Dato for udgivelse
11 Oct 2011 12:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
20 Sep 2011 09:50
SKM-nummer
SKM2011.667.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-152233
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Aktielån - shortselling
Resumé

Spørger har foretaget aktielån med henblik på shortselling. Udlånsperioden er ikke tidsbegrænset.

Långiver kan i henhold til aftalevilkårene opsige lånet til ophør 3 bankdage efter den dag, opsigelsen kommer låntageren i hænde. Låntager kan opsige lånet til ophør den næstfølgende bankdag.

Skatterådet bemærker, at efter hidtidig praksis er aftaler om udlån af aktier, hvor der - som i det foreliggende tilfælde - ikke er fastsat et bestemt udløbstidspunkt, skattemæssigt kvalificeret som afståelse/erhvervelse og ikke udlån af aktier.

Skatterådet udtaler, at en aftale, der karakteriseret ved opsigelsesvilkår som i den foreliggende sag, må kvalificeres som lån af aktier, hvis aftalen i øvrigt må karakteriseres som lån, herunder at aktierne er overført fra långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låneperiodens udløb. Dette gælder uanset at aftalen ikke indeholder en bestemmelse om et bestemt udløbstidspunkt.

Skatterådet ændrer derfor praksis med fremadrettet virkning.

Spørgers fremtidige aktielån skal dermed behandles som udlån og ikke afståelse af aktier. Beskatning foretages efter SL § 4, litra f. Kurtage og præmie kan fragå ved opgørelsen af gevinst og tab.

For allerede gennemførte aktielån, bekræfter Skatterådet, at spørgers shorthandel med børsnoterede aktier beskattes som almindelig aktiehandel.

Skatterådet anviser, hvorledes opgørelse af gevinst og tab skal ske.

Kurtage i forbindelse med køb og salg af aktiepost er, som ved almindelig aktiehandel, fradragsberettiget. Præmie betalt til långiver vil kunne indgå i beregningen af gevinst og tab ved tilbagesalg af aktierne til långiver.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 1.

Reference(r)

Lovbekendtgørelse nr. 796 af 20/6 2011

Henvisning

Den juridiske vejledning 2011-2 afsnit C.B.2.1.4.11


Spørgsmål

  1. Skal spørgers shorthandel med børsnoterede danske aktier beskattes som almindelig aktiehandel?
  2. Skal spørgers shorthandel med børsnoterede danske aktier beskattes som almindelig kapitalindkomst?
  3. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan tab da trækkes fra som negativ indkomst i det relevante indkomstår?
  4. Kan eventuelt tab akkumuleres over flere år som ved almindelig aktiehandel?
  5. Kan kurtagen i forbindelse med salg og køb af aktiepost, som ved almindelig aktiehandel, trækkes fra?
  6. Kan præmie i forbindelse med shorthandel trækkes fra?
  7. Gør det i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1-6 nogen forskel, at der er tale om handel med svenske eller amerikanske aktier?

Svar

Ad. 1. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad. 2. Nej. Se sagsfremstilling.
Ad. 3. Bortfalder. Se i øvrigt sagsfremstilling.
Ad. 4. Se sagsfremstilling.
Ad. 5. Ja. Se sagsfremstilling.
Ad. 6. Ja. Se sagsfremstilling.
Ad. 7. Nej. Se sagsfremstilling.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har handlet aktier via aktieportalen "A" (A Bank). Fra 1. januar 2008 er der også indgået shorthandel. Der er alene shorthandlet svenske aktier.

Shorthandelen indebærer, at der lånes aktier, som sælges direkte på børsen. Aktierne skal på et senere tidspunkt tilbagekøbes og tilbageleveres til udlåner af aktierne. Ved shorthandel spekuleres der i faldende aktiekurser.

Det er oplyst, at A fremskaffer aktierne ved lån fra en bank. A har alene tilbudt shorthandel med aktier noteret på fondsbørserne i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Der er i alle tilfælde tale om aktier med en betydelig handelsaktivitet. Hvilke aktier, der kan shortes fremgår af en liste offentliggjort på As hjemmeside. Listen ændres løbende.

A har oplyst, at der ikke er fastsat nogen løbetid for aktielånet, som derfor ikke er tidsbegrænset. A kan dog undertiden blive nødt til at opsige aktielånet, hvilket vil være tilfældet, når A bliver mødt med et krav om tilbagelevering af aktierne fra egen långiver.

Spørger har oplyst, at shorthandlen konkret er foregået på den måde, at han har lånt aktierne direkte af As egen beholdning, som med det samme sælger aktierne på spørgers vegne på den relevante børs. Når spørger tilbagekøber aktierne på børsen, leveres de omgående tilbage til A. Ofte er aktierne solgt og købt samme dag. Enkelte gange er der forløbet få dage mellem salg og køb.

Der er ikke aftalt anden løbetid, end at tilbagekøb automatisk sker, såfremt der ikke skulle være dækning for eventuelt tab. Belåningsværdi for indeværende aktiebeholdning er typisk 80 pct. Spørger har alene shorthandlet i aktier noteret på Nasdaq OMX Stockholm.

Spørger er ikke næringsdrivende med handel med aktier.

Spørgers shorthandel er foregået på baggrund af følgende aftaledokumenter:

"Rammeaftale for værdipapirlån",

"Almindelige vilkår for værdipapirlån [DK 2007:1]" og

"Dispositions/belåningsaftale".

Af "Almindelige vilkår for værdipapirlån" fremgår bl.a. følgende:

"[Pkt. 2.1] I disse Almindelige vilkår har nedenstående definitioner følgende betydning.

...

"Långiver" A Bank, som er den af parterne, der gennem et Værdipapirlån udlåner værdipapirer.

"Låntager" A Banks modpart, som er den af parterne, der gennem et Værdipapirlån låner Værdipapirer.

[Pkt. 4.1] Parterne er enige om, at ejendomsretten til udlånte Værdipapirer overgår fra Långiveren til Låntageren, og at Långiverens ejendomsret kompenseres med en fordring på Låntageren om at få udlånte Værdipapirer af samme art og kvantitet igen. For så vidt angår aktier medfører ejendomsretsovergangen bl.a., at stemmeretten til aktierne ikke længere tilkommer Långiveren, bortset fra stemmeret i svenske aktieselskaber, som tilkommer Långiveren på grund af, at Långiveren er blevet optaget som aktieejer i den udskrift af aktiebogen, der refereres til i kapitel 1 § 13 andet stykke i den svenske aktieselskabslov (1975:1385).

[Pkt. 5.1] Parterne er enige om, at hvis ikke andet er aftalt, er Låntagerens formål med et Værdipapirlån videreoverdragelse ved salg eller handel på udækket basis af de pågældende Værdipapirer...

[Pkt. 7.1] Løbetiden for et Værdipapirlån kan fastsættes til et bestemt tidsrum. I modsat fald er Løbetiden indtil videre.

[Pkt. 7.2] Långiveren kan, når Løbetiden er indtil videre, til enhver tid opsige et Værdipapirlån til ophør tidligst tre (3) Bankdage efter den dag, opsigelsen kom Låntageren i hænde, med mindre Låntageren accepterer en kortere opsigelsesfrist.

[Pkt. 7.3] Låntageren kan opsige et Værdipapirlån til ophør den næstfølgende Bankdag; dog skal der for Værdipapirlån med en bestemt Løbetid altid betales Præmie for hele den aftalte Løbetid.

[Pkt. 7.5] Ved handelspause eller tilsvarende for et Værdipapir skal Løbetiden på Låntagerens anmodning forlænges med det antal dage, som genanskaffelsen bliver opsat som følge heraf...

[Pkt. 8.1] Såfremt der i Løbetiden bliver afgivet købstilbud, bliver offentliggjort oplysninger eller indtræder anden begivenhed vedrørende Værdipapirer, som kan påvirke Långiverens ret, efter udløbet af Løbetiden, kan Långiveren give instruktioner til Låntageren vedrørende de udlånte Værdipapirer...

[Pkt. 10.1] Såfremt der i Løbetiden for et Værdipapirlån af aktier indtræder nogen form for ændring i det selskab, hvis aktier er genstand for lånet..- finder punkt 10.2 - 10.5 anvendelse.

[Pkt. 9.1] Såfremt der udloddes udbytte,...i Løbetiden gælder følgende: Såfremt afkastet består af kontante midler skal Låntageren, såfremt andet ikke er aftalt, kompensere Långiveren med et beløb, som svarer til det afkast, som i Løbetiden bliver udloddet på de lånte Værdipapirer. En sådan kompensation skal tilstilles Långiveren samme dag, som Långiveren ville have modtaget kompensationen, hvis han havde haft værdipapirerne i sin besiddelse.

[Pkt. 10.2] Såfremt der i Løbetiden gennemføres en fondsaktieemission, skal Låntageren på Løbetidens sidste dag til Långiveren levere det yderligere antal aktier, som er blevet tildelt ved fondsaktieemissionen. Eventuelle overskydende fondsaktieretter skal, så snart det er muligt at overføre dem, overføres til Långiveren. Såfremt en sådan overførsel ikke er sket inden for tre Bankdage fra det tidspunkt, hvor muligheden herfor første gang forelå, påhviler det Långiveren selv, på Låntagerens bekostning, at træffe foranstaltninger for dækningskøb. Såfremt det i selskabets emissionsbeslutning er fastsat, at overskydende fondsaktieretter skal sælges ved det emitterende selskabs mellemkomst, er Långiveren berettiget til at modtage den godtgørelse, som ville være tilfaldet Långiveren, hvis Långiveren selv havde været ejer af aktierne. En sådan godtgørelse skal tilstilles Långiveren den samme dag, som Långiveren ville have modtaget godtgørelsen, hvis han havde haft aktierne i sin besiddelse.

[Pkt. 10.3] Såfremt der i Løbetiden gennemføres en nyemission, skal Låntageren, så snart tegningsretter bliver tilgængelige for overførsel, tilstille Långiveren samtlige de tegningsretter, som Långiveren ville have været berettiget til, hvis Långiveren selv havde været ejer af aktierne. Såfremt en sådan overførsel ikke er sket inden for tre Bankdage fra det tidspunkt, hvor muligheden herfor første gang forelå, påhviler det Långiveren selv, på Låntagerens bekostning, at træffe foranstaltninger for dækningskøb. Såfremt det i selskabets emissionsbeslutning er fastsat, at overskydende delretter skal sælges ved det emitterende selskabets mellemkomst, er Långiveren berettiget til at modtage den godtgørelse, som ville være tilfaldet Långiveren, hvis Långiveren selv havde været ejer af aktierne. En sådan godtgørelse skal tilstilles Långiveren den samme dag, som Långiveren ville have modtaget godtgørelsen, hvis han havde haft aktierne i sin besiddelse.

[Pkt. 10.4] Såfremt der i Løbetiden bliver offentliggjort påkrav om indløsning, tilbud om tilbagekøb, frivilligt eller pligtmæssig offentligt købstilbud, fusionsplaner, beslutning om likvidation eller afsiges konkursdekret eller indledes anden form for insolvensbehandling ophører det pågældende værdipapirlån straks, og Låntageren skal uden ugrundet ophold genanskaffe tilsvarende aktier med dertil hørende rettigheder.

[Pkt. 10.5] Såfremt der i Løbetiden bliver gennemført sammenlægning, opdeling eller nedsættelse af aktier eller aktiekapitalen, skal Låntageren på Løbetidens sidste dag til Långiveren levere det antal aktier, som henfører sig til de oprindeligt udlånte aktier. Såfremt der bliver udbetalt nogen form for kontant godtgørelse eller anden form for godtgørelse på grund af en nedsættelse, skal denne stilles til rådighed for Långiveren samme dag, som Långiveren ville have oppebåret godtgørelsen, hvis denne havde haft aktierne i sin besiddelse.

Pkt. 11 og 18 indeholder bestemmelser om låntagerens sikkerhedsstillelse for aktielånet. Hvorvidt der skal stilles sikkerhed fremgår i øvrigt af "Rammeaftale for Værdipapirlån".

[Pkt. 12.1] Præmie for et Værdipapirlån erlægges for lånets Løbetid. Præmie beregnes dag for dag samt fastsættes ved aftale ved Handlen, og angives, hvis ikke andet er aftalt, som en årlig procentsats af den til enhver tid gældende Markedsværdi af de pågældende værdipapirer...

[Pkt. 14.1] Låntageren skal til Långiveren på Løbetidens sidste dag genanskaffe og tilbagelevere Værdipapirer af samme art og kvantitet, som denne tidligere har modtaget som led i et Værdipapirlån, under hensyntagen til de ændringer, som kan være indtruffet ifølge punkt 8.1 og punkt 10.1.

[Pkt. 14.2] Er tilbagelevering ifølge punkt 14.1 ikke sket, påhviler det Långiveren selv, på Låntagerens bekostning, straks at træffe foranstaltninger for tilsvarende genanskaffelse gennem køb (dækningskøb) af de pågældende værdipapirer på et af Långiveren valgt marked. Långiverens fordring på Låntageren vedrørende disse værdipapirer erstattes i den forbindelse med en pengefordring, som beløber sig til Långiverens omkostninger ved dækningskøbet. Fordringen er straks forfalden til betaling.

Aftalens pkt. 16 indeholder bestemmelser om parternes adgang til opsigelse i tilfælde af misligholdelse som nærmere bestemt.

[Pkt. 17.1] Ved førtidigt ophør ifølge pkt. 16.. ophører parternes forpligtelse til at levere respektive genanskaffe Værdipapirer ifølge punkt 6.1 og 14.1 straks. Afregning skal finde sted mellem parterne, hvorved Långiveren vedrørende hvert Værdipapirlån skal have et vederlag svarende til Markedsværdien af de Værdipapirer, som omfattes af det pågældende Værdipapirlån, opgjort pr. dagen for det førtidige ophør. Derudover skal hver part have et vederlag på et beløb svarende til den sammenlagte værdi af de udestående beløb, som parten i øvrigt har krav på fra modparten ifølge Rammeaftalen [Rammeaftale for værdipapirlån].

[Pkt. 17.2] Efter ovenstående opgørelse skal den part, som har krav på et lavere sammenlagt beløb end den anden part, betale forskellen mellem de respektive beløb til den anden part. Beløbet er straks forfaldent til betaling.

[Pkt. 17.4] Ved førtidig opsigelse ifølge punkt 16.5 finder punkt 17.1 - 17.3 tilsvarende anvendelse med henblik på de Værdipapirlån, som er ophørt førtidigt.

Punkt 20 indeholder bestemmelser om erstatning som følge af forsinket levering og tilbagelevering, misligholdelse i henhold til punkt 16 m.v.

Pkt. 23 indeholder bestemmelser om force majeure.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har anført, at gevinstberegning og købs- og salgsvilkår ved shorthandel er helt som ved almindelig aktiehandel, og bør følgelig beskattes som sådan. Aktieposten købes og sælges som ved ordinær handel på børsen under helt normale kurtageforhold.

Gevinsten er således aktiepostens værdi på salgstidspunktet minus værdien på købstidspunktet.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Skatteministeriet bemærker indledningsvis, at ministeriet har forstået de stillede spørgsmål som vedrørende såvel gennemførte som påtænkte dispositioner.

Aftalens genstand er børsnoterede aktier, der udlånes fra långiver til låntager med henblik på, at låntager videresælger aktierne og efterfølgende genkøber tilsvarende aktier med henblik på tilbagelevering til långiver (shortselling).

Begrebet børsnoterede aktier er ved lov nr. 462 af 12/6 2009 udgået af aktieavancebeskatningsloven. Der sondres fremover imellem aktier optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. De nye begreber er i overensstemmelse med de tilsvarende begreber, der er indført i den finansielle lovgivning. Der henvises vedrørende ikrafttrædelse til § 20 i lov nr. 462/2009.

Børsnoterede aktier anses altid for optaget til handel på et reguleret marked.

Til spørgsmål 1

Der spørges til, om spørgers shorthandel med børsnoterede danske aktier beskattes som almindelig aktiehandel.

1. Gennemførte transaktioner (aktielån foretaget)

For tilfælde, hvor spørger har foretaget lån af aktier, gælder efter Skatteministeriets opfattelse følgende:

Skattemæssig kvalifikation af aftalen - lån til eje eller afståelse af aktier

Beskatningen af en aftale om aktielån afhænger af, om aftalen skattemæssigt kan kvalificeres som afståelse af aktierne fra långiver (A) til låntager (spørger), eller om forholdet skal anses for en låneaftale (lån til eje).

Ligningsrådet/Skatterådet har ved flere lejligheder haft en aktielånsaftale til bedømmelse.

Ligningsrådet fandt i TfS 1999, 408, at aktielån indgået under anvendelse af Finansrådets standardvilkår, ikke kunne anses for realisation for långiver, men derimod måtte anses for udlån.

Ligningsrådet har endvidere i SKM2002.402.LR godkendt, at udlån af aktier ifølge henholdsvis "Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lenders Agreement, Version: December 1995" (OSLA) og "International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (ISLA) kan ligestilles med udlån på de danske standardvilkår, som er behandlet af Ligningsrådet i TfS 1999, 408 LR, idet Ligningsrådet bemærker, at det er afgørende for denne retsstilling, at der udlånes børsnoterede aktier, og at lånets løbetid begrænses tidsmæssigt.

Det følger af Skatterådets afgørelse i SKM2009.65.SR, at løbetiden maksimalt må være 6 måneder.

Ifølge praksis er udgangspunktet herefter, at det er en forudsætning for, at forholdet kan anses for lån til eje

  • at låneaftalen indeholder en bestemmelse om et bestemt udløbstidspunkt for lånet på maksimalt 6 måneder og
  • at aftalen omhandler aktier optaget til handel.

Udgangspunktet om, at alene tidsbegrænsede aftaler anses for aktielån fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Skatterådet fandt således i SKM2010.266.SR, at långiver under de foreliggende omstændigheder, hvor aktierne ikke af låntager var solgt videre, fortsat måtte anses for retmæssig ejer af de udlånte aktier. Skatterådet bemærkede, at dette under alle omstændigheder vil gælde, så længe låntager ikke har afstået aktierne - selv om der ikke på forhånd var aftalt et udløbstidspunkt for aftalen.

Skatteministeriet bemærker, at indeværende sag er kendetegnet ved, at der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for udlånet af aktierne. Det lægges i øvrigt til grund, at aftalen er afviklet på normal vis, således at låntager har videresolgt de lånte aktier og efterfølgende, efter genkøb af tilsvarende aktier, har tilbageleveret aktierne til långiver.

Skatteministeriet indstiller på denne baggrund, at aktierne i skattemæssig henseende anses for solgt af långiver (A) til låntager (spørger). Tilsvarende anses tilbagelevering af aktierne til långiver for afståelse af aktier fra spørger til långiver. I begge tilfælde må der således anses at ske ophør af én aktionærposition og stiftelse af en ny.

Endelig vil også spørgers videresalg af aktierne på markedet og tilbagekøb heraf udgøre henholdsvis en afståelse og anskaffelse af aktier.

Opgørelse af gevinst og tab for låntager (spørger)

Spørger skal efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (ABL) opgøre en avance i forbindelse med følgende transaktioner:

1) Erhvervelsen af aktier fra långiver (udlånet) [a] og salg på markedet af de lånte aktier [b].

2) Tilbagekøb på markedet af aktier tilsvarende de lånte [c] og tilbagelevering til långiver [d].

Avancen opgøres som

[b] - [a] og [d] - [c]

hvor

[a] er anskaffelsessummen/betalingen til långiver for lån af aktier,

[b] er afståelsessummen ved videresalg af de lånte aktier,

[c] er anskaffelsessummen ved genkøb af aktierne, og

[d] er afståelsessummen ved tilbagelevering af de lånte aktier til långiver.

Ifølge aftalen om aktielån har parterne endvidere gensidigt forpligtet sig til, at de udlånte aktier skal tilbageleveres til långiver ved en af parternes opsigelse af aftalen.

Det følger således af aftalens pkt. 14.1, at "Låntageren skal til Långiveren på Løbetidens sidste dag genanskaffe og tilbagelevere Værdipapirer af samme art og kvantitet som denne tidligere har modtaget som led i Værdipapirlån [..]"

Låntager (spørger) har herved - uanset kursudviklingen i den mellemliggende periode - ret og pligt til at tilbagelevere/-sælge aktier af præcis tilsvarende art og mængde som de lånte aktier. På tilsvarende vilkår har långiver ret og pligt til at købe aktierne tilbage.

I bemærkningerne til L 6 1990/91 (lov nr. 394 af 6. juni 1991), hvormed der i kursgevinstloven blev indsat regler om finansielle kontrakter, defineres en terminskontrakt således:

"En terminskontrakt giver både køberen og sælgeren pligt til at købe, henholdsvis sælge, en fastsat mængde af et bestemt aktiv (eller passiv) på en bestemt fremtidig dato til en aftalt pris."

Også kontrakter, hvor afviklingstidspunktet ikke er kendt på forhånd, men f.eks. er afhængig af en bestemt begivenheds indtræden, vil være at anse som en terminskontrakt omfattet af kursgevinstlovens (KGL) § 29.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den af parterne indgåede aftale om tilbagelevering skal anses for salg af aktier på termin, idet parterne herved har indgået aftale om, at aktierne ved opsigelse af udlånet (det fremtidige afviklingstidspunkt) skal overdrages til långiver til samme værdi, som aktierne havde på udlånstidspunktet (den aftalte pris).

Terminskontrakter er som udgangspunkt omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, jf. KGL § 29. Aftalen vil imidlertid være undtaget fra beskatning efter kursgevinstloven, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 5, idet kontrakten ifølge aftalen kun kan opfyldes ved levering af aktierne, jf. KGL § 30, stk. 3, 1. pkt.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at betingelsen om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering er opfyldt, selvom det i aftalens pkt. 14.2 er bestemt, at långiver, på låntagers bekostning, selv skal foretage dækningskøb i tilfælde af, at låntager ikke tilbageleverer de lånte aktier, samt at långivers fordring på låntager vedrørende disse værdipapirer i givet fald erstattes af en pengefordring, som beløber sig til långivers omkostninger ved dækningskøbet.

Det forudsættes endvidere, at kontrakten ikke afstås, jf. KGL § 30, stk. 3, 2. pkt., samt at der ikke er indgået modgående kontrakter, jf. KGL § 30, stk. 4.

Terminskontrakten skal herefter beskattes sammen med det underliggende aktiv, dvs. aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det indebærer konkret, at afståelsessummen ved beregningen af gevinst og tab af transaktion 2), jf. ovenfor, skal opgøres til den kursværdi, aktierne havde på udlånstidspunktet, samt at præmien til långiver indgår i beregningen af gevinst og tab ved tilbagesalget.

Vederlaget [a] fra låntager til långiver i transaktion 1) er således identisk med vederlaget fra långiver [d] til låntager i transaktion 2), jf. ovenfor.

Samlet set vil den/det skattepligtige gevinst/tab for spørger (låntager) af transaktionen - når der tages hensyn til præmien - herefter udgøre forskellen mellem kursen på tidspunktet for genkøb af aktierne, der skal tilbageleveres til långiver [c] og kursen på de lånte aktier på videresalgstidspunktet [b] fratrukket den betalte præmie.

Udgangspunktet vil således være, at den konkrete anskaffelsessum [a] henholdsvis afståelsessummen [d] ikke er nødvendig for at opgøre den/det samlede gevinst/tab ved udlånet.

De konkrete værdier kan imidlertid have betydning, hvis låntager ejer yderligere aktier i det pågældende selskab, og derfor skal anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige aktier i selskabet, jf. ABL § 26. Endvidere vil der være behov for en selvstændig opgørelse af de enkelte transaktioner 1) og 2), hvis transaktionerne falder i hvert sit indkomstår. I givet fald må såvel anskaffelsessummen [a] som afståelsessummen [d] opgøres til kursværdien af aktierne på udlånstidspunktet.

2. Påtænkte dispositioner (Aktielån ikke foretaget)

Skatteministeriet er af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt belæg for at opretholde det som en betingelse for at kvalificere en aftale som lån af aktier (lån til eje), at aftalen indeholder et bestemt udløbstidspunkt.

Skatteministeriet indstiller på denne baggrund, at tilfælde, hvor aftalen om lån af aktier endnu er ikke indgået på tidspunktet for offentliggørelsen af dette bindende svar, skal behandles på følgende måde:

En aftale, der er karakteriseret ved, at aftalen af en eller begge parter kan opsiges må - uanset at aftalen ikke indeholder en bestemmelse om et bestemt udløbstidspunkt - efter Skatteministeriets opfattelse kvalificeres som lån af aktier, hvis aftalen i øvrigt må karakteriseres som lån, herunder at aktierne er overført fra långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låneperiodens udløb.

Det er på denne baggrund Skatteministeriets opfattelse, at lån af aktier, som spørger fremtidigt foretager på de vilkår, der er angivet i anmodningen, skal anses som udlån og ikke afståelse af aktier, hvilket indstilles til Skatterådet.

Skatteministeriet bemærker, at der herved er tale om en praksisændring.

Samlet set indstilles det derfor vedrørende spørgsmål 1, at spørgsmålet besvares med "Se sagsfremstilling og begrundelse".

Til spørgsmål 2

Der spørges til, om shorthandel beskattes som kapitalindkomst.

1. Gennemførte transaktioner (aktielån foretaget)

Allerede gennemførte aktielån behandles som afståelse af aktier, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Det fremgår af personskattelovens (PSL) § 4 a, stk. 1, nr. 4, jf. ABL § 12, at personers gevinst ved afståelse af aktier beskattes som aktieindkomst.

2. Påtænkte dispositioner (Aktielån ikke foretaget)

Fremtidige aktielån skal behandles som låneforhold, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse gengivet som SKM2004.51.LSR og Skatterådets afgørelse gengivet som SKM2002.402.LR, at opgørelse af låntagers avance/tab i dette tilfælde skal foretages efter statsskattelovens (SL) § 4 f. Dette indebærer, at en eventuel nettogevinst er skattepligtig for låntager. Tab vil ikke kunne fradrages og vil ikke kunne fremføres til modregning i senere indkomstår.

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem det beløb, som de lånte aktier afstås for, og det beløb, de genkøbes til, jf. SKM2002.402.LR.

Gevinst er personlig indkomst, jf. PSL § 3, stk. 1, jf. § 4 modsætningsvis.

Spørgsmål 2 skal samlet besvares med nej, hvilket indstilles til Skatterådet.

Til spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares med ja, spørges der til, om tab kan trækkes fra som negativ indkomst i det relevante år.

Spørgsmål 2 besvares med nej, og spørgsmål 3 bortfalder derfor, hvilket indstilles til Skatterådet.

Der henvises i øvrigt til den vejledende beskrivelse nedenfor under spørgsmål 4.

Til spørgsmål 4

Der spørges til, om tab kan akkumuleres over flere år.

1. Gennemførte transaktioner (aktielån foretaget)

Allerede gennemførte aktielån behandles som afståelse af aktier, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Det fremgår af nugældende ABL § 13 A (tidligere § 14), at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked/børsnoterede aktier kan fradrages (modregnes) i summen at indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B (tilbagesalg til udstedende selskab). Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked/børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af ABL § 12, jf. ovenfor. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter m.v., der er aktieindkomst, jf. PSL § 4 a.

Yderligere tab kan fremføres til modregning i efterfølgende indkomstår eller overføres til modregning hos en ægtefælle efter bestemmelserne i ABL § 13 A, stk. 2 og 3 (tidligere § 14, stk. 2 og 3). Der henvises til bestemmelsen.

For tab på aktier konstateret den 1. januar 2010 eller senere indeholder nugældende § 14 visse betingelser for fradrag efter ABL § 13 A (oplysning om aktiernes erhvervelse). Der henvises til bestemmelsen og vedrørende ikrafttrædelse til § 20 i lov nr. 462 af 12/6 2009.

Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets "Den juridiske vejledning 2011-2", afsnit C.B.2.2.1.4. Vejledningen findes på Skatteministeriets hjemmeside: www.skat.dk

2. Påtænkte dispositioner (Aktielån ikke foretaget)

Fremtidige aktielån skal behandles som låneforhold, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Tab kan ikke fremføres til modregning i senere indkomstår. Der henvises til besvarelsen ovenfor under spørgsmål 2.

Samlet set indstilles det, at spørgsmål 4 besvares med "Se sagsfremstilling og begrundelse".

Til spørgsmål 5

Der spørges til, om kurtagen i forbindelse med gennemførelse af køb og salg af aktierne, som tilfældet er ved almindelig aktiehandel, kan fradrages.

1. Gennemførte transaktioner (aktielån foretaget)

Allerede gennemførte aktielån behandles som afståelse af aktier, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at kurtagen, som tilfældet er ved almindelig aktiehandel, kan fradrages i anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen for aktierne.

2. Påtænkte dispositioner (Aktielån ikke foretaget)

Fremtidige aktielån skal behandles som låneforhold, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at kurtage, i lighed med den betalte præmie, jf. nedenfor, har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at opgørelse skal indgå ved opgørelsen af spørgers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter reglerne i SL § 4 f.

Det indstilles derfor til Skatterådet, at spørgsmål 5 besvares med ja.

Til spørgsmål 6

Der spørges til, om præmie i forbindelse med shorthandel kan trækkes fra.

1. Gennemførte transaktioner (aktielån foretaget)

Allerede gennemførte aktielån behandles som afståelse af aktier, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Idet der henvises til besvarelsen under spørgsmål 1, er det Skatteministeriets opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja, hvilket indstilles til Skatterådet.

2. Påtænkte dispositioner (Aktielån ikke foretaget)

Fremtidige aktielån skal behandles som låneforhold, jf. ovenfor under spørgsmål 1.

Landsskatteretten fandt ved SKM2004.51.LSR, at den løbende præmie, har en sådan direkte forbindelse til aftalen om aktielån, at udgiften skal indgå ved opgørelsen af låntagers gevinst eller tab ved salg og køb af aktierne efter bestemmelsen i SL § 4 f.

Til spørgsmål 7

Der spørges til, om det i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 1-6 gør nogen forskel, at der er tale om handel med svenske eller amerikanske aktier.

Efter Skatteministeriets opfattelse gør det ikke nogen forskel, om transaktionen gennemføres med svenske eller amerikanske aktier i stedet for danske.

Det indstilles derfor til Skatterådet, at spørgsmål 7 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatteministeriet har vedrørende spørgsmål 1 indstillet en praksisændring.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at en aftale, der er karakteriseret ved, at aftalen af en eller begge parter kan opsiges må - uanset at aftalen ikke indeholder en bestemmelse om et bestemt udløbstidspunkt - kvalificeres som lån af aktier, hvis aftalen i øvrigt må karakteriseres som lån, herunder at aktierne er overført fra långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låneperiodens udløb.

Skatterådet kan alene tiltræde praksisændringen for så vidt angår aftaler, hvor opsigelse kan ske på tilsvarende vilkår som i indeværende sag.

Skatterådet tiltræder i øvrigt Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter