Dato for udgivelse
10 Oct 2011 08:59
Dato for afsagt dom/kendelse
28 Sep 2011 11:37
SKM-nummer
SKM2011.659.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 7-410/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Parcelhusreglen, ejendomsmægler, bolig, salgsbestræbelser, handicap, lam
Resumé

Sagsøgeren gjorde gældende, at den i sagen omhandlede ejendom havde tjent til bolig for hende og hendes mand. Ægtefællerne havde folkeregisteradresse på ejendommen i 10 uger, hvorefter de flyttede tilbage til deres hidtidige bopæl, som de havde opretholdt rådigheden over.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at hun eller hendes mand tog ophold i den omhandlede ejendom med henblik på, at den skulle være deres bolig, og at de som følge heraf opgav deres hidtidige bopæl. Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at der var tale om reel beboelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor avancen ved salg af ejendommen var skattepligtig, jf. lovens § 1, stk. 1.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at sagsøgeren havde underskrevet en formidlingsaftale med henblik på salg af den hidtidige bolig, idet aftalen - grundet fravalg af annoncering og tidsbegrænsning på 2 måneder - fandtes så usædvanlig og lidet salgsfremmende, at den ikke kunne anses for at være udtryk for reelle salgsbestræbelser.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2 C.H.2.1.15.7

Parter

A
(advokat Jesper Altamirano)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. fm. Uffe Habekost Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Torben Østergreen-Johansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 18. februar 2011, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hendes fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, i indkomståret 2006 anses for skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 19. november 2010 følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skattecentret har anset avancen ved salg af ejendommen ...1 for at være skattepligtig indkomst og har forhøjet klagerens indkomst med 460.823 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentant har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren og dennes ægtefælle har fra år 2000 til 30. januar 2006 boet på adressen ...2.

I 1998 købte klageren i lige sameje med sin søster ejendommen ...1 af sin mor, som i forbindelse med afståelsen fik en livsvarig bopælsret på ejendommen.

Den 9. januar 2006 døde klagerens mor, og den 30. januar 2006 flyttede klageren i henhold til oplysninger fra folkeregisteret ind i ejendommen ...1 sammen med sin ægtefælle.

Den 27. februar 2006 indgik klageren en formidlingsaftale med Nybolig om salg af ejendommen ...2. I henhold til aftalens punkt 7 er formidlingsaftalen gældende i 2 måneder, og det er aftalt, at ejendomsmægleren ikke skal annoncere for ejendommen. Der er videre fremlagt erklæring fra den pågældende ejendomsmægler, som bekræfter, at Nybolig har forsøgt at sælge ejendommen ...2 i godt 2 måneder, Desværre lykkedes det ikke at sælge huset, hvorfor salgsbestræbelserne blev indstillet ved formidlingsaftalens udløb.

Ved endeligt skøde underskrevet af klageren den 20. april 2006 og med dispositionsret pr. 11. april 2006 solgte klageren og dennes søster ejendommen ...1. I henhold til oplysningerne i skødet er der den 15. marts 2006 indhentet BBR-ejermeddelelse på ejendommen, og der er indhentet tilstandsrapport, tingbogsattest samt tilbud om ejerskifteforsikring i marts og april 2006.

Den 10. april 2006 flyttede klageren sammen med sin ægtefælle tilbage til ...2.

SKATs afgørelse

Ejendomsavancen opnået ved salg af ejendommen ...1 er skattepligtig indkomst,

Flytningen til ejendommen anses ikke for at have haft karakter af permanent beboelse, og ...2 anses ikke for reelt at have været sat til salg.

Der går 17 dage fra ...2 sættes til salg, til der bestilles en BBR-ejermeddelelse vedrørende ...1, og 6 dage senere udarbejdes der tilstandsrapport på ejendommen.

...2 sættes rigtig nok til salg, men salgsaftalen er kun gældende i 2 måneder, og der skal i henhold til formidlingsaftalen ikke annonceres for salget. Dertil kommer, at klageren flytter tilbage til ejendommen, inden salgsaftalen er udløbet.

Avancen opnået ved salget af ...1 er derfor skattepligtig, og som følge heraf forhøjes klagerens indkomst med 460.823 kr.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

Først en måned efter, at klageren og dennes ægtefælle har meddelt adresseændring til ...3, påbegyndes bestræbelserne på at få ejendommen i ...4 solgt, idet der først den 27. februar 2006 udarbejdes en formidlingsaftale med Nybolig. Formidlingsaftalen er speciel på grund af den korte varighed på 2 måneder mod de normale 6 måneder, og den fremlagte aftale er alene underskrevet af ejendomsmægleren.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at ejendommen var annonceret til salg i Ugeavisen, men SKAT har ved gennemgang af Ugeavisen ikke kunnet konstatere, at der har været indrykket nogen annonce.

Ejendommen ...1 har ikke været overgivet til ejendomsmægler, da køberen efter det oplyste henvendte sig selv til sælgerne. Tidspunktet for henvendelsen er uoplyst, men det må formentlig være umiddelbart efter moderens død, da der ved regning af 21. marts 2006 betales for udarbejdelse af en tilstandsrapport for ejendommen, og rapporten derfor må være bestilt og udarbejdet forud for dette tidspunkt.

Selvom der har været tale om en flytning, har denne næppe været i fuldt omfang, og der er ikke fremlagt dokumentation for flytteudgifter.

Det er således SKATs opfattelse, at klagerens flytning til adressen ...1 ikke kan anses for en permanent boligflytning men snarere er sket af skattemæssige hensyn.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens fortjeneste ved salget af ejendommen ...1 er ikke skattepligtig, da ejendommen har tjent til bolig for klageren og hendes mand i ejertiden.

Klageren er tidligere dagplejemor og har siden år 2000 boet sammen med sin ægtefælle på adressen ...2. Hun fyldte 65 år i indkomståret 2006, hvor hendes mand fyldte 69 år. Hendes mand døde i 2008.

Da klagerens moder i 1997 ikke længere havde råd til at beholde sit hus på ...1, købte klageren og hendes søster huset sammen, idet moderen ved salget forbeholdt sig en livsvarig bopælsret som lejer på ejendommen.

Klagerens moder døde i 2006, og derfor besluttede klageren sammen med sin mand at flytte til ...3, som ligger tæt på klagerens barndomshjem. Hun har gået i landsbyskole i området, og har derfor mange gamle skolekammerater på egnen. Før klageren og hendes mand sammen flyttede til ...4-området, har de boet på G1 i ...3, hvor hendes mand var ansat. Deres tre børn er voksne.

Flytningen skete ved hjælp fra familien, og det er derfor, at der ikke er dokumentation for flytteudgifter.

For klageren og hendes mand var flytningen til huset i ...3 derfor en tilbagevenden til kendte horisonter. Huset i ...3 var større end huset i ...4 og var bedre egnet til handicappede, da der ikke var dørtrin. Da klagerens ægtefælle har siddet i kørestol, siden han i 1998 fik en blodprop, var dette en klar fordel, og da han i 2005 fik endnu en blodprop, var huset i ...4 ikke længere egnet fordi han herefter havde behov for forskellige hjælpemidler.

Da parret flyttede tilbage til huset i ...4, måtte de på grund af de særlige behov, der var opstået som følge af klagerens ægtefælles sygdom bygge til, og der er til dokumentation herfor fremlagt byggetilladelse af 6. september 2006.

Huset på ...1 fungerede fint for klageren og hendes mand. I den forbindelse var det væsentligt, at klagerens mand straks kunne få hjemmepleje/hjemmehjælp fra ...3 Kommune.

...2 blev sat til salg, men huset lod sig imidlertid ikke umiddelbart sælge. Da der samtidigt kom et meget favorabelt tilbud på moderens hus i ...3 fra en lokal, turde klageren ikke beholde huset i ...3, men valgte at flytte tilbage til ...4. Det har i den forbindelse spillet ind, at klageren var på efterløn, idet hun var blevet fyret fra sit job som dagplejemor, da hendes mand blev syg i 1998.

"...

Det er ikke betvivlet at de er flyttet, men det er betvivlet hvorvidt de 100 % har tænkt sig at blive der.

..."

Således skriver sagsbehandleren hos SKAT i sagsnotatet, s. 5.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er det en betingelse for skattefrihed, at et hus eller en lejlighed

"...

har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.

..."

Tidligere blev der stillet krav om 2 års beboelse for at anerkende skattefrihed, men dette 2-års krav er blevet ophævet.

Ophævelsen af 2-års-kravet rejser naturligt spørgsmålet, om der herefter ikke er nogen nedre grænse for, hvor længe en ejendom skal have været beboet af ejeren eller dennes husstand, for at ejendommen vil kunne sælges skattefrit. Der er naturligvis en nedre grænse, idet der må gå en vis tid, førend det i det hele taget kan konstateres, at anvendelsen af ejendommen har karakter af beboelse. Men bortset herfra, stilles der ingen krav til varigheden af ejerens eller dennes husstands beboelse af ejendommen.

Det er selvsagt et krav, at der rent faktisk har fundet beboelse sted. Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at anvendelseskravet er en objektiv betingelse. Såfremt en ejer rent faktisk har beboet et hus, er det ligegyldigt, om ejeren af huset i tankerne har været på vej til sin næste bolig.

Derimod kan subjektive forhold få betydning for bevisvurderingen. Hvis det godtgøres, at ejeren reelt ikke har næret et ønske om at benytte en ejendom, kan det gøre det vanskeligere at sandsynliggøre, at ejendommen rent faktisk har været anvendt af ejeren.

I den foreliggende sag, er der meget, der taler for, at klageren og dennes husstand har ønsket at bebo, og rent faktisk også har beboet, huset på ...1. Det skal i den forbindelse anføres,

-  

at klageren og hendes ægtefælle har en nær tilknytning til det område, hvor huset ligger, da de begge tidligere har boet og arbejdet i området.

   
-

at huset i ...4 ikke var stort nok til klageren og hendes ægtefælle, efter at sidstnævnte havde fået endnu en blodprop i november 2005. Huset i ...3 var derimod velegnet til en husstand med en handicappet, og

   
-

at klagerens ægtefælle har modtaget hjemmehjælp/hjemmepleje på adressen fra ...3 Kommune.

Det er forståeligt, at klageren og hendes mand på et tidspunkt er blevet bange for, om huset i ...4 ville kunne sælges. I dag er en liggetid på et hus på to måneder ikke usædvanligt, men i 2006, hvor ejendomsmarkedet var ophedet, har det givetvis virket foruroligende længe. Og formentlig bliver man lidt ekstra nervøs, når et medlem af husstanden er svært handicappet.

Der kan derimod ikke være tvivl om, at klageren og hendes mand vitterligt har haft et ønske om at sælge huset i ...4. Der er således indgået en formidlingsaftale om salget af ejendommen. Hvis det var lykkedes ejendomsmægleren at finde en køber i aftaleperioden, og klageren ikke havde taget imod dette købstilbud, ville klageren være kommet til at betale salær mv. til ejendomsmægleren, som om ejendommen var solgt af ejendomsmægleren, jf. formidlingsaftale af 27. februar 2006, pkt. 8.1.

Hvis det ikke lykkedes ejendomsmægleren at finde en køber, ville klageren omvendt slippe for at betale salær og dokumentationsomkostninger til ejendomsmægleren, jf. formidlingsaftalens pkt. 11 om solgt eller gratis. Ejendomsmægleren må derfor også antages at have haft en vis interesse i at sælge ejendommen i ...4.

Som kommentar til skattecentret bemærkninger til klageskrivelsen skal anføres, at klageren flyttede til ejendommen ...1, allerede i begyndelsen af januar 2006, og at formidlingsaftalen om salg af ...2 blev indgået noget tidligere, end den er underskrevet.

Klagerens mor afgik ved døden i de første dage af 2006, og klageren havde derefter alene ansvaret for en række praktiske forhold ved opløsningen af hjemmet. Dette har betydet, at ikke alle beslutninger og dokumenter mv. er blevet effektueret fra dag til dag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtiges indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Dette fremgår af ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, følger, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Det beror på en konkret vurdering om beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold for klageren i en periode, idet det skal sandsynliggøres, at ejeren har haft til hensigt at tage varigt ophold på ejendommen.

Landsskatteretten anser det ikke for godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i hele den relevante periode har råderet over ejendommen ...2, og at denne ejendom ud fra det fremlagte materiale alene har været udbudt til salg i knap 1½ måned, førend klageren flyttede tilbage til ejendommen. Desuden er der lagt vægt på, at salget af ...1 forberedtes ved indhentelse af dokumenter mv. ganske kort tid efter, at klageren og dennes ægtefælle flyttede folkeregisteradresse til denne ejendom, og at ejendommen blev solgt mindre end 3 måneder efter parrets indflytning.

Det er således ikke Landsskatteretten opfattelse, at klageren ved flytningen til ...1 har haft til hensigt, at tage varigt ophold på ejendommen, og det forhold, at klageren og dennes ægtefælle i en kort periode har opholdt sig i ejendommen ...1, og dermed har haft folkeregisteradresse og været tilmeldt hos hjemmeplejen i kommunen, medfører ikke, at ejendomsavancebeskatningslovens beboelseskrav er opfyldt.

Under henvisning til ovenstående, og da den talmæssige opgørelse ikke er bestridt, stadfæstes afgørelsen.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun er 70 år gammel og folkepensionist. Hun bor nu i ...2. Hun har tidligere arbejdet som dagplejer, og de sidste år før sin pensionering passede hun sin syge mand. Oprindelig stammer hun fra ...5, og hendes fødehjem ligger 3-4 kilometer fra ...3. Hendes bror bor i området, og hendes søster bor i ...6. Desuden bor flere af hendes ungdomsveninder og et hold venner samt tidligere kolleger fra en kostskole i ...3-området. I 1998 købte hun sammen med sin søster ejendommen beliggende ...1, fordi hendes far var død, og hendes mor ikke havde råd til at blive boende i huset alene. I forbindelse med handlen fik moderen livsvarig bopælsret. Den 1. januar 2006 flyttede sagsøgeren ind i huset på ...1 for at passe sin syge mor, som hun havde lovet ikke at sende på plejehjem. Sagsøgeren havde sin mand med ovre, da hun ryddede op hos moderen. Den 9. januar 2006 afgik moderen ved døden. I slutningen af januar 2006 tog sagsøgeren og hendes mand tilbage til ...2, hvor de hentede deres ejendele, hvorpå de tog tilbage til ...1. Det var sagsøgerens mening at flytte permanent til huset på ...1, men hun var klar over, at hendes mand ville have sagt nej, hvis hun havde spurgt ham direkte, idet han ikke havde det godt med forandringer. Hendes håb var, at han efter et stykke tid ville blive glad for at bo i huset på ...1, som var større og mere handicapvenligt end huset på ...2. Han var lam i hele den ene side og sad i kørestol. Han kunne ikke selv køre, og hun måtte skubbe ham fra rum til rum. Dørene i huset på ...1 var brede, og det var kun nødvendigt at fjerne et dørtrin mellem soveværelset og badeværelset for at få hele gulvet plant. Det kunne også godt lade sig gøre at manøvrere rundt i huset på ...2, men problemet var, at hjemmeplejen talte om, at soveværelset nok ikke var stort nok, hvorfor hendes mands hospitalsseng skulle stilles ind i stuen, der kun var 23 m². Desuden var omgangskredsen i ...4 svundet ind, efter at hendes mand blev syg i 1998. Hun registrerede flytning til ...1 pr. 1. februar 2006, idet flytningen foregik i weekenden, hvorefter hun den førstkommende mandag meldte flytning på kommunekontoret. Sønnerne hjalp med flytningen. Hun har svært ved at huske, hvad der blev flyttet, men flyttegodset omfattede i hvert fald hendes mands Wellness-stol, hospitalsseng og kørestol. De øvrige møbler i huset på ...2 fik sønnerne foræret. Hun havde ikke overskud til at tage sig af vilkårene vedrørende salg af huset på ...2, og hun lod derfor sønnerne tage sig af dette. Hun har aldrig oplyst SKAT om, at ...2 har været annonceret til salg i ugeavisen. SKAT spurgte hende, om ...2 havde været annonceret til salg lokalt, hvortil hun svarede, at hun ikke vidste det. Da SKAT herefter spurgte, hvad den ugeavis hed, svarede hun, at den hed "...". Efter flytningen til ...1 blev de på et tidspunkt, som hun ikke husker nærmere, kontaktet af et ægtepar, som var interesseret i at købe huset på ...1, og lidt senere blev de kontaktet af KS, som også var interesseret heri. Huset var ikke annonceret til salg, men personerne havde hørt, at beboeren var død. Ægteparret trak sig på et tidspunkt. Hun erkender, at det ikke var helt retvisende, da hun i sit brev af 13. januar 2009 til SKAT oplyste, at salget af ...1 skete efter en række spontane henvendelser, idet der ikke var henvendelser fra flere end de nævnte. På dette tidspunkt var det stadig uafklaret, om hendes mand ville blive glad for at bo på ...1, og hun ville gerne have mere tid til at finde ud af det. Hun ville have solgt huset på ...1, hvis hendes mand havde ønsket det. Det var ikke hende selv, men hendes søster, der på baggrund af henvendelserne bestilte salgsdokumenter vedrørende ...1. Det var i det hele taget søsteren, der tog sig af alt papirarbejdet. Det var også søsteren, som ønskede, at der fra en ejendomsmægler skulle indhentes en vurdering af huset på ...1, for at ingen skulle blive snydt. Sagsøgeren havde ikke talt med sine søster om eventuelt at købe søsterens andel af ejendommen, og under alle omstændigheder ville hun først have talt med sin mand herom. Det er hendes svoger, der har skrevet brevet af 12. maj 2009 til SKAT, men hun skrev det selv under efter at have læst det igennem. Hun fik hjælp af svogeren, fordi hun ikke kunne overskue tingene. KS henvendte sig oprindelig til hendes søster, og sagsøgeren talte ikke selv med KS. Sagsøgerens søster fortalte sagsøgeren om KSs henvendelse og nævnte en pris. Sagsøgeren var imidlertid ikke interesseret i at sælge huset på ...1 allerede, og hun foreslog derfor en så høj pris, at hun anså et salg for urealistisk. Hendes foreslåede pris var på 1.550.000 kr. Sagsøgeren blev overrasket, da hun hørte, at KS accepterede denne pris. Hun følte nu, at "bordet fangede", og at hun ikke kunne nægte at sælge til KS for den høje pris, hun selv havde fastsat. På et tidspunkt ringede KS og spurgte, om hun måtte komme med nogle ting, hvilket sagsøgeren accepterede. Pludselig kom KS med et helt flyttelæs, og det var ikke til at være i huset, Sagsøgeren og hendes mand flyttede derfor tilbage til ...2 vist nok den 10. april 2006. Sønnerne flyttede på ny for dem. Nogle af møblerne fra ...1 blev opmagasineret, idet moderens møbler var iblandt. I forbindelse med tilbageflytningen ønskede sagsøgeren og hendes mand at udvide huset på ...2, og efter ansøgning fik de byggetilladelse til at opføre en stue på vist nok 36 eller 42 m². Huset på ...2 ville dermed blive ca. lige så stort som huset på ...1, dvs. ca. 140 m². Efter udbygningen af ...2 kunne den hidtidige stue fungere som sygestue for hendes mand, som til sidst havde brug for en lift for at blive løftet. Det er hendes svoger, der har lavet hendes selvangivelse for 2006 med tilhørende bilag om huset på ...1. Hun talte kun med én ejendomsmægler vedrørende huset på ...1. Mægleren var bestilt af hendes søster, og hun ved ikke, om der var flere ejendomsmæglere, der vurderede huset på ...1. KS ønskede at overtage huset på ...1 hurtigt på grund af en skilsmisse. Det var således ikke sagsøgeren, der pressede på for en hurtig overtagelse. Hun kendte intet til beskatning ved salg af fast ejendom, og det var først, da hun efter salget fik brev fra SKAT, at hun forstod, at der kunne være et beskatningsproblem. Der var således ikke tale om, at hun og hendes mand midlertidigt flyttede til ...1 for at undgå at betale skat af en eventuel avance ved salg af huset på ...1.

CA har forklaret, at han er den ene af sagsøgerens 3 sønner og er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han foreslog sin mor, at hun og hans far flyttede til huset på ...1, da det var mere handicapvenligt end huset på ...2. I den forbindelse nævnte han, at de jo bare kunne prøve at bo i huset på ...1 og flytte tilbage, hvis de ikke brød sig om det. Han og den ældste bror, DA, kørte faderens hospitalsseng og nogle møbler fra ...2 til ...1, vist nok i to forskellige biler. Så vidt han husker, hjalp også deres bror, EA, med til flytningen. Det var de mest nødvendige ting, der blev flyttet, herunder også en vippestol med skammel og et computerbord med computer. Han husker ikke, om el-scooteren også blev taget med. Det tilbageværende møblement fik vidnet foræret noget af nemlig en "testue" bestående af en sofa, stole og et rundt bord. DA fik foræret en 3+2-sofagruppe. Huset på ...1 var mere handicapvenligt, bl.a. fordi stuen var større end stuen på ...2, som vist kun var omkring 20 m². Desuden var der gennemgående gulve på ...1, så man kunne komme ud i udestuen, hvor der var lys. Man kunne også køre bagom huset på ...1 og få adgang til terrassen med flisegang, hvilket ikke kunne lade sig gøre på ...2, hvor der ikke var flisegang, men kun græs. Da forældrene forlod ...1 og flyttede tilbage til huset på ...2, hjalp vidnet med at ombygge på ...2. Der blev lagt fliser hele vejen rundt som adgangsvej og bygget en stue, der hang sammen med den ældre stue. Den nye stue var ca. 30 m² stor. Desuden blev der etableret en dør mellem køkkenet og den lille terrasse med adgang til flisearealet udenfor. Vidnet tænkte allerede inden forældrenes flytning til ...1 på at ombygge huset på ...2, men der var ingen konkrete planer. Han husker ikke, om han opfordrede både sin mor og sin far til at prøve at flytte til huset på ...1. Han talte ikke med dem om, hvorvidt huset på ...2 skulle sælges.

EA har forklaret, at han er sagsøgerens mellemste søn og uddannet smed og maskinarbejder. Desuden er han uddannet politiassistent og har arbejdet som hundefører i 7 år. Aktuelt er han på orlov fra politiet. I november 2005 fik hans far en ny blodprop. Faderen led af afasi, der bl.a. er kendetegnet ved, at patienten ikke kan tåle forandringer og kan optræde dominerende. Allerede før blodproppen var hjemmeplejen begyndt at tale om, at soveværelset på ...2 var for lille til, at man kunne håndtere faderen. Vidnets mor var frustreret over, at hun var nødt til hele tiden at køre frem og tilbage mellem sin mand i ...4 og sin mor på ...5. Han foreslog derfor sin mor, at hun og hans far flyttede til ...3. På det tidspunkt fornemmede han, at faderen ikke havde ret lang tid tilbage at leve i. Han hjalp sammen med sine to brødre sine forældre med at flytte til huset på ...1, og hans daværende kone deltog vist også. Så vidt han husker, kørte de i en Chrysler i forbindelse med flytningen. Flyttegodset omfattede tøj, computer, computerbord, faderens stol, faderens hospitalsseng og vist nok også en kommode. Forældrene efterlod et spisebord, og DA fik nogle lædermøbler forærende, mens vidnets lillebror fik en "testue" forærende. Vidnet sagde til sin mor, at hun ikke skulle snakke med faderen om sine overvejelser om at flytte permanent til huset på ...1. Han tilkendegav desuden, at han ville bakke hende 100 % op i hendes beslutning. Hvis faderen havde modsat sig flytningen, ville han have prøvet at snakke med ham. Da KS udtrykte interesse for at købe huset på ...1, ønskede hans mor som udgangspunkt ikke at sælge. Hun fik imidlertid den ide at fastsætte prisen så højt som 1.550.000 kr., idet hun ikke forventede, at denne pris ville blive accepteret.

VK har forklaret, at han er uddannet ejendomsmægler og har arbejdet som sådan hos Nybolig i ...4 gennem 15-16 år. Han varetog formidlingsaftalen vedrørende salg af ejendommen beliggende ...2. Det normale er, at sælgeren ønsker ejendommen annonceret, og at formidlingsaftalen har en løbetid på 6 måneder. I den konkrete sag fravalgte sælgeren imidlertid annoncering, hvilket skønsmæssigt forekommer i 5-10 % af tilfældene. Desuden ønskede sælgeren en kortere løbetid end 6 måneder, hvilket skønsmæssigt forekommer ligeså sjældent. Han husker ikke den konkrete anledning hertil, men vil tro, at sælgeren ønskede at spare annonceringsudgifterne. Det var ikke hans råd at gøre dette, ligesom det heller ikke var hans råd, at løbetiden for formidlingsaftalen kun skulle være 2 måneder. Han husker ikke den konkrete anledning til den korte løbetid, men dengang var det sælgers marked, og mæglerne var derfor mere imødekommende over for sælgernes særlige ønsker. Da ...4 er en lille by, havde han et vist kendskab til sagsøgeren og hendes familie, men der var ikke tale om et personligt forhold. Det spillede derimod en vis rolle for vidnets imødekommenhed med hensyn til salgsvilkårene, at sagsøgeren og hendes mand i sin tid havde købt ejendommen på ...2 gennem vidnet. I forbindelse med formidlingsaftalen aftalte parterne et "solgt-eller-gratis" princip, hvilket betød, at vidnet ikke ville få salær, hvis ejendommen ikke blev solgt i udbudsperioden. Hvis en køber havde meldt sig i udbudsperioden, er det hans opfattelse, at han ville have haft krav på salær, hvis sælgeren ikke ville sælge alligevel, og dette gælder i hvert fald, hvis sælgeren havde solgt huset efter formidlingsaftalens udløb. Hvis en sælger i løbet af udbudsperioden fortryder at have sat huset til salg, vil mægleren som regel ikke kræve salær under forudsætning af, at der ikke allerede er fundet en køber. Vidnet har ikke fået salær for sit arbejde i den konkrete sag på grund af "solgt-eller-gratis" princippet. Vidnet fandt det dengang realistisk at sælge ejendommen inden for de aftalte 2 måneder, hvilket bl.a. skyldtes, at fritliggende huse i bymidten var attraktive. Vidnet holdt sig desuden for øje, at der ofte var mulighed for at forhandle en forlængelse af formidlingsaftalen, når denne udløb, især hvis den var af kortere varighed. Vidnet rådede dengang over et stort køberkartotek. Der er mange henvendelser i butikken, som ligger centralt i ...4 bymidte. Han husker ikke, om der var konkrete henvendelser i butikken vedrørende ejendommen på ...2, og der føres heller ikke optegnelser herover. Han synes ikke, at det var et odiøst opdrag, han fik, Det var dengang normalt, at man ventede med at bestille tilsynsrapport, indtil der var konkret køberinteresse.

KS har forklaret, at hun købte ejendommen på ...1 i 2006. Hun er kusine til A. Baggrunden for, at vidnet selv henvendte sig vedrørende køb af ejendommen var, at hendes far dengang boede i ...3, og at han havde hørt, at ejeren af ejendommen, FA, var død vist nok i starten af januar 2006. Der er 3 forskellige bredder på dørene i huset på ...1, nemlig en dør på 81 cm og 3 døre på 71 cm til henholdsvis soveværelset og 2 værelser, samt 2 døre på 61 cm til henholdsvis toilettet og gæstetoilettet. Da vidnet overtog huset, blev der efterladt nogle møbler, som vidnet fik lov at beholde. Hun fandt nogle jubilæumsmønter, som hun afleverede til A og hendes mand. De efterladte møbler bestod af 2 ældre senge, en kommode, et spejl, en hængesofa samt havestole. Det er ikke vidnet, der har skrevet brevet af 7. maj 2009 til SKAT, hvilket også kan ses ved, at hendes navn er stavet forkert, idet det ikke staves "...", men "KS". Hun bruger KS som fornavn. Det er rigtigt som anført i brevet, at hun lå i skilsmisse, da hun købte ejendommen på ...1, men det er ikke korrekt, at hun bød 1.550.000 kr. for ejendommen. Hun ringede vist nok i marts 2006 til NK for at høre, om huset skulle sælges, og NK kontaktede herefter NI, som så kontaktede vidnet. NI fortalte, at hun havde talt med en ejendomsmægler, som foreslog en pris på 1.498.000 kr. NI sagde til vidnet, at hun kunne få det 50.000 kr. billigere end denne pris, idet man sparede salgsomkostningerne, men NI tilkendegav, at hun først skulle tale med A herom. Da NI vendte tilbage, oplyste hun, at A krævede 1.550.000 kr. for ejendommen. Vidnet stod midt i en skilsmisse og accepterede derfor prisen. Brevet af 7. maj 2009 blev fremsendt til vidnet af NI, som fortalte, at ekspeditionen skulle gå meget stærkt. Vidnet modtog brevet en torsdag, og dagen efter var det Store Bededag. Hun talte med både NI og A og fik at vide, at brevet helst skulle være A i hænde i underskrevet stand om mandagen. Vidnet var imidlertid ikke enig i brevets erklæring om, at vidnet havde budt 1.550.000 kr., og da hun var i tvivl om, hvordan hun skulle forholde sig, ringede hun til både BorgerService og SKAT, som begge frarådede hende at skrive under på erklæringen. Dette er baggrunden for, at den ikke er underskrevet. Hun ringede til A og sagde, at der i erklæringen rettelig skulle stå, at de blev enige om overtagelse den 1. maj 2006, ligesom hun ønskede slettet, at hun selv havde budt købesummen på 1.550.000 kr., men A ønskede ikke at rette erklæringen i overensstemmelse hermed. A var skuffet over, at vidnet ikke underskrev erklæringen af 7. maj 2009 og sagde til vidnet, at hun selv ville have skrevet under, hvis det havde været vidnet, der havde bedt om noget tilsvarende, A ville gerne have salget overstået inden den 1. maj 2006, hvilket vist nok skyldtes, at hun blev 65 år i slutningen af maj og skulle søge folkepension. Hun husker ikke, hvornår hun første gang talte med A, men hun husker, at A fortalte, at hun snart skulle på folkepension. Vidnet fik lov til at flytte ind i huset på ...1 inden overtagelsesdagen den 1. maj 2006.

Parternes synspunkter

A har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder således:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at ejendommen beliggende ...1 i perioden fra primo januar 2006 og til medio april 2006 har tjent som bolig for sagsøgeren og dennes husstand, hvorfor sagsøgers fortjeneste ved ejendommens salg kan oppebæres skattefrit.

Generelt om "parcelhusreglen"

Sagsøgte anfører i sit svarskrift, at ejendomsavancebeskatningslovens § 1 fastslår det skatteretlige udgangspunkt, hvorefter avance ved salg af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtiges indkomst, og at bestemmelsen i lovens § 8 om skattefrihed for avance af beboelsesejendomme således er en undtagelse hertil.

Det er uklart, om sagsøgte på den baggrund mener, at lovens § 8 som en undtagelsesbestemmelse skal fortolkes indskrænkende. I alle tilfælde gøres det gældende, at anbringendet beror på en fejlagtig tolkning af bestemmelserne.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 1 definerer alene lovens anvendelsesområde, jf. stk. 1, sidste led

"...

efter reglerne i denne lov

..."

og stk. 2

"...

Loven gælder ikke for fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

..."

Bestemmelsen indeholder derimod ikke nogen materiel regel om skattepligt for avance ved salg af fast ejendom. Disse materielle regler findes i lovens § 6-8, der må anses at være ligestillede.

Forbrug af vand, varme og el

Vandforbrug på ...1

I perioden fra 31. oktober 2005 til 27. april 2006 (ca. 6 måneder) var der på ...1 et vandforbrug på 27 m³, jf. bilag 3 (side 2), og indenfor denne periode havde sagsøger med sin ægtefælle bopæl på adressen fra medio januar 2006 og medio april måned samme år. I tilknytning hertil er det med bilag 4 oplyst af DONG Energy, at et gennemsnitligt vandforbrug for én person er 46 m³ om året.

Lægger man til grund, at ejendommen ...1 var ubeboet i perioden fra sagsøgers mors død den 9. januar 2006 og til køber KSs indflytning medio april 2006, og at de 27 m³ vand således skulle være forbrugt i de omkringliggende perioder, dvs. fra 31. oktober 2005 til 9. januar 2006 og i sidste halvdel af april måned (i alt ca. 3 måneder), vil det svare til et årligt vandforbrug for én person på 108 m³.

Et sådant vandforbrug er helt uforholdsmæssigt højt, og det må derfor kunne lægges til grund, at der også i den mellemliggende periode, hvor sagsøger og dennes sengeliggende ægtefælle boede i ejendommen, var et helt sædvanligt vandforbrug.

Vandforbrug på ...2

Sagsøger har som bilag 5 fremlagt faktura af 23. marts 2007 vedrørende vandforbruget på den fraflyttede ejendom, ...2. Heraf fremgår det, at der i perioden 1. oktober 2005 til 21. marts 2006 (ca. 6 måneder) kun har været et vandforbrug på 17 m³ på ejendommen. Af bilag 5 fremgår det endvidere, at der for den efterfølgende 6 måneders periode har været et forbrug på 35 m³.

Det væsentligt reducerede vandforbrug i perioden fra den 1. oktober 2005 til den 21. marts 2006 indikerer således, at sagsøger i en del af perioden har været fraflyttet ...2, hvilket er i god tråd med det efterfølgende forhøjede vandforbrug, som følge af sagsøgers og ægtefællens flytning tilbage til ejendommen medio april.

Forbrug af fyringsolie på ...1

Som det fremgår af bilag 3 (side 3), blev der den 4. januar 2006 leveret 854 liter fyringsolie til ...1. Af den fremlagte refusionsopgørelse (bilagets side 1), der er udarbejdet i forbindelse med KSs køb af ...1, fremgår det, at der ikke skal ske nogen regulering vedrørende fyringsolie. Dette skyldes, at den i januar påfyldte olie var forbrugt, hvorfor der skulle påfyldes et nyt kvantum olie i april. Denne olie blev betalt af KS som køber.

Refusionsopgørelsen (bilagets side 1) sammenholdt med fakturaen fra Dansk Shell A/S (bilagets side 3) viser således, at der i perioden 4. januar til medio april 2006 har været et forbrug af fyringsolie på ca. 850 liter på ...1, hvilket taler med styrke for, at sagsøger har boet i ejendommen med sin ægtefælle.

Elforbruget på ...1

Som det fremgår af skærmudskriftet af 11. juli 2011 fra "....dk", der er fremlagt som bilag 11, er et gennemsnitligt årligt elforbrug i parcelhuse med fire personer i en 130 kvm bolig 4.000,00 - 4.500,00 kWh. Det gøres herefter gældende, at et gennemsnitligt årligt elforbrug i et parcelhus af den anførte størrelse med kun to beboere vil udgøre ca. halvdelen heraf, dvs. 2.000,00 - 2.250,00 kWh eller svarende til et dagligt forbrug på ca. 5,8 kWh.

I slutopgørelsen af 11. maj 2006 fra G2 vedrørende elforbruget på ...1 fra 16. februar til 30. april 2006 (bilag 12) fremgår, at sagsøger og hendes ægtefælle i perioden 16. februar til 30. april 2006 (i alt 74 dage) brugte 501 kWh. Ganger man dette op til et helt år (faktor 4,9 svarende til 365 dage/74 dage) vil det årlige elforbrug på ...1 (140 kvm) være 2.471,00 kWh eller dagligt 6,7 kWh.

Det faktiske elforbrug på ...1 svarer således til et helt almindeligt forbrug i et parcelhus af den pågældende størrelse, hvilket støtter sagsøgers anbringende om, at huset på ...1 har tjent som bolig for sagsøgeren og hendes nu afdøde ægtefælle.

Ejendommen har "tjent til bolig"

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, gælder det som den eneste betingelse for opnåelse af skattefrihed, at den solgte ejendom har

"...

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.

..."

Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke gælder noget krav til varigheden af ejerens beboelse af ejendommen. Betingelsen er således opfyldt, såfremt ejendommen i blot et par dage har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og disse i denne periode har anset ejendommen for at være deres bolig.

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 888 af 29.12.1989, hvorved det tidligere ejertidskrav blev afløst af den nugældende "parcelhusregel", svarede skatteministeren på forespørgsel fra Folketingets Skatteudvalg følgende

"...

Det vil være overordentligt sjældent, at der vil kunne rejses tvivl om, hvorvidt en skatteyder har beboet en ejendom. Selv meget kortvarige beboelsesperioder vil blive godkendt. Den altovervejende hovedregel vil således være, at skatteyderens oplysninger lægges til grund for den skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance,

..."

jf. ministerens svar på spørgsmål 47 og 48 fra Folketingets Skatteudvalg (L 2 - bilag 36, folketingsåret 1989/1990). Citeret i SKM2008.69.SR.

Hensigten med sagsøgerens og dennes ægtefælles indflytning på ...1 var særligt at lette hverdagen for sagsøgerens ægtefælle, der efter flere blodpropper var meget syg og lam i størstedelen af kroppen. Hensigten var at blive boende i ejendommen på ubestemt tid, og der var ikke efter indflytningen nogen intentioner om, at parret senere skulle flytte fra ejendommen og tilbage til ...2 eller noget andet sted.

For god ordens skyld skal det understreges, at lovbestemmelsen ikke, som det ellers er anført af sagsøgte, indeholder noget krav om, at ejeren skal have haft til sigte at etablere en "permanent bopæl" på ejendommen.

Det fremgår således også af SKM2007.939.SR, hvor betingelsen for skattefrihed efter lovens § 8, stk. 1, var opfyldt, selvom vedkommende sælger alene havde haft

"...

vilje til at bo der frem til fraflytning til

..."

en anden bolig.

Ejendommen har tjent til bolig "for ejeren eller dennes husstand"

For at opnå skattefrihed for salgsavancen skal den afståede ejendom have

"...

tjent til boligfor ejeren eller dennes husstand.

..."

I nærværende sag var det ikke blot sagsøgeren selv, men tillige dennes ægtefælle, der flyttede fra ...2 og til ...1. Allerede som følge heraf adskiller denne sag sig væsentligt fra de af sagsøgte påberåbte afgørelser SKM2007.74.HR, SKM2005.404.HR, TfS.1999.318.Ø og SKM2004.221.VLR.

Således er det kendetegnende for alle disse afgørelser, at der på de fraflyttede ejendomme stadig boede personer, som ejeren af den afståede ejendom tidligere havde boet sammen med, og som ejeren havde en nær personlig relation til.

Sagsøgers ægtefælle fik en blodprop i 1998 og endnu en blodprop i november 2005. Blodpropperne betød, at ægtefællen var fuldstændig lam i kroppens højre side, hvorfor han ikke kunne gå. Forsøg med gangøvelser over få meter måtte til sidst indstilles. Ægtefællen havde desuden meget svært ved at kommunikere med sine omgivelser og var i det hele dybt afhængig af den omsorg og pleje, han modtog fra sagsøgeren og bopælskommunen.

For at kunne klare dagligdagen, havde ægtefællen endvidere brug for en række af tekniske hjælpemidler, herunder sin hospitalsseng og sin kørestol. Disse hjælpemidler blev alle flyttet fra ...2 til ...1.

På baggrund heraf gøres det gældende, at ejendommen på ...1 har tjent til bolig ikke blot for sagsøger, men i særlig grad også for dennes husstand.

Opgivelse af tidligere bolig

Sagsøgte har i sit svarskrift (side 4) gjort gældende, at sagsøgeren må godtgøre, at hun i forbindelse med sin og ægtefællens indflytning på ...1 reelt opgav sin tidligere bolig på ...2. Til støtte herfor henvises til afgørelserne SKM2004.221.VLR og SKM2006.16.ØLR.

Med undtagelse af de tilfælde, hvor en dobbelt husførelse tjener et særligt arbejdsmæssigt formål eller lignende, anerkendes det, at ejeren af den afståede ejendom må have opgivet at anvende den fraflyttede ejendom som bolig.

Samtidig skal det dog bemærkes, at man naturligvis sagtens kan have opgivet sin tidligere bolig, selvom man i en periode fastholder rådigheden herover. Særligt i forbindelse med et hussalg må en sådan situation anses at være helt sædvanlig.

Herefter gøres det gældende, at begge de nævnte afgørelser på væsentlige punkter adskiller sig fra nærværende sag. Afgørende for Landsretten i SKM2004.221.VLR var således, at kun ejeren men ikke dennes ægtefælle var fraflyttet den tidligere ejendom, ligesom energiforbruget på den solgte ejendom var påfaldende lavt i den påståede beboelsesperiode.

I sagen SKM2006.16.ØLR lagde Landsretten til gengæld afgørende vægt på, at ejeren kun havde medbragt et meget beskedent bohave, og at han forud for den påståede indflytning i den afståede lejlighed havde søgt om udstykning af ejendommen.

Vedrørende sagsøgers flytning af bohave til ...1 bemærkes, at sagsøger og dennes ægtefælle medbragte alt deres tøj samt alle væsentlige personlige ejendele, køkkengrej samt en større kommode og parrets stationære pc. Herudover flyttedes også alle ægtefællens meget vigtige hjælpemidler i form af hospitalsseng, el-knallert, vippe- og Wellness-stol og kørestol. Hospitalssengen blev flyttet ved lån af en varebil fra en af sagsøgerens sønners arbejdsgiver.

Tilbage i huset på ...2 stod alene et spisebord og et sofabord. Sofagruppen bestående af en 3 + 2 personers lædersofa blev således givet bort til en af sagsøgerens sønner og anvendt i dennes hjem.

På baggrund heraf gøres det gældende, at de nævnte afgørelser ikke kan tillægges nogen større betydning til brug for afgørelsen af denne sag.

Herudover flyttede sagsøger som påvist ved bilag 8 også den faste telefonforbindelse til ...1, hvilket tillige taler til støtte for, at sagsøger med sin ægtefælle havde opgivet at anvende ejendommen på ...2 som deres bolig.

Og endelig fremgår det af kørselsoversigten fra 3. februar 2011 fra Storebælt Sund & Bælt udvisende sagsøgers brug af sin BroBizz (bilag 9), at den sidste kørsel fra ...7 til ...5 i forbindelse med flytningen til ...1 blev foretaget den 28. januar 2006, og at den første kørsel, der herefter blev foretaget tilbage over Storebælt skete den 5. april 2006 i forbindelse med sagsøgers og ægtefællens flytning tilbage til ...2. Også dette forhold taler for, at sagsøger havde opgivet boligen på ...2

Formidlingsaftalen med Nybolig

Sagsøgte har under sagens forberedelse anfægtet realiteten af den formidlingsaftale, som sagsøger indgik med Nybolig den 27. februar 2006 vedrørende salg af ejendommen ...2 (bilag A).

Heroverfor gøres det gældende, at sagsøger havde en reel hensigt om at sælge ...2. I tilknytning hertil gøres det endvidere gældende, at vilkårene i formidlingsaftalen ikke er usædvanlige, når der henses til boligmarkedsforholdene på aftaletidspunktet.

Boligmarkedet var på aftaletidspunktet kendetegnet ved stigende priser og stor efterspørgsel, og mulighederne for hurtige salg skærpede konkurrencen blandt mæglerne. Det var derfor heller ikke usædvanligt at indgå en formidlingsaftale med et vilkår som "solgt eller gratis". Vilkåret forudsatte imidlertid, at ejendomsmægleren ikke blev påført udgifter til annoncering.

Således bedømt ud fra forholdene på aftaletidspunktet og henset til ejendomsmæglerens oplysning til sagsøger om de gode muligheder for et hurtigt salg gøres det således gældende, at der intet usædvanligt er ved indholdet af formidlingsaftalen, herunder heller ikke aftalens varighed. Således har statsautoriseret ejendomsmægler VK, der er uden interesse i denne sag, ved sagens bilag B også bekræftet realiteten i formidlingsaftalen.

Ægtefællens behov for hjemmehjælp

Sagsøger har under sagen fremlagt skrivelse af 8. juni 2011 fra ...8 Kommune med udtræk af kommunens arkivdatabase som sagens bilag 13. Som det forudsætningsvis fremgår af skrivelsen og udtrækkene, herunder særligt side 9/16 modtog sagsøgers ægtefælle, BA, hjemmehjælp fra ...3 Kommune, mens parret var bosiddende på ...1.

Der henvises i forbindelse hermed på ny til det med replikken fremlagte bilag 10, hvoraf fremgår, at der ikke fra den fraflyttede ...4 Kommune blev ydet nogen hjælp i den periode, hvor parret boede på ...1.

Som det tidligere er anført og tillige fremgår af bilag 13, havde ægtefællen et stort plejebehov, og var i al væsentlighed uden mobilitet. Helsidelammelsen, der fulgte med blodpropperne, og hans generelt dårlige helbred med svagt syn og mild leukæmi betød, at han var sengeliggende det meste af tiden og måtte således sengevaskes, ligesom han fik mad i sengen om morgenen.

Ægtefællen havde endvidere et stort behov for at kunne støtte sig til diverse hjælpemidler, og som det også fremgår af bilag 13 og tidligere anført, blev disse hjælpemidler taget med fra parrets tidligere adresse i ...4.

Sammenfatning

Sammenfattende gøres det til støtte for sagsøgers anerkendelsespåstand om skattefrihed for avancen ved salg af ...1 således gældende

at      ejendommen ...1 i perioden fra primo januar til medio april 2006 har tjent til bolig for sagsøger og dennes ægtefælle, hvorfor avancen ved sagsøgers salg af ejendommen er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8,
   
at 

der i hele perioden fra 31. oktober 2005 til 27. april 2006 har været et helt sædvanligt vandforbrug på ...1,

   
at 

der i perioden fra 1. oktober 2005 til 21. marts 2006 har været et tilsvarende kraftigt reduceret vandforbrug på ...2,

   
at 

der på ...1 i perioden 4. januar 2006 og til KSs indflytning medio april samme år blev forbrugt en fuld tank fyringsolie svarende til 854 liter,

   
at 

sagsøger og hendes ægtefælle under opholdet på ...1 i perioden fra 16. februar til 30. april 2006 har haft et elforbrug minimum svarende til et gennemsnitligt forbrug for to personer,

   
at 

hensigten med indflytningen i den væsentligt større bolig på ...1 særligt var at lette hverdagen for sagsøger og dennes ægtefælle, der efter flere blodpropper var meget syg og lam i størstedelen af kroppen,

   
at 

ejendommen på ...1 har tjent til bolig for sagsøger, men i særdeleshed også hendes ægtefælle, jf. således lovens ordlyd "tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand",

   
at 

sagsøger og hendes ægtefælle havde opgivet den tidligere bolig på ...2,

   
at  alt væsentligt og for husførelsen nødvendigt bohave, herunder ægtefællens hjælpemidler og hospitalsseng blev medbragt fra ...2 til ...1,
   
at 

resterende bohave blev overdraget til sagsøgers søn, CA, således at der alene stod et spisebord og et sofabord tilbage i ejendommen på ...2,

   
at 

sagsøger den 30. januar 2006 flyttede sin faste telefonforbindelse fra ...2 til ...1,

   
at 

det af sagsøgers BroBizz fremgår, at sagsøgers bil kørte østover Storebæltsbroen den 28. januar 2006 og ikke returnerede til ...7 før 5. april 2006,

   
at 

sagsøger har indgået en reel formidlingsaftale med Nybolig om salg af ejendommen på ...2,

   
at

sagsøgers ægtefælle modtog hjemmehjælp fra ...3 Kommune (i dag ...8 Kommune), mens parret var bosiddende på ...1, og at ægtefællen omvendt ikke i den periode modtog hjemmehjælp fra den fraflyttede ...4 Kommune,

at     

avancen ved salget af ...1 blev anvendt til en om- og udbygning af ...2, med henblik at gøre ejendommen mere handicapvenlig og lette løsningen af de daglige udfordringer, der fulgte med ægtefællens sygdom og lammelse. 

..."

Skatteministeriet har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder således:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens fortjeneste ved salget af ejendommen ...1 ikke er skattefri efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet sagsøgeren ikke har bevist, at ejendommen - i lovens forstand - har tjent til bolig for hende eller hendes husstand.

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt er skattepligtig, jf. SKM2007.209.HR.

Parcelhusreglen i lovens § 8, stk. 1, er således udtryk for en undtagelse fra hovedreglen, jf. ligeledes SKM2007.209.HR. Fritagelse for beskatning i medfør af parcelhusreglen forudsætter, at den skattepligtige kan bevise, at ejendommen - i lovens forstand - har tjent til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand, jf. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR.

Det følger af SKM2007.74.HR (landsrettens begrundelse, som Højesteret stadfæster i henhold til), at en ejendom ikke har tjent til bolig i lovens forstand, hvis der blot har været tale om et "midlertidigt ophold", og at en ejendom således kun har tjent til bolig i lovens forstand, hvis der har foreligget "reel permanent beboelse". I SKM2007.74.HR blev et ophold på over 4 måneder anset for et midlertidigt ophold.

I en lang række andre sager er det lagt til grund, at den skattepligtige havde opholdt sig på den pågældende ejendom i større eller mindre omfang, men at dette ikke var tilstrækkeligt til at udløse skattefrihed i henhold til parcelhusreglen, jf. bl.a. SKM2011.110.HR, SKM2005.404.HR, SKM2010.633.ØLR, SKM2009.762.ØLR, SKM2006.380.ØLR, SKM2008.815.ØLR, og SKM2008.657.BR.

Sagsøgeren og hendes ægtefælle har kun haft folkeregisteradresse på ...1 i 10 uger. Som nævnt ændrede sagsøgeren og ægtefællen pr. 30. januar 2006 deres folkeregisteradresse fra ...2 til ...1, og allerede pr. 10. april 2006 ændrede de deres folkeregisteradresse tilbage til ...2, jf. bilag R og S. Under hele det påståede ophold på ...1 havde ægteparret rådighed over ...2, hvor de havde boet siden 2000.

Kravene til beviset for "reel permanent beboelse" er særlig strenge i en sag som den foreliggende, hvor den skattepligtige påstår at være flyttet fra ejendom 1 til ejendom 2 og kort tid efter tilbage til ejendom 1, idet den skattepligtige hele tiden har opretholdt rådigheden over ejendom 1. Som betingelse for skattefrihed ved salg af ejendom 2 kræves der i sådanne sager sikkert bevis for, at den skattepligtige reelt opgav boligen på ejendom 1 og tog ophold på ejendom 2 med henblik på reel permanent beboelse, jf. SKM2011.23.VLR, SKM2006.16.ØLR, SKM2004.221.VLR, SKM2010.565.BR, SKM2008.657.BR, SKM2008.815.ØLR og SKM2008.57.BR.

Selve den omstændighed, at rådigheden over den oprindelige bolig er opretholdt i fraflytningsperioden, medfører en formodning for, at det reelt ikke har været intentionen at opgive denne bolig, og giver anledning til skepsis over for forklaringer om, at det dog har været meningen permanent at skifte den oprindelige bolig ud med den nye.

De særlig strenge krav til beviset for "reel permanent beboelse" gælder også i sager, hvor frem- og tilbageflytningen ikke begrundes med ægtefællers samlivsophævelse, jf. SKM2011.23.VLR, SKM2009.762.ØLR, SKM2006.16.ØLR, og byrettens dom af 12. juli 2011 i SKM2011.504.BR.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har ført sikkert bevis for, at hun og ægtefællen reelt opgav boligen på ...2 og tog ophold på ...1 med henblik på reel permanent beboelse.

I det omfang retten anser det for bevist, at sagsøgeren rent faktisk har opholdt sig på ...1, gør sagsøgte gældende, at det - i mangel af en troværdig og dokumenteret forklaring - må lægges til grund, at dette ophold havde til formål fritage sagsøgeren for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven. Et sådant ophold udgør ikke "reel permanent beboelse", og ejendommen ...1 har derfor ikke - i lovens forstand - tjent til bolig for sagsøgeren eller hendes husstand.

Ovenstående konklusion underbygges af en lang række omstændigheder i sagen, herunder de omstændigheder, som omtales i afsnit 1 - 10 nedenfor.

1. Det er udokumenteret, at huset på ...1 var handicapvenligt

Sagsøgeren har oplyst, at hun og ægtefællen flyttede til ...1, fordi denne ejendom var langt bedre egnet som bolig for den handicappede ægtefælle, jf. stævningen, side 2.

Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgtes opfordring (5) til at dokumentere de forhold, der gjorde huset på ...1 handicapvenligt. Sagsøgte gør gældende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ikke anses for godtgjort, at huset var handicapvenligt.

I replikken anføres det, at ...1 var indrettet med brede døre og uden dørtrin, og at der var lavet et stort og handicapvenligt badeværelse. Dette strider mod oplysningerne fra ...3 Kommune i bilag 13, hvor der på side 9 er anført følgende:

"...

Der er trappetrin ind til huset. Terapeuter ser på dørtrin til badet og for smal dør til samme.

..."

Det er således udokumenteret, at sagsøgeren og ægtefællen havde nogen grund til at flytte til ...1 ud over deres antagelse om, at sagsøgeren derved ville blive fritaget for avancebeskatning ved salg af ejendommen.

2. Det er udokumenteret, at huset på ...2 blev gjort mere handicapvenligt

Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgtes opfordring (6) om at dokumentere, hvordan huset på ...2 blev mere handicapvenligt ved en ombygning efter tilbageflytningen. Sagsøgte gør gældende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ikke anses for godtgjort, at huset blev mere handicapvenligt ved en ombygning efter tilbageflytningen.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at en smal gang i huset oprindeligt besværliggjorde ægtefællens brug af kørestol, eller at gangen blev gjort bredere efter tilbageflytningen. Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at tilbygningen i sig selv gjorde huset væsentligt mere handicapvenligt. Oplysningerne om, at boligarealet før tilbygningen var 95 m², og at huset var meget sparsomt møbleret, indikerer tværtimod, at huset allerede inden tilbygningen var egnet som bolig for en handicappet.

De ovennævnte forhold kunne formentlig være blevet delvist belyst, hvis sagsøgeren havde opfyldt sagsøgtes opfordring (20) om at fremlægge kopi af den ansøgning, som var grundlaget for byggetilladelsen af 6. september 2006 vedrørende ...2 (bilag O).

Da det således kan lægges til grund, at ...2 ikke blev gjort mere handicapvenligt, må tilbageflytningen til ...2 ses som udtryk for, at handicapvenlighed ikke var afgørende for ægteparret. Dette underbygger yderligere sagsøgtes anbringende om, at det er udokumenteret, at handicapvenlighed var grunden til, at parret flyttede til ...1.

3. Salgsbestræbelserne vedrørende ...2 kan ikke anses for reelle

I de 10 uger, hvor sagsøgeren og ægtefællen havde folkeregisteradresse på ...1, bevarede de hele tiden rådigheden over ...2. Ægteparret indgik formelt en formidlingsaftale med Nybolig om salg af ...2 (bilag A). Ægteparrets salgsbestræbelser vedrørende ...2 kan imidlertid ikke anses for reelle, når følgende omstændigheder tages i betragtning:

-

I henhold til formidlingsaftalen skulle det ikke annonceres, at ...2 var til salg, idet Nybolig alene skulle forsøge at sælge ejendommen via køberkartotek og henvendelser i forretningen, jf. aftalens punkt 11.

   

-

Formidlingsaftalen blev først udarbejdet den 27. februar 2006, hvilket var næsten en måned efter, at sagsøgeren og hendes ægtefælle havde flyttet folkeregisteradresse til ...1.

   

-

Formidlingsaftalen skulle kun gælde i 2 måneder i modsætning til det normale, som er 6 måneder, jf. aftalens punkt 7. Selvom aftalen dermed udløb den 27. april 2006, flyttede sagsøgeren sin folkeregisteradresse tilbage til ...2 allerede pr. 10. april 2006.

   

-

Bestilling af tilstandsrapport skulle afvente konkret interesse for ejendommen, jf. aftalens punkt 11.

   

-

Der er ikke gjort meget ud af salgsopstillingen (bilag 2), som kun indeholder et enkelt fotografi og ingen plantegning.

...

4. Sagsøgerens begrundelse for tilbageflytningen er utroværdig

På den ene side har sagsøgeren oplyst, at hun og hendes ægtefælle flyttede til ...1, fordi denne ejendom var langt bedre egnet som bolig for den handicappede ægtefælle, jf. stævningen, side 2. Endvidere har sagsøgeren anført, at boligmarkedet omkring tidspunktet for salget af ...1 var kendetegnet ved stigende priser og stor efterspørgsel, og at dette var grunden til, at sagsøgeren i forbindelse med salgsbestræbelser vedrørende ...2 fravalgte annoncering m.v., jf. replikken, side 5.

På den anden side har sagsøgeren oplyst, at hun og hendes ægtefælle valgte at flytte tilbage til ...2, fordi de havde mulighed for at sælge ...1 til en pris, som lå over den offentlige ejendomsvurdering, jf. stævningen, side 2.

Sagsøgte gør gældende, at hvis ...1 virkelig var langt bedre egnet som bolig for ægtefællen, og hvis boligmarkedet virkelig var kendetegnet ved stigende priser og stor efterspørgsel, så ville sagsøgeren nok ikke have valgt at flytte tilbage til ...2, blot fordi det var muligt at sælge ...1 til en pris, som lå over den offentlige ejendomsvurdering.

Som boligmarkedet så ud, var det vel ikke overraskende, at sagsøgeren kunne få en god pris for ...1. Samtidig kunne sagsøgeren vel regne med at få en god pris for ...2, navnlig hvis hun valgte at lade Nybolig foretage annoncering - i det mindste på mæglerkædens hjemmeside. Der er således ikke givet nogen troværdig begrundelse for, hvorfor ægteparret i denne situation valgte at flytte tilbage til ...2, som ifølge sagsøgeren var langt dårligere egnet som bolig for ægtefællen.

Sagsøgeren anfører, at salgsprisen for ...1 på 1.550.000 kr.

"...

lå væsentligt over den daværende offentlige ejendomsvurdering på kr. 970.000,

..."

jf. replikken, side 2. Sagsøgte bemærker, at 970.000 kr. var vurderingen for 2004, idet vurderingen for 2005 var 1.150.000 kr., jf. bilag D, side 3-4.

...2 var sat til salg for 1.195.000 kr., hvilket var væsentlig mere end den offentlige vurdering, som udgjorde 700.000 kr. for 2004 og 780.000 kr. for 2005, jf. bilag E, side 3-4. Mens salgsprisen for ...1 udgjorde (1.550.000 kr. / 970.000 kr. * 100 =) 160 % af den offentlige vurdering for 2004, udgjorde udbudsprisen for ...2 (1.195.000 kr. / 700.000 kr. * 100 =) 171 % af den offentlige vurdering for samme år. Sagsøgeren kan således næppe mene, at den offentlige vurdering skal være afgørende for, om en pris må anses for "usædvanligt høj". Ellers forekommer det utroværdigt, at sagsøgeren regnede med at kunne sælge ...2 for 1.195.000 kr. på under 2 måneder uden annoncering.

5. Anvendelse af moderens møbler på ...1 indikerer midlertidigt ophold

Sagsøgeren har oplyst, at hun og hendes ægtefælle under opholdet på ...1 anvendte de møbler, som hendes mor efterlod sig på ejendommen, jf. processkrift 1, side 2.

Sagsøgeren har desuden oplyst, at hun og ægtefællen ved flytningen til ...1 ikke medbragte andre møbler end en kommode, en hospitalsseng og en stol ("vippe- og Wellness-stol"), jf. replikken, side 2.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at hun har overtaget visse af de møbler, som hendes mor efterlod sig på ...1. Selv hvis dette var dokumenteret, indikerer anvendelsen af de møbler, som allerede fandtes på ejendommen, og den meget begrænsede medbringning af egne møbler, at ægteparrets ophold på ...1 var af midlertidig karakter.

6. Salgsdokumenter vedrørende ...1 blev indhentet fra medio marts 2006

Salgsbestræbelser i nær tilknytning til indflytning i en bolig udelukker normalt skattefrihed efter parcelhusreglen, når denne bolig efterfølgende sælges, jf. SKM2005.404.HR, SKM2011.23.VLR og SKM2004.221.VLR.

Allerede 7 uger og 2 dage efter sagsøgerens flytning af folkeregisteradresse til ...1 den 30. januar 2006 blev der udskrevet en BBR-ejermeddelelse for ...1 (bilag 6). Dette var kun 16 dage efter udarbejdelse af formidlingsaftalen vedrørende ...2 (bilag A). Kun 6 dage senere var der udarbejdet en tilstandsrapport for ...1 (bilag 7).

BBR-ejermeddelelsen, tilstandsrapporten og en række andre dokumenter, som anvendes ved salg af fast ejendom, er indhentet tæt på det tidspunkt, hvor sagsøgeren indgik aftale med KS om salg af ...1, og der henvises til dokumenterne i skødet vedrørende denne handel, jf. bilag C, side 5. Sagsøgte gør gældende, at det på den baggrund må påhvile sagsøgeren at godtgøre, at dokumenterne ikke er indhentet med henblik på salg til tredjemand.

I brev af 12. maj 2009 (bilag M) oplyste sagsøgeren til SKAT, at hendes økonomiske situation i 2006 ikke tillod hende, at hun i en ukendt periode påtog sig økonomiske forpligtelser i forhold til to ejendomme, Hvis sagsøgerens intention virkelig var at købe søsterens andel af ...1, var det vel oplagt for sagsøgeren at sælge ...2, inden hun købte søsterens andel af ...1. På den baggrund er det påfaldende, at der blev indhentet en tilstandsrapport for ...1, mens sagsøgeren samtidig undlod at indhente en tilstandsrapport for ...2, jf. punkt 11 i formidlingsaftalen (bilag A).

7. Det er ikke dokumenteret, at der har været et normalt forbrug på ...1

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der har været et normalt forbrug af el og vand på ...1 i den relevante periode.

I processkrift 1 oplyses det, at sagsøgeren og hendes ægtefælle havde et elforbrug, som svarede til 2.471 kWh pr. år. Det fremgår af oplysningerne i bilag P fra selskabet, som leverede el til ...1, at et elforbrug af denne størrelse i et enfamilieshus med to personer betragtes som et "meget lavt elforbrug".

Det fremgår af § 2 i skødet (bilag C), at sagsøgerens mors vandforbrug i 2005 var "ekstremt højt". Det forhold, at der i perioden 31. oktober 2005 og 28. april 2006 var et vandforbrug på 27 m3 på ejendommen, beviser således ikke, at sagsøgeren og hendes ægtefælle har boet i ejendommen i en periode i 2006.

8. Begge søstre har sørget for at have adresse på ...1 i en periode

Begge både sagsøgeren og hendes søster har arrangeret sig således, at de i en periode har haft folkeregisteradresse på ...1. Det fremgår af SKATs sagsnotat, at sagsøgerens søster har været tilmeldt adressen ...1, jf. bilag G, side 2. Det fremgår desuden af bilaget til sagsøgerens selvangivelse for 2006, at det i 2006 er blevet oplyst til SKAT, at søsteren har boet på ...1, jf. bilag Q, sidste side. Det må således antages, at søsteren også har anset sig for berettiget til at sælge sin andel af ...1 skattefrit.

Det bemærkes, at søstrene i 1998 købte ejendommen af deres mor for 450.500 kr., jf. bilag N, side 2. Som nævnt fik deres mor i forbindelse med handelen en livsvarig bopælsret på ejendommen. Søstrene solgte i 2006 ejendommen til KS for 1.550.000 kr., jf. bilag C, side 5. Søstrene har således opnået en betydelig avance, idet salgsprisen er over 3 gange så stor som købsprisen.

9. Mangeårig tilknytning til ...4 skærper krav til bevis

De 10 uger, hvor sagsøgeren og ægtefællen havde folkeregisteradresse på ...1, udgjorde en meget lille "parentes" i en ellers ubrudt tilknytning til ...4 gennem mere end 30 år.

Fra 1975 til 1995 boede sagsøgeren og ægtefællen i et hus på adressen ...9, som ligger i udkanten af ...4. Fra 1995 til 2000 boede ægteparret til ...10 i ...4. I 2000 flyttede ægteparret til ...2, hvor ægtefællen boede indtil sin død i 2008. Sagsøgeren bor stadig på ...2. Der henvises til udskrifterne fra Det Centrale Personregister i bilag R og S.

Sagsøgte gør gældende, at den mangeårige tilknytning til ...4 skærper kravene til beviset for, at sagsøgeren og ægtefællen rent faktisk havde opgivet deres bolig i ...4 på ...7 med henblik på permanent at flytte over 100 km væk til ...3 på ...5. Det ændrer ikke herved, at ægteparret før 1975 boede på ...5 omkring ...8.

10. Skiftende forklaringer svækker troværdighed

Sagsøgeren har på en række punkter skiftet forklaring. Sagsøgte gør gældende, at dette generelt svækker troværdigheden af sagsøgerens forklaring vedrørende sagen, jf. SKM2008.908.HR og UfR 1998.898 H.

I brev af 13. januar 2009 til SKAT (bilag H) oplyser sagsøgeren vedrørende salget af ...1, at "salget skete efter en række spontane henvendelser". I brev af 12. maj 2009 til SKAT (bilag M) anfører sagsøgeren, at "flere købere tilbød at købe ejendommen". I replikken oplyses det derimod, at sagsøgeren ikke har modtaget en række af spontane henvendelser vedrørende ...1.

På et møde den 6. februar 2009 med SKAT oplyste sagsøgeren, at det var blevet annonceret i Ugeavisen, at ...2 var til salg, jf. SKATs sagsnotat (bilag G) og brev af 9. marts 2009 (bilag I). Som følge heraf gennemgik skattecenteret annoncerne i Ugeavisen fra den 27. februar 2006 til den 10. april 2006 og konstaterede, at ejendommen ikke er annonceret i denne periode, jf. bilag G, side 3. Efterfølgende har sagsøgeren forklaret, at der ikke er foretaget annoncering.

I processkrift 1, side 3, oplyses det, at sagsøgeren i 2006 var parat til at påtage sig risikoen ved at købe søsterens andel af ...1, uden at ...2 forinden var solgt. Dette strider mod sagsøgerens oplysning i brevet af 12. maj 2009 til SKAT (bilag M) om, at hendes økonomiske situation ikke tillod hende, at hun i en ukendt periode påtog sig økonomiske forpligtelser i forhold til to ejendomme.

I brevet af 12. maj 2009 til SKAT (bilag M) oplyser sagsøgeren, at der forud for salget af ...1 blev indhentet vurderinger af denne ejendom hos flere ejendomsmæglere. I processkrift 1, side 3, oplyses det at sagsøgeren ikke har kendskab til, at der er foretaget nogen vurderinger af ...1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter As og hendes sønners forklaringer til grund, at hun og hendes mand ultimo januar 2006 med deres sønners bistand flyttede de mest nødvendige indbogenstande, herunder hospitalsseng, kørestol og computer, fra ejendommen på ...2 til ejendommen på ...1, som i forvejen var møbleret med indbo, som As mors efterlod sig ved sin død den 9. januar 2006. Den 30. januar 2006 ændrede A og hendes mand deres registrerede bopælsadresse fra ...2 til ...1.

Efter As forklaring lægges det endvidere til grund, at hun var klar over, at hendes mand, der pga. en hjerneskade var delvis lammet, ikke ønskede ændringer i sin tilværelse, og at han ville have modsat sig et bopælsskifte, hvis hun havde spurgt ham.

Medio marts 2006 begyndte A eller hendes søster at indhente dokumenter til brug for salg af ejendommen på ...1, og den 11. april 2006 underskrev KS skøde vedrørende køb af ejendommen.

Efter As forklaring sammenholdt med oplysningerne fra folkeregisteret lægges det til grund, at hun og hendes mand den 10. april 2006 flyttede tilbage til ejendommen ...2, og at de samme dag gav folkeregisteret meddelelse om bopælsændringen. Sønnerne bistod atter med flytningen, der omfattede de mest nødvendige indbogenstande.

A og hendes mand har således alene haft registreret bopæl på ...1 i ca. 2½ måned, før de flyttede tilbage til ...2, som de havde opretholdt rådigheden over, og de havde kun boet på ...1 i ca. 1½ måned, før der blev taget skridt til salg af denne ejendom. Flyttegodset omfattede begge gange hovedsagelig mandens personlige hjælpemidler.

Under de anførte omstændigheder findes A ikke at have løftet bevisbyrden for, at hun eller hendes mand tog ophold i ejendommen på ...1 med henblik på, at den skulle være deres bolig, og at de som følge heraf opgav deres hidtidige bopæl på ...2. Det er derfor ikke godtgjort, at opholdet i ejendommen har haft karakter af reel beboelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor avancen ved salg af ejendommen er skattepligtig, jf. lovens § 1, stk. 1.

Det findes ikke at kunne føre til et andet resultat, at A den 27. februar 2006 underskrev formidlingsaftale med Nybolig i ...4 om salg af ejendommen på ...2, idet aftalen grundet fravalget af annoncering og tidsbegrænsningen på kun 2 måneder var så usædvanlig og lidet salgsfremmende, at den ikke kan anses for at være udtryk for reelle salgsbestræbelser. Dette findes underbygget af As forklaring om, at hendes mand på intet tidspunkt udtrykte ønske om at flytte til ...1, idet han pga. sin sygdom ikke ønskede forandringer, sammenholdt med folkeregisterets oplysninger om, at ægtefællerne på det omhandlede tidspunkt havde boet sammen i ...4-området i en ubrudt periode på over 30 år. Hertil kommer, at ægtefællerne blev boende i ...4 efter tilbageflytningen den 10. april 2006.

Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at beløbet på 30.000 kr. dækker udgifter til advokatbistand samt udgifter til materialesamling. Der er herved lagt vægt på sagens værdi, omfang, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter