Dato for udgivelse
05 Oct 2011 14:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Aug 2011 15:07
SKM-nummer
SKM2011.649.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-111796
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Lønomlægning - pensionsordning - sundhedsforsikring
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en beskreven lønomlægning er skattefri for spørgers ansatte. Ordningen går ud på, at præmien på medarbejdernes sundhedsforsikring, inklusiv fremtidige præmiestigninger, fratrækkes spørgers indbetalinger på medarbejdernes pensionsordninger.

Skatterådet finder ikke, at ordningen indebærer en reel ændring af lønnens sammensætning, da lønnedgangen vil svinge med de varierende udgifter til præmiebetalingerne.

Skatterådet finder dog, at hvis den årlige regulering er overensstemmende med aftaleperioderne for lønforhandling, så medarbejderne har mulighed for at tage stilling til præmiestigningen ved at kunne udtræde, vil ordningen kunne accepteres. I så fald svinger ordningen ikke med de varierende udgifter, men kan anses som genforhandlet ved sædvanlige lønforhandlinger.

Skatterådet bekræfter, at spørgers udgifter til sundhedsforsikringerne er fradragsberettigede driftsudgifter.

Hjemmel

Ligningsloven § 30
Kildeskatteloven § 46, stk. 3
Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Reference(r)

Ligningsloven § 30
Kildeskatteloven § 46, stk. 3
Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske Vejledning 2011-2 afsnit C.A.5.1.7.

Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.7.3.5.2.2.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den beskrevne ordning, hvor den økonomiske risiko for fremtidige præmiestigninger reelt påhviler medarbejderen, vil være skattefri for medarbejderen?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at udgifterne til sundhedsforsikringen i den beskrevne ordning, hvorved den økonomiske risiko for fremtidige præmiestigninger reelt påhviler medarbejderen og ikke arbejdsgiveren, vil være fradragsberettigede driftsudgifter for arbejdsgiveren?

Svar

  1. Nej, se dog begrundelsen
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et forsikringsselskab, men ikke et pensionsselskab. Spørgers ansatte har nu pensionsordninger hos et eksternt pensionsselskab. Spørger indbetaler udover den enkelte ansattes løn, 12 % af lønnen ind på denne eksterne pensionsordning.

For spørgers ansatte overvejes præmien på sundhedsforsikringen på sigt inkluderet i de 12 %, som spørger indbetaler på de ansattes pensionsordning. De 12 % af den ansattes løn, der p.t. indbetales til pension, vil således i fremtiden komme til at indeholde såvel pensionsindbetaling som præmie på sundhedsforsikringen.

Ved fremtidige præmiestigninger på sundhedsforsikringen reduceres den del af medarbejderens løn, der indbetales på pensionsopsparingen på den måde gradvist, idet en større del af de 12 % allokeres til den ansattes sundhedsforsikring i stedet for til pensionsopsparingen.

Spørger har illustreret dette med følgende eksempel:

Obligatorisk pensionsordning, som tilbydes i forbindelse med sundhedsforsikring

År 1

År 2

År 3

Præmie sundhedsforsikring

1.000

1.100

1.200

Pensionsindbetaling fra spørger, inklusiv præmie på sundhedsforsikring

12 % af lønnen (hvoraf 1.000 kr. allokeres til præmie på sundhedsforsikring)

12 % af lønnen (hvoraf 1.100 kr. allokeres til præmie på sundhedsforsikring)

12 % af lønnen (hvoraf 1.200 kr. allokeres til præmie på sundhedsforsikring)

Spørger har efterfølgende uddybende forklaret, at det er sundhedsforsikringens fulde præmie, som fra aftalens indgåelse vil reducere pensionsindbetalingen, og at det udelukkende er arbejdsgiverens andel heraf.

Det er samtidig oplyst, at der ikke foreligger nogen overenskomster/aftaler, som regulerer forholdet, og at den fremtidige pensionsordning vil være en rateopsparing.

Endelig har spørger oplyst, at i tilfælde af at en medarbejder fratræder sin ansættelse hos spørger, vil medarbejderen blive tilbudt at fortsætte sundhedsforsikringen på individuelle vilkår. Såfremt medarbejderen ikke ønsker det, bortfalder forsikringen umiddelbart.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers opfattelse ifølge anmodning:

Det er spørgers opfattelse, at såfremt præmien til den skattefri sundhedsforsikring stiger, bør denne stigning påhvile arbejdsgiveren - og ikke medarbejderen - da arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen.

Såfremt det er korrekt, bør en stigning i præmien til den skattefri sundhedsforsikring automatisk indebære, at arbejdsgiverens bidrag til medarbejderens pension forhøjes. Præmiestigningen vil således blive finansieret af arbejdsgiveren i stedet for at blive trukket fra i medarbejderens bidrag til pensionen.

Det er spørgers opfattelse, at såfremt medarbejderen har den økonomiske risiko for præmiestigninger på en sundhedsforsikring, vil medarbejderen skulle medregne de samlede omkostninger til sundhedsforsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 30. I givet fald vil arbejdsgiveren ikke være berettiget til at trække udgifterne til sundhedsforsikringen fra som driftsomkostninger.

Spørger tilføjer, at dette er i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar i SKM2007.71.SR, hvoraf fremgår, at besvarelsen på spørgsmål 2 og 3, at "Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegoder eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed."

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen:

Spørger er ikke fremkommet med bemærkninger til sagsfremstillingen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Generelt:

Lønomlægning

Som udgangspunkt har arbejdsgiver og arbejdstager aftalefrihed. De kan derfor aftale, at en fremtidig kontantløn skal være lavere, ligesom de kan aftale, at en del af lønnen fremover skal bestå af goder.

"Lønomlægning" betegner ordninger, hvor løn i goder finansieres ved en nedgang i medarbejderens almindelige kontantløn eller ændring af andre dele af lønnen, såsom bonus eller pension. Dvs. en del af kontantlønnen bliver lagt om til løn i goder. 

Skatteministeriet har i Den juridiske Vejledning 2011-2 afsnit C.A.5.1.7.3 opstillet tre generelle betingelser, som skal være opfyldt, for at SKAT kan bruge aftalen om lønomlægning ved skatteansættelsen.

  1. Aftalen om omlægning skal være civilretlig gyldig
  2. Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører.
  3. Aftalen om omlægning af lønnen må ikke reelt indebære modregning i bruttolønnen (A-indkomst) i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3

For at afgøre, om en aftale vedrørende lønomlægning er i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3, er det nødvendigt at klarlægge, om de faktiske forhold indebærer en reel ændring af lønnens sammensætning eller om det er betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler.

Sundhedsforsikringer:

I henhold til ligningslovens § 30, stk. 1 er en medarbejder ikke skattepligtig af ydelser til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen, som afholdes af arbejdsgiveren.

Skattefriheden gælder også arbejdsgiverens betaling af forsikringspræmie for en forsikring, som arbejdsgiveren har tegnet til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling, jf. ligningslovens § 30, stk. 1, 5. punktum.

Det er en betingelse for skattefriheden, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling, der sker efter lægelig henvisning eller er lægeligt godkendt, jf. ligningslovens § 30, stk. 5.

Skattefriheden er herudover betinget af, at forsikringen er et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik, og at den tilbydes samtlige virksomhedens ansatte, jf. ligningslovens § 30, stk. 3.

Konkret:

Ad. Spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne ordning, hvor spørger tegner en sundhedsforsikring for sine medarbejdere og præmiebetalingen herfor reducerer spørgers indbetalinger på medarbejdernes pensionsordninger, vil være skattefri for medarbejderen.

Medarbejdernes lønaftale påtænkes ændret således, at hvor spørger tidligere dels har betalt for medarbejdernes sundhedsforsikringer, dels har indbetalt 12 % af medarbejdernes løn ind på en pensionsordning, fremadrettet fortsat vil afholde udgifterne til en sundhedsforsikring, men nu vil reducere indbetalingerne på pensionsordningen med et beløb svarende til præmien på sundhedsforsikringen.

Indledningsvis skal Skatteministeriet bemærke, at der kun er bortseelsesret for en arbejdsgivers faktiske indbetalinger på en pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19. Ved at disponere over midlerne til andet formål, er der ikke tale om indbetalinger på pensionsordninger.

Som udgangspunkt kan spørger og medarbejderne frit aftale hvorledes aflønningen skal ske. Da der er tale om lønomlægning, skal aftalen opfylde de generelle betingelser for lønomlægningsaftaler for at kunne anerkendes skattemæssigt.

Derudover skal de specifikke betingelser, som fremgår af ligningslovens § 30 være opfyldt for at sundhedsforsikringen ikke er skattepligtig for medarbejderne.

Spørger har oplyst, at der ikke foreligger nogen overenskomster eller aftaler, som regulerer forholdet.

De to første generelle betingelser om at aftalen skal være civilretligt gyldig, og at aftaletidspunktet skal ligge før det tidspunkt, hvor medarbejderen får ret til den løn, som aftalen vedrører, ses på baggrund af de fremlagte oplysninger ikke at give anledning til bemærkninger.

Hvad angår kravet om, at aftalen ikke må indebære modregning i bruttolønnen i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3, har det betydning, at lønnedgangen er uafhængig af eventuelt varierende udgifter. Det fremgår af Den juridiske Vejledning, punkt C.A.5.1.7.3.5.2.2, at en lønreduktion skal være uafhængig af eventuelle varierende omkostninger. Hvis lønnedgangen svinger med de varierende udgifter til godet, peger det i retning af, at det ikke er en reel ændring af vederlagets sammensætning, men en betaling for et rent privat gode med ubeskattede midler, og at der dermed sker et fradrag i bruttolønnen i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

Det er oplyst, at spørger vil reducere sin andel af pensionsindbetalingerne med præmiebetalingerne til sundhedsforsikringerne. Fremtidige ændringer i forsikringspræmierne, vil derfor medføre, at spørgers/arbejdsgivers indbetaling til pensionen bliver mindre.

Da lønnedgangen i denne sag vil svinge med de varierende udgifter til præmiebetalingerne, er det Skatteministeriets umiddelbare opfattelse, at ordningen ikke indebærer en reel ændring af lønnens sammensætning, men er en betaling for et privat gode med ubeskattede midler.

Spørges skematiske fremstilling indikerer dog, at ordningen fungerer sådan, at præmien reguleres årligt. Er den årlige regulering overensstemmende med aftaleperioderne for lønforhandling, så medarbejderne har mulighed for at tage stilling til præmiestigningen ved at kunne udtræde, vil ordningen dog kunne accepteres. I så fald svinger ordningen ikke med de varierende udgifter, men kan anses som genforhandlet ved sædvanlige lønforhandlinger.

Det bemærkes endvidere, at aftaler vedrørende ordningens ophør er relevante i forhold til realitetsvurderingen. Se Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.1.7.3.5.2.5. Det peger i retning af, at der er tale om en reel ændring af lønnens sammensætning, at sundhedsforsikringen ikke forsætter uændret, men som udgangspunkt bortfalder, hvis medarbejderen fratræder sin stilling og ikke ønsker at fortsætte den på individuelle vilkår.

Indstilling

Af ovenstående grunde indstiller Skatteministeriet, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog begrundelsen".

Ad. spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at udgifterne til sundhedsforsikringen i den beskrevne ordning, vil være fradragsberettigede driftsudgifter for arbejdsgiveren.

Erhvervsbetingede lønudgifter udgør fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Ydes en del af lønnen i form af naturalier eller andre goder, er arbejdsgiverens udgifter hertil tilsvarende fradragsberettigede.

Arbejdsgiverens udgifter til forsikringspræmier til en sundhedsforsikring, er således fradragsberettigede for arbejdsgiveren efter statsskattelovens § 6 litra a.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter