Dato for udgivelse
11 Oct 2011 09:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
21 Sep 2011 11:58
SKM-nummer
SKM2011.660.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-1574-08
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Mælkekvote, vederlagsfri, værdiansættelse
Resumé

Sagsøgeren var skattepligtig af vederlagsfrit tildelte mælkekvoter på tildelingstidspunktet, uanset at kvoterne først var frit omsættelige for ejeren efter fem års ejertid.

Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes værdiansættelse af kvoterne, der i overensstemmelse med praksis var sket ud fra den såkaldte ligevægtspris, svarende til hvad det på tildelingstidspunktet ville have kostet sagsøgeren at erhverve kvoterne.

Sagen var henvist til Vestre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2 E.A.1.1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-1 C.H.2.1.9.11
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.C.2.5.3.2.1
Henvisning
Den juridiske vejledning C.C.2.5.3.4

Parter

A
(advokat Martin Frøkjær)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Würtzen og Michael Ellehauge

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er den 2. juli 2008 anlagt ved byretten, der ved kendelse af 3. september 2008 har henvist sagen til behandling ved Vestre Landsret i 1. instans.

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende principalt, at han ikke er skattepligtig af den vederlagsfrit tildelte mælkekvote med 460.555 kr. i 2001, subsidiært at han er skattepligtig med et mindre beløb end 460.555 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse.

Skatteministeriet har subsidiært nedlagt påstand om, at A tilpligtes at anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2003 genoptages med henblik på korrektion af avanceopgørelsen for salget af ejendommen ...1, således at anskaffelsessummen nedsættes med 460.555 kr. i afståelsesåret, mere subsidiært med et mindre beløb end 460.555 kr., svarende til differencen mellem værdien af den vederlagsfrit tildelte mælkekvote og det selvangivne beløb på 460.555 kr. i afståelsesåret.

A har nedlagt påstand om afvisning af Skatteministeriets subsidiære påstande, subsidiært frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 1. april 2008, hvori står:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af vederlagsfri tildelt mælkekvote med i alt 460.555 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

I forbindelse med stiftelsen af interessentskabet H1 I/S i 2001 erhvervede klageren den 31. december 2001 landbrugsejendommen ...1. Den 20. december 2001 erhvervede klageren en mælkekvote på i alt 506.103 kg. pr. 1. april 2002. Heraf fik klageren vederlagsfrit tildelt en kvote på 131.587 kg med en ligevægtspris på 3,5 kr. pr. kg eller i alt 460.555 kr.

Af tildelingen fremgik, at den gratis tildelte kvote ikke ville kunne afstås på kvotebørsen før den 31. marts 2007. En eventuel tidligere afståelse ville medføre, at kvoten gratis skulle tilbageføres til Danske Mejeriers Mælkeudvalg.

Det fremgår, at H1 I/S blev opløst pr. den 1. oktober 2003, ligesom klageren afstod ejendommen den 30. juni 2003 og hele den tildelte mælkekvote på 506.103 kg. den 23. maj 2003.

Af brev fra Danske Mejeriers Mælkeudvalg af den 23. maj 2003 fremgår, at klagerens vederlagsfri tildelte kvote blev tilbageført, da afståelsen var foretaget inden fristen pr. den 31. marts 2007.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af vederlagsfri tildelt mælkekvote med i alt 460.555 kr.

Den gratis tildelte mælkekvote på 131.587 kg. beskattes i henhold til praksis med 460.555 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Dette begrundes med, at en mælkekvote ikke længere er tilknyttet den faste ejendom, men kan sælges på kvotebørsen. Det fremgår ikke af praksis, at der ikke skal ske beskatning, når den tildelte kvote tilbageføres inden 5 år, hvilket medfører, at klageren ikke får mulighed for at sælge kvoten på børsen.

For så vidt angår beskatningstidspunktet bemærkes, at ifølge praksis beskattes værdien på retserhvervelsestidspunktet, da ingen særlige regler eller praksis fører til et andet resultat. Værdiansættelsen beregnes som ligevægtsprisen, der på tildelingstidspunktet er oplyst til 3,5 kr. pr. kg. Der henvises til SKM2001.466.LSR.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt principal påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 460.555 kr., svarende til værdien af den gratis tildelte mælkekvote.

Til støtte for sin påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at den tildelte mælkekvote aldrig har haft nogen salgsværdi, da kvoten blev tilbageleveret til Mælkeudvalget. Der har derfor aldrig været mulighed for salg på kvotebørsen. Beskatningen er foretaget med ligevægtsprisen, hvilket forudsætter, at kvoten kan sælges på kvotebørsen. Værdiansættelsen er derfor foretaget med udgangspunkt i, at ejertiden mindst er 5 år, og at kvoten efterfølgende kan sælges.

Da ejertiden i sagen kun er 1½ år, har der aldrig været mulighed for et salg. Betingelserne for værdiansættelsen er dermed ikke opfyldte, hvorfor værdiansættelsen på dette grundlag må anses for at være fejlagtig.

På tidspunktet for skatteankenævnets afgørelse er det dokumenteret, at kvoten er tilbageleveret, og at der derfor ikke var mulighed for at sælge den.

Kvotens faktiske værdi må derfor opgøres til 0 kr., hvorfor indkomsten for 2001 skal nedsættes med kvotens værdi, 460.555 kr.

Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at der foretages en reduktion af værdien med udgangspunkt i ejertiden, det vil sige 460.555 kr. x 18 måneder/60 måneder = 138.166 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten har ved kendelse af 12. september 2001, offentliggjort i SKM2001.466.LSR, udtalt, at værdien af en vederlagsfrit tildelt mælkekvote skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4.

Retten har ved kendelsen også udtalt, at den på kvotebørsen pr. kg. fastsatte ligevægtsværdi i forhold til en bestemt fedtprocent, omregnet i forhold til den konkrete ejendoms fedtprocent, må anses for et passende udtryk for værdien af en vederlagsfri tildelt mælkekvote.

Retten har endelig udtalt, at beskatningen må gennemføres i det indkomstår, hvori der er erhvervet endelig ret til kvoten, da ingen særlige regler eller praksis fører til et andet resultat.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre afgørelsen om, at klageren i indkomståret 2001 skal beskattes af værdien af den i dette indkomstår vederlagsfrit tildelte mælkekvote, ansat på grundlag af den ved tildelingen af kvoten anvendte ligevægtspris pr. kg. mælk, ved den ved tildelingen af kvoten anvendte basisfedtprocent.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 1 fremgår, at avance ved salg af fast ejendom er skattepligtig.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, fremgår bl.a.:

Anskaffelsessummen forhøjes tillige med vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter, der ikke er omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen.

Da klageren efter det oplyste har tillagt det beskattede beløb anskaffelsessummen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, og avanceopgørelsen ikke er bestridt, stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets opgørelse.

..."

For landsretten har konsulent IJ ved en sagkyndig erklæring af 30. oktober 2009 besvaret spørgsmål fra parterne således:

"...

3. Den økonomiske fremgangsmåde ved besvarelse af spørgetemaer om værdien af mælkekvoter

Ved besvarelsen tages der udgangspunkt i driftsøkonomiske teorier og metoder. Ved fastsættelse af kvotens værdi anvendes to forskellige principper.

Der benyttes dels en handelsværdi, der er relateret til et bestemt tidspunkt, og som er fastlagt ud fra ligevægtsprisen fundet ved de afholdte børser. Ligevægtsprisen kan tages som et udtryk for markedsværdien, hvortil kvoten sælges og købes på de præmisser, som er givet ved mælkekvotesystemet, der administreres af Dansk Mejeriers mælkeudvalg. Via dette system er sikret, at kvoten er nogenlunde frit omsættelig, så strukturudviklingen i mælkeproduktionen kan ske rimelig fleksibelt.

Endvidere anvendes begrebet kvotens interne værdi for bedriften. Denne værdi relaterer sig til en længere periode, i princippet så længe der produceres mælk på ejendommen. Kvotens interne værdi beregnes som forskellen i den fremtidige kapitaliserede nettofortjeneste (nuværdien) ved at producere mælk i et omfang svarende til en tiltænkt kvote sammenholdt med nettofortjenesten ved at drive ejendommen uden mælkeproduktion. I dette tilfælde tager opgørelsen dog udgangspunkt i den ekstra fortjeneste, der vil kunne opnås, ved at udvide mælkeproduktionen svarende til den gratis tildelte kvote (det er i denne sammenhæng uden betydning, hvad landmanden måtte have betalt for kvoten). Den beregnede interne værdi af kvoten skal naturligvis være større end det beløb, landmanden betaler for kvoten (handelsprisen), reguleret for en eventuel nedskrivning af handelsværdien ved et senere salg, hvis mælkeproduktionen skal være rentabel. Dette kriterium er naturligvis lettest at opfylde, når kvoten tildeles gratis.

Ligevægtspriserne (handelsværdien) varierer en del mellem kvotebørserne. Med udgangspunkt i novemberbørsen (august for 2009) er ligevægtsprisen pr. kg mælk med 4,21 % fedt ifølge statistikken fra Mælkeudvalget som følger:

Nov. 2001 kr. 3,50

Nov. 2002 kr. 2,78

Nov. 2003 kr. 3,92

Nov. 2004 kr. 3,06

Nov. 2005 kr. 4,11

Nov. 2006 kr. 4,36

Nov. 2007 kr. 2,74

Nov. 2008 kr. 1,51

Aug. 2009 kr. 1,08

På de seneste 3 børser er priserne reduceret ret meget. det skyldes primært, at økonomien i mælkeproduktionen er blevet forringet samtidig med, at der i EU-politikken er lagt op til at kvotesystemet afskaffes i 2015. Det skal tilføjes, at en landmand, der ønsker at købe eller sælge kvote ikke på forhånd er sikret et køb eller et salg. Byder landmanden for lavt i forhold til ligevægtsprisen kan han risikere ikke at blive godkendt til et køb. Det samme er tilfældet i salgssituationen, hvis han ved salg af kvote forlanger for høj en pris. Står han i en situation, hvor han skal af med kvoten, vil det dog normalt være muligt at lægge tilbudsprisen så lavt, at et salg skal opnås.

Kvotens interne værdi vil variere meget ejendommene imellem afhængig af økonomien i mælkeproduktionen, driftsledelsen på ejendommen samt andre specifikke forhold. Der kan peges på situationer, der både kan give en lavere og højere intern værdi. Hvis produktionsperioden må afkortes i forhold til det planlagte, bliver den interne værdi alt andet lige lavere, måske ligefrem negativ. Er landmanden i en situation, hvor han har ledig staldkapacitet, kan det omvendt være særlig fordelagtigt at skaffe ekstra kvote, så kapaciteten udnyttes fuldt ud.

4. Besvarelse af spørgsmål

Spørgsmål

Hvilken handelsværdi repræsenterer sådanne vederlagsfri mælkekvoterettigheder, der er tildelt i december måned 2001 vederlagsfrit, hvis samarbejdet overdrages eller sælges efter bekendtgørelse nr. 90 af 12. oktober 2011, § 20 efter:

a. 1 år (nov. børsen 2002)

b. 2 år (nov. børsen 2003)

c. 3 år (nov. børsen 2004)

d. 4 år (nov. børsen 2005)

e. 5 år (nov. børsen 2006)

f. 6 år (nov. børsen 2007)

Den værdi, der angives, bedes begrundet.

Svar

Mælkekvotesystemet indeholder mulighed for på visse betingelser, at tildele en mælkekvote gratis, f.eks. i forbindelse med nyetablering af en bedrift. En mælkekvote, der er tildelt gratis, inddrages imidlertid uden kompensation til den normale reserve, hvis den overdrages eller sælges inden 5 år efter tildelingen. Denne betingelse er sandsynligvis gjort for at undgå, at producenterne kan skaffe sig en hurtig fortjeneste efter tildeling ved at sælge den gratis tildelte kvote på en efterfølgende børs.

Da landmanden således ikke modtager nogen betaling for den tildelte gratis kvote er kvotens handelsværdi under punkterne a til e lig med nul. Først under punkt f kan landmanden opnå en positiv handelsværdi, der på november børsen 2007 andrager 131.587 kg a´ kr. 2,74 = 360.548 kr.

Supplerende spørgsmål

Hvilken værdi har den på kvotebørsen i november 2001 gratis tildelte mælkekvote på 131.587 kg med en fedtprocent på 4,21 efter den sagkyndiges opfattelse på tildelingstidspunktet. Har det i den forbindelse efter den sagkyndiges opfattelse betydning, at mælkekvoten efter § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 900 af 12. oktober 2001 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter inddrages uden kompensation til den nationale reserve, hvis den overdrages, eller hvis den sælges efter § 20 inden 5 år efter tildelingen.

Svar på supplerende spørgsmål

Forudsat, at der med værdi menes handelsværdi, vil værdien være lig nul på tildelingstidspunktet, da kvoten inddrages uden kompensation til landmanden. Var kvoten ikke tildelt som en gratis kvote, ville handelsværdien være lig de ved børserne fundne ligevægtspriser.

Tænkes der derimod på kvotens interne værdi for bedriften, som udtryk for den kapitaliserede fortjeneste ved at producere yderligere 131.587 kg mælk årligt over en længere årrække, kan værdien være enten positiv eller negativ. Den nøjagtige størrelsesorden vil som nævnt ovenfor afhænge af en række forhold, som det vil være vanskeligt at fastlægge.

Landmanden må imidlertid have en forventning om en positiv intern værdi af den gratis kvote i produktionen, da den ekstra produktion der fremkommer ellers ville være urentabel.

Imidlertid er forudsætningerne i dette tilfælde ganske atypiske, da produktionen nedlægges efter ca. 1 ½ år. Bedriften vil dermed næppe være kommet igennem de indkøringsvanskeligheder, der normalt må regnes med i forbindelse med etableringen af en større udvidelse af produktionen. Bedriften når ikke at komme i stabil drift over en længere perioder, og det er derfor ikke muligt i dette tilfælde at danne sig et skøn over kvotens interne værdi.

..."

Endvidere har docent SS den 4. marts 2010 besvaret følgende supplerende spørgsmål således:

"...

Hvad ville det have kostet sagsøgeren at købe en mælkekvote svarende til den gratis tildelte på 131.587 kr. med en fedtprocent på 4,21 % på tildelingstidspunktet i november 2001.

Besvarelse af spørgsmål B

Ifølge Danske Mejeriers Mælkeudvalg blev der på mælkekvotebørsen november 2001 omsat i alt 177,6 mio. kg mælkekvote. Det gennemsnitlige køb af mælkekvote af de i alt 2.284 købere var således 77.800 kg kvote.

Såfremt sagsøger havde meldt sig som køber af ekstra 131.587 kg mælkekvote på kvotebørsen november 2001, ville det have betydet en marginal stigning i den samlede efterspørgsel på 0.07 %. Denne stigning er så beskeden at det kun ville have haft en marginal indflydelse på ligevægtsprisen, og til praktiske formål forekommer det derfor forsvarligt at regne med uændret pris.

Ligevægtsprisen for mælkekvote med en fedtprocent på 4,21 var på novemberbørsen 2001 3,4962 kr. Det ville derfor have kostet sagsøger ca. 131.587 x 3,50 = 460.555 kr. at købe de 131.487 kg mælkekvote med en fedtprocent på 4,21 på novemberbørsen 2001.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet landmand. Han har arbejdet som fodermester for MN. ...1 var en naboejendom til MNs ejendom. Han købte ...1 med henblik på, at de to ejendomme senere skulle lægges sammen. Han og MN havde talt om, at han på længere sigt skulle overtage MNs landbrug, fordi MN ikke havde børn. Det var nødvendigt for driften af landbruget, at han dels købte og dels gratis blev tildelt flere mælkekvoter svarende til 70-80 køer. Efter tildelingen af den gratis mælkekvote forsøgte han og MN at etablere en fælles virksomhed i interessentskabsform. I begyndelsen var driften af landbruget på ...1 ikke rentabel, da der skulle foretages investeringer i bedriften. På grund af nye krav i 2002 opstod der behov for at købe mere jord til ejendommen. Som følge af øget efterspørgsel steg jordpriserne. Han skønnede, at det var for dyrt at købe mere jord og valgte i stedet at sælge mælkekvoterne og ejendommen. Da han solgte ejendommen, var jordpriserne imidlertid faldet, og han solgte derfor med tab. Han har ikke haft indtægter ved salg af fast ejendom, som tabet kunne modregnes i. Han er nu lønmodtager.

Procedure

A har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at han ikke er skattepligtig af den mælkekvote, som han i 2001 blev tildelt vederlagsfrit. Til støtte for den subsidiære påstand har han gjort gældende, at værdien af mælkekvoten er mindre end 460.555 kr.

Til støtte for den principale påstand har han nærmere anført, at den skattemæssige virkning af tildelingen af mælkekvoten i 2001 er bortfaldet som følge af en resolutiv betingelse. Det er således en betingelse for vederlagsfri tildeling af en mælkekvote, at modtageren ejer mælkekvoten i mindst 5 år, jf. § 35, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 900 af 12. oktober 2001 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter. Hvis betingelsen ikke opfyldes, skal en eventuel beskatning, der er foretaget, ophæves. I denne sag skete den betingede retserhvervelse ved Danske Mejeriers Mælkeudvalgs brev af 20. december 2001. Retserhvervelsen var betinget af, at mælkekvoten ikke blev omsat de følgende 5 år. Retserhvervelsen medførte, at der i denne sag principielt skulle ske beskatning af den vederlagsfrit tildelte mælkekvote i 2001. Da A afhændede sine mælkekvoter i 2003, kunne betingelsen imidlertid ikke opfyldes; forudsætningerne for beskatningen var herefter ikke længere opfyldt, og beskatningen skal derfor ophæves.

A har til støtte for den subsidiære påstand nærmere anført, at det fremgår af den sagkyndige erklæring fra IJ, at værdien af den vederlagsfrit tildelte mælkekvote de første 5 år er 0 kr. Årsagen hertil er, at en sådan mælkekvote ikke er frit omsættelig. Værdien er således ikke 460.555 kr., således som skattemyndigheder har antaget på grundlag af den såkaldte ligevægtspris for mælkekvoter. Den skattepligtige indkomst for 2001 skal derfor nedsættes.

Til støtte for afvisningspåstanden har A anført, at der ikke er hjemmel til at genoptage skatteansættelsen for 2003 for at korrigere den selvangivne ejendomsavance. Sagen vedrører reelt indkomståret 2001 og ikke indkomståret 2003, hvor A afstod ejendommen. Skatteansættelsen for 2003 er ikke på noget tidspunkt genoptaget. Der er ikke for 2003 truffet nogen afgørelse af en skattemyndighed. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48 for genoptagelse og den dertil knyttede retspraksis og administrative praksis er ikke opfyldt.

Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse for Skatteministeriets subsidiære påstande har A nærmere anført i første række, at de materielle betingelser for genoptagelse af skatteansættelsen for 2003 ikke er opfyldt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for ordinær genoptagelse er ikke overholdt. Endvidere er 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for ekstraordinær genoptagelse ikke overholdt. Skattemyndighederne har således i meget mere end 6 måneder haft kundskab om avanceopgørelsen for 2003. I anden række har A anført, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, herunder kravet om en "direkte følge", ikke er opfyldt.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at A er skattepligtig i indkomståret 2001 af den mælkekvote, han i dette år blev tildelt vederlagsfrit, jf. statsskattelovens § 4, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes værdiansættelse af mælkekvoten.

Skatteministeriet har nærmere anført, at der ikke er tale om, at den skattemæssige virkning af tildelingen af mælkekvoten i 2001 er bortfaldet som følge af en resolutiv betingelse, der ikke er blevet opfyldt. Det forhold, at den vederlagsfrit tildelte mælkekvote er omfattet af en omsætningsbegrænsning, ændrer ikke ved, at en sådan mælkekvote er et aktiv af økonomisk værdi og dermed skattepligtig indkomst i tildelingsåret. Mælkekvoten blev overført den 1. april 2002, og herefter udnyttede A mælkekvoten økonomisk. Det anførte om skattepligten og periodiseringen følger såvel af statsskattelovens § 4 og det almindelige retserhvervelsesprincip og har desuden støtte i lovgivningen om den skattemæssige behandling af mælkekvoter, forarbejderne hertil og administrativ praksis. Skatteministenet har herved navnlig henvist til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 427 af 25. juni 1993, ændringen ved lov nr. 1117 af 22. december 1993 af § 5, stk. 3, ændringerne af ejendomsavancebeskatningsloven i 1998 ved lov nr. 433 og lov nr. 434 af 26. juni 1998 samt forarbejderne hertil. Heraf fremgår, at vederlagsfrit tildelte mælkekvoter er skattepligtige, at beskatningen sker på tildelingstidspunktet, og det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen for landbrugsejendommen ved opgørelsen af en ejendomsavance, som derved formindskes. Skatteministeriet har også henvist til, at vederlagsfrit modtagne mælkekvoter i efterfølgende lovgivning er anset for skattepligtige efter statsskattelovens § 4, j f. lov nr. 1386 af 20. december 2004. Loven indførte nye regler for beskatningen af mælkekvoter. Der er ikke grundlag for at anfægte skattemyndighedernes værdiansættelse i sagen. Værdiansættelsen er sket i overensstemmelse med skattemyndighedernes faste praksis, som er baseret på den såkaldte ligevægtspris. Ligevægtsprisen er udtryk for den pris, landmanden skulle have betalt for den gratis tildelte mælkekvote, hvis han havde købt mælkekvoten i 2001.

Til støtte for de subsidiære påstande har Skatteministeriet nærmere anført, at skatteansættelsen for 2003 skal genoptages for at nedsætte anskaffelsessummen med 460.555 kr. eller et mindre beløb, hvis A får medhold i, at den vederlagsfrit tildelte mælkekvote er uden værdi eller af mindre værdi end det beskattede beløb. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, idet ændringen af den skattemæssige ansættelse for 2003 er en "direkte følge" af en anden skattemæssig ansættelse vedrørende et andet indkomstår, nemlig 2001. Den foreliggende sag falder inden for kerneområdet i § 27, stk. 1, nr. 2. Fristen i § 27, stk. 2, er ikke overskredet, da denne frist først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom. Endelig har Skatteministeriet anført, at skatteforvaltningslovens § 48 ikke er til hinder for, at Skatteministeriet kan få en påstand, der indeholder spørgsmål, som ikke er behandlet af Landsskatteretten, pådømt af domstolene.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at tildelingen af den vederlagsfri mælkekvote i indkomståret 2001 udløste beskatning af kvotens økonomiske værdi, jf. statsskattelovens § 4. Det bliver herefter spørgsmålet, om denne beskatning ophæves som følge af, at den vederlagsfri del af mælkekvoten blev tilbageført efter salg inden udløbet af fristen herfor.

Lovgivningen om ejendomsavancebeskatning fra 1993 bygger efter ordlyden og forarbejderne på en klar forudsætning om, at der ved tildeling af vederlagsfri mælkekvoter sker beskatning af kvotens værdi. Forudsætningen er fastholdt i forarbejderne til lov nr. 433 og 434 af 26. juni 1998 samt i lov nr. 1386 af 20. december 2004 samtidig med, at paralleliteten ved opgørelse af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven er fastholdt derved, at et beskattet beløb kan tillægges anskaffelsessummen. A har endvidere i tiden fra mælkekvotens tildeling til ejendommens afhændelse udnyttet kvoten til afsætning af mælk. Tilbageførelsen af kvoten som følge af salget af ejendommen inden udløbet af fristen herfor kan derfor heller ikke med hensyn til beskatningen bringe kvoten til ophør med virkning fra tidspunktet for tildelingen. Det er derfor med rette, at A er anset for skattepligtig af den vederlagsfrit tildelte mælkekvotes værdi i det indkomstår, hvori tildelingen fandt sted.

Der er ikke grundlag for at fastsætte værdien af mælkekvoten til et andet beløb end den på kvotebørsen fastsatte ligevægtsværdi pr. kg. i forhold til en bestemt fedtprocent omregnet i forhold til den konkrete ejendoms fedtprocent. Dette beløb svarer efter docent SSs erklæring til det beløb, som det på tildelingstidspunktet ville have kostet A at købe mælkekvoten.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets principale påstand til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 50.000 kr. Beløbet omfatter 1.375 kr. til udgifter til syn og skøn, mens resten er til udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og langvarige forløb at der har været afholdt syn og skøn, og at hovedforhandlingen har måttet udsættes på grund af Skatteministeriets forhold.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter