Dato for udgivelse
27 Oct 2011 10:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Oct 2011 14:23
SKM-nummer
SKM2011.685.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-050732
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
a-kasser, it-system, social forsorg og bistand, selvstændige frupper
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger - der er en forening stiftet af 3 arbejdsløshedskasser, der er gået sammen om at udvikle, implementere samt drive og vedligeholde et nyt og fælles a-kasse it-system - ikke skal opkræve moms af a-kassernes refusion af omkostninger relateret til driften og vedligeholdelsen af it-systemet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Skatterådet finder ikke, at spørger kan anses for at være et offentligretligt organ eller være anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter, ligesom den ydelse som spørger leverer - at drive, vedligeholde og videreudvikle et it-system - ikke kan karakteriseres som social forsorg og bistand i sig selv.

 

Skatterådet kan derimod bekræfte, at spørger ikke skal opkræve moms af a-kassernes refusion af omkostninger relateret til driften og vedligeholdelsen af it-systemet med henvisning til momslovens § 13, stk. 1, nr. 19. Det er således Skatterådet opfattelse, at spørger er en selvstændig gruppe bestående af afgiftsfritagne medlemmer (arbejdsløshedskasser) og at spørger udøver en tjeneste, der er direkte nødvendig for a-kassernes virksomhed.

 

Reference(r)
Momslovens §§ 3, 4, 13, stk. 1, nr. 2, og 19.
Henvisning
Den Juridiske Vejledning, 2011-2, afsnit D.A.5.19.
Henvisning
Den juridiske vejledning, 2011-2, afsnit D.A.5.2.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit D.A.3.1.2.2 
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit D.A.3.1.4.4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit D.A.4.1.2

Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke skal opkræve moms af a-kassernes refusion af omkostninger relateret til driften og vedligeholdelsen af et særligt udviklet it-system, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke skal opkræve moms af a-kassernes refusion af omkostninger relateret til driften og vedligeholdelsen af it-systemkernen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 19?

Svar:

  1. Nej
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Alle a-kasser i Danmark er underkastet en identisk og meget præcist defineret lovgivning og er som en del heraf underlagt den samme tilsynsmyndighed i form af Pensionsstyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er på en række punkter fastlagt i lovgivningen, at de danske a-kasser skal etablere den nødvendige it-understøttelse af deres administrative opgaveløsning.

De danske a-kasser anvender i dag 11 forskellige it-systemer til understøttelse af den lovpligtige a-kasseadministration. Systemerne understøtter præcis den samme lovgivning og bliver alle løbende udviklet og vedligeholdt.

Tre danske a-kasser, der i dag hver især anvender hvert deres eget udviklede og selvstændigt vedligeholdte a-kassesystem, besluttede i 2008 at udvikle og implementere et nyt fælles a-kasse kernesystem til delvis erstatning af de i dag anvendte løsninger. Det fælles system har fået navnet it-systemet. Formålet med it-systemet er at kunne tilbyde et a-kasse kernesystem, som alle danske a-kasser kan anvende til den løbende a-kasseaktivitet/administration. De tre a-kasser har påtaget sig ansvar for udvikling af it-systemet med netop det formål for øje.

Beslutningen om udviklingen af den fælles it-systemkerne blev grundlæggende truffet ud fra et ønske om via et fællesskab at effektivisere it-understøttelsen af den lovpligtige a-kasseadministration samt for bedre at kunne sikre myndighedernes krav om kvalitet og dokumentation af de leverede ydelser.

Beslutningen er herudover forankret i konklusionerne på en række analyser.

For det første ønsker a-kasserne at opnå de effektiviseringsgevinster fordeling af omkostninger på en bre­de­­­re medlemsskare i sig selv indebærer, herunder at alle omkostninger afregnes til kostpris via omkostningsrefusion.

For det andet er det afgørende for a-kasserne at fastholde det direkte ejerskab til it-løsningen med den der­af afledte direkte indflydelse på alle væsentlige beslutninger og prioriteringer og med den risikoafdæk­ning, eget ejerskab indebærer. Det er kun a-kasser, der kan blive brugere og samtidig medejere af it-systemet.

For det tredje er det væsentligt for a-kasserne at etablere en løsning, hvor den enhed, der forestår it-under­støt­telsen, kan varetage den samlede opgave fra lovgivningsændring til endelig implementering og ikke kun del-elementer heraf. Lovgivningsmæssige ændringer har ensartet betydning for alle a-kassers administration og drift.

I overensstemmelse med den vedtagne beslutning er samtlige elementer, der indgår i den lovpligtige a-kasseadministration, en del af it-systemkernen. Af denne årsag er it-systemkernens struktur og indhold godkendt at Arbejdsdirektoratet og skal opfylde de lovpligtige krav til a-kassers aktiviteter som affattet i bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2005 om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen. Kopi af godkendelse er vedlagt som bilag 1.

It-systemet er herudover kendetegnet ved, at systemet funktionelt ikke omfatter en brugergrænseflade og således alene kan bringes i praktisk anvendelse, såfremt brugerne selvstændigt etablerer en brugergrænseflade.

Udviklingen af it-systemkernen blev påbegyndt i 2008 og forventes afsluttet ved udgangen af 2011. Ud­vik­lingsprojektet er forankret i en fælles projektorganisation, hvor de tre involverede a-kasser leverer ressourcer og økonomi til projektets gennemførelse i overensstemmelse med en medlemsbaseret omkostningsfordelingsmodel. Samtlige omkostninger, der disponeres i udviklingsprojektet, indregnes til kostpris og dokumenteres ved timeopgørelse på dagsniveau samt bogføringsbilag.

Ved udviklingsprojektets afslutning vil de tre a-kasser hver især tage it-systemet i anvendelse og udfase deres eksisterende egne udviklede løsninger. I samme proces vil a-kasserne ibrugtage en række yderligere selvstændige systemer, der skal varetage den ikke lovpligtige it-understøttelse. Dette indebærer eksempelvis på medlemssiden systemer til håndtering af alle ikke lovgivningsbestemte medlemsdata.

For at sikre den mest effektive fremadrettede vedligeholdelse og udvikling af it-systemet har de tre a-kasser efter nærmere dialog med Arbejdsdirektoratet, der er tilsynsmyndighed for a-kasserne (ressortområdet er pr. 1. januar 2011 overgået til Pensionsstyrelsen), besluttet at forankre disse opgaver i en fælles forening. A-kasserne har derfor stiftet spørger.

Med lov nr. 429 af 28. april 2010 kan der gives tilladelse til a-kasser til at etablere hel eller delvis fælles administration. Muligheden fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 89 stk. 4. Der er i tilknytning hertil udsendt vejledning af 24. juni 2010 om vilkår for godkendelse af et administrationsfællesskab mellem to og flere a-kasser.

Det fremgår af vejledningens bestemmelser, at adgangen er indført bl.a. begrundet i støtte til a-kassernes bestræbelser på at nedbringe deres administrationsomkostninger gennem de "stordriftsfordele", som etablering af administrative fællesskaber kan medføre.

Desuden kan fremtidig anvendelse af oplysninger i Indkomstregisteret til brug for administration af dagpengeregler mv. indebære etablering og drift af nye og ændrede systemer. Vejledningen angiver en række vilkår og betingelse for godkendelse af fællesskaber, herunder foreninger som spørger

Spørger har modtaget godkendelse i overensstemmelse hermed.

Overtagelse af system

Ved udviklingsprojektets afslutning indskyder de tre a-kasser det færdigudviklede it-system i spørger, således at spørger krone for krone refunderer de tre a-kasser for de omkostninger, de respektive a-kasser har afholdt i forbindelse med udviklingen af it-systemet.

De tre a-kasser er ikke momsregistrerede og har, efter momslovens bestemmelser om momsfradrag, ikke haft ret til at fratrække moms ved udvikling af systemet, da systemet ikke er udviklet specifikt med henblik på salg til tredjemand. Overdragelsen af systemet fra de tre a-kasser til spørger vil derfor ske momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2 i det omfang, at der overhovedet måtte være tale om levering mod vederlag i momslovens forstand.

Drift og vedligeholdelse af system

Samtidig overtager spørger ansvaret for drift og vedligeholdelse af it-systemet for herunder løbende at sikre, at it-systemet til stadighed understøtter den lovpligtige a-kasse­ad­mi­ni­stration.

For at varetage denne opgave etableres i spørger de nødvendige ressourcer og kompetencer.

Det fremgår af vedtægterne for spørger at de deltagende a-kasser for at anvende it-systemet dels skal dække spørgers omkostning ved anskaffelsen af it-systemet ud fra et krone-for-krone princip, og dels skal omkostningsdække omkostningen til drift og vedligehold af it-systemet.

I begge situationer anvendes en omkostningsfordelingsmodel baseret på antal medlemmer i de enkelte a-kasser, ligesom der alene afregnes til kostpris.

Af spørgers vedtægter mv. fremgår også, at den systematik, der gælder, både i forhold til udviklingen af systemet (licensdelen) og den senere drift, er:

  • at der er alene er tale om omkostningsfordeling
  • at der foretages årlige reguleringer over for de enkelte medlemmer/bidragsydere
  • at der ikke må opstå overskud
  • at der ikke opkræves betaling fra medlemmer, hvor betalingen senere medgår til dækning af evt. andre aktiviteter
  • at alle medlemmer betaler præcis den del, som de selv bidrager med ud fra medlemsprincippet
  • at der sker en nøje registrering af ressourceforbrug, herunder tidsregistrering

Der er blandt de tre a-kasser enighed om, at den medlemsbaserede model giver en reel afspejling af det ressourcetræk, den givne a-kasse er årsag til. Det er en kendt og anvendt medlems-/omkostningsmodel for a-kasserne og indgår i andre samarbejder.

I relation til dækningen af omkostningerne til drift og vedligehold er det fastlagt, at omkostningerne løbende dækkes inden for regnskabsåret på acontobasis til kostpris, og at der ved regnskabsårets afslutning foretages en endelig opgørelse og afregning, således at spørger netop har fået dækning for de afholdte omkostninger. Der gennemføres i spørger løbende registrering af alt ressourceforbrug i form af timeforbrugsregistrering.

Det er således vedtægtsmæssigt fastlagt, at spørger ikke må give overskud. spørger er en non-profit forening. Vi henviser i den forbindelse til vedlagte vedtægter samt formålsbestemmelse for a-kasser i AL § 82.

I overensstemmelse med visionerne for fællesskabet vil de tre initiativtagende a-kasser indbyde de øvrige danske a-kasser til at deltage i fællesskabet på identiske vilkår som ovenfor beskrevet.

Spørger er ikke momsregistreret og har ikke fratrukket moms af udviklingsomkostninger mv.

Spørger ledes af en bestyrelse valgt af medlemmerne. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige drift.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Som det fremgår af vores beskrivelse af den forventede økonomi i it-systemkernen ovenfor under faktiske oplysninger, er der alene tale om, at de enkelte a-kasser refunderer spørgers omkostninger til drift og vedligeholdelse af systemet, dvs. den enkelte a-kasses betalinger svarer til den pågældende a-kasses andel af udgifter til drift og udvikling af it-systemkernen.

Alene af denne grund skal spørger ikke opkræve moms af de beløb, der modtages af a-kasserne. I det hele taget kan det diskuteres, om der overhovedet er tale om levering mod vederlag i momslovens forstand, når der alene er tale om ren omkostningsrefusion mellem spørger og de deltagende a-kasser.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skatterådet tidligere har anerkendt, at der ikke er tale om levering mod vederlag i momslovens forstand, når der alene er tale om ren omkostningsrefusion. Vi henviser i den forbindelse bl.a. til SKM2009.782.SR og SKM2007.156.SR.

Spørger har i sine bemærkninger til sagsfremstillingen anført følgende:

Vi mener stadig, at der ikke sker levering mod vederlag i og med, at der alene er tale om ren omkostningsrefusion af udgifter til drift og vedligeholdelse af systemet.

Foreningskonstruktionen er alene etableret for at sikre, at den enkelte a-kasse ikke kan komme til at tage ansvar for andre a-kassers virksomhed og ændrer derudover ikke ved, at foreningskonstruktionen på alle punkter har samme status som et omkostningsfællesskab (0-resultat, refusion til kostpris og refusion ud fra præcist ressourcetræk for den enkelte a-kasse).

Vi har i den forbindelse henvist til SKM2009.782.SR og SKM2007.156.SR, hvoraf bl.a. følgende konklusion fremgår af sidstnævnte bindende svar:

"Skatterådet fandt endvidere, at landsforeningens årsmøde var en ikke-afgiftspligtig transaktion, idet der ikke var tale om økonomisk virksomhed. Medlemmernes betaling af et vedtægtsbestemt årsmødekontingent til dækning af hotel og forplejning under årsmødet blev anset for omkostningsrefusion for hotel- og forplejningsudgifterne."

Spørgsmål 1 - fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2

I det omfang, at der efter momsloven måtte være tale om levering mod vederlag, er spørgers fordeling af omkostninger til brugerne af it-systemkernen momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 som en ydelse leveret i nær tilknytning til momsfri a-kasseadministration/a-kassedrift.

Begrundelse for svar samt henvisning til lovregler/praksis

Henvisning til lovregler/praksis

En ydelse er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 og momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g) og h), hvis:

  1. ydelsen leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter og
  2. selve ydelsen karakteriseres som social forsorg og bistand, eller med nær tilknytning hertil

Formålet med momsfritagelsen er at nedbringe udgifterne til visse ydelser af almen interesse, der foretages inden for den sociale sektor og gøre dem mere tilgængelige for de borgere, der vil kunne modtage dem. Momsfritagelsen skal derfor efter praksis ikke fortolkes indskrænkende.

Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale sektor, ses der bl.a. på, om de præsteres af et offentligt organ eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter.

I vurderingen indgår også, om der er en almen interesse i virksomheden, at andre afgiftspligtige, der udøver samme virksomhed, allerede har fået en lignende anerkendelse, samt at udgifterne til de omhandlede ydelser eventuelt i stort omfang bæres af sygekasser eller af andre sociale sikringsorganer.

"Organer", der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, skal ifølge praksis ikke fortolkes snævert.

Fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 omfatter efter fast praksis også a-kasser samt administration af a-kasser. A-kasser er i den forbindelse offentlig anerkendt som sociale sikringsorganer. Vedrørende momsfriheden for administration af a-kasser henvises bl.a. til udtalelse fra Skatteministeren (TFS1991.439).

Momsfritagelsen omfatter også varer og ydelser leveret i nær tilknytning til enten momsfri a-kasseaktivitet eller momsfri a-kasseadministration.

SKAT, EU-domstolen, Landsskatteretten og andre domstole har i flere tilfælde taget stilling til, hvornår en vare eller ydelse kan leveres momsfrit "i nær tilknytning" til en momsfri aktivitet.

En ydelse kan efter praksis leveres momsfrit "i nær tilknytning" til en momsfritaget aktivitet efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, når de leverede ydelser:

  • logisk ligger inden for rammerne af enten a-kasseaktivitet eller a-kasseadministration,
  • udgør et uomgængeligt nødvendigt led i leveringen af a-kasseaktivitet eller a-kasseadministration og
  • ikke hovedsageligt tager sigte på at give leverandøren af ydelserne yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med virksomheder, som skal svare moms.

Hvis ovennævnte punkter er opfyldt, kan en leverandør levere ydelser momsfrit "i nær tilknytning" til en momsfritaget aktivitet som eksempelvis a-kasseaktivitet eller a-kasseadministration uanset, at leverandøren ikke samtidig udfører selve a-kasseaktiviteten eller selve a-kasseadministrationen.

Det kan derfor udledes af praksis, at ydelser kan leveres momsfrit "i nær tilknytning" til a-kasseaktivitet eller a-kasseadministration, hvis de leverede ydelser logisk ligger inden for rammerne af a-kasseaktivitet eller a-kasseadministration og, de leverede ydelser er et uomgængeligt led i levering af a-kasseaktivitet eller a-kasseadministration.

Vi har nedenfor gengivet uddrag af praksis for, hvornår varer eller ydelser kan leveres momsfrit "i nær tilknytning til" en momsfritaget aktivitet:

SKM2008.356.SR

"Skatterådet traf afgørelse om, at fordeling af løn til fælles billetsalgsadministration mellem to museer på samme adresse var momsfritaget. Transaktionen foregik således, at det ene museum ansatte personalet til billetsalget og derefter opkrævede et beløb af det andet museum til dækning af lønudgift. Skatterådet fandt, at transaktionen mellem de to museer kunne anses som en ydelse i nær tilknytning til museumsdriften i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og således fritaget for moms."

SKM2007.156.SR

"Skatterådet bekræftede, at levering af it-skrivebord til en landsforenings medlemmer som en del af medlemskontingentet, var fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.  

Foreningen repræsenterede en række lokale råd, hvis eksistens var lovbestemt. De pågældende råd forestod bl.a. ansættelse af forskellige personalegrupper. Landsforeningen varetog rådenes fælles interesser, herunder de arbejdsgivermæssige. It-skrivebordet, som var udviklet af landsforeningen i samarbejde med et overordnet ministerium, var en intra- og ekstranetløsning som et led i digitaliseringen af forvaltningen. It-skrivebordet løste diverse informationsopgaver. Skatterådet fandt, at leveringen af it-skrivebordet som en del af medlemskontingentet var en ydelse i tilknytning til foreningens formål. Dette var bl.a. fagforeningsmæssigt, idet foreningen som repræsentant varetog medlemmernes interesser i forhold til tredjemand.

Skatterådet fandt endvidere, at landsforeningens årsmøde var en ikke-afgiftspligtig transaktion, idet der ikke var tale om økonomisk virksomhed. Medlemmernes betaling af et vedtægtsbestemt årsmødekontingent til dækning af hotel og forplejning under årsmødet blev anset for omkostningsrefusion for hotel- og forplejningsudgifterne."

Begrundelse

Spørger opfylder betingelserne for at være et organ, der er anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. Vi begrunder dette med, at:

  1. Foreningens aktiviteter, vedtægter og selskabsform skal godkendes af Arbejdsdirektoratet (nu Pensionsstyrelsen), hvilket også gælder for a-kasserne,
  2. it-systemkernen udgør et uomgængeligt led i a-kassernes aktivitet og administration, jf. vores beskrivelse ovenfor under "Baggrundsoplysninger"
  3. Pensionsstyrelsen fører tilsyn med foreningens drift og aktiviteter via styrelsens grundige tilsyn med a-kassernes regnskab og
  4. Foreningens udgifter bæres udelukkende af a-kasser, dvs. offentlig anerkendte sociale sikringsorganer.

Spørgers fordeling af omkostninger sker derudover i nær tilknytning til momsfri a-kasseaktiviteter/a-kasseadministration, da:

  1. Spørger er en non-profit forening, der ikke fordeler omkostninger til de deltagende a-kasser med henblik på at opnå et overskud eller opnå yderligere indtægter,
  2. Spørger udelukkende skal levere it-systemkernen til offentligt anerkendte a-kasser,
  3. De opgaver, som spørger skal udføre på vegne af a-kasserne, er en uomgængelig nødvendig del af a-kassernes lov­giv­nings­bestemte virksomhed,
  4. Spørger ikke leverer ydelser i direkte konkurrence med momspligtige virksomheder.

Det er således vedtægtsmæssigt fastlagt, at spørger ikke må give overskud. Spørger er en non-profit forening. Vi henviser i den forbindelse til vedlagte vedtægter samt formålsbestemmelse for a-kasser i AL § 82.

Levering af it-systemkernen udgør samlet set et logisk, nødvendigt og integreret led i a-kassernes aktivitet, hvilket bl.a. understreges af, at spørger er underlagt lovregler fra samme godkendelses-/tilsynsmyndighed som a-kasserne/administrator af disse.

Det vil derudover i praksis ikke være muligt at etablere "ydelsen" i en model baseret på eksterne private leverandører, idet de nødvendige kompetencer inden for a-kasse administration og a-kasse lovgivning alene vil kunne tilvejebringes og vedligeholdes som en integreret del af den daglige a-kasse opgaveløsning og i tæt samarbejde med de deltagende a-kasser.

Dette skal tillige sammenholdes med, at spørger er en selvbærende konstruktion, som ikke skal opnå et bestemt marked og derfor ikke anvender en markedsbestemt prisfastsættelse, men en ren omkostningsfordeling.

Der er derfor ikke en reel risiko for, at en momsfritagelse af foreningens modtagelse af beløb til dækning af omkostninger til drift og vedligeholdelse af systemet i sig selv vil medføre konkurrenceforvridning i forhold til eksterne private leverandører, der opkræver moms. Vi henviser derudover til vores beskrivelse under "Baggrundsoplysninger" samt vores kommentarer til begrebet "konkurrenceforvridning" under besvarelsen af spørgsmål 2.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen:

Spørger er ikke enig i udkastet til sagsfremstilling på dette punkt med de i anmodningen og dette brev anførte begrundelser.

Organ, der er anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter

Spørger fremhæver i særdeleshed, at spørger opfylder betingelserne for at være et organ, der er anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, da:

  1. foreningens aktiviteter, vedtægter og selskabsform skal godkendes af Arbejdsdirektoratet (nu Pensionsstyrelsen) i og med, at systemet udgør en integreret del af og direkte forudsætning for den udførte a-kasseaktivitet.
  2. samtlige elementer, der indgår i den lovpligtige a-kasseadministration er en del af it-systemkernen, hvorfor "it-systemkernens" struktur og indhold i sig selv også skal godkendes af Pensionsstyrelsen og skal opfylde de lovpligtige krav til a-kassers aktiviteter.
  3. pensionsstyrelsen fører tilsyn (underlagt offentligt tilsyn) med foreningens drift og aktiviteter via styrelsens grundige tilsyn med a-kassernes regnskab.
  4. det er kun godkendte a-kasser, der kan blive medlem af samarbejdet, og foreningens udgifter finansieres derfor alene via midler fra offentlig anerkendte sociale sikringsorganer.

Fortolkningen af begrebet "organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter", skal ifølge EU-domstolen være forenelig med de formål, der forfølges med fritagelserne.

Formålet med momsfritagelsen af social forsorg og bistand er at nedbringe udgifterne til visse ydelser af almen interesse, der foretages inden for den sociale sektor og gøre dem mere tilgængelige for de borgere, der vil kunne modtage dem - i denne situation medlemmerne af a-kasserne.

Organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter, skal derfor ikke fortolkes snævert, jf. praksis herunder i øvrigt SKATs egen Juridiske vejledning, afsnit D.A.5.2.

Spørger mener derfor, at foreningen - også momsmæssigt - kan anses som anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter. I den forbindelse er det meget væsentligt at bemærke, at den udførte omkostningsrefusion ikke tager sigte på at give foreningen yderligere indtægter i konkurrence med momspligtige virksomheder og, at anvendelsen af it-systemkernen er "uomgængelig nødvendig" for udførelsen af a-kasseaktiviteten.

Ydelser leveres i nær tilknytning til social forsorg og bistand

I det omfang omkostningsrefusionen medfører, at foreningen leverer ydelser mod vederlag til a-kasserne, mener vi, at disse ydelser leveres i nær tilknytning til social forsorg og bistand, da:

  1. spørger er en non-profit forening, der ikke fordeler omkostninger til de deltagende a-kasser med henblik på at opnå et overskud eller opnå yderligere indtægter.
  2. spørger udelukkende skal og kan levere it-systemkernen til offentligt anerkendte a-kasser.
  3. de opgaver, som spørger skal udføre på vegne af a-kasserne, er en uomgængelig nødvendig del af a-kassernes lovgivningsbestemte virksomhed.
  4. spørger ikke leverer ydelser i direkte konkurrence med momspligtige virksom-heder.

Spørger henviser i øvrigt til de uddybende kommentarer til ovennævnte fire punkter i anmodningen om det bindende svar.

Begrebet "i nær tilknytning til" skal efter praksis, herunder bl.a. SKATs Juridiske vejledning, ligeledes ikke fortolkes indskrænkende, da momsfritagelsen af ydelser med nær tilknytning til social forsorg og bistand skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få adgang til social forsorg og bistand på grund af fordyrelsen ved, at den sociale forsorg og bistand eller tjenesteydelser og goder med nær tilknytning hertil pålægges moms.

Ved at momsfritage refusionen af udgifterne til it-systemkernen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 opnås netop, at moms (eller lønsumsafgift) ikke i sidste ende medfører en fordyrelse for de enkelte brugere af a-kasserne.

SKM2010.809.LSR

I udkastet til sagsfremstilling henvises som begrundelse til SKM2010.809.LSR, hvorefter en kommerciel catering-virksomhed ikke leverede varer og ydelser omfattet af social forsorg og bistand eller i nær tilknytning hertil og derfor skulle opkræve moms ved levering af mad til institutioner.

Vi er helt enige i, at catering-virksomheden skal opkræve moms af den leverede mad, men mener i øvrigt, at de faktiske forhold i dommen på flere væsentlige punkter klart adskiller sig fra indholdet og formålet med it-systemsamarbejdet.

For det første var der i sagen tale om en kommerciel underleverandør, hvorimod it-systemet fuldt ud er en non-profit forening, der hverken må opnå overskud eller skal udlodde udbytte.

Dernæst er catering-virksomhedens formål at opnå yderligere indtægter i direkte konkurrence med andre momspligtige virksomheder, hvilket ikke er tilfældet for it-systemsamarbejdet.

Catering-virksomheden er derudover alene underlagt privatretlige vilkår, hvorimod it-systemets aktiviteter, vedtægter og selskabsform skal godkendes af Pensionsstyrelsen i og med, at systemet udgør en integreret del af og direkte forudsætning for den udførte lovbestemte a-kasseaktivitet. Det skal i denne forbindelse understreges, at det alene er godkendte a-kasser, der kan blive medlemmer i samarbejdet.

Den leverede mad fra catering-virksomheden er ikke uomgængeligt nødvendig for udførelsen af den momsfrie børnehaveaktivitet. Som nævnt ovenfor og i anmodningen om det bindende svar, er it-systemkernen helt og aldeles begrænset til at understøtte de lovbestemte a-kasse-regler og er derudover en integreret del af den udførte a-kasse-aktivitet.

Den kommercielle catering-virksomhed og institutionerne er ubetinget uafhængige parter med hver sin selvstændige aktivitet, hvorimod it-systemet og de deltagende a-kasser er meget tæt forbundne via medlemskab og ikke mindst selve udførelsen af de momsfrie a-kasseaktiviteter.

Pensionsstyrelsen fører af samme årsag tilsyn med foreningens drift og aktiviteter via styrelsens grundige tilsyn med a-kassernes regnskab. Samarbejdet kan derfor alene have godkendte a-kasser som medlemmer.

Vi mener derfor, at forholdene i it-systemsamarbejdet adskiller sig væsentligt fra SKM2010.809.LSR, så en henvisning til denne kendelse ikke bør medføre, at foreningens omkostningsrefusion til a-kasserne nægtes momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Som det fremgår af vores anmodning og kommentarerne ovenfor, mener vi, at foreningen - i modsætning til det private catering-selskab - i sig selv kan opfattes som et organ, der er anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter og i den egenskab leverer ydelser i nær tilknytning til momsfritaget a-kassevirksomhed.

Spørgsmål 2 - fritagelse efter momslovens § 13, stk.1, nr. 19

Spørgers omkostningsfordeling opfylder også betingelserne for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Begrundelse for svar samt henvisning til lovregler/praksis

Henvisning til lovregler/praksis

En ydelse leveret fra en sammenslutning/paraplyorganisation er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 og momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), når:

  1. medlemmerne hver især er fritaget for moms,
  2. ydelserne leveret fra sammenslutningen/paraplyorganisationen er direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed,
  3. medlemmernes betaling svarer nøjagtigt til deres andel af udgifterne og
  4. momsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning

Momsfritagelsesbestemmelsens formål er at momsfritage (principielt momspligtige) ydelser, som momsfrie virksomheder mv. modtager fra en sammenslutning eller en gruppe, i hvilken de momsfrie virksomheder mv. er medlem.

Medlemmernes betaling må alene udgøre en egentlig omkostningsrefusion. Hvert enkelt medlem skal refundere netop dets andel af de fælles udgifter. Der må således ikke ske en omkostningsudligning mellem medlemmerne, og der må hverken oparbejdes underskud eller overskud i forbindelse med aktiviteterne.

Vedrørende praksis henviser vi til SKM.2007.16.SR, C-8/01, SKM2009.501.HR, SKATs styresignal SKM2010.505.SKAT og SKM2010.644.SR. C-8/01 og SKM2009.501.HR er ikke citeret selvstændigt nedenfor, men anses for nævnt ved vores gengivelse af SKM2010.505.SR og SKM2010.644: 

SKM2007.16.SR

"Skatterådet anså en sammenslutning af 4 lokalforeninger af en faglig organisation for momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 20. De 4 foreninger havde således med en samarbejdsaftale dannet et fællessekretariat/sammenslutning, hvis ydelser til de 4 foreninger bestod i en række aktiviteter vedrørende politisk interessevaretagelse på vegne af foreningerne.

De 4 foreninger var omfattet af fagforeningsfritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 4. Fællessekretariatet/sammenslutningen havde en politisk ledelse, og skulle varetage opgaver af fagforeningsmæssig karakter, herunder interessevaretagelse og fagforeningspolitisk arbejde.

Da sekretariatets arbejde byggede på den fagforeningsmæssige repræsentation, kunne opgaven ikke varetages af konkurrerende virksomhed udenfor det pågældende fagforeningsmæssige regi. Der fandtes derfor ikke at foreligge en reel risiko for, at en momsfritagelse af sekretariatets ydelser kunne medføre konkurrencefordrejning.

Sekretariatets udgifter blev dækket forholdsmæssigt af foreningerne ud fra disses medlemstal, og ved hjælp af et fordelingsregnskab mellem foreningerne. Fordelingsregnskabet blev hvert år nulstillet, og de 4 lokalforeninger hæftede endvidere i fællesskab, fordelt efter medlemstal, hvis der opstod uforudsete udgifter. Da sekretariatet varetog fælles opgaver og interessevaretagelse, ansås den fastlagte udgiftsfordeling opgjort på basis af medlemstal for at være et reelt udtryk for den enkelte lokalforenings andel af de fælles udgifter. 

Endvidere ansås foreningernes indskud i sekretariatet af modtagne tilskudsmidler ligeledes for at udgøre indbetalinger, der svarede til den enkelte lokalforenings andel i de fælles udgifter. Fordelingsregnskabet medførte, at der ikke kunne opbygges et over- eller underskud i sekretariatet.

Da det følger af § 13, stk. 1, nr. 20, at de ydelser, der leveres fra sammenslutningen til de momsfritagne eller ikke-momspligtige medlemmer, skal være direkte nødvendige for disse medlemmers virksomhed, måtte de ydelser, som fællessekretariatet leverede alene vedrøre de fritagne eller ikke-momspligtige aktiviteter, som medlemmerne havde, og måtte følgelig ikke vedrøre momspligtige aktiviteter. Da der ikke i øvrigt var momspligtige aktiviteter i fællessekretariatet, ansås betingelserne for momsfritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 20, for opfyldt.".

SKM2010.505.SKAT

SKAT anerkender, at sammenslutninger også kan levere ydelser som f.eks. almindelig administration og edb-behandling uden moms til deres medlemmer efter momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens §13, stk. 1, nr. 19.

SKM2010.644.SR

Skatterådet bekræfter, at en selvstændig gruppe, der leverer forskellige sekretariatsydelser til sine medlemmer, kan være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, når de i bestemmelsen nævnte betingelser er opfyldt.

Vedrørende begrebet konkurrenceforvridning anfører SKAT bl.a.:

"Med hensyn til betingelsen om konkurrencefordrejning, er det i afgørelsen tillagt vægt, at det ikke er momsfritagelsen i sig selv, der medfører, at der består en reel risiko for, at fritagelsen, vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Det er oplyst i sagen, at ledelserne i de fire virksomheder, der agter at indgå i den selvstændige gruppe, vurderer, at man ved at samle sekretariatsfunktionerne i en enhed kan opnå en styrkelse af de faglige miljøer samt en rationalitetsgevinst ved stordriftsfordel. Hensigten med samarbejdet udspringer i et ønske om at styrke såvel ledelsessekretariatet, som det praktiske sekretariat, således at virksomhedernes muligheder for at kunne matche de sociale myndigheders øgede krav til at sikre kvaliteten i de socialpædagogiske tilbud samt at kunne dokumentere dette.

Med udgangspunkt i sag C-8/01, præmis 59, SKM2009.501.HR og SKM2010.505.SKAT, er det derfor SKATs vurdering, at de konkrete forhold, der ligger til grund i denne sag, hvor fire virksomheder inden for det socialpædagogiske fagområde indgår et sekretariatssamarbejde med henblik på bedre at kunne sikre myndighedernes krav om kvaliteten af de leverede ydelser samt dokumentationen heraf, ligesom der ved samarbejdet forventes en forbedret rationel drift, vil der ikke alene på grund af momsfritagelsen bestå en reel risiko for at fremkalde konkurrencefordrejning.

Hensigten med dannelsen af sekretariatssamarbejdet, som ledelserne i de fire virksomheder anfører i anmodningen, vurderes at medføre, at det pågældende sekretariatssamarbejde måtte blive dannet, uanset om der gives momsfritagelse eller ej. På baggrund heraf vil en momsfritagelse derfor ikke blive anset for at ville fremkalde konkurrencefordrejning.".

Begrundelse

Spørgers omkostningsfordeling til de deltagende a-kasser opfylder alle momslovens betingelser for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, idet:

  1. Alle spørgers deltagende a-kasser er fritaget for moms i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2
  2. Udviklingen og driften af it-systemkernen er direkte nødvendige ydelser for a-kasseaktiviteten, herunder sagsbehandlingen og driften over for medlemmerne
  3. Omkostningerne til drift og udvikling af it-systemkernen fordeles mellem de deltagende a-kasser efter en nøje fastsat og præcis fordelingsnøgle (medlemstal), hvorfor den enkeltes bidrag for at bruge it-systemkernen svarer til den enkelte a-kasses andel i de fælles udgifter til udvikling og drift af it-systemkernen
  4. En fritagelse vil ikke kunne fremkalde konkurrenceforvridning, idet momsfritagelsen i sig selv ikke vil påvirke de gældende konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder, der udøver tilsvarende aktiviteter.

De tre a-kassers beslutning om at indgå i et fællesskab omkring it-understøttelsen af den lovpligtige a-kas­se­administration, som alternativ til deres nuværende interne systemløsninger, er forankret i konklusionerne på en række analyser samt ved valg af den konkrete etableringsform for spørger

For det første ønsker a-kasserne at opnå de effektiviseringsgevinster fordeling af omkostninger på en bre­de­­­re medlemsskare i sig selv indebærer, herunder at alle omkostninger afregnes til kostpris via omkostningsrefusion.

For det andet er det afgørende for a-kasserne at fastholde det direkte ejerskab til it-løsningen med den der­af afledte direkte indflydelse på alle væsentlige beslutninger og prioriteringer og med den risikoafdæk­ning, eget ejerskab indebærer. Det er kun a-kasser, der kan blive ejere af spørger. Brug af it-systemet forudsætter som beskrevet i vedtægterne medejerskab af spørger.

For det tredje er det væsentligt for a-kasserne at etablere en løsning, hvor den enhed der forestår it-under­støt­telsen, kan varetage den samlede opgave fra lovgivningsændring til endelig implementering og ikke kun delelementer heraf. Lovgivningsmæssige ændringer har ensartet betydning for alle a-kassers administration og drift.

I overensstemmelse med den vedtagne beslutning er samtlige elementer, der indgår i den lovpligtige a-kasseadministration, en del af it-systemkernen. Af denne årsag er it-systemkernens struktur og indhold godkendt af Arbejdsdirektoratet og skal opfylde de lovpligtige krav til a-kassers aktiviteter som affattet i bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2005 om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen.

Med lov nr. 429 af 28. april 2010 kan der gives tilladelse til a-kasser til at etablere hel eller delvis fælles administration. Muligheden fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 89, stk. 4. Der er i tilknytning hertil udsendt vejledning af 24. juni 2010 om vilkår for godkendelse af et administrationsfællesskab mellem to og flere a-kasser.

Det fremgår af vejledningens præsentation og bestemmelser, at adgangen er indført bl.a. begrundet i støtte til a-kassernes bestræbelser på at nedbringe deres administrationsomkostninger gennem de "stordriftsfordele", som etablering af administrative fællesskaber kan medføre.

Desuden kan fremtidig anvendelse af oplysninger i Indkomstregisteret til brug for administration af dagpengeregler mv. indebære etablering og drift af nye og ændrede systemer. Vejledningen angiver en række vilkår og betingelse for godkendelse af fællesskaber, herunder foreningen som spørger. Spørger har modtaget godkendelse i overensstemmelse hermed.

Beslutningen om udviklingen af den fælles it-systemkerne blev derfor grundlæggende truffet ud fra et ønske om via et fællesskab at effektivisere it-understøttelsen af den lovpligtige a-kasseadministration samt for bedre at kunne sikre myndighedernes krav om kvalitet og dokumentation af de leverede ydelser. På dette område kan formålet med at oprette fællesskabet spørger sammenlignes direkte med de formål, der fremgår af SKM2010.644.SR ovenfor.

Levering af it-systemkernen udgør derudover samlet set et logisk, nødvendigt og uomgængeligt led i a-kassernes aktivitet samt administrationen af disse, hvilket bl.a. understreges af, at spørger er underlagt lovregler fra samme godkendelses-/tilsynsmyndighed som a-kasserne/administrator af disse.

Det vil derudover i praksis ikke være muligt at etablere "ydelsen" i en model baseret på eksterne private leverandører, idet de nødvendige kompetencer inden for a-kasse administration og a-kasse lovgivning alene vil kunne tilvejebringes og vedligeholdes som en integreret del af den daglige a-kasse opgaveløsning og i tæt samarbejde med de deltagende a-kasser.

Dette skal tillige sammenholdes med, at spørger er en selvbærende konstruktion, som ikke skal opnå et bestemt marked og derfor ikke anvender en markedsbestemt prisfastsættelse, men en ren omkostningsfordeling.

Der er derfor ikke en reel risiko for, at momsfritagelsen i sig selv vil kunne fremkalde konkurrenceforvridning. Vi henviser i den forbindelse til SKM2010.644.SR m.fl. nævnt ovenfor og skal særligt fremhæve igen, at it-systemet ifølge foreningens vedtægter ikke må drive virksomhed med overskud for øje, og at omkostninger alene fordeles til kostpris ud fra et ønske om en rationel drift.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål om selvstændig økonomisk virksomhed/ydelse mod vederlag:

Lovgrundlag:

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. (...)

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. (...)

Praksis:

SKM2007.899.LSR

Landsskatteretten slår fast, at et administrationsfællesskab, der hvilede på en samarbejdsaftale mellem en række faglige organisationer, udgjorde en afgiftspligtig person i momslovens forstand. Fællesskabet ansås for at have en så fast struktur og selvstændighed, at det måtte anses for at have leveret ydelser til de organisationer, der deltog i fællesskabet. Landsskatteretten anfører bl.a., at vurderingen af om en given person er en afgiftspligtig person, udelukkende afgøres på baggrund af 6. momsdirektivs artikel 4, idet retten henviser til præmis 25 i EF-domstolens dom i sag nr. C-186/89 (W. M. van Tiem). Det anføres videre, at det med direktivets anvendelse af udtrykket "enhver" i artikel 4, stk. 1 (nu art. 9, stk. 1), fremgår, at en persons retlige form er uden selvstændig relevans ved vurderingen af, om en person er en afgiftspligtig person i henhold til momsdirektivet. Landsskatteretten henviser i den forbindelse til Generaladvokatens udtalelse, punkt 15, vedrørende EF-domstolens sag nr. C-23/98 (J. Heerma): "...er et civilt selskab som det, der er tale om i hovedsagen, og som ikke er en juridisk person, men et samvirke mellem fysiske personer og derved rent faktisk har samme selvstændighed som et selskab, i stand til at udøve selvstændig økonomisk virksomhed og må derfor anses for en afgiftspligtig person som omhandlet i sjette direktivs artikel 4."

I SKM2009.782.SR bekræftede Skatterådet, at samarbejdet mellem to arbejdsløshedskasser om drift og udvikling af IT ikke er en selvstændig afgiftspligtig person, idet samarbejdet mellem de to A-kasser ikke fandtes at have en så fast struktur og selvstændighed, at det udøver selvstændig økonomisk virksomhed i en form, der bringer det ind under momslovens anvendelsesområde.

Ved besvarelsen blev der navnlig lagt vægt på, at A-kasserne deltager på lige fod i samarbejdet, at der ikke ydes samarbejdet noget vederlag for de arbejdsopgaver, der udføres, at den enkelte A-kasse alene afholder omkostninger, der relaterer sig til deres egen IT-anvendelse samt at samarbejdet ikke selvstændigt kan disponere eller indgå i forpligtelser overfor 3.mand og ikke kan eje aktiver.

Begrundelse:

Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momspligtige personer kan være både juridiske og fysiske personer, og en momspligtig person kan derfor også være enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse, f.eks. et aktie- eller anpartsselskab, et interessentskab, en forening, en fond eller et enkeltmandsfirma. En enheds retlige form er i den forbindelse uden betydning.

Momspligten forudsætter endvidere, at der er tale om økonomisk virksomhed.

Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed indenfor liberale erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.

Det fremgår af sagen, at spørger er en forening, der er stiftet af 3 a-kasser, med henblik på at samarbejde om at drive, vedligeholde og videreudvikle et it-system  til brug for driften af a-kasserne.

De 3 stiftende a-kasser har forestået udviklingen af systemet, der indskydes i foreningen ved dennes stiftelse.

Når systemet (kernen) er udviklet, vil andre a-kasser end de 3 stiftende kunne indtræde i samarbejdet - foreningen - og gøre brug af systemet (kernen) mod dels at betale et indskud og dels løbende betale for brugen af systemet i form af køb af licens samt betaling af brugerafgift.

Foreningen har egne vedtægter og ledes af en bestyrelse valgt af medlemmerne. Bestyrelsen ansætter en direktion for foreningen, der varetager foreningens daglige drift.

Det fremgår af vedtægterne, at alene statsanerkendte a-kasser kan blive medlemmer

Medlemmernes betaling af licens og brugerafgift er beregnet på baggrund af de enkelte medlemmers træk på systemet, fastlagt efter en fordelingsnøgle baseret på den enkelte a-kasses medlemstal.

Det fremgår ligeledes af vedtægterne, at foreningen ikke skal generere overskud og ikke udlodder udbytte. Hvis foreningen skulle opnå et overskud udover, hvad der vurderes hensigtsmæssigt for foreningens drift, udvikling og konsolidering, vil medlemmernes betaling af brugerafgift mv. blive reguleret i forhold til deres medlemstal. En eventuel tilbagebetaling sker ved den årlige opgørelse af medlemmernes a conto betalinger i forhold til det faktiske forbrug.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger har en så fast struktur og selvstændighed, at den må anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed og leverer ydelser til medlemmerne mod vederlag i form af brugerafgifter og licensbetalinger.

Skatteministeriet har herved lagt vægt på, at samarbejdet om it-systemet er organiseret i en forening med begrænset ansvar, med egne vedtægter, bestyrelse og direktion, og som kan disponere på egne vegne.

Ad spørgsmål 1:

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skal opkræve moms af a-kassernes refusion af omkostninger relateret til driften og vedligeholdelsen af it-systemkernen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Lovgrundlag:

Momsloven § 13, stk. 1,

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (...)

2)      Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er visiteret i henhold til § 71 i lov om social service, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen. (...)

Praksis:

SKM2010.809.LSR

Landsskatteretten fandt, at en cateringvirksomheds levering af mad til en børnehave ikke i sig selv udgør social forsorg og bistand omfattet af fritagelsen, jf. Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2001.41.LSR.

Det er oplyst, at det ved Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (Dagtilbudsloven) er vedtaget af Folketinget, at der i alle daginstitutioner omfattet af § 19 skal tilbydes et sundt frokostmåltid til alle børn som en del af dagtilbudsydelsen.

Leverancerne foretages heller ikke "med nær tilknytning" til social forsorg og bistand, idet disse sker til en institution omfattet af fritagelsen og ikke som led i spørgers udøvelse af social forsorg og bistand, hvilket er en af forudsætningerne for momsfritagelsen.

Begrundelse:

For at en ydelse er omfattet af momsfritagelsen af social forsorg og bistand i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Ydelsen skal leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter, og
  2. Selve ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand eller med nær tilknytning hertil.

Det fremgår af den juridiske vejledning 2011-2, afsnit D.A.5.2.2.3., at momsfritagelsen omfatter arbejdsløshedskasser, idet arbejdsløshedskasser dels må anses for at være anerkendt som e foretagende af almennyttig karakter og dels leverer ydelser, der kan karakteriseres som social forsorg og bistand.

I den foreliggende sag er det imidlertid spørgers ydelse, der leveres af spørger til de enkelte a-kasser, der skal bedømmes.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger i den forbindelse ikke kan anses for at være offentligretligt organ eller at være anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter, ligesom den ydelse som spørger leverer - at drive, vedligeholde og videreudvikle et it-system - ikke kan karakteriseres som social forsorg og bistand i sig selv.

Det forhold, at ydelsen leveres til et organ - en a-kasse - der er omfattet af fritagelsen, medfører ikke i sig selv, at ydelsen siges at være leveret i nær tilknytning til social forsorg og bistand, jf. SKM2010.809.LSR.

Skatteministeriet finder på den baggrund ikke, at a-kassernes vederlag til spørger kan fritages for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Ad spørgsmål 2:

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skal opkræve moms af a-kassernes refusion af omkostninger relateret til driften og vedligeholdelsen af it-systemkernen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Lovgrundlag:

Momslovens § 13, stk. 1:
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

19) Ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Praksis:

SKM2010.644.SR

Skatterådet bekræftede at en selvstændig gruppe, der leverer forskellige sekretariatsydelser til sine medlemmer, kan være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 (nu nr. 19), når de i bestemmelsen nævnte betingelser er opfyldt.

Med hensyn til betingelsen om konkurrencefordrejning, er det i afgørelsen tillagt vægt, at det ikke er momsfritagelsen i sig selv, der medfører, at der består en reel risiko for, at fritagelsen, vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

SKM2007.16.SR

Et fællessekretariat, der var dannet af fire fagforeninger, var momsfritaget for sine tjenesteydelser, idet det skulle anses som en sammenslutning, der var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 20 (nu nr. 19).

Sekretariatet/sammenslutningens ydelser bestod i en række aktiviteter vedrørende politisk interessevaretagelse på vegne af foreningerne. Der var derfor ikke reel risiko for, at en momsfritagelse af sekretariatets ydelser kunne medføre konkurrenceforvridning. De fire foreningers betalinger til sekretariatet ansås for at svare nøjagtig til disses andel i de fælles udgifter. Sekretariatets ydelser måtte anses for direkte nødvendige for de deltagende foreningers momsfri virksomhed. Idet der ikke i øvrigt var momspligtige aktiviteter i sekretariatet, kunne sekretariatet/sammenslutningen anses for momsfritaget.

Begrundelse:

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit D.A.5.19, at ydelser leveret af den "selvstændige gruppe" principielt er momspligtige, men kan fritages på de betingelser, som er nævnt i bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Der er fire betingelser, som alle skal være opfyldte for, at ydelser fra gruppen er omfattet af momsfritagelsen:

  1. Den aktivitet, som hver af gruppens deltagere udøver, skal enten være momsfritaget efter andre bestemmelser eller falde helt uden for momslovens anvendelsesområde.
  2. Ydelserne skal være direkte nødvendige for deltagernes virksomhed.
  3. Medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af udgifterne.
  4. Momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrencefordrejning.

Ad. 1:

Spørgers medlemmer - deltagere - er alle a-kasser, der, jf. det anførte overfor under besvarelsen af spørgsmål 1, er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Ad 2:

Udvikling og drift af it-systemet og de enkelte a-kasser adgang til at benytte systemet må antages at være direkte nødvendige for, at a-kasserne kan levere deres ydelser overfor deres medlemmer.

Ad 3:

Det fremgår af spørgers vedtægter, at omkostningerne til drift og udvikling af it-systemet fordeles på de enkelte medlemmer af spørger efter en fordelingsnøgle, der er baseret på de enkelte a-kassers medlemstal. De enkelte medlemmers betaling til spørger dækker således alene omkostningerne ved deres eget træk på systemet.

Det fremgår af spørgers vedtægter, at et eventuelt oparbejdet overskud i spørger fordeles ud på medlemmerne efter samme fordelingsnøgle.

Ad 4:

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørger leverer ydelser til sine medlemmer, der er specifikt rettede mod at kunne anvendes i medlemmernes virksomhed.

Det fremgår af sagens oplysninger, at beslutningen om at stifte foreningen blandt andet var resultatet af et ønske om et effektivisere it-understøttelsen af de enkelte a-kassers lovpligtige a-kasseadministration, samt at fastholde a-kassernes ejerskab og indflydelse på systemet.

Foreningen er stiftet og udviklingen af systemet er påbegyndt.

Skatteministeriet finder således ikke, at der alene på grund af momsfritagelsen vil bestå en reel risiko for at fremkalde konkurrencefordrejning.

Skatteministeriet finder på baggrund af ovenstående, at spørger opfylder betingelserne for at kunne opnå momsfritagelse i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.

Det indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter