Dato for udgivelse
07 Oct 2011 12:17
Dato for afsagt dom/kendelse
27 Sep 2011 09:18
SKM-nummer
SKM2011.656.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 10E-3808/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Pirattaxi, orkesterbus, afgiftsfritaget
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren har anvendt eller søgt at anvende sit daværende køretøj - indregistreret som orkesterbus og dermed afgiftsfritaget - som "pirattaxi" nytårsdag 2009. Såfremt retten fandt dette godtgjort, var det ubestridt i sagen, at køretøjet var anvendt i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra d, og stk. 3, og at skattemyndighederne derfor med rette havde afgiftsberigtiget bilen.

Retten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgeren havde tilbudt de to personer, hvis afhøring var optaget til politirapport, transport. Herved lagde retten bl.a. vægt på, at der ikke var nogen anledning til at betvivle de af politiet afgivne vidneforklaringer, og at sagsøgeren ikke havde givet nogen sandsynlig forklaring på, hvorfor han standsede op og talte med de to personer ved busstoppestedet.

Ministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 6
Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3
Henvisning
Den juridiske vejledning E.A.8.1.3.3

Parter

A
(Advokat Susanne Hjortgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Samina Lanewala)

Afsagt af byretsdommer

Katrine B. B. Eriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører SKAT's krav om betaling af yderligere registreringsafgift 114.882 kr. for et køretøj, der var fritaget for registreringsafgift, fordi køretøjet har været forsøgt anvendt i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 d.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at køretøjet ikke er anvendt i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 d, og at yderligere registreringsafgift ikke kan ophæves.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Køretøjet er en kassevogn, der var indregistreret på gule plader som såkaldt orkesterbus og fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 d.

Den 8. september 2009 traf SKAT afgørelse om, at der skulle opkræves en foreløbigt fastsat registreringsafgift på 114.882 kr., idet der blev henvist til, at sagsøger den 1. januar 2009 kl. 00.08 havde anvendt køretøjet i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen ved at tilbyde to unge mennesker transport.

Sagsøger indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, der den 14. juni 2010 stadfæstede skattecentrets afgørelse.

Herefter anlagde sagsøger den 13. september 2010 denne sag.

Der er enighed mellem parterne om, at udfra køretøjets indregistreringsforhold må det ikke anvendes til privat personbefordring, hvad enten det sker gratis eller mod betaling, og at det er tilstrækkeligt til at udløse den yderligere afgift, hvis størrelse ikke bestrides, hvis sagsøger har tilbudt transport, således som sagsøgte påstår.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og af politiassistenterne SU og LJ.

Sagsøger har forklaret, at køretøjet er en kassevogn, som anvendes til transport af instrumenter og medlemmer af det orkester, som han er med i. Den er indrettet med 6 sæder foruden førersædet. Nytårsnat efter midnat skulle orkestret spille i hans søns restaurant i ...1, hvor der, som man plejede, skulle holdes fest i anledning af sagsøgers fødselsdag, idet han er født den 1. januar, Sagsøger skulle hente sin søn på vejen ind til restauranten. De andre fra orkestret var selv taget derind. Sagsøger havde orkestrets instrumenter i bilen, trommesæt, keyboard og store højttalere, og han havde det tøj på, som han plejer at være iført, når de spiller, en hvid kasket eller hat og en hvid jakke.

Da han kom kørende ad ...2 ved hospitalet, var der to personer, der gik rundt ude på vejen. Han sagtnede farten og trillede hen forbi dem, hvor han gennem højre siderude, der i forvejen stod lidt åben, råbte til dem, at de skulle se sig for, eller noget lignende. De svarede et eller andet, som han ikke kunne høre, og han kørte videre. Han bemærkede slet ikke noget busstoppested. Et godt stykke længere fremme blev han standset af politiet, der sagde, at han havde kørt som pirattaxa. De kiggede ikke nærmere efter i bilen.

Politiassistent SU har forklaret, at han tydeligt husker situationen, både fordi det var nytårsnat, og fordi han netop det efterår havde været på et kursus omkring registreringsafgiftsreglerne, og det er sjældent, man uden for ...3 støder på pirattaxavirksomhed. Han var på patrulje sammen med sin kollega politiassistent LJ. De kørte i en hundevogn med påmalet politi, udrykningsblink med mere. Det var kollegaen, der førte bilen.

Da de kom ad ...2 i retning mod ...4, kørte de bag en grå kassevogn. I lyskrydset ved hospitalet nåede kassevognen over for grønt lys, mens lyssignalet skiftede, så patruljevognen kom til at holde for rødt. Mens de holdt der, så vidnet, at kassevognen ved et busstoppested vel omkring 40 meter længere henne slog et slag ind i buslommen, hvor den holdt. Under halvtaget ved busstoppestedet stod to personer. Da kassevognen standsede op ud for dem, gik de over fortov og cykelsti hen til den. Vidnet kunne ikke høre, hvad der blev sagt; men de to personer stak hovederne frem mod bilen, og han tolkede deres kropssprog således, at der blev sagt noget, som de sagde nej til. Derpå gik de to ind under halvtaget igen, og kassevognen kørte fra stedet.

Vidnet tolkede klart situationen som pirattaxavirksomhed. De besluttede at standse bilen. Det var ham, der rettede henvendelse til føreren. Om førerens påklædning kan vidnet huske, at han havde en bæltetaske, og så var han iført en hvid kasket, der for vidnet lignede de kasketter, som limousinekørselschauffører bruger. Føreren forklarede, at han var på vej ind til sin søns restaurant, og viste vist på sit tøj, hvor der var noget logo for restauranten. Han blev foreholdt, at de mistænkte ham for at køre pirattaxa, hvilket han på det bestemteste benægtede. Han sagde, at han var standset ved busstoppestedet for at høre, om de to personer havde problemer, eller noget lignende.

Vidnet og kollegaen havde undret sig over, at vognen kunne være på gule plader, når der var sæder i, men fik ved opslag i motorregistret oplyst, at der var tale om et specialkøretøj, vistnok kaldt en teaterbus. De kiggede ind i bilen, dels fra førervinduet, dels gennem de sorttonede ruder, som man kan kigge igennem, hvis man skærmer med hænderne. De talte antallet af sæder. Køretøjet var tomt. Der var ingen instrumenter i det.

Vidnet og kollegaen skyndte sig derpå at køre tilbage for at tale med de to personer ved busstoppestedet. Der var vel gået omkring 10 minutter; men de to var stadig i busskuret, hvor de nu sad ned. Vidnet spurgte dem, om der for lidt siden havde været en bil, der standsede op, hvilket de bekræftede. Han spurgte så, om de havde prajet bilen. Det sagde de nej til. Den var bare standset, og de var blevet spurgt, om de ville med, hvilket de havde svaret nej til, idet de havde tænkt sig at gå til ...5. De to personer virkede ikke synligt berusede. De havde hverken snøvlende tale, røde øjne eller nogen andre kendetegn på beruselse. Stedet var ret øde. Der var hverken trafik eller andre mennesker lige da.

Politiassistent LJ har forklaret, at mens de holdt for rødt lys, så han kassevognen køre ind i en buslomme, hvor den standsede op. To personer, der havde stået inde i busskuret, gik hen til kassevognen. Der blev kort snakket om noget, og så kørte kassevognen derfra, mens de to personer igen gik ind i busskuret. Da de havde standset kassevognen, var det kollegaen SU, der gik hen og talte med føreren, mens vidnet selv blandt andet checkede køretøjet i motorregistret, inden han også gik hen til kassevognen. Han så sæderne inden i bilen og talte op, at der inklusiv førersædet var 7. Han mener, at døren ind til passagerforsædet stod åben, og det var igennem den, han kiggede ind i bilen. Der var ikke nogen instrumenter i bilen. Han kan ikke huske noget om førerens påklædning.

De kørte tilbage for at tale med de to personer ved stoppestedet. Det var kollegaen, der talte med dem. Det var lige over midnat, og der var ingen trafik eller andre mennesker på stedet.

Parternes synspunkter

Sagsøger har bestridt, at køretøjet har været anvendt i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 d. Sagsøgte har ikke godtgjort eller blot sandsynliggjort, at sagsøger tilbød transport. Sagsøgers forklaring støttes blandt andet af, at han både var iført det kostume, han anvender, når hans orkester spiller, og medbragte instrumenter i vognen. Vidnernes forklaringer var på flere punkter ikke overensstemmende, blandt andet omkring passagerdøren, som ifølge det ene vidne skulle have været åben, og politifolkene kan sagtens have overset instrumenterne. De fremlagte afhøringsrapporter kan ikke anvendes som bevis, specielt ikke, når de ikke er underskrevet af de afhørte personer, og selvom de pågældende har udtalt sig som anført i rapporterne, dokumenterer det på ingen måde, at sagsøger har forsøgt at køre pirattaxa. For eksempel kan der have været tale om en misforståelse på grund af sagsøgers accent.

Sagsøgte har gjort gældende, at det ved politiassistenternes vidneforklaringer og de fremlagte politirapporter, der efter praksis kan anvendes som bevis i skatte- og afgiftssager, er bevist, at sagsøger forsøgte at køre pirattaxa ved at tilbyde parret ved busstoppestedet transport. Sagsøger har herved, hvilket heller ikke er bestridt, overtrådt betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse og skal derfor betale den opkrævede yderligere registreringsafgift.

Rettens begrundelse og afgørelse

De to vidner har detaljeret og sammenhængende forklaret, at der ikke var tale om, at nogle personer gik rundt ude på vejen, og at sagsøger blot sagtnede farten, idet han kørte forbi dem. Vidnerne har forklaret, at de så de to personer stå inde under halvtaget ved busskuret; de så sagsøger køre helt ind i buslommen og holde stille, og de så de to personer gå fra busskuret ud til bilen og have en kort ordveksling med sagsøger, hvorefter de to personer gik tilbage under halvtaget, og sagsøger kørte fra stedet.

Der ses ikke nogen anledning til at betvivle disse forklaringer.

Sagsøger har ikke givet nogen sandsynlig forklaring på, hvorfor han standsede op og talte med de to personer, og troværdigheden af hans forklaring svækkes ved hans urigtige og i øvrigt undervejs delvist ændrede forklaring om forløbet.

Politiassistent SU har forklaret, at de to personer fortalte, at de var blevet spurgt, om de ville med, hvilket de havde svaret nej til. Det er usandsynligt, at en så kort og enkel ordveksling skulle kunne misforstås, uanset at sagsøgers dansk, således som det fremgik ved hans forklaring under hovedforhandlingen, ikke er perfekt.

Retten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøger har tilbudt de to personer transport, og at han således har overtrådt betingelserne for registreringsafgiftsfritagelsen for køretøjet.

Sagsøgte frifindes derfor.

Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte med 16.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat, idet der ikke findes grundlag for at tilkende sagsøgte noget beløb vedrørende udarbejdelse af materialesamling, der dels for over halvdelens vedkommende primært består af gengivelse af love, vejledninger og andet alment tilgængeligt materiale, der ikke i forhold til modparten, der er repræsenteret ved advokat, og til retten behøver at blive gengivet i en materialesamling, dels i vidt omfang relaterer sig til forhold, der udtrykkeligt ikke var bestridt af modparten.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger A skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter