Dato for udgivelse
01 Aug 2011 11:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Jun 2011 10:53
SKM-nummer
SKM2011.500.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-308/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Motorkøretøjer
Emneord
Varebil, privat, anvendelse, privatbenyttelsesafgift
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt en leaset varebil på gule plader udover at være benyttet erhvervsmæssigt til lige var benyttet til privat kørsel med den følge, at sagsøgeren alene var berettiget til at fradrage 1/3 af købsmomsen, jf. momslovens § 41, stk. 3, og at den anmeldte erhvervsmæssige status på bilen skulle ændres til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Retten udtalte, at bevisbyrden for, at varebilen udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt påhvilede sagsøgeren, og retten fandt således ikke, at bevisbyrdereglen om gulpladebiler i ligningslovens § 16, stk. 4, kunne overføres til anvendelsen af momslovens § 41, idet momslovens § 41 ikke var blevet ændret i forbindelse ændringen af bevisbyrdereglen ligningslovens § 16, stk. 4.

Under hensyntagen til, at bilen hver dag var parkeret på sagsøgerens faders private bopæl, at det ikke var sandsynliggjort, at bilen ikke i stedet kunne holde på en offentlig parkeringsplads tæt ved den af sagsøgeren drevne bodega, at sagsøgerens fader ikke selv ejede nogen bil, og sagsøgerens fader efter det oplyste hver dag besøgte sagsøgerens bodega, fandt retten ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at varebilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for så vidt angår disse spørgsmål.

Sagen vedrørte tillige spørgsmålene om, hvorvidt sagsøgerens fader var ansat hos sagsøgeren, således at den omhandlede bil skulle anses for at være stillet til rådighed for faderens fri benyttelse med den virkning, at sagsøgeren dels var indeholdelsespligtig af værdien heraf og dels kunne pålægges et hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse. Forud for hovedforhandlingen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for disse spørgsmål.

Reference(r)
Momsloven § 41, stk. 3
Vægtafgiftsloven § 2, stk. 3, nr. 1
Henvisning
Momsvejledningen 2011-2 J.2.4.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 E.A.8.4.3

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Lotte Lindehoff)

Afsagt af byretsdommer

Hans Esdahl

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt en varebil på gule plader udover at være benyttet i erhvervsvirksomhed tillige er benyttet til privat kørsel, hvilket vil have afgiftsmæssige konsekvenser for ejeren. Sagen har indtil kort før hovedforhandlingen tillige drejet sig om de skattemæssige konsekvenser.

Sagen er anlagt den 4. februar 2010 af H1 v/A, mod Skatteministeriet (herefter SKAT).

A har nedlagt følgende påstande:

at

der ikke er grundlag for at pålægge H1 v/A indeholdelsespligt af A-skatter og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, samt arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b i forhold til den opgjorte værdi af fri bil for BA med virkning fra 1. maj 2008,

   

at

der ikke er grundlag for at pålægge H1 v/A hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat med kr. 7.157 samt manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag med kr. 1.556, jf. henholdsvis kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2 for perioden 1. januar til 30. april 2008,

   

at

der ikke er grundlag for at pålægge H1 v/A at ændre den anmeldte erhvervsmæssige anvendelse af den i sagen omhandlede varebil til privat og erhvervsmæssig anvendelse med virkning fra den 1. december 2006,

   

at

der ikke er grundlag for at afkræve H1 v/A kr. 13.709 i fratrukket købsmoms af lejeudgifter til varebil for 2007,

   

at

der ikke er grundlag for kun at give H1 v/A fradragsret for 1/3 af moms til lejeudgifter af den omhandlede varebil med virkning fra 1. januar 2008.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse idet det anerkendes

at

der ikke med virkning fra 1. maj 2008 i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1,jf. § 8, stk. 1, litra b, er grundlag for at pålægge sagsøgeren indeholdelsespligt af A-skatter og AM-bidrag i forhold til den i sagen omhandlede varebil, og

   

at

der ikke i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 1, er grundlag for at pålægge sagsøgeren et hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat med kr. 7.157,-, samt den manglende indeholdelse af AM-bidrag med kr. 1.556,- i forhold til værdien af den i sagen omhandlede varebil for perioden 1. januar 2008 til 30. april 2008.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

I påstandsdokumentet fra sagsøgeren H1 / A er anført en sagsfremstilling, hvor der er henvist til de relevante bilag.

Forklaringer

A har forklaret, at han er ejer af H1, som han har drevet siden 1994. Han overtog bodegaen efter sin far, BA. Den omhandlede bil er en varebil, Peugeot Boxer, på gule plader. Han bruger bilen til at handle ind, f.eks. køber han meget ofte billig øl bl.a. i G1 og supermarkeder, hvorved han kan spare ca. 30 kr. pr. kasse. Nogle gange henter han 60 kasser ad gangen. I disse tilfælde har han ofte tom emballage med den anden vej. Han har i 2006-2008 ofte handlet i G1 og G2 én gang ugentligt om formiddagen, idet bodegaen åbner ved 12- tiden. Varebilen er kun anvendt erhvervsmæssigt og ikke til privat kørsel. Udover varebilen ejer han en Suzuki og en Mercedes personbil samt en scooter 45.

Den 1. august, hvor SKAT var på kontrolbesøg, kom hans far kørende i varebilen. Han ringede efter faderen, idet han havde en aftale med en købmand i ...1 om at hente nogle øl, og på grund af SKAT's besøg kunne han ikke overholde aftalen, idet han ikke kunne få lov at gå for SKAT's medarbejdere. Han mener ikke, at han over for SKAT den 1. februar 2008 oplyste, at faderen kørte varebilen til bodegaen hver dag. Han ønskede at overholde aftalen med købmanden, selv om han nok kunne have hentet øllene en anden dag. Folkene fra SKAT var meget emsige og ville f.eks. ikke vente udenfor, mens han fik tøj på. De fulgte med ind, og i bodegaen skulle han fremlægge en masse papirer vedrørende billardturneringer og PL-koncerten. Da hans far kom, låste han sig selv ind, hvorefter kunderne begyndte at komme. Det er muligt, at faderen serverede en øl, fordi han var optaget af SKAT's besøg og derfor ikke kunne passe sit arbejde. En af grundene til at han har parkeret bilen ude hos sin far er, at de øvrige forretningsdrivende bliver sure, hvis han lader den store bil stå på gaden. hvor den tillige bliver beskadiget ved påkørsel, jf. de fremlagte regninger. Der er en offentlig parkeringsplads på den anden side af vejen, men der bliver bilen også ødelagt af hærværk.

Der er 4 kilometer til faderens bopæl, og der er god plads hos denne. Faderen bruger aldrig bilen til privat kørsel. Faderen kan bruge Suzukien, hvis han skal køre i bil, eller også kan faderen ringe til sin yngre søn, der bor i samme by, eller en datter i ...1, der også kan køre ham. Når han skal bruge varebilen, kører han ud og henter den hos faderen, hvorefter han tager ud at handler og herefter tilbage til bodegaen. Senere kører han ud med varebilen og parkerer den hos faderen, hvorefter han tager Suzukien hjem. Hans far er ofte med på disse indkøbsture. Varebilen er på grund af sin indretning i øvrigt overhovedet ikke velegnet til privat kørsel. Hos faderen står en bådtrailer og en almindelig trailer tilhørende ham samt en bådtrailer tilhørende hans afdøde mor.

Hans far kommer næsten hver dag i bodegaen, hvor han sidder og hygger sig og snakker med gæsterne, hvoraf de fleste er stamgæster helt fra den tid, hvor faderen ejede bodegaen. De spiser også sammen. Faderen kører på scooter, i Suzukien eller cykler, eventuelt henter hans datter eller yngste søn ham. Hans far har nøgler til varebilen, fordi han skal kunne flytte den, hvis f.eks. viceværten kommer eller i tilfælde af brand.

BA har forklaret, at han kom kørende til bodegaen den 1. februar 2008 i varebilen, fordi hans søn havde ringet til ham. A sagde, at han var optaget af at snakke med SKAT, og at han skulle komme med bilen for at overholde aftalen med købmanden om at hente nogle øl. Han er på bodegaen stort set hver dag, da hans venner, bekendte og kammerater, som han har haft i over 20 år, er dér. Han hjælper ikke til i bodegaen, men den nævnte dag serverede han, fordi SKAT var ved at afhøre A, men ellers ville kunden formentlig selv have betjent sig. Bilen står normalt på hans bopæl, fordi den ikke kan stå i fred i ...1. Den er blevet påkørt, og sidespejlene er blevet kørt af, ligesom nummerpladen er blevet taget. Ude hos ham er der derimod rigelig og god plads. Når han tager ind på bodegaen, kører han på sin scooter 45, eller eventuelt cykler han. Han kører aldrig derind i varebilen. Han har nogle gange været med på indkøbsture for at få tiden til at gå. A bruger overhovedet ikke bilen til privat kørsel. Hans ægtefælle døde i 2007, og han og børnene arvede hende. De har valgt at lade traileren stå hos ham for at undgå en omregistrering. As bådtrailer er ikke stor nok til båden. Han ejer ingen bil. Hvis han skal ud at sejle, kører et af børnene eller hans svigersøn. Han mener, banken har pant i både bil, båd og trailer.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, H1 v/A, har gjort følgende gældende:

"...

Som anført indledningsvis har sagsøgte i sit påstandsdokument af d.d. anerkendt, at der ikke er grundlag for at pålægge sagsøger indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag i forhold til den af SKAT opgjorte værdi af fri bil for BA med virkning fra 1. maj 2008, ligesom sagsøgte har anerkendt, at der heller ikke er grundlag for at pålægge sagsøger et hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af den påståede A-skat og AM-bidrag relaterende til den af SKAT opgjorte værdi af fri bil for BA.

Sagen omhandler herefter "alene" spørgsmålet omkring de afgiftsmæssige korrektioner, som SKAT har gennemført overfor sagsøger.

De afgiftsmæssige korrektioner omhandler nærmere spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger er forpligtet til at ændre den anmeldte erhvervsmæssige anvendelse af den i sagen omhandlede varebil til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse med virkning fra den 1. december 2006, samt hvorvidt der er grundlag for at foretage en korrektion af den fratrukne købsmoms vedrørende lejeudgifter af den omhandlede varebil.

Det gøres gældende, at der ikke i afgiftsmæssig henseende er grundlag for at anse den i sagen omhandlede varebil for have værende stående til rådighed for privat benyttelse for BA, hvorfor der ikke er grundlag for de af SKAT gennemførte afgiftsmæssige korrektioner. Den i sagen omhandlede varebil har således udelukkende været anvendt erhvervsmæssigt af H1 v/A, hvorfor der som anført ikke er grundlag for de afgiftsmæssige korrektioner.

Som anført indledningsvist er det særdeles væsentligt at holde sig for øje, at SKAT oprindeligt har rejst en særskilt sag vedrørende BAs personlige skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 med påstand om, at BA skulle beskattes af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 i forhold til den i sagen omhandlede varebil. Den af SKAT trufne afgørelse blev påklaget til Skatteankenævnet, som ved afgørelse dateret den 4. februar 2009, jf. bilag 4, fandt, at der ikke var grundlag for at beskatte BA af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 med følgende begrundelse:

"...

Med henvisning til de fremlagte oplysninger omkring klagers relationer til "H1 ", er det Nævnets opfattelse, at klager ikke kan anses som ansat i bodegaen.

Det faktum, at bilen ofte er parkeret ved klagers bopæl, indikerer, at bilen er til rådighed for klager til privat kørsel. Det er dog Nævnets opfattelse, at klager ikke kan anses at have varebilen stillet til rådighed for privat kørsel.

Nævnet finder det godtgjort, at klager alene er sin søn behjælpelig, i et far/søn forhold. med hensyn til småindkøb og spontan hjælp i bodegaen, jf. det oplyste omkring klagers tilstedeværelse i bodegaen under SKATs besøg.

Nævnet finder derfor ikke, at klager skal beskattes af værdi af fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2006 og 2007, hvorfor ansættelsen nedsættes med henholdsvis 4.862 kr. for 2006 og med 58.348 for 2007.

..."

Det kan således konstateres, at Skatteankenævnet og Landsskatteretten er ganske uenige om, hvorvidt BA kan anses at have været ansat i skattemæssig henseende ved H1 v/A, ligesom Skatteankenævnet og Landsskatteretten er ganske uenige om, hvorvidt BA har haft varebilen stående til rådighed for privat kørsel, der kan udløse beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 samt danne grundlag for de af SKAT gennemførte afgiftsmæssige korrektioner.

Det gøres gældende, at det følger allerede af den grundlæggende symmetri det danske skattesystem, at man naturligvis ikke kan pålægge H1 v/A indeholdelsespligt i forhold til A-skat og AM-bidrag i relation til værdi af fri bil stillet til rådighed for BA, når skattemyndighederne ved Skatteankenævnets afgørelse af den 4. februar 2009 i BAs personlige sag for indkomstårene 2006 og 2007 selv har fundet, at han ikke kan anses for ansat i sønnens bodegavirksomhed, og at den i sagen omhandlede varebil ikke kan anses for værende stillet til rådighed for privat kørsel i ligningslovens § 16, stk. 4's forstand.

Det vil således være klart i strid med grundlæggende retsprincipper, såfremt man vil pålægge H1 v/A indeholdelsespligt i forhold til A-skat og AM-bidrag i relation til værdi af fri bil, når SKAT selv har fastslået i en anden parallel sag, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, der kan udløse beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteankenævnets afgørelse af den 4. februar 2009 vedrørende BAs skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007 er endelige og retskraftig i den forstand, at skattemyndighederne valgte at acceptere denne afgørelse. Såfremt skattemyndighederne havde fundet, at afgørelsen ikke var korrekt, havde man haft mulighed for at foreligge afgørelsen for Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4.

Det gøres i forlængelse af det ovenfor anførte gældende, at den foreliggende praksis på området for beskatning af bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 klart understøtter, at der ikke er grundlag for de påklagede moms- og afgiftsmæssige korrektioner. Det følger således bl.a. af praksis, at det forhold, at A i et omfang har haft sin varebil parkeret uden for BAs private bopæl, på ingen måde kan medføre, at bilen kan anses at have stået til rådighed for BAs private benyttelse. Ligeledes kan det faktum, at der ikke er ført nogen kørebog, ikke i sig selv medføre, at bilen kan anses at have stået til rådighed for BAs private benyttelse.

Til støtte herfor henvises bl.a. til SKM2002.270.VLR, SKM2005.503.ØLR, TfS 2002, 950 Ø, SKM2002.612.DEP, SKM2004.85.ØLR, TfS 2006.380 V og TfS 2010.423 BR. Derudover henvises til de fremlagte kendelser afsagt af Landsskatteretten, jf. bilag 16, 17 og 18.

..."

Sagsøgte, SKAT, har gjort følgende gældende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet nægtet fradrag for købsmoms med 2/3 af lejeudgifterne til den i sagen omhandlede varebil, og at sagsøgeren med rette er blevet pålagt at ændre den anmeldte erhvervsmæssige anvendelse af den omhandlede varebil til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, idet den omhandlede varebil ikke har været anvendt udelukkende erhvervsmæssigt, jf. momslovens § 41, stk. 3, og jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., jf. § 2, stk. 3, nr. 1.

Privat kørsel i varebilen er udtryk for, at varebilen ikke har været anvendt udelukkende erhvervsmæssigt.

Det gøres gældende, at varebilen er anvendt at BA, og at varebilen derfor ikke er anvendt udelukkende erhvervsmæssigt.

Dette støttes særligt på, at SKAT ved kontrolbesøg den 1. februar 2008 hos sagsøgeren observerede, at BA kom kørende i varebilen, der ifølge de oplysninger, som sagsøgeren forinden havde afgivet, befandt sig hjemme ved BAs private bopæl, jf. bilag 8, side 3, næstsidste afsnit, og at varebilen efter det oplyste dagligt anvendes af BA til befordring mellem H1 og sit private hjem, jf. bilag 2, side 1, og bilag 3, side 3 og 7.

Det gøres gældende, at BAs kørsel mellem sin private bopæl og H1 ikke vedrører selskabets afgiftspligtige leverancer af varer og ydelser, og at kørslen derfor er privat kørsel.

Denne opfattelse støttes af det i momsvejledningen, 2008-1, afs. J.2.4.1., anførte, hvorefter kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel. BAs kørsel må sidestilles hermed.

Til støtte for at bilen anvendes privat af BA henvises yderligere til, bilen dagligt er parkeret på BAs bopæl, jf. stævningen side 5 og replikken side 4, BA ikke selv har rådighed over en bil i sin husstand, men BA desuagtet råder over 3 trailere i sin husstand.

Det bemærkes videre, at den i sagen omhandlede varebil er velegnet til privat kørsel, idet der ikke er tale om et specialindrettet køretøj.

Under disse omstændigheder påhviler det ifølge retspraksis sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at varebilen har været anvendt udelukkende erhvervsmæssigt, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, når han ikke ved fremlæggelsen af et løbende ført kørselsregnskab eller på anden måde har godtgjort, at varebilen ikke er anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende.

Vedrørende de tidsmæssige forhold i sagsøgerens påstande bemærkes det, at det følger af retspraksis, jf. SKM2005.415.ØLR og SKM2005.494.ØLR, at når sagsøgeren ikke kan dokumentere, at der er sket en ændring i anvendelsen af varebilen i forhold til lejetidspunktet, er der formodning for, at varebilen siden lejemålets starttidspunkt har været anvendt til både privat og erhvervsmæssig kørsel.

Da det derfor ikke har været berettiget, at sagsøgeren har opnået fuldt fradrag for købsmomsen siden lejetidspunktet den 1. december 2006, skal den fratrukne købsmoms tilbagereguleres således, at sagsøgeren skal betale kr. 13.709,- for for meget fratrukket købsmoms i år 2007, svarende til 2/3 af de samlede lejeudgifter for kr. 20.563,01, jf. momslovens § 41, stk. 3.

Det samme gør sig gældende for den resterende del af lejemålet for den omhandlede varebil, dvs. fra den 1. januar 2008 og fremefter - idet fradragsbegrænsningen i momslovens § 41, stk. 3, vedrører hele lejemålet, hvori varebilen er konstateret anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt.

Med samme begrundelse påhviler det sagsøgeren at ændre den anvendte erhvervsmæssige anvendelse af bilen til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse med virkning fra 1. december 2006, jf. vægtafgiftslovens dagældende § 2, stk. 1, 2. pkt., jf. § 2, stk. 3, nr. 1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at varebilen tilhører A, og at den benyttes i forbindelse med hans drift af "H1 i ...1. Det fremgår yderligere af sagens oplysninger,

at

varebilen hver dag er parkeret på faderen, BAs bopæl, der er beliggende ca. fire kilometer fra bodegaen,

   

at

BA ikke har andre biler,

   

at

der på hans bopæl står tre trailere, hvoraf han har arvet den ene efter sin afdøde ægtefælle,

   

at

BA har nøgle til bilen, og

   

at

han ikke har anden bil, men en scooter og en cykel.

Det lægges desuden til grund, at momsloven ikke blev ændret i forbindelse med ændringen af ligningslovens § 16, stk. 4, i 2002. Parterne er enige om at bevisbyrden efter ligningslovens § 16, stk. 4, påhviler SKAT, mens der er uenighed om, hvem der har bevisbyrden efter momsloven.

Det lægges yderligere til grund, at ved SKATs kontrolbesøg den 1. februar 2008 hos "H1" kom BA kørende i varebilen ved 12 tiden. Uanset oplysningen i SKATs referat af, at A oplyste, at BA kom kørende i varebilen hver dag, kan dette ikke mod det af A og BA under hovedforhandlingen, som vidner forklarede, lægges til grund.

Efter kontrolbesøget krævede SKAT, at BA blev beskattet af værdien af fri bil, samt at A som ejer af "H1" havde hæftelsesansvar. I overensstemmelse med Skatteankenævnets senere kendelse er disse krav opgivet.

Under hensyn til at momsloven ikke blev ændret i forbindelse med ændringen af ligningslovens § 16, stk. 4, samt til ordlyden af momslovens § 41 er det A, der har bevisbyrden for, at varebilen ikke udover at benyttes i firmaet også benyttes til privat brug.

Under hensyn til, at bilen hver dag står parkeret hos BA, samt til at det ikke er sandsynliggjort at bilen ikke kunne holde på en offentlig parkeringsplads i ...1, at BA ikke ejer nogen bil og at han hver dag kommer til bodegaen, er det ikke bevist, at varebilen ikke udover at benyttes i virksomheden også benyttes privat.

Retten giver derfor sagsøgte, SKAT, medhold i de nedlagte påstande.

Sagsomkostninger

Retten lægger på den ene side vægt på, at SKAT først kort før hovedforhandlingen tog bekræftende til genmæle overfor påstandene vedrørende betaling af skat, og på den anden side vægt på at SKAT har vundet den del af sagen, som var genstand for procedure under hovedforhandlingen. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende

at

der ikke er grundlag for at pålægge H1 v/A indeholdelsespligt af A-skatter og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, samt arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b i forhold til den opgjorte værdi af fri bil for BA med virkning fra 1. maj 2008, samt

   

at

der ikke er grundlag for at pålægge H1 v/A hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat med kr. 7.157 samt manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag med kr. 1.556, jf. henholdsvis kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2 for perioden 1. januar til 30. april 2008.

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes for de af sagsøgeren, H1 v/A, under denne sag i øvrigt nedlagte påstande.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter