Dato for udgivelse
18 Oct 2011 09:56
Dato for afsagt dom/kendelse
05 Jul 2011 08:01
SKM-nummer
SKM2011.674.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-0788-11
Dokument type
Dom
Emneord
Byggevirksomhed, uregistreret, tvangsafmeldelse, ansvarsgennembrud
Resumé

T var tiltalt for i selskabsform forsætligt at have drevet registreringspligtig byggevirksomhed, selv om registreringen til den personlig drevet virksomhed var tvangsafmeldt og selv om momsregistreringen af selskabet var blevet nægtet, hvorved der blev unddraget 299.791 kr. i moms.

T forklarede, at han havde en revisor der tog sig af momsregistreringerne. Han havde i den pågældende periode et meget hektisk liv, da han blev skilt, gift igen og senere skilt igen. Hans personlig ejede virksomhed var blevet frataget momsregistreringen. Da han skulle i gang med et større byggeprojekt købte han et anpartsselskab. Revisoren bestemte, at det var hans daværende hustru der skulle stå som ejer af selskabet.

T forklarede videre, at han ikke vidste at selskabet ikke var momsregistreret.

Byretten fandt, at T havde drevet momspligtig virksomhed uden at være registreret herfor og at T reelt stod for driften af virksomheden. Retten tilsidesatte T's forklaring om, at han ikke kendte til den manglende momsregistrering.

T blev fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen og straffen blev fastsat til 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 299.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring at tillægsbøden blev afrundet til 275.000 kr.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 17, stk. 3
Straffeloven § 50, stk. 2

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jan Poulsen)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Kurt Rasmussen og Aage Flebo (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 23. marts 2011, RAFD-3557/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. november 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. § 11 a, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, nu § 17, stk. 3, jf. § 11, stk. 8, jf. stk. 2 og momslovens § 47, stk. 1 og 5

ved i tiden fra den 7. maj 2002 til den 7. oktober 2004, i perioden fra den 1. august 2002 til den 6. juni 2003 i selskabsform under navnet H1 ApS, forsætligt at have drevet registreringspligtig byggevirksomhed, selv om registreringen til personlig drevet virksomhed var tvangsafmeldt, og selv om registrering af selskabet den 20. januar 2003 var blevet nægtet, hvorved statskassen blev unddraget sammenlagt 299.791 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Tiltalte, T, har forklaret, at blev hyret til at bygge parcelhuse. Det var blandt andet med PJ og KL. Før de kom ind i den periode, var de hver især selvstændige. De arbejdede alligevel sammen. De var tre om at lave de opgaver de fik. Det var tiltalte, der havde kontakten. De kørte sammen som et sjak. Tiltalte fik regningerne på totalsummen fra bygherrerne, og så afregnede han med PJ og KL. Tiltalte er murer, så han tog sig af alt murerarbejdet. Foreholdt sagens bilag 10 forklarede tiltalte videre, at han modtog brevet den 11. oktober 2006. Han havde et meget hektisk liv på det tidspunkt, da han blev skilt og gift igen, men så blev han skilt igen. Han var stort set aldrig hjemme. Det var en revisor, der hedder SN, som skulle tage sig af momsregistreringerne. Revisoren havde fået alle regninger. SKAT truede med at tage hans momsregistrering, hvis han ikke fik styr på regningerne. EP fra ToldSkat var ude og tage en snak med tiltalte, og derefter fik tiltalte afleveret alle papirer til revisoren. Tiltalte så ikke, om revisoren havde lavet noget regnskab. Tiltalte har ingen forstand på regnskaber. Tiltalte fulgte ikke op på, om revisoren havde styr på det. Foreholdt bilag 11 - brev af 7. maj 2002 - forklarede tiltalte videre, at han aldrig har set brevet før. Han har heller ikke set en rykkerskrivelse, heller ikke selv om det var sendt anbefalet.

Han var næsten aldrig hjemme. På det tidspunkt boede han sammen med V.1. Tiltalte har overhovedet ikke hørt noget om det. Tiltalte kan ikke huske, hvornår han hørte, at momsregistreringen var inddraget. Der gik lang tid, inden tiltalte opdagede, at han ikke længere var momsregistreret. Det var først nogle måneder senere, SN oplyste ham om det. Han mener, at det var først på sommeren i 2002, det var da han købte ApS, at han blev gjort opmærksom på det. Grunden til at anpartsselskabet skulle laves var, at de havde fået en stor opgave, hvor de skulle mure 4 store blokke i to etager. Tiltalte talte med en murermester MK, som havde købt at anpartsselskab, hvis det hele skulle ramle sammen, og han anbefalede tiltalte at gøre det samme. Revisor SN skulle registrere anpartsselskabet, men så hørte tiltalte ikke mere til det. Han mener ikke, at der blev talt om momsregistreringen i den forbindelse. Købet af anpartsselskabet skete udelukkende, fordi opgaven var så stor, og der var måske en endnu større ordre på vej. Det var ikke, fordi han havde mistet momsregistreringen, at han startede op på ny med anpartsselskabet. Det var V.1 der skulle køre det, og V.1 blev sat ind som direktør i selskabet, og så skulle tiltalte ansættes som murersvend. Foreholdt bilag 16 - brev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - forklarede tiltalte videre, at han er sikker på, at han har købt anpartsselskabet først på sommeren i 2002. Det var ikke revisoren, der har sagt til ham, at han skulle købe det, fordi han var frataget momsregistreringen, men det var revisoren, der skulle tage sig af det hele. Tiltalte talte med vedkommende, der solgte ApS. Han hævede 15.000 kr. til køb af ApSet, men så fortalte revisoren, at han også skulle have et kontoudtog med 125.000 kr. på, så tiltalte kørte i banken for at få et kontoudtog med 125.000 kr. på. Det var tiltalte, der havde bedt revisoren om at købe selskabet. Tiltalte hører derefter ikke mere til det, for han var på arbejde og sjældent hjemme. V.1 skulle være direktør, det var bestemt efter samråd med revisoren. Hun skulle tage sig af det regnskabsmæssige sammen med revisoren. Hun skulle rent praktisk gå over til revisoren med de breve, der kom fra ToldSkat. Når tiltalte udførte arbejde, gik pengene ind på kontoen. Alt hvad der kom af regninger eller andet så han aldrig. Han skulle bare arbejde og tjene penge. Han fulgte ikke med i økonomien. Han brugte kun penge, når han havde brug for det. Regningerne blev afleveret hos revisoren, hvilket var det V.1 skulle sørge for. Tiltalte vidste på det tidspunkt ikke, at han ikke var momsregistreret. Han var i gang med arbejde med etagebyggerierne. Da anvendte han selskabets fakturaer, så alt hvad der blev sendt ud, var med selskabets logo. Revisoren, SN er siden afgået ved døden. Momsregistreringen var blevet indleveret til ToldSkat, som det hed på det tidspunkt. V.1 havde dateret det til 30. december, og registreringsblanketten er stemplet ind som modtaget hos ToldSkat den 7. januar. Det var altså først på det tidspunkt, der blev søgt om momsregistreringen, men tiltalte er sikker på, at han fik alle papirerne i maj måned. Revisoren, SN var tit syg. Foreholdt bilag 6, side 1 (skrivelse fra ToldSkat sendt rekommanderet) forklarede tiltalte videre, at brevet ikke siger ham noget. Han boede på det tidspunkt stadig med V.1, men han så ikke brevet. Han har heller ikke fået underretning om, hvad der stod i brevet. Foreholdt bilag 7 (nægtelse af registrering af 20. januar 2003) forklarede tiltalte videre, at han heller ikke har hørt om det brev. Han kan ikke huske, hvornår han hørte, at han ikke var blevet registreret. Tiltalte var på ingen måde inddraget i alle de ting, og han interesserede sig heller ikke for det. Han talte aldrig med V.1 om, hvordan det gik. Når tiltalte kom sent hjem fredag aften, var han totalt smadret, og han tog afsted igen tidligt mandag morgen, og talte ikke med revisoren i løbet af weekenden. Det var revisoren, der bestemte, at V.1 skulle sættes ind som ejer. Han kan ikke huske, at han har spurgt sin kone, om tingene var i orden. Han har aldrig set nogle papirer derhjemme. Det var aldrig noget de drøftede derhjemme. Tiltalte mener, at han først hørte, at hun ikke var momsregistreret før denne sag startede. V.1 var udlænding, men hun talte og forstod dansk og den danske kultur. Hun havde ingen uddannelse. Hun gik på sprogskole. Hun vidste godt, at hun var direktør for firmaet. Når tiltalte kom hjem, talte V.1 mest om, hvordan det var gået på sprogskolen i løbet af ugen. Hun gik også ud med et 10-tal. Foreholdt bilag 14 b forklarede tiltalte videre, at han var sikker på, at han var momsregistreret, da han ikke havde hørt andet. Tiltalte er ikke sikker på, at han fik at vide, at selskabet var gået konkurs. Tiltalte fik arbejde som murersvend, fordi den pågældende, han blev ansat hos, havde så meget arbejde, mens tiltalte ingenting havde at lave. Det var ikke, fordi selskabet gik konkurs. Det var der ingen, der havde fortalt ham. Han mener, at han først hørte det fra SKAT, da de kom til ham.

Foreholdt bilag 19 forklarede tiltalte, at den første faktura er til skrevet af ham selv. Det kan godt passe, at han har udført noget arbejde på ... Tiltalte mener, at han selv lavede den faktura. Han skriver, hvad han har udført, og så noterer han, hvornår det er bogført. Så gav han en til kunden, og så beholdt han en selv. Den han selv beholdt, skulle over til revisoren, og det var det, V.1 skulle gøre. Den næste er til H1. Det er tiltaltes nevø, der har ændret brevhovedet. Det er fortsat tiltalte, der udfylder fakturaen. Den skal på samme måde afleveres til revisoren. Han laver dem nogle gange først, når han er derhjemme. CVR-nummeret på fakturaerne er ..., det er registreringsnummeret på virksomheden, den er blevet anmeldt den 11. maj 2002. Det var på det firma, hvor V.1 var direktør. De følgende fakturaer i bilag 19 er nogle tiltalte har lavet. De går frem til juni måned i 2003, hvor der er konkurs den 6. juni 2003. Der bliver fortsat udstedt fakturaer i løbet af hele 2003. Han fortsatte med at opkræve moms, da han ikke anede noget om det, der var sket. Beløbet på 299.791 kr. er talt korrekt sammen. Tiltalte mener ikke, at det er det beløb, det drejer sig om. SF har også været med, så SF bør hæfte for halvdelen af momsen. SF var også selvstændig. De udførte også arbejder sammen, og G1 ville ikke lave to regninger på det samme stykke arbejde. MM som stod for det hos G1 ville han kunne have én for det samlede, så derfor lavede tiltalte regningerne på hele beløbet. Tiltalte er sikker på, at SF fik sine penge. Tiltalte gik selv i banken og overførte pengene til ham. Deres samarbejde ophørte sidst på sommeren 2003, hvor de var ved at være færdige med at opføre etagebyggeriet. Selskabet blev kun brugt til etagebyggeriet. SF og tiltalte gik alene to og udførte arbejde. Der var ikke ansat andre. ApS selskabet startede i ..., hvor de skulle bygge etagebyggeriet. Der skulle sættes ca. 250.000 sten. ... stod tiltalte selv for. For ordren i ... mener han, at han fik 6 kr. pr. sten, hvilket han også fik i ... I ... havde han ND med, som også var selvstændig. Han boede på ..., og han var selvstændig murer. ND døde for 4-5 år siden. Så også for dette byggeri skulle der ske en halvering af regningerne. Tiltalte mener, at SF er ansat som murersvend i et firma i dag. De tegninger, som tiltalte havde fået til betaling, var hos revisoren, så dem har de ikke i dag. Det var nogle tiltalte fysisk fik stukket i hånden, og så tog tiltalte dem med hjem til V.1. Det var V.1, der bad banken om at betale regningerne. Det var lavet, så revisoren også kunne bruge kontoen. Tiltalte har aldrig fået de bilag tilbage, som han har afleveret hos revisoren. Det hele lå i mapper hos revisoren, og tiltalte mener, at SKAT har det hele. En fra SKAT, der hed EP, var med tiltalte ovre og hente papirerne. Tiltalte så ikke, hvad der var, da det hele lå plasticposer inde i revisorens skab. Revisoren døde et par år efter, og han var lidt syg på det tidspunkt. Tiltalte har ikke talt med ham, efter SKAT hentede papirer. Tiltalte havde været i fogedretten, hvilket SKAT havde set, og så de henvendte sig til ham, da de ville se hans papirer, hvilket han gav lov til. Så kørte de over til revisoren, men han var der ikke, så de ringede efter ham. Derefter gik de hjem til tiltalte, men der havde tiltalte ingen papirer. Da revisoren kom, gik de over og hentede alle papirerne, og han har ikke set dem siden. Tiltalte ved ikke, hvornår det var i forhold til konkursen, da han ikke kan huske, hvornår konkursen var. Kurator registrerede ikke bilagene, da de allerede var væk. SKAT ville have bilagene, da de ville gennemgå tiltaltes regnskab. Advokat PN var kurator på sagen, og han var med hjemme hos tiltalte, da han ville se tiltaltes hjem. Tiltalte har betalt revisor SN og har fået dags dato kvitteringer, der var ikke specificeret regning med. Han fortsatte med at drive forretning efter konkursen, han var ikke klar over, at selskabet var gået konkurs. Men han stoppede, da han fandt ud af, at der ikke længere var en virksomhed, og så blev han ansat som murersvend. Tiltalte mener ikke, at forsætligt har unddraget moms mv. Da han var færdig med arbejdet i ..., havde han ikke noget at lave. Så talte han med sin kollega, som havde nogle parcelhuse, der skulle laves, som tiltalte, kunne blive ansat til at hjælpe med. Tiltalte blev ved med at udstede fakturaer frem til 7. oktober 2004, selv om der ikke var noget selskab, men det var han ikke klar over. Tiltalte havde samarbejde med PJ og KL, før perioden der fremgår i anklageskriftet. Det var da de byggede i ... Han mener, at de afsluttede det arbejde i marts eller april 2002. Han afsluttede samarbejdet med KL og PJ omkring 2001. Da havde G1 ikke mere arbejde, da der var et fald i salget af parcelhuse. Tiltalte har ingen papirer for den periode, hvor han samarbejdede med dem. Han kan derfor intet huske herom. KL og PJ har intet med perioden i anklageskriftet at gøre. Derefter blev han ansat som murersvend ved et firma. Da tiltalte samarbejdede med ND, fungerede det på den måde, at han lavede en faktura med moms til virksomheden de arbejdede for. ND skulle så have halvdelen, som han skulle svare moms af. Hvis de for eksempel havde udført et arbejde på 100.000, så fik tiltalte en faktura fra ND på 50.000 kr. + moms. De fakturaer blev afleveret til tiltaltes revisor. SF var involveret i blokkene, hvor han skrev en regning til tiltalte på halvdelen af beløbet på samme måde som ND. Tiltalte og SF  lavede arbejdet færdigt over en periode på et års tid. Tiltalte lavede faktura til virksomheden samt en faktura til SF. Foreholdt bilag 19 forklarede tiltalte, at det var ham, der lavede fakturaerne.

V.1 har som vidne forklaret, at hun har været gift med tiltalte. Hun kan godt huske, at hun skulle have sit navn på selskabet. Hun ved ikke hvad hun skrev under på, det var T, der sagde hun skulle skrive under. Hun havde ikke nogle opgaver i forbindelse med virksomheden, og hun skulle ikke aflevere noget hos revisoren. Hun var lige kommet til Danmark, og hun forstod intet. Hun mindes heller ikke, der kom breve fra ToldSkat. Hvis der kom breve med tiltaltes navne, så åbnede hun dem ikke. Hun lod dem ligge til han kom hjem. Hun regnede med, at han gennemgik sin post, når han kom hjem, men hun ved det ikke. Hun vidste intet om, at firmaet ikke var momsregistreret længere. Revisoren kom ikke over til vidnet og fortalte noget. Vidnet gik på sprogskole og var ikke hjemme om dagen. Hun var overhovedet ikke blandet ind i virksomheden. Hun fik ingen papirer af tiltalte, som hun skulle give til revisoren. Tiltalte stod også selv for at betale regningerne. Hun har ikke været med til møder med revisoren, undtaget det ene møde hvor hun skulle skrive under. Tiltalte betalte selv regninger, når han var hjemme. Det er rigtigt, at tiltalte først kom hjem fredag aften og tog afsted igen søndag aften. Hun samlede posten på bordet i løbet af ugen. Vidnet kan ikke huske, om hun har kvitteret for modtagelsen af nogle breve. Hun kan ikke huske, om hun havde adgang til bankkontoen. Hun havde et Visa Elektron hævekort, som hun brugte, når hun købte ind til husholdningen. Tiltalte tog sine regninger med, når han rejste tilbage på arbejdet efter weekenden, og han sagde, at han ville betale dem. Vidnet har ikke afleveret regningerne ved revisoren til betaling, og vidnet har ikke betalt regningerne. Vidnet var klar over det, når der kom penge ind, for det fortalte tiltalte. De skulle bruge penge til at betale husleje mv., og derfor spurgte vidnet til, hvornår der kom penge ind. Til daglig tog vidnet hjemmefra tidligt om morgenen, og hun kom først hjemme omkring kl. 15.00 eller kl. 16.00. Vidnet har ikke modtaget en indkaldelse i forbindelse med konkursen. Hun læste ikke de breve, der kom i forbindelse med firmaet, da hun ikke ville have noget med det at gøre. Vidnet har ikke været med til møder hos revisoren, men hun var der kun for at skrive under på blanketten til registrering af virksomheden. Tiltalte var hjemme fra arbejde den dag, blanketten blev underskrevet. Det kan godt passe, at det var dagen før nytårsaften. De talte aldrig om forretningen. Tiltalte arbejdede meget, men når han var hjemme i weekenden, var han også tit ude. De talte i sammen i telefon i løbet af ugen.

V.2 har som vidne forklaret, at han er ansat ved SKAT. Han kendte ikke noget til tiltaltes virksomhed i tiden før den 4. maj 2004, men det materiale, der ligger til grund for, at man i 2002 tog momsregistreringen fra tiltalte, findes på sagen. Man gjorde dette, da det ikke lykkedes at få tiltalte til at betale eller indlevere de krævede regnskaber til tiden. Der foregik først en inkassoforretning, hvor man forsøgte at få pengene ind. Hvis man ikke har indleveret regnskab, så skønner SKAT, hvor meget man skylder. Der var kontakt til tiltalte, hvor tiltalte blev underrettet om, at hvis han ikke indleverede regnskab og indbetalte det skyldige beløb, vil han blive frataget sin momsregistrering. De havde også kontakt til tiltaltes revisor. Det er skattefogeden, der har den kontakt. Vidnet ved ikke, om der er en grund til, at revisoren ikke har indsendt regnskaberne. Vidnet kunne have en formodning om, at revisoren måske ikke har fået sine penge. Der har ikke efter vidnets opfattelse været problemer med revisoren. SKAT fik henvendelse fra en kurator i konkursboet. Der var ikke sendt regnskab ind, så Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville have firmaet stoppet. H2 ApS havde hjemsted i København. Kurator fandt ud af at der var foregået andet, end der burde, så derfor henvender kurator sig til SKAT. Kurator fremsendte kontoudtog samt kopi af nogle enkelte fakturaer fra H2 ApS, som han havde fremskaffet. Tiltalte var med, da henvendelse kom fra kurator i maj 2004. De kunne se ud af kontoudtogene, at der kom penge fra en navngiven kunde. De tog kontakt til kunden og bad om fakturaudskrifter. De forsøgte at få fat i tiltalte på hans adresse, men det lykkedes ikke. Fogeden forsøgte at få fat i tiltalte personligt til udlægsforretninger, hvilket skete ved en politifremstilling. I den forbindelse tog vidnet derop, men da tiltalte ikke mødte, talte vidnet samtidigt med politiet. Det var i maj/juni 2004. Politiet havde et telefonnummer til tiltalte, som han kunne kontaktes på. De ringede til tiltalte, og de fik en aftale med ham. De blev ringet op af en mand, VN, angiveligt fordi han ikke har fået løn fra H2 ApS. VN fortalte, at tiltalte arbejde på ... hos G2 A/S. SKAT skrev til G2, at de gerne ville se de fakturaer, som tiltalte havde sendt. Det eneste de fik var et kontoudtog, der viste de beløb, der var udbetalt til tiltalte. Der var ikke noget møde med tiltalte. I august 2005 blev tiltalte personligt erklæret konkurs på baggrund af løntilgodehavender. Der blev berammet retsmøde, hvor tiltalte ikke kom. Ved det næste retsmøde kom tiltalte, og der blev afsagt konkursdekret. De gik derefter over til tiltaltes revisor SN for at hente tiltaltes papirer. Da de var færdige med at snakke med SN, gik de over til ..., hvor tiltalte havde folkeregisteradresse. De kom ind, og i en tobaksskuffe fandt tiltalte nogle bilag, som vedrørte selskabet. Dem fik vidnet med, og de er med i vidnets opstilling over selskabet. De ved, at tiltalte havde en underleverandør, der hed SF. Ham tog de også kontakt til, og de fik fat i de fakturaer, som han havde sendt til tiltalte. Der var afregnet moms af SFs del, og det beløb er ikke med i de 299.791 kr., så de penge er trukket ud af sagen. Ud over at de bad om faktura, så bad de også deres stedlige inkasso om at tage ud på fogedforretning hos G2, hvor de foretog udlæg i eventuelt tilgodehavende. Tiltalte havde dog på det tidspunkt ikke noget tilgodehavende hos G2. De fik et kontoudtog, hvorpå de kunne se, hvor mange penge, der var udbetalt til tiltalte. Derudover kunne de se, at der var udbetalt 100.000 kr. til G3 Enterprise, som ejes af ND. Som kontoudtoget er lavet, har G2 betalt G3 Enterprise direkte. Det var forsommeren/efteråret 2004. Kontoudtoget er dateret 4. januar 2005. Den 22. november 2004 har G2 betalt 100.000 kr. til G3 Enterprise. Det fremgår, at man har betalt tiltalte 40.000 kr. a'conto. Da tiltalte ikke gjorde arbejdet færdig, havde man sat et andet firma til at færdiggøre arbejde. Det var vedrørende byggeri nr. 2. SKAT har trukket alle de beløb fra, som skal fragå. Vidnet kan ikke se, at der har været andre underleverandører inde over, som kunne gøre at beløbet skal halveres. Vidnet traf tiltalte første gang i forbindelse med konkursbegæringen mod tiltalte personligt. Tiltalte var på det tidspunkt klar over, at hans selskab var gået konkurs. Vidnet ved ikke, hvornår tiltalte blev opmærksom på det. Vidnet har i den forbindelse ikke foretaget beslaglæggelse eller andet. Vidnet ved ikke, om kurator havde en medhjælper her fra egnen, som varetog interesserne heroppe. Vidnet har ikke mødt tiltaltes hustru V.1. Hun stod som direktør for selskabet. SKAT skulle ikke tale med hende, da sagen ikke vedrørte hende. De vidste, at hun ikke havde noget med selskabets løbende aktiviteter at gøre. Vidnet ved ikke, om hun kunne hæve fra kontoen eller betale regninger for selskabet. De har heller ikke undersøgt ND. SKAT var ikke klar over, at der var et samarbejde mellem tiltalte og ND. Det var noget tiltalte oplyste om ved et møde hos politiet i 2008. Vidnet tog kontakt til den person, der behandlede dødsboet efter ND og har derefter ikke foretaget yderligere, ud over at han oplyste tiltalte navnet på vedkommende. Vidnet er ikke bekendt med om G3 Enterprise var personligt ejet. SKAT har ikke samarbejdet med politiet om opklaring af sagen. De har heller ikke revideret SF regnskab, men de har fået de fakturaer fra SF, som vedrørte tiltalte. Pantefogeden fra SKAT havde kontakt til tiltalte personligt. ApS-selskabet var ikke momsregistreret. Der var blevet indsendt en anmeldelse. SKAT skrev tilbage, at hvis registreringen skulle gennemføres, så skulle der stilles sikkerhed for A-skat og moms. SKAT har den 20. januar sendt et brev til H2 Entreprise, c/o V.1, hvor de fremgår, at de nægtes momsregistrering. Brevet kom retur, da det ikke var blevet afhentet. Det var sendt med modtagelsesbevis. Det blev derefter sendt som almindelig post. I og med at de anbefalede breve kom retur, så har de ingen garanti for, at tiltalte har modtaget brevene.

Tiltalte forklarede videre, at der ikke er sket nogle ændringer i hans liv i forhold til personundersøgeslen. Han har dårlig ryg. Han har været i arbejde lige siden som murer. Han er ansat som murersvend. Han bor sammen med sin hustru, som er kantinemedhjælper. De er gift. Der er ingen hjemmeboende børn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at tiltalte har drevet momspligtig virksomhed i personligt regi og i selskabsform selv om virksomhederne ikke var momsregistreret, idet hans personligt drevne virksomhed den 7. maj 2002 var blevet tvangsafmeldt som følge af, at der ikke var indleveret momsregnskaber, og idet momsregistrering af H2 ApS den 20. januar 2003 var nægtet, idet der ikke var stillet den sikkerhed på 100.000 kr. som SKAT havde stillet som betingelse for registrering. Det må som ubestridt lægges til grund, at det var tiltalte der reelt stod for driften i selskabet. Tiltalte har forklaret, at han ikke var klar over, at hans personligt drevne virksomhed var blevet tvangsafmeldt, eller at momsregistrering af selskabet var blevet nægtet. Det fremgår af sagen, at ToldSkat den 7. maj 2002 ved anbefalet brev (bilag 1-1 1) meddelte tiltalte, at hans momsregistrering blev inddraget, og at fortsættelse af virksomheden efter dette tidspunkt ville være strafbar. På baggrund af vidnet V.2s forklaring lægges det til grund, at meddelelsen om nægtelse af registrering af selskabet blev sendt til tiltaltes adresse ved anbefalede breve (bilag 6 og bilag 7), hvoraf et kom retur som uafhentet, hvorefter det blev fremsendt med almindelig post. Tiltalte havde foranlediget anmeldelse af momsregistrering indsendt, og måtte forvente en reaktion herpå. Tiltalte har forklaret, at han intet havde med regnskaber og andet papirarbejde at gøre, idet han fuldstændig havde overladt dette til revisor SN og overladt til sin daværende ægtefælle, der var registreret som direktør i selskabet, at sørge for at revisoren fik de bilag og andet materiale, der måtte blive tilsendt selskabet. Vidnet V.1 har forklaret, at hun ikke havde opgaver i selskabet og ikke har leveret bilag til revisoren, men har overladt al post vedrørende virksomheden til tiltalte. På denne baggrund, og idet der ikke er påvist forhold, der støtter det af tiltalte anførte, tilsidesættes tiltaltes forklaring, om at han ikke kendte til de manglende momsregistreringer. Tiltalte er derfor skyldig. Tiltalte har gjort gældende, at hans momspligtige indtægt skal reduceres, idet han også har faktureret til kunderne på vegne sine samarbejdspartnere SF og ND (G3 Byg), der så har udstedt fakturaer til ham på halvdelen. På baggrund af vidnet V.2s forklaringer kan det lægges til grund, at der er sket fradrag for så vidt angår samarbejdet med SF. På baggrund af vidnet V.2s forklaring, sammenholdt med kontoudtog fra G2 A/S (bilag 19, side 27) må det lægges til grund, at der er sket betaling direkte fra G2 A/S til G3 Byg. Der er ikke påvist betalinger fra tiltalte til G3 Byg. Der er herefter ikke grundlag for at reducere det af SKAT opgjorte unddragne beløb, der i øvrigt ikke er bestridt. Tiltalte findes derfor for skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ved straffastsættelsen lægger retten vægt på størrelsen af det beløb, der er unddraget, og i formildende retning på den tid der er forløbet.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. § 11 a, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, nu § 17, stk. 3, jf. § 11, stk. 8, og stk. 9, jf. stk. 2 og momslovens § 47, stk. 1 og 5, samt en tillægsbøde på 299.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 40 dage en tillægsbøde på 299.000 kr.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

  • Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 5. juli 2011, 1. Afdeling, S-0788-11

Byretten har den 23. maris 2011 afsagt dom i 1. instans (RAFD-3557/2010).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået delvis frifindelse og formildelse. Tiltalte kan erkende, at han ved grov uagtsomhed har unddraget et beløb på 207.769 kr., der fremkommer ved at tage udgangspunkt i 299.791 kr. og derfra trække 92.022 kr., der angives at vedrøre NDs firma, G3 Byg.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at frihedsstraffen gøres helt eller delvist ubetinget.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der forud for "11 a, stk. 2." og forud for "11, stk. 8," indsættes "§ 4, stk. 3, og". Efter "11, stk. 8" indsættes "og 9". Hertil kommer, at henvisningen til "og momslovens § 47, stk. 1 og 5" udgår.

Endelig ændres "den 1. august 2002" til "den 22. august 2002".

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

For landsretten er der endvidere afgivet forklaringer af vidnerne V.3, V.4 og V.5.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det ikke er rigtigt, som gengivet i byrettens dom side 1, nederst, og side 2, øverst, at han skulle have modtaget bilag 10 (ekstrakten side 67), der er et brev dateret den 11. oktober 2001. V.1 kom til Danmark i midten af 1999, og de blev gift et år senere. Han blev skilt fra V.1 i 2003. Herefter skulle hans rengøringshjælp, BB, overtage opgaven med at aflevere al post til revisoren. Hans bofælle har også haft denne opgave. Han kan ikke i dag huske, at SKAT skulle have truet med at fratage ham hans momsregistrering. V.1s opgave var at åbne brevene og give dem videre til revisoren. Tiltalte gik ud fra, at han kunne stole på sin revisor, der var statsautoriseret. Tiltalte arbejdede som murer, og han havde hverken tid eller interesse i at følge forholdene på momsområdet m.v. Han "interesserer sig ikke for noget, som han ikke kan finde ud af". Foreholdt faktura af 22. august 2002 fra H2 Byg ApS (ekstrakten side 151) har han forklaret, at denne faktura er udstedt af ham. Han gav kunden et eksemplar, og så skulle revisoren have en kopi. Det var som regel ham, der udstedte fakturaerne. ND var underentreprenør til ham. Han afregnede kontant over for ND. Pengene havde han eller V.1 hævet på en bankkonto. Det fremgår af kontoudskriften for anpartsselskabet for perioden fra den 12. november 2002 til den 30. maj 2003 (tillægsekstrakten side 5ff), at der ofte blev hævet 2.000 kr., og det kan være penge, som han hævede og gav til ND. Tiltalte nåede aldrig at få en faktura af ND, der døde i april 2007. Foreholdt et internt kontoudtog fra G2 A/S ekstrakten side 176) har tiltalte forklaret, at tiltalte var entreprenør, og at ND var underentreprenør i forhold til ham. Da tiltalte forlod arbejdspladsen, var han færdig med sin entreprise. Tiltalte mener, at SN afgik ved døden på et senere tidspunkt end ND. Han kan ikke huske det præcist, men SN var i hvert fald død, da tiltalte fik kendskab til sigtelserne, og han havde derfor ikke mulighed for at drøfte forholdene med sin revisor. Han har talt med V.4, der er søn af ND. Tiltalte havde son nævnt stor tillid til sin revisor. Han kan ikke huske, at han nogensinde skulle have været indkaldt til et møde hos sin revisor.

Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret, at han fortsat er gift med den kvinde, der er omtalt i personundersøgelsen af 6. januar 2009. Han arbejder nu i Norge, og han har ikke problemer med at finde arbejde. Han har hele sit liv arbejdet uafbrudt. Han har "en pæn indkomst" ved sit arbejde i Norge, hvor han arbejder mange timer om ugen.

V.1 har supplerende forklaret, at hun er født i Brasilien, og at hun ankom til Danmark fra Tyskland i december 1999. Hun kendte tiltalte, inden hun flyttede til Danmark. Hun forstod ikke, hvad hun skrev under på, da hun var hos revisoren. Dengang var hun ikke særligt god til at læse dansk. Hun har kun mødt revisoren en gang. Tiltalte har aldrig bedt hende aflevere breve eller andet materiale til revisoren.

V.2 har supplerende forklaret, at det var i 2010 og ikke 2008, at der blev afholdt et møde hos politiet, hvor tiltalte forklarede om samarbejde med ND, der døde den 1. april 2007. Vidnet har gennemgået alle bilag i sagen, og han kan ikke finde belæg for, at der skulle have været et samarbejde mellem tiltalte og ND. Vidnet har naturligvis noteret sig, at der i november 2004 fra G2 A/S blev udbetalt 100.000 kr. til G3 Byg (ekstrakten side 176). Det er imidlertid efter vidnets opfattelse ikke noget, der bekræfter et direkte samarbejde mellem tiltalte og G3 Byg. Vidnet vil ikke udelukke, at tiltalte kan have udbetalt en række a conto beløb på 2.000 kr. til ND.

V.3 har forklaret, at han er murerarbejdsmand. Han har i en periode fra vist nok 2000 - 2003 haft et værelse hos tiltalte. Vidnet har rejst meget rundt og arbejdet på forskellige byggepladser. Det er vidnets opfattelse, at det var tiltalte, der "kørte firmaet", og at han havde underentreprenører. Vidnet kan huske en underentreprenør, der hed ND. Vidnet går ud fra, at ND drev momspligtig virksomhed, da denne jo var selvstændig. Vidnet har ofte besøgt tiltalte på byggepladserne i weekender. Vidnet har flere gange i den forbindelse set ND modtage penge fra tiltalte. ND var vist "ikke al for god til at skrive regninger". Vidnet har nogle gange afleveret dokumenter til tiltaltes revisor. Alt gik gennem revisoren, da tiltalte stort set aldrig var hjemme. Vidnet arbejder for tiden sammen med tiltalte i Norge.

V.4 har forklaret, at han er søn af ND. Vidnet kender tiltalte, fordi hans far og tiltalte arbejdede sammen. Det kan godt passe, at det var i 2003 og 2004. Det er vidnet opfattelse, at hans "far kørte under Finn". Det skal forstås på den måde, at hans far arbejdede for tiltalte. Vidnets far var ikke god til at skrive. Han har dog enkelte gange set sin far skrive regninger ud. Det skete, at hans far havde nogle ansatte til at hjælpe sig. Da faderen døde, blev boet taget under offentligt skifte, da faderen vist var insolvent. Vidnet ved ikke, hvordan hans far og tiltalte afregnede. Det kan godt passe, at hans far fik kontanter, når tiltalte betalte ham.

V.5 har forklaret, at han er bror til tiltalte. Vidnet er maskinarbejder, og han bor i ... Da tiltalte arbejdede ..., så vidnet ofte sin bror, ligesom han også så ND, der arbejde sammen med tiltalte. Vidnet kender intet til, hvorledes afregningen var internt mellem ND og tiltalte. Vidnet var med til bisættelsen af ND, og han vil tro, at han havde kendt ND i 3-4 år på dette tidspunkt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er for så vidt angår skyldspørgsmålet enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, der er fremkommet for landsretten, kan således ikke føre til et andet resultat. Det tiltrædes derfor, at tiltalte forsætligt har unddraget moms for et samlet beløb på 299.791 kr.

Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med den berigtigede tiltale. Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at fængselsstraffen er udmålt som sket og gjort betinget, ligesom det tiltrædes, at der er udmålt en tillægsbøde, der dog nedrundes til 275.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 275.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter