Dato for udgivelse
22 Sep 2011 15:10
Dato for afsagt dom/kendelse
20 Sep 2011 14:51
SKM-nummer
SKM2011.614.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-054650
Dokument type
Bindende svar
Emneord
svømmehal, kommune, rabat
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Kommune A kan tilbyde alle medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i C, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Den selvejende institution B kan tilbyde alle A Kommunes medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i D, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel.

Skatterådet fremhævede, at der i begge tilfælde er tale om institutioner, der hovedsagligt finansieres med de kommunale midler, hvilket indebærer, at kommunen ikke har nogen form avance. Dette betyder, at enhver rabat på adgangsbilletter, kort m.m. til svømmehallerne, der gives til de ansatte i kommunen, må anses for at være et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3

Henvisning
Den juridiske vejledning 2011- 2, afsnit C.A.5.1.5
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.2.
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.4.
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.6.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at Kommune A kan tilbyde alle medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i C, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel?
  2. Kan det bekræftes, at Den selvejende institution B kan tilbyde alle A Kommunes medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i D, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel?

Svar

  1. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kommune A er en offentlig myndighed med ca. 3.500 ansatte. Som led i den kommunale virksomhed har Kommune A etableret kommunale svømmehaller i C og D.

Svømmehallen i C er åben for alle. Der betales ved indgangen en entre. Ligeledes er det muligt at købe klippe-, måneds- og årskort til svømmehallen, der giver adgang til at benytte svømmehallens faciliteter. Der er ikke udover åbningstiderne i svømmehallen begrænsninger i, hvor længe faciliteterne kan benyttes.

Ejendommen, der huser svømmehallen, er ejet af Kommune A, ligesom personalet i svømmehallen er ansat ved A Kommune.

Svømmehallen har et årligt driftsbudget på ca. 4,5 mio. kr., hvoraf ca. 500.000 kr. stammer fra entréindtægter og salg af klippe-, måneds- og årskort.

Medarbejdernes benyttelse af svømmehallerne og tilhørende faciliteter sker i medarbejdernes fritid.

Svømmehallen i D er organiseret som en del af Den selvejende institution B, der har til formål at drive alle sportshallerne i D. Den selvejende institution er i sin tid stiftet af kommunen.

Svømmehallen er åben for alle. Der betales ved indgangen en éntre. Ligeledes er det muligt at købe klippe-, måneds- og årskort til svømmehallen, der giver adgang til at benytte svømmehallens faciliteter. Der er ikke udover åbningstiderne i svømmehallen begrænsninger i, hvor længe faciliteterne kan benyttes.

Ejendommen, der huser svømmehallen, er ejet af Den selvejende institution D, ligesom personalet i svømmehallen er ansat ved den selvejende institution.

Den selvejende institution B får samlet set pt. et årligt driftstilskud af A Kommune på kr. 2.995.000.

Medarbejdernes benyttelse af svømmehallerne og tilhørende faciliteter sker i medarbejdernes fritid.

Baggrunden for A Kommunes interesse for at tilbyde de ansatte adgang til svømmehallerne er, at kommunen ønsker at styrke den generelle sundhedstilstand blandt medarbejderne, og ønsker at tilbyde svømning med rabat som et supplement til kommunens sundhedsordning. Tanken er at flere medarbejdere vil benytte svømmehallernes faciliteter til motion. Den selvejende institution B's tilbud om rabat har baggrund i et ønske om øget omsætning og indtjening.

Overordnet kan det for A Kommune have en rekrutterings- og fastholdelsesmæssig betydning at kunne tilbyde medarbejderne sundhedsfremmende fordelagtige muligheder.

Eventuelle rabatordninger vil blive tilbudt alle ansatte og annonceret på kommunens intranet.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

For så vidt angår spørgsmål 1 har spørger bemærket, at kommunen vil tilbyde alle medarbejderne adgang til at benytte de allerede anskaffede faciliteter. Svømmehallen i C og de heri værende faciliteter er anskaffet af kommunen som et tilbud til kommunens borgere med baggrund i kommunalfuldmagten.

Kommune A vil derfor ikke have nogen anskaffelsesomkostninger som følge af ordningen ligesom vedligeholdelsesudgifterne på svømmehallen ikke forventes at stige. Det er muligt at rabatordningen vil medføre enten en stigning eller et fald i entreindtægterne, afhængig af om ordningen medfører et øget antal af besøgende i svømmehallen.

For så vidt angår spørgsmål 2, har spørger bemærket, at denne rabatordning tilbydes A Kommunes medarbejdere af en selvejende institution. Rabatordningen medfører ikke, at A Kommunes tilskud til den selvejende institution ændres. Herudover skal det bemærkes, at der ikke på andre måder påføres A Kommune udgifter som følge af ordningen. Rabatordningen etableres alene af den selvejende institution for at skabe et øget besøgstal og dermed at en øget omsætning og indtjening.

Spørger har henvist til Den juridiske vejledning 2011, afsnit C.A.5.1.2 angående af værdiansættelse af personalegoder og afsnit C.A. 5.1.5 vedrørende rabat på virksomhedens egne produkter.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Der spørgers om, hvorvidt Kommune A kan tilbyde alle medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i C (spørgsmål 1) og svømmehallen i D (spørgsmål 2), uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel.

Indledningsvis bemærker Skatteministeriet, at der i henhold til statsskattelovens § 4 til indkomstopgørelsen skal medregnes alle indtægter, uanset om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. Det er således skattemæssigt uden betydning, om en medarbejder får sit arbejdsvederlag i kontantløn eller i naturalier (personalegoder).

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ifølge det oplyste vil Kommune A tilbyde de ansatte 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i C og svømmehallen i D.

Skatteministeriet vurderer, at de ansattes adgang til kommunens svømmehaller skal anses som et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, 2 pkt., alene beskattes rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver.

Det fremgår dernæst af pkt. 12.4.3 i cirk. nr. 72 af 17. april 1996, at rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som firmaet udbyder som led i virksomheden, kun beskattes i det omfang, prisen ikke dækker firmaets omkostninger ved at producere varen eller tjenesteydelsen, inklusive eventuelle afgifter.

Betaler den ansatte ikke som minimum denne pris for godet, skal den ansatte beskattes af firmaets omkostninger ved at producere varen eller tjenesteydelsen, inklusive eventuelle afgifter, fratrukket den faktiske betaling for godet.

I den juridiske vejledning 2011- 2, afsnit C.A.5.1.5 er det således anført, at den ansatte kun skal beskattes, hvis denne køber varer mv. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen, dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance.

Skatteministeriet bemærker, at svømmehallen, der ejes af Kommune A, har et årligt driftsbudget på ca. 4,5 mio. kr., hvoraf alene ca. 500.000 kr. stammer fra entréindtægter og salg af klippe-, måneds- og årskort.

Dette indebærer, at driften af svømmehallen hovedsagligt er finansieret med de kommunale midler.

På tilsvarende måde er den selvejende institution B finansieret ved hjælp af et årligt driftstilskud af Kommune A, som på nuværende tidspunkt udgør 2.995.000 kr.

Spørger har anført, at rabatten på 20 % til svømmehallen i C ikke vil forøge vedligeholdelsesudgifterne på svømmehallen. Det er dog muligt at rabatordningen vil medføre enten en stigning eller et fald i entreindtægterne, afhængig af om ordningen medfører et øget antal af besøgende i svømmehallen.

Spørger har ligeledes anført, at rabatten til svømmehallen i D heller ikke vil medføre, at A Kommunes tilskud til den selvejende institution ændres eller at kommunen påføres udgifter som følge af ordningen. Ordningen kan dog skabe et øget besøgstal og dermed at en øget omsætning og indtjening.

Uanset det af spørgeren anførte, skal Skatteministeriet fremhæve, at der i begge tilfælde er tale om institutioner, der hovedsagligt finansieres med de kommunale midler, hvilket indebærer, at kommunen ikke har nogen form avance.

Dette betyder, at enhver rabat på adgangsbilletter, kort m.m. til svømmehallerne, der gives til de ansatte i kommunen, må anses for at være et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

Skatteministeriet bemærker dog, at det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende, med tilføjelsen: "se sagsfremstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter