Dato for udgivelse
29 Aug 2011 13:05
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Aug 2011 14:26
SKM-nummer
SKM2011.559.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-169766
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Motion, motionscenter, svømmehal
Resumé

Skatterådet fandt, at de ansattes gratis adgang til kommunens svømmehal skal anses som et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

De ansatte vil dog først bliver beskattet, såfremt antallet af besøg gange prisen pr. besøg - i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt. - overstiger satsen på 1000 kr. og under forudsætning af, at de ansatte ikke modtager andre personalegoder (herunder julegaver).

Skatterådet kunne dernæst ikke bekræfte, at de ansattes benyttelsen af motionscenter og svømmehal kan anses for skattefri efter statsskattelovens regler, idet de ansattes fri benyttelse af disse faciliteter ikke kunne anses for eller sidestilles med forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Skatterådet fandt dog, at de ansatte kan tilbydes gratis og skattefri benyttelse af motionscenter og svømmehal såfremt der foreligger et individuelt træningsprogram til forebyggelse af en konkret angiven arbejdsrelateret skade, der omfatter træningens hyppighed, længde, valget af øvelser, maskiner mm.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3

Henvisning
Ligningsvejledning 2011-2, afsnit A.B.1.9.24
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.1.
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.4.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejderne i kommunen ikke skal beskattes af vederlagsfri benyttelse af motionscenter og svømmehal, som er ejet af kommunen (i fællesskab med en anden kommune)?
  2. Hvis Skatterådet ikke anser benyttelsen af motionscentret og svømmehallen for skattefri for medarbejdere, jf. ligningsloven, kan den da anses for skattefri efter statsskattelovens regler?
  3. Hvis Skatterådet vurderer, at benyttelsen af motionscentret og svømmehallen ikke vil være skattefri for alle medarbejdere under statsskattelovens regler, kan kommune så tilbyde gratis og skattefri benyttelse af motionscentret og svømmehallen til medarbejdere, hvor autoriserede fysioterapeuter i kommunens sundhedsordning konkret vurderer, at træning i motionscenter kan forebygge eller behandle deres arbejdsrelaterede skader?

Svar

  1. Nej. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Nej.
  3. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I kommunen er der pt. ansat ca. 3.700 medarbejdere, hvor af de ca. 3400 er månedslønnede.

Kommunen har med henblik på at fremme sundheden og bidrage til, at medarbejderne kan holde sig i god fysisk og psykisk form, tilbud de månedslønnede medarbejdere et gratis adgang til kommunens motionscenter og svømmehal.

Tilbuddet blev iværksat den 1. april 2008 med baggrund i en afgørelse fra Statsforvaltningen Hovedstaden af 6. februar 2007 vedrørende lovligheden af en ordning med gratis adgang for Egedals Kommunes medarbejdere til kommunens idrætsfaciliteter. Af afgørelsen fremgik, at gratis adgang til idrætsfaciliteter kunne betragtes som led i almindelig personalepleje.

For at få et gratis adgang skal medarbejderne forevise et adgangskort, der dokumenterer, at de er ansat i kommunen.

Medarbejderne bliver således fri for at betale adgangsbilletten, som for øvrige besøgende koster 42 kr. for adgang til svømmehallen og 46 kr. for adgang til både motionscenter og svømmehal.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Som nævnt ovenfor blev tilbuddet iværksat den 1. april 2008 som følge af en afgørelse fra Statsforvaltningen Hovedstaden af 6. februar 2007.

Kommunen har imidlertid konstateret, at SKAT den 3. september 2010 afgivet et bindende svar vedrørende vederlagsfri benyttelse af B Kommunes svømmehal for kommunens medarbejdere, der er i modstrid med Statsforvaltningen Hovedstadens opfattelse af, hvad der kan betragtes som almindelig personalepleje.

Kommunen er uenig i SKAT's opfattelse, at den vederlagsfri adgang ikke er af begrænset værdi.

Dernæst er kommunen uenig i SKATs vurdering, hvad der kan betragtes som en arbejdsplads.

Kommunen mener desuden ikke, at SKATs opfattelse er i overensstemmelse med den personalejuridiske definition af en kommunal arbejdsplads, hvor medarbejderne er ansat i hele kommunen, hvilket betyder at de f.eks. inden for rammerne af deres ansættelsesforhold kan rykkes fra en institution til en anden.

Det er endvidere kommunens opfattelse, at træning som forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader skal ske kontinuerligt. Den nye bagatelgrænse på 1.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., vil derfor ikke være tilstrækkelig til at opnå varig effekt af træningen.

For så vidt angår spørgsmål 2 har spørger anført, at der efter statsskattelovens praksis kan gives skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejdernes sundhedsudgifter under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Der skal endvidere være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter.

På baggrund af viden og anbefalinger fra statslige institutioner og kommissioner er det kommunens opfattelse, at styrketræning og konditionstræning medvirker til at forebygge og behandle arbejdsrelaterede smerter for alle medarbejdergrupper i kommunen.

Kommunen har i årrække tilbudt medarbejderne at gøre brug af en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader. Opgørelser over brugen af sundhedsordninger viser, at de hyppigste gener, som medarbejderne søger behandling for, er gener i nakke, skuldre og lænderyg.

Opgørelserne viser ligeledes, at medarbejderne repræsenterer alle arbejdspladser i organisationen. Det er således alle medarbejdergrupper, der er i risiko for at udvikle disse typer af gener. Ifølge seniorforsker Lars L. Andersen har styrketræning vist sig at være særdeles effektiv til at mindske smerter i nakke og skuldre hos kontorfolk (Nakke- skuldersmerter kan give langvarigt sygefravær, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, januar 2011).

Det er kommunens opfattelse, at styrketræning også er effektivt for at mindske smerter hos andre medarbejdergrupper.

I anbefalingerne fra den af regeringen nedsatte forebyggelseskommission fremgår det, at medarbejderne på landets arbejdspladser kan blive udsat for risikofaktorer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Inden for en del stort job grupper bliver medarbejderne f. eks. mødt med fysiske krav, der kan overstige deres kondition og fysiske kapacitet. Disse forhold kan føre til smerter, sygefravær og øget risiko for førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Kommunen ser derfor træning som et indsatsområde på lige fod med lovpligtige arbejdsmiljøarbejder og tilbyde derfor medarbejderne at forbedre deres kondition og fysik, så de er bedre rustet til at imødekomme de fysiske krav, som de møder i deres arbejdsdag.

Ifølge Sundhedsstyrelsen ses der generelt i Europa en stigning i sygefraværet pga. øget arbejdsrelateret stress og psykisk sygdom på den moderne arbejdsplads. Det er derfor styrelsens holdning, at arbejdspladsen er en vigtig arena for at fremme mental sundhed. Sundhedsstyrelsen foreslår, at indsatsen bl.a. kan være at tilbyde fysisk aktivitet til medarbejderne.

På den baggrund er det kommunens opfattelse, at adgangen til motionscentret og svømmehallen er at betragte som en sundhedsudgift, der har til hensigt at forebygge og behandle de arbejdsrelaterede skader, som kommunens medarbejdere ud fra en konkret vurdering jf. det ovenfor anførte, har risiko for at pådrage sig som følge af deres arbejdsopgaver/ - forhold. Ordningen bør derfor være skattefri efter statsskattelovens regler.

For så vidt angår spørgsmål 3 har spørger bemærket, at såfremt Skatterådet ikke mener, at der generelt for alle medarbejdere kan siges at foreligge den tilstrækkelige konkrete vurdering, er kommunen af den opfattelse, at dette vil være tilfældet, hvis autoriserede fysioterapeuter i kommunens sundhedsordning har vurderet, at træning i motionscenter og svømning vil forebygge eller behandle deres arbejdsrelaterede skader. Ordningen bør derfor være skattefri efter statsskattelovens regler for de medarbejdere, der ud fra en konkret vurdering, jf. det ovenfor anførte, er i risiko for at pådrage sig arbejdsrelaterede skader som følge af deres arbejdsopgaver/ - forhold.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Der spørges om, hvorvidt de ansatte i kommunen skal beskattes af vederlagsfri benyttelse af motionscentret og svømmehallen, som er ejet af kommunen.

Indledningsvis bemærker Skatteministeriet, at der i henhold til statsskattelovens § 4 til indkomstopgørelsen skal medregnes alle indtægter, uanset om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. Det er således skattemæssigt uden betydning, om en medarbejder får sit arbejdsvederlag i kontantløn eller i naturalier (personalegoder).

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det bemærkes, at ligningslovens § 16 ikke omfatter goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

For at et gode kan anses som sædvanlig personalepleje, skal det opfylde følgende betingelser:

  • godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi og
  • det skal ydes på arbejdspladsen,
  • være led i almindelig personalepleje, og
  • det må ikke være muligt at individualisere udgiften til ydelserne til de enkelte medarbejdere.

Ifølge det oplyste tilbyder kommunen de ansatte gratis adgang til motionscentret og svømmehallen. Det er endvidere oplyst, at de øvrige besøgende skal betale 42 kr. for adgang til svømmehallen og 46 kr. for adgang til både motionscenter og svømmehal.

Skatteministeriet skal fremhæve, at kommunens medarbejdere ved ordningen får gratis adgang til kommunens svømmehal, som andre bruger kun får adgang til mod betaling. Denne fri adgang medfører, at de ansatte ved hver benyttelse af svømmehallen/svømmehallen og motionscentret opnår et sparet privatforbrug på mellem 42 og 46 kr.

I den forbindelse bemærker Skatteministeriet, at benyttelse af kommunens svømmehal ikke anses for at være et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Skatteministeriet vurderer derfor, at de ansattes gratis adgang til kommunens svømmehal skal anses som et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

I fortsættelse heraf bemærker Skatteministeriet, at det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Dette indebærer, at de ansattes besøg i motionscentret/svømmehallen kun vil være skattefri efter ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvis antallet af besøg gange prisen pr. besøg ikke overstiger satsen på 1000 kr. og under forudsætning af, at de ansatte ikke modtager andre personalegoder (herunder julegaver).

Taget i betragtning, at de ansattes gratis benyttelse af motionscentret og svømmehallen - som udgangspunkt ikke er skattefrit for de ansatte - indstiller Skatteministeriet, at spørgsmålet besvares benægtende.

Under hensyn til, at en sådan benyttelse i visse tilfælde kan være skattefrit for de ansatte, tilføjer Skatteministeriet "se sagsfremstilling og begrundelse" i sin instilling.

Spørgsmål 2 og 3

Der spørges om de ansattes benyttelse af motionscentret og svømmehallen vil være skattefri for medarbejdere i henhold til reglerne i statsskatteloven (spørgsmål 2)

Der spørges om, hvorvidt kommunen kan tilbyde gratis og skattefri benyttelse af motionscentret og svømmehallen til medarbejdere, hvor autoriserede fysioterapeuter i kommunens sundhedsordning konkret vurderer, at træning i motionscenter vil forebygge eller behandle deres arbejdsrelaterede skader (spørgsmål 3, der stilles under forudsætning af, at spørgsmål 2 besvares benægtende).

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v.

Det fremgår dog af Ligningsvejledning 2011, afsnit A.B.1.9.24, at udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefri for den ansatte.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

Ligningsrådet har i SKM2001.252.LR anset arbejdsgiverbetalt akkupunkturbehandling for udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Tilsvarende har Ligningsrådet i SKM2001.253.LR anset arbejdsgiverens udgifter til zoneterapi for udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2011.365.SR har Skatterådet derimod konkluderet, at kinesiologi som behandlingsform, hvis formål skulle være at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader, ikke kunne ydes skattefrit til medarbejderne.

Skatterådet har i SKM2010.732.SR anset udgifter til holdundervisning for gravide, som omfattede en demonstration af øvelser, der gjorde det muligt for de gravide medarbejdere at fortsætte deres arbejde under graviditeten, samt at forebygge skader, for udgifter, hvis formål var at forebygge skader, og dermed skattefri for de ansatte.

Skatteministeriet bemærker dernæst, at Skatterådet tidligere har foretaget den skattemæssige vurdering af adgang til motionscenteret m.m.

I SKM2009.516.SR har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt adgang til motionscentret kan anses for at være forebyggelse af arbejdsskader.

Der var tale om en ordning, hvor medarbejderne var tilbudt træning i et motionscenter med henblik på at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader.

Skatterådet udtalte i sin afgørelse, at adgang til motionscentrer ikke kunne siges at være forebyggelse af arbejdsskader. Der var tale om en privat udgift. Derfor kunne det ikke være skattefrit. Der kunne således ikke gives skattefriheden for den i spørgsmålet omtalte sundhedsordning efter Statsskattelovens praksis.

I SKM2010.794.SR har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt bl.a. trænings- og kostprogrammer kunne tilbydes skattefrit til de ansatte.

Skatterådet udtalte følgende angående statsskattelovens praksis.

Når det skal vurderes, om udgiften vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, skal der være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Motionspakken tilbydes alle medarbejdere uden hensyntagen til medarbejdernes individuelle sundhedstilstand eller konkrete arbejdsopgaver. Der henvises til Skatterådets bindende svar SKM2010.469.SR, hvoraf det af begrundelsen fremgår, at det faktum, at alle medarbejdere udfører den samme type arbejde ikke kan medføre, at man kan bedømme alle medarbejderes konkrete, arbejdsmæssige behov for forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader under ét.

Når Skatterådet i SKM2007.674.SR finder, at den omhandlede massageordning er skattefri for medarbejderne, er det efter Skatteministeriets opfattelse ud fra en forudsætning om, at massagen skal medvirke til at forebygge / behandle konkrete skader og ikke på en mere overordnet / generel forebyggelse. Der henvises til Skatterådets bemærkning: "...hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade, f.eks. massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader".

Skatterådet fandt herefter, at medarbejdernes deltagelse i motionspakken ikke kunne anses for omfattet af statsskattelovens praksis vedrørende forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader

I SKM2011.194.SR har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt gratis fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur kunne tilbydes alle medarbejdere over 55 år.

Skatterådet har i sin afgørelse lagt vægt på, at tilbuddet til medarbejdere over 55 år kun gjaldt i de tilfælde, hvor der er tale om arbejdsrelaterede skader eller gener, hvilket var vurderet af den nærmeste leder.

I konsekvens heraf konkluderede Skatterådet, at der var tale om udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader og derfor var de skattefri for den ansatte.

Indstilling vedrørende spørgsmål 2

I overensstemmelse med de ovennævnte afgørelser vurderer Skatteministeriet, at de ansattes fri benyttelse af motionscentret og svømmehallen ikke kan anses for eller sidestilles med forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Skatteministeriet indstiller derefter, at spørgsmål 2 besvares benægtende.

Indstilling vedrørende spørgsmål 3

Det er dernæst oplyst, at kommunen vil overveje en ordning, hvor en autoriserede fysioterapeuter i kommunens sundhedsordning vil vurdere og indstille den pågældende medarbejder til træning i motionscenter og svømning.

Som udgangspunkt må en generel adgang til et motionscenter eller en svømmehal anses for at være en privat udgift, der giver medarbejdere adgang til så mange forskellige aktiviteter, at det går ud over, hvad der kan anses for at være nødvendigt for at behandle eller forebygge en arbejdsrelateret skade, jf. SKM2009.516.SR.

Der kan dog være konkrete skader, hvor netop de forskellige maskiner mv. i et motionscenter vil være egnet til at forebygge eller behandle skaderne.

Hvis der eksempelvis foreligger et individuelt træningsprogram til forebyggelse af en konkret angiven arbejdsrelateret skade, der omfatter træningens hyppighed, længde, valget af øvelser, maskiner mm., vil det tale for skattefrihed. Det samme gør sig gældende for svømnings vedkommende, hvor svømning eksempelvis kan anvendes som terapiform i forbindelse med behandling af skoliose (rygskævhed).

Hvis medarbejderen skal bruge motionscentret for at forbedre sin almene helbredstilstand, kan det ikke være omfattet af skattefriheden.

I lyset af ovenstående indstiller Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "se sagsfremstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter