Dato for udgivelse
18 Aug 2011 11:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Feb 2010 12:44
SKM-nummer
SKM2011.524.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, S-675-09
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Ansvarsgennembrud, anvendelse, falske, fakturaskabelon, rengøringsfirma, beregning, lønsedler, reelle, daglige, leder
Resumé

T var i byretten tiltalt som den reelle daglige leder af et rengøringsselskab. T lod selskabet anvende falske og fiktive fakturaer med et urigtigt indhold som dokumentation for afholdte udgifter og udbetalte sort løn.

Selskabet beskæftigede sig med rengøring og benyttede underentreprenører, når de manglede ansatte til at udføre arbejdet. En af underentreprenørerne var tidligere dømt for strafbart forhold og sad i fængsel da T første gang henvendte sig til ham.

T forklarede at han alene var bogholder i selskabet og lavede lønsedler og fakturaer. Det var en anden der var egentlig leder og en anden igen der normalt ville have haft kontakten med underentreprenøren. T kendte ikke til at underleverandøren havde en straffedom og havde ikke personligt kendskab til underleverandøren.

Byretten lagde til grund af T var den reelle daglige leder af selskabet og at T havde henvendt sig til underentreprenøren for at få hjælp til at dække over, at han havde udbetalt løn til sine folk uden at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Af de af underentreprenøren udarbejdede fiktive fakturaer fremgik, at underentreprenørens firma havde udført arbejdet. T indsendte herefter fakturaerne med momsangivelse til SKAT. Byretten idømte T ubetinget fængsel i 2 år samt en tillægsbøde på 4.675.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt det godtgjort, at T's selskab anvendte fiktive fakturaer fra underentreprenøren. På den pc T benyttede for selskabet, var der fakturaskabeloner fra underentreprenørens selskab.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
Arbejdsmarkedsbidragsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b
Straffeloven § 164, stk. 1
Færdselsloven § 117d, jf. § 56, stk. 1

Henvisning
 

Østre Landsrets dom af 12. februar 2010, 15. afdeling, S-675-09

Parter

Anklagermyndigheden

mod

T
(advokat Mikael Dreyer, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bitsch, B. Vollmond og Anna Lindgren (kst.) med domsmænd

----------


Byrettens dom af 17. februar 2009, SS 3-23329/2008

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 29. oktober 2008.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved med fortsæt til at unddrage statskassen afgift (moms) for årene 2004 og 2005 som den reelle og ansvarlige daglige leder for H1 K/S at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han lod selskabet anvende falske og fiktive fakturaer med et urigtigt indhold som dokumentation for afholdte udgifter for i alt 7.562.385 kr. inkl. moms, hvilke fakturaer blev anvendt som grundlag for fradrag i momsangivelserne, hvorved statskassen blev unddraget 1.423.972 kr. i moms.

A-2

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2005 som den reelle ansvarlige og daglige leder for H1 K/S at have undladt at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat, idet han lod selskabet udbetale sort løn i perioden 1-7. 2005 - 31-12. 2005 med i alt 1.250.000 kr. uden indeholdelse af A-skat m.v., hvorved det offentlige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med 100.000 kr. blev unddraget 60% af 1.150.000 eller 690.000 kr. i ikke indeholdt A-skat.

B

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2004 og 2005 som den reelle ansvarlige og daglige leder for H1 K/S at have undladt at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat, idet han lod selskabet udbetale sort løn i perioden 1-1.2004 -30-6. 2005 med i alt 4.024.070 kr., hvorved det offentlige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med 321.926 blev unddraget 60% af 3.702.144 kr. eller 2.221.286 kr. i ikke indeholdt A-skat.

C

arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag for indkomstårene 2004 og 2005 som den reelle ansvarlige og daglige leder for H1 K/S at have undladt indeholdelse af bidrag, idet han lod selskabet udbetale sort løn i perioden 1-1.2004 - 31-12.2005 med i alt 5.274.070 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 421.926 kr. i ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

2

straffelovens § 164, stk. 1,

ved den 27. august 2007 kl. ca. 16.45 at have afgivet urigtige oplysninger til politiet med forsæt til at en uskyldig blev sigtet for et strafbart forhold, idet tiltalte i anledning af det i forhold 3 beskrevne forhold overfor politiet under afhøring udgav sig for at være Tt, cpr.nr. ..., boende ...

3

færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1,

ved den 27. august 2007 kl. 16.40 at have ført personbil ... uden at have erhvervet kørekort.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf samt en tillægsbøde i henhold til straffelovens § 50, stk. 2, på ikke under 4.675.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2 og 3, men har nægtet sig skyldig i forhold 1.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2 og V.3.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Ad forhold 1

Tiltalte nægtede sig skyldig forklarede, at han var bogholder i H1 K/S. Han lavede lønsedler og fakturaer. Virksomheden beskæftigede sig med rengøring. De havde ansatte men benyttede også underentreprenører blandt andet selskabet G1. Tiltalte fik telefonnummeret til V.1 af en bekendt. Det var vist nok i starten af 2004. Han talte i telefonen med V.1 og en gang var han ude på hans adresse. Han var ikke klar over, at V.1 i den periode var fængslet. H1 havde meget at lave med rengøringsarbejde i lufthavnen, hvor de var underentreprenører til G2 Rengøring. Tiltalte spurgte V.1, om han kunne hjælpe, fordi de ikke kunne klare det med de ansatte, de havde selv. V.1 anviste medarbejdere, der kunne hjælpe med at udføre arbejdet, og H1 betalte enten over bank eller kontant. Forevist en faktura i ekstrakt 2, side 68, forklarede tiltalte, at den dækker en del af det arbejde, som V.1s selskab udførte for dem. H1 har aldrig betalt med check. Det skete altid ved en bankoverførsel eller kontant, V.1 har aldrig overfor tiltalte givet udtryk for, at der var tale om en fiktiv faktura. H1 har betalt store beløb til V.1. Han husker ikke det eksakte tal. Tiltalte var ikke klar over, at V.1 var dømt for strafbart forhold. H1 har afregnet overfor SKAT, såvel A-skat som moms. Der har været en difference af mindre størrelse, og i dag vil han tro, at H1 har en restance på ca. ½ mio kr. Tiltalte kender ikke V.1 privat. Han startede som bogholder i H1 engang i 2004. Den egentlige leder af virksomheden hed NV. Hun kom i virksomheden hver anden eller tredje uge og traf beslutninger af administrativ karakter. V.3 var normalt den, der havde med kunder at gøre, og tiltalte tog sig af bogholderiet. Det var således normalt V.3, der ville have haft kontakten til V.1, men rent faktisk var det kun tiltalte, der have kontakt til ham. Fakturaen i ekstrakt 2, side 68, er betalt over bank eller kontant over flere gange. Det kan man se af deres regnskab. Tiltalte husker, at de fik rykkere af V.1. Omsætningen i H1 var 3-4 millioner kr. om året.

Ad forhold 2

Tiltalte erkendte sig skyldig og forklarede, at han udgav sig for at være sin bror, fordi han ikke havde noget kørekort.

Ad forhold 3

Tiltalte erkendte sig skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Anklageren dokumenterede vidnets forklaring til retsbogen for byretten af den 18. juni 2008, ekstrakten side 13, samt vidnets forklaring til retsbogen for byretten af den 2. september 2008, ekstrakten side 31. Vidnet vedstod sin forklaring til retsbogen og forklarede videre, at han har kendt tiltalte i nogle år. Han kan ikke huske, hvordan han kom i kontakt med ham eller hvornår. Tiltalte opsøgte vidnet og fortalte, at han havde nogle problemer i forhold til SKAT, fordi han havde lønnet sine folk uden at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Han spurgte, om vidnet kunne hjælpe ham. Vidnet udarbejdede nogle fakturaer med forslag til, hvordan det kunne løses, jf. blandt andet ekstrakten 2, side 68. Disse fakturaer viste, at vidnets firma havde udført arbejdet for H1 med angivelse af moms. Formålet var, at det således fremgik, som om det var vidnets firma, der skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos sine ansatte. Tiltalte brugte fakturaerne med det samme overfor SKAT, før arbejdet var gjort færdigt forstået på den måde, at man ikke fik afstemt pengestrømmen. Tiltalte havde haft udgifterne til rengøringsarbejdet, men som sagt var der tale om "sort' arbejde. Vidnet ved ikke, hvilken stilling tiltalte have i H1, men det var igennem denne virksomhed, han sendte folk ud at arbejde. Vidnet fik betaling for "papirarbejdet" i alt 280.000 kr., som han modtog i 2 eller 3 omgange fra H1. Beløbene fremgår af kontoudskriften, ekstrakt 1 side 70-75. Vidnet benævner betalingen som "bod for misbrug af fakturaer". Vidnet har aldrig haft folk, der udførte arbejde for H1. Det er i hvert fald ikke sket på hans foranledning. Vidnet måtte rykke tiltalte for betaling, der som sagt blev overført ved bankoverførsel. Tiltalte betalte lønninger til sine folk kontant. Da SKAT reagerede på fakturaerne, forsøgte vidnet at redde tiltalte ved at orienterer virksomhedens revisor om forholdene, men det lykkedes ikke.

..."

Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"...

Vidnet forklarede, at han var arbejdsleder i G2 Rengøring i ca. 5 år. Det kan godt passe, at han stoppede i 2006. Han havde et samarbejde med H1. Hos G2 Rengøring manglede de hele tiden folk. Man kontaktede underleverandører, og det var på denne måde, han fik kontakt med H1 - til en person, der hed V.3. V.3 skaffede arbejdskraft. De var ikke ansat hos G2 Rengøring. Vidnet arbejdede godt sammen med V.3. H1 havde han ikke meget at gøre med. Vidnet husker ikke, at han til politiet skulle have sagt, at han var utilfreds med H1. Det kan være, at han har ment, at de hellere skulle have brugt deres egne medarbejdere. Han kan heller ikke huske, om han til politiet har sagt, at han fandt det mistænkeligt, at H1 kunne skaffe arbejdskraft fra dag til anden. Vidnet kender ikke V.1 eller et firma, der hedder G1. Han kender tiltalte, men ikke fra samarbejdet med H1. Han havde kun kontakt til V.3. V.3 var konsulent eller sælger. Han mener, at det var V.3, der havde kontakt til arbejderne. Han talte også på et tidspunkt med en dame, der kom derud. Hun kunne ikke tale dansk.

..."

Vidnet V.3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"...

Vidnet forklarede, at han var sælger i H1. Det var i 2004 eller 2005. Han var ansat, indtil der kom problemer i firmaet. Vidnet skulle skaffe kunder. De havde lufthavnen og nogle malerfirmaer mv. De skulle udføre rengøringsarbejde. Firmaet sørgede for at finde de personer, der skulle udføre arbejdet. Man brugte underleverandører. Vidnet ved ikke hvilke. Det klarede de på kontoret. Navnet V.1 siger ham ikke noget og heller ikke et firma, der hedder G1. Det var hovedsagelig udlændinge, der udførte arbejdet, og de fik vel 110 kr. i timen. Han ved ikke, hvordan de blev aflønnet. Der var også et par fastansatte rengøringsfolk. Vidnet kender tiltalte, fordi han er revisor for en lille café. Tiltalte blev bogholder for firmaet og sørgede for at få folk. Han fungerede vidnet bekendt ikke som den reelle leder af firmaet. På et tidspunkt var der en dame, der kaldte sig selv for boss. Han husker ikke, hvad hun hed. Hun talte ikke dansk. Han så hende højst 2-3- gange. Firmaet blev lukket p.g.a. uoverensstemmelser. Han ved ikke hvilke. Han ved ikke, hvad firmaets omsætning var.

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at er regnskabsuddannet. Han er gift og har tre mindreårige børn.

Tiltalte er tidligere straffet, senest

ved byrettens dom af 8. september 2006 efter straffelovens § 164, stk. 1, og § 293 a med fængsel i 14 dage og efter færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1 og § 118, jf. § 42, stk. 2, med en bøde på 7.500 kr., subsidiært fængsel i 10 dage samt betinget frakendelse af førerretten.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold 1

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte i den angivne periode var den reelle daglige leder af H1 K/S. Det var således tiltalte, der forestod bogholderiet, havde kontakten til underleverandører og ansatte, udstedte fakturaer og udbetalte lønninger, sammenholdt med at den registrerede direktør efter de afgivne forklaringer kun sjældent var til stede i virksomheden og ikke talte dansk.

Retten lægger videre efter den af vidnet V.1 afgivne forklaring til grund, at tiltalte henvendte sig til ham for at få hjælp til at dække over, at han havde udbetalt løn til sine folk uden at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Af de af vidnet udarbejdede fakturaer, som vidnet har forklaret var fiktive, fremgik, at det var vidnets firma, G1 ApS, der havde udført arbejdet. Tiltalte indsendte herefter fakturaerne med momsangivelse til SKAT.

Retten finder det herved bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

forhold 2 og 3

Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, der bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1,  nr. 1, kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, samt straffelovens § 164, stk. 1, og færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og størrelsen af det unddragne beløb.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 4.675.000 kr., subsidiært fængsel i 6 måneder.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.675.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 13.000 kr. i moms i salær til den beskikkede forsvarer.

----------

Østre Landsrets dom af 12. februar 2010, 15. afdeling, S-675-09

Byrettens dom af 17. februar 2009 (SS 3-23329/2008) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende sagsfremstilling

I et af SKAT ...1 udarbejdet notat af 25. januar 2010 om beregning af sort løn samt skat m.v. i sagen hedder det bl.a.:

"Beregning af sort løn m.v. for 2004 jævnfor SKAT ...2s sagsfremstilling:

Der er i regnskabet for H1 for 2004 fratrukket G3 fakturaer for samlet 2.817.910 kr. excl. moms (moms udgør 711.975 kr.).

Fakturaerne skal efter SKATs opfattelse dække over sort løn udbetalt i H1.

SKAT ...2 har på grundlag af foreliggende fakturaer til G2 Rengøring konstateret, at H1 udfaktuerer timer med en gennemsnitspris på 116,38 kr.

SKAT ...2 har beregnet anvendte timer i 2004 i H1 på grundlag af omsætning excl. moms 3.575.518,54 kr., hvor der er taget udgangspunkt i, at omsætningen er skabt ved udfakturering af timer med en gennemsnitlig pris af 116 kr.

Omsætning 3.575.519 kr. divideret med 116 kr. giver 30.823 time.

De 30.823 timer forudsætter SKAT er udført af H1s egne ansatte og aflønnet sort med 90 kr. i timen, vurderet ud fra nogle lønsedler for 2005.

Sort aflønning og beregning af skat m.v. for 2004 jævnfør SKAT ...1s sagsfremstilling:

30.823 timer á 90 kr. (lønsum)

2.774.070 kr.

AM-bidrag, 8%

221.926 kr.

Lønsum efter fradrag af AM-bidrag

2.552.144 kr.

A-skat, 60%

1.531.286 kr.


Beregning af sort løn m.v. for 2005 jævnfør SKAT ...1s sagsfremstilling:

Der er i regnskabet for H1 for 2005 fratrukket fakturaer fra G1 ApS for samlet 3.202.000 kr. excl. moms (moms udgør 800.500 kr.).

Fakturaerne skal efter SKATs opfattelse dække over sort løn udbetalt i H1.

SKAT ...1 har taget udgangspunkt i H1s omsætning, og fratrukket omsætning skabt af "rigtige" underleverandører.

Herefter er omsætning fratrukket en avance, således at det tilbageværende beløb udgør den udbetalte sorte lønsum.

Der er anvendt et fradrag på 23% af bruttobeløbet, hvilket omregnet svarer til SKAT ...2s udgangspunkt i udfakturering med 116 kr. og aflønning med 90 kr.

Forskellen mellem 116 kr. og 90 kr. = 26 kr. udgør ca. 23% af 116 kr.

Herefter er sort løn og A-skat beregnet således

Salg excl. moms ifølge bogføring

4.285.436,00

Anvendelse af underleverandører

168.240,50

Udfaktureret på grundlag af egen arbejdskraft

4.117.195,50

Fradrag for avance, 23%

946.954,97

Beregnet lønudgift

3.170.240,54

Lønninger redegjort i H1

447.020,00

   
Beregnet sort løn

2.723.220,54

   
Sort løn nedrundet til

2.500.000,00

Arbejdsmarkedsbidrag

200.000,00

   
A-skat, 60% efter arbejdsmarkedsbidrag

1.380.000,00

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V.1 og V.2, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet forklaringer af V.4, V.5 og V.6

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han alene har udfærdiget 3-4 fakturaer for H1. Tiltalte havde udover H1 30-40 bogføringskunder, heraf mange i restaurationsbranchen. Tiltalte er uddannet som merkonom inden for regnskab. NV kom to-tre gange om ugen i virksomheden, altså langt oftere, end anført i byrettens dom. De gik regnskabet igennem, når tiltalte havde lavet bogføringen. Hun talte ikke dansk, men engelsk.

Inden NV tiltrådte, fungerede KJ som leder af H1. Tiltalte kom i kontakt med KJ, da KJ ønskede at starte et rengøringsfirma. Tiltalte kendte V.3, der kunne finde kunder. Tiltalte satte dem i forbindelse med hinanden og hjalp dem med at oprette en bankkonto. V.3 var med fra virksomhedens start. H1 fik i slutningen af 2004 lokaler hos tiltalte. Tiltalte blev knyttet til H1 i midten af 2004. Han lavede herefter regnskab. Han stod for den daglige bogføring og stod også som kasserer for betalinger til underleverandørerne. Han havde alene kontakt til et par af de ansatte i virksomheden. Han har ikke været på de steder, hvor selskabet udførte rengøringsarbejde. V.3 var derimod i lufthavnen og på de andre steder, hvor H1 udførte rengøringsarbejde. Selskabet gjorde rent for G2 Rengøring. Tiltalte blev senere klar over, at V.2 repræsenterede dette selskab. Tiltalte har alene skrevet de tre sidste af de fakturaer, der blev udfærdiget af H1 i 2005. Han tror, at det er V.3 og V.2, der har udfærdiget de øvrige fakturaer. Han fik først kopi af fakturaerne, når der skete indbetalinger i henhold til disse. Det var V.3, der gav ham kopierne.

Tiltalte aftalte med V.1, at V.1 skulle skaffe folk, der kunne udføre rengøringsarbejde Det var imidlertid ikke tiltalte, der rekvirerede folk til de enkelte opgaver ved henvendelse til V.1. Tiltalte betalte regningerne fra V.1 uden at kontrollere, om regningerne var rigtige. V.1 ville for det meste have kontanter, hvilket skete på H1's kontor. V.1 var nogle gange på kontoret. Nogle gange skete det bankoverførsler til ham. Tiltalte fik ikke kvitteringer for de kontante betalinger.

H1 udførte i 2004 rengøringsarbejde. Man brugte G3 som underentreprenør. Han har ikke selv været i kontakt med G3. Han kender V.7, idet hans familie har været kunder hos tiltalte. Tiltalte havde ikke kontakt til V.7, men til en anden fra samme selskab. Tiltalte har været dirigent på en generalforsamling dengang det selskab, der senere kom til at hedde G3, hed G3X ApS. Fakturaerne fra G3 har tiltalte set. Han mener, at det var V.3, der havde kontakten til G3. Med hensyn til faktura af 30. april 2004 fra G3 til H1 har tiltalte forklaret, at H1, da fakturaen blev udstedt, havde kontor på den i fakturaen angivne adresse, hvor tiltalte den gang også havde adresse. Tiltalte har ikke kunnet finde SK, der har underskrevet kvitteringer på G3s vegne. Tiltalte fik ikke løn fra H1, men H1 betalte husleje. Han kan ikke huske huslejens størrelse. Oprindelig skulle tiltalte og V.3 have provision fra H1 i form af en procentdel af omsætningen. Efter en arrestforretning var der imidlertid ikke penge til dem, men de forventede at få penge i løbet af 2 år. H1 lukkede imidlertid inden, de fik betalt deres tilgodehavender. V.3 kunne ikke lave de fakturaer, der skulle udstedes til kunderne, så V.2 hjalp ham med at lave fakturaerne. Tiltalte har endvidere forklaret, at han tror, at han havde fuldmagt til H1's konto. Han checkede ikke nærmere fakturaerne fra underleverandørerne, sålænge H1 fik penge fra kunden, var alt ok. De tre sidste kundefakturaer, som tiltalte selv har lavet, ser opstillingsmæssigt anderledes ud end de øvrige.

V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at han har kendt tiltalte siden 2002. Vidnet kom i kontakt med tiltalte i forbindelse med, at vidnet drev et vikarbureau. Vidnet husker ikke, hvem det var, der henvendte sig til ham, men det var tiltalte, der tog telefonen hos H1. Tiltalte var involveret i firmaet, men vidnet ved ikke hvordan. Vidnet fik en henvendelse fra tiltalte, der gik ud på, at vidnet skulle skaffe nogle medarbejdere til noget rengøring. Tiltalte bad endvidere om hjælp til et problem vedrørende skat og moms. Han leverede nogle folk til H1 i 2005, men han husker ikke hvor mange. Tiltalte skulle bruge nogle fakturaer for at dække ind, at H1 havde aflønnet nogle medarbejdere sort. Vidnet udstedte fakturaer for ca. 3 mio. kr., der dækkede over noget udført arbejde, som dog ikke var udført af vidnet eller hans medarbejdere. Vidnet fik ca. 280.000 kr. af tiltalte, men der skulle have været en større betaling. Vidnet mener, at han fik pengene i flere portioner via bankoverførsel eller kontant. Vidnet husker ikke hvem, der overbragte pengene. Vidnet havde fortrinsvis kontakt til en engelsktalende dame, men ellers var det tiltalte han havde kontakt med.

Vidnet havde selskabet G1, der beskæftigede sig med udlejning af medarbejdere til eksempelvis rengøring. Vidnet sendte i første omgang fakturaerne som et forslag til en løsning på H1's problem. Vidnet husker ikke, hvornår fakturaerne blev sendt, men det var før, der blev betalt.

Indbetalingerne fra H1 var delvis betaling for fakturaerne. Det var meningen at pengestrømmen i sidste ende skulle dække fakturaerne, men det kom de aldrig til, da tiltalte straks efter modtagelsen af fakturaforslagene videresendte dem til SKAT. Vidnet var sur på tiltalte over, at han havde sendt fakturaerne direkte til SKAT. Han betragtede derfor de indbetalte a conto beløb som en bod, da tiltalte ikke havde overholdt aftalen. Vidnet har leveret arbejdskraft til G4 og lufthavnen. Folkene skulle henvende sig til V.3. Det var den engelsktalende dame fra H1, der ringede og sagde, hvor mange folk de skulle bruge. De sendte nogle folk på et tidspunkt, men det udførte arbejde var ikke omfattet af de nævnte fakturaer. Medarbejderne kunne måske godt have været i god tro. Han har ikke talt med tiltalte siden.

V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan tidsfæste samarbejdet med H1, men det kan have fundet sted i 2004 og 2005. Da vidnet startede som arbejdsleder i lufthavnen, var V.3 ansat i H1. Deres samarbejde gik ud på, at styre medarbejderne. Der var et variabelt behov for arbejdskraft. Vidnet henvendte sig til V.3, og så sørgede denne for at skaffe medarbejdere. Der var tale om timelønnet arbejde. Der var tale om i forvejen fastlagte tidsnormer for de enkelte arbejdsopgaver, men det kunne afvige. Der blev ikke lavet arbejdssedler på tidsforbruget. Vidnet hjalp V.3 med det løbende regnskab og med udarbejdelsen af nogle fakturaer til G2 Rengøring. En eller to gange mødte vidnet en engelsktalende dame. Vidnet så ikke tiltalte i lufthavnen. På det tidspunkt var det nemt at få en sikkerhedsgodkendelse af nye medarbejdere. Der er meget strammere regler i dag.

Man kan ikke ud fra fakturaerne se medarbejderantallet. Venstre kolonne er kundenummer. Man kan under "antal" se, hvor mange timer der var brugt, og under "pris" hvad timeprisen var. De 18,25 % var et beløb underleverandørerne skulle have oveni, for at dække deres omkostninger. Den overenskomstmæssige timeløn var 107,77 kr.

V.4 har forklaret blandt andet, at han ikke husker navnene på de selskaber, han var revisor for. Han husker heller ikke selskabet H1. Han blev slået ned i år 2000, og har siden haft en dårlig hukommelse. Han husker tiltaltes navn vistnok i forbindelse med revisionsassistance for et pizzeria. De øvrige navne i udskriften fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for H1 siger ikke vidnet noget. Som revisor bogførte han bilag og afstemte i forhold til banken. Han husker ikke, hvordan han sikrede sig, at regnskabet var retvisende. Vidnet har ikke kendskab til en ukrainsk dame. Det har forekommet, at han underskrev et regnskab uden at have gået det igennem. Det var specielt, hvis en tidsfrist var ved at springe. Han stoppede som revisor i 2005 eller 2006 da han var klar over, at han ellers ville miste sin autorisation.

V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at han var med på et kontrolbesøg hos H1. Vidnet beskæftiger sig med dataspejling, hvor man tager en kopi af indholdet af en computer, hvorefter man kan foretage en analyse af dokumenter, korrespondance m.v. Han spejlede to computere på H1s adresse. En bærbar og en stationær computer. Da computerne befandt sig på selskabets adresse var det vidnets indtryk, at computerne tilhørte selskabet. Det var en sagsbehandler, der foretog søgningen på computerne efter at vidnet havde gjort datamængden tilgængelig. Under søgningen på den bærbare computer fandt man en fil ved navn "G3.doc" der indeholdt en fakturaskabelon. Filen lå i en mappe der var benævnt "T". En søgning på filens egenskaber viste, at filen med fakturaskabelonen var oprettet af T den 7. marts 2005 og sidst brugt den 25. september 2005. Dataspejlingen fandt sted den 27. september 2005 kl. 11.36. Hvis en fil bliver flyttet fra en computer til en anden ændres oprettelsesdatoen. Udover fakturaskabelonen indeholdt computeren materiale fra H1. SKAT undrede sig over, at der var en fakturaskabelon fra en underleverandør på H1s computer. Vidnet mener ikke at have set fakturaer, som H1 havde sendt til deres kunder.

V.6 har supplerende forklaret blandt andet, at han medvirkede ved en aktion, hvor H1 var udtaget til momskontroL. Det var i forbindelse med en større kampagne over for rengøringsvirksomheder. Gennemgangen hos H1 viste, at der var angivet for lidt i salgsmoms og for meget i købsmoms, hvorved H1 opnåede en negativ udbetaling af moms. Det er SKATs opfattelse at denne udbetaling er gået til aflønning af sort arbejdskraft samt til fortjeneste. Ved gennemgangen af spejlingen af H1s computere fandt man endvidere en fakturaskabelon for underleverandøren G3 & Co ApS, hvilket er usædvanligt og derfor fik nogle "røde lamper" til at lyse. På H1s kontor fandt man også nogle fakturaer fra G3 & Co ApS, der var identiske med skabelonen på computeren bortset fra, at skabelonen ikke var udfyldt med tal. Man fandt ikke materiale vedrørende andre underleverandører. De kunne se, at der var sket udbetalinger fra H1s konto til tiltalte og nogle af hans pårørende. Vidnet ved ikke, hvad tiltaltes rolle var i H1, men SKAT har ikke været i tvivl om, at det var tiltalte der stod for driften af selskabet. SKAT har haft al korrespondance med tiltalte, og tiltalte har bistået under sagen dels med fremskaffelse af diverse dokumenter dels under et møde hvor tiltalte mødte på selskabets vegne sammen med selskabets advokat. Vidnet har set tiltalte 3-4 gange og talt i telefon med ham 3-4 gange. Tiltalte oplyste, at han var ansat som bogholder i selskabet. Vidnet har aldrig mødt den ukrainske dame, der formelt skulle være komplementar. Vidnet husker ikke, om G3 & Co ApS var momsregistreret eller om der var ansatte, men det har ikke kunnet konstateres, at G3 & Co ApS har modtaget noget vederlag fra H1. Det har ikke været muligt, at komme i kontakt med V.7. SKATs konklusion er, at H1 uberettiget har fået momsfradrag for nogle fakturaer, der ikke var forskriftsmæssige.

Om beregningen af kravet vedrørende A-skat forklarede vidnet, at SKAT har taget antallet af fakturerede timer og sammenholdt med et gennemsnit af den samlede timepris fratrukket H1s fortjeneste. Vidnet husker ikke hvem der oplyste ham om, at H1 havde aflønnet medarbejderne med 90 kr. pr. time, men beløbet stammer ikke fra vidnet selv.

Da vidnet V.7 ikke har kunnet give møde på grund af sygdom er der sket dokumentation af vidnets forklaring til politirapport. I politirapporten hedder det blandt andet:

"Afhørte forklarede, at han på et tidspunkt i 2004 startede et firma, der hed G3 ApS. Afhørte oprettede selskabet sammen med "LL", der er iraner.

Afhørte havde betalt ca. kr. 10.000,- /kr. 15.000,- til T for køb af et APS, som blev kaldt G3 efter afhørte, der bliver kaldt G3 som "kælenavn".

Afhørte havde indbetalt kr. 125.000,- på en konto i F1 Bank, hvorefter han fik et stykke papir på at pengene var indbetalt.

Han havde herefter overdraget kvitteringen samt yderligere kr. ca. 10-15.000,- til T, for overtagelsen af firmaet.

Adspurgt hvad firmaet skulle bruges til, kan afhørte ikke huske dette.

Afhørte havde rettet henvendelse til T, og spurgte ham, hvordan man gjorde, hvis man skulle oprette et selskab. Denne havde herefter instrueret afhørte som ovenfor beskrevet.

Afhørte kendte T fra ...3 gennem restaurationsbranchen, idet afhørtes familie var nogle af de første, der havde oprettet pizzeria i ...3, og derved var kommet til at kende T, der var revisor.

Det var T, der havde klaret alt vedr. det papirmæssige vedr. selskabet, hvor afhørte blev indsat som direktør.

T var revisor i selskabet G3 og Co. ApS.

Afhørte kender ikke T som andet end revisor.

...

Afhørte blev forespurgt, om han på noget tidspunkt havde udskrevet fakturaer - eller andet for G3, hvilket han benægtede, idet han oplyste, at sådan noget kunne han slet ikke finde ud af.

Afhørte fik forevist 9 stk. fakturaer (ad faneblad 3) udstedt af firmaet G3 & Co ApS til firmaet H1 K/S.

Afhørte benægtede ethvert kendskab til de omh. fakturaer, ligesom han oplyste at han aldrig havde set dem før.

Afhørte forespurgte hvem der stod bag firmaet H1, hvortil han fik oplyst, at det drejede sig om T.

Afhørte stod totalt uforstående over for, at T havde turdet at misbruge afhørtes navn på daværende tidspunkt, hvor afhørte var stærkt aktiv i det kriminelle miljø i og omkring ...1. Hvis han havde vidst det på daværende tidspunkt, kan afhørte ikke svare for, hvad han havde gjort ved ham.

...

Afhørte forklarede videre, at han aldrig havde givet nogen fuldmagt til at handle på vegne af firmaet G3 og Co ApS.

Afhørte fik herefter forevist div. kvitteringer for modtagelse af penge fra H1 - alle underskrevet med navnet SK - G3 & Co ApS.

Dags dato kvitteringer, der indgår i skattesagen fra ...2.

Afhørte benægtede ligeledes ethvert kendskab til disse, ligesom han ikke kender nogen ved navn SK.

Forespurgt, om der på noget tidspunkt var afholdt generalforsamling i selskabet G3 & Co ApS. Dette benægtede afhørte ligeledes.

Forevist underskrevne regnskabssider godkendt på selskabets generalforsamling i 2003 vedr. årsregnskabet for 01.10.2002 til 30.09.2003, hvor der som dirigent var underskrevet med T og som underskrift for direktionen - dateret 28.02.2004 med V.7, benægtede afhørte ethvert kendskab til disse underskrifter. Han havde aldrig set de omh. dokumenter før han nu fik dem forevist af politiet.

Endvidere foreholdt, at datoen - den 28.02.2004 lige forud for afhørtes indtrædelse i bestyrelsen pr. 23.03.2004 - gentog afhørte, at det var utroligt, at T havde turdet misbruge afhørtes navn på denne måde. Adspurgt om afhørtes kendskab til T nu, forklarede han, at han ikke havde set ham siden inden han rejste til Tyrkiet i ca. 2005.

..."

Den i byretten af vidnet V.3 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1

Efter bevisførelsen for landsretten findes det godtgjort, at H1 K/S i den i tiltalen angivne periode i forbindelse med momsangivelser til SKAT udover fiktive fakturaer fra G1 ApS anvendte fiktive fakturaer fra G3 & Co. ApS. Det findes endvidere godtgjort, at der på den computer, tiltalte benyttede for H1 K/S, var fakturaskabeloner fra G3 & Co. ApS. Når henses hertil og af de grunde, der er anført i byrettens dom, findes tiltalte også efter bevisførelsen for landsretten skyldig efter tiltalen i dette forhold.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter