Dato for udgivelse
05 Sep 2011 11:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Aug 2011 10:17
SKM-nummer
SKM2011.585.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4-572/2010 og BS 4-573/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Observationer, ansættelsesfrist, lejeindtægt, udeholdt
Resumé

Skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgernes indkomst ved udlejning af sommerhuse opretholdt. Skønnet var bl.a. udøvet på baggrund af gennemførte observationer af brugen af husene.

Retten fandt, at udeholdelsen af lejeindtægter kunne tilregnes Sagsøgerne som i hvert fald groft uagtsomt, og betingelserne for at foretage ansættelse uden for de ordinære frister var opfyldt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5.

Retten fandt det ikke godtgjort, at det udøvede skøn over lejeindtægterne var tilsidesætteligt.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5
Henvisning
Den juridiske vejledning A.A.8.2.3.7

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

og

BA
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af byretsdommer

Linda Hangaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne vedrører opgørelsen af overskud ved udlejning af sagsøgerne, As og BAs, fritidsejendomme i indkomstårene 1997-2001.

Sagsøgerne har principalt nedlagt påstand om

at

As skatteansættelser for indkomståret 1997 nedsættes med kr. 19.000, indkomståret 1998 nedsættes med kr. 51.000, indkomståret 1999 nedsættes med kr. 56.000, indkomståret 2000 nedsættes med kr. 83.000 og indkomståret 2001 nedsættes med kr. 84.000, og

   

at

BAs skatteansættelser for indkomståret 1997 nedsættes med kr. 7.000, indkomståret 1998 nedsættes med kr. 15.000, indkomståret 1999 nedsættes med kr. 18.000, indkomståret 2000 nedsættes med kr. 26.000 og indkomståret 2001 nedsættes med kr. 36.000.

Sagsøgerne har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men alene en gengivelse af Landsskatterettens kendelser i sagerne og en gengivelse af de afgivne forklaringer.

Landsskatteretten afsagde den 11. marts 2010 følgende kendelse:

"...

Klager: A

Indkomstår: 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001

Klage over: ToldSkats afgørelse af 15. februar 2005

Klagen vedrører opgørelse af overskud ved udlejning af ejendommene ...1 og ...2

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Indkomståret 1997

 

Udlejningsresultat for ejendommene ...1

 

og ...2 ansat til

73.486 kr.

Selvangivet med

54.486 kr.

   

Indkomståret 1998

 

Udlejningsresultat for ejendommene ...1

 

og ...2 ansat til

102.528 kr.

Selvangivet med

51.258 kr.

   

Indkomståret 1999

 

Udlejningsresultat for ejendommene ...1

 

og ...2 ansat til

104.234 kr.

Selvangivet med

48.234 kr.

   

Indkomståret 2000

 

Udlejningsresultat for ejendommene ...1

 

og ...2 ansat til

130.976 kr.

Selvangivet med

47.976 kr.

   

Indkomståret 2001

 

Udlejningsresultat for ejendommene ...1

 

og ...2 ansat til

132.258 kr.

Selvangivet med

48.258 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Repræsentanten og klageren har endvidere haft lejlighed til at udtale sig under et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede den 15. maj 1985 ejendommen ...1. Ejendommen er vurderet som en fritidsejendom med et grundtilliggende på 724 m². Den 1. december 1992 erhvervede klageren ejendommen ...2. Ejendommen er vurderet som en fritidsejendom med et grundtilliggende på 984 m2. Klagerens ægtefælle erhvervede den 1. november 1992 ejendommen ...3. Ejendommen er vurderet som en fritidsejendom med et grundtilliggende på 797 m2. Resultat af ejendommene er selvangivet efter ligningslovens § 15 O, stk. 1. SKAT har i perioden fra 14. august 2000 til 2. juli 2002 foretaget observationer ved ejendommene og noteret nummerplader samt dato for udenlandske biler. Den 22. august 2002 blev der foretaget ransagning på klagerens og hans ægtefælles privatadresse samt de tre ovennævnte ejendomme. Der blev beslaglagt klagerens og hans ægtefælles egne kopier af selvangivelsen. Endvidere blev indhentet oplysninger om elforbruget i fritidsejendommene. Elforbruget for de tre ejendommen har ifølge G1 været således:

Indkomstår

...1

...3

...2

I alt

1997

14.771

4.520

4.755

24.046

1998

24.365

5.610

4.205

34.180

1999

23.625

5.842

4.476

34.263

2000

26.616

7.003

7.241

40.860

2001

27.249

8.405

7.150

42.804

Anklagemyndigheden havde ved påtaleopgivelse af 11. juli 2008 opgivet, at rejse tiltale for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 for så vidt angår indkomstårene 1997 til 2000. Der har været ført straffesag mod klageren, for så vidt angår indkomståret 2001. Ved byretten blev klageren den 6. januar 2009 frifundet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 og straffelovens § 23.

ToldSkats afgørelse

Resultat af udlejning af ejendommene ...1 og ...3 er for indkomstårene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001 ansat til hhv. 73.486 kr., 102.528 kr., 104.234 kr., 130.976 kr., 132.258 kr.

SKAT har i perioden fra 14. august 2000 til den 2. juli 2002 foretaget observation af hvert fritidshus mindst en gang pr. uge. Det blev noteret, om der var biler på adresserne, og bilens indregistreringsnummer blev noteret. Der var overvejende tale om tysk indregistrerede biler. Fra den planche der var opstillet foran husene, blev det noteret, hvilken pris husene kunne udlejes til. De foretagne observationer med tilhørende priser blev samlet i et bilag.

I klagerens og hans ægtefælles selvangivelse blev der selvangivet i rubrik 37 "Udlejning til helårsbolig en del af året samt sommerhus og værelsesudlejning". Det blev herved tilkendegivet, at opgørelsesmetoden efter ligningslovens § 15 O er anvendt. Klageren har selvangivet følgende resultat af udlejningen i de omhandlede indkomstår:

1997:

58.773 kr.

1998:

51.258 kr.

1999:

48.234 kr.

2000:

47.976 kr.

2001:

48.258 kr.

Klagerens ægtefælle har selvangivet sit overskud således:

1997:

17.655 kr.

1998:

16.872 kr.

1999:

15.666 kr.

2000:

14.604 kr.

2001:

14.268 kr.

Ved ransagning af klagers hjem blev der fundet kopi af selvangivelserne, heraf fremgik, at klageren har anvendt reglen i ligningslovens § 15 O, stk. 1 til opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKAT har indhentet oplysninger om elforbruget i ejendommene. Elforbruget var ifølge oplysninger fra G1 således:

Indkomstår

...1

...3

...2

I alt

1997

14.771

4.520

4.755

24.046

1998

24.365

5.610

4.205

34.180

1999

23.625

5.842

4.476

34.263

2000

26.616

7.003

7.241

40.860

2001

27.249

8.405

7.150

42.804

Under hensyn til de af SKAT foretagne observationer af ejendommen er det konstateret, at ejendommen var udlejet i følgende antal uger i indkomståret 2001:

...1

43 uger

...3

39 uger

...2

37 uger

I alt

119 uger

Klageren har til SKAT oplyst, at proceduren ved udlejning var, at der ved bekræftelse af lejemål skulle betales ca. 1/3 af lejebeløbet. Klageren modtog den resterende 2/3 del af betalingen ved aflæsning af el-måler, hovedsageligt om lørdagen. Såvel danske som udenlandske lejere har været afhørt af politiet. Det er bekræftet, at betalingen af de resterende 2/3 oftest skete kontant i DM eller dkr. Flere lejere har oplyst, at afregning for forbrug af el og telefon ligeledes skete ved afrejse i form af kontant betaling. Enkelte har tilkendegivet, at beløbet ved deres hjemkomst er overført via pengeinstitut til klagerens konto. Elprisen udgjorde ifølge lejerne mellem 1,25 til 1,75 kr. pr. kwh. Prisen for forbrug af telefon udgjorde mellem 0,70 og 1,00 kr. pr enhed. Nogle lejere har oplyst, at det var muligt at købe sig til slutrengøring. Prisen var ifølge det oplyste mellem 80 DM og 100 DM. Endelig var det også muligt at købe brænde. Endvidere har lejerne oplyst om rabatter. De foretagne afhøringer repræsenterer 31 ugers lejemål, hvoraf der blev givet ca. 12.500 kr. i rabat, heraf blev ca. 9.000 kr. givet i ugerne 27 til 31.

Antages det på trods herfor, at de 31 uger er repræsentative, vil den samlede rabat for alle tre huse udgøre ca. 48.000 kr. Klagerens kontoudtog fra F1 Bank er blevet gennemgået. En gennemgang har vist at der løbende skete udenlandske overførsler til kontoen, ligesom der indsattes checks udstedt i DM eller euro. Desuden blev der løbende indbetalt kontante beløb i dkr. samt udenlandsk valuta. En gennemgang af kontoen har vist følgende indsættelser på kontoen:

Udenlandske overførsler, check i DM eller euro, samt

 

indbetalte beløb fra tredjemand, som sandsynligvis er

 

lejeindtægt

122.323,13 kr.

Indbetalte kontantbeløb

95.852,57 kr.

Indbetalte beløb i fremmed valuta

  20.466,00 kr.

I alt

238.641,70 kr.

Lejeindtægten for sommerhusene består af følgende elementer:

Egentlig lejeindtægt, jf. planche opsat ved de tre sommerhuse og jf. prislister på internettet.

Indtægt som følge af lejernes forbrug af el og efterfølgende betaling herfor.

Indtægt som følge af lejernes brug af telefon og efterfølgende betaling herfor.

Indtægt i forbindelse med slutrengøring ved lejers fraflytning

Indtægt ved salg af brænde.

Klageren og hans ægtefælle har for indkomståret 2001 opgivet et samlet beløb på 62.526 kr., hvilket beregningsmæssigt svarer til en samlet lejeindtægt på 125.210 kr. Alene de opgjorte indtægter fra kontoen i F1 Bank andrager 238.641,70 kr. Der må således være opgivet et for lille beløb i forhold til de konstaterede lejeindtægter. Endvidere har klageren forklaret, at de udenlandske overførsler på i alt 122.323 kr. skulle udgøre depositum svarende til hovedreglen med 1/3 af lejeprisen. Dette står i et åbenbart misforhold med, at de kontante betalinger på 116.318, 57 kr. skulle udgøre de resterende 2/3 af lejeindtægten. Regnskabsmaterialet er bortskaffet. Det selvangivne resultat er derfor ikke et korrekt udtryk for den indkomst, som udlejningen har afstedkommet. SKAT er derfor berettiget til at foretage et skøn over lejeindtægten for indkomstårene 1997 til 2001. Ved omregning af listepriser er der anvendt en kurs for DM på 380 dkr. Indtægt ved el fastsættes ud fra en gennemsnitlig pris på 1,25 kr. pr. kwh. Hvilket er den mindste pris, som lejerne har oplyst at have betalt for forbrug. På trods af at der kun sker egentlig strømforbrug i poolhuset, i de uger hvor der ikke er lejer i huset, er der alene medtaget lejeindtægt for det forholdsmæssige antal uger, hvor det enkelte hus er udlejet. Forbrugt el, for hvilket det er skønnet, at der er sket betaling fra lejerne, er herefter opgjort således for indkomståret 2001:

...1

27.429 * 43/52 =

22.532 kwh

...3

8.405 * 39/52 =

6.303 kwh

...2

7.150 *37/52=

5.088 kwh

Ved betaling på 1,25 kr. pr. kwh. giver dette følgende indtægter for el:

...1

22.532 kwh * 1,25 =

28.165 kr.

25.000 kr.

...3

6.303 kwh * 1,25 =

7.878 kr.

7.000 kr.

...2

5.088 kwh * 1,25 =

6.360 kr.

6.000 kr.

Dette giver følgende indkomst for indkomståret 2001 for de tre sommerhuse fordelt på registreret ejer:

 

 Klageren

 

 Klagers ægtefælle

 

 ...1     

 ...2     

 ...3     

Kalkuleret lejeindtægt 

 

 

 

ud fra observationer,

 158.650 kr.

 95.760 kr.

 104.025 kr.

rabat på grund af udlejning 

 

 

 

i flere uger, halve uger, 

 

 

 

samt nedslag til dækning af

 

 

 

prisforskel mellem de 

 

 

 

enkelte år 

 30.000 kr.

 20.000 kr.

 20.000 kr.

Indtægt ved el

  25.000 kr.

  6.000 kr.

  7.000 kr.

I alt 

 153.650 kr.

 81.760 kr.

 91.025 kr.

Ved den skønsmæssige beregning indgår ikke skønnet indkomst ved rengøring, telefon, brænde m.v.

Vedrørende lejeindtægten for indkomstårene 1997 til 2000 er det SKAT's opfattelse, at lejeindtægten kan beregnes ved at tage udgangspunkt i den overfor beregnede indkomst for 2001 og ud fra det konstaterede strømforbrug på det enkelte sommerhus i det enkelte år beregne en forholdsmæssig indkomst.

2000:

...1

153.650 * 26.616/27.249 =

150.080 kr.

 

...2

81.760* 7.241/7.150 =

  82.800 kr.

 

I alt

 

232.880 kr.

       

1999:

...1

153.650 * 23.625/27.249 =

133.215 kr.

 

...2

81.760* 4.796/7.150

  54.842 kr.

 

I alt

 

188.057 kr.

       

1998:

...1

153.650 *24.365/27.249 =

137.387 kr.

 

...2

81.760 * 4.205/7.150 =

  48.084 kr.

 

I alt

 

185.471 kr.

       

1997:

...1

153.650 * 14.771/27.249 =

83.289 kr.

 

...2

81.760 * 4.755/7.150 =

  54.373 kr.

 

I alt

 

137.662 kr.

Herefter ansættes klageren indtægt ved udlejning således:

                 Selvangivet            Forhøjelse  
2001:                beløb            afrundet

 Ansættelse

(235.410 - 14.000) * 0,6 =  132.846 - 48.258 kr. = 84.588 84.000 + 48.258 =

 132.258 kr.

       
2000:       

(232.880 - 14.000) * 0,6 =  

131.328 - 47.976 kr. = 

83.352 83.000 + 47.976 =  

 130.976 kr.

       
1999:       

(188.057 - 14.000) * 0,6 = 

104.434 - 48.234 kr. =  

56.200 56.000 + 48.234 =  

 104.234 kr.

       
1998:       

(185.471 - 14.000) * 0,6 =  

102.882 - 51.258 kr. = 

51.624 51.000 + 51.258 =  

 102.258 kr.

       
1997:       
(137.662 - 14.000) * 0,6 =

74.197 - 54.486 kr.  =  

19.711 19.000 + 54.486 = 

 73.486 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at udlejningsresultat for indkomstårene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001 nedsættes til det selvangivne.

Klageren er blevet frifundet i straffesagen angående indkomståret 2001. Byrettens præmisser indeholder en så konkret vurdering af de forudsætninger, der indgår i SKATs skøn, at byrettens afgørelse bør følges i den civile skattesag. Frifindelsen kan således ikke alene henføres til forskellen i bevisbyrden i straffesager og civilesager. Byrettens præmis er sålydende:

"...

Retten finder, at der som anført af tiltalte består en sådan usikkerhed, at det ikke med den fornødne sikkerhed findes bevist, at tiltalte har udeholdte indtægter af den i anklageskriftet nævnte størrelse. Bevisførelsen giver heller ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte er skyldig i et mindre omfang.

..."

Anklagemyndigheden valgte at meddele påtaleopgivelse for de øvrige indkomstår. Endvidere kan det anføres, at de af SKAT foretagne observationer ikke kan antages at være foretaget på et objektivt grundlag, idet der er tale om en meget lang periode, og det forhold at SKATs medarbejder i sin fritid i sin private bil foretog observationer blandt andet den 24. december. For så vidt angår den af SKAT foretagne gennemgang af indsættelser på klagerens bankkonto, er fremlagt opgørelse, der kan afstemmes til den af SKAT foretagne opgørelse. Beløb på henholdsvis 1.760 kr. og 2.000 kr. hidrører fra klagerens svigersøn, hvilket ligeledes fremgår af kontoudskriften. Klageren har desuden hjulpet sin søn med salg af ejendommen ...4 og med køb af ejendommen ...5. De økonomiske transaktioner vedrørende handlen er gået via klagerens konto, hvorfor flere af de overførsler der er registreret, kan hidrøre fra salget. Klageren er således af den opfattelse, at kontante indsætninger på henholdsvis 16.500 kr. og 30.108,80 kr. den 20. juli 2001 og 25. september 2001 må hidrøre fra salget. På grund af beløbenes størrelse har det formodningen imod sig, at beløbene skulle hidrøre fra sommerhusudlejning. Dette understøttes af, at der blev overført 60.000 kr. den 29. juni fra kontoen, ligesom der den 9. august 2001 blev overført 16.150 kr. til advokat, og samme dag overført 154.761 kr. til klagerens søn. Det må herefter kunne lægges til grund, at der tillige på kontoen er indgået beløb, der ikke hidrører fra sommerhusudlejning. Det bemærkes, at flere indsætninger efter klagerens opfattelse vedrører udlejning i indkomståret 2002 og ikke 2001. Det drejer sig om indsætning den 13. september 2001, 13. november 2001, 19. november 2001, 28. november 2001, 6. december 2001 og 19. december 2001. Klageren har selvangivet indtægter ved udlejning i de år, hvor udlejningen er foregået, og ikke i de indkomstår hvor betalingen er modtaget. De pågældende beløb er således selvangivet og beskattet i indkomståret 2002. Der er således ikke dokumentation for, at bevægelserne på klagerens bankkonto, der helt åbenbart anvendes til en række andre formål udover sommerhusudlejning, underbygger SKATs påstand om, at der i nævnte sag er udeholdte indtægter fra udlejning af sommerhuse. Endelig bemærkes, at klageren har selvangivet betydelige indtægter fra udlejning af sommerhuse i de omhandlede indkomstår. De gennemførte observationer har været mangelfulde, og udgør ikke et pålideligt grundlag for en forhøjelse af indkomsten. Der har således været forsøg på at sælge et af sommerhusene, hvilket kan have medvirket til, at der har været flere biler omkring sommerhuset end normalt. Der er i beregning af elforbruget ikke taget tilstrækkelig højde for det forbrug, der ikke er tilknyttet selve beboelsen af sommerhusene.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den omstændighed, at byretten har frifundet klageren for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1 for indkomståret 2001, og at anklagemyndigheden har opgivet påtale mod klageren for overtrædelse af skattekontrollovens 13, stk. 1 for indkomstårene 1997, 1998, 1999, og 2000, bevirker ikke, at der hermed er taget stilling til, om klageren kan ansættes i skat i overensstemmelse med SKATs afgørelse, jf. SKM2009.159.ØLR.

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige, og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Efter det foreliggende må Landsskatteretten lægge til grund, at klageren har haft udeholdte indtægter i indkomståret 2001. Der er ved afgørelsen henset til den af klageren selvangivne lejeindtægt for indkomståret, sammenholdt med de indsætninger der har været på klagerens bankkonto. Dette forhold og det forhold at regnskabsmateriale for indkomstårene 1997 til 2001 ikke er gemt, bevirker, at SKATs har kunnet skønne over klagerens udlejningsresultat for de omhandlede indkomstår. Under hensyn til de af SKAT foretagne observationer, foretagne afhøringer af lejere, sammenholdt med det i sommerhusene forbrugte el, finder Landsskatteretten ikke i det af repræsentanten anførte grundlag for at tilsidesætte det af SKAT ansatte skøn.

Herefter stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.

..."

Samme dato afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende BA. Kendelsen er i det væsentlige overensstemmende med kendelsen vedrørende A, bortset fra følgende:

"...

Klagen vedrører opgørelse af overskud ved udlejning af ejendommen ...3

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

 
   

Indkomståret 1997

 

Udlejningsresultat for ejendommen ...3

 

ansat til

24.665 kr.

Selvangivet med

17.655 kr.

   

Indkomståret 1998

 

Udlejningsresultat for ejendommen ...3

 

ansat til

31.872 kr.

Selvangivet med

16.872 kr.

   

Indkomståret 1999

 

Udlejningsresultat for ejendommen ...3

 

ansat til

33.666 kr.

Selvangivet med

15.666 kr.

   

Indkomståret 2000

 

Udlejningsresultat for ejendommen ...3

 

ansat til

40.604 kr.

Selvangivet med

14.604 kr.

   

Indkomståret 2001

 

Udlejningsresultat for ejendommen ...3

 

ansat til

50.268 kr.

Selvangivet med

14.268 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Anklagemyndigheden har ved påtaleopgivelse af 9. oktober 2006 opgivet, at rejse tiltale mod klageren for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, for så vidt angår indkomstårene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001.

...

Vedrørende lejeindtægten for indkomstårene 1997 til 2000 er det SKATs opfattelse, at lejeindtægten kan beregnes ved at tage udgangspunkt i den overfor beregnede indkomst for 2001 og ud fra det konstaterede strømforbrug på det enkelte sommerhus i det enkelte år beregne en forholdsmæssig indkomst.

2000:

...3  - 91.025 * 7.003/8.405 =

75.841 kr.

     

1999:

...3  - 91.025 * 5.842/8.405 =

63.268 kr.

     

1998:

...3  - 91.025 * 5.610/8.405 =

60.755 kr.

     

1997:

...3  - 91.025 * 4.520/8.405 =

48.950 kr.

Herefter ansættes klagerens indtægt ved udlejning således:

               Selvangivet             Forhøjelse  
2001:              beløb             afrundet

 Ansættelse

(91.025 - 7.000) * 0,6 =  50.415 - 14.268 kr. = 36.147  36.000 + 14.268 =

 50.268 kr.

       
2000:      

(75.841 - 7.000) * 0,6 = 

41.304 - 14.604 kr. =  

26.700  26.000 + 14.604 =  

 40.604 kr.

       
1999      
(63.268 - 7.000) * 0,6 = 

33.760 - 15.666 kr. =  

18.094  18.000 + 15.666 kr. =   

 33.666 kr.

       
1998      
(60.755 - 7.000) * 0,6 =

32.253 - 16.872 kr. =  

15.381  15.000 + 16.872 kr. =   

 31.872 kr.

       
1997:      

(48.950 - 7.000) * 0,6 =

25.170 - 17.655 kr. = 

7.515    7.000 + 17.655 kr. = 

 24.655 kr.

...

Anklagemyndigheden har den 9. oktober 2009 meddelt klageren påtaleopgivelse. Begrundelsen var, at videre forfølgning ikke kunne antages at føre til, at klageren ville kendes skyldig.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet elektriker og har arbejdet som sådan, siden han blev færdiguddannet. Han har desuden været kasserer i G2 og siden i G3, hvor han var i 16-17 år indtil 1996. Han er nu ansat hos G1. I 1995 faldt han ni meter ned og knuste albuen, og i 2000 var han udsat for et alvorligt trafikuheld, og han er derfor i fleksjob. Han købte huset på ...1 i 1985, og i 1992 købte han og hans ægtefælle yderligere et sommerhus hver. Formålet med at købe det første hus var fortrinsvis selv at bruge det, men det var også planen, at det skulle udlejes. Det bliver stort set alle huse i området. Han byggede selv huset. Det andet hus i ...6 byggede han også selv. Det købte de, fordi børnene blev større, og de gerne ville have et hus mere. Der blev imidlertid leveret ca. 1½ gang så mange materialer til huset, som var et norsk typehus, end de skulle bruge, og derfor købte de også en grund i ...7, som de også byggede sommerhus på. Foreholdt ekstraktens side 176 og ekstraktens side 178, som er henholdsvis SKATs oplistning af udenlandske overførsler, indbetalte kontante beløb og indbetalte beløb i fremmed valuta på hans konto i F1 Bank og selve kontoudtoget fra F1 Bank, forklarede han, at det første kontante beløb på 6.243,77 kr. formentlig stammer fra lejeindtægter fra 2000, som han blot ikke havde fået sat i banken inden årsskiftet. Det beløb på 1.768 kr., som er indsat af IN den 19. januar vedrører formentlig udlæg for hvidevarer, som sagsøgeren har købt til sin datter og svigersøn. IN er hans svigersøn. Han havde mulighed for at købe hvidevarer til fordelagtige priser via sit arbejde. De udenlandske overførsler, der er gået ind på kontoen, er sandsynligvis leje af sommerhuse. Der er nogle af beløbene, der ikke vedrører sagsøgernes sommerhuse, idet han har hjulpet to kolleger, som begge har afgivet forklaring under straffesagen, med at leje deres sommerhus ud. Han har i den forbindelse fået ca. 20.000 kr. ind på sin konto, som han har afregnet videre til kollegerne. Desuden har han hjulpet en tidligere nabo, som nu er afgået ved døden, med at udleje hendes sommerhus. I den forbindelse er der sat ca. 10.000 kr. ind på hans konto. I slutningen af 2000 hjalp en tysk ven dem med at lave en hjemmeside og få etableret internetudlejning vedrørende sommerhusene. Det gav meget større aktivitet end tidligere. Lejeindtægterne fra 2001 kan derfor ikke sammenlignes med årene før. Der har i 2001 været mange bevægelser på hans konto. Han kan ikke længere huske dem alle. Når lejerne bestilte et sommerhus var proceduren, at han sendte en lejekontrakt. Der blev typisk betalt mellem en tredjedel og en halvdel af lejen forud, men enkelte betalte også det fulde beløb. Det kan ikke generelt siges, at der normalt blev betalt med en tredjedel forud. En del af de overførsler, der ligger sidst i 2001, vedrører leje af huse i 2002. Der er i alt ca. 17.000 kr., som vedrører forudbetaling. I 2000-2001 hjemtog han endvidere to kreditforeningslån.

Provenuet brugte han til køb af vindmølleanparter. Der er desuden yderligere en indbetaling fra hans svigersøn, som også vedrører hvidevarer. Indbetalingen den 30. april 2001 fra SN på 2.500 kr. kan godt være betaling for leje af sommerhus. Han husker ikke transaktionen. Han har haft vindmølleindtægter for i alt ca. 80.000 kr. i 2001. Nogle af beløbene, der er indbetalt kontant på kontoen, kan være indtægter herfra.

Nogle af pengene vedrørende vindmølleanparter er desuden indgået på en konto i en anden bank. I 2001 solgte sagsøgernes søn sin lejlighed i ...4 og købte en ny i ...5. Transaktionerne vedrørende dette foregik via kontoen i F1 Bank. Han mener, at han fik pengene kontant fra advokaten, og de beløb, der er indsat den 20. juli og 25. september 2001, kan meget vel stamme herfra. I 2000 blev der ikke forudbetalt leje for sommerhuse i samme omfang som i 2001, fordi der var en lavere udlejningsaktivitet det år. Sommerhuset beliggende ...8 tilhører en nabo og minder meget om sagsøgernes hus på ...1. Det er hans opfattelse, at naboens hus har været lejet ud mere end sagsøgernes, og det er hans opfattelse, at det slet ikke kan lade sig gøre at leje sommerhuse ud i 43 uger på et år. Forevist ekstraktens side 295, som er en afregning fra G4 vedrørende udlejning af sommerhuset ...8, forklarede han, at de 1.000 kr., der er afregnet til nabohuset i lavsæsonen, svarer meget godt til det sagsøgerne får efter rabat med videre, selv om deres listepris er 1.400 kr. Han ved ikke, hvor stor en del af lejen G4 skal have for at leje nabohuset ud. Han har ikke haft indtægter på udlejning af sommerhuse ud over det selvangivne. Han har måttet give rabatter for at få husene lejet ud, og der er også givet rabatter for forskellige defekter. Poolen har nogle gange været ubrugelig i flere dage, og det medfører også reduktion i priserne. Det kan forekomme flere gange på et år af forskellige årsager. Desuden har der været tilbagevendende kunder, som har fået rabat i forhold til listepriserne. Han er nødt til at give de samme rabatter som bureauerne, og derfor har han nogle gange givet tre ugers leje for to ugers pris.

Det er sagsøgerens opfattelse, at elforbruget ikke kan danne grundlag for at vurdere udlejningsintensiteten. Det gælder i hvert fald pool-huset. Han har haft en energikonsulent til at beregne det passive forbrug, hvilket er beregnet til ca. 18.000 kwh-timer årligt. Denne mængde el bliver brugt, uanset om huset er beboet eller ej. Lejerne har ikke betalt det fulde passive forbrug.

Hvis poolen har været i stykker, eller der har været andre defekter, har lejerne krævet et afslag i elprisen. Desuden har poolservice ofte foregået i skiftetiden, således at det merforbrug, der har været i forbindelse hermed, ikke er blevet pålagt lejere. Det er korrekt, at lejerne også betaler for det passive forbrug, hvis der ikke er problemer i huset. Hvis det hele er i orden, som det skal være, er elbetalingen i poolhuset nok ca. 700-800 kr. om sommeren og 1.000 kr. om vinteren pr. uge. Det fremgår af opgørelsen over naboejendommen ...8, at der var et forbrug på 32.612 kwh-timer i 2001. Det blev brugt ved at leje huset ud i 35 uger. Det hænger derfor ikke sammen, at hans hus på ...1 skulle have været udlejet i flere uger, da husene er stort set identiske, og da elforbruget i hans hus har været væsentligt lavere. Det er også sådan, at aflæsningen af el ikke behøver at vedrøre et helt år. Man får typisk aflæsningskortet sendt ud i oktober, og man skal have aflæst senest 1. januar. Vedrørende de to øvrige huse er det hans opfattelse, at det med så lille et elforbrug ikke er muligt at leje dem ud i så mange uger som skønnet af SKAT. Han har forsøgt at sælge ...1 fra 1996 og fem år frem. Den blev sat til salg for ca. 900.000 kr. De ville hellere have det nye hus på ...3, og desuden var han træt af arbejdet med poolen. Hvis der havde været lejeindtægter som ansat af SKAT, ville prisen have været højere, og det ville have været let at sælge huset. De tog huset af markedet og forsøgte at sælge huset i ...7, men det lod sig heller ikke gøre. Efterfølgende satte de huset på ...3 til salg, og det fik de solgt. Han mener, de fik godt 900.000 kr. for det. Han vidste ikke, at SKAT observerede dem i perioden fra 2000-2002 og blev chokeret, da han opdagede det. Han har aldrig tidligere været i konflikt med loven.

Han har sine tanker om, hvorfor det var ham, der blev observeret, fordi han tidligere har haft kontakt med KT. I 1997 fik han et brev fra SKAT, hvor der stod, at han skulle betale ca. 90.000 kr. i moms af eget arbejde ved eget byggeri. Brevet var underskrevet af KT. Han rettede henvendelse til hende, efter han selv havde lavet en udregning som viste, at han kun skulle betale ca. 19.000 kr., og det var også, hvad sagen endte med. Han og KT var ikke helt enige under sagsforløbet. I 1999 mødte han igen KT. Det var i forbindelse med, at et sommerhus var på tvangsauktion i ...6. Han var mødt op for at byde på huset, og det var KT og hendes mand også. KT og hendes mand bød det op, og det endte med, at de købte det. Han mener i øvrigt ikke, at observationerne giver et retvisende billede af, hvor meget husene har været udlejet. ...1 ligger som det sidste ud mod et fællesareal, og ind til huset er der ligesom en parkeringsplads, og det virker indbydende at parkere ved deres hus, hvis man har ærinde på fællesarealerne.

Ejendomsmægleren har også haft nøgle til huset, og derfor kan der have været folk, han har udleveret nøglen til, som har været der. Derudover har han stukket foldere vedrørende husene i vinduesviskeren på biler, rundt omkring i området, når han og hans ægtefælle selv har været i husene.

Vedrørende huset på ...3, havde han en aftale med leverandøren af byggematerialerne om, at denne måtte sende folk over og se på huset, fordi det var det eneste typehus af sin art i landet. Nogle af de personer, der er blevet afhørt, har efterfølgende ringet til ham og har sagt, at de følte sig under pres og usikre, og derfor ikke var sikre på, at de havde svaret rigtig. De fortalte også, at de følte, at ordene var blevet lagt i munden på dem. Han havde nogle bilag i et gult ringbind, som politiet fik med i forbindelse med ransagningen. Da han fik papirerne tilbage, manglede der en del, og de var taget ud af ringbindet. Der manglede blandt andet bilag vedrørende overførsler fra ejendomsmægleren i ...9, og nogle bilag vedrørende mølleafregninger. Det har derfor været svært for ham at dokumentere disse indsættelser på kontoen.

KT har forklaret, at hun er ansat i SKAT. Hun har været én af sagsbehandlerne på sagen og mener, at den blev startet, fordi sagsøgerne havde flere sommerhuse, som blev udlejet uden om et bureau. Hun kender ikke A personligt. Fagligt har hun haft en lille tilknytning til ham i en anden sag, hvor han blev pålagt at betale byggemoms. I den sag var hun forholdsvis nyansat og var derfor med som den yngste medarbejder.

Hun havde derfor ikke hovedansvaret og kontakten i sagen. Hun husker ikke, hvordan den endte. Hun husker ikke, hvem der tog initiativ til at starte sagen vedrørende sommerhusene. De påbegyndte observationerne for at komme udlejningsaktiviteten af husene nærmere. Hun foretog nogle af observationerne, andre blev foretaget af hendes kollega, og andre igen blev foretaget af hende og hendes kollega sammen. Når de foretog observation, konstaterede de, om der holdt biler i tilknytning til husene, og hvis det var tilfældet, skrev de registreringsnummeret ned. De så også efter om husene så beboede ud. Hun mener, de hver gang var ved alle sommerhuse, men i hvert fald var de altid ved begge huse i ...6. Forevist ekstraktens side 289 forklarede hun, at der er tale om et regneark, hvor de har noteret alle observationer løbende. De blanke felter betyder, at de ikke så nogen biler under observationen. De tog ikke billeder i forbindelse med observationerne, fordi de ikke må fotografere over privat område. Ved de 3 huse holder man parkeret på matriklen. Det vil være usandsynligt, at man holder på vejen.

Hun har aldrig været i tvivl om, hvorvidt de biler, der blev noteret, hørte til de huse, de holdt ved. Hvis en bil holdte udenfor matriklen, blev den ikke noteret. De havde også en aftale om, at hvis de var i tvivl om, hvorvidt bilen hørte til en af sagsøgernes huse, registrerede de den ikke. Langt hovedparten af de registrerede biler var tyske, og tyske statsborgere har ikke mulighed for at købe sommerhus i Danmark. Hvis husene havde været udlånt gratis, ville de have fået kendskab til det via afhøringen af nogle af lejerne. Hun mener ikke, at nogen af de afhørte har tilkendegivet, at de har lånt husene vederlagsfrit. Hun mener heller ikke, at sagsøgernes børn eller deres biler er antruffet ved husene. Det var politiet, der foretog afhøringerne af lejerne. I første omgang var det de danske bilejere, der blev afhørt. Hun mener, at de alle bekræftede, at der var tale om lejeforhold. Da det ikke var muligt at komme i dialog med sagsøgerne, besluttede de også at afhøre nogle af de tyske bilejere. De talte om, at der skulle afhøres bilejere noteret ved hvert af husene, ligesom de skulle tale med nogen, der havde holdt ved et af husene i højsæsonen, og nogen der havde holdt der i lavsæsonen, så de kunne få et fingerpeg om, hvilke rabatter, der var givet. Hun mener, at observationerne er bekræftet af de afhøringer, der er foretaget. Der er ingen af de afhørte folk, der har sagt, at de ikke var lejere. De har brugt kontoudtoget fra sagsøgeren sammen med de foretagne observationer til at dokumentere, at de var berettigede til at udøve et skøn vedrørende udlejningsintensiteten.

Observationerne gik ud på, at foretage et retvisende skøn. De brugte blandt andet kontoudtoget til at se, om det selvangivne beløb passer med de beløb, der indgik på kontoen, hvilket ikke var tilfældet. De var klar over, at nogle af beløbene, der blev indsat i slutningen af 2001, vedrørte forudbetaling for leje i 2002, men det samme ville jo være gældende i 2000, hvor der i slutningen af dette år ville være indbetalt beløb vedrørende 2001. De skønnede derfor, at det gik lige op. Skønnet over udlejningen er udøvet med udgangspunkt i sagsøgernes egne priser for udlejning af husene. Det er hendes vurdering, at der er tale om et forsigtigt skøn. De har blandt andet ikke taget højde for, at nogle lejere har betalt for slutrengøring, telefon og køb af brænde, ligesom der også kan være andre ydelser der er købt af sagsøgerne, men ikke omfattet af skønnet. Rabatten beregnede de ud fra de afhøringer, der blev foretaget, og den blev rundet klækkelig op. Hun mener, at de nåede op på ca. 40.000 kr., der skønsmæssigt måtte være ydet i rabat, og de rundede op til 70.000 kr. I starten af sagen var PI tilknyttet som sagsbehandler sammen med hende, men efterfølgende blev det KJ. Hun mener, at det oprindelig var meningen, at der skulle køres flere sager af samme type. Da de besluttede, at foretage observation, havde de ikke besluttet, hvor længe denne skulle foregå. De blev ved, fordi de kunne se, at lejeaktiviteten var høj i forhold til de beløb, der var selvangivet. Hun husker ikke, at KJ var med ude og observere, men det er muligt, at han var med nogle få gange. Hun mener, der ligger observationer på hver uge, og i nogle uger var der flere observationer. Det er rigtigt, at der ikke er foretaget observationer i uge 3 til 4. Hun observerede fra sin bil og mindes ikke, at hun har været ude af bilen i forbindelse med observationerne. Observationerne tog ganske kort tid, fordi hun kun var der i den tid det tog at registrere bilernes registreringsnummer. De var imidlertid ikke i tvivl om, som tidligere forklaret, at bilerne havde tilknytning til de enkelte huse. Sagsøgernes skilte med priser kunne de se fra bilen, fordi skiltene stod ud til vejen. Hun har ikke haft kontakt til nogen af lejerne i forbindelse med observationerne. De er på arbejde på alle tider af døgnet, også i weekenderne, når der er specialauktioner. Hvis hun tilfældig i anden anledning kom forbi, noterede hun også ned, selvom hun egentlig havde fri. Det har hun gjort rigtig mange gange i andre sager. Hun ved de havde en del sager i området i sommeren 2001. Den eneste aftale, de havde var, at en af dem skulle forbi hver uge. Der er ikke noget usædvanlig i, at de har anvendt så store ressourcer på observation. Det er heller ikke usædvanligt at foretage observationer over en længere periode. Det var indsættelserne på sagsøgerens konto og observationerne, der var afgørende for det foretagne skøn. De brugte 2001 som en form for indeksår, og i de øvrige år brugte de strømforbruget som pejlemærke for udlejningen.

Beregningen af indtægterne i 1997 - 2000, er således lavet ud fra 2001, sammenholdt med det aktuelle elforbrug. De vurderede, at strømforbruget var en god indikator. Hun mener ikke, at det var relevant at foretage en privatforbrugsberegning i den konkrete sag, idet der ikke var tvivl om, at sagsøgerne kunne dokumentere et fornuftigt privatforbrug. Ekstraktens side 120 giver en forklaring på det nedslag, der er givet i de skønnede lejeindtægter, og at nedslaget er rundet op til kr. 70.000,00.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i første række gjort gældende, at betingelserne for at anvende den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt, idet der ikke foreligger forsætlig skatteunddragelse. Allerede af denne grund, skal de gennemførte forhøjelser bortfalde.

Sagsøgerne har i anden række gjort gældende, at forhøjelserne er gennemført på et forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det er til støtte herfor nærmere gjort gældende, at de transaktioner, der fremgår af As bankkonto, ikke kan tages til indtægt for, at sagsøgerne har udeholdt skattepligtige indtægter. Det er godtgjort, at en del af indsættelserne på kontoen ikke er lejeindtægter vedrørende sagsøgernes sommerhuse, ligesom en del af de beløb, som kan henføres til lejeindbetalinger, vedrører forudbetaling for året efter. De observationer, der er foretaget af SKAT, er endvidere forbundet med så store usikkerhedsmomenter, at de ikke kan danne grundlag for at vurdere omfanget af udlejning, ligesom bevisværdien af de afhøringer, der er foretaget af politiet er meget begrænset, som følge af, at de afhørte har følt sig under pres under afhøringerne.

Elforbruget i sommerhusene kan heller ikke danne grundlag for beregning af lejeindtægterne, idet der dels har været en række defekter i særlig pool-huset, som har påvirket el-forbruget, ligesom særligt dette hus har et stort passivt forbrug, som er uafhængig af om huset er udlejet. Huset har desuden været udlånt vederlagsfrit i flere perioder. Endelig er der i flere tilfælde ydet rabat, således at de opnåede lejepriser ikke har været i overensstemmelse med sagsøgernes listepriser opgivet på internettet og på plancher foran husene. Endelig er det gjort gældende, at naboejendommen til pool-huset har oppebåret en lejeindtægt på gennemsnitligt 85.000 kr. i indkomstårene 2000 og 2001. De to ejendomme er næsten identiske, og det vil derfor være usandsynligt, at As ejendom skulle have oppebåret ca. 30.000 kr. mere i årlig lejeindtægt. Det bemærkes herved tillige, at el-forbruget i de to ejendomme har været næsten identisk.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgerne gjort gældende, at det er SKAT, der bør foretage den nærmere talmæssige opgørelse, hvis det lægges til grund, at der er grundlag for en mindre forhøjelse af sagsøgernes lejeindtægter.

Sagsøgte har gjort gældende, at betingelserne for at foretage ændring af sagsøgernes skatteansættelser i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, idet sagsøgerne alene har selvangivet en del af deres indtægter, og der er tale om en bevidst udeholdelse af indtægter, der kan tilregnes sagsøgerne som mindst groft uagtsomt.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at SKAT har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes lejeindtægter for udlejning af sommerhusene, idet de selvangivne indtægter i det hele er udokumenterede. Det udøvede skøn kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgerne godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag, og denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. Det foretagne skøn er velunderbygget, og der er endvidere tale om et forsigtigt og rummeligt skøn, idet SKAT har godskrevet sagsøgerne en væsentlig rabat. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at en væsentlig del af de beløb, der er indgået på As bankkonto ved udenlandske overførsler eller kontante indbetalinger hidrører fra andre forhold end udlejning af sommerhusene, og selv hvis disse indsigelser var dokumenterede gjorde det ingen forskel, idet lejeindtægterne er skønnet ud fra de foretagne observationer sammenholdt med elforbruget og sagsøgernes egne listepriser. Der er ikke grundlag for at anfægte SKATs observationer vedrørende sommerhusene, herunder er det ikke dokumenteret, at husene har været lånt ud til venner og familie. Det er endvidere udokumenteret, at bevisværdien af politiets afhøringer under sagens efterforskning er begrænset som følge af, at de afhørte har været under pres af politiet. Det gøres videre gældende, at sagsøgernes indsigelser mod de skønsmæssigt opgjorte indtægter for el er udokumenterede. Det er ikke dokumenteret, at der har været et usædvanligt forbrug af el i nogle af husene, og det udøvede skøn i forbindelse hermed er ligeledes særdeles rummeligt. Heller ikke det oplyste om lejeindtægterne for naboejendomme kan føre til tilsidesættelse af det foretagne skøn, idet der ikke er oplysninger om, i hvilket omfang ejerne selv har beboet ejendommene.

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af de foretagne observationer sammenholdt med sagsøgernes offentliggjorte priser for leje af deres ejendomme og med indsættelserne på As konto i 2001, finder retten det godtgjort, at sagsøgerne har udeholdt lejeindtægter og således alene selvangivet en del af disse. Retten lægger til grund, at der ikke er tale om regnefejl eller en misforståelse af skattereglerne, og udeholdelsen kan derfor tilregnes sagsøgerne som i hvert fald groft uagtsomt. Betingelserne i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, for at foretage ændring af sagsøgernes skatteansættelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist er derfor opfyldt.

Da det kan lægges til grund, at sagsøgerne har udeholdt lejeindtægter, og da de ikke har gemt regnskabsmateriale for indkomstårene 1997-2001, var SKAT berettiget til at foretage et skøn over sagsøgernes lejeindtægter for de angivne indkomstår.

Retten finder ikke, at sagsøgerne ved det af dem fremførte har godtgjort, at det foretagne skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. Retten har herved særligt lagt vægt på, at der ikke findes grundlag for at tilsidesætte de foretagne observationer eller afhøringer af lejere, ligesom retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne beregning af indtægten for indkomstårene 1997-2000 ud fra el-forbruget de enkelte år sammenholdt med den beregnede indtægt for 2001. Det anførte vedrørende udlejning af en naboejendom til en af As ejendomme kan heller ikke føre til en tilsidesættelse af det foretagne skøn, idet særligt bemærkes at denne ejendom efter det oplyste er udlejet via et bureau, som oppebærer en del af lejeindtægten, ligesom der ikke er oplysninger om ejernes eget brug af dette hus.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsøgerne skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 30.000 kr. inklusiv moms. Beløbet dækker sagsøgtes udgifter til advokatbistand, herunder udgiften til fremstilling af materialesamling. Retten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens udfald, omfang og værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgerne, A og BA, in solidum betale 30.000 kr. til sagsøgte.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter