Dato for udgivelse
24 Nov 2011 14:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
01 Sep 2011 12:31
SKM-nummer
SKM2011.774.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
10-03461
Dokument type
Kendelse
Emneord
Rejsefradrag, befordringsfradrag, udenlandsk arbejdstager
Resumé

En lønmodtager anses skattemæssigt for at være på rejse, når den pågældende p.g.a afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Klageren, der kom fra Polen, kom til Danmark og fik ansættelse i 2008. Klageren blev på baggrund af en arbejdsgivererklæring anset for at have haft midlertidigt arbejdssted fra ansættelsestidspunktet. Et arbejdssted kan som udgangspunkt højest anses som midlertidigt i de første 12 måneder i relation til fradrag for kost og småfornødenheder. Klageren blev ud fra en konkret helhedsvurdering anset for at have centrum for livsinteresser i Danmark fra 15. maj 2009, hvor han flyttede sammen med en partner. Han var derfor ikke berettiget til fradrag i hele den midlertidige ansættelsesperiode.

Reference(r)

Ligningsloven 9A

Henvisning

Den juridiske vejledning C.A.7.1.3

-


Klagen vedrører ikke godkendt rejsefradrag og delvis godkendt befordringsfradrag for en ansat fra Polen. Spørgsmål om tidsbegrænset ansættelse.

Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2008

Ligningsmæssige fradrag

Øvrige lønmodtagerfradrag

Ikke godkendt fradrag for kost og logi jf. ligningslovens § 9 A, i alt 107.820 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for kost og logi med 107.820 kr.

Indkomståret 2009

Ligningsmæssige fradrag

Fradrag for befordring mellem Danmark og Polen jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2, ansat til 30.521 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Øvrige lønmodtagerfradrag

Ikke godkendt fradrag for kost og logi jf. ligningslovens § 9A, i alt 192.635 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for kost og logi i perioden 1. januar 2009 til 15. maj 2009.

Sagens oplysninger
Klageren kom til Danmark i juli 2008 og fik ansættelse den 4. juli 2008 hos virksomheden G1 A/S som vaskerimedarbejder. Der var ikke tale om en tidsbegrænset kontrakt. Den 29. september 2008 fik klageren en ny kontrakt med samme arbejdsgiver, der udløb den 29. december 2008. Klageren fik en ny kontrakt den 1. januar 2009 med udløb den 31. december 2009.

Klagerens arbejdsgiver har den 26. oktober 2010 givet følgende erklæring:

"Hermed bekræftes det at KM's cpr. nr. (...) har været tidsbegrænset ansat fra 04-07-2008 frem til 11-12-2009."

Den 20. november 2009 blev klageren opsagt fra jobbet hos G1 A/S på grund af nedgang i produktionen. Klageren skulle fratræde den 11. december 2009.

Klageren blev den 31. december 2010 ansat hos virksomheden G2.

Det fremgår af udskrift fra Det Centrale Person Register, at klageren var tilmeldt på adressen Y1 fra den 16.10.2008. Klageren boede på adressen sammen med 3 andre. Den 15. maj 2009 er klageren flyttet til adressen Y2 sammen med en partner.

Klageren har hus i Polen, hvor hans forældre bor. Det er oplyst, at klageren er ved at arve huset.

Skattecentrets afgørelse
Fradrag for kost og logi

Klageren blev ansat på fast kontrakt hos G1 A/S, da han kom til Danmark i juli 2008. Det er denne første faste ansættelse, der er afgørende for, at klageren ikke anses berettiget til at opnå fradrag for kost og logi efter rejsereglerne, jfr. ligningslovens § 9A, uanset at virksomheden har erklæret første kontrakt ugyldig og senere kontrakter er gjort tidsbegrænset. Det er denne faste kontrakt, der har dannet grundlag for klagerens første skattekort, som blev udstedt 10. juli 2008 uden fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Den 9. oktober 2008 blev skattekortet ændret fejlagtigt med fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, formentlig baseret på klagerens nye, nu midlertidige kontrakt dateret 29. september 2008 fra G1 A/S.

SKAT har vurderet, at virksomhedens ændring af klagerens kontrakt fra fast til midlertidig ansættelse ikke kan begrundes med arbejdsmæssige forhold, men alene er sket af skattemæssige årsager.

Klageren kom til Danmark i juli 2008, hvor SKAT har anset klageren for at være begrænset skattepligtig indtil 15. maj 2009. Fra 15. maj 2009 har SKAT anset klageren som værende fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (bopæl her i landet). Det betyder samtidigt, at SKAT har anset klagerens bopæl her i Danmark for at være klagerens sædvanlige bopæl i henhold til ligningslovens § 9A. Klageren opfylder derfor ikke lovens betingelser for fradrag for kost og logi, da han har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl her i Danmark.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen skal bopælslandet findes efter følgende punkter:

  • Hvor er der fast bopæl til rådighed
  • Hvor er de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser)
  • Hvor personen sædvanligvis opholder sig
  • Hvor personen er statsborger

SKAT har anset klageren for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark fra 15. maj 2009, hvor klageren fraflytter boligen på Y1, som han har delt med 3 andre beboere. Klageren flytter da sammen med sin partner til bolig på Y2.

Den økonomiske forbindelse er lønnen i Danmark.

På trods af klagerens besøg i Polen hver anden weekend, anses Danmark for at være klagerens bopælsland.

Fradrag for befordring

Kørselsfradrag for 2008 er godkendt som selvangivet, idet klageren for indkomståret 2008 er anset som begrænset skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

For indkomståret 2009 kan der godkendes kørselsfradrag for klagerens kørsel til Polen indtil 15. maj 2009. Kørsel mellem klagerens bopæl og klagerens arbejdssted er mindre end 24 km om dagen, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Klagerens påstand og argumenter
Klageren har nedlagt påstand om fradrag i overensstemmelse med de selvangivne fradrag. Det er til støtte herfor gjort gældende, at han ikke var ansat på en fast kontrakt, idet det var en fejl fra arbejdsgiverens side, som det fremgår af erklæringen fra arbejdsgiveren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at vedkommende ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Det fremgår af dagældende ligningslovens § 9A, stk. 1.

Skattemæssigt anses en lønmodtager for at være på rejse, når den pågældende på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Det skattemæssige rejsebegreb forudsætter således for det første, at den pågældende lønmodtager, der er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens bestemmelser, har en sædvanlig bolig i hjemlandet og er så langt hjemmefra, at det er nødvendigt at sove i nærheden af arbejdsstedet i stedet for i eget hjem.

En skatteyder anses at have sædvanlig bopæl på det sted, som er centrum for den pågældendes livsinteresser. Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

Rejsebegrebet forudsætter for det andet, at der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted.

Ud over at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse for at bestemmelsen kan anvendes, at rejsen varer mindst 24 timer. I forhold til standardsatserne for kost og småfornødenheder kan et arbejdssted som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 5. Dog påbegyndes en ny 12-måneders-periode ved arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte forudsætter ifølge bestemmelsen

  • at der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads,
  • at der skiftes til et andet arbejdsprojekt, eller
  • at der skiftes arbejdsgiver.

Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på arbejdsstedet. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 6.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Det følger af ligningslovens § 9A, stk. 7.

I nærværende sag har klageren den 4. juli 2008 fået en ansættelseskontrakt, der ikke var tidsbegrænset. Den 29. september 2008 fik klageren en ny ansættelseskontrakt med samme arbejdsgiver, der var gældende fra denne dato og som var tidsbegrænset til 29. december 2008. Denne blev igen afløst af en ny tidsbegrænset kontrakt fra denne dato med udløb et år efter.

På baggrund af den afgivne erklæring fra klagerens arbejdsgiver, må det lægges til grund, at klageren har været midlertidigt ansat fra 4. juli 2008.

Spørgsmålet er herefter, om klageren kan anses for at have haft sædvanlig bopæl i Polen eller i Danmark.

Under hensyn til, at klageren frem til 15. maj 2009 har boet sammen med 3 andre på adressen Y1 fra den 16.10.2008, anses klageren for at have bevaret centrum for sine livsinteresser i Polen frem til 15. maj 2009, hvor han flytter sammen med sin partner.. Fra denne dato anses klageren ud fra en konkret helhedsvurdering at have centrum for livsinteresser i Danmark. Der er lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har opretholdt bolig i Polen.

Klageren vil som følge heraf være berettiget til rejsefradrag frem til 15. maj 2009 jf. ligningslovens § 9A. Der henvises til SKM2008.853.SKAT.

Som konsekvens heraf godkendes fradrag for kost og logi efter ligningslovens § 9A for indkomståret 2008 med 113.481 kr., og der godkendes endvidere fradrag frem til 15. maj 2009.

For så vidt angår fradrag for befordring mellem Danmark og Polen efter ligningslovens § 9C stadfæstes afgørelsen for indkomståret 2009.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter