænsen. [...]"

Endvidere fremgik følgende af begrundelsen i relation til ligningslovens § 30:

"[...] Reglerne i ligningslovens § 30 om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, kan imidlertid ikke anvendes på sundhedsundersøgelser eller helbredsundersøgelser, fordi sådanne undersøgelser ikke har karakter af behandlinger, og fordi der ikke foreligger en lægehenvisning. Betaler en arbejdsgiver således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf. [...]"

SKM2010.583.SR

Skatterådet bekræftede, at virksomheden A A/S' medarbejderes benyttelse af selskabet B ApS' vagtlægekoncept kan ske skattefrit, idet det vurderes, at konceptets omfang ligger inden for den lægefagligt begrundede behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, som nævnes i ligningslovens § 30. Skatterådet bekræftede endvidere, at A A/S' betaling af arbejdstagernes behandling hos speciallæger og ambulatorier m.v. kan ske skattefrit for arbejdstagerne, såfremt arbejdstagerne er henvist til disse speciallæger og ambulatorier m.v. af læger fra B ApS.

"[...] A's medarbejdere vil herefter som led i virksomhedens generelle personalepolitik have adgang til vederlagsfrit at benytte private vagtlægeydelser fra B. Udgiften til ordningen vil således blive afholdt som et led i A's generelle personalepolitik som et tilbud til samtlige ansatte i A. A's arbejdstagere kan alle ugens syv dage kontakte B i tidsrummet kl. 8-24, såfremt de måtte få brug for lægehjælp i hjemmet eller på arbejdspladsen. [...]. Når en potentiel patient ringer til selskabet modtages telefonopkaldet af den læge der er på vagt, og denne læge vurderer på baggrund af den potentielle patients oplysninger i telefonen om sin sygdom/ulykke, om der er et egentligt behov for at lægen undersøger patienten på arbejdspladsen eller i hjemmet. (Skatteministeriets fremhævning). Det er som oftest lægen, der har talt med patienten, der også foretager patientbesøget for at iværksætte behandling. [...]"

·         Statsskattelovens praksis - arbejdsrelaterede skader

Efter Statsskattelovens praksis kan der gives skattefrihed, når en arbejdsgiver afholder udgifter, der vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader for en virksomheds ansatte. Der skal endvidere være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiver kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter uden skattepligt for medarbejderen.

Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

SKM2011.132.SR

I dette bindende svar fandt Skatterådet, at en massageordning hos Skole- og Kulturforvaltningen i A Kommune var skattefri for medarbejderne. Skatterådet fandt, at massagen havde til hensigt at forebygge eller helbrede de arbejdsskader, som spørgers medarbejdere ud fra en konkret vurdering har risiko for at pådrage sig som følge af medarbejdernes arbejdsopgaver/-forhold. Spørger tilskud til ordningen er herefter skattefri for medarbejderne efter statsskattelovens principper.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende:

" [...] Der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren skattefrit kan afholde medarbejderens sundhedsudgifter efter statsskattelovens praksis. Der kan således ikke gives en generel skattefritagelse for alle medarbejdere uden, at der sker en vurdering af dels medarbejdernes arbejdsforhold, og dels hvilke arbejdsskader, sundhedsydelsen kan medvirke til at forebygge eller behandle. [...]"

·         Bagatelgrænsen

SKM2010.618.SR

Dette bindende svar fra Skatterådet omhandlede en sundhedsforsikring med et indbygget sundhedstjek, der indeholdt et spørgeskema, en fysisk undersøgelse, en telefonlinje, adgang til en hjemmeside samt indplacering i en risikogruppe. Sundhedsforsikringen var skattefri for medarbejderne efter personaleplejefritagelsen.

Af Skatterådets begrundelse fremgik bl.a. følgende vedrørende bagatelgrænsen:

"[...] Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet. [...]

[...] Ydelserne i denne sag er efter SKATs opfattelse af så privat karakter, at de ikke kan være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. De er ikke primært stillet til rådighed for arbejdets udførelse [...]"

SKM2008.306.SR

Se ovenfor.

Begrundelse

Udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er, at indtægter er skattepligtige uanset fremtrædelsesform, og en lønmodtager vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som denne opnår som led i et ansættelsesforhold.

Afholder arbejdsgiveren udgifter til en sundhedsordning for sine medarbejdere, er disse som udgangspunkt skattepligtige af værdien af denne ordning. Når en arbejdsgiver afholder udgifter til sundhedsordninger for sine medarbejdere, kan disse være skattefri for medarbejderne, hvis ordningen bliver anset for at være omfattet af en af disse undtagelser:

  1. Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader
  2. Goder omfattet af bagatelgrænsen
  3. Sundhedsbehandlinger omfattet af ligningslovens § 30
  4. Personaleplejefritagelsen

Den omhandlede brystundersøgelse omfatter følgende:

  • Medarbejderens udfyldelse af et online spørgeskema. Skemaet danner grundlag for, at en læge vurderer medarbejderens risiko for at udvikle brystkræft. Skemaet er gratis for virksomheden og udgør ikke en del af selve undersøgelsen. Spørgeskemaet er målrettet kvinder.
  • Klinisk brystundersøgelse (palpation), herunder instruktion i selvundersøgelser og forklaringer vedrørende forandringer i brystvævet.
  • Resultat af den kliniske undersøgelse og spørgeskemaet via et undersøgelsesbrev fra lægen vedlagt en risikoprofil samt et personligt brystscreening-program. Eventuelt forslag om videre behandling.
  • Periodiske påmindelser til medarbejderen via sms eller e-mail om at gennemføre brystselvundersøgelser.

Ad 1. Forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader

Det følger bl.a. af SKM2011.132.SR, at der skal være en konkret sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdsforhold, og de arbejdsrelaterede skader, sundhedsydelsen kan medvirke til at forebygge eller behandle. I forhold til rådgivers høringssvar medgiver Skatteministeriet, at der kan være en sammenhæng mellem helt særlige arbejdshold f.eks. natarbejde og forekomsten af brystkræft. Skatteministeriet medgiver endvidere, at hvis brystkræft opdages tidligt, kan dette forebygge, at kræften breder sig.

Skatteministeriet finder, at brystundersøgelsen ikke kan "stå alene" som sundhedsydelse for at kunne anses for at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader. Det skyldes, at brystundersøgelsen kun udgør et enkelt led i en eventuel diagnosticering af brystkræft. Når en sygdom ikke med sikkerhed kan konstateres ved den pågældende undersøgelse, er det Skatteministeriets opfattelse, at undersøgelsen ikke kan udgøre forebyggende behandling.

Skatteministeriet finder derfor, at der i denne sag ikke er tale om, at medarbejderne får forebygget eller behandlet arbejdsrelaterede skader. Brystundersøgelsen er således ikke skattefri efter statsskattelovens praksis vedrørende arbejdsrelaterede skader.

Ad 2. Goder omfattet af bagatelgrænsen

Skatteministeriet finder, at ydelserne omfattet af brystundersøgelsen ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde. Ydelserne anses for i overvejende grad at være af privat karakter. Der henvises til SKM2010.618.SR og SKM2008.306.SR.

Ad 3. Sundhedsbehandlinger omfattet af ligningslovens § 30

Ligningslovens § 30 omfatter lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke og tilsvarende forebyggende behandlinger.

Skatteministeriet finder, at brystundersøgelsen som sundhedsydelse ikke udgør behandling af sygdom eller tilsvarende sygdomsforebyggelse. Dette begrundes således:

Brystundersøgelsen ydes til de medarbejdere, hvor resultatet af det udfyldte online spørgeskema efter en læges vurdering, begrunder undersøgelsen. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at ligningslovens § 30, stk. 4 stiller krav om, at der skal foreligge en lægehenvisning.

I nærværende sag sker lægens vurdering på grundlag af indholdet af et spørgeskema, der indeholder generelle spørgsmål og uden lægens forudgående kontakt til medarbejderen. Skatteministeriet finder, at resultatet af spørgeskemaet ikke kan udgøre den individuelle vurdering, der ligger i det lovmæssige krav om, at medarbejderen skal have en lægehenvisning for, at sygdomsforebyggelse eller -behandling er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 30. Det er Skatteministeriets opfattelse, at en lægehenvisning ikke kan ske på grundlag af et spørgeskema, men dels sker på grundlag af samtaler og undersøgelser hos en læge.

Det lovmæssige krav er delvis modificeret ved SKM2010.583.SR. I SKM2010.583.SR fik medarbejderne adgang til at benytte en privat vagtlægeordning i tilfælde af konkrete symptomer på sygdom, hvorefter en læge på grundlag af en individuel vurdering heraf afgjorde, om der var behov for lægefaglig behandling. Det bindende svar blev således ikke alene givet af den grund, at medarbejderne kunne kontakte en læge, men at kontakten til lægen var begrundet i en persons individuelle sygdomssymptomer, som efter en lægefaglig vurdering, krævede videre undersøgelse eller behandling. Faktum i nærværende sag kan derfor ikke sammenlignes med SKM2010.583.SR.

Endvidere er det Skatteministeriets opfattelse, at brystundersøgelsen udgør en specifik sundheds-/helbredsundersøgelse. Sundheds-  / helbredsundersøgelser er ikke omfattet af ligningslovens § 30, hvilket bl.a. fremgår af SKM2008.306.SR. I forhold til rådgivers høringssvar bemærker Skatteministeriet, at uanset brystundersøgelsen kan give anledning til eventuelle yderligere undersøgelser og -behandling, er det Skatteministeriets opfattelse, at brystundersøgelsen ikke efterfølgende kan skifte karakter fra at udgøre en sundheds-/helbredsundersøgelse uden lægehenvisning til at udgøre lægefaglig begrundet forebyggelse eller behandling af sygdom. Den skattemæssige behandling af en sundhedsydelse skal kunne forudses på forhånd.

Skatteministeriet finder samlet, at ydelserne omfattet af brystundersøgelsen ikke er omfattet af ligningslovens § 30.

Det bemærkes i øvrigt, at Skatteministeriet ikke har mulighed for at udtale sig om, hvorvidt alle betingelser i ligningslovens § 30 er opfyldte, da der ikke foreligger oplysning om, på hvilke vilkår og under hvilke betingelser en konkret arbejdsgivervirksomhed ønsker at introducere brystundersøgelsen på arbejdspladsen.

Ad 4: Personaleplejefritagelsen

Rådgiver har i sit høringssvar oplyst, at denne er enig i, at brystundersøgelsen ikke kan være omfattet af personaleplejefritagelsen, hvorfor dette ikke begrundes yderligere.

Konklusion

Det er Skatteministeriets samlede vurdering, at de medarbejdere, der uden vederlag modtager brystundersøgelsen, skal beskattes heraf, da brystundersøgelsen anses for at udgøre forhold, der vedrører medarbejdernes private anliggende og dermed anses som en privat udgift. Brystundersøgelsen anses som et personalegode, og medarbejderne skal beskattes af markedsværdien af dette gode, jf. statsskattelovens § 4 C og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at virksomhedens medarbejdere, kan refundere virksomhedens udgift til undersøgelsen via en bruttolønsordning.

Henvisning til lovgrundlag mv.

Statsskatteloven

Resterhvervelsestidspunktet følger af statsskatteloven § 4.

Kildeskattelovens § 43, stk. 1 og § 46, stk. 1 og stk. 3

"§ 43, stk. 1. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser."

"§ 46, stk. 1. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. [...]"

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 og stk. 3

"Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt."

Beskrivelse af praksis

Den Juridiske Vejledning 2011-1, afsnit C.A.5.1.6

Skatteministeriet har opstillet tre generelle betingelser, der skal være overholdt før en aftale om lønomlægning kan lægges til grund for den skatteretlige vurdering. De tre generelle betingelser er udlægninger af generelt relevante skatteretsregler og principper. Betingelserne er:

  1. Aftalen om lønomlægning skal være civilretlig gyldig.
  2. Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før retserhvervelsestidspunktet for den løn, som aftalen vedrører. Retserhvervelsestidspunktet følger af principperne i statsskattelovens § 4.
  3. Aftalen om lønomlægning må ikke reelt indebære modregning i bruttolønnen (A-indkomsten) i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Begrundelse

Ifølge praksis anerkender SKAT under visse betingelser ordninger, hvor den fremtidige sammensætning af lønnen ændres, så medarbejderen får et personalegode stillet til rådighed mod at få en lavere kontantløn - af SKAT betegnet "lønomlægning".

Skatteministeriet har ikke mulighed for med den fornødne sikkerhed at udtale sig om, hvorvidt en påtænkt lønomlægning til brug for en finansiering af brystundersøgelsen opfylder de tre betingelser nævnt ovenfor. Det skyldes, at der ikke foreligger oplysninger om, hvilke faktiske forhold, der vil blive indeholdt i en aftale om lønomlægning mellem en konkret arbejdsgiver og medarbejderen.

Skatteministeriet kan derfor ikke afgive indstilling til det bindende svar med den fornødne sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 afvises.

Spørgsmål 3

Spørger ønsker bekræftet, at virksomheden kan tilbyde medarbejderne yderligere undersøgelser i tilknytning til brystundersøgelsen, i form af mammografi, ultralyd og biopsi, uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Henvisning til lovgrundlag mv.

Se henvisninger under spørgsmål 1.

Begrundelse

Skatteministeriet lægger til grund, at de yderligere undersøgelser i form af mammografi, ultralydscanning og biopsi kun tilbydes de medarbejdere, hvor der ud fra en lægefaglig begrundelse sker en henvisning til disse yderligere undersøgelser. Dette fremgår af rådgivers begrundelse for svaret på spørgsmål 3. Skatteministeriets indstilling til svar på dette spørgsmål gives derfor under denne forudsætning.

Herefter anser Skatteministeriet disse yderligere undersøgelser for at udgøre en forundersøgelse til brug for efterfølgende lægefaglig forebyggelse eller behandling af brystkræft. En sådan forundersøgelse anses for at være omfattet af ligningslovens § 30. Der henvises til lovforarbejderne jf. ovenfor.

Det bemærkes i øvrigt, at Skatteministeriet ikke har mulighed for at udtale sig om, hvorvidt alle betingelser i ligningslovens § 30 er opfyldte, da der ikke foreligger oplysning om, på hvilke vilkår og under hvilke betingelser, en konkret arbejdsgivervirksomhed ønsker at stille disse yderligere undersøgelser til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen. Indstillingen til svaret på spørgsmål 3 gives derfor under forudsætning af, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at de yderligere undersøgelser tilbydes medarbejderne på ens vilkår.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med et "ja".

Spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at virksomhedens medarbejdere kan refundere virksomhedens udgift til de videre undersøgelser omfattet af spørgsmål 3 via en bruttolønsordning.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for svaret på spørgsmål 2.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter