Dato for udgivelse
25 Aug 2011 08:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
23 Aug 2011 14:27
SKM-nummer
SKM2011.543.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-203501
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Udlejning af fast ejendom, handicap, genoptræning, varmtvandsbassin
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at udlejning af et rehabiliteringscenters lokaler til brug for genoptræning af handicappede, skal anses som udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og dermed er fritaget for moms. Skatterådet kan imidlertid ikke bekræfte, at udlejning alene af adgang til et varmtvandsbassin beliggende i rehabiliteringscentreret kan anses for udlejning af fast ejendom.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at udlejning af rehabiliteringscentret til et søsportscenter, er udlejning af fast ejendom, når søsportscentret har en eksklusiv ret til centret i lejeperioden. Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at salg af entrebilletter til højskolens svømme- og motionscenter skal anses som ydelser i nær tilknytning til sport, jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 5, og dermed er fritaget for moms, når salget sker til borgere i byen.

Hjemmel
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8
Reference(r)
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8
Henvisning
Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit D.A.5.8
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit D.A.5.5.2

Spørgsmål:

  1. Kan det bekræftes, at udlejning af et rehabiliteringscenters lokaler til brug for genoptræning af handicappede, skal anses som udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8?
  2. Kan det bekræftes, at udlejning af et varmtvandsbassin beliggende i rehabiliteringscentreret. I forbindelse med genoptræning mv. vil være udlejning af lokaler, jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 8?
  3. Kan det bekræftes, at udlejning af rehabiliteringscentret til Søsportscentret, er udlejning af fast ejendom, når Søsportscentret har en eksklusiv ret til centret i lejeperioden?
  4. Kan det bekræftes, at salg af entrebilletter til højskolens svømme- og motionscenter skal anses som ydelser i nær tilknytning til sport, jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 5, når salget sker til byens borgere?

Svar:

  1. Ja
  2. Nej - Se begrundelsen
  3. Ja
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en moderne højskole, der er førende indenfor handicapområdet. Skolen har i dag plads til ca. 150 unge mennesker, der søger personlig udvikling.

Bygningerne tilgodeser i høj grad elevernes individuelle behov, hvad angår personlig pleje, en aktiv tilværelse og plads til nødvendige hjælpemidler.

I tilknytning til højskolen er der etableret et søsportscenter, der omfatter ferieboliger ved vandet, et værft og en del både ved havnen, der giver mennesker med handicap optimale betingelser for friluftsliv og sejlads. Søsportscentret er således Europas mest tilgængelige og moderne havmiljø for mennesker med handicap.

Højskolens kapacitet gør at den også er velegnet til ferieophold, korte sommerkurser og store arrangementer i samarbejde med handicaporganisationer (Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindsfonden, PTU mv.).

Hvert år besøges spørger og søsportscentret af omkring 200 højskoleelever, 600 kursister og 1.600 gæster på søsportscentret, hvoraf omkring halvdelen af de besøgende har et handicap.

Spørger bidrager dermed, i kraft af sin kapacitet og unikke tilgængelighed, til at mennesker med og uden handicap samles og har rige udfoldelsesmuligheder under optimale rammer.

Spørgers formål er at drive folkehøjskole inden for den til enhver tid gældende lovgivning om frie skoler. Skolen har et særligt ansvar over for mennesker med fysisk handicap.

Det er på baggrund af skolens formål, at skolen skal til at udvide med et rehabiliteringscenter, der vil forsyne højskolen med en idrætshal i fuld størrelse samt et saltvandsbaseret vandtræningscenter, således at skolen kan styrke sine rehabiliteringstilbud og udvikle nye former for bevægelsesunderstøttende installationer og rammer.

Projektet vil bryde med eksisterende standarder og være med til at udvikle handicapområdet. Rehabiliteringscentret vil give mulighed for at kombinere træningen af kognitive og sociale færdigheder med fysisk træning.

I dag kan nyhandicappede kun forvente en kortvarig indsats i hospitalsregi. Med strukturreformen har kommunerne overtaget det fulde ansvar for rehabilitering, men mange kommuner har ikke kapacitet til at dække det omfattende behov for vedligeholdelsestræning. Det forventes derfor at mange handicappede vil søge udvidede og alternative tilbud. Her vil spørger være et attraktivt alternativ for borgere og kommuner.>I dag kan nyhandicappede kun forvente en kortvarig indsats i hospitalsregi. Med strukturreformen har kommunerne overtaget det fulde ansvar for rehabilitering, men mange kommuner har ikke kapacitet til at dække det omfattende behov for vedligeholdelsestræning. Det forventes derfor at mange handicappede vil søge udvidede og alternative tilbud. Her vil spørger være et attraktivt alternativ for borgere og kommuner.

Rehabiliteringscentret er tiltænkt tre forskellige målgrupper. Den primære målgruppe er højskolens egne elever. Hertil kommer, som en sekundær målgruppe, kursister, handicaporganisationer, mennesker med handicap fra folke- og specialskoler, behandlere samt kommuner og regioner som benytter faciliteterne i forbindelse med kurser og genoptræning. Endelig er en tertiær målgruppe lokalområdet i form af borgere, ældreråd, en nærtliggende maritim idrætsefterskole mv.

Rehabiliteringscentret skal indeholde følgende faciliteter:

Vandtræningsbassiner med
- Varmtvandsbassin med eleverbar bund
- integreret monitorering
- Brug af havvand i bassin og til opvarmning

 

Multifunktionel hal med
- Tredelt flytbar bagvæg
- Hydraulisk platform, der skal fungere som scene og elevator
- Rehabiliterings- og bevægelsescenter

Audiovisuelt rum med
- Foyer og audiovisuel undervisning
- Eksperimentarium med medier og masker

Projektskitsen lægger desuden op til, at der etableres fælles omklædningsrum og toiletfaciliteter til vandtræningsbassin og multihal. Derudover vil rummene kunne anvendes til massage, lettere behandling mv.

Udlejningen til ovennævnte brugere er beregnet på at ske på timebasis, således at lejerne lejer sig ind i rehabiliteringscenteret, og derved får adgang til lokaler, der er egnet til deres behandlingsvirksomhed. Som led i lejeaftalen, vil lejeren få adgang til centerets faciliteter, som de kan anvende i forbindelse med behandling af deres patienter.

Desuden er det påtænkt, at svømme- og motionsafdelingen vil blive åbnet for betalende gæster et par timer om ugen. Det vil formodentligt være byens borgere der vil benytte sig af denne mulighed.

Vandtræningsbassin
Træning i vand har veldokumenteret forebyggende effekt på mange handicapgrupper. Vandets opdrift gør, at vægten reduceres med op til 70 procent, hvorved kroppens vægt på leddene ophæves. Dermed opnår kørestolsbrugere langt større mobilitet.

Når der tilmed er tale om et varmtvandsbassin (38 grader), har vandet en behagelig og markant indvirkning på muskulaturen. Ved lidt lavere vandtemperatur (32-35 grader) er det også muligt at træne og dermed opnå udholdenhed og styrke.

Som noget unikt anvendes saltvand i bassinet, der har en større opdrift.

Den afgørende innovation i projektet er en eleverbar bassinbund, der har flere markante styrker, der giver helt enestående anvendelsesmuligheder i europæisk sammenhæng. Blandt andet i forbindelse med varmtvandstræning, hvor bunden er så fleksibel, at den kan indstilles fra 0,1-1,8 meter alt efter behov og handicap. Det giver mulighed for individuelle træningsprogrammer og giver samtidig optimale betingelser for underviserne.

Spørger påtænker at udleje rehabiliteringscentret til bl.a. fysio- og ergoterapeuter. Udlejningen til de pågældende terapeuter, sker på timebasis. I lejeperioden, har lejeren eksklusiv brugsret til de lejede lokaler.

Hvis ergo- eller fysioterapeuterne lejer et enkelt behandlingsrum, vil de ikke have adgang til sammen med deres patienter, at benytte centreres øvrige faciliteter. Lejen vil omfatte et i lejeaftalen defineret område, der kan inkludere flere lokaler, herunder lokalet med styrketræning eller varmtvandsbassin mm. De lokaler der lejes, kan i lejeperioden udelukkende anvendes af terapeuten og dennes patient.

Hovedformålet med lejen af lokalerne er i alle tilfælde at skabe de optimale forudsætninger for behandlingen ved at gøre brug af de forskellige faciliteter. Terapeuterne kan vælge at anvende faciliteterne i det omfang disse understøtter formålet med behandlingen, men kan også vælge at foretage sine behandlinger uden at anvende disse faciliteter.

Lejen er bestemt ud fra det tidsrum den pågældende terapeut lejer lokalerne. Prisen er uafhængig af, i hvilket omfang de lejede aktiviteter benyttes i behandlingen, men terapeuten har mulighed for at benytte de faciliteter, der er omfattet af lejeaftalen i det omfang det understøtter behandlingen.

Udlejningen vil ske på timebasis og omfatte de lokaler, som behandleren ønsker af leje til brug for gennemførelse af sin behandling, dvs. vandtræningsbassin, multifunktionel hal og audiovisuelt rum mv.

Hvilke tidsrum lokalerne udlejes er endnu ikke afgjort. Men det vil blive arrangeret således, at udlejning af rehabiliteringscenteret til terapeuter, der anvender lokalerne til genoptræning af patienter, vil blive tidsmæssigt placeret således, at højskolens egen anvendelse og adgang for øvrige brugere, vil ske på andre tidspunkter.

Varmtvandsbassinet, det vil sige det lokale, hvori varmtvandsbassinet er etableret, forventes udlejet til for eksempel ovennævnte behandlere og andre, eksempelvis kommuner og regioner. Udlejningen af varmvandsbassinet vil ske i forbindelse med behandling og genoptræning.

Udlejning til kommuner og regioner kan komme på tale i og med, at kommuner og regioner har ansatte ergo- og fysioterapeuter, som varetager behandling af personer med nedsat funktionsevne. Der vil således også kunne ske udlejning til offentlige institutioner i forbindelse med deres genoptræning af patienter.

Som eksempler på patientgrupper, som vil komme til at anvende rehabiliteringscentret i forbindelse med deres behandling kan nævnes patienter, som har været udsat for en trafikulykke og dermed fået nedsat funktionsevne, ligesom det kan være patienter med en hjerneskade, som skal have genoptræning.

Skulle udlejningen af varmtvandsbassinet ske separat - dvs. uden at der samtidig lejes lokaler til behandling mv. - til terapeuter eller eksempelvis en kommune, vil udlejningen ske på samme vilkår som for udlejning af lokaler til behandling mv. Det betyder, at varmtvandsbassinet udlejes på timebasis samt at lejeren får eksklusiv adgang til bassinet.

På andre tidspunkter forskelligt fra udlejningen af centret, vil spørger sælge adgang til rehabiliteringscentrets svømme- og motionsafdeling. Byens borgere kan mod entré anvende afdelingerne til svømning og træning. Der opnås udelukkende en ret til, sammen med eventuelle andre betalende gæster, at anvende de eksisterende faciliteter til hhv. svømning og træning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Udlejningen til bl.a. fysio- og ergoterapeuter er udlejning af fast ejendom, idet lejerne ved lejeaftalens indgåelse, opnår en eksklusiv adgang til de lejede lokaler. De behandlere, der lejer lokalerne kan anvende de medfølgende faciliteter i det omfang, brugen af disse understøtter deres behandling, ligesom som de kan undlade at anvende faciliteterne. Brugen af varmtvandsbassin mv. sker ikke i sports- eller idrætsmæssig sammenhæng, men udelukkende i forbindelse med terapeutisk behandlinger.

Det af SKAT udsendte styresignal SKM2009.517.SKAT, vedrørende udlejning af sportsfaciliteter på timebasis, finder derfor ikke anvendelse på de planlagte udlejninger til terapeuter, kommuner og lignende, idet formålet med brugen af lokalerne ikke sker med henblik på, at der skal udøves sport. Udnyttelsen af de lejede lokaler sker udelukkende med henblik på at behandling/genoptræning. Udlejningen kan derfor ikke kvalificeres som salg af adgang til sportsfaciliteter, men skal kvalificeres som udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Udlejningen af spørgers lokaler, er sammenlignelig med Landsskatteretsafgørelse SKM2007.169.LSR, hvor udlejning af en skoles EDB lokaler blev anset for udlejning af fast ejendom. Udlejningen skete i kortere tidsrum, SKAT anså hovedydelsen for at være selve udlejningen af lokalerne. EDB udstyret blev anset som værende en accessorisk ydelse til udlejningen, også selvom lejen for et EDB lokale var højere end et tilsvarende lokale uden tilsvarende udstyr.

Det er således vores klare opfattelse, at spørgers udlejning af lokaler og brug af eksempelvis varmtvandsbassinet i forbindelse med lejerens behandling af deres patienter, er udlejning af fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Spørgsmål 1 og 2 skal således besvares med et JA.

Skolen påtænker at udleje lokalerne med svømmebassinerne ud til Søsportscentret nogle timer hver dag, således at Søsportscentrets feriegæster kan gøre brug af faciliteterne.

Med henvisning til SKATs styresignal SKM2009.517 er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om salg af adgang til sport, men derimod om udlejning af fast ejendom, når kontrakten mellem udlejer og tredjemand domineres af udlejningens væsentligste kendetegn. Herved bliver udlejningen af den faste ejendom en selvstændig hovedydelse og ikke blot en underliggende forudsætning for at levere en tjenesteydelse i form af at stille sportsfaciliteter til rådighed.

De momenter, der taler for udlejning af fast ejendom er følgende:

Klart afgrænset areal

Det skal fremgå af aftalen, hvilket areal, der er omfattet af lejen.

Eksklusiv brugsret

Lejeren skal overdrages en eksklusiv brugsret således, at lejeren har eneretten til lokalet i perioden samt retten til at udelukke andre fra at anvende lokalet i samme periode.

Længere periode

Arealet skal udlejes over en længere periode.

Det er påtænkt, at Søsportscentret skal leje lokalet med vandbassinerne mindst 4 timer 7 dage om ugen. Lejeaftalen skal i første omgang indgås for en 5 årig periode og kan derefter genforhandles årligt.

På baggrund af lejeperiodens længde og det at Søsportscentret, vil have en eksklusiv brugsret til den del af rehabiliteringscentret, hvor svømmebassinerne bliver etableret, vil der være tale om udlejning af lokaler.

Spørgsmål 3 skal således besvares med et JA.

I forbindelse med salg af adgang til svømme- og motionsafdelingerne mod entré. Er det vores opfattelse, at der vil være tale om ydelser i nært tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, til fordel for sports- og idrætsudøvere.

De betalende gæster opnår ikke en eksklusiv ret til at anvende svømme- eller motionsafdelingen, men derimod en ret til at anvende faciliteterne på lige fod med andre betalende gæster eller højskolens elever. Da højskolen ikke drives med gevinst for øje, er betingelserne for at sælge denne adgang fritaget for moms efter vores opfattelse opfyldt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Spørgsmål 4 skal således besvares med et JA.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Momslovens § 13, stk.1:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

5)   Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

8)   Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

(...)

Praksis:

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at bowlingbaner ikke kan anses for en integreret del af fast ejendom, idet udlejning af bowlingbaner indebærer, at der i betydeligt omfang stilles driftsmidler og løsøregenstande (særligt tilbehør) til rådighed for lejeren. Nævnet fandt, at momslovens udlejningsbegreb - på samme måde som ved fortolkningen af begrebet fast ejendom - må fortolkes under hensyn til hovedydelsens karakter, således at i tilfælde, hvor ydelsen i det væsentlige består i udlejning af driftsmidler og løsøre - vil en biydelse i form af udlejning af (en del af) en fast ejendom ikke indebære momsfrihed.

I de tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for en vis samlet periode både omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og løsøre, og disse hver for sig repræsenterer betydningsfulde dele af lejemålet, kan der foretages en opdeling i momsfrie respektive momspligtige ydelser baseret på de konkrete forhold. Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt er mere opdelt, f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag, eller udlejningen kun vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke foretages en opdeling i momsfrie og momspligtige ydelser, TfS 1997, 248.

Landsskatteretten fandt i kendelsen SKM2007.169.LSR, at en handelsskoles udlejning af EDB-lokaler med EDB-udstyr efter en konkret vurdering var momsfritaget som udlejning af fast ejendom. Landsskatteretten anførte, at der ved afgørelsen af, om der er tale om en eller flere selvstændige ydelser, skal tages hensyn til samtlige omstændigheder ved de pågældende transaktioner, jf. også EF-domstolens afgørelse C-349/96 (Card Protection Plan). Landsskatteretten fandt derefter ud fra en samlet vurdering af de leverede ydelser, at handelsskolens udlejning af undervisningslokaler med EDB-faciliteter skulle anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at kunderne lejede et fuldt udstyret undervisningslokale inklusive diverse EDB-udstyr, og at der ikke forelå et fyldestgørende grundlag for en opdeling af ydelsen, herunder en særskilt prisfastsættelse af EDB-udstyret.

I kendelsen SKM2007.783.LSR fandt Landsskatteretten derimod, at for så vidt angik anvendelse af et motionslokale, kunne dette ikke anses at være udlejning af fast ejendom. Formålet med aftalen og det karakteristiske ved transaktionen ansås at være adgangen til anvendelse af det i lokalet opstillede træningsudstyr og ikke det omhandlede lokale.

C-275/01, Sinclair Collis Ltd. Domstolen bemærker, at bestemmelsen ikke definerer begrebet "udlejning", men at det på den ene side fremgår af fast retspraksis, at det grundlæggende kendetegn for udlejning af fast ejendom i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b)´s forstand er, at rettighedshaver for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til at råde over en fast ejendom, som om den pågældende var ejer heraf, og at udelukke andre fra at udnytte denne rettighed. På den anden side skal der ved afgørelsen af, om en transaktion er afgiftspligtig, tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal undersøges, hvad der er karakteristisk for denne.

C-269/00, Wolfgang Seeling. Domstolen bemærker, at udlejning af fast ejendom i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b)'s forstand grundlæggende består i, at ejeren af en fast ejendom mod betaling af leje og for en aftalt periode overlader lejeren brugsretten til sin ejendom og retten til at udelukke andre herfra. Anvendelsen til privat brug for den afgiftspligtige person af en bolig i en bygning, som han udelukkende har bestemt for sin virksomhed, opfylder ikke disse betingelser. Anvendelsen er nemlig ikke blot karakteriseret ved, at der ikke betales leje, men også ved, at der ikke foreligger en egentlig kontrakt om varigheden af benyttelsen og om brugsretten til boligen og retten til at udelukke andre derfra. Heraf følger, at anvendelsen til privat brug for den afgiftspligtige person af en bolig i en bygning, som han udelukkende har bestemt for sin virksomhed, ikke henhører under sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b).

I SKM2009.517.SKAT har SKAT præciseret, hvornår der er tale om salg af ydelser i form af at stille sportsfaciliteter til rådighed, og hvornår der er tale om udlejning af fast ejendom. Det er SKATs opfattelse, at midlertidig overdragelse af brugsretten til sportsanlæg til private personer, foreninger eller lignende med henblik på, at der skal udøves sport, må anses for en ydelse i form af at stille sportsfaciliteter til rådighed. Overlades brugsretten derimod i en længere periode, og har lejeren i perioden eneretten til at anvende banen, herunder at udelukke eller indbyde andre, så vil der efter en konkret vurdering være tale om udlejning af fast ejendom.

Sker udlejningen punktvis, skal den samlede udlejning i henhold til aftalen have en intensitet, der svarer til en måneds uafbrudt leje. Der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering.

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at udlejning af et rehabiliteringscenters lokaler til brug for genoptræning af handicappede, skal anses som udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Begrundelse:

Efter bestemmelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 8, er udlejning og bortforpagtning af fast ejendom fritaget for moms.

Som fast ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Det fremgår af momsvejledningen 2011-1, afsnit D.11.8.2, at udlejning af eksempelvis kursus-, mødelokaler og lign. i hoteller, forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler, idrætshaller mv. anses for momsfri udlejning af fast ejendom, forudsat der ikke sker servering i lokalerne.

Spørger har oplyst, at det påtænkes at udleje lokaler til bl.a. ergo- og fysioterapeuter på timebasis. Lejeaftalen vil omfatte præcist definerede lokaler eksempelvis lokaler med styrketræningsredskaber eller lokalet med varmtvandsbassinet. De lokaler, der lejes, vil i lejeperioden udelukkende kunne bruges af terapeuten og dennes patient. Udlejning af lokaler til terapeuter vil tidsmæssigt blive placeret således, at højskolens egen anvendelse og adgang for øvrige brugere, vil ske på andre tidspunkter.

Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at spørgers udlejning af lokaler på timebasis til for eksempel ergo- og fysioterapeuter må anses for at være udlejning af fast ejendom og således omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at udlejning af et varmtvandsbassin beliggende i rehabiliteringscentreret i forbindelse med genoptræning mv. vil være udlejning af lokaler, jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 8.

Begrundelse:

Spørger har oplyst, at varmtvandsbassinet påtænkes udlejet for eksempel i forbindelse med udlejning af lokaler i øvrigt til ergo- og fysioterapeuter, men også selvstændigt til eksempelvis kommuner og regioner i forbindelse med genoptræning af patienter som behandles af offentlige institutioner.

Udlejes varmtvandsbassinet separat, vil udlejningen ske på samme vilkår som udlejningen af lokaler i øvrigt, det vil sige, at lokalet, hvori varmtvandsbassinet befinder sig, vil blive udlejet på timebasis, og at lejeren vil have eksklusiv brugsret til lokalet i lejeperioden.

Det fremgår af SKM2009.517.SKAT, at der ved afgørelsen af, om der er tale om udlejning af fast ejendom skal ses på, hvad der er karakteristisk for den ydelse, som leveres.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at i de tilfælde, hvor det alene er lokalet med varmtvandsbassinet, der lejes, er det karakteristiske for ydelsen adgangen til bassinet og ikke lejen af lokalet.

Skatteministeriet finder således på det foreliggende grundlag, at udleje af varmtvandsbassinet separat ikke kan anses for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Udlejningen af varmtvandsbassinet må herefter anses for at være en momspligtig ydelse, der leveres mod vederlag, jf. momslovens §§ 3-4.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 2 besvares med "nej".

Det bemærkes imidlertid, at ydelsen jf. SKM2009.517.SKAT kan få karakter af udlejning af fast ejendom, såfremt der er tale om udlejning til samme lejer over en længere periode, der efter en konkret vurdering samlet set svarer til en måneds uafbrudt leje.

Ad spørgsmål 3:

Det ønskes bekræftet, at udlejning af rehabilteringscentret til søsportscentret, er udlejning af fast ejendom, når søsportscentret har en eksklusivret til centret i lejeperioden.

Begrundelse:

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørger vil udleje lokalerne med svømmebassinerne til det nærtliggene søsportscenter nogle timer hver dag, således, at søsportscentrets feriegæster kan gøre brug af faciliteterne.

Det er i øvrigt oplyst, at arealet på de lokaler som søsportscentret lejer er præcist defineret, at søsportscentret har eksklusiv adgang til lokalerne i lejeperioden og at lokalerne vil blive lejet ud mindst 4 timer om dagen 7 dage om ugen i en 5-årig periode.

Det fremgår af SKM2009.517.SKAT, at der ved afgørelsen af, om der er tale om udlejning af fast ejendom kan lægges vægt på dels om der er tale om et klart afgrænset areal, om der ved lejeaftalen gives eksklusiv adgang til de lejede lokaler samt udlejningens intensitet - herunder skal udlejningen ved punktvis udlejning have en samlet intensitet der svarer til en måneds uafbrudt leje.

Skatteministeriet finder på den baggrund, at spørgers udlejning af lokalerne til søsportscentret er omfattet af bestemmelsen om momsfri udlejning af fast ejendom. Skatteministeriet har herved lagt vægt på, at udlejningen på mindst 4 timer om dagen, 7 dage om ugen, i 5 år, findes at have en sådan intensitet, at udlejningen har karakter af udlejning af fast ejendom.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Ad spørgsmål 4:

Det ønskes bekræftet, at salg af entrebilletter til spørgers svømme- og motionscenter skal anses som ydelser i nær tilknytning til sport, jf. momslovens § 13, stk.1, nr. 5, når salget sker til byens borgere.

Lovgrundlag:

Momslovens § 13, stk.1:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

5)   Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

(...)

Praksis:

SKM2005.514.LSR. Landsskatteretten fandt, at en golfklubs salg af adgang til en golfbane til ikke-medlemmer var momsfritaget med den begrundelse, at klubben i henhold til vedtægterne var en amatørklub, samt at klubbens overskud blev anvendt til brug for klubbens aktiviteter, hvorved klubben ikke kunne anses for at drive golfbanen med gevinst for øje, jf. EF-domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club.

Begrundelse:

Bestemmelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 5, momsfritager sportsaktiviteter og arrangementer samt visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i sport eller fysisk træning.

Det fremgår af momsvejledningen 2011-1, afsnit D.11.5, at momsfritagelsen er begrænset til det ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, fx. amatørsports- og idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at benytte bowlingbaner, motionsredskaber, deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv.

Det samme gælder f.eks. kommunale sports- og idrætstilbud, da det følger af de såkaldte kommunalfuldmagter at kommuner ikke uden lovhjemmel kan drive f.eks. et motionscenter med det formål at opnå en fortjeneste.

Efter bestemmelsen udelukkes derimod virksomheder, der drives med gevinst for øje, fra momsfritagelsen. Der skal således betales moms af erhvervsmæssigt salg af adgang til sports- og idrætsanlæg, f.eks. bowling- og motionscentre.

Spørger har oplyst, at spørger mod entrébetaling vil give byens borgere adgang til at anvende rehabiliteringscentrets faciliteter til svømning og træning.

Spørger har endvidere oplyst, at spørger ikke drives med gevinst for øje. Det fremgår af spørgers vedtægter, at spørger er en selvejende institution, og at et eventuelt overskud ved driften af højskolen, skal tilfalde skolen selv.

Skatteministeriet finder på den baggrund, at spørger indtægter fra salg af entre til svømmebassiner og træningsfaciliteter er fritaget efter momslovens § 13, stk.1, nr. 5.

Det indstilles derfor, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter