Dato for udgivelse
02 Sep 2011 11:23
SKM-nummer
SKM2011.574.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-00334
Dokument type
Afgørelse
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, rimelighed, timeforbrug, honorarkrav, brancheorganisation, specialist
Resumé

Den af klagerens repræsentant fakturerede timesats kunne ikke tilsidesættes, da SKAT ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte timesatsen, og da Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at antage, at der var sket en fravigelse af revisionsselskabets almindelige forretningsgange og faktureringspraksis.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven §§ 52, stk. 1 og 53 - 55
Skatteforvaltningsloven § 57, stk. 3

Henvisning

Ligningsvejledningen for 2011-1, afsnit E.B.5.2


Klagen skyldes, at SKAT har pålagt klagerens repræsentant at tilbagebetale en del af de godtgjorte udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet.

Landsskatterettens afgørelse
Klageren har ansøgt om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til skatteankenævnet med 100 % af i alt 198.450 kr. eksklusiv moms.

SKAT har godkendt omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 100.000 kr. eksklusiv moms.

Landsskatteretten godkender omkostningsgodtgørelse med 100 % af i alt 124.425 kr. eksklusiv moms.

Sagens oplysninger
Klageren har siden 4. januar 2003 drevet virksomheden G1 (herefter benævnt virksomheden).

Den 10. oktober 2006 var SKAT på kontrolbesøg hos klagerens daglige revisor. SKAT modtog under kontrolbesøget regnskabsmateriale vedrørende klagerens virksomhed.

SKAT forhøjede efterfølgende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005 med henholdsvis 294.479 kr. og 208.797 kr. vedrørende udeholdt omsætning fra virksomheden. SKAT opgjorde klagerens privatforbrug for indkomstårene 2004 og 2005 til henholdsvis -194.479 kr. og -108.797 kr.

Den 31. august 2007 anmodede klagerens daglige revisor SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005.

SKAT imødekom ved afgørelse af 5. september 2007 klagerens revisors anmodning om genoptagelse og fastholdt forhøjelserne af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005.

Efter modtagelsen af SKATs afgørelse kontaktede klageren det registrerede revisionsselskab G2 ApS (herefter benævnt klagerens repræsentant) for at få hjælp til at påklage SKATs afgørelse.

Ved brev af 21. september 2007 anmodede klagerens repræsentant SKAT om aktindsigt i klagerens selvangivelser for indkomstårene 2003-2005. Det fremgik af brevet, at aktindsigten skulle omfatte korrespondance, selvangivelser, regnskaber, kapitalforklaring, R75, årsopgørelser, notater og lignende.

Klagerens repræsentant har fremlagt følgende telefonnotat af 29. november 2007:

"Den 29. november 2007 tager jeg kontakt til SKAT, [navn udeladt] vedrørende bilag nr. 113, [navn udeladt], idet jeg ikke har noget kendskab hertil. Jeg har kontaktet klienten og [navn udeladt]. Ingen af dem har kunnet finde noget vedrørende en betaling på € 2.333 som SKAT skriver i deres afgørelse. I forbindelse hermed spørger jeg om SKAT har andre af klientens bilag for indkomstårene 2004 og 2005. Hertil svarer [navn udeladt], at hun har 2 ringbind. Jeg spørger om jeg kan komme og hente dem til brug for en eventuel klagesag. Hertil svarer [navn udeladt], at det kan jeg IKKE.

Bilagene kan jeg komme og kigge igennem men ikke få med tilbage når der er tale om en klagesag. Jeg fortæller hende, at sagen ikke er påklaget endnu.

Ringet tilbage til [navn udeladt] og bedt hende finde lovhjemlen til at de tilbageholder bilagene når sagen for så vidt hende angår er slut, idet hun havde truffet en afgørelse ved kendelse af 5. september 2007. Hun forklarer at sagen ikke var slut for hende, da den blev påklaget. Jeg forklarede hende, at det var jo ikke sikkert endnu og sagen reelt var slut for hende. Hun sagde, at de ikke plejede at sende materialet retur før efter 3 mdr. Hun ville snakke med juridisk afdeling og vende tilbage. Jeg bad hende vende tilbage i dag når hun enten havde snakket med dem eller hun ikke havde fået fat på dem.

Vi har i skrivelse af 21. september 2007 anmodet om aktindsigt. Ved udateret skrivelse fra [navn udeladt], SKAT modtager vi svar på anmodningen og aktindsigt samt diverse materiale. SKAT har ikke taget kopi af klientens regnskabsmaterisle som de er i besiddelse af eller gjort os opmærksom på, at de ikke indgik i materialet der var aktindsigt i.

På den baggrund har SKAT været medårsag til den lange sagsbehandlingstid vi har anvendt samt de uoverensstemmelser der er opstået som følge af, at klienten, tidligere revisorer, kreditorer og undertegnede har manglet en række bilag som SKAT har været i besiddelse af.

kl. 13:50, [navn udeladt] - Jurist tilknyttet afdeling er først tilbage mandag, juristen arbejder hjemme fredag så [navn udeladt] kan evt. sende hende en mail. Men, [navn udeladt] har snakket med andre jurister og de er enige med [navn udeladt] i, at de kan tilbageholde materialet, jf. ML § 74, stk. 1 og 4 fordi de forventer, at der kommer en ansvarssag. Hun vil gerne tage kopi af materialet men det kan først blive i starten af næste uge, da de har en mand specielt til det. (...)"

Ved brev af 30. november 2007 påklagede klagerens repræsentant SKATs afgørelse til skatteankenævnet med påstand om, at der ikke var grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004 og 2005, da klageren ikke havde haft et negativt privatforbrug for de pågældende indkomstår, og da SKAT alene havde konstateret mindre uoverensstemmelser ved kontrollen, hvilket ikke kunne danne grundlag for at anse regnskabsgrundlaget for ufyldestgørende.

Klagerens repræsentant fremsendte ved brev af 11. december 2007 til skatteankenævnet yderligere bemærkninger til klagen af 30. november 2007, da repræsentanten havde modtaget regnskabsmaterialet vedrørende virksomheden, som havde været i SKATs besiddelse, og som repræsentanten ikke havde været vidende om eksistensen af.

Ved brev af 31. marts 2008 til skatteankenævnet fremsendte klagerens repræsentant bemærkninger til SKATs udtalelse vedrørende klagerens klage.

Klagerens repræsentant fremsendte ved brev af 25. april 2008 til skatteankenævnet yderligere dokumentation til sagen.

Ved afgørelse af 22. september 2008 anførte skatteankenævnet, at sagen ville blive returneret til SKAT til fornyet behandling, da skatteankenævnet anså SKATs afgørelse for ugyldig som følge af, at SKAT ikke havde opfyldt høringspligten efter skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1-3, forinden SKAT traf afgørelse.

Klagerens repræsentant ansøgte på vegne af klageren om fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 198.450 kr. eksklusiv moms. Ved ansøgningen vedlagde repræsentanten timeregnskab, hvoraf bl.a. følgende fremgik:

(Dato, tidspunkt og fakturanummer er udeladt)

Timer

Arbejdsbeskrivelse

00:46

Gennemgang af aktindsigtsmatr. Fra SKAT vedrørende klagesag AJ

02:45

Udarbejdelse af Privatforbrugsopgørelser til brug for klage AJ

00:06

Telefonsamtale med tidl. Revisor (...) AJ

00:40

Telefonsamtale med tidl. Revisor (...) AJ

00:10

Telefonsamtale med tidl. Revisor (...) AJ

01:10

Kørsel (...) efter manglende bilag

02:32

Gennemgang af bilagsmateriale samt sortering herafAJ

08:27

Gennemgang og sortering af bilagsmatr. (...) AJ

05:53

Udarbejdelse af skemaer til sammenligning af kreditorer AJ

01:45

Møde (...) gennemgang af sagen

05:14

Gennemgang af nye bilag (...)

07:33

Udarbejdelse og gennemgang af kreditorliste AJ

09:22

Indtastning og samtælling af kreditorer 2003 AJ

06:37

Indtastning og samtælling af kreditorer 2003 AJ

00:05

Telefonsamtale med (...) Skat

00:17

Mail og kreditorliste (...)

00:35

Telefonsamtale (...) vedrørende kreditorliste

00:22

Telefonsamtale (...) vedrørende kreditorliste

00:28

Klageudarbejdelse

02:01

Klageudarbejdelse

01:22

Dataindsamling vedrørende privatforbrug AJ

00:26

Udarbejdelse af klage og dataindsamling

00:49

Udarbejdelse af klage samt gennemgang af nyt materiale (...)

00:08

Ringet til Adv. (...)

02:18

Gennemgang af ny tilgået kreditorer

03:02

Udarbejdelse af klage

00:39

(...) ringet vedrørende gave og lån fra mor

00:06

(...) ringet vedrørende gave og lån fra mor

02:34

Udarbejdelse af klage

00:16

Ringet (...) vedrørende salg  af biler

07:12

Udarbejdelse af klage og dataindsamling

06:49

Udarbejdelse af klage og dataindsamling (...)

(...)

00:11

Email til (...)

01:35

Udarbejdelse af klage

00:20

Ringet til (...)

00:06

Ringet til (...) Skat

02:22

Udarbejdelse af klage

03:23

Færdiggørelse af klage, kopiering af bilag, afsendelse af klage m.v.

02:25

Gennemgang af modtaget bilag fra Skat

04:41

Udarbejdelse af yderligere til klage AJ

02:24

Kopiering samt færdiggørelse af yderligere til klage AJ

00:06

Besvarelse af mails fra (...)

00:07

Brev til Skat vedrørende henstand

00:15

Mail udveksling med (...) Skatteankenævnet KBH

00:10

Læsning af udtalelse fra Skat

01:34

Gennemgang af udtalelse fra Skat

00:19

Ringet til (...) vedrørende udtalelse

04:18

Kommentarer til Skats udtalelse

00:03

Ringet til (...) Skat vedr. kassestrimler

00:23

Afhentet kassestrimler hos Skat

00:06

Ringet til (...) vedr. dok. Udbetaling fra banken

02:56

Kommentarer til Skats udtalelse

03:30

Bogføring 2004 - SA

06:45

Bogføring 2004 - SA

09:00

Bogføring 2004 - SA

03:30

Bogføring 2004 - SA

05:00

Bogføring 2005 - SA

08:30

Bogføring 2005 - SA

07:39

Afstemning samt kontrol af kreditorer 2004

09:00

Bogføring 2005 - SA

04:50

Udarbejdelse af årsregnskab 2004

04:00

Bogføring 2005 - SA

06:13

Kontrol af bf, samt udarbejdelse af årsregnskab 2005

00:27

Tlfmøde med (...)

01:20

Udarbejdelse af kommentarer til SKATs udtalelse

01:32

Møde med (...) vedr. dok. For pengetransaktioner klargøring af mat

01:24

Færdiggørelse af brev til SKAT samt udskrivning og kopiiering af RS m.v.

00:45

Kopi af (...) til SAN samt udarbejdelse af brev  ifb hermed.

00:09

(...) fra SAN ringet. Det er hendes sag nu. Den ligger øverst i bunken og kommer med på SAN-møde i sep

00:25

Gennemgang af nye bilag (...) Bilag angiveligt modtaget fra Politiet efter tidl. Tyveri.

00:10

Ringet til SAN (...) Forslag til afgørelse er til drøftelse i 03.09.08. Vi modtager forslag herefter

00.49

Gennemlæsning forslag til afgørelse fra SAN

00:12

(...) ringet vedr. forslag fra SAN

00:27

Gennemlæst afgørelse fra SAN

00:07

Ringet til SKAT, (...) vedrørende møde ved SKAT

00:11

Ringet til (...) vedrørende møde ved SKAT

Ved afgørelse af 11. december 2008 imødekom SKAT ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Det godtgørelsesberettigede beløb på 198.450 kr. eksklusiv moms blev udbetalt til klagerens repræsentant, da klageren havde overdraget kravet på godtgørelse til repræsentanten. SKAT tog i afgørelsen forbehold for eventuel tilbagebetaling af en del af det godtgjorte beløb, da SKAT ville undersøge rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorar.

SKAT fremsendte ved brev af 7. september 2009 et forslag til afgørelse til klagerens repræsentant. Det fremgik af brevet, at SKAT agtede at nedsætte det godtgørelsesberettigede beløb til 100.000 kr. eksklusiv moms, svarende til en tilbagebetaling på 98.450 kr.

Den 9. oktober 2009 blev der afholdt møde hos SKAT vedrørende SKATs forslag til afgørelse af 7. september 2009. På mødet deltog klagerens repræsentant samt den sagsbehandler fra SKAT, der havde udarbejdet forslaget til afgørelse. Efter mødet fremsendte SKAT følgende mødereferat til klagerens repræsentant:

JA fra G2 ApS havde via mail fremsendt bogføringsjournal til brug ved mødet.

JA bemærkede, at han er uddannet skatterevisor fra Danmarks Forvaltningshøjskole, og at han er ansat som revisor og skattekonsulent. G2 har specialiseret sig i skatteret. Han finder ikke at det er korrekt i forbindelse med rimelighedsvurderingen, at sidestille hans timepris med den gennemsnitlige timepris for en revisor. Timeprisen på 1.575 kr. ekskl. moms er den timepris G2 fakturerer i alle sager.

Med hensyn til timeforbruget anførte JA at alle 126 timer vedrører klagesagen, ingen af timerne kan henføres til bogføringen eller skatteregnskabet. Tidsforbruget til opgørelse af kreditorerne var sket i forbindelse med udarbejdelse af privatforbrugsopgørelserne.

JA gennemgik de punkter vi har henvist til i arbejdsbeskrivelsen.

JA fremhævede at det er SKATs skyld at der er anvendt så mange timer, fordi SKAT ikke havde oplyst at de var i besiddelse af bogføringsbilag, og efterfølgende ikke udleverede bilagene.

JA oplyste at de indsigelser han havde fremført på mødet ville blive indsendt efterfølgende i en skriftlig indsigelse. Indsigelsen ville blive indsendt i uge 43 pga. ferie i uge42."

Klagerens repræsentant fremsendte ved brev af 20. oktober 2009 indsigelser mod SKATs forslag til afgørelse af 7. september 2009.

SKATs afgørelse
SKAT har nedsat det godtgørelsesberettigede beløb til 100.000 kr. eksklusiv moms. Som følge heraf har SKAT pålagt klagerens repræsentant at tilbagebetale 98.450 kr.

Klagerens repræsentants honorar er ikke rimeligt. SKAT har ved vurderingen af honorarkravet taget udgangspunkt i følgende kriterier fra forarbejderne til skattestyrelseslovens §33 F(nu skatteforvaltningslovens § 57):

1. Sagens karakter, genstand og kompleksitet.

2. Størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche.

Af bilag 7, tabel 2 i skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2008, jf. den dagældende skattestyrelseslov § 33 H, fremgår, at den gennemsnitlige timesats inklusiv moms for sagkyndig bistand ydet af revisorer i sager, hvor der er givet fuldt medhold og medhold i overvejende grad, udgjorde 1.365 kr.

3. Om der er ydet specialistbistand.

Der er ikke ydet specialistbistand i denne sag.

4. Antallet af anvendte timer.

Der er anvendt ca. 126 timer på klagesagen, og det fakturerede honorar udgør 248.062,50 kr. Den gennemsnitlige timesats udgør herefter 1.968,75 kr. inklusiv moms.

Det fremgår af timeregnskabet, at der er registreret ca. 126 timer på klagesagen og ca. 60 timer til bogføring samt årsregnskab for 2004 og 2005. I de 126 timer indgår blandt andet ca. 10,5 timer til gennemgang af bilagsmateriale samt sortering heraf, ca. 6 timer til udarbejdelse af skemaer til sammenligning af kreditorer, ca. 7 timer til udarbejdelse og gennemgang af kreditorliste, ca. 16 timer til indtastning og sammentælling af kreditorer 2003 og ca. 7,5 timer på afstemning og kontrol af kreditorer 2004.

5. Sagens resultat.

Der er givet fuldt medhold i sagen.

6. Sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Der er ikke tale om en principiel sag.

Ud fra en samlet vurdering anses et honorarkrav på 100.000 kr. eksklusiv moms for rimeligt, da det ikke er alle 126 timer, der er godtgørelsesberettigede. Ved vurderingen er der lagt vægt på sagens karakter, genstand og den udførte bistand, jf. timeregnskabet.

Der er endvidere lagt vægt på, at en del af timerne anses at vedrøre indkomst- og formueopgørelser, herunder opgørelse af kreditorer, som skulle have været udarbejdet i forbindelse med selvangivelsen. Den omstændighed, at udarbejdelsen af bogførings- og regnskabsgrundlaget er sket i forbindelse med en skattesag, bevirker ikke, at det er en godtgørelsesberettiget udgift.

Ud fra det af klagerens repræsentant oplyste om, at han er ansat hos G2 som revisor og skattekonsulent, er det ved rimelighedsvurderingen korrekt at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige timesats på 1.365 kr. inklusiv moms for revisorer, jf. bilag 7, tabel 2 i skatteministeriets årlige redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2008.

Det fremgår endvidere af bilag 1 og 3 i skatteministeriets redegørelse, at de gennemsnitlige udgifter i en sag ved skatteankenævnet i 2008 udgjorde 19.305 kr. inklusiv moms, og at de gennemsnitlige udgifter til en klagesag vedrørende erhvervsbeskatning udgjorde 34.531 kr. inklusiv moms.

Det er ikke korrekt, at SKAT på mødet med klagerens repræsentant den 8. oktober 2009 udtalte, at skønnet alene er foretaget ud fra sagsbehandlerens egen vurdering af, hvad der er rimeligt, og hvad der har været udbetalt i lignende sager. Det er endvidere ikke korrekt, at SKAT har udtalt, at SKAT helst så, at den sagkyndige selv åd tilbagebetalingen.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet med 100 % af 198.450 kr. eksklusiv moms.

Sagen er unik og kan ikke på nogen måde sidestilles med eller sammenlignes med andre sager med samme materielle kompleksitet. Sagen skal således vurderes særskilt og subjektivt, jf. forarbejderne til reglerne om omkostningsgodtgørelse, hvoraf fremgår, at det er den enkelte sags karakter mv., der skal indgå i vurderingen af rimeligheden af den sagkyndiges honorarkrav.

Timeforbrug
De ansøgte 126 timer er anvendt i repræsentantens egenskab som skattekonsulent. Udover de 126 timer har repræsentanten faktureret klageren for 60,18 timers bogføring og regnskabsudarbejdelse i forbindelse med klagesagen. Der indgår således intet i de ansøgte 126 timer, der kan henføres til hverken bogføringen eller skatteregnskabet.

SKAT har hæftet sig ved følgende:

1. Ca. 10,50 timer anvendt til gennemgang af bilagsmateriale samt sortering heraf.

Arbejdet er ifølge timeregnskabet udført den 10. og 11. oktober 2007.           

2. Ca. 6 timer til udarbejdelse af skemaer til sammenligning af kreditorer.

Arbejdet er ifølge timeregnskabet udført den 12. oktober 2007.

3. Ca. 7 timer til udarbejdelse og gennemgang af kreditorliste.

Arbejdet er ifølge timeregnskabet udført den 16. oktober 2007.

4. Ca. 16 timer til indtastning og sammentælling af kreditorer 2003.

Arbejdet er ifølge timeregnskabet udført den 17. og 19. oktober 2007.                

5. Ca. 7,5 timer på afstemning og kontrol af kreditorer 2004.

Arbejdet er ifølge timeregnskabet udført den 6. marts 2008.

Ad 1)
Ordet bilagsmateriale er et uheldigt ordvalg og skal ikke tages bogstaveligt. Bilagsmateriale skal således ikke forstås som et bilag, jf. bogføringslovens § 5, men som en betegnelse for det materiale, som repræsentanten modtager fra sine kunder. Materialet kan f.eks. være dokumentation for køb/salg af private aktiver, lånedokumenter, købs-/salgsaftaler vedrørende fast ejendom, bankkontoudskrifter m.v. Altså al materiale/dokumentation, der anvendes til udarbejdelse af blandt andet privatforbrugsopgørelse.

Materialet, der er tale om i dette tilfælde, blev afhentet hos klagerens daglige revisor den 10. oktober 2007. Gennemgang af det modtagne materiale var en nødvendig forudsætning for at få et overblik over sagen. Formålet med sorteringen var ikke bogføring eller regnskabsudarbejdelse men at adskille det væsentlige/centrale til brug for klagen fra det uvæsentlige.

Som det fremgår af timeregnskabet, så er gennemgangen foretaget som noget af det første i sagens forløb umiddelbart efter, at repræsentanten hentede materialet hos klagerens revisor. Gennemgangen er uden diskussion en del af det arbejde, der omhandler forarbejde, indhentelse af oplysninger m.v. Dette arbejde er godtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, jf. Omkostningsgodtgørelse i skattesager, 2. udgave/1. oplag 2006, kapitel 4, afsnit 9.1. Arbejdet har således intet med selvangivelse eller regnskabet at gøre.

Ad 2-4)
Indtastningerne er ikke foretaget i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab eller selvangivelse, men udarbejdet i et Excel-regneark til brug for den skematiske opstilling og privatforbrugsopgørelsen, der er anvendt i klagen til skatteankenævnet. Repræsentanten modtog først regnskabsbilagsmaterialet fra SKAT, der dannede grundlag for de udarbejdede regnskaber, henholdsvis den 7. december 2007 og den 22. februar 2008, altså efter at klagen var fremsendt til skatteankenævnet.

Al bogføringen, der efterfølgende er foretaget, er foretaget i regnskabssystemet WinFinans ca. 5-6 måneder efter den første gennemgang. Gennemgangen, indtastningen af kreditorer mv. og selve bogføringen har intet med hinanden at gøre.

Bogføringen er sket ud fra de faktiske modtagne bogføringsbilag fra SKAT. Samtlige kreditorer er bogført ud fra de faktiske bilag og ikke ud fra de opstillinger, sammentællinger mv., som repræsentanten har udarbejdet. Dette kan dokumenteres ved udskrift af bogføringsjournalen for indkomståret 2004, hvor hver enkelt postering fremgår.

Ad 5)
Da repræsentanten lavede det forberedende arbejde til brug for klagen til skatteankenævnet og gennemgik det først modtagne materiale, sorterede det, lavede opstillinger i Excel-regneark og udarbejdede privatforbrugsopgørelsen m.v., var det ikke hensigten at lave nye regnskaber, da det på daværende tidspunkt ikke var nødvendigt, og da repræsentanten som nævnt ikke var i besiddelse af bogføringsmaterialet, hvilket klagerens tidligere revisorer heller ikke var.

Fundamentet til brug for klagen til skatteankenævnet blev derfor udarbejdet på baggrund af det materiale, der forelå på daværende tidspunkt, dvs. en minutiøs gennemgang af samtlige papirer/dokumenter og deraf sortering i kreditorgrupper med en efterfølgende indtastning i et skema i et Excel-regneark og i privatforbrugsopgørelsen.

Repræsentanten kunne umuligt have forudset, at SKAT - på trods af repræsentantens anmodning om aktindsigt - var i besiddelse af bogføringsmaterialet. Såfremt repræsentanten havde modtaget bogføringsmaterialet tidligere, kunne repræsentanten have undgået at bruge forholdsvis meget (unødig tid) tid, ca. 45 timer, dels på gennemgang, sortering og indtastning samt kontakten til de enkelte kreditorer. 45 timer, der nu er til diskussion i denne sag.

I forbindelse med klagen til skatteankenævnet, der var på 22 sider eksklusiv bilag, lavede repræsentanten et stort stykke arbejde for at få afstemt og dokumenteret et korrekt privatforbrug for klageren, hvilket blandt andet indebar en totalafstemning af kreditorerne, der efter repræsentantens opfattelse var den væsentligste post i klagesagen ved skatteankenævnet.

Timesatsen
Klageren rettede i første omgang henvendelse til et advokatfirma for at få hjælp til at føre sagen vedrørende SKATs skønsmæssige ansættelser. Advokatfirmaet foreslog klageren at konsultere G2, da advokatfirmaet ikke selv havde den fornødne skattemæssige ekspertise til at føre sagen, og da advokatfirmaet var vidende om G2s skatteekspertise, herunder skatteuddannelse samt den kendsgerning, at G2 tidligere havde ført sager vedrørende skønsmæssige ansættelser.

G2 er kun engageret af klageren til brug for skattesagen og i kraft af G2s skatteekspertise. G2 er ikke klagerens daglige revisor.

JA, der har ydet den sagkyndige bistand i sagen, er uddannet skatterevisor fra den diplomfaglige skatterevisoruddannelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole. JA er ansat som revisor og skattekonsulent hos G2. G2 er en revisionsvirksomhed, der er medlem af Foreningen Registrerede Revisorer, der med speciale i skatteret løser opgaver for selvstændige erhvervsdrivende, selskaber og privatpersoner.

JA har som skattekonsulent ydet sagkyndig bistand i en række skattesager for kunder, der netop har valgt G2 på grund af deres skatteekspertise.

Det er derfor ikke korrekt at sidestille G2 med revisorer ved vurderingen af rimeligheden af timesatsen.

G2 fakturerer ca. 1.575 kr. eksklusiv moms pr. time for sagkyndig bistand i alle skattesager, hvad enten de er vundne eller tabte. Dette er dokumenteret ved 4 ansøgninger om omkostningsgodtgørelse vedrørende andre kunder for indkomstårene 2008 og 2009. SKAT har udbetalt omkostningsgodtgørelse i alle sager og har således accepteret den anvendte timesats. Endvidere fremgår det af en regning fra en anden uddannet skatterevisor fra Danmarks Forvaltningshøjskole, at denne anvender en timesats på 1.540 kr. eksklusiv moms.

Skatteministeren har i kommentar til bilag 28 til L 54 udtalt følgende:

“Jeg deler fuldt ud Advokatrådets opfattelse af, at man fra myndighedernes side må anerkende de gældende afregningsprincipper inden for de pågældende grupper af sagkyndige, herunder anerkende, at et honorar til en specialist inden for sit felt kan være højere end den gennemsnitlige timesats for den sagkyndige inden for den pågældende branche."

Af side 88 i Omkostningsgodtgørelse i skattesager, 2. udgave/1. oplag, fremgår endvidere følgende:

"Det skal på denne baggrund respekteres af myndigheden, at den sagkyndige som specialist beregner et højere honorar end andre sagkyndige som ikke er skattespecialister. I denne relation er sagkyndige med særlig kompetence indenfor skatte-, told-, afgifts- og forvaltningsret specialister. Denne gruppe vil naturligt omfatte advokater og revisorer med speciale i skatte-, told-, afgifts- og forvaltningsret samt skatte-, told- og afgiftskonsulenter. Se hertil konklusionerne i Skatteministeriets redegørelse af 15. december2005."

Endvidere fremgår følgende af afsnit K.7 i Processuelle regler på SKATs område 2010-1:

“I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats."

Set i lyset af den dokumenterede og kendte skatteekspertise er repræsentanten derfor berettiget til at anvende en timesats i overensstemmelse med G2s generelle prispolitik siden 2006 på ca. 1.575 kr. eksklusiv moms.

Såfremt Landsskatteretten ikke kan godkende det fulde honorarkrav på 198.450 kr. eksklusiv moms, bør Landsskatteretten som minimum godkende 144.230 kr. eksklusiv moms. Beløbet er opgjort som de af SKAT godkendte 91,57 timer til den af repræsentanten anvendte timesats.

SKATs sagsbehandling
Det er ikke rimeligt, at SKAT uden videre og uden konsekvenser groft kan fejlcitere fra mødet den 8. oktober 2008 i den retning, det passer dem bedst.

Det er således kun en del af det, som repræsentanten anførte på mødet, der fremgår af mødereferatet.

Sagsbehandlerens udtalelser fremgår ikke af referatet, hvilket bekræfter, at sagsbehandleren stort set ikke sagde noget og ikke forholdt sig til repræsentantens synspunkter. Sagsbehandleren afviste samtlige af repræsentantens argumenter med den begrundelse, at skønnet var foretaget ud fra sagsbehandlerens egen vurdering, og at sagsbehandleren ikke havde forholdt sig til antal anvendte timer.

Repræsentanten havde aldrig taget til møde, hvis det ikke havde været hans opfattelse, at han kunne argumentere for sine påstande, førend SKAT traf afgørelse. Det er formålsløst, at repræsentanten brugte en hel dag på at tage til mødet, når han har kunnet konstatere, at SKAT ikke var lydhør over for repræsentantens argumenter, og at repræsentanten reelt ikke havde mulighed for at diskutere SKATs forslag til afgørelse. SKAT synes at have truffet afgørelse på forhånd.

Såfremt hændelsesforløbet havde været anderledes end ovenfor beskrevet, havde mødet nok varet længere end 30 minutter, mødereferatet havde nok båret præg af flere argumenter og diskussioner fra repræsentanten og SKAT, og SKATs afgørelse ville efter god forvaltningsskik have indeholdt yderligere argumentationer.

Repræsentanten har ikke mulighed for at modbevise SKATs mødereferat med håndgribelige argumenter, men repræsentanten henstiller til Landsskatterettens forståelse samt anmoder Landsskatteretten om at forholde sig kritisk og upartisk til det af repræsentanten beskrevne hændelsesforløb sammenholdt med mødereferatet samt det, som SKAT har anført i afgørelsen vedrørende mødet.

I den materielle sag har SKAT endvidere uden konsekvens set stort på forvaltningslovens regler og stiltiende tilbageholdt væsentlige oplysninger/materiale til brug for klagens udarbejdelse. Repræsentanten henviser herved til telefonnotatet af 29. november 2007.

Dette har været en væsentlig medårsag til, at repræsentanten har anvendt ca. 45 timer på arbejde i forbindelse med klage til skatteankenævnet, der kunne have været undgået, såfremt SKAT i forbindelse med repræsentantens anmodning om aktindsigt af 21. september 2007 overholdt forvaltningslovens §§ 9-17 og udleverede eller i det mindste gjorde opmærksom på, at SKAT var i besiddelse af al bogføringsmateriale.

Ved mødet den 8. oktober 2008 anførte sagsbehandleren ved SKAT, at SKAT helst så, at repræsentanten selv åd den del af regningen, som SKAT ikke godkendte omkostningsgodtgørelse for. Det er ikke rimeligt, at repræsentanten eller klageren skal betale for SKATs fejltagelse og inkompetence.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten har ikke kompetence til at behandle klager over SKATs sagsbehandling. Sådanne klager skal indgives til SKAT. Der henvises herved til SKAT-meddelelse som offentliggjort i SKM2010.740.SKAT (www.SKAT.dk).

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011) fremgår, at der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, er udgifter til sagkyndig bistand godtgørelsesberettigede, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.

Den omhandlede udgift til G2 ApS på 198.450 kr. eksklusiv moms er en udgift, som klageren har afholdt til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til skatteankenævnet.

Det er imidlertid ikke alle udgifter afholdt til sagkyndig bistand, der kan anses for godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1.

Udgifter til sagkyndig bistand i klagesager kan således ikke anses for godtgørelsesberettigede, såfremt der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. SKM2008.986.LSR.

Gennemgang af bilagsmateriale samt sortering heraf, udarbejdelse af kreditorlister, skemaer til sammenligning af kreditorer mv. og sammentælling, afstemning og kontrol af kreditorer (i alt ca. 47 timer ifølge timeregnskabet) anses for at vedrøre udarbejdelsen af virksomhedens årsregnskab.

Udgiften til udarbejdelse af en personligt ejet virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, uanset om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selvom selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet, jf. SKM2005.198.HR og Ligningsvejledningen for 2011-1, afsnit E.B.5.2.

Klageren ville således have været berettiget til at fradrage udgiften til den ovennævnte sagkyndige bistand på det tidspunkt, hvor udarbejdelsen af regnskab m.v. for det omhandlede indkomstår skulle være sket.

Udgifterne kan derfor ikke anses for godtgørelsesberettiget, uanset at den sagkyndige bistand var motiveret af at fremskaffe dokumentation i den verserende skattesag, idet udarbejdelsen skulle være sket i forbindelse med selvangivelsen.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har godkendt omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand vedrørende de 47 timer.

Af skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, fremgår følgende:

"Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling."

Skatteforvaltningslovens § 57, stk. 3, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs §33 F, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 388 af 6. juni 2002. Af de almindelige bemærkninger til loven (lovforslag nr. L 54, Folketingstidende 2001/2002, 2. samling, tillæg A, spalte 1394 ff.) fremgår nærmere om prøvelsen af honorarspørgsmålet:

"Udgangspunktet er således, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette udgangspunkt må kunne lægges til grund for told- og skatteregionens behandling af ansøgningen.

Hvis told- og skatteregionen imidlertid bliver i tvivl om f.eks. størrelsen af honoraret til den sagkyndige på grund af det anvendte antal timer i sagen, udbetaler told- og skatteregionen beløbet, men tager forbehold for eventuel tilbagebetaling fra den skatte- eller afgiftspligtige. Told- og skatteregionen vil hermed have tid til at behandle honorarspørgsmålet nærmere, uden at dette belaster den skatte- eller afgiftspligtige økonomisk.

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling kan told- og skatteregionen indhente en supplerende udtalelse fra den administrative klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

For så vidt angår spørgsmålet om rimeligheden af størrelsen af honoraret til den sagkyndige indgår der i denne vurdering flere momenter. Det drejer sig om sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden

for den pågældende branche, antallet af timer, der er anvendt, sagens resultat og sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Told- og skatteregionen kan til brug for sin vurdering af rimeligheden af honorarets størrelse forelægge spørgsmålet for den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.

Såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer vil behandle forespørgsler fra told- og skattemyndighederne om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer. (...)

Hvis et sådant nævn mener, at honoraret har været for stort, eller told- og skatteregionen af andre grunde mener, at honoraret har været for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt fra den skatte- eller afgiftspligtige uden renter."

Endvidere fremgår det af skatteministerens kommentar til høringssvaret fra Advokatrådet (bilag 26 til lovforslag nr. 54) og høringssvaret fra Foreningen Statsautoriserede Revisorer (bilag 27 til lovforslag nr. 54), at såfremt der er antaget en sagkyndig med stor specialviden, må man nødvendigvis acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

I overensstemmelse med lovbemærkningerne anses oplysninger om udgifter til behandling af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, som udgangspunkt for at være korrekte og rimelige.

Det påhviler derfor SKAT at godtgøre, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at oplysninger om udgifter til behandling af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige.

I denne sag, hvor SKAT har valgt ikke at forelægge spørgsmålet om rimeligheden af bistandsyderens honorartimesats for Dansk Revisorforening (tidligere Foreningen af Registrerede Revisorer), må det påhvile SKAT på et andet grundlag at godtgøre, at der er grundlag for at fravige ovennævnte udgangspunkt.

SKAT har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte den af klagerens repræsentant fakturerede timesats som urimelig.

Da Landsskatteretten endvidere ikke finder grundlag for at antage, at der er sket en fravigelse af revisionsselskabets almindelige forretningsgange og faktureringspraksis, er der ikke grundlag for at tilsidesætte den af revisionsselskabet fastsatte timesats på 1.575 kr. eksklusiv moms.

Den påklagede afgørelse ændres herefter således, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med 100 % af 124.425 kr. eksklusiv moms (79 timer á 1.575 kr.).

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter