Dato for udgivelse
21 Sep 2011 13:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Sep 2011 11:11
SKM-nummer
SKM2011.606.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-177870
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning + Udenlandsk indkomst
Emneord
Royalty, dobbeltbeskatning
Resumé

Skatterådet tog stilling til, om der ved betaling af royalty fra A A/S til selskabet F AG i Schweiz skal indeholdes 25 % i skat til Danmark.

Skatterådet afviste at tage stilling til, om A A/S kan oppebære henstand med betaling af realisationsskat, såfremt salg af immaterielle anlægsaktiver gennemføres.

Hjemmel

Artikel 12 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Reference(r)

BKI nr. 117 af 31/10/1974 - Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue, som ændret ved BKI nr. 64 af 5. december 2010 (protokol af 21. august 2009 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz)

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2, D.E., Schweiz


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at ved betaling af royalty fra A A/S til selskabet F AG i Schweiz skal ikke indeholdes 25 % i skat til Danmark?
  2. Kan A A/S oppebære henstand med betaling af realisationsskat, såfremt salg af immaterielle anlægsaktiver gennemføres?

Svar

  1. Ja, se dog Skatteministeriets indstilling og begrundelse.
  2. Afvises. Se Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er hjemmehørende i Danmark og ejes via personlige holdingselskaber af B og C med 50 % til hver.

Selskabet, som er en produktionsvirksomhed, har i forbindelse med opførelse af nye produktionsfaciliteter et kapitalbehov. Ligeledes vil selskabet i forbindelse med overvejelser om risikomanagement adskille produktions- og salgsrisikoen og immaterielle rettigheder.

Rettighederne til varemærker, som i dag ejes af A A/S, D ApS og E ApS, påtænkes overdraget til det nystiftede schweiziske selskab F AG, som forventes 100 % ejet af direktør G, Schweiz, som er en bekendt/forretningsforbindelse til eksternt bestyrelsesmedlem i A A/S. Der foreligger således efter spørgers vurdering pt. ikke interessefællesskab mellem aftalens parter.
 
Ved overdragelsen får A A/S en køberet til op til 80 % af aktierne i F AG, som skal udnyttes inden for 3 år. Køberetten prissættes således, at A A/S kan erhverve 80 % af ejerskabet for en pris svarende til salgsprisen. Det betyder, at F AG også efter en udnyttelse af køberetten vil eje en andel af varemærkerne. Skulle A A/S ikke udnytte køberetten, udløber denne uden videre. Optionen er udtryk for, at A A/S har en forventning om at have likviditet hertil indenfor optionens løbetid. Formålet hermed er, at A A/S ønsker at eje varemærkerne på lang sigt. A A/S har p.t. et kapitalbehov, som kan finansieres via en afståelse af varemærker og ejerne vurderer, at A A/S inden for en 3-årig periode kan finansiere en generhvervelse af varemærkerne. Det vurderes ikke som risici, der imødegås, men långiver F AG erhverver varemærker, og A A/S ønsker på sigt at eje egne varemærker. Den ejerandel af varemærket, som over tid ejes af F AG, er set fra A A/S at sammenligne med rentebetaling for risikovillig kapital til vækst.

A A/S overdrager registrerede varemærker til F AG for 4.000.000 kr., hvoraf 3.000.000 kr. betales kontant og 1.000.000 kr. via gældsbrev. Værdien af varemærkerne kan opgøres til 3.312.000 kr. ved et salg primo 2011. A A/S vil således realisere en gevinst ved afståelse af varemærkerne.

F AG skal betale A A/S renter af den skyldige overdragelsessum med rentesatsen CIBOR3+5 %.

Beløbsangivelserne er til illustration, fordi det økonomiske indhold endnu ikke er færdigforhandlet.

Efter overdragelsen skal A A/S betale royalty til F AG for benyttelse af varemærkerne. I den periode, hvor F AG stadig skylder A A/S overdragelsessum eller renter, overføres royaltypengene ikke til F AG, men der foretages modregning mellem royaltybetaling og F AG's betalinger i henhold til gældsbrevet. A A/S vil således ikke overføre penge til F AG, før overdragelsessummen med renter er betalt fuldt ud.

Royaltyraten forventes fastsat med udgangspunkt i antal pakker af X-produkt, som sælges efter overdragelsen af varemærke. Der har hidtil været tale om en royalty på Y EUR-cent pr. enhed. Med hidtil menes prisfastsættelse i forbindelse med aftaleforhandlingerne. En aftaleindgåelse afventer skattespørgsmålet. Der er derfor stadig ikke indgået nogen aftale mellem parterne.

Den endelige royalty pr. varemærke afhænger af endelig pris på varemærke, forventet antal solgte enheder pr. mærke m.v. En endelig kalkulation over pris på varemærke ctr. royalty må vise, om løsningen anses for at være interessant for A A/S.

Spørger har oplyst, at på nuværende tidspunkt, som er inden overdragelse af varemærker, har A A/S og F AG ingen form for interessefællesskab eller fælles økonomisk interesse eller fælles ejerkreds. Men hvis aftalen om afståelse af varemærker og betaling af royalty indgås, vil parterne ifølge spørger have en fælles interesse i, at salget af de solgte varemærker forøges mest muligt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Royaltybetalingen fra A A/S til F AG er omfattet af reglerne om indeholdelse af 25 % royaltyskat i Danmark.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Schweiz og Danmark har bopælslandet beskatningsretten til royaltybetalinger.

Hvis realisering af tankerne om kapitalisering af værdien af varemærkerne gennemføres, vil A A/S realisere en skattemæssig avance.

Varemærkerne afstås til F AG, som via indtægten fra royalty erlægger købesummen til A A/S. Der er derfor usikkerhed omkring løbetiden af betalingsrækken, da denne afhænger af det realiserede royalty og derved af salget af produkter.

Avancen vurderes omfattet af reglerne i afskrivningsloven om mulighed for henstand med betaling af skat ved realisation af aktiver. Forudsætningen for henstand er, at overdragelsessummen erlægges løbende over en årrække.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Spørger ønsker bekræftet, at ved betaling af royalty fra A A/S til selskab F AG i Schweiz skal ikke indeholdes 25 % i skat til Danmark.

Lovgrundlag

BKI nr. 117 af 31/10/1974 - Bekendtgørelse af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue, som ændret ved BKI nr. 64 af 5. december 2010 (protokol af 21. august 2009 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz), Artikel 12, Royalties:

"1. Royalties, der hidrører fra én af de kontraherende stater, og hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3.Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald finder henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst."

Begrundelse

Skatteministeriet har ikke taget stilling til, om betalingerne fra A A/S til F AG kan kvalificeres som royalty.

Men på baggrund af spørgers oplysninger forudsættes det, at der betales royalty fra A A/S til F AG i Schweiz, som er 100 % ejet af en fysisk person i  Schweiz. Danmark er således kildeland og Schweiz er det land, hvor den retmæssige ejer af royalty er hjemmehørende.

Når Danmark er kildestat, skal der efter intern dansk ret indeholdes en kildeskat på 25 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, jf. kildeskattelovens § 65 C.

Men det følger af art. 12, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at når den retmæssige ejer af en royalty er hjemmehørende i den anden stat (her Schweiz), tilkommer beskatningsretten til royalty som udgangspunkt denne stat (Schweiz) og dermed ikke kildestaten (Danmark).

Men såfremt der måtte være en særlig forbindelse, altså et interessefællesskab, mellem debitor og kreditor - og eventuelt tillige med en tredjemand - og dette interessefællesskab har manifesteret sig i en aftale om et for højt royaltybeløb, følger det af stk. 4, at art. 12 kun skal finde anvendelse på den del af royaltybetalingerne, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige parter. Det overskydende beløb skal herefter behandles alt efter, hvorledes det kvalificeres.

Spørger har oplyst, at spørger og F AG, der skal modtage royalties, er uafhængige parter, der pt. ikke har noget interessefælleskab.

Men hvis aftalen om afståelse af varemærker og betaling af royalty indgås, vil parterne have en fælles interesse i, at salget af de solgte varemærker forøges mest muligt. De vil således få et interessefællesskab, når aftalen er indgået.

Hvis A A/S udnytter optionen til at købe aktier i F AG, vil de to selskaber blive forbundet via ejerskab, hvilket naturligvis vil forstærke interessefællesskabet.

Skatteministeriet finder, at royaltybetalingerne fra A A/S til F AG som udgangspunkt vil være omfattet af art. 12, stk. 1, og dermed tilkommer beskatningsretten som udgangspunkt Schweiz. Skatteministeriet forudsætter, at selskabet F AG, som efter det oplyste ejes af direktør G, Schweiz, er den retmæssige ejer ("beneficial owner", jf. OECD's modelkonvention) af royaltybetalingerne. Afgørende for fastlæggelsen af beneficial owner er efter kommentarerne fra 2003 til OECD's modelkonvention artikel 10, pkt. 12 og 12.1, om den formelle modtager af indkomst blot "fungerer som "gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst". Af kommentarerne til OECD's modelkonvention kan det udledes, at agenter og mellemmænd samt gennemstrømningsselskaber ikke er retmæssige ejere af indkomst.

Men hvis den ovennævnte særlige forbindelse, der vil opstå mellem A A/S og F AG, har manifesteret sig i en aftale om et for højt royaltybeløb, følger det af stk. 4, at art. 12 kun skal finde anvendelse på den del af royaltybetalingerne, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige parter. Det overskydende beløb skal herefter behandles alt efter, hvorledes det kvalificeres.

Det er oplyst, at royaltyraten forventes fastsat med udgangspunkt i antal pakker af X-produkt, som sælges efter overdragelsen af varemærke. Der har hidtil været tale om en royalty på Y EUR-cent pr. enhed. Den endelige royalty pr. varemærke afhænger af endelig pris på varemærke, forventet antal solgte enheder pr. mærke m.v. En endelig kalkulation over pris på varemærke ctr. royalty vil vise, om løsningen anses for at være interessant for A A/S.

Skatteministeriet kan ikke på dette grundlag vurdere, om den ovennævnte særlige forbindelse, der vil opstå mellem A A/S og F AG, vil manifestere sig i en aftale om et for højt royaltybeløb. Følgelig kan Skatteministeriet ikke vurdere, om der vil blive et overskydende beløb, som ikke omfattes af art. 12, men som skal behandles alt efter, hvorledes det kvalificeres (som nævnt ovenfor følger det af stk. 4, at art. 12 kun skal finde anvendelse på den del af royaltybetalingerne, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige parter).

Skatteministeriet indstiller på denne baggrund, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog Skatteministeriets indstilling og begrundelse". 

Skatteministeriet kan supplerende oplyse, at i det omfang Schweiz har beskatningsretten, er det udbetalende danske selskab alligevel forpligtet til at indeholde royaltyskat til Danmark. Med henblik på refusion af for meget betalt royaltyskat kan der fra told- og skatteforvaltningen rekvireres blanket 06.015, Royaltyskat, der skal attesteres af de schweiziske myndigheder. Det skal attesteres, at modtageren er hjemmehørende i Schweiz, og at udbetalingerne er skattepligtige dertil. Efter denne attestation kan blanketten indsendes til told- og skatteforvaltningen, og den her i landet tilbageholdte royaltyskat kan tilbagebetales.

Efter kildeskattelovens § 66 A skal der i forbindelse med enhver udbetaling/godskrivning af royaltyskat her fra landet ske en indberetning til skattemyndighederne (blanket 06.013). Såfremt der ved udbetalingen/godskrivningen allerede foreligger en attesteret blanket 06.015 (se lige foran), og bopæls- og skattepligtsforhold for den/de pågældende modtagere er uændrede, skal der ikke indeholdes dansk royaltyskat.

Ad spørgsmål 2:

Spørger ønsker svar på, om A A/S kan oppebære henstand med betaling af realisationsskat, såfremt salg af immaterielle anlægsaktiver gennemføres.

Lovgrundlag:

Skatteforvaltningslovens § 21:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

 Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

 Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

 Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1)   svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2)   svaret vedrører større økonomiske værdier,

3)   svaret angår fortolkning af ny lovgivning,

4)   der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5)   sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

 Stk. 5. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse."

Afskrivningslovens § 40, stk. 7, 1. pkt.:

"Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5."

Begrundelse

Det fremgår af afskrivningslovens § 40, stk. 7, 1. pkt., at den skattepligtige efter begæring kan få rentefri henstand med betaling af skatten. Begæringen behandles af told- og skatteforvaltningen. Skatterådet har ikke kompetence til at afgive bindende svar i bevillings- og dispensationssager, der henhører under told- og skatteforvaltningen. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, jf. stk. 3. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålet skal afvises. Spørgers begæring om henstand skal behandles af told- og skatteforvaltningen som en bevillingssag.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "Spørgsmålet afvises. Se Skatteministeriets indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skatteministeriet.