Dato for udgivelse
04 Aug 2011 08:02
Dato for afsagt dom/kendelse
10 Jun 2011 12:50
SKM-nummer
SKM2011.507.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 6-1326/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Aktionær, udlodning, marmor, import, ægtefælle, skærpet, bevisbyrde
Resumé

Sagsøgers selskab drev i de omhandlede indkomstår primært tømrer- og murervirksomhed, men havde også påbegyndt mindre import af marmor fra Asien. Sagsøgeren havde over 3 indkomstår foretaget flere længerevarende rejser til Asien. Da sagsøgeren var eneanpartshaver i selskabet, da sagsøgeren tidligere havde foretaget turistmæssige rejser til Asien, og da sagsøgeren efterfølgende havde indgået ægteskab med en asiatisk statsborger, fandt retten, at der påhvilede sagsøgeren skærpet bevisbyrde for, at rejserne var afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.

Retten fandt ikke, at sagsøger uanset at det ikke kunne afvises, at rejserne i et vist omfang har haft et erhvervsmæssigt formål, havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at rejserne havde haft et erhvervsmæssigt formål, eller at sagsøgeren i øvrigt havde sandsynliggjort en erhvervsmæssig andel af rejseudgifterne. Med denne begrundelse blev såvel rejseudgifter som udbetalt rejsegodtgørelse anset som yderligere løntillæg til sagsøgeren i medfør af statsskattelovens § 4.

Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt sagsøgeren i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, skulle beskattes med værdien af fri bil af en gulpladebil. Retten lagde til grund, at bilens indretning ikke medførte, at bilen skulle anses som specialindrettet, og da sagsøgeren efter sin egen forklaring havde anvendt bilen til privat kørsel i et vist - om end mindre - omfang, blev sagsøgeren anset som skattepligtig af fri bil.

Reference(r)

Ligningsloven § 9, stk. 4
Ligningsloven § 16, stk. 4
Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.7.2.1 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1.3

Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.A.5.14.1.7
Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 C.B.3.5.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.13

Redaktionelle noter

Sagen er anket til landsretten og efterfølgende hævet


Parter

A
(Advokat Henning Bjørumslet)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Solveig Bloch Madsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. november 2007, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, er berettiget til at fradrage rejseudgifter og oppebære skattefri rejsegodtgørelse i indkomstårene 2003 - 2005, samt hvorvidt han skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2004-2005.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende,

at  sagsøgeren vedrørende indkomståret 2003
er berettiget til at fradrage rejseudgifter med 16.262 kr. og
endvidere berettiget til at oppebære skattefri rejsegodtgørelse med 9.750 kr.,
 
at sagsøgeren vedrørende indkomståret 2004
er berettiget til at fradrage rejseudgifter med 36.264 kr. og
endvidere berettiget til at oppebære skattefri rejsegodtgørelse med 27.690 kr.,
 
at sagsøgeren for indkomståret 2004
ikke skal beskattes af værdi af fri bil,
 
at sagsøgeren vedrørende indkomståret 2005
er berettiget til at fradrage rejseudgifter med 20.002 kr.,
 
at sagsøgeren for indkomståret 2005 ikke skal beskattes af værdi af fri bil.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2, idet bilagene med kopi af fakturaer og mails med forretningsforbindelser i Asien samt lønsedler og toldbilag (bilag 4a-f, 5,a-n, 6a-e og 7) ikke er gengivet hverken helt eller delvist.

Den 10. august 2007 traf Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at udgifter til rejser afholdt i klagerens selskab ikke er godkendt fradragsberettiget som rejseudgifter, men i stedet anset for ekstra løn til hovedaktionæren/klageren. Endvidere spørgsmål om beskatning af værdien af fri bil.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

2003
Lønindkomsten er forhøjet med i alt

26.012 kr.

Specificeret som

Modtaget skattepligtig rejsegodtgørelse

9.750 kr.

Ikke-godkendte rejseudgifter i selskab anset for yderligere løn

16.262 kr.

2004
Lønindkomsten er forhøjet med i alt

103.954 kr.

Specificeret som

Modtaget skattepligtig rejsegodtgørelse

27.690 kr.

Ikke-godkendte rejseudgifter i selskab anset for yderligere løn

36.264 kr.

Værdi af fri bil til beskatning

40.000 kr.


2005
Lønindkomsten er forhøjet med i alt

60.002 kr.

Specificeret som

Ikke-godkendte rejseudgifter i selskab anset for yderligere løn

20.002 kr.

Værdi af fri bil til beskatning

40.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger - generelt

Klageren er eneaktionær og direktør i H1 A/S, herefter benævnt selskabet, som han også er eneste fuldtidsansat i.

Selskabets hovedaktivitet er salg af huse, som klageren bygger med hjælp fra underentreprenører. Virksomheden drives fra klagerens privatadresse.

Ad. rejsefradrag

Sagens oplysninger

Selskabet begyndte i indkomståret 2003 (1. juni 2002 - 30. maj 2003) at opkøbe marmor i Asien.

Klageren har i årene 2003, 2004 og 2005 været på flere rejser til Asien. Ifølge klagerens egne oplysninger har der været tale om følgende rejser:

År Startdato Slutdato Antal dage
2003 13. april

7. maj

24
17. juli 5. august

19

5. december 31. december 26
69
 
2004 1. januar 1. februar 31
5. juni 8. juli 33
26. oktober 15. november 20
84
 
2005 12. marts 21. april 40
40

I alt 5 rejser fra 1. juni 2003 - 30. maj 2005 med en varighed på mellem ca. 3 uger og ca. 2 måneder.

Selskabet har fratrukket en række udgifter vedrørende disse rejser, idet der efter selskabets opfattelse har været tale om erhvervsmæssige rejser med det formål at drive forretning med import og eksport af marmor- og granitprodukter fra Asien. Det fremgår af sagens materiale, at der har været afholdt møder med lokale forretningsforbindelser i et ikke nærmere dokumenteret omfang.

Skatteforvaltningen har underkendt selskabets fradragsret med henvisning til, at der ikke er fremlagt dokumentation, der har sandsynliggjort, at rejserne har haft en sådan erhvervsmæssig begrundelse, at fradrag for rejseomkostningerne kan godkendes. Udgiften til rejseomkostninger 32.524 kr. i selskabets indkomstår 2004 (1. juni 2003 - 30. maj 2004), og 40.004 kr. i selskabets indkomstår 2005 (1. juni 2004-30. maj 2005) er i stedet anset for et løntillæg til hovedaktionæren/klageren.

Den skattefrie rejsegodtgørelse udbetalt med 30.810 kr. i selskabets indkomstår 2005 [2004.red.SKAT] og 6.630 kr. i selskabets indkomstår 2005 har endvidere ikke opfyldt de nødvendige krav for at kunne udbetales som skattefri, hvorfor denne tillige er anset for en yderligere lønudgift, som hovedaktionæren/klageren skal beskattes af.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren forud for rejserne i 2003-2005 har haft feriemæssig tilknytning til Asien, samt at han senest fra februar 2006 har fået familiemæssige relationer til landet, idet han den 17. juni 2006 er han blevet gift med en asiatisk kvinde indrejst i Danmark den 17. januar 2005.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har forhøjet klagerens lønindkomst med 26.012 kr. i indkomståret 2003, 63.954 kr. i indkomståret 2004 og 20.002 kr. i indkomståret 2005 vedrørende afholdte rejseudgifter og ikke-godkendt skattefri rejsegodtgørelse.

Skatteforvaltningen har begrundet afgørelsen med, at selskabet, H1 A/S, ikke har fået godkendt fradrag for udgifter vedrørende rejser til Asien i indkomstårene 2004 (03/04) og 2005 (04/05). Da rejserne er foretaget af klageren, der både er ansat og hovedaktionær i selskabet, er rejseudgiften i stedet anset for et skattepligtigt løntillæg, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Da rejseomkostningerne kun delvist er dokumenteret, er disse fordelt med 50 % på hvert indkomstår.

Der er endvidere udbetalt skattefri rejsegodtgørelse fra selskabet for indkomstårene 2004 (03/04) og 2005 (04/05). På grund af manglende bilagsdokumentation, jf. bekendtgørelse om rejse og befordringsgodtgørelse (bek. nr. 173 af 13. marts 2000) § 1, stk. 2 er godtgørelsen ikke godkendt som skattefri, jf. ligningslovens § 9A. Godtgørelsen er derfor medregnet til klagerens skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 5.

Opgørelse over fordelingen i henhold til selskabets forskudte indkomstår og kalenderår:

Kalenderår

2003

2004

2005

Rejseomkost. 03/04 (32.524 kr.)

16.262

16.262

Rejseomkost. 04/05 (40.004 kr.)

20.002

20.002

Rejsegodtgør. 03/04 (30.810 kr.)

9.750

21.060

Rejsegodtgør. 04/05 (6.630 kr.)

           

  6.630

           

Lønindkomsten forhøjes med

26.012

63.954

20.002

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med det tillagte beløb vedrørende rejseomkostninger i udlandet.

Til støtte for påstanden gør repræsentanten bl.a. gældende, at der ikke har været tale om "turistrejser" til udlandet, men derimod om forretningsmæssige rejser med direkte formål og relation til selskabets planlagte indkomstskabende aktiviteter.

Det anføres endvidere, at omfanget af den forretningsmæssige aktivitet med import og eksport af marmor dokumenterer, at der ikke har været tale om rejser med turistmæssige formål. Der er i denne forbindelse henvist til klagerens mailkorrespondance med henholdsvis speditører, leverandører af marmor og øvrige forretningspartnere og -kontakter.

Repræsentanten finder på denne baggrund, at skatteforvaltningens afgørelse forekommer aldeles usaglig og uden hold i realiteterne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes - med en række lov- og praksisbestemte undtagelser - den skattepligtiges samlede indkomster, uanset om de stammer fra Danmark eller udlandet, og uanset om de består af penge eller andre formuegoder. Dette følger af statsskattelovens § 4.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan der bl.a. fradrages de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, herunder fx. til egen eller families underhold, formueforøgelse eller udvidelse af næring/drift. Dette fremgår af statsskattelovens § 6.

Ligningslovens § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt. og 5, 1.-4. pkt. har følgende ordlyd

"...

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. ...

...

Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.

..."

Ligningslovens § 9 A, stk. 1 og 7 har følgende ordlyd

"...

Stk. 1. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
...

Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.

..."

Det bemærkes, at klagerens selskab i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 havde forretningsmæssig forbindelser til Asien, idet der i 2003 blev taget skridt til at påbegynde import af marmor mv. Det bemærkes samtidig, at virksomheden var i en indledende fase i de omhandlede indkomstår. Indtægterne fra salg af marmor har været stigende over perioden.

På grundlag af det fremlagte bilagsmateriale kan det konstateres, at der er afholdt møder med forretningspartnere i Asien. Det er imidlertid ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at disse møder har haft et antal eller omfang, der modsvarer antallet eller varigheden af de enkelte ophold på mellem ca. 3 uger og ca. 2 måneder. Der er endvidere ikke fremlagt nogen rejse- eller mødeplan mv. som dokumentation for de langvarige rejsers forretningsmæssige indhold.

Endvidere bemærkes det, at selv om ...1 måtte være et center for marmorudvinding, så ses området efter det oplyste også at have turistmæssige kvaliteter. Der kan herunder særligt henvises til, at der er tale om et godt dykkerfarvand, og at klageren har en personlig interesse i fritidsdykning.

Endelig bemærkes det, at klageren forud for selskabets forretningsmæssige interesse i landet havde private/feriemæssige relationer til Asien, og at han - i hvert fald siden 2006 - har haft familiemæssige relationer til landet, idet han den 17. juni 2006 indgik ægteskab med en asiatisk statsborger indrejst i Danmark den 17. januar 2005.

Da klageren således hverken har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at rejserne er foretaget af erhvervsmæssige hensyn, herunder sandsynliggjort den erhvervsmæssige andel af rejserne og de udgifter, der knytter sig dertil, samt at han har haft en ikke ubetydelig tilknytning til landet både forud for og efter de omhandlede rejser til Asien samtidig med, at han har haft den dominerende indflydelse i selskabet, der afholdt udgifterne, findes skatteforvaltningen med rette at have forhøjet klagerens indkomst med de afholdte rejseudgifter og udbetalte skattefrie rejsegodtgørelse i indkomstårene 2003-2005 begge inkl.

Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes.

Ad. fri bil til beskatning

Sagens oplysninger

Selskabet har to varebiler, henholdsvis en VW Transport og en Toyota Picnic, og har stillet VW Transporteren til rådighed for klagerens private anvendelse. Klageren har ikke nogen privatbil.

Skatteforvaltningens afgørelse

Indkomsten er forhøjet med 40.000 kr. for hvert af indkomstårene 2004 og 2005.

Skatteforvaltningen har som begrundelse for afgørelsen henvist til, at selskabet har stillet fri bil til rådighed for klagerens private benyttelse. Det er efter det oplyste selskabets VW Transporter, der er anvendt privat. Klageren er derfor skattepligtig af værdien af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1.

Værdien af fri bil opgøres, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Da bilen har været ejet af selskabet siden 2001 og har 1. indregistrering i 1994 samt bilens værdi ikke overskrider 160.000 kr., skal værdien af fri bil kunne ansættes til 25 % af 160.000 kr., svarende til 40.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at indkomsten nedsættes med 40.000 kr. for hvert af indkomstårene 2004 og 2005.

Til støtte for påstanden anfører repræsentanten, at der ikke med rimelighed kan være tale om fri bil til privat rådighed, henset til bilens alder, stand og kvalitet samt beskedne indkøbspris på 32.500 kr.

Der er vedlagt 4 stk. farvefotos af bilen til dokumentation for, at der er tale om en bil, der efter sin art og fremtræden ikke er anvendelig som alternativ til en privat bil. Der er derimod tale om et til formålet indrettet decideret arbejdskøretøj, som det fremgår af de vedlagte fotos.

Den omhandlede bil bør derfor ikke beskattes efter reglerne om firmabil til rådighed for privat kørsel, jfr. ligningslovens § 16.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, beregnes som en årlig procentdel af bilens værdi. Bilens værdi ansættes til en årlig værdi af 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20% af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4.

Reglerne om beskatning af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, finder alene anvendelse på biler, der efter deres art og fremtræden kan være anvendelige som alternativ til en privat bil. Reglerne finder eksempelvis ikke anvendelse på lastvogne, kranvogne, indrettede værkstedsvogne og andre specialkøretøjer. Privat kørsel i sådanne specialkøretøjer værdiansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

Vurderingen af, om en bil må anses for uanvendelig til privat kørsel, er konkret. I det foreliggende tilfælde må det lægges til grund, at den omhandlede bil ikke er indrettet som værkstedsvogn, der er uanvendelig som alternativ til privat kørsel. Der er lagt vægt på, at der er tale om en almindelig kassevarevogn og at der ikke har foreligget væsentlige, fastmonterede ændringer af bilens indretning.

Bilen må antages at være stillet til rådighed for klagerens private brug, idet klageren har haft den dominerende indflydelse i selskabet, bilen har været parkeret på klagerens private bopæl, der ikke har foreligget en frasigelseserklæring og klageren ikke råder over nogen bil privat. Det er derfor med rette, at klageren er beskattet af værdien af fri bil. Da denne tillige er ansat på baggrund af minimumsbeløbet efter ligningslovens § 16, stk. 4, findes der ikke grundlag for at nedsætte ansættelsen.

Skatteforvaltningens afgørelse stadfæstes.

..."

Ved brev af 2. juli 2008 til sagsøgeren har SKAT meddelt, at SKAT efter modtagelse af en mail har nedsat sagsøgerens indkomst med 40.000 kr. for 2006. Efter det oplyste angår dette beskatning af fri bil.

Der har været fremlagt farvefotos af den omhandlede bil, hvori ses fastmonterede reoler. Under Landsskatterettens behandling af sagen var fremlagt fotos, der for retten alene har foreligget i sort/hvid. Af de pågældende fotos ses lys ved førersædet, hvorfor der ikke kan have været monteret de samme reoler, der tog op for udsynet til vinduet på de under nærværende sag fremlagte farvefotos. Endvidere ses diverse håndværkerudstyr på gulvet.

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at han siden 1996 har bygget parcelhuse til videresalg. Han er selvlært, men har tidligere hjulpet sin far med en tilsvarende virksomhed. Oprindeligt udførte han arbejdet i personligt regi, men fra 1999 foregik det i selskabsregi. I forbindelse med husbyggeri var han klar over, at det kostede meget at få lavet badeværelser i marmor. I 2002 var han på privat besøg i Hongkong, og det gik op for ham, at man kunne få helt andre marmortyper i Asien og til helt andre priser. Da han var hjemme igen og ikke havde så meget at lave, da han netop var blevet færdig med et hus, begyndte han derfor at undersøge mulighederne for at importere marmor fra Asien. Han undersøgte mulighederne på nettet og rejste også til Asien i 2002. Denne sag drejer sig imidlertid ikke om 2002, hvor han har fået fradragsret for udgifterne i forbindelse hermed. Han fandt ud af, at priserne på marmor i Asien ikke var særlig interessante, da de svarede til dem i Danmark. Der var imidlertid en ø, ...1, hvor det var svært at komme til, men hvor det var meget varmere. Han kom i kontakt med en englænder, der med hjælp fra Verdensfonden skulle til at eksportere marmor derfra, og han fik oplyst nogle priser, som var meget interessante. Han undersøgte også nogle fabrikker i andre dele af Asien, men her var kvaliteten for dårlig. Han tog ud til øen ...1 igen, og det endte med, at han bestilte 12 tons fliser, hvilken ordre kom hjem i februar 2003. Han besøgte herefter forskellige byggemarkeder, og også en forretning, der var meget interesseret i at forhandle hans marmor. Han fik også forespørgsler på, om der kunne laves vaske i marmor. Han fik oplyst meget fordelagtige priser fra Asien. Det var meningen, at hans forretningsforbindelse, MK, skulle rejse med til Asien i påsken 2003 for at se nærmere på varerne. To dage før sprang MK imidlertid fra, da der var udbrudt SARS i Fjernøsten. Han fik dog en ordreseddel med fra MK. Han rejste herefter selv ud og drøftede det med den asiatiske producent G1, som fik hele bestillingen på borde og vaske.

De ordrer, der fremgår af bilag 4a - 1 og 4a - 2, var henholdsvis den første ordre på 12 tons og nogle prøver, som ikke blev pakket sammen. Bilagene 4a - 3 til 4a - 5 var yderligere leverancer, han fik fra ...1 denne sommer. Årsagen til, at de var sendt ad flere gange var, at de ikke kunne være i én container. Da hans forretningsforbindelse ikke var tilfreds med kvaliteten, rejste han i sommeren 2003 igen til ...1 for at se på varerne og var med til at pakke containerne. Han var enig i, at kvaliteten ikke var tilfredsstillende, og han indgik derfor et forlig med forretningsforbindelsen. Han måtte i den forbindelse tage en del varer retur, som det senere lykkedes ham at afsætte til G2 Granit. G2 Granit var også interesseret i at aftage 200 marmor-vaske. Han lavede forskellige designs hertil, og rejste på ny til ...1 i december 2003 for at starte en produktion af vaske op. Han var der fra den 15. december til den 31. januar 2004. Han hjalp reelt G1 med at få produktionen i gang, idet han hjalp ham med at få støbt gulv og betalte ham forud for leverancerne, så G1 kunne investere i drejebænk m.v. Der var også problemer med installationer af el, som han hjalp med til. Han opfattede produktionen som fælles, men det foregik selvfølgelig i G1s firma og navn, mens det var ham, der hjalp med financieringen. Han var i den forbindelse også i Asien for at indkøbe bundventiler til vaskene og indpakningen. G2 Granit havde slået sig sammen med en anden og dannede et nyt firma,
G3. MK herfra var interesseret i at komme med ud og se på varerne, og det blev aftalt, at han skulle med ud og se på kvaliteten i juni/juli 2004. Han kom imidlertid ikke derud. Han fik senere hen at vide, at firmaet var gået konkurs. Han var selv taget derud i påsken for dels at pakke vaske og kontrollere kvaliteten. Der var en del, som ikke var i orden kvalitetsmæssigt, og dem slog han i stykker. På dette tidspunkt var der allerede leveret de først 100 vaske til firmaet G3. Da der ikke var serienumre på vaskene, lykkedes det ham ikke at forklare konkursboet, at han skulle have varerne udleveret igen. Han havde derfor også tab i denne forbindelse. Han prøvede at finde andre muligheder for at afsætte sine vaske, og han kom i kontakt med en person i USA, som bestilte en del vaske i en del farver. I oktober 2004 rejste han ud for at kontrollere, om farverne var rigtige på de vaske, der var bestilt til USA. I den forbindelse mødtes han også med en person, som han tidligere havde mødtes med i Asien, og han indgik aftale om køb af granit fra Kina. De drøftede også, om den pågældende muligvis skulle købe nogle vaske.

Han havde også forbindelse til en person, JL, i Frankrig, der var interesseret i at købe marmor hos ham. Den pågældende var med på rejsen i oktober 2004. Det var nok meningen, at han skulle have haft kommission, hvis der var indgået nogle aftaler, men det skete ikke. I marts til april 2005 var JL igen nede i Asien. Der skulle bestilles en døbefond til en kirke i Nice. I den forbindelse mødtes han igen med sin forretningsforbindelse, hvor han også bestilte granit fra Kina. Han var med til at se på JLs ordre og kiggede på det, ligesom han også fik en række prøver på nogle andre varer med hjem. Han havde prøverne med på en messe, men det lykkedes ham ikke at få nogle ordrer på denne messe. Da det ikke gik så godt med marmoreventyret på ...1, valgte han at trække sig ud af det. JL har herefter selv indgået ordrer med G1. JL har stadig en butik i Frankrig, hvorfra han importerer marmor fra ...1. Sagsøgeren har ikke selv været i Asien senere i forretningsmæssig sammenhæng.

Han har i 1998 været på et privat krydstogt i Asien og tog i den forbindelse et dykkercertifikat. Det er også rigtigt, at han er medlem af G4 Dykkerklub, men han har ikke dykket i rigtig mange år. Han har ikke dykket i forbindelse med sine rejser i Asien. Han har ikke dykket på ...1, som slet ikke er egnet som turistmål. Han har under de i sagen omhandlede rejser ikke udøvet nogen former for fritidsaktiviteter. Rejserne har udelukkende været forretningsmæssige. Der var kun en enkelt dag, hvor han dykkede. Det skyldtes, at han ikke kunne komme med en båd og måtte vente i tre dage på at komme videre. Det var en ren tilfældighed og ikke planlagt.

Han er i dag gift med en asiat. Han mødte først sin kone i sommeren 2005. Hun var au pair i Danmark og han lærte hende at kende gennem internettet. Han kendte hverken hende eller hendes familie, da han var på de pågældende forretningsrejser. Han har først mødt hendes familie i forbindelse med private rejser i 2006, som han har holdt helt udenfor firmaet.

Det er helt misforstået af skattevæsenet, at ...1 skulle være et ferieparadis. Der er hverken hoteller eller lignende. Der er højst et enkelt hotel, som er egnet for backpackers. Selv indlogerede han sig mere privat hos G1 i en hytte. Det var kun flyrejser og hoteller, som han kunne betale med kreditkort. Herudover har han haft kontanter med hjemmefra, som han har vekslet i Asien. Der har været bilag på alle de ting, som han har søgt fradrag for. Den skattefri rejsegodtgørelse har han selv beregnet ud fra antal dage og standardtaksten.

Han blev indkaldt til SKAT, som ikke troede på, at hans ophold i Asien var arbejdsrelateret. Han tror, at skattemedarbejderen måske har misforstået, hvad øen ...1 egentlig er for noget. Der er også en provins af samme navn. De eneste udlændinge, der var der, var der i forretningssammenhæng på grund af marmor. Årsagen til hans langvarige ophold derude var, at han skulle hjælpe G1 med at få virksomheden i gang. Dette gjorde han udelukkende, fordi han regnede med at tjene penge herved. De udgifter han afholdt i forbindelse hermed, er uden videre blevet godkendt af SKAT i forbindelse med regnskaberne herhjemme. G1 havde oprindeligt en virksomhed, hvor han producerede figurer, men det var ikke sagsøgerens opfattelse, at man kunne tjene meget herpå. Sagsøgeren foreslog ham derfor at udvide med andre aktiviteter.

Han anskaffede den i sagen omhandlede bil i 2001 til sin virksomhed, idet han på daværende tidspunkt arbejdede to steder og foruden sig selv havde brug for en bil til sin medarbejder. Han valgte dog på et tidspunkt at tage pladerne af den anden bil, da han ikke længere havde den anden medarbejder.

Den i sagen omhandlede bil var en varebil med fastgjorte hylder. Hylderne var allerede fastgjorte, da han købte den. Han udfører såvel tømrer- som murerarbejde i forbindelse med opførsel af huse. Når han havde brug for at købe cementprodukter til soklen, afmonterede han reolen i bilen for at få plads til en europalle med cement. Reolen var fastgjort med 6 bolte, 3 gange 2, i henholdsvis bund og væg. Det er ham, der har taget såvel billederne i bilag B, som var fremlagt i Landsskatteretten, som billederne i bilag 2. Billederne i bilag B må være taget på et tidspunkt, hvor reolerne var afmonteret, idet han havde brug for at flytte cementprodukter. Dette var en tilfældighed.

Han har ikke brugt den pågældende bil til privat kørsel. Den var meget beskidt, og han brugte den aldrig, medmindre han var i arbejdstøj. På vej på arbejde om morgenen kunne han da godt gøre holdt ved bageren ligesom alle andre håndværkere. Han kunne også finde på at købe ind på vej hjem. Han boede alene i et dobbelthus. Han skilte sig af med sin private bil i foråret 2004, og han havde derefter ikke nogen privat bil. Han arbejdede ofte sammen med sin far. Han drev også selv virksomhed fra farens lager. Hans egen virksomhed havde dog postadresse fra hans private adresse. Farens lager lå nok 700 - 800 meter herfra. Han kunne altid låne sine forældres bil, hvis han havde brug for en privat bil. Det havde han dog ikke ret ofte. Han har kørt i den omhandlede bil hen til forældrene for at spise, idet han ofte spiste hos dem. Han har også været kørt hjem og parkeret foran sin egen adresse i bilen, men i weekenden holdt den altid parkeret ved faderens lager.

Skattemedarbejderen SP var aldrig ude for se på bilen. I 2006 valgte han at købe den ud af selskabet for ikke at have disse skatteproblemer.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har vedrørende spørgsmålet om rejseudgifter og rejsegodtgørelse gjort gældende,

at der ikke har været tale om "turistrejser" til udlandet, men derimod om forretningsmæssige rejser med direkte formål og relation til selskabets (planlagte) indkomstskabende aktiviteter,
 
at  omfanget af sagsøgerens forretningsmæssige aktivitet med import (og export fra Danmark af indkøbt marmor) dokumenter, at der ikke har været tale om rejser med turistmæssigt formål, men et decideret forretningsmæssigt formål.
 
at   det er fejlagtigt at beskrive ...1 Island som et "turiststed" og sagsøger bestrider, at stedet har "turistmæssige kvaliteter".

Sagsøgerens personlige interesse for fritidsdykning har ingen sammenhæng med eller betydning i relation til de af sagsøgeren foretagne forretningsrejser i de omhandlede perioder.

De påberåbte beløb er ikke under skattesagen for landskatteretten bestridt af skattevæsnet og må således beløbsmæssigt lægges til grund. Det er i øvrigt skattevæsnet selv, som har beregnet sig frem til beløbene ud fra bilagene. Rejsegodtgørelsen er baseret på antallet af rejsedage.

Sagsøgeren har vedrørende "fri bil til rådighed" gjort gældende,

at der er tale om et til formålet indrettet decideret arbejdskøretøj, der ikke bør beskattes efter reglerne om firmabil til rådighed for privat kørsel, jfr. ligningslovens § 16. Dette fremgår dels af billederne, dels af sagsøgerens forklaring. Det forhold, at reolerne har kunnet afmonteres, når der arbejdsmæssigt var behov for at køre med en europalle, kan ikke ændre herpå. Sagsøgeren har i øvrigt haft adgang til privat bil, dels i en periode hans egen og dels forældrenes.
 
at    der er tale om en bil, der efter sin art og fremtræden ikke er anvendelig som alternativ til en privat bil,
 
at sagsøgte ved at have accepteret sagsøgers synspunkter for så vidt angår indkomståret 2006 ligeledes er forpligtet til at undlade beskatning af fri bil for årene 2004 og 2005.

Sagsøgte har vedrørende rejseudgifter gjort gældende,

at selskabet H1 A/S hverken helt eller delvis har fradragsret for sagsøgerens udgifter til rejserne til Asien, herunder den udbetalte rejsegodtgørelse, hvorfor de i selskabet fratrukne udgifter i stedet skal anses som løntillæg til sagsøgeren, som denne er skattepligtig af i medfør af statsskattelovens § 4. Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for, at afholdte rejseudgifter er fradragsberettigede udgifter for selskabet påhviler efter fast højesteretspraksis skatteyderen og dermed indirekte sagsøgeren i denne sag. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der i selskabet er afholdt fradragsberettigede rejseudgifter i selskabet svarende til de beløb, selskabet har fradraget som rejseudgifter.

Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgtes opfordringer om at dokumentere indholdsmæssige og beløbsmæssige sammenhænge mellem de beløb, der hævdes at vedrøre rejseudgifter, og de under sagen fremlagte udgiftsbilag.

For så vidt angår bilag 5m og 5i er disse endvidere helt ulæselige og kan ikke danne grundlag for dokumentation for en rejseudgift. Af bilagene fremgår således hverken læsbare beløb eller dateringer. Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgtes opfordring om at fremlægge læsbare udgaver af de nævnte bilag, hvilket må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade.

For så vidt angår udgifterne i sagens bilag 5a-5c og bilag 5i er sagsøgeren allerede indrømmet fradrag for opstartsudgifter i denne periode, hvorfor de fremlagte bilag ikke på ny kan danne grundlag for fradragsret for selskabet og dermed som grundlag for at nedbringe det hos sagsøgeren beskattede beløb.

Allerede på grund af den manglende dokumentation er der ikke grundlag for at anse de beløb, der er fratrukket som rejseudgifter i selskabet H1 A/S, som fradragsberettigede driftsudgifter, hvorfor sagsøgeren med rette er beskattet med beløbene som yderligere løn.

I anden række har sagsøgte gjort gældende, at eventuelle udgifter som måtte være afholdt af selskabet i forbindelse med sagsøgerens rejser til Asien i indkomstårene 2003 til 2005, ikke er fradragsberettigede for selskabet i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men derimod må anses som yderligere skattepligtig løn til sagsøgeren, idet rejserne ikke har haft et overvejende erhvervsmæssigt formål for selskabet.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at rejserne havde den fornødne, konkrete og direkte sammenhæng med virksomheden H1 A/S.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at rejserne til Asien er foretaget i forretningsmæssigt øjemed, herunder nærmere redegjort for den faktiske erhvervsmæssige aktivitet under opholdene f.eks. i form af mødeaktivitet, produktdemonstration, indgåelse af aftaler mv. Sagsøgeren har fremlagt et beskedent bilagsmateriale vedrørende mødeaktivitet, men har i øvrigt ikke dokumenteret eller sandsynliggjort et omfang eller indhold, der bare tilnærmelsesvis modsvarer antallet og længden af sagsøgerens betydelige rejser og rejsedage til Asien. Sagsøgeren har heller ikke med henvisning til de fremlagte udgiftsbilag godtgjort og redegjort for eventuelle sammenhænge mellem de fratrukne rejseudgifter og konkrete forretningsmæssige aktiviteter, herunder for så vidt angår omfanget heraf.

Den fremlagte korrespondance vedrører endvidere primært følgesedler, fakturaer og mailkorrespondance, som ikke dokumenterer andet end, at sagsøgeren har fået leveret varer fra Asien, og sagsøgeren har således ikke godtgjort eller redegjort for den hævdede erhvervsmæssige aktivitet i Asien, der er foregået i alle de perioder, hvor sagsøgeren har opholdt sig i Asien.

Hertil kommer, at sagsøgeren må antages at have haft private relationer til Asien. Sagsøgeren indgik således den 17. juni 2006 ægteskab med en asiatisk statsborger, der indrejste i Danmark den 17. januar 2005.

Sagsøgeren har endvidere haft feriemæssige tilknytninger til Asien forud for rejserne i 2003-2006. Dette bestyrker, at sagsøgerens rejser til Asien har været af privat karakter.

Hertil kommer yderligere, at øen ...1, der i alle tilfælde har været mål for sagsøgerens rejse, ligeledes må anses som værende et attraktivt turiststed, herunder med dykkerfaciliteter, jf. side 5 i SKATs sagsfremstilling (bilag A), hvilket skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at der har været tale om erhvervsmæssige rejser og ikke ferierejser.

Det gøres gældende, at sagsøgeren, der havde bestemmende indflydelse i selskabet, ikke under disse omstændigheder har godtgjort, at det primære formål med de omfattende rejser var erhvervsmæssigt, herunder sandsynliggjort en eventuel erhvervsmæssig andel af rejserne. Tværtimod må det lægges til grund, at rejserne - i hvert fald helt overvejende - havde privat karakter. Derfor kan rejseudgifterne ikke fratrækkes i selskabet, og sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet af yderligere løn svarende til de i selskabet fratrukne rejseudgifter.

Sagsøgte har særskilt vedrørende den udbetalte rejsegodtgørelse for indkomståret 2003 gjort gældende, at betingelserne for udbetalingen, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 A, jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, ikke er opfyldt, idet der ikke er blevet udarbejdet rejseplaner/-beskrivelser med oplysning om rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkter mm.

Bevisbyrden for at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt påhviler sagsøgeren. Sagsøgerens bevisbyrde er skærpet som følge af, at sagsøgeren har sammenfaldende interesser med selskabet. Sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Sagsøgeren har i bilag 6a-6e fremlagt lønsedler samt datalønsudskrifter med angivelse af skattefri rejsegodtgørelse. Det eneste, der imidlertid fremgår, er et beløb, og der er ingen oplysninger om, hvad der var rejsens erhvervsmæssige formål, hvad rejsens start- og sluttidspunkter var, hvad der var rejsens mål, herunder adresse på arbejdssteder, de anvendte satser samt den samlede beregning af rejsegodtgørelse. Betingelserne for at udbetale rejsegodtgørelse er således ikke opfyldt. Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgtes opfordring om at fremlægge den fornødne dokumentation.

Selskabet H1 har derfor ikke været berettiget til at udbetale skattefrie rejsegodtgørelser til sagsøgeren, og udbetalingerne skal derfor medregnes i sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Sagsøgte har vedrørende fri bil gjort gældende, at sagsøgeren i indkomstårene 2004 og 2005 med rette er beskattet af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Selskabet H1 A/S, hvori sagsøgeren var hovedaktionær, direktør og eneste fuldtidsansatte ejede to biler. Den ene af bilerne, VW-transporteren, har ifølge selskabet og sagsøgerens oplysninger været stillet til rådighed for sagsøgeren til hans fri benyttelse, og han har ikke været afskåret fra privat anvendelse af den. Sagsøgeren har haft rådighed over bilen i indkomstårene 2004 og 2005, og han har efter sin egen forklaring kørt privat i bilen, herunder ved kørsel til og fra arbejde. Der er ikke nogen bagatelgrænse for privat kørsel. Sagsøgeren er derfor skattepligtig af værdien af fri bil i hele indkomståret, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. også § 9 B modsætningsvis.

Det forhold, at sagsøgeren ikke har haft en anden bil til rådighed, at sagsøgeren er hovedanpartshaver, at der ikke foreligger fraskrivelseserklæring for bilen underbygger endvidere, at sagsøgeren har anvendt bilen til private formål. Sagsøgeren er derfor også af denne grund med rette beskattet af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det bestrides, at forhold som bilens alder, ydre fremtræden og pris kan fritage for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at bilen er et specialindrettet køretøj, der er uanvendeligt til privat kørsel, og at bilen med den begrundelse kan undtages for beskatning. Bilen er som udgangspunkt egnet til privat brug, og det forhold, at bilen har en vis alder, og at der måtte være visse indretninger på bilen, indebærer ikke, at bilen kan anses for et specialindrettet køretøj, som ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Dette følger af fast retspraksis, jf. UfR 2000, 329 H og SKM2006.481.HR. Bevismæssigt kan det heller ikke lægges til grund, at bilen så ud som på de fotos, der er fremlagt i retten, idet disse fraviger betydeligt fra billederne fremlagt i Landsskatteretten. Skulle det endeligt efter sagsøgerens forklaring lægges til grund, at der indimellem var monteret reoler m.v., har dette ikke nogen afgørende betydning, idet disse efter sagsøgerens egen forklaring nemt kunne og ofte blev fjernet.

Det forhold, at der i bilen måtte medbringes udstyr og værktøj, indebærer heller ikke, at bilen er specialindrettet, jf. TfS 1999, 919 H og SKM2006.481.HR.

Det er uden betydning, hvorledes bilen måtte være behandlet skattemæssigt i et efterfølgende år. Endvidere er det fra SKAT oplyst, at det i bilag 3 fremlagte brev fra SKAT beror på en fejl.

Rettens begrundelse og afgørelse

Rejseudgifter og rejsegodtgørelse

Som eneaktionær og direktør i H1 A/S påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at hans rejser til Asien i perioden 2003-2005 havde en sådan erhvervsmæssig begrundelse for selskabet, at hans omfattende rejser i såvel antal som varighed kan begrunde de påståede fradrag for rejseudgifter og skattefri rejsegodtgørelse. Denne bevisbyrde er endvidere yderligere skærpet af, at sagsøgeren i juni 2006 indgik ægteskab med en asiatisk statsborger, og at han forud for de omhandlede rejser har været på turistrejser til landet.

Efter sagsøgerens forklaring var formålet med de pågældende rejser foruden indgåelse af aftaler om køb af marmor i høj grad at hjælpe hans samhandelspartner på øen ...1 med at få en produktion af marmor op at stå. Denne produktion blev i det hele drevet i den lokale samhandelspartners navn, og sagsøgerens erhvervsmæssige interesse lå alene i, at hans selskab forhåbentligt herved kunne komme til at importere billigt marmor. Der var ikke forud for rejserne udarbejdet rejseplaner eller opstillet mål for disse, og set i forhold til selskabets interesser, forekommer den erhvervsmæssige interesse for rejser af dette omfang at være ret fjern. Trods gentagne opfordringer under forberedelsen er der heller ikke nærmere redegjort for opgørelsen af de positive rejseudgifter. Selv om retten ikke kan afvise, at rejserne i et vist omfang har haft et erhvervsmæssigt formål, herunder med indgåelse af kontrakter, er retten derfor enig med landsskatteretten i, at sagsøgeren ikke med denne forklaring har opfyldt hans skærpede bevisbyrde for, at rejserne er foretaget af erhvervsmæssige hensyn eller sandsynliggjort den erhvervsmæssige andel af rejserne og de udgifter, der har knyttet sig hertil. Som følge heraf frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstande i relation hertil.

Fri bil

Det er først under retssagen, at der er fremlagt fotos af den pågældende bil med fastmonterede reoler m.v. Af de fotos, der var fremlagt for Landsskatteretten, fremgik alene løst værktøj m.v. Efter sagsøgerens forklaring var bilen oprindeligt fastmonteret med reoler m.v., men af pladsmæssige hensyn, udtog han indimellem disse, når han skulle købe cement på en europalle. Retten finder ikke, at det herved er bevist, at bilen i den pågældende periode var specialindrettet som værkstedsvogn. Retten har herved lagt vægt på, at det er usikkert, om billederne med de fastmonterede reoler er fra den pågældende periode, at sagsøgeren i givet fald nemt kunne afmontere reolerne, og at han i hvert fald ikke under de billeder, der blev fremlagt for Landskatteretten, kørte rundt med nogen europalle med cement. Herefter og da bilens øvrige stand og udseende ikke kan føre til noget andet resultat, og da det efter sagsøgerens egen forklaring tillige må lægges til grund, at bilen blev benyttet til privatkørsel i et vist omend mindre omfang, tiltræder retten, at der ikke er grundlag for at undlade beskatning af fri bil for de pågældende år. Herefter, og da den ændrede skattemæssig behandling af dette forhold i 2006, i hvert fald ikke efter de foreliggende oplysninger kan føre til nogen ændret vurdering heraf, frifindes sagsøgte tillige for denne del af sagsøgerens påstand.

Da sagsøgeren har tabt sagen, skal han betale sagsomkostninger til sagsøgte med 28.000 kr. Beløbet udgør et passende beløb til dækning af advokat, inklusiv moms og omkostninger til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte betale 28.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter