Dato for udgivelse
07 Oct 2011 10:51
SKM-nummer
SKM2011.653.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-060194
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, Ekstraordinær genoptagelse, omberegnet ejendomsværdi
Resumé

Skatterådet har ændret vurderingen pr. 1.10.2005, hvor omberegningen af ejendomsværdien i 2001-niveau og i 2002-niveau ophæves. Ændringen skyldes en objektiv myndighedsfejl, idet der ved vurderingen pr. 1.10.2005 fejlagtigt er ansat omberegnede ejendomsværdier uden lovhjemmel.

Hjemmel

Vurderingsloven § 33, stk. 14
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Vurderingsloven § 33, stk. 14
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Henvisning

Vurderingsvejledning 2011-2 F.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit A.A.8.6.


Sagen drejer sig om en etageejerlejlighed, der pr. 1.10.2003 blev vurderet 1. gang med tilhørende korrekt ansættelse af ejendomsværdien i 2001- og 2002-niveau.

Pr. 1.10.2005 blev lejligheden årsomvurderet som følge af en arealændring. SKAT har i forbindelse med vurderingen samtidig ansat ejendomsværdien i henholdsvis 2001- og 2002-niveau, efter Vurderingslovens § 33, stk. 14. Denne ansættelse er fejlagtigt foretaget på et uhjemlet grundlag.

Da fejlen er opdaget efter udløbet af fristen i Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, kan den kun korrigeres ved ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 33, stk. 3.

Efter sædvanlig praksis anlægges der i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse på SKATs egen foranledning en helhedsbetragtning. Heri indgår forhold som at der foreligger væsentlige myndighedsfejl med hensyn objektivt konstaterbare forhold, at fejlen er åbenlys og at ændringen ikke er beløbsmæssig ubetydelig.

I det aktuelle tilfælde var der tale om en væsentlig fejl der har medført betydelig højere ejendomsværdiskat for efterfølgende år. Den forkerte ansættelse pr. 1.10.2005 af ejendomsværdien i 2001- og 2002-niveau blev derfor genoptaget og ophævet.

Skatterådet har besluttet at afgørelsen har skattemæssig virkning for betalt ejendomsværdiskat fra og med indkomståret 2007.