Dato for udgivelse
04 Nov 2011 11:15
Dato for afsagt dom/kendelse
22 Mar 2011 09:23
SKM-nummer
SKM2011.725.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
10-132733
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Vedtægtsændringer, aktieafståelse, gældskonvertering, kapitalindskud, datterselskabsaktier, mellemholding reglerne
Resumé

Skatterådet bekræfter, at en vedtægtsændring med opdeling af aktieklasser hos A A/S som følge af en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S, ikke anses som en afståelse af A A/S' nuværende aktionærers aktier. Skatterådet bekræfter endvidere, at en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for A A/S end fradrag jfr. kursgevinstlovens § 6 for det kurstab, der må anses som realiseret ved at gældsbrevet anses for indfriet. Skatterådet bekræfter også, at en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S ikke umiddelbart vil have andre konsekvenser for B A/S end beskatning af den kursgevinst der måtte kunne opgøres på fordringen. Skatterådet bekræfter yderligere, at B A/S' aktier i A A/S anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4A. Endelig bekræfter Skatterådet, at B A/S' eventuelle kontante kapitalindskud i B-aktieklassen i fortsættelse af gældskonverteringen ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for B A/S, A A/S eller dette selskabs aktionærer.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21 stk. 4 nr. 1

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1 stk. 1 og
Aktieavancebeskatningsloven § 4 A
Kursgevinstloven § 6,
Kursgevinstloven § 8,
Kursgevinstloven § 24,
Selskabsskatteloven § 13 stk. 1
Ligningsloven § 15 stk. 2-5

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte disposition, der omfatter en vedtægtsændring med opdeling af aktieklasser hos A A/S som følge af en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S, ikke anses som en afståelse af A A/S' nuværende aktionærers aktier?
  2. Kan Skatterådet yderligere bekræfte, at en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for A A/S end de nedenfor opridsede?
  3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, ønskes det oplyst, hvilke yderligere skattemæssige konsekvenser gældskonverteringen har for A A/S
  4. Kan Skatterådet bekræfte at en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for B A/S end de nedenfor opridsede?
  5. Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende, ønskes det oplyst, hvilke yderligere skattemæssige konsekvenser gældskonverteringen har for A A/S
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at B A/S' aktier i A A/S anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4A, hvormed B A/S kan modtage skattefrit udbytte fra A A/S, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2?
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at B A/S'eventuelle kontante kapitalindskud i B-aktieklassen i fortsættelse af gældskonverteringen ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for B A/S, A A/S eller dette selskabs aktionærer end de nedenfor opregnede?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfaldet
  4. Ja
  5. Bortfaldet
  6. Ja
  7. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

De påtænkte dispositioner:

Som led i en refinansiering af A A/S, påtænkes at konverterer en gæld til aktier. Den gæld der påtænkes konverteret er A A/S's gæld til B A/S (B i det efterfølgende). Denne gæld opstod i forbindelse med erhvervelse af aktierne i C A/S fra B.

Visning af billede: ejerstruktur

A A/S' hovedaktivitet er at eje ca. 80 % af aktierne i Euro A/S, der ejer 50 % af aktierne i Euro C A/S.

A A/S blev stiftet for at foretage en opdeling i ejerkredsen, således at ledelsen blev samlet i A A/S og den svenske ledelse i SWE  AB. SWE AB ejer de resterende 20 % af Euro A/S.

Euro C A/S fungerer som holdingselskab for en række selvstændige selskaber. Euro C-koncernen beskæftiger sig med salg i Danmark, Sverige og Polen. Den danske aktivitet sker blandt andet gennem C A/S, samt dette selskabs 14 datterselskaber. Koncernen inkluderer desuden svenske selskaber.

Euro C A/S blev etableret i forbindelse med, at C A/S i 2006 indgik et samarbejde med den D. D købte 50 % af koncernen, mens ledende medarbejdere købte de resterende 50 % via selskabet Euro A/S. Inden dette samarbejde var C A/S 100 % ejet af B A/S, der er ejet af nuværende og tidligere ledende medarbejdere i C-koncernen.

Aktionærkredsen i A består i dag af ledende medarbejdere i Euro C-koncernen samt et eksternt medlem af Euro C A/S' bestyrelse. Aktierne ejes enten personligt eller via et af medarbejderne domineret holdingselskab. Der er 21 af aktionærer i A A/S, der ligeledes er aktionærer i B. Disse aktionærer repræsenterer 24,8 % af kapitalen og stemmerne i A A/S. Alle aktionærer har ejerandele på under 3 %.

Euro A/S' køb af 50 % af Euro C-koncernen blev blandt andet tilrettelagt, ved et lån fra B. Gældsbrevet blev overtaget af A A/S i forbindelse med den før omtalte opdeling af ejerskabet til Euro C-koncernen.

A A/S er i dag hovedsagligt finansieret via lånet fra B samt fem andre långivere. De yderligere lån er ydet i forbindelse med opkøb af virksomheder i Euro C-koncernen i 2007-2009, hvor der samtidig er optaget nye aktionærer i A A/S. Samtlige lån forfalder til betaling i 2011.

Det er forventningen, at A A/S som følge af udbyttebegrænsninger i Euro C A/S' bankaftaler ikke har likviditet til at tilbagebetale disse lån med tilskrevne renter på forfaldstidspunktet. Der er derfor opstartet forhandlinger mellem B og A A/S om refinansiering. Parterne overvejer at omlægge lånet fra fremmedkapital til egenkapital. Dette skal ske ved, at A A/S' gæld til B konverteres til egenkapital. Hensigten er således, at A A/S fremadrettet i højere grad bliver finansieret ved egenkapital i stedet for fremmedkapital.

Gælden til B:

Gældsbrevet blev oprindelig etableret mellem Euro A/S og B som en 0-rente obligation med kurstillæg, som modsvarer en rente på 6 % p.a. Lånet blev ydet i 2006 og skulle indfries med kurstillæg i 2011. Dvs gældsbrevet skulle indfries til overkurs. Efter aftale indtrådte A A/S som debitor i stedet for Euro A/S i 2007. Samtidig sker der betaling af kurstillæg for perioden. Hovedstolen og løbetiden i det oprindelige gældsbrev er fastholdt i forbindelse med debitorskiftet i 2007.

Det er oplyst at gældsbrevets værdi kan antages, at svare til det der i henhold til gældsbrevet kan kræves betalt. Debitors egenkapital er positiv og debitor kan anses for fuld ud at være solvent. Det kan således lægges til grund at gældsbrevet hverken er helt eller delvist uerholdeligt.

Konverteringen af gælden til aktiekapital:

Som et led i gældskonverteringen vil aktiekapitalen i A A/S blive forhøjet og opdelt i to aktieklasser; A-aktier og B-aktier. B vil tegne alle B-aktierne, mens de nuværende aktionærers aktier alle bliver A-aktier.

B vil ved gældskonverteringen tegne aktier i A A/S med en overkurs svarende til forskellen mellem den nominelle værdi af aktierne og det beløb, som B skulle vederlægges på tidspunktet for gældskonverteringen, såfremt A A/S havde indfriet B kontant.

Den endelige tegningskurs vil blive beregnet på konverteringstidspunktet.

B-aktiernes forvaltningsmæssige beføjelser:

B-aktionærerne tillægges hverken stemme- eller repræsentationsret på generalforsamlingerne, jf. punkt 10.1 i udkast til vedtægterne. Uanset den manglende stemme- og repræsentationsret vil B-aktionærerne have ret til at give møde og tale på A A/S' generalforsamlinger samt stille forslag til optagelse på dagsordenen for en generalforsamling.

B-aktionærerne vil have indflydelse på vedtægtsændringer, der vedrører A A/S' formål, udlodnings- og likvidationspræference samt indløsning. Sådanne beslutninger kræver tiltræden fra et kvalificeret flertal på 2/3 af B-aktiekapitalen. Herudover kræves der tiltræden fra et kvalificeret flertal på 2/3 af B-aktiekapitalen, såfremt A A/S ønsker at optage lån af en vis størrelse.

B-aktiernes økonomiske beføjelser:

B-aktionærerne gives - bortset for nedenstående omkring deres forlodsudbytteret - ikke ret til udbytte fra A A/S eller nogen anden form for udlodning af midler fra A A/S, jf. punkt 7 i udkast til vedtægterne.

B-aktionærerne gives en forlods ret til udbytte svarende til det samlede tegningsbeløb (konverteringsbeløb) med et årligt tillæg på en mellem parterne aftalt indeksering. Efter at B-aktionærerne har modtaget dette forlods udbytte, bortfalder B-aktiernes ret til udlodninger fra A A/S.

Parterne har på nuværende tidspunkt ikke færdig forhandlet den årlige indeksering, men indekseringen bliver fastsat ud fra niveauet for tilsvarende markedsrente under hensyntagen til risiko og vil formentlig udgøre i niveauet 4,5 - 6 % p.a.

Indløsning af B-aktionærerne:

A A/S kan til enhver tid indløse B-aktionærerne ved at udlodde udbytte, foretage en kapitalnedsættelse eller udbetale likvidationsprovenu i forbindelse med likvidation eller opløsning af A A/S.

Har B-aktionærerne modtaget deres fulde forlods udbytteret eller et beløb svarende til den forlods udbytteret minus den nominelle B-aktiekapital, gælder følgende:

Når B-aktionærerne på deres B-aktier samlet set har modtaget B-aktionærernes Forlodsret med fradrag af den til enhver tid værende nominelle B-aktiekapital, skal B-aktionærerne være forpligtede til enten (i) at lade sig indløse kontant af Selskabet til kurs 100 (svarende til DKK 1.000 pr. B-aktie a DKK 1.000) eller (ii) lade Selskabet erhverve B-aktierne som egne aktier til kurs 100 (svarende til DKK 1.000 pr. B-aktie a DKK 1.000).

Indløsningskursen vil således være afhængig af, hvor stor en andel af den forlodsret til udbytte, som B-aktionærerne har modtaget.

Delvis betaling af B-aktionærernes forlods udbytteret kan alene ske med samtykke fra et kvalificeret flertal på 2/3 af B-aktiekapitalen.

Kontant kapitalforhøjelse:

Ud over gældskonverteringen har B og A A/S drøftet muligheden for, at B foretager et yderligere kontant kapitalindskud i A A/S på op til DKK 37 mio., der forventes anvendt til indfrielse af gæld.

Såfremt den kontante kapitalforhøjelse gennemføres, vil dette ske i B-aktieklassen på samme vilkår og til samme kurs som gældskonverteringen. Tidsmæssigt vil kapitalforhøjelsen blive gennemført på en senere ordinær eller ekstraordinær general-forsamling end den, hvor gældskonverteringen besluttes.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Det er fast antaget i teori og praksis, at en vedtægtsændring i et selskab kan have en sådan karakter, at samtlige aktionærer afståelsesbeskattes som følge af vedtægtsændringen, uanset at disse ikke civilretligt eller selskabsretligt har afstået aktier i denne forbindelse.

Vurderingen, af om en vedtægtsændring medfører afståelsesbeskatning, beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, jf. LV 2010-1, afsnit S.G.2.3.1.2:

"Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold (vores fremhævelse), således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet et ejet af en bred kreds af investorer (vores fremhævelse), således som det er tilfældet for en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved."

Ligesom det er fast antaget, at beskatning alene kan komme på tale, såfremt der ved vedtægtsændringen sker en formueforskydning mellem aktionærerne. Dette fremgår bl.a. af Ligningsvejledningen 2010-1, afsnit S.G.2.3.1.2:

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydning kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget."

Vedtægtsændringen i A A/S anses ikke for at medføre nogen formueforskydning mellem aktionærerne. For det første har A A/S en meget bred aktionærkreds uden interessefællesskab. Herudover gennemføres gældskonverteringen mellem uafhængige parter med modstridende interesser.

I nærværende sag må det derfor kunne konstateres, at der ikke ved opdelingen af selskabets aktiekapital i to aktieklasser sker nogen form for formueforskydning mellem aktionærerne. Dette understøttes af, at der ved selve opdelingen ikke sker ændringer i det indbyrdes ejerforhold mellem A-aktionærerne, jf. SKM2003.66.LR, SKM2003.134.LR, SKM2005.549.LR, SKM2006.387.SR og SKM2010.2.SR. Skatterådet udtalte fx i SKM2010.2.SR:

"Ved vurderingen af en vedtægtsændring, og hvorvidt den vil medføre, at aktierne anses som afstået, kan vurderingen foretages henset til aktionærkredsen på tidspunktet for selve vedtægtsændringen. Det skal vurderes i forhold til denne aktionærkreds, hvorvidt der sker en formueforskydning i mellem dem i kraft af vedtægtsændringen."

Samlet er det derfor vores vurdering, at spørgsmål 1 skal besvares med et "JA".

Ad spørgsmål 2

Ved indfrielse af A A/S' gæld til B realiserer A A/S et kurstab, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. KGL § 6.

Som nævnt ovenfor er lånet stiftet som en 0-rente obligation, dvs. der sker ingen løbende tilskrivning af renter. Derimod udløses en skattepligtig kursgevinst hos B og et fradragsberettiget kurstab hos A A/S. Kursgevinsten/-tabet modsvarer en rente på 6 % p.a.

Der anmodes ikke om bindende svar om opgørelsen af dette kurstab. Derimod bedes bekræfte, at gældskonverteringen ikke har yderligere skattemæssige konsekvenser for A A/S.

En gældskonvertering kan medføre, at debitor bliver skattepligtig af en kursgevinst, jf. KGL § 21 eller underlægges underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2. Debitor er kun skattepligtig eller underlægges underskudsbegrænsning, hvis gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på konverteringstidspunktet.

Ved bedømmelse, af hvilken værdi fordringen har for kreditor, kan der henses til, hvor stor en del af fordringen kreditor har udsigt til at inddrive i forbindelse med en tvangsinddrivelse. Desuden ses der på, om ordningen set fra kreditors side er udtryk for en rimelig forretningsmæssig disposition, jf. Ligningsvejledningen 2010-1 afsnit E.L.2.2 og afsnit S.C.1.2.2.8.

Ved gældskonverteringen vil A A/S vederlægge B med aktier, hvis værdi svarer til det beløb, som A A/S skulle have betalt ved en indfrielse af lånet. A A/S vil således udstede B-aktier med en overkurs svarende til forskellen mellem den nominelle værdi af aktierne og det beløb, som B skal vederlægges på tidspunktet for gældskonverteringen, såfremt A A/S havde indfriet B kontant. Der opstår således ingen kursgevinst for A A/S som følge af gældskonverteringen.

A A/S har pr. 30. september 2009 en positiv egenkapital. Aktiverne i A A/S består som allerede beskrevet af ejerskabet af 80 % af Euro A/S. Disse kapitalandele er optaget i årsrapporten til kostpris, dvs. til den oprindelige købspris. Aktierne i Euro A/S er pr. 30. september 2009 opgjort til DKK X i årsrapporten. Regnskabsmæssigt skal der foretages en nedskrivning af kostprisen i de tilfælde, hvor kostprisen overstiger nettorealisationsværdien. Dette har A A/S' ledelse eller revisor ikke fundet nødvendigt. A A/S besidder desuden en likvidbeholdning på ca. DKK X mio. pr. 30. september 2009.

Den regnskabsmæssige egenkapital i Euro C A/S er pr. 30. september 2009 DKK X. A A/S' (indirekte) ejerandel heraf er 40 %, hvilket svarer til en højere værdi end kapitalandelene er optaget til i A A/S' årsrapport.

Euro C A/S har siden sin stiftelse haft positivt resultat. Der er således ingen forhold, der taler for, at der bør foretages en nedskrivning af kapitalandelene i A A/S.

Gældskonverteringen er således ikke omfattet af KGL § 21 eller LL § 15, stk. 2, eftersom gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for B på tidspunktet for gældskonverteringen.

Overkursen ved gældskonverteringen er skattefri for A A/S, jf. SEL § 13 samt LV 2010-1 afsnit S.C.1.2.2.4, hvori angives:

"Ved gældskonvertering, hvor fordringens kursværdi overstiger aktiernes nominelle værdi, er forskellen mellem fordringens kurs-værdi og aktiernes nominelle værdi lig med skattefri overkurs ved kapitaludvidelse efter SEL § 13, jf. TfS 2000.418.LSR. Den skattepligtige kursgevinst opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kursværdi ved konverteringen."

På baggrund af ovenstående er det spørgers vurdering, at spørgsmål 2 skal besvares med et "JA" hvorefter spørgsmål 3 bortfalder.

Ad spørgsmål 4

Ved A A/S' indfrielse af sin gæld til B realiserer B en kursgevinst på sin fordring, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. KGL § 3.

Der anmodes ikke om bindende svar om opgørelsen af denne kursgevinst. Derimod bedes bekræfte, at gældskonverteringen ikke har yderligere skattemæssige konsekvenser for B.

Som allerede anført i spørgsmål 2 er det spørgers vurdering, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for B på tidspunktet for gældskonverteringen. B realiserer således ikke noget kurstab i forbindelse med gældskonverteringen. Jævnfør argumentationen under spørgsmål 2 er det således spørgers vurdering, at B vil blive vederlagt med aktier svarende til fordringens kursværdi på konverteringstidspunktet.

Nærværende gældskonvertering udløser således alene en kursgevinst for B. Spørgsmål 4 bør derfor efter spørgers opfattelse besvares med et "JA", hvorefter spørgsmål 5 bortfalder.

Ad spørgsmål 6:

B opnår ved gældskonverteringen en ejerandel på 40,07 % af A A/S svarende til nominel DKK X mio, af den samlede nominelle aktiekapital. Efter gældskonverteringen af A A/S' gæld til B skifter B's fordring karakter fra at være fremmedkapital til at blive egenkapital efter reglerne i selskabslovens § 161.

Datterselskabsaktier er i ABL § 4A, stk. 1 som udgangspunkt defineret som aktier, som ejes at et selskab, der ejer mindst 10% at aktiekapitalen i datterselskabet. Udgangspunktet er således, at B's ejerandel på 40,07% i aktieselskabslovens forstand må anses som datterselskabsaktier.

Datterselskabsaktier afgrænses dog yderligere overfor porteføljeaktier i samme paragrafs stk. 3:

"Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet at selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

  1. moderselskabets primære funktion er ejerskab at datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4B,
  2. moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og
  3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. i, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og
  4. aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet"

Ved vurderingen, af om ABL § 4a, stk. 3 finder anvendelse, skal det vurderes for hvert holdingselskabsled, om der skal "ses igennem" det pågældende selskab, og dermed om dets aktier i det underliggende selskab skal anses for ejet direkte at holdingselskabets selskabsaktionærer, og om der i så fald bliver tale om datterselskabsaktier eller porteføljeaktier.

Efter gældskonverteringen vil B eje 40% af A A/S. B vil være den eneste aktionær, der umiddelbart opfylder betingelsen for at modtage skattefrie udbytter fra A A/S. De øvrige selskabsaktionærer, der alle har en ejerandel under 3 %, kan således ikke modtage udbyttet fra de underliggende driftsselskaber uden beskatning.

Værnsreglen mod omvendte juletræer finder derfor ikke anvendelse i nærværende situation, jf. eksempel F i SKM.2010.203.DEP

Spørgsmål 6 må derfor efter vores opfattelse skulle besvares med et "JA".

Ad spørgsmål 7

Indfrielse af en fordring i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren kan under visse betingelser medføre underskudsbegrænsning, jf. LL § 15, stk. 4. Dette kræver dog, at indskuddet foretages at kreditor eller et selskab, som kreditor har bestemmende indflydelse på. Dette er ikke tilfældet. B's kontante kapitalindskud udløser derfor ikke underskudsbegrænsning hos A A/S.

Den kontante kapitalforhøjelse gennemføres, jf. ovenstående forudsætninger. Overkursen ved kapitalforhøjelsen skal ikke medregnes ved A A/S' skattepligtige indkomst, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Den aftalte kurs må anses for markedskursen på B-aktierne i A A/S, da der er tale om en transaktion mellem uafhængige parter med modstridende interesser. Der overføres således ingen værdier fra de nuværende aktionærer i A A/S til B som følge at kapitalforhøjelsen. Kapitalforhøjelsen har derfor ingen skattemæssige konsekvenser for de nuværende aktionærer i A A/S.

Efter eventuel gennemførelse af den kontante kapitalforhøjelse vil B eje 43,4% af aktierne i A A/S. Eftersom den resterende andel at A A/S ejes at aktionærer, der alle har en ejerandel under 3%, finder værnsreglen i ABL § 4a, stk. 3 ikke anvendelse, jf. eksempel F i SKM.2010.203. DEP.

Spørgsmål 7 må derfor efter vores opfattelse skulle besvares med et "JA".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1:

Spørger ønsker bekræftet, at den påtænkte disposition, der omfatter en vedtægtsændring med opdeling af aktieklasser hos A A/S som følge af en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S, ikke anses som en afståelse af A A/S' nuværende aktionærers aktier.

Lovgrundlag:

Aktieavancebeskatningslovens § 1 stk. 1 bestemmer at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Praksis:

Praksis beskrives i Ligningsvejledningen, afsnit, S.G.2.3.1.2 Vedtægtsændringer.

Heraf fremgår at vedtægtsændringer i et selskab, kan sidestilles med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet og vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i Revision og Regnskabsvæsen 1981 Skattemæssige Meddelelser 187 SD, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfS 1988, 705 LR - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning.

Begrundelse:

B-aktionæren, B gives en forlods ret til udbytte svarende til det samlede tegningsbeløb (konverteringsbeløb) med et årligt tillæg på en mellem parterne aftalt indeksering. Efter at B-aktionæren har modtaget dette forlods udbytte, bortfalder B-aktiernes ret til udlodninger fra A A/S og B-aktionæren har pligt til at lade sig indløse. B og A A/S må anses for at være uafhængige parter uanset der er et vist sammenfald i aktionærkredsen.

Det er ud fra en samlet vurdering Skatteministeriets opfattelse at indførelsen af en ny aktieklasse med forlods udbytteret som følge af en gældskonvertering af A A/S' gæld til B, ikke kan anses som en afståelse af A A/S' nuværende aktionærers aktier.

Der er herved lagt vægt på, at vedtægtsændringen ikke medføre en formueforskydning mellem eksisterende aktionær og at de særlige vedtægtsmæssige bestemmelser, der indføres for B-aktierne, snare medføre at A-aktierne, så vidt mulig, bevare deres identitet og økonomiske realitet uanset en gæld konverteres til aktiekapital. Der er endvidere lagt vægt på at der er tale om uafhængige parter således det kan antages at der ikke er tilsigtet nogen formueforskydning.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 2:

Spørger ønsker bekræftet, at en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for A A/S end fradrag for det kurstab, der må anses som realiseret ved at gældsbrevet anses for indfriet. Spørgsmålet angår ikke opgørelsen af dette kurstab.

Lovgrundlag:

Kursgevinstlovens § 6 bestemmer for selskaber at gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 8 (koncernforbundne selskaber) og § 24 (gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.)

Kursgevinstlovens § 8 omhandler gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber mv. A A/S' kan ikke anses for koncernforbunden med B A/S, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

I henhold til kursgevinstlovens § 24 kan kursgevinst i forbindelse med en gældseftergivelse være skattefri. Der er fremsat et lovforslag (L84 2010/2011) der blandt andet tydeliggør, at skattefritagelsen alene gælder for eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Af Selskabsskattelovens § 13 stk. 1 nr. 1 fremgår at overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 15 stk. 2-5 omhandler underskudsbegrænsning i forbindelse med en gældsnedsættelse (tvangsakkord eller frivillig akkord). Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

Ligningslovens § 15 stk. 7-10 omhandler evt. underskudsbegrænsning som følge af at mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmeværdien i et selskab ved indkomstårets udløb tilhører andre end ved begyndelsen af underskudåret.

Begrundelse:

Spørger har oplyst, at det kan lægges til grund at gældsbrevets kursværdi svare til det der i henhold til gældsbrevet kan kræves betalt. Som nævnt ovenfor er lånet stiftet som en 0-rente obligation, dvs. der sker ingen løbende tilskrivning af renter. Derimod udløses en kursgevinst hos B og et kurstab hos A A/S. Kursgevinsten/-tabet modsvarer en rente på 6 % p.a.. Efter det oplyste er A A/S solvent og har positiv egenkapital.

På grundlag af det oplyste, finde Skatteministeriet det kan lægges til grund at den konverterede fordrings pålydende ikke overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen. Derfor kan der ikke anses for at være tale om en gældseftergivelse. Konverteringen er således ikke omfattet af bestemmelserne i kursgevinstlovens § 24 eller ligningslovens § 15 stk. 2-5.

Konverteringen vil heller ikke medføre begrænsninger i anvendelsen af de fremførte underskud jfr. ligningslovens § 15 stk. 7-10 da de indtrædende B-aktionærs nominelle aktiekapital efter konverteringen kun vil udgøre x ud af en samlet nominel aktiekapital og de indtrædende B-aktionær endvidere ikke er tillagt stemmeret. Det forudsættes herved, at der ikke tidligere er sket ændringer i aktionærkredsen.

Skatteministeriet er således enigt med Spørgerne i at gældskonverteringen ikke har yderligere skattemæssige konsekvenser for A A/S end fradrag jfr. kursgevinstlovens § 6 for det kurstab, der må anses som realiseret ved at gældsbrevet anses for indfriet.

Skatteministeriet indstiller at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Bortfaldet

Spørgsmål 4

Spørger ønsker bekræftet, at en gældskonvertering af A A/S' gæld til B A/S ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for B, end beskatning af den kursgevinst B må anses for at have realiserer på sin fordring, jfr. kursgevinstlovens § 3.

Lovgrundlag

For selskaber gælder kursgevinstlovens § 3, som fastslår at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 4 (fordringer på koncernforbundne selskaber) og § 5 (fordringer undtaget fra beskatning iht. en dobbeltbeskatningsoverenskomst).

Begrundelse

B vil blive vederlagt med aktier svarende til fordringens kursværdi på konverteringstidspunktet, hvorefter gælden anses for indfriet. Det er oplyst at gældsbrevets værdi kan antages, at svare til det der i henhold til gældsbrevet kan kræves betalt. Debitors egenkapital er positiv og debitor kan anses for fuld ud at være solvent. Det kan således lægges til grund at gældsbrevet hverken er helt eller delvist uerholdeligt.

Som nævnt ovenfor er lånet stiftet som en 0-rente fordring der skal indfries til overkurs. Indfrielsen vil således udløses en kursgevinst hos B og et kurstab hos A A/S.  

Skatteministeriet er enigt i at konverteringen ikke umiddelbart vil have andre konsekvenser for B end beskatning den kursgevinst der måtte kunne opgøres på fordringen.

For god orden skyld skal dog anføres at B fremtidige skattemæssige situation naturligvis også ændres da B efter konverteringen er aktionær og ikke debitor. 

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Bortfaldet.

Spørgsmål 6

Spørger ønsker bekræftet, at B A/S' aktier i A A/S anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4A, hvormed B A/S kan modtage skattefrit udbytte fra A A/S, jf. selskabsskattelovens § 13 stk. 1, nr. 2.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 4 A fastlægge hvad der forstås ved datterselskabsaktier. 

§ 4 A Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. [.........]

Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, i tilfælde, hvor

1)      moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,

2)      moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og

3)      mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og

4)      aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Stk. 4. Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Der er ved lovforslag nr. 84 (2010/2011) foreslået følgende ændring af stk. 3 samt indsættelse af nyt stk. 4, 5 og 6.

§ 4 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldte:

1) Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.

2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Danmark, og hvor udbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikke ville skulle nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

4) Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

5) Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.«

2. I § 4 A indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær.

Stk. 5. Hvis aktierne ejet af selskabsaktionærer som nævnt i stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen i stk. 3, nr. 5:

1) Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, i selskabsaktionæren.

2) Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer, jf. ligningslovens § 16 H.

3) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

4) Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Stk. 6. Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

Praksis

Principperne gennemgås i SKM2010.203.DEP

Af SKM2010.203.DEP eksempel F fremgår, at det ligger implicit i forudsætningen om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte skal være ejet af skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet, at mere end 50 pct. af aktionærerne i mellemholdingselskabet ville opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrie udbytter fra mellemholdingselskabet hvis værnsreglen ikke var indført. Derfor skal der ved opgørelsen af den del af aktiekapitalen der direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, ikke medtages selskabsaktionærer der ejer mindre end 10%. Det fremgår af SKM2010.203.DEP eksempel F og vil fremover fremgå tydeligere af lovteksten, hvis de foreslåede ændring af aktieavancebeskatningsloven vedtages (Lovforslag L84 - 2010/2011, formuleringen af aktieavancebeskatningslovens § 4A stk. 3, 1. punkt samt stk. 3 nr. 5). I henhold til lovforslaget vil ændringen få virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Begrundelse

Skatteministeriet er umiddelbart enigt med Spørger i, at B A/S' aktier i A A/S kan anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4A, hvormed B A/S kan modtage skattefrit udbytte fra A A/S, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Skatteministeriet forudsætter at holdingselskabernes primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og at de ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Det afgørende er således om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i de enkelte holdingselskaber direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, (aktieavancebeskatningslovens § 4A stk. 1 nr. 3 ).

Skatteministeriet forudsætter endvidere, at der ikke er overliggende danske selskabsaktionærer i D eller SWE  AB

Euro C A/S. 

I henhold til det oplyste ejes 50 pct. af kapitalen af den udenlandske aktionær D. Det forudsættes, at D ikke har overliggende danske selskabsaktionærer. Dermed kan Euro C A/S ikke have danske selskabsaktionærer, der direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. og som ikke ville kunne modstage skattefri udbytter fra driftsselskaberne. Vedtages L 84 i uændret form vil Euro C A/S heller ikke opfylde betingelserne for at være omfattet af værnsreglen, allerede fordi det ejer hele aktiekapitalen i datterselskaberne (Jf. den foreslåede formulering af aktieavancebeskatningsloven § 4 A stk. 3 nr. 3)

Euro  A/S

Selskabet ejes 20 % af det svenske selskab SWE AB og 80 % af A A/S.  Da Euro A/S ejer 50 % af Euro C A/S, ejer A indirekte 40% af Euro C  A/S og ville således kunne modtage skattefri udbytte derfra ved direkte ejerskab.

Imidlertid må der herefter ses på ejerne i næste overordnede led for, at opgøre den del af aktiekapitalen der indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Som nævnt forudsættes det at der ikke er overliggende danske selskabsaktionærer i SWE  AB. A ejes ca. 40 % af B og ca. 60 % af småaktionær (personaktionær og selskabsaktionærer ingen ejer over 3 %). Ved opgørelsen af den del af aktiekapitalen der direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, skal der ikke medtages selskabsaktionærer der ejer mindre end 10 % jf. SKM2010.203.DEP . Det er således kun den del af aktiekapitalen der ejes af B, der muligvis indirekte kan være ejet af aktionær, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i Euro Carter A/S. Da B indirekte kun ejer ca. 32 % (ca. 40 % af de 80 % som A A/S ejer) af Euro A/S, kan betingelsen om at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i Euro  A/S direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab ikke anses for opfyldt. Selskabet er derfor ikke et mellemholding selskab omfattet af værnsreglen. 

A A/S

Selskabet ejes ca. 40 % af B og ca. 60 % af småaktionær (personaktionær og selskabsaktionærer ingen ejer over 3 %). Ved opgørelsen af den del af aktiekapitalen der direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, medtages der ikke selskabsaktionærer der ejer mindre end 10 % jf. ovenfor

SKM2010.203.DEP eksempel F . Der er således kun ca. 40% af A der ejes af selskabsaktionær der ejer mindst 10%  nemlig B der ejer 40%. Betingelsen om at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i A A/S direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab kan således ikke anses for opfyldt. Selskabet er derfor ikke et mellemholding selskab omfattet af værnsreglen. 

B

B ejes af en blanding af personaktionærer og selskabsaktionær. Kun en aktionær ejer 10 % eller derover. Denne aktionær er et selskab der ejer 36,13 % af aktierne. Betingelsen om at mere end 50 pct. af aktiekapitalen direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab kan således ikke anses for opfyldt. Jf. nærmere ovenfor vedr. Euro A/S. B er derfor ikke et mellemholding selskab omfattet af værnsreglen. 

Konklusion

Skatteministeriet finder herefter at ingen af holdingselskaberne skal anses for mellemholdingselskaber omfattet af værnsreglen og indstiller derfor, at det bekræftes at B A/S' aktier i A A/S kan anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4A, hvormed B A/S kan modtage skattefrit udbytte fra A A/S, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmål 7

Spørger har anmodet Skatterådet om at bekræfte, at B A/S' eventuelle kontante kapitalindskud i B-aktieklassen i fortsættelse af gældskonverteringen ikke medfører yderligere skattemæssige konsekvenser for B A/S, A A/S eller dette selskabs aktionærer.

B påtænker at foretager et yderligere kontant kapitalindskud i A A/S, der forventes anvendt til indfrielse af gæld. Tidsmæssigt vil kapitalforhøjelsen blive gennemført på en senere ordinær eller ekstraordinær generalforsamling end den, hvor gældskonverteringen besluttes.

Der forventes anvendt en tegningskurs på x svarende til en overkurs på kr. y pr. aktie á DKK 1.000.

Efter gennemførelse af den kontante kapitalforhøjelse vil B eje 43,4% at aktierne i A A/S.

Det er ud fra en samlet vurdering Skatteministeriets opfattelse, at den beskrevne kapitalforhøjelse ikke kan anses som en afståelse af A A/S' nuværende aktionærers aktier jf. begrundelsen vedr. spørgsmål 1.

På begrund af de foreliggende oplysninger finder Skatteministeriet ikke, at den beskrevne kapitalforhøjelse vil medfører begrænsninger i de fremførte underskud Der henvises i øvrigt til begrundelsen vedr. spørgsmål 2.

Det er oplyst, at kapitalindskuddet påtænkes anvendt til indfrielse af gæld. Skatteministeriet finder ikke dette vil have skattemæssige konsekvenser udover evt. beskatning/fradrag for kursgevinst/tab på gælden. Der er herved lagt vægt på at der efter det oplyste ikke er nogen forbindelse mellem kreditor til de fordringer der vil blive indfriet og B jf. aktieavancebeskatningsloven § 28 og ligningslovens § 15 stk. 4.

Den beskrevne kapitalforhøjelse ses heller ikke, at ændre ved vurderingen af om B A/S' aktier i A A/S kan anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4A, hvormed B A/S kan modtage skattefrit udbytte fra A A/S, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 jf. begrundelsen vedr. spørgsmål 6.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter