Indhold

Dette afsnit beskriver lovgrundlaget for lønindeholdelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Hvornår kan lønindeholdelse foretages?
  • Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?
  • Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse.
  • Forholdet til forældelse.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel hvor restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive gælden ved at trække penge direkte i en skyldners kommende A-indkomst.

Det er kun restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse.

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det.  Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10 (Som er ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 og lov nr. 814 af 9. juni 2020). Efter bestemmelsen kan fordringer, der er omfattet af gældsinddrivelsesloven med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse, medmindre de fremgå af bilag 1.  I bilag 1 til gældsinddrivelsesloven, fremgår de fordringstyper, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse.

Ved lov nr. 814 af 6. juni 2020 er indført nye regler vedrørende håndtering af gebyrer. Reglerne træder dog først i kraft ved bekendtgørelse fra Skatteministeren og kan helt eller delvist træde i kraft på forskellige tidspunkter for de forskellige inddrivelsessystemer. Herefter kan et gebyr, som af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som et hovedkrav i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., som også er indført ved lov nr. 814 af 6. juni 2020, inddrives ved lønindeholdelse, uanset at det vedrører et hovedkrav, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse efter bilag 1.

Se afsnit G.A.3.1.2.2, der angiver hvilke fordringstyper, der kan lønindeholdes til dækning af.

Beløbsgrænse på 100 kr.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der xsamletx udgør mindst 100 kr. inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger. Se bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens) § 15.

Hvornår kan lønindeholdelse foretages?

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse, når betalingsfristen er overskredet.

Fordringshaver overdrager fordringer til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3 og § 10, stk. 1 og 2 (Som er ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 og lov nr. 814 af 9. juni 2020).

Selvom der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse. Se UfR 1998.542 ØLR.

Herudover skal de almindelige betingelser for foretagelse af lønindeholdelse, i gældsinddrivelsesloven og gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, være opfyldt.

Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?

Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om lønindeholdelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13. Lønindeholdelsen kan udover den misligholdte gæld også omfatte renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også kan inddrives ved lønindeholdelsen.

Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver et gebyr på 300 kr. for en afgørelse om lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33.

Forholdet til forældelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse til dækning af en eller flere fordringer, så længe fordringerne, der ønskes dækket ikke er forældede.

Se nærmere i afsnit G.A.2.4.4.1.2  om afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse.

Se ligeledes SKM2019.660.GAELDST der pr. 31. december 2019 ændrede praksis for afbrydelse af forældelse ved underretning om lønindeholdelse og beregning af ny forældelsesfrist.

Bemærk

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev der indført et særligt forældelsesretligt begreb kaldet fordringskomplekser i den nyaffattede § 18 a, stk. 2, i gældsinddrivelsesloven. Bestemmelserne trådte i kraft for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM den 17. december 2019 ved bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019. Herefter vil alle løbende renter på en fordring følge hovedkravets forældelsesdato, således at et fordringskompleks kun har én forældelsesdato, der kan afbrydes ved underretning om lønindeholdelse. Se nærmere i afsnit G.A.2.4.2 Fordringskomplekser (PSRM)

Se også

SKM2008.495.SKAT der beskriver hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan sende et varsel og træffe en afgørelse om lønindeholdelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

xLandsrettenx

UfR 1998.542 ØLR

Skyldner gjorde i fogedretten indsigelse mod skattegrundlag for udlæg og lønindeholdelsespålæg. Det tiltrådtes, at der var foretaget udlæg for forfaldne morarenter. Prøvelse af, om skattekravet var ophørt ved modregning, kunne ikke foretages af fogedretten.

På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at der kan iværksættes lønindeholdelse, selvom der også er foretaget udlæg hos skyldneren.

SKM-meddelelser

SKM2008.495.SKAT

I forbindelse med at lønindeholdelse pr. 1. juni 2008 sker over eSkattekortet, gives der ikke længere et pålæg om lønindeholdelse til skyldner. Dette er ensbetydende med, at lønindeholdelse over eSkattekortet ikke længere kan anses for at være forældelsesafbrydende i henhold til forældelseslovens § 18, stk. 4.

På baggrund af meddelelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at afgørelser om lønindeholdelse over eSkattekortet ikke kan anses for at være forældelsesafbrydende, når disse er foretaget efter 1. juni 2008 og før 1. januar 2009.