Dato for udgivelse
22 Nov 2011 10:57
Dato for afsagt dom/kendelse
31 Oct 2011 12:49
SKM-nummer
SKM2011.764.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 9-706/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Vikar, bureau, rengøring, forsømmelighed, SP-bidrag, AM-bidrag, mellemled
Resumé

Sagsøgeren, et større vikarbureau, havde ikke fradragsret for moms af fakturaer udstedt af to "stråmandsfirmaer" vedrørende "udlejning" af vikarer, der arbejdede "sort" med rengøring for sagsøgerens kunder, idet de to "stråmandsfirmaer" reelt ikke drev virksomhed, hvorfor der ikke var tale om momspligtige leverancer fra dem til sagsøgeren.

Efter de faktiske omstændigheder i sagen fandtes vikarerne reelt at have været ansat hos sagsøgeren, hvorfor sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skatter mv. samt hæftede for ikke-indeholdte A-skattebeløb mv.

Reference(r)
Momsloven § 37, stk. 1
Momsloven § 3, stk. 1
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Kildeskatteloven § 46, stk. 1
Kildeskatteloven § 69
Henvisning
Momsvejledningen 2011-2 C.1.1
Henvisning
Momsvejledningen 2011-2 J.1.1.9
Henvisning
Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-2 D.2.2
Henvisning
Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2011-2 K.2.2
Henvisning
Den juridiske vejledning 2011-2, afsnit D.A.4.1.2

Parter

H1 ApS
(Advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Michael Lynge Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 12. marts 2010. Den drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte oplysninger i regnskaber for tre koncernforbundne selskaber. Tilsidesættelsen af regnskaberne er navnlig sket ved, at de to af selskaberne er nægtet fradragsret for moms udbetalt i forbindelse med betaling for vikarydelser, og at disse selskaber i stedet er pålagt at hæfte for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af udbetalingerne, der af skattemyndighederne er anset som lønudbetalinger, mens det tredje selskab, som følge af ændringerne i de to andre selskabers regnskaber, har fået sine indtægter forhøjet.

Sagsøgeren, H1 ApS, har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende:

1.

For H1.1 ApS under konkurs

   

a.

At selskabet har ret til momsfradrag kr. 2.566.385 for afgiftsperioderne 1. januar 2001-26. oktober 2006 (Landsskatterettens j.nr. 07-02909), og

   

b.

At selskabet ikke hæfter for A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag for 2002-2006 inkl. med kr. 2.823.784 (Landsskatterettens j.nr. 07-02910), og

   

c.

At selskabet for indkomstårene 2002-2006 inkl. ikke er arbejdsgiver for ansatte vikarer hidrørende fra firmaerne G1 og G2 og derfor ikke skal forhøjes med samlet kr. 3.036.911 for indkomstårene 2002-2006 inkl. (Landsskatterettens j. nr. 07- 02383), og

   

d.

At selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 117.574 (Landsskatterettens j.nr. 08-01350), og

   

2.

For H1.2 ApS under konkurs

   

a.

At selskabet har ret til momsfradrag kr. 1.154.252 for afgiftsperioderne 1. januar 2001-26. oktober 2006 (Landsskatterettens j.nr. 07-02911), og

   

b.

At selskabet ikke hæfter for A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag for 2002-2006 inkl. med kr. 797.090 (Landsskatterettens j.nr. 07-02908), og

   

c.

At selskabet for kalenderårene 2001-2006 inkl. ikke er arbejdsgiver for ansatte vikarer hidrørende fra firmaerne G1 og G2 og derfor ikke skal forhøjes med samlet kr. 1.291.215 for indkomstårene 2002-2006 inkl. (Landsskatterettens j.nr. 07-02381), og

   

d.

At selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 129.410 (Landsskatterettens j.nr. 08-01351), og

   

3.

For H1 ApS

   

a.

At selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 745.291 i indkomståret 2006 (Landsskatterettens j.nr. 07-02380) og med kr. 246.984 i indkomståret 2007 (Landsskatterettens j.nr. 07-01352).

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Indledning

H1 ApS har som fordringshaver i konkursboerne anlagt sagen angående konkursboernes mulige krav mod Skatteministeriet, jf. konkurslovens § 137, stk. 1. H1.1 ApS under konkurs hed tidligere H1.1x ApS. H1.2 ApS under konkurs hed tidligere H1.2x ApS.

Oplysninger fra SKAT og Landsskatterettens kendelser

Inden sagen blev anlagt, har de spørgsmål, som den drejer sig om, været behandlet af Landsskatteretten, der den 14. december 2009 har afsagt i alt 10 kendelser.

Til brug for Landsskatterettens kendelser har SKAT den 24. april 2007 udarbejdet en sagsfremstilling, hvori der blandt andet står:

"...

Beskrivelse af selskaberne samt hovedaktionær

Selskaberne H1.1x ApS og H1.2x ApS drives begge med det formål, at udleje arbejdskraft til virksomheder. Ud fra selskabernes regnskaber, kan der opstilles følgende, som illustrerer ejerforholdene:

A

Hovedaktionær 100 % i

H1 ApS

Hovedaktionær 100 % i

H1.1x ApS

Hovedaktionær 100 % i

H1.2x ApS

A er direktør i alle selskaberne.

Alle selskaber drives fra lokaler på adressen ...1 i ...2.

Årsagen til, at der er stiftet 2 selskaber er, at H1.1x ApS primært skal servicere virksomheder beliggende i ...2-området, mens H1.2x ApS dækker kunder over hele landet.

Alle de tre selskaber anvender regnskabsperioden 1. juli -30. juni.

H1.1x ApS blev af A stiftet den 30.09.1996 under navnet H1.1.xx ApS. Ifølge oplysninger fra selskabets regnskaber købte selskabet den 13.11.1997 rettighed til navnet H1.1x ApS.

A har tidligere været medejer af selskabet G3 ApS. Dette selskab blev stiftet 01.04.1996 under navnet H1.1x ApS. Pr. 06.02.1998 skiftede dette selskab navn til G3x ApS. A trådte ud af selskabet pr. 02.02.1998. Pr. 13.12.2001 skiftede det navn til G3 ApS.

H1.1x ApS stiftede senere H1.2x ApS (31.10.2000) og, H1 ApS (28.12.2001).

A var i mange år eneejer og hovedaktionær i H1.1x ApS, indtil han foretog en aktieombytning, således, at selskabet i dag nu ejes 100 % af H1 ApS.

Beskrivelse af forholdet

Sagens opstart

SKAT har den 15. august 2006 foretaget kontrolbesøg hos H1.1x ApS og H1.2x ApS med det formål at kontrollere selskabernes momsregnskaber. Kontrolbesøget var et led i SKAT's løbende kontrolvirksomhed.

Under kontrolbesøget blev der herudover udleveret kontospecifikationer over selskabernes underleverandører samt en faktura fra samtlige underleverandører. De udleverede oplysninger dækker over regnskabsåret 2005/2006. Udgifterne til underleverandører har i perioden været følgende:

H1.1x ApS

1.183.600

H1.2x ApS

1.772.020

I alt

2.955.620

Det blev oplyst under kontrolbesøget, at samtlige betalinger til underleverandører bliver foretaget via bankkonto. Der betales aldrig i kontanter, bortset fra udenlandske lønansatte, som ikke har en bankkonto i Danmark. Her udbetales der i kontanter efter træk af A-skat, AM-bidrag mv. i henhold til skattekortet.

Ud af de samlede udgifter til underleverandører på kr. 2.955.620 blev det efterfølgende konstateret, at der havde været udgifter til et firma ved navn G2 på kr. 2.422.186, svarende til ca. 80 % af de samlede udgifter til underleverandører.

Efterfølgende blev det konstateret, at G2 hverken har angivet moms, A-skat eller AM-bidrag, ligesom der ikke er selvangivet et resultat af samhandlen med H1.1x ApS og H1.2x ApS. Firmaet G2 er personlig drevet, og ejeren er VN, ...3.

Der blev herefter indgivet anmeldelse til Politiet i ...2 med henblik på ransagning hos indehaver af G2 samt indhentelse af bankkontooplysninger på indehaver.

Indledende kontrolundersøgelser

Der er den 22. august 2006 sendt anmeldelse af forholdet til Politiet i ...2.

Politiet i ...2 har herefter med editionskendelse fra Byretten den 6. september 2006 indhentet kontooplysninger vedrørende samtlige VNs bankkonti for perioden 1. marts 2002 til 23. august 2006.

Det fremgår heraf, at der på en af VNs konti i perioden fra 1. marts 2002 til 23. august 2006 er indgået i alt kr. 12.073.288,63 fra H1.1x ApS/H1.2x ApS.

Endvidere fremgår, at SL, ...4, ...2 fra maj 2006 har fuldmagt til kontoen.

Indtægten fra H1.1x ApS/H1.2x ApS er ikke medregnet indtægten hos VN eller hos SL, ligesom der ikke er angivet og afregnet moms, A-skat, AM-bidrag mv.

Selve kontrollen

Ransagning og kontrol 26. oktober 2006

På grundlag af oplysninger om, at der ikke var medregnet indtægter fra H1.1x ApS/H1.2x ApS, foretog Politiet i ...2 assisteret af SKAT den 26. oktober 2006 ransagning hos VN og hos SL. Ligeledes blev VN og SL bragt til afhøring hos Politiet i ...2. Hos H1.1x ApS/H1.2x ApS blev der foretaget afhøring af direktør A omkring hans kendskab til G2.

Fra H1.1x ApS/H1.2x ApS blev der medbragt samtlige modtagne fakturaer i selskaberne fra 2001 til 26. oktober 2006. Herunder var der samtlige fakturaer fra G2. Ligeledes blev der udskrevet kontospecifikationer for underleverandører fra 2001 til 26. oktober 2006.

Samhandel G2

På baggrund af det modtagne materiale fra H1.1x ApS/H1.2x ApS kan der opgøres følgende samhandel mellem G2 og H1.1x ApS/H1.2x ApS:

H1.1x ApS:

Indkomstår

Beløb inkl. moms

Momsbeløb

Fratrukket hos H1.1x ApS
(ekskl. moms)

       

2001/2002

111.327

22.265

89.061

2002/2003

550.627

110.125*

426.992

2003/2004

2.343.260

468.652

1.874.608

2004/2005

2.432.575

486.515

1.946.060

2005/2006

1.445.405

289.081

1.156.324

2006/2007

477.642

95.528

382.114

I alt

7.360.836

1.472.166

5.875.159

...

H1.2x ApS:

Indkomstår

Beløb inkl. moms

Momsbeløb

Fratrukket hos H1.2x ApS
(ekskl. moms)

       

2002/2003

16.744

3.349

13.395

2003/2004

1.021.455

204.291

817.164

2004/2005

2.222.104

444.421

1.777.683

2005/2006

1.582.328

316.466

1.265.862

2006/2007

525.727

105.145

420.581

I alt

5.368.358

1.073.672

4.294.685

Specificerede opgørelser er vedlagt som bilag 1

Beløbene kan fordeles med:

Samhandel G2

I alt ekskl. moms

Ca. procent

H1.1x ApS

5.875.159

57,77%

H1.2x ApS

4.294.685

42,23%

I alt

10.169.844

100,00%

Der henvises endvidere til øvrige fordelinger på bilag 7.

Samhandel G1

I forbindelse med gennemgang af regnskabsmateriale fra H1.1x ApS/ H1.2x ApS, blev det konstateret, at der forinden G2 var en anden underleverandør til H1.1x ApS/H1.2x ApS ved navn G1. Samhandlen med G1 var af anseelige beløb, og forløb sig fra medio 2001 til primo 2004.

Det blev konstateret, at G1 ikke havde angivet og afregnet moms, A-skat, AM-bidrag eller lignende af indtægter fra H1.1x ApS/H1.2x ApS.

På grundlag af kontospecifikationer fra H1.1x ApS/H1.2x ApS samt underliggende bilag blev der sendt anmeldelse til Politiet i ...2 af forholdet. Anmeldelsen blev sendt 8. november 2006.

G1 var ejet af MK, ...5.

Indbetalingerne var sket til hans konto i ...6 Sparekasse. I slutningen af perioden, hvor der havde været samhandel mellem H1.1x ApS/H1.2x ApS og G1, skete betaling ikke til MKs konto i ...6 Sparekasse, men derimod til konto i F1 Bank tilhørende LJ, ...7.

Politiet i ...2 har herefter med editionskendelse fra Byretten den 22. december 2006 hentet kontooplysninger vedrørende samtlige MKs og LJs bankkonti.

Det fremgår heraf, at der har været samhandel med H1.1x ApS/H1.2x ApS med følgende:

H1.1x ApS:

Indkomstår

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

2001/2002

2.268.249

453.650

1.814.599

2002/2003

2.553.299

510.660

2.042.639

2003/2004

649.541

129.908

519.633

I alt

5.471.089

1.094.218

4.376.871

H1.2x ApS:

Indkomstår

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

2001/2002

39.823

7.965

31.859

2002/2003

181.199

36.240

144.960

2003/2004

181.883

36.377

145.506

I alt

402.905

80.582

322.325

Beløbene er sammenholdt med beløb på kontospecifikationer fra H1.1x ApS/H1.2x ApS.

Beløbene kan fordeles med følgende:

Samhandel G1

I alt ekskl. moms

Ca. procent

H1.1x ApS

4.376.871

93,14%

H1.2x ApS

322.324

6,86%

I alt

4.699.195

100,00%

Specificerede opgørelser er vedlagt som bilag 2

Øvrige underleverandører

Der har været følgende udvikling i underleverandører til H1.1x ApS/ H1.2x ApS siden 2001/2002.

Oplysninger omkring underleverandører i alt er hentet fra modtagne kontospecifikationer fra selskaberne.

H1.1x ApS:

År

Underleverandører i alt

G2

G1

G2 og G1 i alt

Ca. procent af i alt*

2001/2002

2.913.964

89.061

1.814.599

1.903.661

65,33%

2002/2003

3.017.732

426.992

2.042.639

2.469.631

81,84%

2003/2004

2.940.792

1.874.608

519.633

2.394.241

81,41%

2004/2005

2.132.094

1.946.060

0

1.946.060

91,27%

2005/2006

1.183.600

1.156.324

0

1.156.324

97,70%

2006/2007

448.860

382.114

0

382.114

85,13%

*beregnet som (eksempel 2005/2006) 1.156.324 i procent af 1.183.600.

H1.2x ApS.

År

Underleverandører i alt

G2

G1

G2 og G1 i alt

Ca. procent af i alt*

2001/2002

292.675

0

31.859

31.859

10,89%

2002/2003

872.053

13.395

144.960

158.354

18,16%

2003/2004

1.380.777

817.164

145.506

962.670

69,72%

2004/2005

3.090.369

1.777.683

0

1.777.683

57,52%

2005/2006

1.772.021

1.265.862

0

1.265.862

71,44%

2006/2007

607.763

420.581

0

420.581

69,20%

*beregnet som (eksempel 2005/2006) 1.265.862 i procent af 1.772.021.

Mht. 2006/2007 er tallene gældende indtil 26. oktober 2006.

Forklaringer

I forbindelse med efterforskningen har Politiet i ...2 foretaget afhøringer. Der er tale om afhøringer af:

-

Direktør i H1.1x ApS/H1.2x ApS A

-

Registreret indehaver af G2 VN

-

Fuldmagtshaver til G2s bankkonto SL

-

Ansat i H1.1x ApS/H1.2x ApS SP

-

Ansat i H1.1x ApS/H1.2x ApS TN

-

Bogholder i G2 TS

-

40 ansatte via G2.

Når der i forklaringer henvises til bilagsnumre/kosternumre, svarer det til Politiets bilagsnumre jnr. 4x00-xxxxx-0000x-06 og 4x00-xxxxx-0000y-06.

A - afhøring

Der blev den 26. oktober 2006 foretaget afhøring af A, direktør i H1.1x ApS/H1.2x ApS. Afhøringen skete med A som vidne.

Her blev det forklaret, at

"...

G2 er en af H1.1x ApS/H1.2x ApS's store leverandører og en god leverandør, som har skaffet mange gode folk.

..."

"...

Samarbejdet foregår på den måde, at H1.1x ApS/H1.2x ApS fra G2 modtager oplysninger om mulige vikarer. Visse kommer til samtale hos H1.1x ApS/H1.2x ApS, hvor de vurderes.

Deres stamoplysninger noteres med navn, personnummer, kvalifikationer mv. Når der er behov for medarbejdere med bestemte kvalifikationer søger H1.1x ApS/H1.2x ApS i deres database og de tilmeldte vikarer, som "popper op", bliver sendt ud på opgaven. Anvisningen af opgaven sker direkte fra H1.1x ApS/H1.2x ApS til den enkelte vikar uanset om vikaren er ansat hos en underleverandør eller direkte hos H1.1x ApS/ H1.2x ApS.

..."

"...

Hvis der er behov for det, møder vikaren evt. hos H1.1x ApS/H1.2x ApS og får udleveret f.eks. sikkerhedsfodtøj. Om nødvendigt stiller H1.1x ApS/H1.2x ApS også en bil til rådighed for transport til arbejdsstedet.

..."

"...

Samhandlen med G2 vedrører kun arbejdskraft og fakturaer går altid kun fra G2 til H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

...

"...

G2 rekrutterer altid selv og vidnet har indtryk af, at G2 også arbejder for andre end H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

"...

Alle vikarer som sendes ud af H1.1x ApS/H1.2x ApS optræder hos kunden som kommende fra H1.1x ApS/H1.2x ApS. De udfylder for hver uge en arbejdsseddel, svarende til koster 3-1.

Arbejdssedlen er i tre eksemplarer, hvoraf et eksemplar udleveres til kunden, en til H1.1x ApS/H1.2x ApS og en er til vikaren eller det firma, hvor hun er ansat. Hvis der er tale om en ansat hos en underleverandør, indsendes sidste eksemplar af arbejdssedlen sammen med fakturaen til H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

"...

Oprindeligt var kontaktpersonen hos G2 en mand som hed NN. NN kom nogle gange hos H1.1x ApS/H1.2x ApS og talte om tingene. Senere hørte man ikke mere til NN, men kontaktpersonen var nu en kvinde ved navn TS. Hende har vidne kun talt med i telefonen.

..."

"...

G2 fakturerer altid onsdag i lige uger. Vidne mener fra hukommelsen, at G2s timepris ligger på ca. 140 kr. ekskl. moms.

..."

"...

Vidnet oplyser på forespørgsel, at hans eget personale typisk får ca. 90 kr. pr. time for ufaglært arbejde.

..."

...

"...

Det er altid afhørte selv, som godkender betalingerne og andre betalinger til underleverandører.

..."

"...

Vidnet mener, at der foreligger en samarbejdsaftale mellem G2 og både H1.1x ApS og H1.2x ApS og G2, men det var ikke muligt at finde den i original. En af vidnets medarbejdere (SP) udskrev en kopi af samarbejdsaftalen, som indgår i koster nr. 3-5.

..."

"...

H1.1x ApS/H1.2x ApS fakturerer sine egne kunder mellem kr. 132 og op til 230 kr. pr. arbejdstime. De laveste priser betales af G4, som til gengæld er H1.1x ApS/H1.2x ApS største kunde.

..."

"...

På forespørgsel oplyste vidnet, at han ikke kender VN. Da han blev foreholdt, at VN var indehaver af G2 og at G2 ikke havde afregnet skat og moms af betalingerne fra H1.1x ApS/H1.2x ApS virkede afhørte rystet.

..."

"...

På forespørgsel oplyste vidnet, at han ikke kender navnet SL. Han har for år tilbage haft en vikar ansat, som hedder SL. Han ved ikke om denne SL også hedder SL. Vidnet mener SL stoppede som vikar hos H1.1x ApS/ H1.2x ApS fordi han fik fast arbejde hos en af firmaets kunder - G5 i ...8.

..."

"...

Vidnet er forespurgt om han kender firmaet G6. Han mener, det var SLs firma, mens han arbejdede som vikar via H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

VN - afhøring

VN er registreret indehaver af G2, ligesom det er VNs bankkonto indbetalinger fra H1.1x ApS/H1.2x ApS gik til.

Der er foretaget afhøringer af VN den 26. oktober 2006, samt 8. november 2006. Alle afhøringer er foretaget med VN som sigtet.

Afhøringsrapport af 26. oktober 2006

"...

Foreholdt sigtelsen oplyste afhørte, at han umiddelbart efter opstarten af G2 tilfældigt traf en tidligere bekendt, som han ca. 10 år forinden havde truffet i rockerrelaterede klubber her i Jylland, hvor pågældende, efterfølgende benævnt som PS, ligesom afhørte på daværende tidspunkt færdedes i.

..."

"...

Afhørte oplyste, at han under ingen omstændigheder ønskede at oplyse identiteten på personen PS, som han betegnede som værende 38 - 40 år og med "rygmærke".

..."

"...

Afhørte fortalte herunder PS, at han lige havde startet et selvstændigt og momsregistreret virksomhed op, hvortil PS spurgte hvorvidt afhørte ville tjene "lidt ekstra", idet afhørte i så fald skulle stille sit cvr-nummer og virksomhedens driftskonto til rådighed for PS, hvorefter han som betaling herfor hver 14. dag ville få ud 2.000 kr. i kontanter.

..."

"...

Det blev herefter aftalt, at afhørte med opstart i april måned 2002 hver anden torsdage henvendte sig i sin bankafdeling, F2 Bank, hvorefter han frem til juni måned 2006 på virksomhedens driftskonto hævede ca. 150.000 kr. i kontanter. Afhørte oplyste, at der i ferieperioder kunne være tale om mindre beløb og i så fald omkring 100.000 kr. Afhørte oplyste, at han forinden bestilte det kontante beløb i banken, ligesom han i banken trak et kontoudtog, som hun sammen med udbetalingsbilaget og kontanterne medtog til personen PS.

..."

...

"...

Afhørte fastholdt således, at han i forbindelse med disse fakturaskrivelser og ind-og udbetalinger "kun havde været stråmand", Afhørte fastholdt, at han intet "papirarbejde" havde foretaget i form af evt. fakturaudskrivning, kontakt til evt. ansatte eller kontakt til H1.1x og G5, hvis firmanavne fremgik som indbetaler til kontoen.

..."

VN navngav senere PS til "PS".

Afhøringsrapport af 8. november 2006

"...

Afhørte ønskede nu at ændre den af ham tidligere afgivne forklaring, henholdsvis til Politiet i retten den 26.10.2006.

..."

"...

Afhørte oplyste herefter, at han på et tidspunkt i begyndelsen af 2002 blev kontaktet af den i sagen medsigtede SL, idet "nogle" havde en del ansatte, der ønskede at arbejde sort. Hertil havde de pågældende brug for et firmanavn, momsnummer og en tilhørende driftskonto i et pengeinstitut.

..."

"...

Vedr. SL oplyste afhørte, at han tidligere havde drevet denne form for "virksomhed" og som sådan også fået dom for.

..."

"...

Det blev herefter aftalt, at afhørte skulle oprette firmaet G2, ligesom der til firmaet skulle oprettes en driftskonto i F2 Bank. Afhørte havde herefter til opgave at hæve de på kontoen indsatte beløb, som han herefter beløbsmæssigt skulle videregive til en kvinde ved navn TS, daværende tidspunkt boende i ...9. Afhørte fastholdt, at han således intet havde med ansættelse af vikarer/ansatte at gøre, ligesom han ikke havde med fakturering eller selve aflønningen at gøre. Afhørte oplyste, at der med hensyn til aflønning var tale om faste tariffer, henholdsvis for dag- og aftenarbejde, idet han dog ikke havde kendskab til beløbets størrelse.

..."

"...

Afhørte bekræftede, at TS således er identisk med den person han tidligere under afhøringen og i Retten har benævnt som "PS og rockertype".

..."

"...

Afhørte oplyste, at hans økonomiske andel blev aftalt således, at han skulle have 10 % af beløbet der omsætningsmæssigt blev sat ind på firmaets driftskonto.

..."

"...

Afhørte blev senere i forløbet klar over, at nævnte TS, der senere flyttede til en lejlighed i ...10 i ...2 og som i øvrigt drev G7, ...11, var den til hvem de ansatte afleverede deres timesedler. På baggrund heraf udregnede hun de pågældendes løn, ligesom hun efterfølgende personligt udbetalte de pågældendes løn i form af kontanter. Der var således tale om sort aflønning. Afhørte oplyste, at nævnte TS også var den der var administrator i G2, herunder ved at udskrive fakturaer til de firmaer, som de ansatte som vikarer var tilknyttet.

..."

...

"...

Afhørte benægtede et nærmere kendskab til personerne bag H1.1x. Afhørte blev foreholdt, at G2 hos H1.1x var registreret under et mobilnr. tilhørende ham, tlf. nr. .. .. .. .., der blev lukket ned i april 2006. Afhørte bekræftede, at det ham tilhørende tlf. nr. var tilknyttet firmaet G2, idet han dog på intet tidspunkt var blevet kontaktet af H1.1x.

..."

...

I forbindelse med beskrivelse af aflevering af betalinger fra H1.1x til TS oplyses det, at

"...

han i nævnte periode ved aflevering af pengene fik udbetalt 10 % af det hævede beløb - ved 150.000 kr. således 15.000 kr. Afhørte oplyste, at han i nogle tilfælde, når han afleverede pengene i G7, efter aftale med TS selv fratrak de 10 % fra beløbet.

..."

Forklaring i Byretten den 9. november 2006

I byretten blev der den 9. november 2006 tilføjet, at

"...

vedr. samarbejdsaftale mellem G2 og H1.2x forklarede sigtede, at han aldrig har set eller hørt om denne kontakt før. Det eneste, han har gjort er at hæve penge og aflevere pengene til TS. Han har ikke snakket med nogen "NN" eller andre i denne forbindelse, kun TS. Når han før har omtalt en mand ved navn PS, var det udelukkende for at dække over TS. "PS" er identisk med TS.

..."

SL - afhøring

SL har fra maj 2006 - oktober 2006 haft fuldmagt over bankkontoen, hvortil betalinger til G2 skete. Der har været afhøringer af SL den 26. oktober 2006 samt 19. december 2006. Alle afhøringer er sket med SL som sigtet.

Afhøring 26. oktober 2006

"...

Afhørte forklarede, at han kun havde et meget begrænset kendskab til firmaet G2. Han vidste, at det var et servicefirma, der blev drevet af en bekendt ved navn VN. Afhørte havde intet kendskab til firmaets arbejdsområde, kunder, ansatte mv. og afhørte havde aldrig været ansat hos G2.

..."

...

"...

Afhørte forklarede, at VN i foråret kom på besøg hos afhørte. Afhørte erindrede ikke den nøjagtige dato, men det kunne godt være i slutningen af maj 2006, hvor afhørte fik fuldmagt til at hæve på kontoen til firmaet G2.

..."

...

"...

Forinden hævningerne skulle afhørte rette telefonisk henvendelse til en person ved navn PS, for at få at vide, hvor meget der skulle hæves og pengene skulle efterfølgende afleveres til PS.

..."

...

"...

Med hensyn til PS oplyste afhørte, at han godt var bekendt med identiteten på denne, men han turde ikke at afsløre den af frygt for sit og sin families ve og vel.

..."

Byretten den 26. oktober 2006

"...

Vedrørende den tidligere dom har sigtede forklaret, at han på et tidspunkt tjente mange penge, købte bil, dyrt tøj og fik et stort forbrug. Da det begyndte at gå dårligt, lånte han penge, som han ikke kunne betale tilbage. Han afmeldte herefter sit firma, men fortsatte med at arbejde uden at afregne skat eller moms. Han udførte arbejde for H1.1x, men var ikke længere momsregistreret. Bøden var omkring 150.000 kr.

..."

Afhøring: 19. december 2006

Det blev oplyst, at han i hovedtræk fastholdt sin tidligere afgivne forklaring.

...

"...

Der var tillige tilknyttet den tidligere omtalte kvinde til G2. Hun stod for udbetalingen af løn til firmaets ansatte. Afhørte ønskede fortsat ikke at oplyse yderligere om kvinden.

..."

...

"...

Afhørte forklarede, at lønudbetalinger ikke altid havde foregået fra kvindens lejlighed. Inden hun overtog lønudbetalingerne i 2004, havde de i en kortere periode, muligt 3 - 6 måneder, foregået fra afhørtes lejlighed på ...4 i ...2.

..."

...

"...

Afhørte blev herefter foreholdt følgende navne, TS og VJ.

Afhørte ønskede hverken at af- eller bekræfte om han genkendte nævnte navne. Hen blev herefter foreholdt navnet NN. Afhørte havde intet kendskab til en person ved navn NN i relation til G2.

..."

...

"...

Med hensyn til H1.1x ApS/H1.2x ApS forklarede afhørte, at han kendte firmaets direktør A. De havde kendt hinanden siden 1997 - 1998, hvor afhørte havde eget firma og var underleverandør til H1.1x ApS/H1.2x ApS. I begyndelsen af 2004 og muligvis også 2003 blev han sendt ud at arbejde via H1.2x ApS.

..."

"...

Afhørte havde umiddelbart ikke noget kendskab til TN eller SP.

..."

"...

Da afhørte blev sendt ud til G5 første gang mente han, at han blev sendt ud af en person ved navn MJ fra H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

SP - afhøring

SP var souschef ved H1.1x ApS/H1.2x ApS.

Afhøring 30. oktober 2006

Afhøringen skete med SP som vidne.

Afhørte oplyste,

"...

at han blev ansat som salgskonsulent den 01.07.2003.

..."

...

"...

Afhørte fungerede som souschef såfremt direktør A ikke selv var tilstede.

..."

"...

Forespurgt vedr. hans kendskab til G2 oplyste afhørte, at han som sådan intet havde eller havde haft med virksomheden at gøre, herunder i relation til en evt. samarbejdsaftale, ansættelse af vikarer fra virksomheden, aftaler omkring timelønnen for de pågældende eller kendskab til ledelsen bag virksomheden.

..."

"...

Afhørte henviste til, at A således selv var den, der havde kontakten og som sådan således også var den der forhandlede med ledelsen bag G2, herunder også med hensyn til timelønnen for vikarerne.

..."

...

"...

Forespurgt i relation til den under bilag 10-7 vedlagte samarbejdsaftale mellem H1.1x/H1.2x og G2, hvorpå afhørte for sidstnævnte ses anført som "underskriver" og VN som "underskriver" for G2, bekræftede afhørte, at han i sommeren 2005 udfærdigede flere enslydende samarbejdsaftaler, herunder bilag 10-7. Disse samarbejdsaftaler blev herefter udsendt til samtlige firmaets underleverandører til underskrift.

..."

"...

Afhørte oplyste, at der dog ikke i firmaets bogholderi var arkiveret en underskrevet samarbejdsaftale med G2. Hvorfor kunne afhørte ikke oplyse.

..."

"...

Forespurgt i relation til VN oplyste afhørte, at han som allerede nævnt intet kendskab havde til pågældende. Med hensyn til samarbejdsaftalens oplysninger om G2 oplyste afhørte, at han havde disse oplysninger fra A, herunder adressen ...12, tlf. nr. ........ og navnet VN.

..."

"...

Forespurgt i relation til hvorledes firmaet kom i kontakt med ledelsen bag G2 henviste afhørte til firmaets bogholder, hvorfra det blev oplyst, at der i bogholderiet var registreret fornævnte telefonnummer .........

..."

TS - afhøring

TS har fungeret som bogholder i G2, ligesom hun har stået for udbetalinger af lønninger til de ansatte. TS har desuden siden oktober 2004 drevet G7 på ...11.

Der er sket afhøringer af TS den 9. november 2006 samt 15. november 2006. Alle afhøringer er sket med TS som sigtet.

Afhøring 15. november 2006

TS forklarede, hun kendte VJ fra inden hun startede op med G7 i oktober 2004. I forlængelse af dette, bliver det forklaret, at

"...

i 2004, muligt i perioden mellem maj/juni 2004 og frem til oktober 2004, hvor hun gik ledig, blev hun kontaktet telefonisk af VJ. VJ oplyste, at han havde et problem, idet han manglede et sted, hvor han kunne modtage post. Han var i færd med at bygge sit kolonihavehus om, og der var derfor en del håndværkere på stedet, hvilket ikke gjorde det muligt også at modtage post der.

..."

"...

VJ ville høre, om han måtte bruge afhørtes adresse til at modtage post på. Både post som var sendt via postvæsenet, og post som blev afleveret personligt på adressen. Han havde et firma, og havde derfor brug for et sted, hvor han kunne modtage post.

..."

,..

"...

Dette gav afhørte ham lov til, og modtog efterfølgende posten.

..."

"...

I slutningen af 2004 fortalte VJ, at han snart skulle på forretningsrejse til Thailand, og han ville derfor gerne om afhørte kunne overtage at føre firmaets regnskaber for ham, mens han var væk. Dette indvilligede afhørte i.

..."

...

"...

De (ansatte i G2) blev som udgangspunkt aflønnet med 90 kr. i timen om dagen - en timeløn, som godt kunne forhandles individuelt via H1.2x. Der var ingen fast timeløn ved aften og natarbejde - den blev fastsat individuelt.

..."

"...

Den timepris som G2 fakturerede til H1.1x ApS/H1.2x ApS var også fastsat ud fra den enkelte arbejdsplads, herunder om der var tale om dagarbejde eller natarbejde

..."

"...

I slutningen af 2004 var afhørte med VJ til møde hos H1.1x ApS/H1.2x ApS på ...1 i ...2. Fra H1.1x ApS/H1.2x ApS deltog indehaveren/ejeren, A... og SP.

..."

"...

Afhørte blev præsenteret og der blev udvekslet telefonnumre mellem hende og SP, som skulle være hendes kontaktperson hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. SP fik tillige afhørtes mailadresse.

..."

...

"...

Mandag eller tirsdag i ulige uger modtag afhørte og VJ de ansattes grønne timesedler. Herefter blev timerne talt sammen, og en faktura blev fremsendt til H1.1x ApS/H1.2x ApS. Herefter blev lønregnskabet for de ansatte i G2 lavet. Når H1.1x ApS/H1.2x ApS så havde betalt de fremsendte fakturaer, blev beløbet hævet i kontanter og afleveret til VJ. Det var VN som hævede pengene og afleverede dem til VJ, hvilket skete om torsdagen i lige uger, som var lønningsdag.

..."

...

"...

I februar 2005 skulle VJ så på forretningsrejse til Thailand og afhørte skulle så også overtage udfærdigelserne af fakturaerne til H1.1x ApS/H1.2x ApS og lønudbetalingerne i G2.

..."

"...

Hun fik herefter oplyst et telefonnummer til VN, som stadig skulle så for at hæve pengene på firmaets konto.

..."

"...

De ansatte henvendte sig herefter enkeltvis og afhentede deres løn mod kvittering på den vedhæftede lønseddel.

..."

...

"...

Der kunne også komme en person og hente til flere ansatte af gangen, hvilket var tilfældet med TN, og SP fra H1.1x ApS/H1.2x ApS. De oplyste blot navnene på de ansatte, som de skulle hente løn til, hvorefter de kvitterede på lønsedlerne.

..."

...

"...

Udbetalingen af lønnen foregik fra afhørtes bopæl og enkelte afhentede lønnen hos afhørte i G7. Det var blandt andet TN og SP fra H1.1x ApS/H1.2x ApS. NV, søster til VJ, hentede ligeledes VJs andel i G7, når han var ude at rejse.

..."

"...

I december 2005 kom VJ og de to personer, som hun ikke ønskede at navngive eller beskrive, på besøg hos afhørte. De skændes højlydt om fordelingen af pengene i firmaet. Afhørte ønskede ikke at overvære skænderiet og forlod stuen og gik ned på sit soveværelse. Hun hørte dog, at de to personer sagde noget i stil med "du er ikke hjemme", "du har ikke mange vikarer" til VJ. De gik herefter hver til sit. Lidt senere i december 2005 mødtes de tre personer igen op hos afhørte og denne gang sammen med en hel fjerde person, som skulle have VJ' andel af firmaet. VJ modtog nogle kontanter, ukendt beløb, som skulle være halvdelen af det beløb, som skulle betales for hans andel. VJ var nu ude af firmaet.

..."

"...

I tilfælde af problemer/spørgsmål mv. kontaktede afhørte SP hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. SP var også den person, som kunne fastsætte en anden løn til de ansatte. Afhørte havde også nogle gange udfærdiget et underbilag til en faktura, uden en timeseddel, men alene på SPs anvisninger. På underbilaget skrev hun i begyndelsen "efter aftale med SP", hvilket hun dog fik besked på at lade være med. Beskeden blev givet af SP - hun skulle blot udfærdige underbilaget og så skulle han nok tage sig af resten.

..."

"...

Den 26. oktober 2006 kom en af de ansatte i G2, KN, ned til afhørte i G7. Han spurgte afhørte hvad der var sket, idet nogle folk fra SKAT var henne på den byggeplads, hvor han arbejdede.

..."

"...

Afhørte vidste intet og kontaktede SP hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. SP ville ikke sige noget - sagde blot "at det brændte". Han ville ikke uddybe det nærmere.

..."

Ansatte via G2 - afhøringer

Politiet i ...2 har afhørt 40 personer i forbindelse med deres ansættelser hos G2.

Samtlige er afhørte uden sigtelse, men med en sigtedes rettigheder.

Opsummering afhøringer ansatte

-

Den generelle opfattelse blandt de ansatte er, at de tror de arbejder for H1.1x ApS/H1.2x ApS.

-

Næsten alle af de 40 afhørte har svaret, at de er ansat af H1.1x ApS/ H1.2x ApS.

-

Næsten alle af de 40 afhørte har svaret, at første kontakt sker til H1.1x ApS/H1.2x ApS.

-

Kun ganske få af de 40 afhørte har svaret, at de har kendskab til G2. Af de ganske få, blev de næsten alle først sent klar over, at de var registreret under G2.

-

En meget stor andel af de 40 afhørte har kendskab til SP, som var ansat i H1.1x ApS/H1.2x ApS.

-

En meget stor andel af de 40 afhørte har kendskab til TN, som var ansat i H1.1x ApS/H1.2x ApS.

-

En meget stor andel af de 40 afhørte har svaret, at de har kendskab til TS.

-

Af de afhørte, som er blevet forelagt navnene VN og SL har ingen svaret, at de har kendskab til dem

-

En del har svaret, at de har afleveret skattekort til H1.1x ApS/H1.2x ApS.

-

En meget stor del af de 40 afhørte har svaret, at de er klar over, at de har arbejdet sort.

Udtalelser fra udvalgte ansatte

Vedr. udtalelserne henvises der til Politiets bilagsnumre 13-1 til bilag 13-40, jfr. 4x00-xxxxx-0000x-06.

Navn

Citater fra afhøringsrappporter

   

JN

Afhørte oplyste nærmere, at han i slutningen af 2002 eller begyndelsen af 2003 til en fest kom i kontakt med en person ved navn TN, der herunder forklarede, at han kendte nogen der kunne skaffe sort arbejde, såfremt afhørte var interesseret. På baggrund heraf henvendte afhørte sig efterfølgende til H1.1x, hvor nævnte TN var ansat i administrationen...

Forespurgt oplyste afhørte, at han først i slutningen blev bekendt med, at de som mellemled mellem H1.1x og lønudbetalingen var tilknyttet et andet firma ved navn G2.

Afhørte oplyste, at han ved sidste henvendelse til H1.1x af TN blev opfordret til at komme ned på kontoret. Herefter blev han af TN nærmere oplyst om henvendelsen fra SKAT, samt at der havde været tale om afregning gennem firmaet G2.

   

SN

Det var A, der på et tidspunkt fyrede afhørte, da han sagde fra til de jobs han blev tilbudt

   

IN

Afhørte forklarede, at han godt havde hørt om firmaet G2.

Han havde dog aldrig mødt nogen fra firmaet, og han blev først senere klar over, at han var registret under G2. Efter sin henvendelse til H1.1x ApS/H1.2x ApS troede afhørte, at han var registreret hos dem.

   

KN

Afhørte oplyste nærmere, at han i august/september måned 2004 af en person, son han ikke ønskede at oplyse nærmere om, blev "opfordret" til at søge vikararbejde hos H1.1x, idet han her kunne opnå sort aflønning.

   

JS

Afhørte forklarede, at han i slutningen af 2003 blev ansat hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. En veninde til afhørtes søster var tidligere kæreste til en person ved navn NN, som var hos H1.1x ApS/H1.2x ApS, og afhørte gav derigennem en besked til NN om, at han godt kunne tænke sig noget arbejde. Afhørte blev efterfølgende kontaktet af NN, der bad ham komme ned i vikarbureauet. Ved mødet hos H1.1x ApS/H1.2x ApS deltog NN og SP.

   

MJ

Han (afhørte) forklarede, at han var/er på bistandshjælp og manglede penge. I maj måned 2006 så han et banner nede ved havnen der reklamerede for H1.1x. Afhørte henvendte sig selv og talte med en mand på 40 - 45 år ved navn SP i firmaet H1.1x. Under samtalen fortalte afhørte, at han var på bistandshjælp og herefter foreslog SP, at han kunne tilbyde ham arbejde sort. SP udtalte, at han kun ville komme i den bærbare computer, så han ikke ville blive taget for socialbedrageri. SP tilbød først 70 kr. i timen sort, men afhørte ville have 90 kr. og dette endte det med.

   

WM

Afhørte oplyste, at han på et tidspunkt i slutningen af 2004 til en fest kom i kontakt med en person ved navn TN, der som ansat på H1.1x på et tidspunkt spurgte afhørte, hvorvidt afhørte ville have noget vikararbejde. Afhørte oplyste ham om, at han på baggrund af SU ikke måtte påtage sig yderligere arbejde. TN oplyste hertil, at der i så fald kunne blive i form af "sort aflønning". Efterfølgende blev afhørte telefonisk kontaktet af TN, hvorefter han på baggrund af deres tidligere samtale henvendte sig personligt hos H1.1x, hvor han blev oprettet som profil.

Afhørte oplyste i samme forbindelse, at TN på et tidspunkt havde oplyst ham om, at der var tale om "et skudsikkert system".

   

IM

Afhørte forklarede, at han i 1994 arbejdede for A og Sten, der har H1.1x ApS. Dette var sort arbejde, idet afhørte havde oprettet et firma og udførte arbejde for H1.1x ApS uden at betale moms og skat. Dette var afhørte blevet dømt for og har afsonet sin straf men det var der han blevet bekendt med firmaet H1.1x ApS.

Afhørte forklarer, at han kom hjem fra Norge i 2004. Han gik arbejdsløs, men modtog ikke dagpenge eller bistandshjælp.

Afhørte henvendte sig herefter til A ved H1.1x ApS og blev skrevet op.

   

TM

Da afhørte blev tilsagt til omhandlende afhøring, forsøgte hun at kontakte undertegnede (ka. ØN) for at høre hvad det drejede sig om. Da hun ikke kunne træffe undertegnede, rettede hun henvendelse til A hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. Her hørte hun første gang om firmaet G2, idet A oplyste, at hun var registreret under dette firma, og ikke H1.2x ApS.

   

NI

Det var TN der tilbød afhørte et arbejde ved G13. Afhørte fik 70 kr. i timen. TN tilbød afhørte 102 kr. via lønseddel eller 70 kr. sort. Afhørte valgte de 70 kr.

Yderligere vedrørende ansatte

To personer, som ikke har været afhørt af politiet, men som har arbejdet for G2, er i familie med SP og TN. Det drejer sig om KT, som er bror til SPs samlever, og IL, som er bror til TNs samlever.

A - afhøring

Direktør for H1.1x ApS/H1.2x ApS A blev afhørt igen den 7. december 2006. Her blev han foreholdt udtalelser fra TS, VN, SL samt afhøringerne af 40 af de ansatte i G2. Ligeledes blev A sigtet for overtrædelserne.

Det blev her oplyst, at

"...

de medsigtede SP og TN efterfølgende benævnt som SP og TN, begge principielt er ansat under H1.2x

..."

...

"...

Forespurgt oplyste afhørte, at SP og TN begge er ansat som bookere, idet SP dog under afhørtes fravær således også fingerer som selskabernes souschef og i såfald også som daglig leder.

..."

Vedr. de pågældendes aflønning oplyste afhørte, at begge er på fast månedsløn, idet de dog indtil for ca. 2 år siden også begge var tilknyttet en bonusordning udregnet på baggrund uf virksomhedens omsætningstilvækst.

..."

"...

Afhørte henviste til, at der ud fra en 3 måneders omsætning, såfremt omsætningen oversteg et forinden fastlagt beløb, til deling fik udbetalt 60 % af det absolutte nettooverskud. På baggrund af et for stort arbejdspres fravalgte TN dog for ca. 2 år siden denne bonusordning, hvorefter SP alene fortsatte bonusordningen med 20-30 % af bruttoresultattilvæksten i forhold til budgettet.

..."

"...Forespurgt oplyste afhørte, at der til selskaberne er tilknyttet ca. 20 såkaldte underleverandører, herunder firmaet G2.

..."

...

"...

Afhørte oplyste, at G2 dog fremtræder som selskabernes største og med hensyn til gode vikarer også som den bedste underleverandør. Afhørte henviste til, at G2 således havde 60 % af omsætningen for underleverandører.

..."

"...

Vedr. kontakten til vikarer oplyste afhørte, at selskaberne søger vikarer gennem dagspressen, reklamer og over nettet. Ansøgerne opretter en profil over nettet, hvorefter alle, herunder også vikarer tilknyttet underleverandører, komme til en personlig samtale. Under denne samtale udspørges de pågældende ud fra et skema, hvorefter de registreres pr. edb, hvorfra de udfindes såfremt en kunde henvender sig omkring samme profil.

..."

"...

Forespurgt oplyste afhørte, at vikarer tilknyttet underleverandøren ikke under dette møde orienteres omkring skattetræk og aflønning, ligesom afhørte fastholdt, at der ikke på nogen måde forhandles timelønninger med de pågældende, der således heller ikke afleverer skattekort på kontoret.

..."

"...

Afhørte henviste til, at de pågældende vikarer således var ansat og aflønnet af underleverandørerne.

..."

"...

Forespurgt bekræftede afhørte, at vikarer tilknyttet underleverandører orienteres om, at de hos kunden skal oplyse, at de kommer fra H1.1x ApS/H1.2x ApS. De må således ikke over for kunden oplyse navnet på underleverandøren.

..."

"...

Afhørte blev herefter gjort bekendt med, at afhøringer af 40 vikarer registreret under G2 har vist, at hovedparten af disse vikarer alle har været af den opfattelse, at der var tale om en ansættelse hos H1.1x ApS/H1.2x ApS, idet de først i forbindelse med afhøringen hos politiet blev bekendt med, at de var ansat af G2.

..."

"...

Afhørte blev ligeledes gjort bekendt med, at en stor del af vikarerne endvidere har oplyst, at de enten af SP og/eller TN blev opfordret til sort aflønning, eller selv over for de pågældende krævede sort aflønning, ligesom udbetalingen var i form af kontanter i en kuvert, enten afhentet hos den medsigtede TS, bragt til bopælen, eller afhentet direkte på kontoret ...1. Afhørte blev ligeledes orienteret om, at nævnte TS i samme forbindelse har oplyst, at kuverter med kontantudbetalinger i flere tilfælde af SP og TN blev afhentet hos hende, henholdsvis på bopælen og på hendes arbejdssted.

..."

"...

Afhørte fastholdt, at han først i forbindelse med sin gennemgang af sagsmaterialet blev bekendt hermed. Afhørte fastholdt således, at han intet kendskab havde haft til disse forhold, ligesom han på intet tidspunkt havde været bekendt med, at G2 ikke havde angivet eller afregnet skat, moms eller bidrag af den udfakturerede omsætning.

..."

"...

Afhørte bekræftede, at samtlige vikarer på arbejdsstedet udfylder en timeseddel i 3 eksemplarer, underskrives af kunde og vikar.

..."

"...

Den hvide, der udfyldes med arbejdssted, vikarens navn og antal timer, udleveres til kunden, medens den gule udleveres til kontoret. Den grønne beholder vikaren til brug for den senere lønudbetaling. Underleverandøren fremsender efterfølgende en faktura for det udførte arbejde, hvorpå en kopi af den grønne timeseddel medsendes.

..."

"...

Der foretages herefter en kontrol af fakturaen, idet fakturabeløbet og timeantallet samstemmes med den gule timeseddel.

..."

"...

Afhørte oplyste, at SP foretager denne fakturakontrol, hvorefter samtlige fakturaer videregives til ham for en endelig godkendelse, hvorunder afhørte stempler og underskriver samtlige fakturaer til betaling.

..."

"...

Forespurgt om tidspunktet for opstarten af samarbejdet med firmaet G2 oplyste afhørte, at "de altid havde samarbejdet med G2" og at "G2 havde været med siden opstarten af H1.1x.

..."

"...

Afhørte blev foreholdt, at firmaet G2 dog efter oplysninger fra SKAT først blev registreret pr. 01.03.02.

..."

"...

Afhørte erklærede sig uforstående herover, idet han og H1.1x efter hans umiddelbare opfattelse havde samarbejdet med firmaet siden 1997 og at der i relation hertil også i perioden til slutningen af 2004 havde været tale om samme personkreds.

..."

"...

Forespurgt oplyste afhørte, at han i nævnte periode i relation til G2 havde samarbejdet med en person ved navn VJ. Afhørte henviste til, at nævnte VJ muligvis ikke var rette ejer eller som sådan personen bag firmaet G2.

..."

"...

Afhørte fastholdt, at han i relation hertil kun havde kendskab til VJ, idet dog en anden person ved navn NN i samme periode muligvis havde hjulpet VJ med at skaffe vikarer.

..."

"...

Vedr. pågældende fastholdt afhørte, at han kun kendte ham under fornavnet NN. Der kunne muligvis være tale om efternavnet NN, ligesom pågældende muligvis på et tidspunkt havde boet i ...13. Det var afhørtes opfattelse, at NN i 2003/2004 startede eget firma i forbindelse med salg af fliser.

..."

"...

Afhørte blev herefter spurgt hvorvidt der med hensyn til opstarten af G2 reelt kunne være tale om en videreførelse af et andet firma med navnet G1

..."

"...

Afhørte blev videre gjort bekendt med, at firmaet ikke i nævnte periode havde angivet eller afregnet skat eller moms.

..."

"...

Afhørte fik på baggrund heraf forevist kopi af en fra G1 udskrevet faktura til H1.1x, faktura nr. 202 og dateret den 25.03.03.

..."

"...

Afhørte oplyste hertil, at der tydeligvis var tale om samme type faktura som udskrevet af G2.

..."

"...

Afhørte kunne derfor ikke udelukke, at G2 reelt havde været en videreførelse af firmaet G1

..."

"...

Afhørte bekræftede, at han med stempel og håndskrevet datering var den der 02.04.03 havde godkendt fakturaen til betaling.

..."

"...

Afhørte blev forespurgt hvorvidt han, som efter egne oplysninger hos H1.1x ApS/H1.2x ApS kontrollerede samtlige modtagne fakturaer, ikke havde bemærket, at der i relation til "G2" på et tidspunkt i 2002 skete en ændring af logoet på de fra firmaet modtagne fakturaer, ligesom der i en periode frem til 10.05.04 tilsyneladende havde været tale om 2 typer fakturaer men fra "samme" firma.

..."

"...

Afhørte oplyste hertil, at hun ikke havde bemærket eller hæftet sig ved en evt. sådan ændring.

..."

"...

Afhørte blev oplyst om, at der på nuværende tidspunkt i relation til firmaet G1 ikke foreligger sigtelse mod ham eller hans selskaber for medvirken til skatte- og momssvig.

..."

"...

Forespurgt benægtede afhørte kendskab til stifter og direktør for G2, VN.

..."

"...

Forespurgt i relation til SL bekræftede afhørte, at en SL, tidligere havde været tilknyttet H1.1x ApS/H1.2x ApS som vikar, ansat af en underleverandør.

..."

"...

Afhørte benægtede kendskab til, at SL i forbindelse med vikararbejde for H1.1x ApS/H1.2x ApS, ansat uf en underleverandør, efterfølgende blev dømt for skatte- og momssvig.

..."

"...

Forespurgt i relation til personkredsen bag G2 oplyste afhørte, at han som tidligere nævnt tilbage, fra 1997 havde haft kontakt til VJ, der var den der skaffede vikarerne fra G2, ligesom han også var den afhørte aftalte eller forhandlede vikarlønninger med.

..."

"...

Afhørte bekræftede, at VJ også på et tidspunkt arbejdede som vikar for H1.1x ApS/H1.2x ApS, ansat af en underleverandør.

..."

"...Afhørte henviste dog til, at der i perioden kun havde været tale om et egentlig møde mellem afhørte og VJ, hvilket fandt sted hos H1.1x på et tidspunkt i formentlig 2003, idet VJ daværende tidspunkt tilsyneladende forlod G2 og i stedet overlod samarbejdet til en kvinde ved navn TS. Afhørte oplyste, at nævnte TS efterfølgende var kontaktperson for G2 og som sådan bookede vikarer til H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

"...

Afhørte bekræftede, at SP også deltog ved dette møde.

..."

"...

Afhørte henviste til, at der intet skriftligt var udfærdiget i relation til samarbejdet med G2, ligesom en evt. forhandling omkring timeafregning således blev aftalt telefonisk.

..."

"...

Afhørte henviste til, at han i nogle tilfælde, hvor nævnte TS efter hans opfattelse havde fakturaført en for høj timebetaling, telefonisk med TS rettede timebetalingen til.

..."

"...

Afhørte henviste til, at timebetalingen fra G2 blev faktureret til ca. 140 kr. excl. moms, dog vedr. G4 med ca. 100 kr. excl. moms.

Afhørte oplyste, at han ikke var bekendt med hvilken timebetaling G2 aflønnede deres vikarer.

..."

"...

Afhørte blev forespurgt hvorvidt han, eller hans evt. kendskab til, at der i relation til sagens opstart fra H1.1x ApS/H1.2x ApS var blevet rettet henvendelse til de fra G2 tilknyttede vikarer, herunder hvorvidt vikarer havde rettet henvendelse til H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

"...Afhørte oplyste hertil, at nogle vikarer efter sagen havde kontaktet H1.1x ApS/H1.2x ApS, hvorunder nogle herefter var blevet tilknyttet direkte som vikarer for H1.1x ApS/H1.2x ApS. Afhørte henviste i samme forbindelse til, at en vikar ved navn MJ tilsyneladende efter at have været til afhøring hos politiet rettede personlig henvendelse på kontoret, hvor han havde været truende over for SP. Pågældende havde givet udtryk for, at han havde været ansat hos H1.1x og som sådan "ville have sin løn.

..."

"...

Afhørte var ikke bekendt med, at hans personale havde rettet henvendelse til vikarerne.

..."

"...

Afhørte oplyste i øvrigt, at han dagen forinden på baggrund af oplysninger fra sagsmateriale havde bortvist nævnte SP og TN.

..."

SP - afhøring

Souschef SP blev afhørt af Politiet i ...2 igen den 8. december 2006. Samtidig blev SP sigtet for overtrædelserne.

Det blev under afhøringen oplyst, at

"...

han den 01.07.03 blev ansat som salgskonsulent i selskabet H1.2x ApS, hvor hans primære opgave i første omgang var en omstrukturering af selskaberne. Afhørte havde endvidere til opgave at skabe en omsætningsforøgelse i H1.2x ApS.

..."

"...

Afhørte bekræftede, at han, såfremt selskabernes direktør og daglige leder A ikke var til stede, i så fald uden egentlig kompetence også fungerede som souschef og daglig leder. Afhørte oplyste, at den medsigtede TN omkring samme tidspunkt blev ansat som booker.

,..."

"...

Lønmæssigt oplyste afhørte, at han og TN udbetales en fast månedsløn, idet de dog begge tidligere også hertil havde tilknyttet en bonusordning, som TN dog på et tidspunkt frasagde sig.

..."

"...

Vedr. kontakten til selskabernes kunder oplyste afhørte, at der med hensyn til de store kunder var tale om A eller afhørte, idet afhørte dog de seneste år primært var den, der havde kundekontakten og herunder forhandling af kontraktsvilkår.

..."

"...

Afhørte henviste således til, at der til deres største kunde, G4, faktureres en timebetaling på ca. 135 kr. ekskl. moms. Hertil tages der således også hensyn til den overenskomst, som den pågældende kunde har på området.

..."

"...

Vedr. underleverandører oplyste afhørte, at G2 således er den største af de ca. 10 underleverandører som H1.1x ApS/H1.2x ApS benytter sig af. Afhørte henviste i samme forbindelse til, at A forhandler med disse underleverandører.

..."

"...

Vedr. registrering af vikarer oplyste afhørte, at de pågældende, efter evt. at have lagt en profil ind på nettet, alle efterfølgende indkaldes til en samtale på kontoret på ...1. Afhørte henviste til, at disse personsamtaler pt. laves af NS og MN i administrationen. Tidligere havde A, TN og afhørte, foretaget disse samtaler.

..."

"...

Forespurgt oplyste afhørte, at der ikke forhandles løn med vikarer tilknyttet underleverandørerne.

..."

"...

Samtlige vikarer orienteres om, at de over for kunden skal oplyse, at de kommer fra H1.1x eller H1.2x.

..."

"...

Vedr. kendskab til G2 oplyste afhørte, at H1.1x ApS/H1.2x ApS allerede ved hans tiltræden samarbejdede med firmaet som den største af deres underleverandører.

..."

"...

Forespurgt i relation til tidspunktet for samarbejdets opstart oplyste afhørte, at A senere over for afhørte havde givet udtryk for, "at de altid havde været der" og at H1.1x siden opstarten havde samarbejdet med firmaet.

..."

"...

Vedr. firmaets ledelse og kontaktpersoner oplyste afhørte, at han kun havde kendskab og kontakt til en kvinde ved navn TS, der efter hans opfattelse var firmaets "tovholder". Det var således TS der skaffede firmaets vikarer, ligesom afhørte i forbindelse med evt. fakturafejl kontaktede hende. Afhørte oplyste, at hans kontakt til TS første gang fandt sted i 2004, idet han forinden hos H1.1x ApS/H1.2x ApS beskæftigede sig med interne funktioner.

..."

"...

Forespurgt oplyste afhørte, at han via mobil telefon og mail kom i kontakt med TS.

..."

"...

Afhørte bekræftede, at han personligt også havde haft kontakt med TS på hendes arbejdsplads, G7 i ...11, herunder som privatperson og i arbejdsmæssige relationer.

..."

"...

Afhørte henviste til, at A var den der forhandlede kontrakter og lønninger med G2. Forespurgt bekræftede afhørte, at han på et tidspunkt i 2004 hos H1.1x og sammen med A deltog i et møde med TS og en person ved navn VJ fra G2. Afhørte henviste til, at han ikke var bekendt med sidstnævntes "rolle" i forbindelse med G2.

..."

"...

Forespurgt i relation til hans kendskab til en person ved navn NN oplyste afhørte, at han ikke kendte pågældende. A havde dog fortalt, at NN på et tidspunkt havde været "involveret" i G2.

..."

"...

Forespurgt i relation til den under bilag nr. 10-7 vedlagte samarbejdsaftale oplyste afhørte, at han på et tidspunkt udfærdigede en enslydende samarbejdsaftale, der herefter blev tilsendt samtlige underleverandører til underskrift.

..."

"...

Foreholdt, at G2 heri ses repræsenteret ved VN oplyste afhørte, at han intet kendskab havde til pågældende, og at han kan have fået oplyst navnet af TS.

..."

"...

Afhørte blev herefter foreholdt, al en stor del af de fra G2 tilknyttede vikarer under sagen har oplyst, at de af afhørte og/eller TN direkte blev opfordret til sort aflønning, ligesom andre over før afhørte og TN stillede krav om sort aflønning, hvilket i så fald blev accepteret. Endvidere, at flere vikarer under "ansættelsessamtaler" med afhørte og TN forhandlede timeløn, herunder med en sort timeløn på ca. 70 kr. eller i form af lønseddel og en timeløn på ca. 100 kr.

..."

"...

Afhørte blev videre oplyst om, at disse vikarer således fra opstarten var klar over - eller hurtig blev det - at der var tale om sort aflønning, ligesom de var af den opfattelse, at de var tilknyttet H1.1x ApS/H1.2x ApS og som sådan intet kendskab overhovedet havde til G2.

..."

"...

Afhørte blev herefter jfr. bilag 13 kort foreholdt vidneforklaringer afgivet af vikarer tilknyttet G2 og hvori de pågældende direkte henviser til afhørtes navn.

..."

"...

Bilag 13-6-1: MJ.

Afhørte bekræftede sit kendskab til nævnte MJ, herunder i relation til en profilsamtale. Afhørte fastholdt indledningsvis, at de pågældende oplysninger var "pure opspind". Afhørte oplyste videre, at Jan den 07.11.06 henvendte sig på ...1, hvor afhørte sammen med andre ansatte opholdt sig uden for kontorbygningen, Pågældende henvendte sig til afhørte, hvor han på en truende måde gav udtryk for, at afhørte som "direktør for H1.1x" skyldte ham penge. Efter flere verbale trusler blev politiet tilkaldt, hvor MJ dog forinden forlod stedet. Afhørte oplyste, at pågældende efterfølgende i flere tilfælde forsøgte at komme i kontakt med afhørte på kontoret, ligesom han på et tidspunkt også i telefonen fremstod truende over for afhørtes hustru.

..."

"...

Bilag 13-7-1: ON.

Afhørte bekræftede sit kendskab til nævnte ON, herunder i forbindelse med profilsamtale på kontoret. Afhørte henviste dog til, at de nævnte oplysninger ikke "passede".

..."

"...

Bilag 13-9-1: IN.

Afhørte bekræftede sit kendskab til den nævnte vikar, således også i forbindelse med en profilsamtale. Afhørte fastholdt dog, at han på intet tidspunkt havde omtalt eller aftalt sort aflønning med ham.

..."

"...

Bilag 13-11: KN.

Afhørte bekræftede sit kendskab til pågældende, idet han dog fastholdt, at han ikke havde forhandlet løn med ham.

..."

"...

Bilag 13-15-1: OM.

Afhørte henviste til, at han ikke erindrede navnet.

..."

"...

Bilag 13-16-1: TM.

Afhørte oplyste, at A over for ham på et tidspunkt havde omtalt TM, herunder med, at hun havde henvendt sig til ham og herunder "krævet sort aflønning", hvorfor hun blevet smidt ud fra kontoret.

..."

"...

Bilag 13-19: OT.

Afhørte bekræftede sit kendskab til "Store OT". Afhørte nægtede kendskab til oplysningerne omkring pågældendes aflønning.

..."

"...

Bilag 13-37: NI.

Afhørte bekræftede sit kendskab til pågældende, idet han dog fastholdt, at ikke havde forhandlet løn med ham eller hustruen, ligesom han således ikke havde tilbudt sort aflønning.

..."

"...

Afhørte oplyste herefter, at han ikke ønskede at tage stilling til flere vidneforklaringer, idet der tydeligvis efter hans opfattelse var tale om "pure opspind" fra vikarernes side. Afhørte blev herefter forespurgt hvorfor og med hvilken baggrund et stort antal vikarer således havde givet særdeles belastende oplysninger mod afhørte, herunder således også nogle af hans tidligere bekendte. Afhørte oplyste hertil, at de pågældende vikarer tilsyneladende "ikke turde pege på andre".

Afhørte blev i relation hertil oplyst om, at de afhørte vikarer udfra egne oplysninger kun havde kendskab til personalet hos H1.1x ApS/H1.2x ApS og TS.

..."

"...

Afhørte blev herefter kort gjort bekendt med, at den medsigtede TS jfr. afhøringsrapport under bilag nr. 5-7 bl.a. har oplyst, at afhørte, og med henblik på kontant lønudbetaling, hos hende afhentede lønningskuverter til flere af de under G2 registrerede vikarer, herunder også på hendes arbejdsplads G7.

..."

"...

Afhørte blev ligeledes foreholdt, at han på ransagningsdagen telefonisk til TS havde sagt, "Det brænder". Afhørte henviste til, at disse oplysninger "ikke passede" og således var opspind fra hendes side.

..."

"...

Afhørte blev herefter kort forespurgt omkring sit kendskab til firmaet G1, hvorunder han fik forevist genpart af faktura nr. 202, udskrevet den 25.03.03 til H1.1x. Afhørte benægtede kendskab til firmaet, idet han dog med hensyn til den foreviste faktura bekræftede, at G2 benyttede samme type faktura.

..."

TN - afhøring

TN blev ansat hos H1.2x i december 2003. TN blev afhørt af Politiet i ...2 den 11. december 2006. Afhøringen skete med TN som sigtet.

Det blev under afhøringen forklaret, at

"...

afhørte blev ansat som konsulent i firmaet og fik til opgave at sælge arbejdskraft til firmaets kunder og booke vikarer til de enkelte arbejdsopgaver hos kunderne. Afhørtes opgave var også at holde informationsmøder for nye vikarer, som havde indgivet ansøgning til H1.1x/H1.2x, eller vikarer fra firmaet G2, som skulle arbejde for H1.1x/H1.2x.

..."

"...

Afhørte kunne ikke indgå kontrakter med firmaets kunder, men kunne godt indlede forhandlinger om en kontrakt med en kunde, herunder hvor mange vikarer der var tale om, og i hvilket tidsrum, der skulle arbejdes mv. I forhandlingerne kunne afhørte godt omtale den timepris som kunden normalt skulle betale for vikaren/vikarerne ud fra hvilket form for vikararbejde der var tale om, men hele udkastet skulle godkendes af A eller SP, såfremt A ikke var til stede.

..."

"...

I de første år af sin ansættelse blev afhørte aflønnet med en fast månedsløn plus provision.

..."

"...

Afhørte modtager ikke længere provision, men har i dag en fast månedsløn.

..."

"...

Når en vikar søgte arbejde hos H1.1x/H1.2x, blev de først anmodet om at udfylde et ansøgningsskema, som kunne findes på Internettet.

..."

"...

Ansøgerne blev herefter kaldt til informationsmøde gruppevis - tjenere, lagerarbejdere osv.

..."

"...

Ved informationsmøderne blev der givet en masse praktiske oplysninger vedrørende selve bookingen af arbejde, udfyldelse af timesedler.

..."

"...

Såfremt ansøgeren havde sit skattekort, bikort eller frikort med sig ved informationsmødet, blev det hæftet på tilknytningsaftalen og afleveret til bogholderiet

..."

"...

Med hensyn til vikarer fra G2, så deltog de i informationsmøderne på lige fod med firmaets egne vikarer. Vikarerne fra G2 afleverede dog ikke deres skattekort, bikort eller frikort til H1.1x ApS/ H1.2x ApS, idet G2 selv fakturerede sine vikarers timer til H1.1x ApS/H1.2x ApS, hvorefter de selv aflønnede vikaren.b..."

"...

En vikar fra G2 udfyldte timesedlen på samme måde som en af firmaets egne vikarer og den hvide genpart afleveres til kunden, den gule til H1.1x ApS/H1.2x ApS og den grønne beholdt de selv og kunne så afleveres til G2. Afhørte havde dog intet kendskab til, hvorledes ansatte i G2 blev aflønnet.

..."

"...

Med hensyn til G2 oplyste afhørte, at det var en af firmaets større underleverandører. G2 fremsendte selv deres fakturaer til H1.1x ApS/H1.2x ApS, hvorefter de selv aflønnede deres ansatte (vikarer). Afhørte var ikke bekendt med adressen på G2 og var ikke bekendt med, hvor mange eller hvem der var ansat i firmaet ud over TS. TS var deres kontaktperson i G2 og de var kun i besiddelse af et telefonnummer på hende. Afhørte havde muligvis set hende en enkelt gang på kontoret hos H1.1x ApS/H1.2x ApS på ...1 i ...2.

..."

"...

G2 var allerede en underleverandør til H1.1x ApS/H1.2x ApS, da afhørte blev ansat i 2003. Afhørte havde ikke haft noget at gøre med den samarbejdsaftale, som firmaerne havde indgået. Afhørte havde således heller ikke noget at gøre med fastsættelse af den timeløn, som de ansatte i G2 blev aflønnet med, eller den timepris som G2 kunne fakturere til H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

"...

Afhørte blev foreholdt navnene VN og SL. Han havde intet kendskab til nævnte personer. Han blev herefter foreholdt navnet VJ. Afhørte kendte ikke navnet i forbindelse med G2, men genkendte muligvis navnet som værende en af deres tidligere vikarer. Afhørte slutteligt foreholdt navnet NN, hvilket han ikke havde noget kendskab til.

..."

Afhørte blev herefter forholdt dele af nogle af de forklaringer som vikarerne fra G2 havde afgivet, herunder:

"...

Bilag 13-2-1 ML:

Samlever (WM) traf i slutningen af 2004 TN ved en 40-års fest, hvor han tilbød vikararbejde, gerne sort da samleveren var på SU. Blev af TN anvist til at aflevere grøn timeseddel i postkasse hos TS.

..."

"...

Bilag 13-3-1 WM:

Traf TN ved fest, hvor han tilbød sort arbejde. Et "skudsikkert system". TN henviste ham til TS med hensyn til grøn timeseddel og lønudbetaling.

..."

"...

Bilag 13-5-1 JN

2002/2003 fest med TN, der kunne skaffe sort arbejde. TN oplyste efterfølgende, at han på grund af sort arbejde kun kunne få 70 kr. i timen. TN bad ham aflevere grøn seddel til TS. Da SKAT havde været på kontoret hos H1.1x / H1.2x, bad TN ham komme på kontoret.

..."

"...

Bilag 13-9-1 IN

Sept. 2005 talte med SP og TN og gjorde det klart, at han ønskede at blive aflønnet sort, hvilket ikke var noget problem. Afleverede nøgle til postkassen hos H1.1x og fik en kuvert med kontanter i postkassen. Aflønnet sort med 70 kr. i timen - fastsat af SP og TN.

..."

"...

Bilag 13-11 KN.

Medio 2004 opfordret til at kontakte H1.1x, hvor han kunne arbejde sort. Talte med TN, SP og A. Skulle aflevere timeseddel hos TS, Han fik i begyndelsen 70 kr. i timen, senere 90 kr. i timen.

..."

"...

Bilag 13-16-I TM

Hele forklaringen oplæst for afhørte.

..."

"...

Bilag 13-19-1 OT

Hele forklaringen oplæst for afhørte.

..."

"...

Bilag 13-25-1 ÅT

2004/2005 servitrice. Talte med SP og TN og fik 80-100 kr. i timen. Alle 3 timesedler afleveret på kontoret på ...1. Fik udbetalt penge på kontoret - den 1. i måneden.

..."

"...

Bilag 13-33-1 OS

2004/2005 talte med SP. Timesedler afleveret på kontoret på ...1 og fik udbetalt 70 kr. i timen efter aftale med SP. Lønnen afleveret i en kuvert i postkassen på bopælen. Undrede sig over fremgangsmåden og kontaktede SP eller TN, som sagde, at det var "helt normalt"

..."

"...

Bilag 13-37-01 NI

Var sammen med hustru til samtale med TN i 2005. TN tilbød 102 kr. i timen på lønseddel eller 70 kr. i timen sort. Valgte at blive aflønnet sort og blev aflønnet af TS. Blev på et tidspunkt lovet 120 kr. i timen, men blev kun aflønnet 70 kr. i timen. Beklagede sig først til SP, der henviste til TS. Det blev slutteligt meddelt ham, at han havde fået det han skulle have.

..."

"...

Afhørte oplyste, at ovennævnte udtalelser fra vikarerne ikke passede - det var løgn. Afhørte nægtede at have tilbudt eller opfordret nogen vikarer til at tage sort arbejde, og han havde, som han tidligere forklaret, ikke noget med aflønningen af vikarerne at gøre, hverken fra H1.1x ApS/H1.2x ApS eller G2. Afhørte havde heller ikke efterfølgende kontaktet nogen vikarer fra G2. De eneste vikarer fra G2 som han havde været i kontakt med, var de vikarer som efterfølgende havde søgt ansættelse hos H1.1x ApS/H1.2x ApS.

..."

"...

Afhørte blev herefter foreholdt uddrag af TSs forklaring, Bilag 5-7, hvoraf det fremgår, at både SP og TN hentede lønkuverter til flere vikarer hos hende.

..."

"...Afhørte oplyste igen, at det ikke passede - det var løgn. Afhørte havde aldrig besøgt TS.

..."

"...

Afhørte blev slutteligt forespurgt om sit kendskab til firmaet G1, ...5.

..."

"...

Afhørte gjort bekendt med, at han blev afhørt til sit kendskab til nævnte firma uden sigtelse, men gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Afhørte havde intet kendskab til nævnte selskab. Han blev herefter foreholdt navnene MK og LJ. Han havde intet kendskab til nævnte navne.

..."

Øvrige personer

I afhøringerne er der omtalt en VJ og en NN, muligvis med efternavnet NN. Det har ikke været muligt at finde frem til disse to personer, hvorfor der ikke er sket afhøringer.

SKAT's begrundelser for ændringer

SKAT's kontrol

Ved kontrollen af H1.1x ApS/H1.2x ApS den 26. oktober 2006 fik SKAT udleveret udskrevet oversigt med 22 personer, som var tilknyttet G2 pr. 26. oktober 2006. Det var på dette tidspunkt ikke muligt at udskrive oversigt over samtlige personer, som havde været tilknyttet G2 over tiden. Denne endelige oversigt blev tilsendt den 30. oktober 2006. Listen indeholdte i alt 88 personer, som også inkluderede de 22 personer fra den første liste.

Listen fremstod med medarbejdernummer, medarbejdernavn, bopælsby samt cpr-nummer. Samtlige medarbejdere tilknyttet G2 havde et medarbejdernummer startende med Vxxx efterfulgt af et tal.

Der blev den 26. oktober 2006 ligeledes udleveret samtlige fakturabilag modtaget hos H1.1x ApS/H1.2x ApS i perioden 2001 - 2006. Heri fandtes samtlige fakturaer modtaget fra G2 (eksempel på faktura fra G2 vedlagt som bilag 3) samt fakturaer modtaget fra G1 (eksempel vedlagt som bilag 4.)

Som underbilag til fakturaer fra G2 var der fsv. angår 2006 vedlagt ugeopgørelser (eksempel vedlagt som bilag 5), hvoraf fremgår hvem der har arbejdet hvor, hvornår, i hvor mange timer, timepris samt i alt pris. Timeprisen er prisen fra G2 til H1.1x ApS/H1.2x ApS - dvs. ikke timeprisen til vikaren. Prisen er ekskl. moms.

For årene forud for 2006 fandtes alene fakturaen uden ugeopgørelsen. Med enkelte undtagelser blev ugeopgørelser for 2004 og 2005 udleveret den 30. oktober 2006. H1.1x ApS/H1.2x ApS var ikke i besiddelse af ugeopgørelser for tidligere år. H1.1x ApS/H1.2x ApS har dermed ikke opfyldt kravene til opbevaring af regnskabsmateriale, jfr. bogføringslovens § 10.

Der var som underbilag til enkelte af fakturaerne fra G1 vedlagt ugeopgørelser med oplysninger om navne på de ansatte, hvor de havde arbejdet samt til hvilken timepris, der blev udfaktureret.

Ud fra ugeopgørelserne for 2004, 2005 og 2006 kunne der herefter opgøres hvem, der havde optjent hvad, arbejdet hvor samt i hvor mange timer hver enkelt vikar havde arbejdet. Der er desuden opgjort, at der har arbejdet i alt 163 personer, hvor enkelte kan være gengangere, idet der på nogen kun er oplyst fornavn, og hvor der er flere personer, som har dette fornavn. I alt er der for 2004, 2005 og 2006 opgjort et udfaktureret beløb ekskl. moms på kr. 7.697.430. Opsummeret opgørelse er vedlagt som bilag 6. Idet H1.1x ApS/H1.2x ApS ikke er i besiddelse af materiale ældre end 2004, kunne der ikke laves opgørelser for disse år.

Ud af de ca. 163 personer, som der var på ugeopgørelserne, er der fra H1.1x ApS/H1.2x ApS modtaget liste med 88 personer. Nogle af de personer, der er identificeret på listen fra H1.1x ApS/H1.2x ApS har ikke arbejdet via G2. Der manglede således en del personnumre. Ud fra de indtastede lister, blev der ud fra et væsentlighedskriterium hos H1.1x ApS/H1.2x ApS indhentet yderligere personnumre på udvalgte personer. Væsentlighedskriteriet var, at de ansatte skulle have optjent mere end kr. 10.000, hvorefter der kunne bortsorteres 74 personer, således listen indeholder 89 personer.

Af de 89 personer er der identificeret 76 personer, således 13 personer fortsat ikke er identificeret. Dette skyldes dels, at der er oplyst falsk cpr-nummer, dels at cpr-nummeret ikke er oplyst fra H1.1x ApS/H1.2x ApS samt dels, at personen er udrejst fra Danmark.

I starten af kontrolperioden var samhandlen størst med G1. Samhandlen med G1 stopper helt i løbet af første halvår 2004. Samhandlen med G2 starter i 2002. Der var til enkelte af fakturaerne fra G1 vedlagt ugeopgørelser, hvoraf fremgik oplysninger om navne på de ansatte, arbejdssteder samt udfakturerede timepriser. Nogle af de ansatte, er de samme som senere arbejder via G2.

Lønmodtager kontra selvstændig erhvervsdrivende

Det fremgår af ligningsvejledningen 2007 afsnit E.A.4, at som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager.

Der kan dog i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændigt erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse. De nedenfor nævnte punkter omhandler alene den generelle afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

...

Ansættelse hos H1.1x ApS/H1.2x ApS

Der har i alt været omkring 163 ansatte i perioden 2004 - 2006, som har arbejdet via G2 for H1.1x ApS/H1.2x ApS. Forinden da har der været yderligere ansatte, som der ikke er modtaget navne eller andre oplysninger på.

Ved afhøringer af de ansatte, foretaget af Politiet i ...2, er det udtalt, at langt størsteparten af de ansatte tror, at de arbejder for H1.1x ApS/H1.2x ApS, og intet kendskab har til G2.

Det er H1.1x ApS/H1.2x ApS, der har fastsat konkrete, eller generelle instrukser for de ansatte, ligesom det er H1.1x ApS/H1.2x ApS der fastsætter arbejdstiden for de ansatte. H1.1x ApS/H1.2x ApS har instrueret de ansatte i at arbejde for H1.1x ApS/H1.2x ApS's kunder.

Hver 14. dag bliver der sendt faktura fra G2 til H1.1x ApS/H1.2x ApS, hvorefter H1.1x ApS/H1.2x ApS betaler til den anviste bankkonto. Herefter bliver der i kontanter udbetalt lønninger til de ansatte uden træk af A-skat, AM-bidrag eller lignende.

Langt størstedelen af de ansatte er ansat direkte af H1.1x ApS/H1.2x ApS, men indgår herefter som ansat via G2.

Langt størstedelen af de ansatte har overfor H1.1x ApS/H1.2x ApS oplyst samtlige kontaktoplysninger, herunder personnummer. Ligeledes blev der under SKAT's kontrol af H1.1x ApS/H1.2x ApS oplyst navne samt cpr-numre på 88 personer, som alle skulle være tilknyttet H1.1x ApS/H1.2x ApS via G2.

Det er oplyst af ansatte via G2 at SP og TN, som begge er ansat i administrationen hos H1.1x ApS/H1.2x ApS, har tilbudt dem sort arbejde. SP er souschef i H1.1x ApS/H1.2x ApS, og fungerer som daglig leder, når direktøren ikke er til stede.

Konklusion

G2:

Det er SKAT's opfattelse, at samtlige ansatte via G2 reelt har været ansat hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. Dermed har G2 alene fungeret som et mellemled uden realitet mellem H1.1x ApS/H1.2x ApS og de ansatte.

Det er endvidere SKAT's opfattelse, at A, direktør i H1.1x ApS/H1.2x ApS, vidste eller burde vide, at der hos de personer, der var ansat via G2 ikke blev indeholdt A-skat mv. af de tjente beløb, ligesom A, direktør i H1.1x ApS/H1.2x ApS, vidste eller burde vide, at der ikke ville blive angivet og afregnet moms af de udfakturerede beløb. Der er her bl.a. henset til, at de omhandlende personer SP og TN, som begge har tilbudt sort arbejde, først er blevet ansat hos H1.1x ApS/H1.2x ApS i 2003. Samhandlen med G2 blev påbegyndt allerede i 2002.

Der er desuden bl.a. henset til, at

-

Langt størstedelen af ansatte vidste ikke, at de var ansat via G2.

-

Langt størstedelen af de ansatte er direkte ansat af personer i administrationen hos H1.1x ApS/H1.2x ApS, herunder de omhandlende personer SP og TN.

-

H1.1x ApS/H1.2x ApS er i besiddelse af kontaktoplysninger på de ansatte, herunder cpr-nummer. Er endda i besiddelse af skattekort fra nogle af de ansatte.

-

Langt størstedelen af de ansatte har aldrig hørt om G2.

-

Alle vikarer bliver anvist arbejde af H1.1x ApS/H1.2x ApS.

-

To personer, som ikke har været afhørt af politiet, men som har arbejdet for G2, er i familie med SP og TN. Det drejer sig om KT, som er bror til SPs samlever, og IL, som er bror til TNs samlever.

Under de første afhøringer af SP og A, blev det oplyst, at kendskabet til G2 kun var minimalt. Dette har efterfølgende vist sig ikke at være sandt, idet der i meget stort omfang har været kontakt mellem bl.a. SP og bogholder i G2, TS. Det blev ligeledes oplyst, at de kontaktoplysninger der blev anvendt til G2, var det der stod på fakturaerne. Dette har efterfølgende vist sig ikke at være sandt. Det anses derfor alene at være for at dække over TS, at hendes identitet ikke blev oplyst under de første afhøringer.

Det er oplyst, at TS efter Politiets og SKAT's kontrolbesøg den 26. oktober 2006 havde rettet henvendelse til SP, som oplyste, at "det brændte på". Ligeledes er nogle af de ansatte blev advaret om Politiets og SKAT's kontrolbesøg.

Der er indgået samarbejdskontrakt med G2, der som den eneste konkrakt kun kunne udleveres af H1.1x ApS/H1.2x ApS i u-underskrevet stand. Underskriver for G2 skulle være VN, men hverken A eller SP er i stand til at beskrive VN. VN har ligeledes forklaret, at han ikke kender noget til en samarbejdsaftale mellem ham og H1.1x ApS/H1.2x ApS.

Der er ikke forskel i de arbejdsopgaver, som ansatte via G2 foretager sig i forhold til arbejdsopgaver, som H1.1x ApS/H1.2x ApS's egne ansatte vikarer foretager sig.

G1:

Det er ligeledes SKAT's opfattelse, at forholdet gør sig tilsvarende gældende forud for G2, hvor G1 blev anvendt som mellemled mellem H1.1x ApS/H1.2x ApS og de uregistrerede ansatte.

Der er her henset til, at der sker en udfasning af anvendelsen af G1 på nogenlunde det tidspunkt, hvor G2 begynder at blive anvendt.

Ligeledes er det under afhøring af direktør A oplyst, at det er de samme personer, der er involveret i G2 som var involveret i G1 Direktøren har oplyst, at han selv kontrollerede samtlige fakturaer fra både G2 og G1, men havde under denne gennemgang ikke bemærket, at der var sket ændring af firmanavn fra G1 til G2, ligesom det ikke var bemærket, at der i en periode fra 2002 - 2004 havde været tale om to typer af fakturaer fra samme firma. Kontaktpersonen i G2 er endvidere oplyst til at være den samme helt tilbage til 1997.

Det er under sagens gennemgang konstateret, at nogle der var ansat via G2 ligeledes var ansat via G1 tidligere.

Det er SKAT's opfattelse, at samtlige ansatte via G1 reelt har været ansat hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. Dermed har G1 alene fungeret som et mellemled uden realitet mellem H1.1x ApS/H1.2x ApS og de ansatte.

Det er endvidere SKAT's opfattelse, at A, direktør i H1.1x ApS/H1.2x ApS, vidste eller burde vide, at der hos de personer, der var ansat via G2 ikke blev indeholdt A-skat mv. af de tjente beløb, ligesom A, direktør i H1.1x ApS/H1.2x ApS, vidste eller burde vide, at der ikke ville blive angivet og afregnet moms af de udfakturerede beløb. Der er her bl.a. henset til, at de omhandlende personer SP og TN, som begge har tilbudt sort arbejde, først er blevet ansat hos H1.1x ApS/H1.2x ApS i 2003. Samhandlen med G1 startede i 2001.

A kunne derfor umuligt være uvidende om, hvordan vikarer ansat via G1 og G2 skulle behandles.

...

Talmæssige opstillinger - ændringer

Samtlige ansatte via G1 og G2 anses reelt, at være ansat direkte hos H1.1x ApS/H1.2x ApS.

G1 og G2 anses ikke at drive selvstændige økonomiske virksomheder, jfr. momslovens § 3. Der er dermed ikke fradrag for moms på de udstedte fakturaer, jfr. momslovens § 37.

Der er ikke tale om en økonomisk virksomhed med overskud for øje, men derimod tale om at en niche af H1.1x ApS/H1.2x ApS køres ved siden af de øvrige aktiviteter med eneste formål at aflønne personale sort.

Moms

Der godkendes ikke fradrag for moms vedr. køb fra G2 eller fra G1 idet disse ikke anses at have leveret en ydelse som er anvendt til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter. Der er derimod tale om lønudgifter til eget personale.

Moms kan opgøres til følgende:

H1.1x ApS:

Indkomstår

G1

G2

I alt

2001/2002

453.650

22.265

475.915

2002/2003

510.660

110.125

620.785

2003/2004

129.908

468.652

598.560

2004/2005

 

486.515

486.515

2005/2006

 

289.081

289.081

2006/2007

 

95.528

95.528

I alt

1.094.218

1.472.167

2.566.385

H1.2x ApS:

Indkomstår

G1

G2

1 alt

2001/2002

7.965

 

7.965

2002/2003

36.240

3.349

39.589

2003/2004

36.377

204.291

240.668

2004/2005

 

444.421

444.421

2005/2006

 

316.466

316.466

2006/2007

 

105.145

105.145

I alt

80.581

1.073.671

1.154.252

I alt ikke godkendt fradrag for moms kr. 3.720.637.

Fradrag for fakturaer

Der er sendt fakturaer fra G2 og G1 til H1.1x ApS/H1.2x ApS. På disse fakturaer er opgjort nogle timepriser til de ansatte, hvorefter der tillægges moms til beløbet. Timepriserne dækker ikke over de timepriser, som de ansatte har fået. Der er derimod tillagt en fortjeneste, som går til ukendte personer.

Det er oplyst, at der udbetales lønninger til ansatte via G2 med 90 kr. pr. time samt et tillæg ved overarbejde/natarbejde. På fakturaer fra G1 og G2 er der faktureret en højere timepris end kr. 90. Idet de ansatte reelt har fået kr. 90 kr. i timen, anses den øvrige del af betalingen ikke at være fradragsberettiget, og ikke at være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jfr. statsskattelovens § 6 litra a.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifter til G2 eller G1

Beløbene kan opgøres til følgende:

H1.1x ApS:

Indkomstår

G1

G2

2001/2002

1.814.599

89.061

2002/2003

2.042.639

426.992

2003/2004

519.633

1.874.608

2004/2005

 

1.946.060

2005/2006

 

1.156.324

2006/2007

 

382.114

I alt

4.376.871

5.875.159

H1.2x ApS:

Indkomstår

G1

G2

2001/2002

31.859

 

2002/2003

144.960

13.395

2003/2004

145.506

817.164

2004/2005

 

1.777.683

2005/2006

 

1.265.862

2006/2007

 

420.581

I alt

322.324

4.294.685

I alt kr. 14.869.040.

Fradrag for løn

Der godkendes fradrag for løn til de ansatte via G2 og G1, jfr statsskattelovens § 6.

Det er oplyst, at de ansatte via G2 og G1 har fået 90 kr. i timen med tillæg for overarbejde/natarbejde. Det er oplyst, at overarbejdstimeprisen typisk har været 120 kr. Der er ikke taget højde for dette tillæg i forbindelse med beregningen af fradrag for løn.

Ved en skønnet gennemsnitlig faktureringspris på kr. 130 over hele perioden, svarer det til, at der har været (14.869.040/130) 114.377 timer.

Skønnet på kr. 130 er fremkommet ved at tage samtlige de udfakturerede timer, som er fundet på ugeopgørelserne, og tage et gennemsnit. Der er ikke medregnet overarbejdstimer/nattillægstimer. Eksempel på ugeopgørelse er vedlagt som bilag 5.

H1.1x ApS/H1.2x ApS anvender forskudt regnskabsår, således regnskabsåret er fra 1. juli år 1 - 30. juni år 2. Fordelinger af fradraget for løn på de forskellige indkomstår er beregnet med udgangspunkt i de udfakturerede beløb fra G2 og G1 (bilag 7).

Der godkendes fradrag for løn med kr.( 114.377 timer x 90 kr.) 10.293.930

H1.1x ApS, ca. 68,95 % af 10.293.930

7.097.545

H1.2x ApS, ca. 31,05 % af 10.293.930

3.196.385

I alt

10.293.930

Tallene er beregnet ud fra uafrundede procenter, jfr. opgørelsen på bilag 7.

H1.1x ApS:

År

H1.1x ApS ca. procenter, jfr. bilag 7

Fradrag

2001/2002

18,57%

1.317.916

2002/2003

24,09%

1.709.741

2003/2004

23,35%

1.657.548

2004/2005

18,98%

1.347.269

2005/2006

11,28%

800.531

2006/2007

3,73%

264.540

I alt

100,00%

7.097.545

H1.2x ApS:

År

H1.2x ApS ca. procenter, jfr. bilag 7

Fradrag

2001/2002

0,69%

22.056

2002/2003

3,43%

109.630

2003/2004

20,85%

666.463

2004/2005

38,50%

1.230.701

2005/2006

27,42%

876.364

2006/2007

9,11%

291.171

I alt

100,00%

3.196.385

Fradrag i alt kr. 10.293.930.

Udgift til stråmand i G2, G1 eller andre, anses ikke at være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jfr. statsskattelovens § 6 litra a.

Kernen i driftsudgiftsbegrebet er en forudsætning om, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift. Det skal være hensyn til en løbende indtjening (driften), der begrunder dispositionen, og ikke hensynet til det underliggende indkomstgrundlag (formuen).

Udgiften er således indkomstopgørelsen uvedkommende for H1.1x ApS/H1.2x ApS.

Hæftelse for ikke indeholdt A-skat, AM-bidrag mv.

Efter SKAT's opfattelse, har samtlige de ansatte via G2 og G1 reelt været direkte ansat hos H1.1x ApS/H1.2x ApS. Dermed har H1.1x ApS/H1.2x ApS været indeholdelsespligtig af de udbetalte beløb, jfr. kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 9.

Der har ikke været indeholdt A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag mv. af nogle af udbetalingerne til de ansatte via G2 eller G1

Således hæfter H1.1x ApS/H1.2x ApS solidarisk med de ansatte for den ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag mv., jfr. kildeskattelovens §§ 68 - 69 samt arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 1 og stk. 2. Det er SKAT's opfattelse, at H1.1x ApS/H1.2x ApS har udvist forsømmelighed. Herefter er der adgang til at opkræve skat mv. hos enten de ansatte eller hos H1.1x ApS/H1.2x ApS.

Ud fra ugeopgørelser vedlagt fakturaer fra G2 er det opgjort, at der i alt er 163 personer, som har arbejdet via G2. Heraf er der identificeret 76 personer, som alle har optjent mere end kr. 10.000. Selvom der er solidarisk hæftelse mellem H1.1x ApS/H1.2x ApS og de enkelte ansatte, er der sket beskatning af de tjente beløb hos de ansatte med en timeløn på kr. 90.

Ud fra fordelingen, jfr. afsnit omkring samhandel med G2, er det skønnet, at ca. 42,29 % vedrører H1.2x ApS, mens ca. 57,71 % vedrører H1.1x ApS.

1 alt er der sket beskatning/vil der ske beskatning af de 76 ansatte med følgende:

År

I alt

H1.1x ApS ca. 57,71 %

H1.2x ApS ca. 42,29 %

2004

1.566.180

903.916

662.263

2005

1.905.181

1.099.570

805.611

2006

1.111.947

641.757

470.190

I alt

4.583.307

2.645.243

1.938.064

Det er ikke alle sager mod de ansatte der er afgjort pr. 24. april 2007, hvorfor der tages forbehold for de potentielle sager, hvor de ansatte kan sandsynliggøre/dokumentere, at det ikke er vedkommende, der har arbejdet de påståede steder på de påståede tidspunkter. Oversigt over beskatninger er vedlagt som bilag 8.

H1.1x ApS/H1.2x ApS har kun været i besiddelse af underliggende bilag fra G2 og G1 i perioden 2004 - 2006, hvorfor det alene er for denne periode, at der er sket ændringer af skatteansættelser hos de ansatte.

Indtægt i alt, hvoraf der opkræves skat mv. hos de ansatte 4.583.307

Beløbet kan fordeles med følgende:

Fradrag hos H1.1x ApS/H1.2x ApS er ændret, således beløbet fremstår som fradrag pr. kalenderår i stedet for forskudt regnskabsår. Specifikation af samhandel med G1 og G2 fordelt på kalender år er vedlagt som bilag 9 og bilag 10. Opsummering af samhandlen fordelt på kalenderår er vedlagt som bilag 11.

H1.1x ApS:

År

I alt samhandel G2 og G1

Fordelt på år, ca. procenter

Fradrag løn*

Beskattes hos ansatte

2002

655.991

6,40%

454.147

 

2003

3.511.808

34,25%

2.431.247

 

2004

3.566 193

34,79%

2.468.898

904.788

2005

1.649.471

16,09%

1.141.939

1.100.631

2006

868.567

8,47%

601.315

642.376

I alt

10.252.030

100,00%

7.097.545

2.647.795

* Fradraget for løn er beregnet som (2006) ca. 8,47 % af det samlede fradrag på kr. 7.097.545 (uden afrundinger).

Fsv. angår 2006 er der beskattet mere hos de ansatte end H1.1x ApS har fradrag for løn. Dette kan forklares ved, at fradraget er givet ud fra en gennemsnitlig beregning over hele samhandlen med G2, dvs. ikke opdelt på indkomstår. Havde fordelingen være opdelt på indkomstår, ville tallene være anderledes. Samlet set har det dog ingen betydning, da det udelukkende er et periodiseringsspørgsmål.

H1.2x ApS:

År

I alt samhandel G2 og G1

Fordelt på år, ca. procenter

Fradrag løn*

Beskattes hos ansatte

2001

3.460

0,07%

2.395

 

2002

28.399

0,62%

19.660

 

2003

629.334

13,63%

435.692

 

2004

1.373.154

29,74%

950.643

662.263

2005

1.610.833

34,89%

1.115.190

805.611

2006

971.830

21,05%

672.804

470.190

I alt

4.617.010

100,00%

3.196.385

1.938.064

* Fradraget for løn er beregnet som (2006) ca. 21,05 % af det samlede fradrag på kr. 3.196.385 (uden afrundinger).

Når skattekort ikke foreligger, skal der efter kildeskattelovens § 48, stk. 7 og arbejdsmarkedsfondslovens § 3, indeholdes A-skat med 60 % af den udbetalte A-indkomst ligesom der skal indeholdes AM-bidrag med 8 % samt SP-bidrag med 1 (SP-bidrag er suspenderet for årene 2004 - 2007).

Fsv. angår beløbenes størrelser, henvises der til opkrævningslovens § 5. stk. 2, hvorefter der er adgang til at skønne beløbene.

Der kan herefter opkræves følgende:

H1.1x ApS:

År

AM- bidrag*

SP-bidrag

A-skat*

I alt

2002

36.332

4.541

247.964

288.837

2003

194.500

24.312

1.327.461

1.546.273

2004

125.129

0

863.389

988.517

2005

3.305

0

22.802

26.107

2006

-3.285

0

-22.666

-25.951

I alt

355.980

28.854

2.438.950

2.823.784

* Mht. beløbenes størrelse (eksempel 2004), er AM-bidrag beregnet som 8 % af fradraget for løn minus beløbet, der er beskattet hos de ansatte (2.468.898 -904.788) x AM-bidrag på 8 %, svarende til kr. 125.129. A-skatten er beregnet som fradraget for løn minus beløbet, der er beskattet hos de ansatte minus AM-bidrag (2.468.898 - 904.788 - 125.129) x 60 %, svarende til kr. 863.389.

H1.2x ApS:

År

AM- bidrag*

SP-bidrag*

A-skat*

I alt

2001

192

24

1.308

1.523

2002

1.573

197

10.735

12.504

2003

34.855

4.357

237.888

277.100

2004

23.070

0

159.186

182.256

2005

24.766

0

170.887

195.654

2006

16.209

0

111.843

128.052

I alt

100.666

4.577

691.847

797.090

* Mht. beløbenes størrelse (eksempel 2003), er AM-bidrag beregnet som 8 % af fradraget for løn på kr. 435.692. SP-bidraget er beregnet som 1 % af fradraget for løn på kr. 435.692. A-skat er beregnet som fradraget for løn (kr. 435.692 - AM-bidrag kr. 34.855 - SP-bidrag kr. 4.357) x 60 %.

Opkrævning af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i alt kr. 3.620.874.

..."

I kendelsen angående skatteansættelsen i H1.2 (Tidligere H1.2x ApS) for kalenderår 2001-2006 inkl. og indkomstår 2002-2006 inkl. (Landsskatterettens j.nr. 07-02381) står der blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Kalenderårene 2001 - 2006

SKAT har anset selskabet for arbejdsgiver og dermed som indeholdelsespligtig af nærmere opgjorte A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomstårene 2002 - 2006 inkl.

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med henholdsvis 9.803 kr., 48.725 kr., 296.207 kr., 546.982 kr. og 389.498 kr., i alt 1.291.215 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelse af indkomsten.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Realiteten

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2 [§ 6, sidste pkt.red.SKAT].

Reglerne om indeholdelsespligt for arbejdsgivere fremgår af kildeskattelovens § 46, dagældende arbejdsmarkedsfondslov § 11, stk. 9 og af § 17 i lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP-loven).

Det er selskabet, der har bevisbyrden for berettigelsen af de foretagne fradrag for udgifter til underleverandørerne G2 og G1 Det påståede samarbejde med G2 og G1 er ikke beskrevet i form af en underskreven kontrakt. På grundlag af en samlet vurdering af sagens oplysninger, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har godtgjort, at samarbejdet med G2 og G1 har haft den fornødne realitet til, at det skal godkendes skatteretligt. Det er således bl.a. ikke påvist, at der i G2 eller i G1 har været udøvet en selvstændig økonomisk aktivitet, som har bestået i udlejning af arbejdskraft til H1.1 og H1.2.

Fakturaerne fra G2 og G1 er alene anvendt for at dække over, at selskabet benyttede sig af ikke registreret arbejdskraft. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifter til G2 og G1 på i alt 4.196.428 kr. Der kan derimod godkendes fradrag i form af løn til de personer, som formelt fremstod som indlejet fra G2 og G1, idet selskabet reelt har været arbejdsgiver og dermed indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven og ATP-loven. Fradraget må efter omstændighederne ansættes skønsmæssigt. Retten kan tiltræde SKATs opgørelse af lønudgiften på 2.905.214 kr. i alt, ligesom retten kan tiltræde fordelingen af udgiften på de enkelte indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster på det grundlag SKATs ansættelse vedrørende skat og indeholdelsespligt.

..."

I kendelsen angående ikke godkendt momsfradrag i H1.1 (Tidligere H1.1x ApS) for afgiftsperioden 1. januar 2001 til 26. oktober 2006 (Landsskatterettens j.nr. 07-02909) står der blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

...

Ved et kontrolbesøg den 15. august 2006 på de to selskabers forretningsadresse, har SKAT konstateret, at der i regnskabsåret 2005/2006 var afholdt udgifter til underleverandører i de to selskaber på i alt 2.955.620 kr. ekskl. moms. Heraf var der udbetalt 2.422.186 kr. til en virksomhed med navnet "G2". Det blev videre konstateret, at alle betalinger var sket til en bankkonto.

Der foreligger ikke en underskrevet og dateret aftale med "G2".

SKAT har efterfølgende konstateret, at "G2" ikke havde angivet moms, A-skat eller AM-bidrag, ligesom virksomheden ikke havde selvangivet omsætning med de to selskaber. "G2" er hos SKAT med virkning fra 1. marts 2002 registreret som ejet og drevet af en person ved navn VN.

Selskaberne har i perioden 1. marts 2002 - 23. august 2006 indbetalt i alt 12.073.288,63 kr. til VNs bankkonto vedrørende fakturaer for underentreprenørarbejde. De pågældende indbetalinger fra selskabet er hverken medregnet i de selvangivne indkomster fra VN og SL, ligesom de ikke har angivet og afregnet moms, A-skat m.v. af beløbene.

VN har dog selvangivet resultat af virksomhed i 2002 - 2005 med henholdsvis 13.800 kr., 15.462 kr., 16.200 kr. og 31.356 kr. Han har i bilag til selvangivelse oplyst, at indtægterne har hidrørt fra bl.a. fældning af træer, havearbejde, rengøring, samt madfremstilling. Indtægterne udgjorde f.eks. 12.370 kr. i 2002. Det fremgår af fakturaer udstedt i 2005, at fakturaerne er håndskrevne ved udfyldning af regningsblok.

I forbindelse med gennemgang af selskabernes regnskabsmateriale, har SKAT konstateret, at selskaberne fra medio 2001 indtil primo 2004 endvidere havde købt arbejdskraft af virksomheden "G1", som er registeret med MK som ejer. Betalingen er sket dels til MKs konto i ...6 Sparekasse, dels til en konto i F1 Bank, som tilhører en person ved navn LJ.

SKAT har konstateret, at "G1" har ikke udarbejdet regnskaber, og at virksomheden blev afmeldt den 31. december 2001.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, der ikke er fritaget for afgifter efter lovens § 13.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. og 3. pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan udsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen i 1. pkt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en ændring af afgiftstilsvaret efter stk. 1, kun kan foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de op-lysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Landsskatteretten har d.d. under j. nr. 07-02381 afsagt kendelse om, at udgifterne til "G1" og "G2" skal anses for lønudgifter, og at forskellen mellem de afholdte og de skønsmæssigt godkendte lønudgifter skal anses for ikke fradragsberettigede driftsudgifter.

I overensstemmelse hermed, kan der for pågældende fakturaer udstedt af "G1" og "G2" i momsmæssig henseende ikke godkendes momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, idet der ikke kan anses at være foretaget momspligtig leverance fra "G1" og "G2" til selskabet, jf. momslovens § 4.

..."

Landsskatteretten har afgivet tilsvarende begrundelser i de øvrige kendelser, der er indbragt for retten angående de to afviklingsselskaber under konkurs. Kendelserne, der angår H1 ApS, er direkte følger af de kendelser, der er afsagt angående afviklingsselskaberne. Tallene, der fremgår af påstandene, som H1 ApS har nedlagt, er anført enten i sagsfremstillingen fra SKAT eller i landsskatterettens kendelser, og parterne er enige om tallene.

Øvrige oplysninger.

SP og TN blev bortvist fra H1.1x ApS/H1.2x ApS den 6. december 2006. TS er afgået ved døden.

Det fremgår af et registreringsbevis af 24. september 2007 for firmaet G2, at der er tale om en virksomhed drevet af VN, og at virksomhedens startdato er den 8. oktober 2003. Som hovedbranche er angivet "930500 Anden servicevirksomhed i øvrigt".

Der foreligger ikke tilsvarende registreringsbevis for virksomheden G1. Af interne oplysninger fra SKAT fremgår det, at der ikke er selvangivet noget resultat for virksomheden for perioden 2001-2003. og at den er afmeldt pr. 31. december 2001.

Forklaringer

UU har blandt andet forklaret, at hun har forberedt sig på afhøringen ved at gennemgå en række af sagens bilag. Hun var tilknyttet såvel H1.1x ApS som H1.2x ApS i perioden fra 2000 til 2005. I 2005 gik hun på barsel. Hun vendte tilbage efter orlov i 2007. Hun var derfor ikke på arbejde, da ransagningen blev foretaget i slutningen af 2006.

I H1.1x ApS og H1.2x ApS var der en bogholder ved navn MI. MI refererede i det daglige arbejde til vidnet, der fungerede som controller. De to selskaber havde fælles administration. Der var travlt. Både H1.1x ApS og H1.2x ApS var konstant i voldsom vækst. Der var, op til hun gik på barsel, 1.200 "egne" vikarer inde i løbet af et år. Det var et tal, der var steget fra mellem 600 og 700 siden 2004. Desuden var der vikarer fra underleverandører. Det var lidt forskelligt, hvor tit underleverandørerne afleverede fakturaer. MI stemte timetallene i fakturaerne fra underleverandørerne af i forhold til de afleverede timesedler fra vikarerne. Der var konsulenter/bookere på de enkelte fagområder. Det var konsulenterne, der havde kontakten til både vikarerne og underleverandørerne. Begge selskaberne fik blandt andet ved stigende brug af it-systemer forbedret samarbejdet med kunderne. TN spillede en central rolle i forbindelse hermed. Et nyt edb-system blev taget i brug den 1. juli 2004. TN var en meget vigtig person i forbindelse med udviklingen og indførelsen af det nye edb-system. Økonomisystemet med MI og vidnet og vikarsystemet med konsulenterne var klart adskilt i både H1.1x ApS og H1.2x ApS. Der var mangel på kvalificerede vikarer. Derfor blev der mere og mere brug for vikarer for underleverandører. Opgaverne kunne ikke løses med "egne" vikarer.

Hun har udarbejdet det dokument, der findes i ekstrakten på side 367. Det har hun gjort til brug for Landsskatterettens afgørelse af sagen. Det fremgår heraf, at der for H1.1x ApS og H1.2x ApS ikke er den store forskel på selskabernes avance afhængig af, om der bruges egne vikarer eller vikarer fra G2. Der er dog udsving fra branche til branche. Der var langt hen ad vejen den samme ansættelsesprocedure for "egne" vikarer og vikarer fra underleverandører, men H1.1x ApS og H1.2x ApS havde selvfølgelig mindre forpligtelser over for underleverandørernes vikarer end selskabernes "egne" vikarer. I tidens løb er der vikarer, der først har arbejdet som "egne" vikarer for senere at blive ansat hos underleverandører og dermed blive vikarer for underleverandører. Navnene på personerne omkring G2, eksempelvis TS, VJ, og VN, siger hende intet.

I foråret 2007 blev hun kontaktet af A, der fortalte hende om ransagningen og bortvisningen af TN og SP. De to fakturaer, der er fremlagt under sagen og fremgår af ekstraktens side 277 og 278, er helt sædvanlige for de fakturaer, som H1.1x ApS og H1.2x ApS modtog til betaling. Fakturaerne fulgtes med timesedler med redegørelser for, hvad det var for timer, der var tale om. Det må være MIs håndskrift, der ses på fakturaen, der ses på ekstraktens side 277. Det, der fremgår af fakturaen, er ikke noget, der vækker nogen form for mistanke hos vidnet. Hos H1.1x ApS og H1.2x ApS gik man selvfølgelig ikke ind og undersøgte nærmere, om dem, der udstedte fakturaerne, havde betalt moms og skat. Det er hende ubegribeligt, at man kan få en "trojansk hest" som G1 og G2 ind i H1.1x ApS og H1.2x ApS. Hun kan ikke give nogen god forklaring på, hvordan det har kunnet lade sig gøre. Langt den største del af vikarerne udførte ufaglært arbejde. Hun kan ikke sige, hvor mange af vikarerne der beskæftigede sig med rengøring. Vikarerne fra G1 og G2 beskæftigede sig ikke kun med rengøring. Der var også chauffører og håndværkere imellem vikarerne. Hun beskæftigede sig ikke med den del af arbejdet, der bestod i at have kontakt til vikarerne. Hun tog sig kun af økonomien. Der var samarbejdsaftaler med underleverandørerne, der stillede vikarer til rådighed for H1.1x ApS og H1.2x ApS. Hun har set eksempler på sådanne samarbejdsaftaler.

Hun ved ikke, om hun har set nogen underskrevne samarbejdsaftaler med G1 og G2. Det var konsulenternes/bookernes ansvar at have styr på den del. Hun kender ikke personkredsen bag G1 og G2. Hun kender kun firmaerne som navne på fakturaer. Hun vidste ikke, at G1 allerede var afmeldt med udgangen af 2001. Hun har ikke kontrolleret, om G1 eller G2 eksisterede. Der var ingen instruks til hende eller MI om, at de skulle undersøge det. Hun har ikke haft anledning til at kontrollere, om firmaerne eksisterede. Som hun husker det, kunne man trække stort set de samme oplysninger på "egne" vikarer som på underleverandørers vikarer. Det var konsulenterne/bookerne, der i it-systemet hos H1.1x ApS og H1.2x ApS angav, om der skulle ske lønudbetaling eller udbetaling til "selvfakturering". Hun vidste selvfølgelig ikke, hvad underleverandørernes vikarer fik i løn hos deres arbejdsgivere. For hende at se har der aldrig været noget, der kunne give hende anledning til at betvivle fakturaerne fra G1 og G2. Hun var selvfølgelig klar over, at det var nogle meget store underleverandører for H1.1x ApS og H1.2x ApS - nok de største.

A har blandt andet forklaret, at han er uddannet tømrer. Han blev udlært i 1985. Han startede selvstændig tømrervirksomhed sammen med sin bror i 1988. Den virksomhed gik dårligt, så han tog sig et job ved siden af. Samtidig handlede han også med frugt, grønt og blomster.

1 1996 begyndte han at drive vikarvirksomhed. Han fik meget omtale i medierne. Blandt andet derfor voksede virksomheden helt enormt. Han fik kontrakter med G8, G9 og G10. Med tiden blev G4 også kunde. Det var vigtigt, at vikarerne på arbejdspladser over for kunderne ikke kan skelnes fra de fastansatte. Antallet af konsulenter/bookere steg med antallet af vikarer. TN kom selv som vikar fra G2. TN arbejdede som lagermand. Han var en vikar, som man var meget tilfreds med. Han havde tydeligvis også meget styr på edb. Det førte til, at han blev sat til at udvikle et edb-system. Det system, som TN var med til at udvikle, bruges i dag af mange andre vikarbureauer. SP var en dygtig sælger, der kom fra et tømrerfirma. SP og TN var et meget dygtigt makkerpar. SP blev ret hurtigt stedfortræder for A selv. Der var ca. 10 personer ansat i administrationen og ledelsen af H1.1x ApS og H1.2x ApS tilsammen. Der var ingen, der kun var ansat i det ene selskab. H1.1x ApS stillede vikarer til rådighed i ...2-området, mens H1.2x ApS stillede vikarer til rådighed i resten af Danmark.

Samarbejdet med G1 blev indledt efter medieomtale i 1996 eller 1997. Det drejede sig primært om vikarbeskæftigelse af håndværkere. Det var primært VJ eller NN, der formentlig hed NN til efternavn, der var hans kontaktperson hos G1. I begyndelsen var der kun tale om en eller to vikarer, men med tiden udviklede det sig. Han ved ikke præcist, hvornår G1 blev til G2. Der var mange samarbejdspartnere, der af og til skiftede navn. Dansk Erhverv har været inde over i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsaftaler med både underleverandører og større kunder. Det har været hans helt store værdi i virksomheden, at alle regler og aftaler var overholdt til punkt og prikke i både H1.1x ApS og H1.2x ApS. Dansk Erhverv har også givet udtryk for, at H1 ApS var det mest seriøse vikarbureau i landet. Samarbejdet, som H1.1x ApS og H1.2x ApS havde med G11 og G12, var ikke nær så stort som samarbejdet med G2 og G1

I august 2006 var SKAT forbi for at hente bilag fra underleverandører. Det var ikke noget, som han tænkte nærmere over. Det var ikke første gang. SKAT fik, hvad de bad om. Pludselig den 26. oktober 2006 kom politiet så. Der blev foretaget ransagning både hos H1.1x ApS og H1.2x ApS og hos mange af selskabernes kunder. Han sad til møde hos revisoren, da ransagningen fandt sted. Det var som at være med i en amerikansk film. Dagen efter opsagde G4 og G9 alt samarbejde med H1.1x ApS og H1.2x ApS. Han var selvfølgelig rystet. Det er han stadig. Han havde dengang ikke mistro til TN eller SP. De sagde ikke noget. Vikarerne fra G2 forsvandt som dug for solen. Kunderne gik i panik, og nogle blev sure. Han ringede til advokat TO fra ...14, der også fik noget materiale fra SKAT. Advokat TO opfordrede ham på baggrund af en gennemgang af materialet fra SKAT til at bortvise både SP og TN, men advokat TO måtte ikke vise ham materialet. Advokat TO opfordrede ham til at kontakte en anden advokat. Det blev så R1 ved advokat MS. A fik stress, fordi hans verden styrtede i grus. Han har kendskab til, at nogle af vikarerne fra G2 fortsat arbejder som vikarer i andre vikarbureauer. Det oplever han som dybt frustrerende. Han har sagt det til SKAT. Han har direkte fået at vide, at den oplysning er man hos SKAT ligeglad med. Man holder sig til ham, for han har pengene. Han synes, at der i sagsfremstillingen fra SKAT og kendelserne fra Landsskatteretten er plukket noget i hans forklaring, som han har afgivet i forbindelse med sagens behandling der. Han fastholder, at han intet anede om, at vikarerne modtog sorte penge. Han kan heller ikke se, at han skulle have noget motiv til at acceptere dette. Det ville jo kun ødelægge den virksomhed, som han har været med til at opbygge gennem mange år. Han har forsøgt at finde ud af, hvem SP nu arbejder for. En af de arbejdsgivere, som sidst har haft SP ansat, har givet udtryk for, at der var et stort svind i virksomheden. Det ophørte, da SP ophørte i virksomheden.

Han kendte hverken MK eller LJ, før han læste om dem i sagen. G1 kendte han derimod via VJ. Hans revisor, revisor LN, kiggede også på G1 Der var ingen instruks til bogholderiet hos H1.1x ApS og H1.2x ApS om at undersøge forhold hos underleverandører. Efter hans vurdering er det den samme personkreds, der stod bag såvel G1 som G2. De nærmere forhold omkring disse selskaber interesserede ham ikke. Det var som regel ham, der satte timeprisen over for underleverandørerne. Den var selvfølgelig afhængig af, hvad H1.1x ApS eller H1.2x ApS kunne forlange hos kunden, der havde behov for vikarbistand. Hvis der skulle bruges en vikar hos en kunde, var det som regel kunden, der tilbød en bestemt timepris. Han spurgte så underleverandørerne, om de kunne levere i forhold til denne timepris.

Han ejer flere andre virksomheder, blandt andet to svinebrug. Disse virksomheder passede han ved siden af arbejdet i H1.1x ApS og H1.2x ApS. SP var booker, men havde ikke nogen egentlig titel. SP fungerede dog som stedfortræder for A selv. SP var blandt andet ansat med henblik på at øge omsætningen hos H1.1x ApS og H1.2x ApS. TN var booker og god til edb. Både SP og TN havde bonusordninger, der var afhængig af omsætningen. Det var vanskeligt at skaffe vikarer nok i de år, som sagen drejer sig om. Han var opmærksom på, at der i disse år var en stigning i samhandlen med G2. Der blev holdt ugentlige møder i H1.1x ApS og H1.2x ApS, hvor brugen af vikarer fra underleverandører blev drøftet. Med tiden var vikarerne fra G2 u-undværlige for H1.1x ApS og H1.2x ApS. MI standsede som bogholder i 2005. A har formelt godkendt betaling af alle udbetalinger fra såvel H1.1x ApS som H1.2x ApS gennem hele perioden, hvor selskaberne har eksisteret. Der var intet på skrift om samarbejdet med G2 i 2003, men det kom der hen ad vejen. Bookerne fik ansvaret for, at der blev lavet skriftlige aftaler med underleverandørerne. SP var ansvarlig over for, at der blev lavet en samarbejdsaftale med G2. A fulgte ikke op på, at der blev lavet skriftlige samarbejdsaftaler, på anden måde end ved at spørge de enkelte bookere om det var på plads. Når de bekræftede det, stolede han på dem. Han bad ikke om at se de underskrevne samarbejdsaftaler. Det var ham, der skulle godkende, hvis en vikar fra G2 skulle have en højere timeløn end 90 kr. Det talte han som regel med TS om. I øvrigt kan han vedstå det, som han har forklaret til SKAT, politiet og i Landsskatteretten.

Parternes synspunkter (procedure)

H1 ApS har til støtte for sine påstande i overensstemmelse med påstandsdokumentet anført, at forhøjelserne, som skattemyndighederne har foretaget over for selskaberne, er udtryk for uhjemlet hæftelsesgennembrud. De pågældende eksterne vikarer har virket som selvstændige vikarer og har ikke været ansat i H1.1 og H1.2. Selskaberne har krav på fradrag for indkøb af vikarydelser fra G1 og G2, som er faktureret og betalt. Selskaberne har været uvidende og dermed i god tro om skatte- og momssvig i G1 og G2. Skattemyndighederne har ikke ført bevis for, at selskaberne har haft nogen vinding ved at købe vikarer fra G1 og G2 i forhold til indkøbte varer fra andre selvstændigt virkende tredjemænd. Forhøjelserne, som skattemyndighederne har gennemført og fået stadfæstet af Landsskatterettens kendelse, må derfor tilsidesættes og erstattes med de selvangivne indkomst- og momsgrundlag. Skattemyndighederne har rejst sagerne mod selskaberne på et uhjemlet grundlag, men burde i stedet have rejst kravene mod bagmændene for G1 og G2 samt de to stråmænd, VN og SL. De indlejede vikarer fra G1 og G2 har i meget væsentligt omfang ikke peget på selskaberne som vikarernes egentlige arbejdsgivere. Disse ansatte/vikarer har alle været i ond tro, da skattemyndighedernes og politiets efterforskning har vist, at de er blevet aflønnet sort af G1 og G2. Derfor har vikarerne haft en oplagt interesse i at skjule de egentlige transaktioner.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand i overensstemmelse med påstandsdokumentet anført, at G1 og G2 alene fungerede som uselvstændige mellemled mellem vikarerne og selskaberne. Der var ingen realitet i, at vikarerne var ansat i G1 og G2. Fakturaerne fra G1 og G2 er udelukkede udstedt for at dække over, at selskaberne benyttede ikke-registreret arbejdskraft. Fakturaerne skulle dække over, hvad der reelt var lønudgifter for selskaberne. Selskaberne har bevisbyrden for, at de har fradragsret for udgifter betalt til G1 og G2. Det påståede samarbejde mellem selskaberne og G1 og G2 er ikke dokumenteret ved nogen form for underskrevet aftale. Det er heller ikke påvist, at der i G1 og G2 har været udøvet selvstændig økonomisk aktivitet, som har bestået i udlejning af arbejdskraft til selskaberne.

G1 og G2 angav ingen omsætning og dermed ingen moms fra vikarbureauvirksomhed. G1 og G2 indeholdt heller ikke A-skat og afgifter for de påståede ansatte. Den overvejende del af de vikarer, der er afhørt af politiet, var af den klare opfattelse, at de var ansat af selskaberne, og de kendte slet ikke G1 og G2. Disse vikarer har henvist til SP og TN, der var ledende medarbejdere i selskaberne. De pågældende vikarer var til informationssamtaler hos selskaberne. Langt den største del af vikarerne gav samtlige kontaktoplysninger, herunder personnummer, til selskaberne. Vikarernes profiler blev registreret i selskabernes systemer. Selskaberne forestod anvisning af opgaver for vikarerne. Selskaberne stillede arbejdsredskaber og transport til rådighed for vikarerne. Vikarerne udfyldte timesedler til selskaberne. I visse tilfælde fik vikarerne også udbetalt penge fra medarbejdere i selskaberne. En overvejende del af vikarerne blev antaget til arbejdet af SP og TN. Disse vikarer var derfor af den klare opfattelse, at de var ansat i selskaberne. Det er uden betydning, at de pågældende vikarer ingen skriftlig ansættelsesaftale havde med selskaberne. Det er også uden betydning, at de ikke afleverede skattekort til selskaberne. En overvejende del af vikarerne har således forklaret, at de arbejdede sort, hvilket forklarer, hvorfor der hverken foreligger skriftlige ansættelsesaftaler eller er afleveret skattekort.

Da selskaberne således ikke har løftet bevisbyrden for, at de har fradragsret for udgifter betalt til G1 og G2, hæfter selskaberne for ikke-indeholdt A-Skat, AM-bidrag m.v., mens selskaberne ikke har skatte- og momsfradragsret i henhold til fakturaer udstedt af G1 og G2. Som følge heraf har skattemyndighederne med rette korrigeret H1 ApS' sambeskatningsindkomst mellem de øvrige to selskaber for indkomstårene 2006 og 2007 som følge af korrektionerne af disse selskabers skatteansættelser. As mulige ukendskab til sagens forhold er ikke afgørende for den skatte- og afgiftsmæssige bedømmelse af sagen. Det skyldes, at selskabernes ledende medarbejdere må anses for at have handlet på H1.1x ApS og H1.2x ApS' vegne. Selskaberne hæfter for deres ansattes handlinger, og det er uden betydning, om selskabernes hovedaktionærer påstås at være i god tro. Skatte-og afgiftskravene er rettet mod selskaberne, der har deltaget i de omhandlede transaktioner. Hertil kommer, at SP og TN først blev ansat i 2003, mens "samarbejdet" med G1 og G2 blev påbegyndt i 2001. A kan derfor som direktør i selskaberne næppe have været uvidende om, hvordan vikarer "ansat" via G1 og G2 blev håndteret. Endelig delte A kontor med SP. Flere af de afhørte vikarer har oplyst, at de har været til samtale med SP på selskabets (hans) kontor, og at de tilmed fik løn udbetalt der. På baggrund heraf kan A ikke have været uvidende om, hvad der foregik.

Rettens begrundelse og resultat

G1 er afmeldt hos SKAT pr. 31. december 2001. Der er intet oplyst om de reelle ejetforhold i G1 og G2 i perioden fra 2001-2006. Der foreligger ikke egentlige regnskaber for G1 og G2. Der foreligger ikke oplysninger om, at der hos G1 og G2 har været ansat administrativt personale. Der foreligger heller ikke oplysninger om forretningslokaler, hvorfra G1 og G2 har drevet virksomhed, eller oplysninger om at G1 eller G2 har annonceret. Der er heller ikke oplysninger om, at G1 eller G2 har haft andre kunder end H1.1x ApS og H1.2x APS.

På baggrund heraf lægger retten til grund, at hverken G1 eller G2 i perioden fra 1. januar 2001 til 26. oktober 2006 har drevet selvstændig økonomisk virksomhed. Faktureringen dækker ikke over et reelt forretningsforhold. Fakturaerne er derfor ikke momspligtige, jf. momslovens § 3, stk. 1. Som følge heraf har H1.1x ApS og H1.2x ApS ikke fradragsret for moms af de beløb, som selskaberne i den periode har betalt til og G2.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i perioden 2001-2006 ikke forelå underskrevne samarbejdsaftaler mellem G1 og G2 på den ene side og H1.1x ApS og H1.2x ApS på den anden, og at vikarerne i såvel G1 som G2 var hyret efter samtaler med SP og TN. Langt den overvejende del af de vikarer, der har afgivet forklaring til politiet, har forklaret, at de hverken har kendskab til G1 eller til G2. SP var stedfortræder for A i H1.1x ApS og H1.2x ApS. TN var ud over at være konsulent/booker ansvarlig for edb-systemerne i H1.1x ApS og H1.2x ApS. Såvel SP som TN havde på baggrund heraf overordnede stillinger i såvel H1.1x ApS som H1.2x ApS. Alle fakturaer udstedt til H1.1x ApS og H1.2x ApS blev inden betaling formelt godkendt af A. Hos H1.1x ApS og H1.2x ApS gjorde man intet for at undersøge forholdene omkring G1 og G2.

Under disse omstændigheder, og af de grunde der i øvrigt er anført herom af Landsskatteretten, skal de vikarer, der er betalt via fakturaer udstedt af G1 og G2 anses som ansatte i H1.1x ApS og H1.2x ApS. H1.1x ApS og H1.2x ApS hæfter således for A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag til vikarerne for perioden 2002-2006. Indkomsten for H1.1x ApS og H1.2x ApS for indkomstårene 2001-2006 skal som følge heraf forhøjes, som SKAT har gjort. Indkomsten for 2007 for H1.1x ApS og H1.2x ApS skal ikke nedsættes, som H1 ApS har påstået. Den skattepligtige sambeskatningsindkomst for H1 ApS skal ikke nedsættes, som selskabet har påstået. Retten tager som følge af det anførte Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

H1 ApS har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes til 325.000 kr., der skal anvendes til dækning af de advokatudgifter, som Skatteministeriet har haft til at føre sagen. Beløbet omfatter moms. Ved fastsættelsen af dette beløb har retten hovedsageligt lagt vægt på sagens værdi, der er opgjort til ca. 8,5 mio. kr., og at hovedforhandlingen er gennemført på en retsdag.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H1 A/S, betale 325.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter