Dato for udgivelse
01 Sep 2011 14:29
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Aug 2011 12:40
SKM-nummer
SKM2011.573.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-080904
Dokument type
Bindende svar
Emneord
kommanditselskab, solcelleanlæg, anpartsregler
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at en struktur, hvor et jordareal erhverves og herefter overdrages til fem nystiftede kommanditselskaber også i skattemæssig henseende vil blive anset for at udgøre fem separate solparker. Der er i svaret lagt vægt på, at for hver solpark, vil der blive etableret et selvstændigt kommanditselskab, der har et tinglyst ejerskab til jorden, der bliver indgået individuelle aftaler vedrørende bl.a. service, finansiering, valg af anlæg og administration. Afregningen til de enkelte solparker sker efter faktisk produktion i den enkelte solpark, der har egen elmåler. Hvert anlæg bærer således selv risikoen for produktionen. Investorerne i kommanditselskabet vil derfor ikke være omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og nr. 12, når antallet af investorer maksimalt udgør 10 i det enkelte kommanditselskab.

Reference(r)

Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10
Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 12
Afskrivningsloven § 5c

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 afsnit C.C.3.1.4


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en struktur, hvor et jordareal erhverves og herefter overdrages til fem nystiftede kommanditselskaber også i skattemæssig henseende vil blive anset for at udgøre fem separate solparker, som skal behandles hver for sig og hvor investorerne i kommanditselskabet ikke vil være omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og nr. 12, når antallet af investorer maksimalt udgør 10 i det enkelte kommanditselskab?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger A/S indgår i en koncern med aktiviteter inden for solcellebranchen.

Spørger påtænker køb af et stykke jord i Bulgarien. Spørger overvejer at opdele jorden i mindre selvstændige matrikler.

Hensigten er at udvikle selvstændige solcelleanlæg, der skal producere vedvarende energi til det offentlige bulgarske el-net samt at udbyde dette til danske investorer. Den nuværende ejer af jordstykket har allerede opnået de fornødne tilladelser til bebyggelse og opstilling af solcelleanlæg, og har indgået aftale med et privat elselskab, som skal være aftager af den producerede vedvarende energi fra solcelleanlæggene.

Udover etableringen af selvstændige kommanditselskaber, vil der for hver enkelt solpark blive indgået følgende individuelle aftaler:

  • Serviceaftale (O&M aftale)
  • Sikkerhedsaftale (Vagt og overvågning)
  • All risk forsikring
  • Finansieringsaftale med långivende bank
  • Evt. aftale med elselskabet

Eneste fællesudgift vil være "tabet" fra solparkernes individuelle målere til fællesmåleren. Denne udgiftspost vil formentlig skulle estimeres og deles mellem solparkerne. 

Spørger påtænker at udbyde den eller de opførte solcelleanlæg som investeringsprojekt gennem et eller flere 10-mandskommanditselskaber. Kommanditselskaberne vil blive stiftet i Bulgarien, og vil være hjemhørende der. Køber spørger hele jordstykket, vil spørger opdele jordstykket i fem selvstændige matrikler. Denne opdeling kan og vil blive tinglyst i Bulgarien. Spørger vil herefter fysisk opdele de fem matrikler ved opsætning af hegn og etablering af separate elmålere ved hver enkelt solcellepark.

Hvert solcelleanlæg vil have en kapacitet på ca. 1 MW.

Forbedrende foranstaltninger:

Forinden der opsættes solcelleanlæg, vil matriklerne blive udbudt til salg gennem hvert deres kommanditselskab. Salgsaftalen vil indebære at hvert enkelt kommanditselskab forpligter sig til efterfølgende at opstille et solcelleanlæg, der erhverves fra spørger. Kommanditselskabernes erhvervelser af deres respektive matrikel vil ligeledes blive tinglyst. Solcelleanlæggenes drift vil blive varetaget af et administrationsselskab. Hvert kommanditselskab indgår selvstændig aftale med administrationsselskabet herom.

Drift af solcelleanlæggene:

Et solcelleanlæg består primært af et relativt stort antal solcellemoduler (1 MW svarer ca. til 4.000 - 5.000 solcellemoduler) og en central vekselretter eller flere decentrale vekselrettere, der omsætter den producerede energi til anvendelse på det offentlige el-net. Derudover vil de pågældende solcelleanlæg være udstyret med en selvstændig måler, således at det kan måles hvor meget energi, hvert enkelt anlæg producerer.

Det bemærkes endvidere, at de fem solcelleanlæg ikke nødvendigvis vil anvende de samme typer af solcellemoduler eller vekselretter, da der er flere valgmuligheder, og det er op til hvert enkelt kommanditselskab at beslutte den nærmere indretning af anlæggene. Kommanditselskabernes ejerskab af solcelleanlæggene vil ligeledes blive tinglyst.

Det er hensigten at hvert anlæg kan producere op til ca. 1 MW. Det er dog udelukket, at hvert anlæg vil producere den samme mængde energi, da solen vil skinne med forskellig kraft på de pågældende anlægs solcellemoduler, grundet anlæggenes fysiske placering i forhold til solens placering. Hvert anlægs vekselretter vil transportere den genererede strøm videre til en fællesmåler, der er tilsluttet et anlæg ejet af det private elselskab.

Administration og service af solcelleanlæggene:

Det private elselskab sælger den modtagne strøm videre til det offentlige net. Det private elselskab betaler for den energi, der bliver leveret til fællesmåleren. Et administrationsselskab sørger herefter efterfølgende for, at betalingen overføres til de respektive kommanditselskaber. Administrationsselskabet står således for den kommercielle ledelse af kommanditselskaberne på baggrund af individuelle aftaler administrationsselskabet og de enkelte kommanditselskaber imellem. Administrationsselskabet eller et andet selskab er endvidere ansvarlig for service af de enkelte solcelleanlæg, hvorfor det tillige indgår separate service aftaler med hvert enkelt kommanditselskab. Disse servicekontrakter omfatter vedligeholdelse, reparation, service og eftersyn af solcelleanlæggene. 

Hvert kommanditselskab vil tegne egen forsikring, og vil selvstændigt indgå de nødvendige aftaler med administrationsselskabet og det private elselskab.

Beregning af indtægter fra el-salg:

Betalingen fra det private el-selskab fordeles af administrationsselskabet til de enkelte kommanditselskaber på baggrund af hvert solcelleanlægs faktisk producerede energi, som målt på hvert enkelt anlægs selvstændige måler. Eftersom anlæggenes fysiske placering i forhold til solen bevirker at de ikke producerer samme mængde energi, vil nogle af kommanditselskaberne være mere profitable end andre, og vil derfor have ret til en større andel af det private elselskabs betaling end andre. Ledningstab beregnes for hvert solcelleanlæg på baggrund af deres respektive målere og bæres således selvstændigt risikoen herfor.

Finansiering:

Der indgås individuelle låneaftaler for hvert selskab, og der optræder derfor ingen fælles hæftelse mellem selskaberne hvorfor et selskab kan opsige eller ændre sit lånearrangement uden konsekvenser for de resterende selskaber.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet bør besvares bekræftende, hvilket uddybes nærmere i det følgende.

Indledningsvis skal det bemærkes, at det er anerkendt, at der er afskrivningsadgang til solcelleanlæg. I SKM2008.926.SR bekræftede Skatterådet således, at solcelleanlæg, der anbringes på jorden, anses som driftsmidler i afskrivningslovens forstand og vil kunne afskrives som sådan. De i denne sag omhandlede solcelleanlæg vil alle være af en sådan type, hvorfor det forudsættes, at der vil kunne ske afskrivning på disse efter reglerne i afskrivningslovens § 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det enkelte anlæg vil have en kapacitet på højst 1 MW, hvorfor det forudsættes, at der ikke vil skulle ske afskrivning på en særskilt saldo efter afskrivningslovens § 5C.

Dernæst skal det bemærkes om selskabsstrukturen i Bulgarien, at denne efter dansk praksis er anerkendt som værende skattemæssigt transparent på linje med danske kommanditselskaber. I SKM2008.761.SR bekræftede Skatterådet således, at bulgarske kommanditselskaber er skattemæssigt transparente efter danske skatteregler. De i den påtænkte struktur deltagende kommanditselskaber vil alle være af samme type som kommanditselskaberne i den nævnte afgørelse, hvorfor disse forudsættes at være skattemæssigt transparente efter danske skatteregler også i denne sammenhæng.

Spørgsmål 1:

 Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10

Et kommanditselskab er en transparent enhed og således ikke et selvstændigt skattesubjekt. Dette betyder, at indkomst genereret af kommanditselskabet som udgangspunkt er personlig indkomst for kommanditisterne. Dette udgangspunkt fraviges dog hvis anpartsreglerne finder anvendelse. Det gælder således, at såfremt kommanditisterne opfylder betingelserne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og nr. 12, beskattes kommanditselskabets indtægter som kapitalindkomst hos kommanditisterne.

I den påtænkte struktur vil hvert solcelleanlæg højst have 10 kommanditister. Afregningen for den energi solcelleanlæggene producerer, sker som beskrevet på baggrund af hvert solcelleanlægs selvstændige måler. Hvert anlæg har derfor intet til fælles, bortset fra deres beliggenhed og fællesmåleren til brug for den eksterne afregning. Hvert anlæg producerer forskellige mængder energi, og der er således tale om en driftsmæssig adskillelse de enkelte anlæg imellem. Solcelleanlægget på matrikel 3, f.eks., har ingen gavn af den energi der produceres af solcelleanlægget på matrikel 2. Der er således ikke på nogen måde tale om en sammenblanding af risici på tværs af de enkelte solcelleparker.

Hvert enkelt kommanditselskab vil afholde egne udgifter til tinglysning, opførelse og vedligeholdelse af matriklerne og solcelleanlæggene, ligesom de selv afholder udgifter til de komponenter de vælger at anvende i deres respektive solcelleanlæg. Skulle det vise sig, at en type komponenter har en bedre ydeevne end andre, eller lider af en fabrikationsfejl, er det kun det kommanditselskab, der har valgt de pågældende komponenter, der vil få gavn hhv. lide tab, som følge heraf. Såfremt der opstår driftssvigt på et af solcelleanlæggene vil dette ligeledes være uden betydning for de resterende anlæg og deres indtjening på deres respektive producerede energi. Solcelleanlæggene, og dermed kommanditselskaberne, har derfor en individualiseret risiko for driftstab.

Praksis fra SKAT og Skatterådet har generelt opstillet følgende krav for, at et vindmølleanlæg kan anses for en selvstændig virksomhed i forbindelse af udbydelse af kommanditselskabsanparter: (1) Driftsrisikoen må alene påhvile den enkelte vindmølles ejer og (2) der skal være sket tilstrækkelig individualisering. Disse krav fremgår eksempelvis af SKM2006.539.SR. Disse krav må efter vores opfattelse uden videre overføres til den skatteretlige bedømmelse af investeringen i solcelleanlæg gennem kommanditselskaber.

I den nævnte afgørelse var strukturen i hovedtræk følgende:

  • Syv tyske kommanditselskaber erhvervede hver en driftsklar vindmølle i Tyskland.
  • Hvert enkelt kommanditselskab erhvervede 2/48 af anparterne i et selskab, der ejede en samlestation og et fælleskabel til en transformatorstation. De løbende udgifter til drift af dette selskab blev herefter løbende betalt af kommanditselskaberne i overensstemmelse med deres ejerandel.
  • Hvert enkelt kommanditselskab erhvervede yderligere 2/250 i et selskab, der ejede en transformatorstation.
  • De enkelte kommanditselskaber ejede hver en vindmølle på lejet grund med egne interne elkabler og tilhørende aftaler om service, forsikring og teknisk ledelse.
  • Der var tegnet forskellige fælles forsikringer, men såfremt et kommanditselskab ikke betalte sin del af forsikringspræmierne, bortfaldt dækningen for så vidt angik det pågældende kommanditselskab.
  • Det selskab, der ejede transformerstationen, havde indgået aftale om levering af el med et el-selskab. I henhold til denne aftale skulle det pågældende el-selskab aftage den el, der blev produceret af de vindmøller, der blev ejet af de enkelte kommanditselskaber.
  • Aftaler om administration mv. blev indgået individuelt for hvert selskab.
  • Hver enkelt vindmølle havde monteret en individuel el-måler, således at afregning af el skete på baggrund af, hvad der rent faktisk blev produceret.

SKAT lagde vægt på, at driftsrisikoen alene påhvilede den enkelte vindmølles ejere samt at ejerskabet til den enkelte vindmølle var tilstrækkeligt individualiseret. SKATs opfattelse blev tiltrådt af Skatterådet.

Det er vores opfattelse, at den påtænkte etablering af solcelleanlæg i Bulgarien alene materielt adskiller sig fra den citerede praksis ved den måde, som afregning af produceret el rent praktisk sker på. I stedet for at el afregnes ud fra en måler på hvert solcelleanlæg, vil der som nævnt blive etableret en fælles måler, som aftageren af el betaler ud fra. Hver enkelt solcelleanlæg vil dog også have installeret en individuel måler, der viser, hvor meget det enkelte solcelleanlæg har bidraget til den samlede mængde leverede el. Disse individuelle målere anvendes til at fordele det modtagne beløb mellem de enkelte solcelleanlæg, således at hvert solcelleanlæg modtager hverken højere eller lavere betaling, end dennes andel af den samlede leverede el berettiger til.

Baggrunden for denne ordning er rent praktisk, at det Bulgarske El-selskab ikke ønsker at ændre en eksisterende aftale vedrørende det omhandlede jordareal til at vedrøre flere mindre arealer med mere administration til følge.

Det er på den baggrund vores vurdering, at det forhold, at der af praktiske hensyn eksisterer en fælles måler, ikke bør medføre, at det enkelte solcelleanlæg ikke kan anses for en selvstændig virksomhed i henseende til personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4.

Hvert enkelt solcelleanlæg fungerer således som en uafhængig virksomhed, ligesom disse er fysisk adskilte af hegn. Samtidig bærer det enkelte kommanditselskab den fulde risiko og indtjening vedrørende sit eget solcelleanlæg og de ganske få fællesfaciliteter, herunder den fælles måler, er alene en praktisk foranstaltning. Sagen adskiller sig således væsentligt fra SKM2003.35.LSR, idet hvert enkelt kommanditselskab direkte vil oppebære indtjeningen på det enkelte solcelleanlæg på baggrund af deres respektive målere, ligesom hvert enkelt kommanditselskab selv afholder egne udgifter, således at det enkelte solcelleanlæg ikke afholder udgifter, der helt eller delvist vedrører andre solcelleanlæg. Det modsatte var tilfældet i den nævnte kendelse i SKM2003.35.LSR, hvor Landskatteretten derfor kom frem til, at der ikke forelå en separat virksomhed i personskattelovens forstand. 

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12

Det gøres endvidere gældende, at personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 ikke kan finde anvendelse i den her omhandlede situation.

Skatterådet har således både i SKM2006.539.SR samt i SKM2006.606.SR fastlagt, at produktion og salg af elektricitet ikke skal sidestilles med udlejning af de elektricitetsproducerende aktiver (i de to afgørelser vindmøller).

I SKM2006.606.SR var faktum således, at det pågældende vindmølleprojekt bestod af en enkelt vindmølle, der var opsat på lejet grund, og som ville indgå i en større vindmøllepark. Vindmøllen ville blive ejet af et 10-mandskommandit-selskab. Vindmøllen ville have egen måler og ville indgå selvstændige forsikringsaftaler. Komplementaren var driftsansvarlig for vindmøllen, men det var kommanditselskabet, der drev vindmøllevirksomheden. På denne baggrund fandt Skatterådet, at det pågældende vindmølleprojekt ikke var omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.

Det er vores opfattelse, at der ikke vil foreligge udleje af et afskrivningsberettiget driftsmiddel relation til personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 12 i nærværende situation, idet der ikke vil være tale om, at de enkelte kommanditister overlader benyttelsen af solcelleanlægget til andre mod vederlag. Det er kommanditselskabet, der skal drive solcelleanlægsvirksomheden, hvor driftsansvaret ligger hos komplementaren. Produktion, levering og salg af energi er ikke omfattet af begrebet udlejning, idet anlægget ikke vil blive stillet til rådighed for en tredjemand med henblik på dennes drift af virksomhed omfattende solcelleanlægget

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Afskrivningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1191 af 10. november 2007) § 5 

Stk. 1. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Afskrivningsloven § 5 C 

Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

Stk. 1, nr. 4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW ..

Stk. 4.  Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, og § 6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på vindmøller.

Personskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011) § 4, stk. 1,

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

Nr. 10 indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

Nr. 12 indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Praksis

SKM2008.926.SR

Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg monteret på landjorden kunne afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at anlæg med en kapacitet over 1 MW afskrives på en særskilt saldo efter reglerne i afskrivningslovens § 5 C.

SKM2011.294.SR

Skatterådet bekræftede, at et kommanditselskabs investering i solcelleanlæg var to anlæg til fremstilling af el, der hver havde en kapacitet under 1 MW, jf. afskrivningslovens § 5C, og at personer og selskaber, som var fuldt skattepligtige i Danmark og kommanditister i kommanditselskabet derfor kunne afskrive disse anlæg efter reglerne i afskrivningslovens § 5. Der var tale om, at et dansk K/S erhvervede 2 solcelleanlæg i en "park" med i alt 8 anlæg. Af afgørelsen fremgår, at et ikke fremgår af afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4 eller af bemærkningerne hertil, hvorledes begrebet "anlæg" nærmere skal defineres. Det var Skatteministeriets opfattelse, at afskrivningslovens § 5C, stk. 1, nr. 4 skal forstås således, at det er det enkelte anlæg, som skal have en kapacitet på over 1 MW, for at det skal afskrives på en særskilt konto. Hvis den skattepligtige således har flere anlæg, der hver for sig har en mindre kapacitet end 1 MW, men som tilsammen har en kapacitet på mere end 1 MW, skal disse anlæg således ikke afskrives på en særskilt konto efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4 men afskrives efter de almindelige regler om saldoafskrivning i § 5 i afskrivningsloven.

Spørgsmålet om hvorvidt der er tale om et eller flere anlæg skal ske efter en konkret vurdering. I den konkrete sag hensås til, at der ved de to anlæg var tale om enheder, som var fysisk adskilt og som også virkede adskilt med selvstændige målefunktioner og det for så vidt angår vindmøller i praksis efter personskatteloven er godkendt, at en vindmøllepark kan opdeles i flere selvstændige enheder, var det Skatteministeriets opfattelse, at anlæggene i relation til afskrivningsloven må anses som 2 selvstændige anlæg.

SKM2003.35.LSR.

En vindmølle beliggende på lejet grund kunne ikke anses for en selvstændig virksomhed, men var en del af en samlet virksomhed i samdrift med andre møller og således omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10. Der blev bl.a. lagt vægt på, at der skete en samlet afregning for møllerne, og at klageren således deltog i de andre deltageres risiko og gevinst. Klageren havde erhvervet en mølle. Møllen var forsikret sammen med 11 andre møller, og forsikringstageren var det selskab, som stod for drift af mølleparken og distribution af el. Der var en fælles aftale for 23 møller om drift og distribution. Overskud blev fordelt blandt møllerne uafhængig af, hvad den enkelte mølle havde produceret.

SKM2006.539.SR

Skatterådet bekræftede, at et udbudt vindmølleprojekt, ikke var omfattet af bestemmelsen i personskattelovens § 4 stk. 1, nr. 10. Projektet var sammensat på en måde, hvor den enkelte vindmølle kan ansås for en selvstændig virksomhed, idet driftsrisikoen alene påhvilede den enkelte vindmølles ejere, og idet ejerskabet til den enkelte vindmølle var tilstrækkeligt individualiseret. Skatterådet bekræftede videre, at det udbudte vindmølleprojekt, ikke er omfattet af bestemmelsen i personskattelovens § 4 stk. 1, nr. 13 (nu nr. 12), idet der ikke var tale om udlejning af driftsmidlerne, men derimod om produktion og salg af elektricitet.

SKM2006.606.SR

Skatterådet bekræfter, at et udbudt vindmølleprojekt, ikke var omfattet af bestemmelsen i personskattelovens § 4 stk. 1, nr. 10. eller nr. 13 (nu nr. 12), idet driftsrisikoen alene påhvilede den enkelte vindmølles ejere, og fordi der ikke var tale om udlejning. Skatterådet bekræftede videre, at afskrivningsgrundlaget skal opgøres uden tillæg af udbyderhonoraret, idet dette beløb vedrørte etableringen af projektet. Der kunne samtidig ikke afskrives på knowhow, idet dette forudsætter en overdragelse heraf.

SKM2008.761.SR

Et bulgarsk kommanditselskab og et bulgarsk kommanditaktieselskab, der skulle benyttes i anpartsprojekter med vindmøller i Bulgarien, ansås som skattemæssigt transparente efter danske skatteregler. Kommanditisternes hæftelse var begrænset til deres indskud, og komplementarens hæftelse var ubegrænset over for selskabets kreditorer. Der skulle derfor ske deltagerbeskatning efter danske regler. Skatteyderen var berettiget til en forholdsmæssig creditlempelse i henhold til artikel 22 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Bulgarien, forudsat at kommanditselskabet og kommanditaktieselskabet ville blive beskattet som selskaber efter bulgarsk skattelovgivning.

Begrundelse

Ad. spørgsmål 1.

Der spørges om den struktur, hvor et jordareal erhverves og herefter overdrages til fem nystiftede kommanditselskaber også i skattemæssig henseende vil blive anset for at udgøre fem separate solparker, som skal behandles hver for sig og hvor investorerne i kommanditselskabet ikke vil være omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 og nr. 12, når antallet af investorer maksimalt udgør 10 i det enkelte kommanditselskab.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at da solparkerne producerer strøm og kommanditselskaberne står for drift og vedligeholdelse, er der ikke tale om udleje af driftsmidler, men tale om anlæg til brug for produktion af el, og investering i anlæggene vil således ikke være omfattet af personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 12, jf. SKM2006.539.SR og SKM2006.606.SR.

Skatterådet har i SKM2006.539.SR og SKM2006.606.SR vedrørende vindmøller truffet afgørelse om, at når en mølle i en park med flere møller, ejes af en ejer og de faktiske forhold er således, at den driftsmæssige risiko ligger på den enkelte mølles ejere, og ejerskabet er tilstrækkeligt individualiseret, kan møllen anses for et selvstændigt anlæg.

Skatterådet har i SKM2011.294.SR truffet afgørelse om, hvad der skal anses for et selvstændigt solcelleanlæg.

Det er oplyst, at for hver solpark/anlæg, vil der blive etableret et selvstændigt kommanditselskab, der har et tinglyst ejerskab til jorden. Der vil for hver enkelt solpark/anlæg blive indgået individuelle aftaler vedrørende bl.a. service, finansiering, valg af anlæg og administration.

De 5 solparker/anlæg afregner fælles til et privat elselskab via en fælles måler. Afregningen til de enkelte solparker/anlæg sker dog efter faktisk produktion i den enkelte solpark, der har egen elmåler. Hvert anlæg bærer således selv risikoen for produktionen.

Der blev i SKM2011.294.SR lagt vægt på, at de enkelte anlæg er fysisk adskilte, og i den konkrete sag, var de 2 anlæg fysisk adskilt af et andet anlæg. Det er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke er afgørende for fysisk adskillelse, at de enkelte anlæg er adskilt af andre anlæg, således som i SKM2011.294.SR.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at ud fra oplysningerne om solcelleanlæggenes etablering og drift, er der tale om 5 selvstændige anlæg.

Der er ved besvarelsen lagt til grund, at de oprettede bulgarske kommanditselskaber vil blive anset for transparente i Danmark, således som oplyst af spørger, således at de danske investorer anses for ejere af anlæggene.

Da det er oplyst, at hvert kommanditselskab vil blive ejet af maksimalt 10 investorer, vil personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 10 ikke finde anvendelse.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kunne tiltræde Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter