Dato for udgivelse
03 Oct 2011 07:41
Dato for afsagt dom/kendelse
01 Sep 2011 11:12
SKM-nummer
SKM2011.645.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, S-1207-11
Dokument type
Dom
Emneord
Skatteunddragelse, forsæt, bonusudbetalinger, Bahamas, lønmodtager, påtalebegrænsning
Resumé

T havde som lønmodtager i en rederikoncern udover sin månedlige løn fået udbetalt bonusser fra rederiets selskab i Bahamas.

Udbetalingerne skete i USD uden indberetning til SKAT og uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Rederiet havde sendt mails ud til medarbejderne om at de selv skulle selvangive bonusserne.

T, der for 2005-2008 havde undladt at selvangive 659.190 kr. i bonus, havde for 2005 selvangivet det ene af to bonusbeløb. T havde derved unddraget for 358.085 kr. i skat i alt.

T havde i byretten nægtet sig skyldig. T forklarede vedrørende 2005 at der var kommet en ekstraordinær bonus. Han havde spurgt i rederiet hvordan han skulle forholde sig til den ekstraordinære bonus og fået at vide han selv skulle selvangive det. Han havde ikke spurgt vedrørende øvrige bonusbeløb da han regnede med, at firmaet havde indeholdt skat af bonussen. T havde formentlig fået arbejdsgiverens mails, men havde ikke læst dem på grund af travlhed.

Byretten fandt det ikke bevist, at T havde haft forsæt til at unddrage det offentlige betaling af den skyldige skat og lagde herved særligt vægt på, at T's arbejdsgiver burde have indeholdt skat af beløbene og at det ikke var godtgjort, at T havde set arbejdsgiverens mails. Straffen blev fastsat til en bøde på 70.000 kr. jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1 samt § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Bøden blev nedsat til ½ af normalbøden under hensyn til at T havde betalt den skyldige skat og havde medvirket til sagens opklaring.

Landsretten fandt det bevist, at T forsætligt havde overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 16, stk. 3. Der blev blandt andet henset til størrelsen af bonusbeløbene og til størrelsen af den samlede årlige indkomst. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel.

Tillægsbøden blev nedsat fra 350.000 kr. til 275.000 kr. fordi T havde indbetalt skatten. Landsretten fandt ikke at der var tale om bindende påtalebegrænsning, fordi en medarbejder fra SKAT under et møde havde tilkendegivet at SKAT kunne afgøre sagen.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1
Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Martin Henrichsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Michael Kistrup, M. Stassen og Birgitte Lundsblad (kst.) med domsmænd

-----------

Byrettens dom af 1. april 2011, SS 2-1964/2011

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 24. januar 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af underretning om skatteansættelserne for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, udskrevet henholdsvis 12. marts 2007, 10. marts 2008 og 12. marts 2009, at give SKAT meddelelse om, at opgørelserne var for lave med henholdsvis 92.389 kr., 173.091 kr. og 251.575 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 280.424 kr. i skat.

2

skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2005 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 142.135 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 77.661 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1 og V.2.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

at han i august 2000 blev ansat som shippingelev ¡ G1. Forud herfor havde tiltalte taget studentereksamen og en 1-årig HH. Tiltalte blev udlært efter to år og fastansat i firmaet. Omring 2006 fusionerede G1 med et andet firma og kørte videre som et større firma under navnet G2. Tiltalte fortsatte i G2, men blev i slutningen af 2008 tilbudt et job i G3, hvorfor han sagde op i G2. Tiltalte er enig i, at han ikke har selvangivet de beløb, der er nævnt i anklageskriftet. Tiltalte har efterfølgende betalt skat af beløbene. Der er tale om bonus, som tiltalte har fået udbetalt i de nævnte år. Der er altid bonus i shippingbranchen, som man får udover den normale løn. Da firmaet blev omdannet til G2, fik tiltalte og hans kollegaer oplyst, at den bonus, de fik udbetalt, var en del af overskuddet fra et selskab i Bahamas. Tiltalte fik udbetalt bonus en gang årligt, i 2005 dog to gange årligt. Tiltalte kunne vælge, om han ville have en papirlønseddel. Fra omkring 2005 fravalgte tiltalte at få en papirlønseddel. Så vidt han husker, fik han heller ikke nogen elektronisk lønseddel. Tiltaltes bonus blev udbetalt i Amerikanske Dollars. Tiltalte og hans kollegaer fik på et månedsmøde at vide, hvornår der ville blive udbetalt bonus, og hvor meget der ville blive udbetalt pr. share. Under den årlige lønsamtale fik tiltalte at vide, hvor mange shares han ville få i det kommende år. Arbejdspladsen fortalte ingenting om betaling af skat, hverken skriftligt eller mundtligt. Det var fyringsgrund at tale om løn og bonus i firmaet.

...

Tiltalte forklarede, at han formentlig har fået de pågældende mails, men at han ikke har læst dem. Han blev først bekendt med disse mails, da han var til møde hos SKAT. Tiltalte havde 2 indbokse, dels en personlig indboks, dels en afdelingsmailboks. De dokumenterede mails er gået ind i tiltaltes personlige mailboks, som hverken tiltalte eller de fleste af han kollegaer læste, da der kom mange irrelevante mails. Han anslår, at der ligger 6-700 ulæste mails i de fleste ansattes personlige mailboks. Tiltalte læste de mails, der kom ind i hans afdelingsmailboks. Der var tale om 3-400 arbejdsrelaterede e-mails, som han skulle læse dagligt i denne mailboks. Tiltalte læste kun mails i den personlige mailboks, hvis han havde konkret anledning til at gøre det.

Firmaet opfordrede tiltalte til at oprette en dollarkonto til bonussen, da den jo blev udbetalt i dollars. Tiltalte oprettede en sådan konto i sin bank. Det var først F1 Bank, senere F2 Bank og senere F3 Bank. Tiltalte gav firmaet besked om kontonummeret. Tiltalte fik brev fra banken, når bonussen gik ind på kontoen. Tiltalte vekslede pengene til danske kroner, og pengene indgik i tiltaltes daglige forbrug. Det er sædvanligt i shippingbranchen, at lønnen er lav, og at man får bonus oveni. Tiltalte regnede med, at firmaet havde indeholdt skat af bonussen, så derfor har tiltalte ikke selv indberettet bonussen til SKAT. G2 er et stort firma og tiltalte regnede med, at de havde styr på tingene. Tiltalte overvejede derfor aldrig at undersøge dette nærmere. Tiltalte tjekkede, om han fik det beløb, som han skulle have. I 2005 indberettede tiltalte et af de to bonusbeløb, som han fik udbetalt. Der var kommet en ekstraordinær bonus, og tiltalte henvendte sig til LL og spurgte, hvad det var. Hun sagde, at det var en ekstraordinær bonus, og at han skulle indberette beløbet til SKAT, hvilket han gjorde. De talte ikke om andre bonusbeløb. Tiltalte har de enkelte år elektronisk godkendt årsopgørelsen. Han tjekkede ikke lønnen, da han regnede med, at den var i orden, idet han kun havde en arbejdsgiver. Tiltalte fokuserede på befordringsfradraget.

... G2 er et stort, solidt og velfungerende firma, og tiltalte og hans kollega var stolte af at være ansat der. Der var styr på tingene i firmaet, og det var en af grundene til, at tiltalte fravalgte at modtage en lønseddel. G2-gruppen bestod af over 400 selskaber i mange lande. Moderselskabet ligger på Bahamas. Tiltalte fik 25-30 mails i den personlige mailboks dagligt. De handlede om alt fra vinduespudsning til ting, der var til salg eg lignende. Tiltalte tømte af og til hele boksen. Tiltalte arbejdede i gennemsnit 70 timer ugentligt, mens han var i G2. Da han havde mest travlt, arbejde han 90 timer ugentligt. Tiltalte havde ikke tid til at læse mails i den personlige mailboks. Tiltalte læste ikke disse mails, inden han slettede dem. Sankt Hansaftensdag 2009 fik tiltalte et brev fra SKAT om, at SKAT havde brug for materiale fra ham i forbindelse med arbejdsgiverkontrol, idet SKAT havde modtaget oplysninger om, at tiltalte fra G2-gruppen havde modtaget bonus i forbindelse med sit ansættelsesforhold. Tiltalte kontaktede flere tidligere kollegaer, der fortalte, at de havde fået tilsvarende breve. Der gik rygter om, at G2 ikke havde tilbageholdt skat af bonussen. Tiltalte indberettede derfor den 1. juli 2009 bonussen for 2008 via internettet. Tiltalte blev indkaldt til møde hos SKAT den 5. marts 2010, Tiltaltes nye arbejdsgiver tilbød, at deres revisor V.1 kunne tage med tiltalte, hvilket han gjorde. NS og JJ deltog fra SKAT. NS førte ordet, og JJ tog referat. NS oplyste, at SKAT kunne afgøre sagen uden, at den skulle i retten, hvis tiltalte kunne acceptere SKATs vurdering af sagen. Dette fremgår også af referatet fra mødet. Tiltalte fik imidlertid aldrig en afgørelse fra SKAT. Tiltalte har først set referatet, efter sagen var blevet overdraget til politiet.

... lønnen blev diskuteret på årlige møder i G2. Lønnen blev angivet i bruttotal. Tiltalte var med i mailgruppen ... Tiltalte har givet modtaget den dokumenterede mail, men han har hverken set mailen eller læst den, da han som forklaret i det første retsmøde ikke læste mails i den private mailboks

..."

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"...

at han er statsautoriseret revisor, og at han bistod tiltalte under et møde med SKAT den 5. marts 2010. I forbindelse med mødet oplyste SKAT's medarbejder NS, at SKAT kunne afgøre sagen, uden at den skulle i retten, hvis tiltalte kunne acceptere SKAT's vurdering af sagen. Han oplyste endvidere, at der ville komme en afgørelse inden medio maj 2010. En sådan afgørelse kom imidlertid ikke. Vidnet fik først referat af mødet i september 2010, da han rykkede for det. Vidnet rykkede for referatet, fordi tiltalte havde meddelt ham, at politiet havde kontaktet ham om sagen.

..."

Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"...

at hun er ansat som fuldmægtig i SKAT. SKAT har undersøgt sager for 388 ansatte og tidligere ansatte i G2-Gruppen. I 238 sager har SKAT forhøjet skatteansættelsen. 211 sager er sendt til SKATs afdeling for straffesager, og 48 sager er blevet lukket straks. SKAT har afholdt møde med skatteyderne i 163 sager. De sager, hvor skatteunddragelsen er under 250.000 kr., kan SKAT selv afgøre med bødeforlæg. 24 sager er afgjort med henstilling. I 89 sager er der vedtaget bøde, og 32 sager er sendt til politiet. De sidstnævnte sager er sager over 250.000 kr. samt sager under 250.000 kr., hvor skatteyderen ikke har ønsket at vedtage bøden. Der verserer 18 uafsluttede sager.

Det er SKATS opfattelse, at G2 burde have indeholdt A-skat inden udbetalingen af bonus til de ansatte.

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har ikke bestridt de beløbsmæssige opgørelser af udbetalt bonus og skyldig skat, og de i anklageskiftet nævnte beløb lægges derfor til grund for sagens afgørelse.

Tiltalte har forklaret, at han troede, at arbejdsgiveren indeholdt skat af beløbene.

Retten lægger til grund, at tiltaltes arbejdsgiver burde have indeholdt skat af beløbene.

Retten lægger endvidere til grund, at tiltaltes arbejdsgiver via e-mail underrettede de ansatte om, at der ikke var indeholdt skat af bonussen, og at de ansatte selv skulle angive beløbene til SKAT. Tiltalte har forklaret, at han ikke har set disse mails, som han modtog i en anden mailbox end hans arbejdsmailbox. Retten finder det ikke godtgjort, at tiltalte har set de nævnte mails.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige skat, og tiltalte frifindes herfor.

Under hensyn til beløbenes størrelse de enkelte år finder retten, at tiltalte burde have indset, at der var tale om bruttobeløb. Retten finder således, at tiltalte har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene, og tiltalte findes med denne ændring skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes i medfør af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, og § 13, stk. 2, jf. stk. 1, til en bøde på 70.000 kr., subsidiært fængsel i 30 dage.

Retten har ved udmålingen af bøden taget hensyn til, at tiltalte har betalt den skyldige skat, og at tiltalte har medvirket til opklaringen af sagen. Bøden er derfor nedsat til det halve af normalbøden.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med en bøde på 70.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger, og statskassen skal betale den anden halvdel.

----------

Østre Landsrets dom af 1. september 2011, 10. afdeling, S-1207-11

Byrettens dom af 1. april 2011 (SS 2-1964/2011) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnet V.2, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Forklaringer

Tiltalte forklarede supplerende, at det under den årlige jobsamtale blev oplyst, hvor stor en bonus, der ville blive udbetalt. Det har aldrig faldet ham ind, at han selv skulle foretage sig noget i relation til beskatning af bonusbeløbene. Han betragtede beløbene som "hans", idet han var klar over, hvor meget han kunne tjene hos andre shippingfirmaer, hvor bonussen godt kunne overstige lønnen. Når han spurgte til den ene bonusudbetaling i 2005, var det, fordi han ikke havde hørt, at han skulle have et ekstrabeløb. Han fik at vide, at der var tale om et ekstrabeløb for, at alle efter sammenlægningen i G2-koncernen kunne komme op på samme bonusbeløb, og at han skulle selvangive beløbet, hvilket han gjorde. Lønsedler blev efter 2005 elektronisk sendt til hans personlige mailkonto.

V.2 forklarede supplerende, at uanset om arbejdsgiver skal tilbageholde skat, har arbejdstageren efter skattekontrollovens § 1 en selvstændig pligt til at selvangive sine indtægter. I begyndelsen af 2009 blev SKAT opmærksom på, at en enkelt ansat havde opgivet højere indtægt end indberettet af G2, hvorefter der igangsattes stikprøvekontroller.

Der er for landsretten endvidere afgivet forklaring af

V.3, som har forklaret, at han tidligere var økonomidirektør i G2-gruppen. Medarbejderne blev ved ordningens indførelse og i forbindelse med udbetalingerne informeret om, at det påhvilede medarbejderne at selvangive bonusbeløbene. De enkelte kontorer i de enkelte lande blev hvert år erindret om, at medarbejderne skulle informeres. Dette skete mundtligt, mens instrukserne i øvrigt var skriftlige. Mellemlederne blev tillige indskærpet, at medarbejderne skulle informeres herom. Når nye medarbejdere blev ansat, blev de orienteret om bonussystemet og om, at beløbene skulle selvangives. Det er korrekt, som han har forklaret til politiet, at medarbejderne fik mange mails hver; i en operativ funktion muligvis mellem 500 og 1.000 mails om dagen.

Den i byretten af vidnet V.1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har efter sin egen forklaring siden 2005 modtaget sine lønsedler elektronisk på sin private mailkonto, som han derfor har haft anledning til at følge, og hvortil også de omhandlede mails fra G2 blev sendt.

Tiltalte udfyldte via internettet for skatteåret 2005 en udvidet selvangivelse, hvori han selvangav sin bruttoløn, "anden personlig indkomst" med 92.550 kr., som efter tiltaltes forklaring er den ekstra bonusudbetaling, men ikke den oprindelige bonusudbetaling på 143.000 kr. (som efter fradrag af for meget angivet indberettet vedrørende ekstra bonusudbetalingen udgør beløbet i forhold 2)

Tiltalte har for så vidt angår de i forhold 1 omhandlede bonusbeløb ikke reageret på opgørelserne i printselvangivelserne for indkomstårene 2006-2008, ligesom han heller ikke har reageret på slutopgørelserne for indkomstårene 2005-2008.

Efter tiltaltes forklaring var bonusbeløbene, bortset fra det ekstra beløb i 2005, "nettobeløb" efter fradrag for skat, Det er på den baggrund, når henses til størrelsen af bonusbeløbene og til størrelsen af den samlede årlige indkomst, ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte var bekendt med, at der ikke var tilbageholdt skat af bonusbeløbene, og han findes derfor at have haft det til domfældelse i en straffesag fornødne forsæt til at unddrage det offentlige skat. Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Det forhold, at en medarbejder fra SKAT under mødet den 5. februar 2010 tilkendegiver, at SKAT ville kunne afgøre sagen, indebærer ikke, at påtale bindende er opgivet.

Henset til størrelsen af de unddragne beløb fastsættes straffen til fængsel i 40 dage samt en tillægsbøde på 275.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Fem dommere finder under hensyn til forholdet karakter, at der ikke er grundlag for en betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

En dommer vil under henvisning til tiltaltes personlige forhold gøre fængselsdommen betinget.

Der er ved bødefastsættelsen blandt andet taget hensyn til, at tiltalte har indbetalt den unddragne skat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med fængsel i 40 dage og en tiIlægsbøde på 275.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter