Dato for udgivelse
05 Jan 2012 11:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Jun 2011 14:29
SKM-nummer
SKM2012.8.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-0014-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Undladelser, skatteunddragelser, lønudbetalinger, indeholdelse, kildeskat, medvirken, momsunddragelser. sagsbehandlingstid, ansvarsgennembrud
Resumé

T1 var tiltalt for gennem selskabet H1.1 Danmark A/S at have undladt at indeholde A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP i udbetalinger, der efter deres art var A-indkomst. A-indkomsten udgjorde 26.338.173 kr.

T2 havde medvirket til momsunddragelse ved at have stiftet selskaberne H2.1 og H2.2, hvorigennem T1 havde skrevet fiktive fakturaer til H1.1 Danmark A/S, hvorved der blev unddraget 5.200.126 kr. i moms.

Endvidere havde T1 angivet sin skattepligtige indkomst for lavt for 2001 med 728.000 kr.

T1 forklarede, at fakturaerne fra H2.1 og H2.2 var reelle og dækkede over udført arbejde og at han ikke havde udbetalt sorte lønninger, der var tale om skattefrie diæter.

Byretten fandt det udenfor enhver rimelig tvivl bevist, at der var sket udbetaling af løn uden indeholdelse af A-skat. Men da det under den skattemæssige behandling af lønmodtagernes indtægt i et omfang var accepteret, at en del af de udeholdte beløb kunne betragtes som skattefrie diæter, fandtes det ikke med til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at omfanget af de udeholdte lønninger svarede til de af anklagemyndigheden påståede beløb. Det kunne derimod lægges til grund, at det beløb på 6.071.485 kr. med hvilken, der ubestridt var sket skattemæssige forhøjelser af indkomsten hos lønmodtagerne var udeholdt, hvorved der var sket unddragelse af skat med 2.210.021 kr., arbejdsmarkedsbidrag med 485.718 kr. og ATP med 60.714 kr.

Vedr. momsforholdet udtalte byretten, at S2 og S3 var stiftet på initiativ af eller under medvirken af T1. Der havde ikke været ansatte i selskaberne, der havde ikke været udarbejdet regnskaber og der havde ikke været egentlige kontor- eller andre faciliteter.

T1 blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel, hvoraf 3 år blev gjort betinget, og en tillægsbøde på 8.219.325 kr.

T2 blev idømt 2 års fængsel, hvoraf 1 år og 6 måneder blev gjort betinget og en tillægsbøde på 4.509.225 kr.

T1 ankede dommen, idet han påstod frifindelse for momsforholdet samt formildelse.

Landsretten tiltrådte, af de grunde som byretten havde anført, at T var skyldig i momsforholdet.

Landsretten anførte, at den lange sagsbehandlingstid i betragtning af sagens karakter ikke var en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6.

Ved fastsættelsen af straffen, blev der lagt vægt på, at T1's samlede forsætlige unddragelser af skatter og afgifter udgjorde 8.219.346 kr. Det skulle desuden som anført af byretten lægges vægt på forholdenes systematiske og tilrettelagte karakter. I formildende retning skulle der tages hensyn til den lange sagsbehandlingstid. Landsretten udmålte herefter straffen til 2 års fængsel.

Landsretten fandt i betragtning af unddragelsernes størrelse ikke grundlag for helt eller delvist at gøre straffen betinget.

Tillægsbøden blev nedrundet til 8.200.000 kr.

T1 skulle betale 5.462.893 kr. i erstatning til SKAT.

T1 blev pålagt at betale sagens omkostninger ved landsretten.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffeloven § 289
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1, B, jf. straffeloven § 289
Lov om ATP, jf. arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, jf. stk. 1, B, jf. straffeloven § 289
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. jf. straffeloven § 289 og straffelovens § 23
Skattekontrolloven § 16, stk. 3

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Gert Storkborg Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Michael Ellehauge, Olav D. Larsen og Jens Hartig Danielsen (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 14. december 2009, RAFD-3126/2008

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 21. oktober 2008.

T1 og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1

T1

dagældende kildeskattelovs § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 jf. nugældende kildeskattelovs § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 jf. straffelovens § 289

ved med forsæt til skatteunddragelse som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S på ...1 og ...2 i Danmark at have undladt at indeholde A-skat i udbetalinger, der efter deres art var A-skattepligtige, idet han

- for indkomståret 2000 undlod at indeholde A-skat i lønudbetalinger på i alt 12.022.562,- kr. til ansatte i selskabet, hvorved det offentlige blev unddraget skatter på ikke under 40 % af den samlede lønudbetaling fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag svarende til 40 % af 10.940.532,- kr. eller i alt 4.376.212,- kr.

- for indkomståret 2001 undlod at indeholde A-skat i lønudbetalinger på i alt 14.315.611,- kr. til ansatte i selskabet, hvorved det offentlige blev unddraget skatter på ikke under 40 % af den samlede lønudbetaling fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag svarende til 40 % af 13.027.206,- kr. eller i alt 5.210.882,- kr.

2

T1

dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1 b, jf. nugældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1 b, jf. straffelovens § 289

ved med forsæt til bidragsunddragelse som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S på ...1 og ...2 i Danmark at have undladt at indeholde arbejdsmarkedsbidrag i udbetalinger, der efter deres art var bidragspligtige, idet han

- i indkomståret 2000 undlod at indeholde arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af en samlet lønsum på 12.022.562,- kr. for ansatte i selskabet svarende til, at staten blev unddraget 961.805,- kr. i bidrag

og

- i indkomståret 2001 undlod at indeholde arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af en samlet lønsum på 14.315.611,- kr. for ansatte i selskabet svarende til, at staten blev unddraget 1.145.249,- kr., i bidrag.

3

T1

lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP-loven) § 17f, jf. dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1 b, jf. nugældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1 b,

ved med forsæt til bidragsunddragelse som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S på ...1 og ...2 i Danmark at have undladt at indeholde særligt pensionsbidrag i udbetalinger, der efter deres art var bidragspligtige, idet han

- for indkomståret 2000 undlod at indeholde særligt pensionsbidrag på 1 % af en samlet lønsum på 12.022.562,- kr. for ansatte i selskabet, hvorved staten blev unddraget 120.225,- kr. i bidrag

- for indkomståret 2001 undlod at indeholde særligt pensionsbidrag på 1 % af en samlet lønsum på 14.315.611,- kr. for ansatte i selskabet, hvorved staten blev unddraget 143.156,- kr. i bidrag.

Subsidiært i forholdene 1) 2) og 3) påstås T1 dømt for overtrædelse af

straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, - mandatsvig af særlig grov beskaffenhed -

ved i tidsrummet fra 1. januar 2000 til 31. december 2001 som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S, ...1 og ...2 i Danmark uberettiget at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding og dermed påført selskabet et tilsvarende formuetab ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for dette, idet han i året 2000 hævede i alt 12.022.562,- kr. fra firmaets bankkonto og i 2001 hævede i alt 14.315.611,- kr. fra firmaets bankkonto, alt hvorved selskabet har lidt et samlet tab på 26.338.173,- kr.

4

T1

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved i tidsrummet fra den 1. januar 2000 til den 1. maj 2000 som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S, ...1 og ...2 i Danmark at have afgivet urigtige momsangivelser for selskabet med forsæt til, at det offentlige derved blev unddraget 262.767,- kr. i afgift.

5

T1

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 289 - momssvig af særlig grov karakter -

ved i tidsrummet fra den 1. maj 2000 til den 31. december 2001 som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S, ...1 og ...2 i Danmark at have afgivet urigtige momsangivelser for selskabet med forsæt til, at det offentlige derved blev unddraget i alt 5.200.126,- kr. i afgift

6

T2

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 jf. straffelovens § 23

ved i tidsrummet fra den 1. januar 2000 til den 1. maj 2000 at have medvirket til, at T1 som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S, ...1 og ...2 i Danmark kunne afgive urigtige momsangivelser for selskabet med forsæt til, at det offentlige derved blev unddraget 262.767,- kr. i afgift, idet han som direktør i H2.1 ApS lod udfærdige fakturaer med urigtige momsangivelser til brug for selskabet H1.1 Danmark ApS og efterfølgende underskrev betalingskvitteringer til selskabet H1.1 Danmark ApS, hvorefter de angivne beløb fremgik som værende betalt til H2.1 ApS.

7

T2

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23 og § 289 - medvirken til momssvig af særlig grov karakter -

ved i tidsrummet fra den 1. maj 2000 til den 31. december 2001 at have medvirket til, at T1 som direktør i virksomheden H1.1 Danmark ApS, stiftet i 1996 og den 22. august 2000 omdannet til H1.1 Danmark A/S, ...1 og ...2 i Danmark kunne afgive urigtige momsangivelser for selskabet med forsæt til, at det offentlige derved blev unddraget i alt 5.200.126,- kr. i afgift, idet han som direktør i H2.1 ApS lod udfærdige fakturaer med urigtige momsangivelser til brug for selskabet H1.1 Danmark ApS og efterfølgende underskrev betalingskvitteringer til selskabet H1.1 Danmark ApS, hvorefter de angivne beløb fremgik som værende betalt til H2.1 ApS.

8

T1

skattekontrollovens § 16, stk. 3

ved for indkomståret 2001 forsætligt at have undladt at selvangive indtægter modtaget fra H1.1 Danmark A/S på 173.000,- kr. samt indtægter modtaget andre steder fra på 555.000,- kr., alt hvorved han forsætligt undlod at selvangive indtægter på i alt 728.000,- kr. for indkomståret 2001, og dermed unddrog det offentlige et samlet skattebeløb på 404.198,- kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og tillægsbøde svarende til de unddragne skatte- og momsbeløb. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 8

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om at de tiltalte in solidum til SKAT skal betale 5.462.893 kr. i erstatning (forhold 4-7).

De tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der hos tiltalte T2 sker konfiskation af 10.000 US dollars, 54.340 Thai bat, 400 nkr. og 20 svkr., som tiltalte havde på sig ved anholdelsen.

Tiltalte har protesteret mod konfiskation.

Sagens oplysninger

H1.1 Danmark ApS blev stiftet i 1996 af tiltalte T1 og hans nevø V.1. Selskabet blev i 2000 omdannet til aktieselskabet H1.1 A/S. Dette selskab blev erklæret konkurs den 15. februar 2002. Selskabet havde i væsentligt omfang beskæftiget sig med udlejning af medarbejdere til arbejdspladser blandt andet i Norge. Tiltalte T1 havde gennem hele perioden været direktør og virksomhedens ansigt udadtil. Tiltalte T2 udførte opgaver i Norge for H1.1 A/S. Der er ikke mellem de tiltalte enighed om omfanget og karakteren heraf.

H1.1 Norge A/S var et norsk registreret selskab, i hvilket H1.1 Danmark A/S fra stiftelsen i 1998 ejede 50 %. T2 og dennes søn, CB, ejede oprindeligt de resterende 50 %, som senere blev overtaget af H1.1 Danmark A/S. H1.1 Norge A/S blev erklæret konkurs den 7. marts 2002.

Tiltalte T2 havde den 1. juli 1999 stiftet H2.1 ApS, med adresse ...3, Danmark, efter det oplyste en form for "kontorhotel." Der har ikke været registreret ansatte i selskabet, som blev tvangsopløst den 23. maj 2002 på grund af manglende regnskabsaflæggelse. Selskabet var momsregistreret.

H2.2 ApS havde samme adresse som H2.1 ApS. Selskabets stifter var V.5, som er samlevende med tiltalte T2s datter. Af dokument oprettet i forbindelse med selskabets stiftelse og betegnet "fuldmagtserklæring" fremgår, at V.5 er indforstået med at være direktør under forudsætning af, at T2, der angives at varetage den daglige drift, overholder alle regler i forhold til offentlige myndigheder og betaler moms, skat, m.v. til tiden. Af samtidigt dokument betegnet "Overdragelses dokument" fremgår, at T2 kan få overdraget anparterne i selskabet, når han ønsker der, og at der ikke skal erlægges købesum herfor. Der har ikke været registreret ansatte. Selskabet var momsregistreret.

Af skattemyndighedernes oplysninger fra 2000 fremgår at der i H1.1 Danmark A/S i 2000 var registrerede lønudgifter og rejsegodtgørelse på henholdsvis 16.082.547 kr. og 8.310.323 kr., samt at der var 44 helårs og 276 periodevis ansatte. Af oplysningerne fremgår, at der i 2001 var lønudgifter på 33.634.539 kr. og diæter på 14.144.708 kr. samt at der var 662 helårsansatte og 210 periodevis ansatte.

Politiet foretog den 27. august 2002 ransagning hos H1.1 Danmark A/S på adresserne ...2 og ...1, hvor der blev beslaglagt omfattende regnskabsmateriale. Baggrunden herfor var en henvendelse fra SKAT, der havde modtaget henvendelser om sort arbejde i H1.1 Danmark A/S. SKATs gennemgang af materialet, herunder arbejdssedler, timeregistreringsark, lønsedler, konti og fakturaer danner grundlag for tiltalen i nærværende sag.

Materialet gav endvidere anledning til, at SKAT gennemgik de ansattes skattemæssige forhold, og en række medarbejdere fik ændret skatten administrativt. For tre medarbejderes vedkommende blev sagerne afgjort i Vestre Landsret, som prøvesager. I landsrettens begrundelse i sagen V.L. B-0257-06 hedder det blandt andet:

"...

Der er uoverensstemmelse mellem tidsregistreringsarkenes timeoplysninger og det antal timer, ... (medarbejderen) ... har modtaget betaling for ifølge lønsedlerne. Det lægges til grund, at der er foretaget afregning over for H1.1 Danmark A/S's kunder i henhold til tidsregistreringsarkenes udvisende, og at ... (medarbejderen) ... har befundet sig på arbejdsstedet flere timer, end han ifølge lønsedlerne har modtaget løn for, og at denne tid også har oversteget de almindelige pauser, han selv skulle betale. Det lægges videre til grund, at også for ... (medarbejderens) ... kolleger oversteg tidsregistreringsarkets timeangivelser det antal timer, der blev udbetalt løn for ifølge lønsedlerne. Kollegerne ... har forklaret, at differencen mellem lønsedlens og tidsregistreringsarkets udvisende blev udbetalt som kontantbeløb, som de modtog i en kuvert. ... (medarbejderen) ... har ikke kunnet give en sammenhængende forklaring på, hvorfor han ikke fik udbetalt løn for mere end 37 timer om ugen, til trods for at han var på arbejdsstedet i betydeligt flere timer ... Herefter og under hensyn til det af H1.1 Danmark A/S's ledelse udarbejdede regneark, finder retten det tilstrækkeligt godgjort, at ... (medarbejderen) ... i 2001 har modtaget ubeskattet løn ...

..."

Forklaringer

Tiltalte, T1, har forklaret, at han er 46 år. Han er uddannet skibskonstruktør. Han begyndte med selvstændig virksomhedsdrift omkring 1986, hvor han købte et svensk selskab, H1.2, af en tidligere arbejdsgiver. Dette selskab beskæftigede sig med udlejning af mandskab. Det gik konkurs i begyndelsen eller midten af 1990'erne. H1.1 Danmark var stiftet på det tidspunkt. Der har tidligere været en sag svarende til den aktuelle. Den kørte fra 1987-97, men den blev frafaldet. Hans nevø, V.1, kom ind i billedet, fordi han var interesseret og loyal, og han var skarp på bogholderi og på IT-siden. Han var meget ung fra starten, måske kun 18 år. V.4 kom tidligt ind som medejer. Han var sælger og skulle køre fastprisprojekterne. Det var de projekter, hvor der blev afgivet et fast tilbud, i modsætning til når der var tale om timearbejde. Fastprisprojekterne kunne godt gå over til at blive til timeprojekter. LJ var V.4s samlever. Hun var en slags blæksprutte, der skulle holde styr på kontoret og tage telefonen. Han mener, hun var med helt fra starten både på ...1 og på ...2. Tiltalte mødte T2 en af de første gange, han var i Norge. Han mødte ham også i Sverige, hvor T2 havde lejet folk ud til H1.2. Det var først i 90'erne. Han stødte igen på T2 i slutningen af 90`erne, hvor han ville leje folk ud til H1.1 Danmark. Samarbejdet skulle fungere på den måde, at T2 skulle komme med projekter eller kunder til H1.1, og så skulle de være sammen om projekterne. T2 skulle have provision og afregning i øvrigt for det arbejde, han lavede. Han fik en procentsats i forhold til antallet af timer. CB, T2' søn, lavede tiltalte nogle få forretninger med, men han optrådte nogle gange som stedfortræder for T2. V.5 var en, som T2 kom med, og de havde nogle projekter sammen. Han mødte V.5 nogle gange i forbindelse med starten af H2.2 ApS. T2 havde spurgt, om de kunne få et forskud til at stifte selskabet med, for de havde ikke selv penge. Tiltaltes virksomhed var i Danmark. Han ansatte folk i Danmark, men der var også folk fra andre lande. Det var nemmest med folk, der var ansat i Danmark. H1.1 Norge A/S blev oprettet, fordi man ellers skal søge hver gang, man skulle starte et nyt projekt i Norge. Det var også nemmere at byde ind f.eks. i licitationer med et norsk selskab end med et dansk. Der var ingen ansatte i det norske selskab. Der var antaget et firma, G1, ...4, Norge, som tog sig af bogholderiet. Det var også derfor, selskabet havde adresse i ...4. Forevist Kunngjøringer fra Foretaksregisteret (mappe 1, fane 2, bilag 2-4-11, side 1,) forklarede han, at han ikke var klar over, at V.1 også var med i selskabets ledelse. Det er nok på grund af, at man sender registrering fra Danmark til Norge i forbindelse med registreringen. Der skulle laves faktura på grundlag af indberetninger fra arbejdsleder eller projektleder eller supervisor, men det kunne også være T2 eller ham selv, der lavede indberetningerne. Det var ofte arbejdslederen på projektet, der antog folk. Det blev aftalt internt, hvilke vilkår de kunne ansættes på. Omkostningen på en medarbejder med hensyn til transport, bopæl, diæter og logi blev beregnet. Tæt på 100 % af de ansatte kunne få skattefrie diæter, og det var hensigten, at transport og de skattefrie diæter skulle udnyttes fuldt ud. Det var ham selv, V.4, projektlederne eller T2, der skaffede kunder. Kunderne blev ikke primært skaffet ved licitation, men ofte ved personlig henvendelse på byggepladserne. De arbejdede mest med brandsikring, installationer, rør, ventilation og tekniske rum. Projekterne kunne godt udvikle sig hen ad vejen, så man f.eks. først begyndte med en P-kælder, men endte med at have hele bygningen. Hvis det foregik i Norge, var det det norske firma, der havde opgaven, og det var også det norske firma, der skrev regningen, når der var norske kunder. Så udstedte det danske selskab faktura til det norske selskab, fordi det danske selskab havde leveret timerne. Prisen blev fastsat enten af projektlederen eller af tiltalte selv. Det var lidt afhængigt af, hvor godt den enkelte projektleder tidligere havde gjort det. I nogle tilfælde købte de selv materialer ind. Det norske selskab har købt værktøj mv. ind. De var også sommetider underleverandører. Hvis T2 havde skaffet en opgave, skulle han have provision, men hvis T2 selv lavede en del af arbejdet på opgaven, blev der også faktureret for det. T2' provision var ca. 17-20 kr. i timen beregnet ud fra antallet af de timer, der kunne faktureres til kunden. Han ved ikke, hvor meget det beløb sig til. Han husker afhøringen foretaget af det norske politi (gengivet i mappe 5, bilag 1-36-1-3, side 1-3). De 11 millioner kr., der er omtalt, kunne ikke være ren provision til T2. Der har også været betaling af fakturaer, som T2 havde udstedt. Tiltalte mener, at han selv havde en konto i Norge. Mange gange havde man udlæg, hvis der f.eks. skulle betales for reparationer mv. Han var selv af og til i Norge og var på projekterne, så meget han kunne. Det var V.1, der lavede momsregnskaberne, og han godkendte også regninger. Projektlederne kunne også godkende på deres områder, ellers var det ham, der gjorde det. Det er enten ham eller V.1, der har skrevet under på momsangivelserne. Fakturaerne fra H2.1 vedrører enten provision eller udstyr eller projekter, som T2 havde stået for. Han ved ikke noget om, hvorfor der ikke fremgår nogle ansatte af T2' regnskab. Vikartjenesten er nok købt i V.5s selskab. Da de flyttede fra ...1 til ...2, havde de ikke mere tilbage på ...1. Dog stod der et kontor. Han ved ikke, om telefonen i H2.2 ApS har været stillet om via ...1, men T2 bad om hjælp til bogholderiet i V.5s virksomhed. V.1 havde svært ved at få bilag fra V.5. Når der er fundet en skabelon til V.5s fakturaer på tiltaltes computer, kan det skyldes, at han har købt computeren af T2. Han mener i øvrigt, at skabelonen ligger i Word-programmet. Han har ikke haft noget at gøre med T2' ansatte og kender ikke noget til T2' regnskaber. Der har været ansatte hos T2, for arbejdet blev udført. De penge, der er overført til T2' konto, drejer sig om fakturaer fra H2.1, der blev betalt enten ved overførsel eller i kontanter. Der blev betalt i kontanter, hvis T2 ikke havde en konto, eller hvis det skulle gå hurtigt. Det kunne godt være flere hundrede tusinde kroner. T2 har nogle gange hentet store kontantbeløb i Danmark, ellers blev de overført til en konto. De beregnede nogle timer og konverterede så til skattefri godtgørelse eller diæter. De holdt sig inden for statens takster. Regnestykket kunne f.eks. være sådan, at hvis der var 100 timer, blev der givet løn for 60 timer og diæter for 40 timer. Han havde så på forhånd undersøgt, hvad rejse mv. ville koste, og et tilsvarende beløb blev udbetalt som diæter. Der blev ikke noteret, hvor meget medarbejderne rent faktisk arbejdede, men der blev beregnet ud fra, hvad arbejdet kunne forventes at tage af tid. Hvis et arbejde kunne sættes til 40 timer, men kunne udføres på en dag, kunne der godt faktureres for 40 timer på en dag. Alle har fået løn udbetalt fra Danmark. Lønsedlerne indeholder aconto timer efter vurdering og forhandling med arbejdslederen om, hvad der kunne godkendes. Det kunne godt hænde, at folk skrev for mange timer på. Alle oplysninger, der blev sendt fra arbejdsstederne, blev skrevet ind i regneark. Det var LJ, der gjorde det. Der blev telefaxet ind til kontoret. På eksemplet i ekstrakten, fane nr. 4, side 88, kan det være kunden, der skriver under, og arbejdslederen der attesterer. Timesedlerne kunne komme i mange variationer, efter hvad det var muligt for dem at lave. Forevist kontoopgørelse vedrørende G2 AB (bilag 2.5.1.1. mappe 1, fane 2), forklarede han, at et projekt godt kunne være på 15.369 timer. Hvad kunden skulle betale, afhang af opgaven. Der er nok tale om et projekt, T2 har haft. Han ved ikke, hvorfor det er H1.1 Norge A/S, der har udskrevet fakturaerne (bilag 2.5.1.2). Han ved ikke, om det er en tilfældighed eller en fejl. Det plejer at være det danske firma. Differencen i timeantallet, for så vidt angår fakturerede og afregnede timer (bilag 2.5 og 2.5.1.3.), kan skyldes, at mange af timerne er konverteret til diæter. Systematikken i bilag 2.5.1.5. er således, at det første nummer ermedarbejderens nummer. Angivelsen af 35 og 16 er ugenumre. Akkorden er det, der kan godkendes i henhold til tidsregistreringen. Timer angiver det, han får på lønsedlen. Timelønnen er formentlig 140 Nkr., og bonussen er de timer, der er til at dele ud til diæter. Regnearket er udfyldt af LJ eller en anden på kontoret. De gik så ind og så, hvor meget de kunne give skattefrit som godtgørelse eller diæter. Det var revisor V.28 fra R1, der oplyste dem om satserne. De skulle enten stole på eller tjekke, at medarbejderen var berettiget til diæter. De måtte ikke bo for tæt på arbejdsstedet. Overordnet var det ham, der havde ansvaret for det, men de kontrollerede alle mere eller mindre. Forskellen mellem de afregnede timer og de aflønnede timer skyldes, at man bruger timerne som en regneenhed, når der laves aftaler med kunderne. Det svarer ikke til de timer, der bruges på opgaven. G3 ville ikke være med til denne måde at lave aftaler på. Der kan godt være flere timer til kunden, end der er løn for efter den beregningsmåde. Egentlig dækker det over en akkordaftale med medarbejderne. De prøvede at styre, hvor mange timer, der blev godkendt. På G3 var der også et problem, fordi der ofte var brandstop, hvor arbejdet blev standset, og der var ikke enighed om, hvem der skulle betale medarbejderne i de timer. Det var hans indtryk, at der nogle gange blev pyntet lidt rigeligt på timesedlerne. Efter hans skøn var der ca. 70 % danskere ansat, men alle ville kunne komme ind under reglerne om skattefri diæter. Hvis et projekt løb over 4 måneder, kunne der godt blive udbetalt diæter undervejs. Mange af arbejdslederne, herunder T2, udbetalte kontante diæter på arbejdspladsen. Der blev lavet lister til supervisoren over, hvor meget de skulle udbetale til de enkelte i diæter. Nogle gange havde supervisoren selv lavet lister. Det blev enten udbetalt kontant eller overført beløb til udbetaling af diæter til T2` konto. Der var kutyme for at udbetale kontant dengang, fordi man ikke havde Visakort på daværende tidspunkt, og der var brug for kontante penge ude i bygderne. Det fremgår af lønsedlerne, hvis der er udbetalt diæter. Han kender ikke noget til adressen ...3, hvor H2.1. og H2.2-selskaberne havde adresse. Han har aldrig været der. T2 har været god til at få computere og telefoner til gode priser, og han har købt sin computer af T2. V.1 kan have installeret skabelonen til H2.2s fakturaer for T2. V.1 har hjulpet mange.

Tiltalte, T2, har forklaret, at han traf T1 i 1980erne på et job i Norge. Tiltalte arbejdede senere som formand for H1.2 på et arbejde i Danmark, hvor de lavede en katamaranfærge. Det var omkring 1995-96. Han havde boet i Sverige siden 1991. Fra 1987-91 havde han boet i ..., Sverige. Han har også i en periode boet i Grønland. Det var fra 1978-81. Omkring 1987 havde han en postboksadresse i England. Det var fordi det brændte under ham. Det gik ikke så godt med H1.2, men det endte med, at sagen løb ud i sandet. Der var nok nogle, der var misundelige på, hvor godt det gik. Han var i kontakt med T1. T1 spurgte i 1998, om han ikke ville være med til at starte et selskab, og så blev H2.1 ApS stiftet. Tiltalte havde mange kontakter i Norge, og dem skulle han bruge til at skaffe opgaver. Det var ikke hans penge, de stiftede selskabet for. Han fik 125.000 kr. af T1 og sørgede for momsregistrering. Han købte selskabet af en advokat for 5.000 kr. Adressen i ...3 var et kontorcenter. Meningen var, at tiltalte skulle skaffe kunder i Norge og Sverige. Han skulle stå for at køre pladserne. Han skulle faxe ugesedler eller timesedler hjem. Han skulle også sørge for at få underskrift fra de lokale formænd, som så faxede til ham eller til H1.1. Det var H1.1s folk, der lavede arbejdet på opgaverne. H2.1 ApS havde ingen ansatte. Han fik provision pr. time på de job, han skaffede, fra 10 kr. i timen og opefter. Han fik desuden 1 % af fakturaen, som H1.1 Norge lavede til kunderne. Det var ikke 1 % af momsen, han fik. Han ved ikke, hvem der har lavet fakturaer fra H2.1 ApS til H1.1, (ekstrakten, fane 4, side 1-15). Det var ikke ham, der gjorde det, og han har heller fået nogen til det, men alle og enhver kunne gå ind og gøre det. Han er heller ikke klar over, hvorfor de på et tidspunkt ændrede udseende (ekstrakten, fane 4, side 12). Han kender ikke noget til det. Han sendte timesedlerne hjem, men ved ikke, om det er timesedlerne, der danner grundlag for fakturaerne. Det er rigtigt, at han har kvitteret på en række dags dato blanketter (ekstrakten, side 37 ff). Kvitteringerne blev ikke udstedt samme dag, som de er dateret. Alle blanketterne blev skrevet på en gang. Han var blevet ringet op og bedt om at møde op i virksomheden i Danmark, ellers havde han forstået, at han ville få besøg i Sverige, og det var han ikke interesseret i. Det var ikke T1, der havde ringet til ham. Han tog til Danmark og skrev under i 3-4 timer. Det var nok i 2001. Han mener det var V.1, der kom med dags datoerne. Han mener det var kvitteringer for det, der var sat ind på hans konto i Norge, men han aner ikke, om det stemmer. Han førte ikke nogen form for kontrol med, hvad der gik ind på hans konto i Norge. Det spekulerede han ikke på. Han spekulerede ikke på, at der stod H2.1. på dags datoerne. Det var ikke nogen kontanter, han fik, da han skrev under. Hvis der er dags dato kvitteringer for både 2000 og 2001, har han ingen forklaring på det. Han har kun skrevet under ved en lejlighed. Da han ankom til Danmark for at skrive under, sad der nogle mænd udenfor i en bil og ventede på ham. Der var 4 personer, hvoraf de 2 steg ud og sagde til ham, at han skulle gå ind og skrive under. Han opfattede dem som truende, og han gik ind. Han har ikke meldt det til politiet, og han har ikke set dem hverken før eller siden og kan ikke give noget signalement. Det var mørkt, idet det var hen under aften. Når han skulle udbetale bonus, som dækkede over overtid, diæter og rejseomkostninger mv., kom der en fax til kontoret eller hjem til ham fra Danmark om, hvem der skulle have hvad, og hvor meget, han selv skulle have. Han lavede kuverter med kontanter i og skrev navn og medarbejdernummer på og rejste rundt og afleverede kuverterne. Der kan godt have været 300-400.000 kr. ad gangen afhængig af, hvor mange folk de havde i gang. Han tjente godt, men han arbejdede også hårdt for det. Han rejste rundt til pladser i hele Norge. H2.1 ApS blev opløst på et tidspunkt, fordi der ikke blev lavet regnskaber og ikke indbetalt moms. Han blev ringet op af T1, og der var derefter kontakt til en advokat, og så skete der ikke mere. T1 spurgte, om de ikke kunne prøve igen at finde en, der var interesseret i at være med, og han spurgte sin datters forlovede, V.5, som havde vist interesse, og han ville godt være med. Han kørte sammen med V.5 ned til en, der hed PN, hvor de stiftede et selskab. Han ved ikke om V.5 lånte penge af T1. Han har skrevet under på fuldmagtserklæringen, (mappe 10, bilag 11, side 6). Han ved ikke, hvorfor den blev lavet. Han ved heller ikke, hvorfor der blev lavet et overdragelsesdokument (bilag 11, side 8). Det var ikke fordi han skulle stå for det, og V.5 bare skulle lægge navn til. Han ved ikke, hvorfor der på de første fakturaer fra H2.2 ApS stadig står hilsen fra H2.1 ApS. Han har ikke solgt computer til T1, kun en Nokia telefon. Han har ikke haft V.1 til at hjælpe sig. Han ved ikke, om V.5 kender noget til det. Tiltalte oprettede en konto i F2 Bank til H2.1. og hævede de 125.000 kr. og betalte 100.000 kr. tilbage til T1s mor på ...1 og beholdt selv 25.000 kr., der bl.a. skulle dække udlæg. I 2000 og 2001 var han i Thailand. Han havde købt 20 % af et værtshus i Thailand. Han fik på et tidspunkt at vide, at det brændte, og at det var bedst, hvis han blev derude. Han kontaktede på et tidspunkt politiet i 2002. I 2004 var han i Sverige og fik et opkald fra en, og det var ikke T1 om, at det var bedst, hvis han rejste igen. Han var i kontakt med politiet i marts 2004, men det blev ikke til mere. Politiet sagde også på et tidspunkt, at de ville komme til Thailand og afhøre ham, men da var han rejst hjem. Han var så i Norge og Sverige. Han havde i forløbet talt med T1 flere gange og hørt, om T1 havde talt med "vennerne", hvorved skulle forstås SKAT eller politiet. Han blev anholdt i august 2008 og løsladt i december. Han er tillært smed og maskinarbejder. Han har været i lære i 2 år. Han var gået ud af skolen efter 7. klasse og havde sejlet i 2 år og udført militærtjeneste. Han rejste på et tidspunkt til Sverige, hvor han arbejdede med fly, og han har stort set arbejdet i udlandet siden. Han arbejdede som svejser og montør. Han har været formand og drevet pladser, før han kom i kontakt med T1. Han havde fået et stort kontaktnet i Norge. Der var et boom i Norge i 90'erne. Han skaffede arbejde og holdt opsyn med pladserne. Det han udbetalte i henhold til de lister han fik, var ikke sorte penge. Det var forskud, diæter, rejsegodtgørelse mv. Der var ingen aktivitet i H2.1 ApS. Telefonen blev stillet om til ham på den måde, at kontorcentret i ...3 spurgte, om han ville tage telefonen, og hvis ikke han ville, blev vedkommende, der ringede, bedt om at ringe igen senere. Han tog aldrig telefonen. Posten gik til adressen i England, og hans nevø ringede, hvis der var noget, men han fik ikke post. Han kender ikke noget til, at telefonen blev stillet om til ...1. Han arbejder ikke med computere ud over med almindelig mail eller surfing på nettet. Han har ikke før sagen haft noget kendskab til, at der var fakturaer udstedt af H2.1. eller af H2.2. Som nævnt fik han 10 kr. pr. time fra timelisten og 1 % af totalbeløbet fra fakturaen for de forskellige pladser. Han førte ingen kontrol, men måtte stole på dem, der lavede fakturaer og lister. Han ved ikke, hvor meget han har tjent, men der var tale om mange penge. Han er heller ikke klar over, hvor meget han har viderebetalt, og hvor meget, han har beholdt til sig selv. Han kan ikke sige, om det var 1, 2 eller 5 millioner, men det var nok under 5 millioner. Han levede flot, men det var dyrt at leve i Thailand, når han skulle blive væk. H2.1 ApS blev stiftet, for at han kunne leje folk ud til H1.1, men han lå og flakkede rundt til byggepladserne og havde ikke tid til sit eget firma, så firmaet lå bare dødt hen. Han har ikke haft nogen ansatte i H2.1., heller ikke sorte ansatte. Han har ikke betalt skat i 2000 og 2001, fordi han ikke havde nogen fast adresse. Han havde postboksadressen i England, men opholdt sig i Thailand. Han har haft omkostninger til ophold og transport. Han havde fri telefon. Grunden til, at der skulle stiftes et nyt selskab, efter H2.1. blev opløst var, at det begyndte at gå op for ham, hvad det var, der skete. Han hjalp V.5 til at oprette bankkonto, og han har været med til at hæve penge. V.5 skulle nok gøre det samme, som han selv havde gjort, men V.5 var måske bekymret for at have så mange penge. Det var ikke tiltalte, der var den faktiske leder af H1.1 Norge. Han havde ikke fuldmagt til deres konto, og han havde solgt sin andel tilbage til T1 på et tidspunkt. Det var heller ikke ham, der varetog firmaets interesser, som det er anført i notatet fra den norske spesialevisor (mappe 1, fane 2.4.17), men ude på pladserne talte han med folk om timer osv., og han fik godkendelse af T1 pr. telefon. Han havde en konkurskarantæne, fordi han havde haft andel af et norsk firma, der var gået konkurs tidligere. Han måtte have pengene til kuverterne over sin private konto, fordi han ikke havde fuldmagt til H1.1 Norges konti. Han førte ofte penge tilbage til H1.1 Danmark eller Norge, fordi der var overført for meget. Nogle gange skulle det for meget overførte stå til næste gang, og andre gange blev det ført retur til den konto, det kom fra. Han havde også af og til brug for penge til depositum for campingvogne eller til at købe værktøj for. Håndværkerne var ikke altid ordentlige med campingvognene, og derfor krævede udlejningsfirmaet forskud. De beløb, han udbetalte i kuverterne, skulle være til senere beskatning. Det var ikke noget, han spekulerede over. Hans opgave var at få ugelisterne underskrevet af bygherrens arbejdsleder, altså den, der havde bestilt opgaven, og bygherren godkendte derved det stade, byggeriet var på. Han fik sin provision uanset dækningsbidraget. Han havde ikke noget med fakturering for leje af campingvogne at gøre.

Vidnet V.1 forklarede, at T1 er hans onkel. Vidnet var med til at stifte H1.1 Danmark A/S i slutningen af 1996. Hans rolle skulle være den, der tog sig af IT og økonomi. Selskabet var på ...1. Han var direktør og havde lagt halvdelen af pengene i. Han husker ikke, hvor meget det var. Der var tale om et anpartsselskab. Det kan godt passe, at han indtrådte i 1997. Han husker ikke, hvornår han udtrådte, men da han udtrådte, trådte T1 ind i stedet. T1 tog sig af kundekontakten og af arbejdsopgaverne. Vidnet var ikke med til at stifte H1.1 Norge, men han var med i bestyrelsen. Det hang sammen med H1.1 Danmark. De havde brug for selskabet, fordi der var kunder i Norge, og så var der en norsk kontakt. De arbejdede inden for håndværk og industri og sprinkleropgaver, også med større entrepriser. De lavede også produktion af rør til G4, men det var først senere, da de var flyttet på ...5. Ellers bestod virksomheden i udlejning af arbejdskraft, smede, svejser; tømrere og blikkenslagere eller andre håndværkere. Hvis de ikke havde nogen ansat, fandt de nogle. Det var vidnet, der stod for IT og bogholderi. De startede med et bogholderi på C5, som er et økonomisystem til bogholderi, fakturering og lønninger. Han lavede også momsregnskabet. Årsregnskabet lavede han i samarbejde med revisor. Det var bl.a. R1, der var revisor. Revisoren kom på virksomheden, men der var ikke nogen tæt kontakt. Det var vidnet, der fakturerede på grundlag af bilag eller oplysninger fra T1. Det var kun i det danske selskab, han fakturerede ikke i det norske. Han har set tidsregistreringsark. Det kan være folk, der er ansat, eller det kan være underleverandører eller andet på projektet. Arkene bruges til at fakturere kunderne og til at lave løn. Der kunne godt være blandet løn og leverance på en seddel. Han talte med T1 eller arbejdslederen eller formanden om, hvorvidt det var folk, der var lejet ind, om der var tale om fastprisopgaver, eller om det var ansatte folk. Han lavede fakturaer. Han lavede ikke lønsedler. Det gjorde LJ. Tingene blev lagt ind i regneark. Bilagene 2.5.1.1 og 2.5.1.6 er trukket på H1.1s system. Der er tale om en kunde, der hed G2, Der kan være aftalt timer eller akkord eller andet. Timeprisen var nok 200-500 kr. Bilag 2.5.1.3 er en lønjournal. Han har ikke noget at gøre med det, der står under "antal". Det er LJ, der taster ind. T1 bearbejder tallene, og de overføres til lønsedlerne. Fakturaen under 2.5.1.2 er ikke nogen, han har lavet. Den er lavet i Norge. Han har ikke lavet fakturaen for H1.1 Danmark til H1.1 Norge. Bilag 2.5.1.5 er regneark, hvor LJ har tastet timer ind. Han har formentlig lavet skabelonen. Han ved ikke, hvordan timeløn/bonus/akkord hænger sammen. Der er forskel på akkorden og fastlønnen. Ved akkorden er der fastsat et bestemt antal timer for et stykke arbejde. Det aftales enten med T1 eller med formanden, så når det fremgår af bilaget, side 1, at bonus for V.24 svarer til 6½ times overarbejde á 160 kr. i timen, kan det have noget med det at gøre. Oplysningerne i lønsedlerne i bilag 2.5.1.6 er ført over fra bilag 2.5.1.1. Diæter og rejsegodtgørelse var ikke noget, han beregnede, og han har ikke været blandet ind i differencer i timer. Han kender T2. Han var underleverandør og arbejdede i både Danmark, Norge og Sverige. H2.1 ApS var T2' selskab. Vidnet har nok hjulpet T2 med IT. Han genkender fakturaerne i bilag, mappe 8, under 3, side 64 og 65. Det var svært at få fakturaer ind fra T2. Det kan have været aconto betalinger. Det var forskelligt, hvordan der blev betalt. Han mener, der både blev overført til konti i Danmark, Norge og Sverige, enten gav T1 besked, eller også ringede T2, eller også kom T2 på kontoret. Det var han et par gange om måneden. Fakturaen blev brugt i momsregnskabet. Det var også T2, der havde H2.2 ApS. Det er nok gået lidt for hurtigt i bilaget, mappe 8, fane 3, side 70, siden det er H2.1, der står som afsender på H2.2s faktura. Det er senere rettet til. Når det fremgår af ekstrakten, fane 4, side 86, at han står som forfatter til dokumentet, kan det være fordi, han kan have hjulpet T2 med skabelonen, enten i Danmark eller i Norge. Han har ikke været med til at putte indhold i skabelonen. Det kan godt have været i 1997, han hjalp T2. Han formoder, fakturaerne, bilag 3, side 1 og 2, er blevet anvendt i momsregnskabet. Det samme for så vidt angår ekstrakten, fane 4, side 21. De henholdsvis ca. 10 millioner kr. og 11 millioner kr. er formentlig betalt ved kontooverførsler eller i checks eller i kontanter, når T2 kom og hentede penge. Så fik vidnet nogle gange en kvittering. Det håndskrevne nummer på kopien af dags dato kvitteringerne, eksempelvis ekstraktens fane 4, side 37-40, er nok det nummer, bilaget har fået i regnskabet. Det er et internt nummer. Det er rigtigt, at T2 kom og skrev dags dato kvitteringer under. Der kan godt have været 5-6 stykker ad gangen, men der var ikke for 2 år ad gangen. T2 har været der et par gange. De kontanthævninger, der fremgår af kontoen, ekstraktens fane 4, side 53, 54 ff, kan være penge, der er hævet til at betale til T2. Han ved ikke, hvad det er for et kort, der er hævet med. T2 havde ikke adgang til at hæve på kontoen. Han ved ikke, hvordan der blev hævet. Det var ham og T1, der havde adgang til at hæve. Der er tale om betaling til kreditorer, men der skulle ligge et bilag, før han godkendte det. Han har nok spurgt T1, hvem det vedrørte. Så har han selv lavet en dags dato for at kunne følge pengestrømmen, og så skrev T2 under, når han kom. Det undrede ham ikke, at der er mange millioner, der er betalt i kontanter. Der var ikke mange, der blev betalt på den måde. Det er tilfældigt, at numrene er fortløbne. De er ikke skrevet under på en dag. Det er ham, der har udfyldt dem, men T2 har skrevet under. Fakturaerne fra T2 er nok udstedt hver 14. dag fortløbne, men han fik dem ikke løbende. Der kom somme tider en stor stak. T2 kunne godt komme og få et beløb, der stemte med fakturaen, selv om fakturaen ikke var skrevet. Han kom et par gange om måneden. Han har lavet computer for T2 i Norge. Det er rigtigt, at han har forklaret, som det er angivet i bilag 36.3.2, side 2, vedrørende sit kendskab til T2, men han synes det stemmer godt nok. Efter hans opfattelse er få gange et par gange om måneden over et par år. Det var normalt at udbetale aconto beløb også kontant. De fleste firmaer har et kontonummer, man kan overføre til, men kontanter bruges måske, hvis det skulle gå hurtigt, eller hvis det skulle til Norge. Selv om der har været samhandel med T2' firmaer for omkring 23 millioner, ved han ikke, hvor T2 havde kontor henne. Han går ud fra, at han havde kontor flere steder. Han ved, at han havde et kontor i København, og hvis man ringede, tog T2 telefonen, men der var nok stillet om til en mobil. Han har ikke haft kontakt med nogen bogholder hos T2 og fik ikke kontoudtog fra dem. Det var ikke ham, der holdt styr på det. Da han var i Norge og hjælpe T2, kan han ikke huske, om de mødtes på T2' kontor eller H1.1 Norges kontor. De var i samme bygning. Grunden til, at der ikke på kvitteringerne er henvist til fakturanumre er, at fakturaerne ikke er kommet. Kontanthævningerne skulle gerne være bogført på S74. Han ved ikke, hvad det er bogført som. Hævningerne T1 har foretaget burde være bogført privat. Han har ikke haft noget at gøre med tilbud til kunder eller projekter. Han kan godt have lavet nogle beregninger for firmaet. Timetallet over for kunderne behøver ikke at passe med de timer, der er brugt på arbejdet. Det kan godt være udtryk for, hvor langt man er nået med en opgave. Hvis der er fastprisaftale, står der ikke altid noget om timetal, men det kan der gøre. De kunne også have skrevet til kunden, at, nu var arbejdet f.eks. 10 % færdigt i stedet for at skrive om timer. Det var ham, der stod for det tekniske. Når der er anført 37 timer, eller når der er anført skattefri diæt, er det noget, der er trukket over i lønsystemet. Det er nogle andre, der har lavet tallene. På lønsedlerne i bilag, mappe 1, fane 2, 2.5.1.6, kan der godt være udbetalt ad 2 gange, eller man kan have fået en check eller overført til konto. Skattefri diæter kunne være blevet udbetalt kontant eller på en check. Der vil ikke nødvendigvis være overensstemmelse mellem det anførte til udbetaling på medarbejderens konto og det, der rent faktisk er gået ind på kontoen. Der er også somme tider brug for lønforskud. Han ved ikke, om der var nogen, der fik kontanter ude på pladserne. Han har haft kontrolbesøg af Told og Skat i 2000 og 2001. Han mener, de var der 1-2 gange. De interesserede sig for løn, A-skat og moms. Der var ikke nogen påtaler, kun at diætsedlerne ikke var korrekt udfyldt med hensyn til kilometertal. Der kunne mangle dato eller klokkeslæt eller andre detaljer. Told og Skat har ikke studset over T2' faktura. Han ved ikke, hvad T2 har lavet ellers, han var underleverandør som alle de andre. Han var ikke så venligt sindet som andre underleverandører. Han var noget hård i tonen, når pengene skulle falde. Han fik forudbetalinger, men det var svært at få fakturaer fra ham. T2 havde selv ansatte håndværkere. Han ved bl.a., at der var svenskere ansat. Vidnet har hjulpet ham med skabelon til faktura og ved ikke, om han havde andre ansatte til den slags. Han ved ikke, om der var ansatte i H1.1 Norge. T2 lavede det samme i H1.1 Norge som i H1.1 Danmark.

Vidnet V.2 forklarede, at han var ansat i H1.1 Danmark i 2001 som smed. Han er ikke uddannet smed. Han arbejdede på et værft i Tyskland. Han var ansat i ca. 1/2 år. Han var blevet ansat gennem en tidligere kollega, V.6. Der var tale om en almindelig kontrakt. Han fik 110 kr. i timen. Han fik diæter skattefri efter statens takster. Det var lidt forskelligt, hvor mange timer, han arbejdede, men han fik altid minimum 37 timer og diæter. Han fik også overarbejdstimer. Det var V.6, der holdt styr på, hvor mange timer. De registrerede deres tid på stregkodesystem på værftet. Han har udfyldt sin egen ugeseddel til H1.1, som han afleverede til V.6, som afleverede den videre. Han fik overtidsbetaling i en kuvert ved siden af. Det var V.6, der stod for det. Han fik 110 kr. i timen også for overtid. Han har også selv hentet en kuvert deroppe. Det kan godt passe, at han har haft 202 overtimer á 110 kr. i timen (bilag, mappe 6, fane 42, side 12-22). Han blev ikke beskattet af det, før han fik en skatteregning fra kommunen. Han har ikke hørt om T2. Timerne på timesedlerne er effektive. Pauserne er trukket ud. Der er kun angivet det, han skulle have løn for. Diæterne stod på lønsedlerne. Overtiden fik han i kuverter. Der var tale om sorte penge.

Vidnet V.3 forklarede, at han oprindelig er bankuddannet og har taget en økonomisk uddannelse på Handelshøjskolen. Han har tidligere været kontorchef i et advokatfirma. V.4s svoger og vidnet har læst sammen på Handelshøjskolen, og vidnet blev bedt om at komme op i H1.1 Danmark i forbindelse med betalingsstandsningen. Han fungerede som ekstern konsulent. Han har nu et konsulentfirma, hvor han laver økonomistyring for små firmaer. Han kendte på forhånd til firmaets opgaver. T1 var direktør og V.1 bogholder, og LJ stod for lønningsbogholderiet. Der var ting, der skulle strammes op på, men det er der næsten altid, når der kommer nye øjne på. Det primære i betalingsstandsningen var at sikre likviditet, og at der ikke blev betalt noget, der ikke skulle betales. Aktiviteterne blev solgt over til et nyt selskab. Han havde senere samtaler med SKAT i forbindelse med kontrolbesøg. Det gik mest på skattefrie diæter, kørsel osv. Det gik på betingelserne var opfyldt. Der er en del formkrav, der styres af nogle retningslinjer. Der blev styr på det i det nye selskab. Han har hørt om timeregistreringsark. Det var LJ, der lavede løn. Der blev udbetalt rigtig mange penge, og det er naturligt, når man har et vikarbureau. Han havde før han tiltrådte hørt om sort løn, men han sagde straks, han tiltrådte, at det skulle være slut. Han har stadig kontakt til H1.1 på den måde, at hans kompagnon er revisor for de nye selskaber, og i den forbindelse har han været oppe at revidere. Det gamle selskab var trådt i betalingsstandsning en uge før, han tiltrådte. Der var en masse aftaler om udlejning af folk. Det var entreprisen for G3 i Danmark, der væltede selskabet. Han mener ikke, de lavede nye entrepriseaftaler, men nok aftaler om udlejning af folk i betalingsstandsningsperioden. Han fik godkendt alle udbetalinger af den tilsynsførende advokat, før han betalte noget. Han fandt ud af, at likviditeten slet ikke ville hænge sammen i betalingsstandsningsperioden. Aktivitetsniveauet gik ned, da de standsede i G3, Danmark, men der var store skatte- og feriepengekrav, så det var en fejlvurdering fra revisor og tilsynsførende advokat at starte en betalingsstandsning. H2.1. selskabet og H2.2 selskabet var på daværende tidspunkt underentreprenører på nogle udlejningsopgaver, og han mener, de var knyttet til T2. De blev behandlet som kreditor som alle andre under betalingsstandsningen. De havde også alu-montører, der gik ind og blev underleverandører i stedet for ansatte. Han har ikke tvivlet på, at H2.1. eller H2.2 havde udført det arbejde, der blev faktureret for. Han ved, der var fakturaer, men han var ikke nede i aftalegrundlaget herfor. Han konstaterede ikke, om sorte penge kunne have været en del af firmaet. Han har ikke gravet i det. Det primære for ham var, at det var slut. Kontrolbesøgene fra SKAT gik meget på formalia. Der var nogle krav, de ikke levede op til for at få skattefrie diæter, herunder også noget om afstandskrav. Det var der ikke noget underligt i. Konklusionen på besøgene var først en indskærpelse af reglerne, som han så det, men kort efter kom politiet og ville ransage. Som han husker det, havde det været nødvendigt med et norsk selskab for at kunne operere i Norge. Cashflowet mellem selskaberne var meget kompliceret, som han husker det. Han mener, de lavede det om. Den praktiske udbetaling af diæter og kørsel skete til de danske ansatte via lønsedler. De var typisk ansat i en måneds tid. Det skete, de fik aconto udbetalt til udlæg til rejser mv. og kom sommetider ind og fik 1.000 eller 2.000 kr., som så blev modregnet på lønsedlen. Der var en løbende mellemregning mellem det danske og det norske selskab. Han mener, man kørte diæterne direkte i det danske selskab. Det var de meget opmærksom på, fordi medarbejderne ofte ikke var ansat ret længe. Faktureringen skete på den måde, at H1.1 Danmark fakturerede til H1.1 Norge, som fakturerede til kunden. Der var også et mellemværende med G5 Factoring, men han husker ikke, hvor i rækken G5 Factoring var inde at belåne. Oplysningerne i ekstrakten, fane 3, side 4-5, som blev afgivet til SKAT for 2000 og 2001, ser voldsomme ud, men der var store udsving. Når en opgave var færdig, var folkene væk. H2.1 var en sædvanlig kreditor, og der var fakturaer fra dem. Han husker, at T2 har rykket for betaling på et tidspunkt. Der blev betalt via banken, men kun godkendte krav. Der var ikke større beløb kontant, men eventuelt diæter. T2 er en meget kontant herre, som man husker, når han har rykket.

Vidnet V.4 forklarede, at han kender T1. De har gået i skole sammen og har kendt hinanden i mange år. I H1.1 Danmark ApS var han ansat som sælger fra 1997. Han skulle sælge projekter til kunder, især i Danmark. Han kom i selskabets bestyrelse, og det kan godt passe, at det var i maj 2000. V.1 og T1 har nok spurgt, om han ville. Han skulle på sigt købe sig ind i firmaet og betale noget. Virksomheden lå først på ...1 i Danmark og flyttede senere til ...2. Der var nok for trange kår på ...1. De skulle køre en produktion af rør, hvor kunderne var G4 og G3. Han skød først penge ind i 2002. Det var for at stifte et nyt selskab efter konkursen, og det selskab blev han købt ud af T1 for 2-3 år siden. Han ville videre med noget andet. I det gamle selskab var T1 direktør, og hans arbejde bestod i at få firmaet til at køre. V.1 lavede kontorarbejdet, LJ, som er vidnets samlever, kom ind i selskabet omkring 2000. Hun lavede kontorarbejde, og hun havde en svensk kontoruddannelse. Hun var også først på ...1 og så på ...2. Det var forskelligt, om han mødte på fabrikken eller kørte direkte ud til kunder. Han fik fast løn hver måned. Den gik ind på hans konto. Han fik ikke kontantløn, og han fik ikke noget forskud. Små kundeaftaler lavede han telefonisk, og ved større opgaver var han ude ved kunden. Ved større projekter var T1 med til at sætte prisen, men han havde også et beregnerfirma i Aalborg til at hjælpe. Det blev regnet ud, hvad et projekt ville koste i timer, og så lagde man en procent oveni. Han mener, at timelønnen var 103 kr. plus sociale omkostninger. Der var også opgaver på akkord. Så blev der sat et antal timer til opgaven, og kunne de gøre det hurtigere, havde de tjent bedre. Det var formanden, der holdt styr på det. Vidnet har ikke haft noget med økonomi eller diæter at gøre. Det kan godt passe, at kunden betalte 200-250 kr. i timen. Når han havde skaffet kunden, var han videre til næste projekt. Han har ikke haft noget med timesedler eller tidsregistrering at gøre. LJ lavede lønnen på grundlag af timesedler. Han mener, V.1 lavede fakturaen, nok på grundlag af timeregistreringsarkene. Man kunne også se af en skriftlig aftale, hvad der skulle faktureres. Han har arbejdet sammen med T2 i Norge tilbage i 1987 og har set ham et par gange på ...2. Han har ikke haft noget med H1.1 Norge at gøre. Han kender ikke noget til H2.1 eller H2.2 selskaberne. De medarbejdere, der lavede hans projekter, var i Danmark, og han havde ikke noget med afregningen at gøre. Det var normalt, at timesedlerne blev sendt hjem og dannede grundlag for lønnen. Hvis der blev lavet en fast prisaftale med kunden, blev det regnet ud i timer. Han vil tro, det stemmer med, hvad der er blevet faktureret, men hvis det var fast pris, kan det godt være, der var en forskel, men så bruges timerne til at afregne løn med. Han ved ikke, hvordan der blev afregnet, hvis der var tale om akkord. Han kan ikke huske, om man skrev til kunden i fastpris. Hvis kunden fik en regning for 100 timer, skulle der også være løn for 100 timer. Vidnet er uddannet som smed og havde mest med svejsearbejde og rørprojekter at gøre. De arbejdede også med svejsning til G4, hvor de satte bøjninger og t-stykker på. Det var ham, der styrede det. Prisen blev beregnet ud fra antal timer. Det gjorde de også på G3, men der kunne være dele af et projekt, der var på akkord, f.eks. så folk fik et beløb pr. svejsning. Han selv fik ikke provision, men fast løn. Han ved ikke, hvordan det var for de andre sælgere.

Vidnet V.5 forklarede, at han er forlovet med T2s datter, hvilket han har været i mange år. Han kender T1 gennem T2. H2.2 ApS blev stiftet, fordi T1 ringede og spurgte, om han ikke kunne åbne et firma, der skulle arbejde med stålmontage. Det havde vidnet ikke forstand på, men han ville gerne tjene nogle penge. Han skulle arbejde i Norge. Han fandt selv på navnet og lånte penge af T2. Pengene kom i F1 Bank. Han kan huske, de var i .... T2 kørte med ham ned til et kontor. Han mener, der var T2 og PN og ham til stede. Det er ham, der har skrevet under, men han ved ikke, hvorfor der skulle være en adresse i ...3, Danmark. Han kan ikke huske, hvad meningen med fuldmagten i mappe 10, bilag 11, side 6, var, og han husker ikke noget om overdragelsen, bilag 11, side 8. Han ved ikke, om selskabet fik et kontor eller havde ansatte. De fik aldrig noget arbejde. Selskabet blev momsregistreret. Det blev kørt fra Norge. Han ved ikke af hvem. Han ved ikke, om pengene kom fra T1. Han er ikke sikker på, hvor pengene kom fra. Han er ikke sikker på, at de kom fra T1. Han er i tvivl vedrørende det, han har forklaret i skifteretten i forbindelse med selskabets konkurs, mappe 1, fane 3, bilag 3, 4, 6, side 1 og 2. Han har forklaret til politiet, at han havde fået kontanterne af T1, bilag, mappe 5, 37, 14, 02, side 2. Han har hævet et beløb i sparekassen (samme bilag side 3). Det er sket flere gange, og han har afleveret dem til nogen nede på havnen, når han fik en SMS. De skulle så aflevere det til T1. Det var vist nok kun ham, der kunne hæve på kontoen. T1 ringede, når han skulle hæve pengene og aflevere dem. Han har aldrig set en sådan faktura som den, der er i mappe 8, bilag 3, side 65, og frem til 112. Selskabet havde ikke F2 Bank som bankforbindelse, men F1 Bank. Han ved ikke, hvem der har lavet fakturaen. Han har ikke fået nogen til det. Han har aldrig set den før. Han kender slet ikke firmaet. Han havde selv et mobilnummer med taletidskort, men den telefon ringede aldrig. Han har 2 gange været på ...1, den ene gang i forbindelse med noget med bilag. Han har ikke haft kontor derude og har ikke fået hjælp fra nogen. Han kan ikke huske, hvornår han sidst hævede penge. Han havde et indbrud på ..., hvor en fax, der tilhørte selskabet, blev stjålet. Han har ikke lavet momsregnskaber og har ikke fået andre til det. Han har heller ikke talt med T2 om, hvad der skete i selskabet. Han mener, det var T1, der havde fået idéen. Han kan ikke huske, hvem der sagde, han skulle hæve penge. Det er så længe siden. Han husker ikke at have sagt, at det var T2, der lånte ham pengene. Han ved ikke, hvem han har givet dem til.

Vidnet V.6 forklarede, at han i foråret 2000 blev ansat af H1.1 Danmark i Sverige som rørsmed. Han er ikke uddannet smed. Det var en kollega ved navn V.26, der ordnede det. Han kendte ikke T1. De skulle arbejde alle de timer, de kunne. Han mener, timelønnen var 120 kr., og overarbejde 160 kr. i timen. Han var i Sverige i 3 uger, men på grund af helligdage mv. havde han ikke en fuld arbejdsuge. Han blev fyret af T2, fordi han skulle til USA i 3 uger om sommeren i forbindelse med sin datters bryllup. Det havde han ellers sagt, da han blev ansat. Da han kom tilbage, blev han ansat igen. Det var i august 2000. Han var ansat frem til januar 2002, hvor han stoppede, fordi han ikke fik sin overtidsbetaling og ikke fik sine telefonomkostninger dækket. Han har arbejdet i Tyskland hos G6. Han fik 130 kr. i timen, fordi han skulle være sjakbajs, da han talte tysk. Overarbejde skulle honoreres med 160 kr. i timen. De skulle arbejde så meget, de måtte for G6. Det var 50-60 timer pr. uge. Der var stempelur på fabrikken. Han husker ikke, om pauserne blev trukket fra, men mener, der blev trukket ½ time dagligt. Det var ham, der udfyldte de ugentlige tidsregistreringsark, der fremgår af mappe 6, bilag 37, 42. Han kontrollerede timerne med G6 hver mandag morgen og faxede dem hjem. Han husker ikke, om han havde kontakt til LJ. Kontakten til T1 gik via V.26. Hans sedler blev sammenlignet med stempelkortet og faxet hjem, når G6 havde godkendt dem. Lønnen gik ind på kontoen, men overskydende beløb for overarbejdstimer blev udbetalt i en konvolut. Han kørte normalt til firmaet i Danmark hver tredje uge og hentede pengene. Alt over 37 timer blev udbetalt sort eller i konvolutter. Han er efterfølgende kommet af med ca. 100.000 kr. i skat, fordi han fik sin indkomst forhøjet. Han havde nogle gange penge med i konvolutter til resten af sjakket, som boede andre steder i landet. Han selv boede i ..., Danmark. Han har ikke fået befordring i konvolutter. Hvis han har fået befordring, er det på lønsedlerne. Han ved ikke, hvad skattefri befordring, der fremgår af bilag 37, 42, side 29, er. Han har trukket fra for kørsel i weekenderne. Hvis det i konvolutterne havde været kørselsgodtgørelse, ville han ikke have accepteret at skulle betale mere i skat. Beløbet på 17.200 kr., der fremgår af bilag, forsvareren har forevist ham, er ikke noget, han har modtaget, og han kan ikke have lagt noget ud. Der kunne være udlæg, men ikke i den størrelsesorden. Det var ikke et beløb, han fik.

Vidnet V.7 forklarede, at han var ansat i H1.1 Danmark i 2000 og 2001, hvor han arbejdede som tømrer i Danmark og i Norge. Det var T1, der ansatte ham. Lønnen var 103 kr. i timen plus udepenge og akkordoverskud. Han arbejdede forskellige steder. Det var forskelligt, om der var akkord, bonusaftale eller rejsediæter. Han ved ikke, om bonus var det samme som akkord. Overarbejde blev ikke afregnet særskilt. Han skrev timerne hjem til T1. Han husker ikke, om der var nogen på byggepladserne, der godkendte timerne, men der var nogle gange en, der stod for at samle sedlerne sammen og sende dem hjem. Han fik sin løn på lønsedlen, også bonus og overarbejde. Han har ikke fået noget ved siden af eller i kuverter. Det kender han ikke noget til. Det er rigtigt, at han har haft et mellemværende med skattevæsenet.

Vidnet forklarede videre, at diæter vist var statens takster. Han husker ikke, om noget overarbejde blev omkonverteret til diæter. Der var ansat andre danskere på de arbejdspladser, han var på. Navnet T2 siger ham ikke umiddelbart noget. Der var en T2 i Norge, som kom en gang imellem. Han havde ikke noget med vidnets ansættelse at gøre, men han havde måske opsynet med noget arbejde, ikke vidnets arbejde. Vidnet tror nok, han blev kaldt kong T2. Han fik skattefri penge, både udepenge og diæter. Akkordoverskuddet var timer, der blev udbetalt. Hvis man gav den en ekstra skalle, kunne man få nogle ekstra timelønninger. Han ved ikke, hvordan tidsregistreringen var. Det var enten ham selv eller en kollega, der sendte timesedler. Han husker ikke, hvilke projekter han var på og husker ikke, om der var nogen, der godkendte timesedlerne. Det kan godt være, at der var et tidsregistreringsark. Kunden eller en formand var der nogle gange og skrive noget. Der var nok ikke en egentlig kontrol. Man stolede på hinanden. Han ved ikke, hvorfor T2 kom, og han var heller ikke på alle de arbejdspladser, vidnet var på. Han var ansat i H1.1 Danmark frem til konkursen.

Vidnet forklarede, at han husker, der var rod med skatten. Det var en advokat,KM, der kørte det for ham. Der var flere fra H1.1 Danmark, der havde problemer med skatten.

Vidnet tror ikke, der var en højere tarif for overarbejde.

Vidnet V.8 forklarede, at han var ansat i H1.1 Danmark i 2000. Han arbejdede i Tyskland som svejser. Han var dernede i et par måneder. Derefter var han i Danmark for et andet firma. Det kan godt passe, at han har arbejdet i virksomheden fra uge 17 til uge 22. Han mener, det var T1, der ansatte ham. Der var nogle problemer med diæterne. Der var aftalt normal løn, nok 100-120 kr. i timen, og der skulle betales diæter og kørepenge. Diæterne passede ikke, og det var medvirkende til, at han valgte at rejse fra firmaet. Han fik lønsedler, hvor han tror, der stod diæter på. Han fik diæterne udbetalt. Der kom en formand en gang om ugen med kontanter. Han husker ikke, hvilken formand det var, men det stemte ikke, og der var ikke nok penge. Der var tale om udbetaling af lønforskud, som man kunne leve og bo for. Det var nok i størrelsesordenen 400-500 kr., som så blev modregnet i lønnen senere. Den almindelige timeløn blev sat ind på lønkontoen. De skrev timesedler ved formanden, og det skrev de under på. Tyskerne var ikke interesseret i, at de arbejdede så mange timer, så for det meste havde de lørdag og søndag fri. Der var ikke nogen aftaler om, at de skulle have noget løn sort, og han har ikke fået noget sort. Timerne stemte ikke overens. Der kom mange lønsedler med hans navn på, men der må være mange forskellige, der hedder hans navn. Han husker ikke, hvad advokaterne, som hjalp ham i skattesagen, hed. Der var en i ... og en i ... Beløbene, der er nævnt i landsskatterettens afgørelse, forsvarerens ekstrakt, side 78-79, siger ham ikke spor. Han har hørt om kuvertpenge, men har ikke selv fået nogen og har ikke set andre få. Lønnen kom ind på lønkontoen efter timesedlerne fra formanden, men de var blevet lovet flere timer end de 37 timer om ugen. Man rejser ikke til Tyskland for at arbejde kun 37 timer om ugen, og det var derfor, han rejste. De havde fået skattefri diæter, der gik ind på lønkontoen. Der var ikke tale om, at diæterne blev udbetalt som kontanter.

Vidnet V.9 forklarede, at han var ansat ved H1.1 i 2001-2002. Han arbejdede hovedsagelig i Danmark, men mener, han havde en kort tur i Norge også. Han var vikar på forskellige projekter. Han mener, det var V.4, der ansatte ham. Han mener, timelønnen var den samme hele vejen igennem. Han har ikke været på akkord. Overtiden blev betalt med samme satser. Der var også diæter. Han husker ikke, hvad den bonus, der fremgår under bilagene, mappe 5, fane 23, side 19-24, dækker. Han kan ikke sige det. Han har ikke fået penge ved siden af lønsedlerne. Han har hørt om kuvertpenge, men har ikke selv fået nogen. Han ved ikke, om andre har. Han husker ikke, hvordan beløbene i landsskatterettens kendelse, forsvarerens ekstrakt, side 109ff, kom frem. Han har betalt et eller andet ekstrabeløb. Timelønnen har været forskellig, 110 kr. i timen, 103 kr. i timen, 120 kr. i timen. Det afhænger af, hvad man forhandler sig frem til med V.4. Han kan ikke huske, om han på noget tidspunkt har fået over 120 kr. i timen. Han ved ikke, hvorfor de satser, han har fået for skattefri diæter, var forskellige. Han trak befordringsudgifter fra.

Vidnet V.10 forklarede, at han var ansat i H1.1 i 2000 og 2001 som smed og svejser. Han arbejdede i Danmark, forskellige steder i Danmark og lidt i Sverige. Han blev ansat via telefonen af en ung værkfører, han husker ikke navnet, og han kan heller ikke huske, hvem der var hans chef. Han arbejdede på forskellige projekter. Der blev ikke aftalt ny løn hver gang. Han fik løn hver 14. dag. Lønnen har ikke været den samme hele vejen. Der var nogle gange bonus for arbejdet, f.eks. hvis man var færdig før tiden. Det var ikke nødvendigvis overarbejdsbetaling. Bonussen blev indbetalt på. kontoen. Han har ikke fået sorte penge og ikke fået kuvertpenge. Han ved ikke, om andre har. Han fik diæter, når de var ude i verden, og de gik ind på kontoen. Foreholdt forsvarerens ekstrakt, side 124, forklarede han, at tallene i landsskatterettens afgørelse ikke siger ham noget. Han husker ikke, hvad det handlede om. Han kan godt huske, der var et eller andet med skatten. Han har ikke fået kontanter og har ikke fået forskud. Det kunne man godt. Han kender ikke til tidsregistreringsark og ved ikke, hvordan der blev holdt styr på timerne. Han arbejdede ikke mere end 37 timer ugentligt.

Vidnet V.11 forklarede, at han var ansat som rørlægger i H1.1 Danmark. Han arbejdede mest i Norge, og det var T1, der ansatte ham. Han har været på forskellige arbejdspladser. Der blev ikke aftalt løn hver gang. Der blev arbejdet på akkord og afregnet, som det fremgår af lønsedlerne. Diæter og boligudgifter blev trukket ud af timerne. Nogle af timerne blev regnet om til diæter, hvis der f.eks. havde været et akkordoverskud. Han har ikke fået noget ud over lønsedlen. Han husker ikke, hvem der bestemte, at det skulle være sådan. Han tror ikke, der var nogen, der registrerede timer. Han faxede selv timesedler hjem til H1.1. Han har ikke fået kuvertpenge og har ikke kendskab til, om andre har. Han kender T2 fra Norge. T2 var nogle gange i Norge, hvor han også havde et kontor. T2 havde sit eget firma og havde nogle af sine egne folk på arbejdspladserne. Vidnet er ikke klar over, hvordan de var ansat. Vidnet har været på T2 kontor i Norge i forbindelse med, at der skulle bestilles nogle materialer. Han husker ikke nærmere om det. Det var et almindeligt kontor. Han tror kun, det var T2, der var der. Han tror ikke, der var et firmaskilt på døren. Vidnet har haft et mellemværende med SKAT. Han husker ikke nærmere om det. Han er formentlig blevet ansat i H1.1 Danmark i 1994 og er stadig i H1.1. Han fik at vide hjemmefra, hvor han skulle køre hen at arbejde. Der var ikke nogen, der sagde nærmere om, hvad han skulle lave. Nogle gange havde firmaet fundet et sted, de skulle bo, og andre gange skulle de selv finde det. Det, der stod på lønsedlen, gik ind på kontoen. Han har ikke fået forskud. Han er stadig ansat, men har ikke talt med T1 om sagen, men alle i firmaet ved, at sagen kører. Han tror, at de materialer, han skulle bestille sammen med T2, var til brug for H1.1s arbejde. Han ved ikke, om T2 var ansat af H1.1. T2 havde et firma, og han tror, det hed T2. Han ved ikke, hvor mange der var ansat, men de har somme tider arbejdet samme sted. Vidnets arbejdspladser var over hele Norge. Foreholdt mappe 1, bilag 2.5.1.5, side 4 nederst, forklarede vidnet, at det er ham, der har medarbejdernr. 267. Han har fået den løn, der står på lønsedlen. Han husker ikke, hvordan akkord blev regnet ud.

Vidnet V.12 forklarede, at han blev ansat i H1.1 i 2001. Han er stadig ansat. Han var på ...2 som smed og medhjælpende værkfører. De lavede fjernvarmerør til G4, og han stod for certificering af rør og folk og kontrol. Han har ikke haft med løn at gøre. Hans løn var 120 kr. i timen, 37 timer om ugen. Akkorden blev lavet til diæter, selv om han ikke var berettiget til det, og det gav ham et skattesmæk. Han aftalte løn med V.4, også konverteringen, men han ved ikke nærmere om det. Han havde ikke noget med løn at gøre. Han har set T2 flere gange på ...2. Han var der jævnt tit. Han ved ikke, hvor ofte. Nogle gange så han kun T2' bil. Han ved ikke, hvad T2 skulle. Vidnet har aldrig fået udbetalt kontanter. Han blev indimellem sendt ud, hvor det brændte på, og så skrev han en seddel om timer. Der var en stak, der blev hentet eller faxet ind. Foreholdt mappe 1, fane 2.5.1.5, side 1, forklarede vidnet, at 772 var hans medarbejdernr. Han har fået skattefri bonus som tidligere forklaret.

Vidnet V.13 forklarede, at han var ansat i 2000, og han er også ansat nu. I 2000 rejste han på forskellige pladser som montør. Han var kun i Norge. Det var T1, der ansatte ham, og han aftalte løn med T1. Han havde samme timeløn, uanset hvad han lavede. Han var fastlønnet uge for uge, men der var også en akkord, hvor man fik pr. svejsning. Han ved ikke, hvordan bilaget i mappe 7, 37.55.27, skal forstås. På side 37 ser det ud som om, han i den pågældende periode kun har arbejdet i 30 timer den uge. På side 38 ser det ud til, at der er tale om 2 ugers løn og 10 dages skattefri diæter. Han har ikke arbejdet mere end 37 timer om ugen på noget tidspunkt. Han har mødt T2 på pladser i Norge, herunder i Oslo og på hans kontor. Han arbejdede sammen med nogle af hans folk. De lavede det samme som H1.1s folk. Han har været på hans kontor i Norge for at hente nogle papirer. T2 bad ham om at køre, og der var tale om en vennetjeneste. Der var ingen ansatte på kontoret. Møbleringen bestod af 2 stole, et skrivebord, en arkitektlampe. Det lignede nærmest et gammeldags forhørslokale. Vidnet har ikke fået penge ud over det, der fremgår af lønsedlen. Forevist mappe 7, bilag 37.55., side 2, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvordan akkorden fungerer.

Når han har skrevet under på det ugentlige tidsregistreringsark, sagens bilag, mappe 7, 37.55, side 5, er det udelukkende fordi, det er ham, der har faxet bilaget hjem. Det er ikke ham, der har udfyldt det. Han ved ikke, hvem der har lavet samme bilags side 22, men det er formentlig kundens godkendelse af arbejdstimer. Han kan ikke forklare, hvorfor der er en forskel, eller hvordan det er regnet ud. Samme bilag side 6 er det formentlig V.20, der har faxet hjem. Han forstår ikke sammenhængen til bilaget, side 23. Han har ikke været med til at indhente kunders attestation. Han husker ikke, om han har efterbetalt noget restskat. Det må hans revisor kunne redegøre for. Hans timeløn var på omkring 120 kr. i timen.

Vidnet V.14 forklarede, at han var ansat i H1.1 fra 1998 og var ansat i 2000 og 2001 som smed, rørlægger og svejser. Han arbejdede i Norge fra projekt til projekt. Det var T1, der havde ansat ham. Der var aftalt timeløn og akkord. Han fik 37 timer om ugen. Hvis man lavede flere svejsninger, fik man de ekstra timer, det gav som diæter, skattefrit. Han har ikke fået kontanter ud af det. Han fik nogle gange et forskud til at rejse for, 3.000-5.000 kr., som senere blev modregnet. Man skulle lave en ugeseddel og skrive sine akkordtimer på. Man skulle have et vist antal timer for at få en diætdag. Det havde han aftalt med T1. Han husker ikke sit medarbejdernr. Bilaget, mappe 1.2.5.1.5, side 5, siger ham ikke noget, ligesom han ikke husker noget om ændringer i skatten, ekstrakten fane 3, side 45. Han tror ikke, han har fået penge tilbage i skat. Der var næsten altid restskat. Al løn gik ind på kontoen, og han har ikke fået kontanter, men har fået forskud. Det var T1, der udbetalte det. Han kender T2. Han var pladsmand nogle steder. Han ved ikke, om han var medejer af H1.1. T2 havde et kontor i Norge. Det var inde i midtbyen, måske på torvet. Der var nok andre butikker eller kontorer også. Han var med T2 derinde. Han husker ikke anledningen. Der var ingenting på kontoret, måske nok et skrivebord og en stol. Der lå ikke nogen papirer. Han ved ikke, om T2 havde ansatte i Norge. Han har set på nogle udskrifter, at T2 havde nogle firmaer, men han ved ikke, hvad T2s opgaver var på pladserne. Han kom og gik, som det passede ham.

Vidnet V.15 forklarede, at han har været ansat i H1.1 Danmark i 2000 og 2001. Han var ansat som smed. Han husker ikke nærmere, hvornår han blev ansat. Han arbejdede hovedsagelig i Norge. Aftalen om hans ansættelse blev indgået med T2 over telefonen. Han var timelønnet Han husker ikke timesatsen. Han arbejdede 37 timer om ugen. Hvis han arbejdede mere, var det for at optjene til afspadsering. Han ved ikke, hvordan der blev holdt øje med, hvor meget de arbejdede. Det var som regel kunden, der holdt øje med timerne. De selv skrev timer ned på sedler, der blev leveret til kunden. Han ved ikke, hvad kunden gjorde ved dem. Han fik lønsedler. Hvis han havde arbejdet mere end 37 timer om ugen, blev han hjemme i længere tid. Han har en gang fået forskud efter 3-4 dages arbejde. Det skulle fradrages på lønsedlen. Der var nok tale om et par tusinde kr. Han husker ikke, om forskuddet kom i en kuvert. Han tror, at det var T2, der kom med pengene. Han kender ikke et øgenavn på T2. Han har ikke arbejdet på fabrikken i Danmark. Han husker ikke, hvilket medarbejdernr, han havde. Lønsedlerne i mappe 6, bilag 37.46, side 6ff, er der ingen bemærkninger til. Regnearket i samme bilag, side 3-4, siger ham ikke noget. Han husker ikke, om han fik sine rejser betalt eller fik dem refunderet efter kvittering. Han kan ikke huske, om der var en højere timeløn for overarbejde, for han arbejdede ikke over. Eventuelt optjente han afspadsering. Han husker ikke at have forklaret, som det fremgår af bilag, mappe 6, 37.46, side 1. Han kan huske, at han har forklaret, at han har fået forskud, men ikke, om det var 1, 2 eller 3 gange. Han har fået en efterregning fra SKAT, men han var ikke helt sikker på, hvad det handlede om, men det viste sig, at noget af det ikke kunne hænge sammen for SKAT, fordi han arbejdede på G7 i Danmark på samme tidspunkt, hvor de mente, han havde haft timer i Norge. Han fik en restskat på 27,000 kr., men den fik han tilbage igen, da SKAT gik over til kommunerne. Han mener at have betalt skat af det, han har fået. Han har nok fået nogle diæter, og der er forskellige satser. Det var T2, han lavede aftalerne med, ikke T1. Det var ikke en del af aftalen, at han skulle have mest muligt som diæter. Han går ud fra, at der er betalt skat af de forskud, han har fået. Han ved ikke, hvordan det er foregået og ved ikke, om det er betragtet som diæter. Han har hovedsagelig arbejdet i Norge. Han kan godt huske, at der var forskellige satser for diæter de forskellige arbejdssteder, Han har ikke fået bonus eller ekstra akkorder. Han ved ikke, hvad det handler om, når der på lønsedlen, bilag 37.46, side 24 og 23 og 22 står bonus. Det var T2, der var hans kontaktmand. Han har ikke hørt noget om, at T2 skulle have nogle selskaber.

Vidnet V.16 forklarede, at han tidligere hed V.16X. Han var ansat i H1.1 Danmark i 2000 og 2001. Han var ansat som rørlægger. Han husker ikke nærmere om tidspunkterne. Han ved ikke, hvem der ansatte ham. Det skete over telefonen. Han arbejdede først i Norge. Han tror, der blev aftalt en timeløn, men husker ikke med hvilken sats. Det var forskelligt, hvor mange timer, han arbejdede, men det var op til 12 timer om dagen. De førte selv kontrol med timerne, som de skrev ned på et papir, og så var der vist en norsk formand, der skrev under. Sedlerne blev så nok sendt hjem til firmaet. Det går han ud fra. Han kan ikke huske sit medarbejdernr. Han kan godt huske, at der var en skattesag. Han husker, at han på et tidspunkt fik 15.300 kr. i en konvolut. Han fik den fra en kollega, men han husker ikke af hvem. Han har ikke et navn. Det kan godt passe, at overtiden blev betalt med 170 kr. i timen, således som det tilsyneladende er beregnet i regneark fremlagt i nyt omslag. Han fik en kuvert hver 14. dag sammen med lønnen. Der var tale om 170 kr. i timen som sort løn. Det fik dem, han kender til. Sådan var dagsordenen i firmaet. Det var ikke en betingelse, han stillede ved sin ansættelse. Han holdt selv styr på timerne. Han fik pengene i en konvolut. Han ved ikke, hvem der fik sedlerne med timer. Det kan godt være, at det var sjakbajsen, der delte kuverter ud. Det var ikke nogen af de tiltalte.

Vidnet V.17 forklarede, at han er ansat ved SØK. Han blev kaldt ud til assistance i den daværende politikreds. De havde fået en anmodning fra SKAT i forbindelse med ransagning, idet SKAT havde fået nogle anonyme henvendelser om H1.1. Han havde derefter sin arbejdsplads i ..., og han så på SKATs materiale og udarbejdede anmodningen om ransagningskendelse. Det ene af selskaberne var gået konkurs, og SKAT og kurator havde hentet materialet, der tydede på, at der var sort arbejde. De nye selskaber kørte videre. De fik først en kendelse på de personer, selskaber og adresser, der er anført på bilag, mappe 2, bilag 31.1, side 1, og senere en kendelse vedrørende virksomhedens adresse på ...1, som også blev ejet af T1. Det var vidnet, der stod for ransagningen sammen med kollegaen NS. Det, der var vigtigt at få, var fakturaer, bilag, arbejdssedler og timesedler. Han var selv med under ransagningen på ...2, hvor de var en 4-5 personer til stede. De foretog spejling af selskabets computere, og hvad de i øvrigt fandt, blev alt sammen noteret ned i koster-rapporten med særskilt nummer. Fra starten var han ikke med på ...1, men der var nogle lokaler på ...1, som T1s mor ikke havde adgang til. Der var tale om en nyere lagerbygning, hvor man ikke kunne komme ind, og de havde derfor en låsesmed ude. Lokalet var lejet ud til et firma, der hed noget med G8. Der stod nogle sodavand. Der var også et kontor, hvor der var præg af lidt aktivitet. De fandt nogle ringbind med fakturaer vedrørende H2.1 og H2.2. Da de ringede til det telefonnummer, der stod anført ud for H2.2, ringede telefonen i lokalet. T1 var med derude. Computere blev også her ransaget og sikret, og de tog ringbindene med fakturaer med hjem. Materialet blev gennemgået og derefter overladt til SKAT. De norske myndigheder havde en tilsvarende sag om det tilsvarende norske selskab, og de ville gerne afhøre T1, T2 og CB. Han mener ikke, man fandt lønsedlerne ved ransagningen i lokalet ved ...1. Han husker ikke, om der stod H2.2 på det hele, men det gjorde der på noget af det. En del af det efterfølgende arbejde var at skrive ud til mange kunder og anmode om bilag mv. Der var ikke nogen af kunderne, der havde følt sig snydt af H1.1. Efter vidnets opfattelse havde de også fået varen noget billigere, end man kunne forvente. Han har ikke været inde at se på de underliggende kontraktforhold. For så vidt angår mandatsvigsdelen står den ham ikke skarpt i erindring. Han kan ikke svare på, om der kan være lagt tal sammen til bogføringen. Han har ikke forud for ransagningen været bekendt med T2' selskaber, og det norske politi har heller ikke haft kendskab til selskaberne eller de folk, der arbejdede der. Det var vist V.5, der havde omstillet telefonen. På kontoret på ...1 var der foruden telefonen en PC og en printer. Han undersøgte adressen for H2.1. Den er kendt som hoteladresse for firmaer. Efter hans opfattelse var der ingen aktivitet i de 2 selskaber. Der var ingen ansatte eller andet, der tydede på aktivitet. Han har set erhvervslejekontrakten, sagens bilag 31, 4, side 7, mappe 2.

Vidnet V.18 forklarede, at hun i 2000 var ansat i SKAT. Hun arbejdede primært med arbejdsgiverkontrollen, som går ud på at kontrollere, at arbejdsgiveren indberetter de rigtige skatteoplysninger om de ansatte. Man tager ud til virksomheden til kontrol. Der er ofte tale om kontrol hos dem, der udbetaler store, skattefrie beløb, men der kan også være tale om, at hovedkontoret bestemmer, at der skal være fokus på særlige brancher. Grunden til, at man rettede opmærksomheden mod H1.1 var, at der skete udbetaling af store, skattefrie godtgørelser, og at man havde fået anonyme henvendelser om, at der blev udbetalt sort løn. De rejsegodtgørelser, der er anført under rubrik 48, ekstrakten, fane 3, side 4, er skattefri logi, fortæring eller diæter og kørsel. Om man har krav på skattefrie diæter afhænger af, om man er væk mere end 24 timer eller overnatter. Man har krav på kørsel, hvis man kører i egen bil. Reglerne for diæter kan være meget komplicerede, hvis man ikke får startet rigtigt. Der var ikke kontrol før 2000 hos H1.1. Da de fik de anonyme henvendelser, vurderede de, om der kunne være noget om det, og de vurderede, om de havde behov for politiets bistand. Det er forskelligt, hvor mange de tager af sted, når de tager ud på kontrol. De havde anmodet om at få fremskyndet ransagningen på grund af konkursen, fordi de frygtede, at noget ville gå tabt, men politiet havde ikke ressourcer. De ventede på SØK. Det var også vigtigt at sikre oplysningerne af hensyn til de ansattes skattemæssige forhold. Der var ikke indberettet korrekt. De blev taget godt imod, da hun og kollegaen JT mødte på virksomhedens adresse den 19. februar 2002, og de fik det, de ønskede. Hun gik i gang med at bearbejde tallene. Den almindelige bogføring, finansregnskabet og timeregnearket blev fundet på computeren. De kunne ikke rigtig få forklaring om arkiveringsforhold, fordi en medarbejder var syg. De ville gerne have de oplysninger, der lå til grund for fakturaerne. De fik flere anonyme henvendelser og også navngivne henvendelser eller dokumentation i form af timesedler fra en konkret arbejdsplads, som de kunne sammenholde med lønsedler, og de kunne se, at der ikke var givet en tilsvarende løn. Da de var bange for, at det fortsatte i de nye selskaber, blev der også lavet tiltalebegæringer mod disse. Der blev ikke fundet noget i de nye selskaber. Reglerne for skattefrie godtgørelser blev gennemgået med V.3 og T1 i flere selskaber. På et tidspunkt havde de fleste fået skattefrie godtgørelser, og på ...2 fik de fleste kørselsgodtgørelse, hvor de ikke var berettiget til det. Hun deltog i ransagningerne på ...2. Det gik stille og roligt. De var interesseret i materiale, der var ældre end 2001, men T1 og V.1 kunne ikke huske, hvor det var. De troede, at det måske var smidt ud, så de var ved at give op, men det endte med, at de fandt det i en nærliggende bygning, hvor der var mange flyttekasser. Materialet blev bearbejdet og samlet på den enkelte medarbejder. Der var vist i alt omkring 700 lønmodtagere i 2000 og 2001, der skulle rettes. De gik ud fra lønsedler, timesedler og regnearket. De kiggede efter sort løn og godtgørelse. Godtgørelse skal man beskattes af, hvis reglerne herfor ikke er opfyldt, og løn skal man altid beskattes af. Der var ikke grundlag for at sige, at T1 prøvede at snyde. Hun havde ikke været på kontrol derude før 2002. Det mindes hun ikke, men kan undersøge spørgsmålet. Der har nok været lavet momskontroller, men det har ikke været det primære. Hun kan ikke huske, om hun har lavet en anden kontrol derude. Der er forskel på kontroller og på dybden heraf. Det har ikke været hende, der har været på kontrol, der er beskrevet i forsvarets ekstrakt, side 47. Virksomheder med så store, skattefrie udbetalinger vil altid være interessante. Hun kan have været der i relation til elafgiften. Hun mindes ikke at have lavet det regneark, der er på bilag 12 a, side 1, mappe 10. Hun arbejdede med købs- og salgsbilag og pengestrømme og kan ikke svare på, om nogle af beløbene kan være slået sammen i bogføringen. Det var efter ransagningen, de fandt ud af, at der kunne være problemer med momsen. De stødte på H2.1. Hun mener, hun fandt dem på en PC på ...1, sådan som hun husker det. Hun kendte ikke til problemkomplekset på det tidspunkt. Der var ikke efterfølgende kontrolbesøg på H2.1 eller H2.2. Hun ved ikke, om andre har været på en sådan kontrol.

Vidnet V.19 forklarede, at han er ansat som fuldmægtig i SKAT. Han har tidligere været revisor i 8 år og har været hos SKAT i 13 år. Han kom på sagen i oktober 2004. Der skulle tages stilling til, hvad der skulle ske med resten af de lønmodtagere, der ikke var blevet behandlet, og kriterierne for, hvordan sagerne skulle færdiggøres, skulle fastlægges. Der skete gennemgang af timesedler, regneark og lønsedler, og der var noget, der ikke stemte overens. Det var fundet i T1s computer, og forskuddet svarede til differencen i timer på lønseddel og på timeseddel. Han ved ikke, om der var tale om tillæg. Man kan for formlen i regnearket se, at differencen ganget med 160 eller 170 kr. giver forskuddet. Det var derfor en opgave at finde ud af, hvor meget lønmodtagerne havde arbejdet. Regneark, lønsedler og tidsregistrering skulle danne grundlag for behandling af skattesagen. De gik videre med de medarbejdere, der var timesedler på, og der blev lavet kopi, og der blev samlet på hver enkelt person, således at de øvrige medarbejdere, der fremgik af samme ark, blev streget ud. De havde timetaksterne, de havde lønsedlerne og sammenholdt disse. Principperne herfor blev godkendt af Landsskatteretten og Vestre Landsret, når der blev regnet med de 103 kr. i timen, der fremgik af lønsedlerne. Når der eksempelvis var udbetalt 15.300 kr. for 90 timer, og dette svarede til en timeløn på 170 kr. i timen, har de kun regnet med 103 kr. i timen, som var den "hvide timeløn". Hvis der har manglet materiale til dokumentation af kravet for den enkelte medarbejder, er medarbejderen blevet godskrevet dette. Han var ikke med til at vælge sager ud som prøvesager. Bilag, mappe 1, 1.06, blev gennemgået. Sagen udviklede sig, fordi der var fratrukket moms i H1.1 vedrørende fakturaer til H2.1 og til H2.2, men der var ingen ansatte i de 2 selskaber. Politiet tog hele bogføringen ud og kopi af momskontoen. De fandt fakturaerne fra H2.1. og H2.2 og undrede sig over, hvordan der kunne faktureres timer ud, når der ikke var ansatte. Disse selskaber har ikke afregnet salgsmoms. Det, der blev hævet til løn, søges hæftet op mod fakturaen. Tesen er, at der er tale om fiktive fakturaer. Stikprøver skulle vise, at der var tale om udførte timer og udfakturerede timer, Det viste sig, at differencerne var så små, at man næsten kunne sige det stemte. Han har ikke været på tidligere kontrol på virksomheden, som angiveligt skulle være sket i 1999. Det har været hans kollega TK, der var derude. Der var måske 20-30 projekter at vælge imellem til stikprøver. Han har ikke været nede at se på det underliggende kontraktforhold, og han har ikke været inde at se på, om der var akkord. Han er ikke stødt på nogen opsparing til afspadsering. Timerne stemmer med, hvad der er udfaktureret til kunden, og timesedlerne stemmer med regneark. Han har kun talt med medarbejderne i virksomheden i relation til sagerne. Landsskatteretten og Vestre Landsret har gået ud fra, at der er arbejdet de timer, der fremgår af timesedlerne. Der ligger ikke nogen dokumentation i papirform på, at overarbejde er aftalt som diæter. Så skulle det have været lønoplyst som skattefri godtgørelse i felt 48. Der er hævet store beløb i kontanter, og det stemmer godt overens med fakturabeløbene. Der lå ikke materiale for G3, hvilket i sig selv vil give en difference i de skatteforhøjelser, der skete. Det kan relativt hurtigt undersøges, hvorledes bogføring af kontanthævningerne er sket, og om der skulle være en samlet modpostering. Tesen er, at de udstedte fakturaer skulle opsuge de timer, man hævede til, og så man fik en modpostering. Det, der er bogført, svarer til fakturaerne til H2.1. og H2.2, og dette har finansieret den sorte løn. Det var skattevæsenets tese.

Vidnet V.20 forklarede, at han blev ansat i H1.1 i 2000. Han var ansat som svejser og arbejdede i Norge, Finland og Danmark. Det var V.4, der ansatte ham. Alt over 37 timer ugentligt blev udbetalt som bonus eller akkordoverskud. Så var de fri for at afspadsere i efterfølgende ledighedsperioder. Det var i relation til A-kassen. Det stod på lønsedlen. Han havde fået for mange diæter, som så senere blev beskattet. Han har ikke fået sorte penge. Han har fået kontanter 1 gang i forbindelse med et udlæg, ekstrakten, fane 2, side 107, blev gennemgået. Han mener, det var urimeligt, at han skulle betale for noget, han ikke havde fået, men han havde fået for mange diæter. Han har set T2 i Norge. Han kendte ham ikke som T2, men som "...". Han var på besøg på G2 hos nogle svenskere, der også var på pladsen. Han ved ikke, om de var ansat af H1.1. Han havde ikke noget med T2 at gøre. Han tror ikke eller ved ikke, om andre ansatte hos H1.1 havde noget med T2 at gøre.

Vidnet V.21 forklarede, at han blev ansat i H1.1 i 2001. Han har arbejdet i Danmark og Tyskland. Han var montør og smed. Det var V.26, der ansatte ham. Der blev aftalt meget lidt om lønnen. Han fik 120 kr. i timen, og der var en del akkorder og noget ventetid. Han regnede med at få bonus og diæter. Ekstrakten, fane 2, side 125, blev gennemgået tillige med lønsedler. Han går ud fra, at diæterne var efter dansk regler. Den bonus, der fremgår af lønsedlerne fra eksempelvis 12. august og 26. august kan være overarbejde. Når han den 24. september tilsyneladende har fået lønforskud, har han nok manglet penge. Han har ikke fået noget ved siden af og ikke fået noget i kuverter. Han har ikke arbejdet uden at få løn. Han skrev timer op og afleverede dem til formanden, som sendte dem til H1.1, som brugte dem til at udbetale løn efter. Han har ikke fået penge i kuverter, som V.6 forklarede. Han har fået overarbejde som diæter.

Vidnet V.22 forklarede, at han blev ansat hos H1.1 i 2001 som TIC-svejser. Han har arbejdet i Danmark. Det var V.4, der ansatte ham. Der var aftalt en timeløn og akkord, der skulle udbetales som almindelig løn. Han mener, at alt, hvad han tjente, blev opgivet. Han boede i .... Han fik diæter både i Danmark. Han har ikke fået kontanter udenom. Han har selv betalt for ophold på campingpladser. Han var ansat i ca. 1 år, og han har ikke talt med T1 eller andre, siden han standsede. Han kontaktede en skatteadvokat. Han har ikke selv forstået, hvad han skulle betale ekstraskat for. Han har ikke fået forskud.

Vidnet V.23 forklarede, at han blev ansat som tømrer i 2000 og 2001. Han var i Danmark, Sverige, Norge og Grønland. Aftalen blev indgået med T1. Han havde først talt med en formand. Han fik en fast timeløn. Han har arbejdet mere end 37 timer, men i begrænset omfang. Han regner med, at det kom på lønsedlen. Han fik diæter, og han har også fået færgebilletter betalt en 4-5 gange. Han har ikke fået forskud. Forsvarerens ekstrakt, side 59, blev gennemgået. Vidnet forstod ikke, hvad der blev lagt oven i lønnen. Han lavede timesedler, der blev attesteret af formanden og sendt hjem på fax eller taget med, når nogen skulle hjem. Han kender ikke T2 og har ikke hørt om ham. Han kender ikke til penge i kuverter. Det har han aldrig fået, og han har heller ikke kendt andre, der har. Det kan godt passe, at timelønnen var 103 kr. i timen. Overarbejde gav ikke mere. Han var ansat i slutningen af 2000 og ansat det meste af 2001 med store pauser indimellem. Så var han på fagforeningen, og der skal man vise lønsedler.

Vidnet V.24 forklarede, at han var ansat i H1.1 Danmark i 2000 og 2001. Han var værkfører og supervisor eller nærmere sjakbajs. Han arbejdede på flere projekter hovedsagelig i Danmark. Lønnen blev aftalt med T1. Der var tale om 37 timer om ugen på en lønseddel, derefter bonus og diæter. Timelønnen var 103-120 kr. i timen afhængig af projektet. De fik et antal timer til et arbejde, og de timer, der lå ud over 37, blev så til bonus eller diæter. Fordelen ved at få diæter var, at de var skattefrie. Bonus blev beskattet. Han fik både timeløn, bonus og diæter. Kollegerne blev aflønnet efter samme princip. Han holdt styr på bonussen på timesedler, han sendte hjem til firmaet. Det antal timer, der står på timesedlen, svarer ikke til det antal timer, han har været der, men til den tid, der var aftalt, at arbejdet kunne sættes til. Han har udført arbejde svarende til det anførte antal timer, Han fik godkendelse for timerne af dem, de arbejdede for. Han fik et mellemværende med SKAT. Han mener ikke, at det var rimeligt. Forevist bilag, mappe 7, 37.50, side 101, forklarede han, at han er stemplet ud og ind, som det fremgår. Det var LJ, der førte lønningerne. Den sammentælling, der skete på ugentlige tidsregistreringsark som f.eks. mappe 7, bilag 37.50, side 83, indeholder akkorderne. Nogen steder var der nogle, der skulle godkende for at holde styr på akkorderne. Han har ikke modtaget sort løn, men diæter og bonus. Han har arbejdet fortrinsvis i Danmark og kan ikke svare for, hvordan det foregik i Norge.

Vidnet V.25 forklarede, at han i 2001 var ansat i H1.1 i Danmark. Han var montør og lastbilchauffør. Han mener, han arbejdede både i Danmark og i Norge. Han husker ikke, hvem han lavede lønaftalen med. Timelønnen har været den samme som udgangspunkt, men lønnen svingede efter akkorderne. Han kunne godt ifølge akkorden tjene for 20 timer på en dag uden at arbejde i 20 timer. Man fik 37 timer på lønsedlen. De øvrige timer blev delt ud på kørepenge, diæter og, hvis det var nødvendigt, på bonus. Han interesserede sig kun for bundlinjen. Han mener, de fik at vide, at de skulle sove ude for at få diæter. Man udnyttede først muligheden for skattefrie diæter, og hvis ikke det var nok, så bonussen. Han har fået forskud, nok også i kontanter, formentlig 1.000-2.000 kr., men han husker det ikke nærmere. Det skulle så senere trækkes fra. Han mener, han var i Norge i 2001. Han kender T2 fra en plads i Norge. Han gik sammen med T2' folk. T2 havde sine egne ansatte. Han mener, at hovedparten af dem snakkede svensk. Han har ikke fået penge i kuverter. Han fortsatte i H1.1 indtil 2007. Det var klart, de skulle have diæter skattefrie, når de var ude. Han ved ikke, om de ville få diæter, hvis de kun arbejdede de 37 timer om ugen. Det gjorde de aldrig. Han har snakket med revisoren V.28, som har hjulpet ham. Han har også snakket med kolleger om det og spurgt T1, om det var i orden, og det var det. Det var ikke hans indtryk, at T2 var ansat i H1.1. Han blev af kolleger frarådet at arbejde for T2. Han ved dog ikke, om T2 kunne være ansat i H1.1, og at hans folk også var ansat i H1.1, men han ved, at nogle refererede til T2, og nogle refererede til T1. Han driver nu sin egen virksomhed.

Vidnet V.26 forklarede, at han har været ansat i T1s selskaber siden 2000. I 2000 og 2001 var han på kontoret. Han ansatte folk, sendte dem ud og arbejdede selv på kontoret i Danmark. Det kunne godt være ham, der skaffede folk til opgaverne. Han fik dem ansat og sendt af sted med værktøj mv. De fik den kontrakt, de skulle have. Det var den samme, uanset hvilket projekt det var. Der var tale om en standardkontrakt. Samtlige ansatte arbejdede på akkord og timeløn. Akkorden blev udbetalt som skattefrie diæter og kørsel. De arbejdede efter en overenskomst. Han ved ikke, om de faktisk arbejdede mere end 37 timer. Han var ikke ude på pladserne. Han kender T2. Han talte dagligt med ham, men han var ikke ansat hos ham. De talte om folk på de forskellige pladser. Han havde også projekter, hvor han skulle bruge folk, som vidnet kunne finde til ham. T2 drev en virksomhed. Det ved han. T2 kom jævnligt på kontoret i Danmark, 2-3 gange om måneden. Han ved ikke, hvad hans ærinde var. Han skulle tale med T1. Han talte selv med T2 om løst og fast. Han har kun været i Norge i forbindelse med, at han skulle op med en værktøjskasse. Han informerede dem, han ansatte, om, hvor de skulle hen, hvem de skulle kontakte, hvilket firma, de skulle arbejde for, og hvad de skufle lave. Enten havde H1.1 eller også havde kunden en sjakbajs på pladsen. Det var formanden for pladsen, der skrev timer ned på akkorden og sendte timerne til kontoret. Han gik ud fra, at kontoret brugte dem til at lave løn efter. De var 4 på kontoret eller måske kun V.1, LJ og T1. Han husker ikke helt, hvordan ansættelsesaftalerne lød. De blev sendt ud til de ansatte. Han kan ikke huske, om det var aftalt, at der skulle betales diæter ud over timelønnen. I dag laver han det samme, som han gjorde den gang. Han er ansat af G8, der udlejer mandskab. Han ejer selskabet sammen med V.1 og TN. Han var ikke medejer af H1.1. Det var normalt, at man udbetalte forskud eller rejsepenge, enten ved overførsel eller på anden måde. T2 var ikke ansat i H1.1 og havde ingen funktioner der. H1.1 havde kontor i ... og ... i Norge og i Norge. Han ved ikke, om de også havde i .... Han ved ikke, om T2 passede kontorerne. Han har hørt, at T2 kom ud med kontanter på pladserne, men det er ikke det samme som at antage, at han var ansat hos H1.1. T2 drev selv vikarbureauer på samme måde som H1.1. Vidnet mener, det hed H2.1. Han har snakket med medarbejdere fra firmaet, bl.a. en, der hed V.31. Det var mest svenskere. Han kan ikke huske andre medarbejdere. De ringede nogle gange til ham og ville ansættes hos H1.1 i stedet for at være ansat hos T2, hvis der var problemer. Vidnet har talt med T2 på kontoret, hvis han var der for at ordne papirer eller andet. Han talte dagligt med ham i telefonen. T2 var ikke ansat i H1.1. Han ved ikke, hvad han lavede i øvrigt på kontoret. Han var ikke klar over, at T2 skaffede folk til H1.1 og er heller ikke klar over, om han har fået noget for det.

Vidnet V.27 forklarede, at han var erhvervskundechef i F3 Bank. Det har han været siden 1989 og var det også i 2000 og 2001. T1 var kunde i banken. Han var medejer af H1.1 og erhvervskunde. Selskabet var kunde, da vidnet kom til banken, så vidt han husker. Engagementet var en almindelig driftskredit til at tage de udsving og de bevægelser, der måtte være. Han husker ikke, om der var flere konti. T1 havde fuldmagt til kontoen. Han er ikke sikker på, at andre kunne hæve, men der kan have været andre, der kunne. Forevist bilaget, ekstrakten, fane 4, side 53, kan han ikke sige nærmere, hvad tallene efter teksten "Kundekort" ud for hævningen den 5. januar betyder. Posteringen "Udbetaling" den 7. januar på ekstrakten, fane 4, side 54, er formentlig en hævning, der er sket i banken. Påtegningen på kopien på side 82 i håndskrift skal formentlig læses sådan, at der er bestilt 5.000 kr. i 100 kr. sedler og 15.000 kr. i 500 kr. sedler. Der er sikkert blevet ringet i forvejen. Vedrørende bilaget på side 83 er der formentlig en fra F3 Bank, der har ringet og spurgt ham, om det var ok, at beløbet blev hævet. Han blandede sig ikke i, hvad folk bruger deres konto til. Han har muligvis spurgt en gang, og svaret har været, at de skulle bruges til diæter.

Vidnet V.28 forklarede, at han er skatterådgiver hos Revisionsfirmaet R1. Han har været rådgiver for H1.1 og T1 i mere end 10 år. Opgaven har været al slags vejledning om skat i Danmark, Sverige og Norge, herunder opgørelse af vederlag til udlejet arbejdskraft. Der er forskel på, om man lejer medarbejdere ud til fast produktion til et fast timeantal, eller man lejer medarbejdere ud til projekter, hvor der bliver ansat et antal timer med muligheden for at aftale akkorder i timer. Hvis en arbejdsgiver betaler alle omkostninger i forbindelse med rejse og ophold ude, er der tale om skattepligtig indkomst for lønmodtageren, med mindre man opfylder betingelserne for at få skattefrie diæter. Der er betingelser vedrørende afstand til bopæl og overnatning, men det kræver kontrol af, at vilkårene er opfyldt. Man må ikke flytte lønindkomst til skattefri godtgørelse for så vidt angår timelønnen. Man må ikke systematisk lave A-indkomst til diæter, men hvis det er bonus, som endnu ikke har kunnet beregnes, kan det udbetales som diæter, men timeløn kan ikke. Det har han drøftet med H1.1 i forbindelse med, at SKAT mente, at kontrollen med diæter ikke var tilstrækkelig med hensyn til rejser, bopæl, klokkeslæt mv. Han har også drøftet det med ToldSkat. Det var i 2003, men også i 1999. SKAT kunne aldrig påvise en hjemmel til deres holdning. Det er ikke påvist, at der er overført fra personlig indkomst til skattefrie diæter. Vidnet har også været rådgiver for nogle af lønmodtagerne. Han har ikke haft noget med udarbejdelsen af H1.1s årsregnskab for 2000 at gøre. Han har selv været i skatteafdelingen i R1, ikke været revisor. Han har været med til at rådgive om, hvordan der kunne aftales med diæter. Han har ikke set timeregistreringsarkene, og han har ikke været meget på virksomheden. Han har oftest været i kontakt via mail eller holdt møder på SKAT. Virksomheder i Norge vil se på, hvad de skal betale, og derefter vil H1.1 kunne beregne, hvad det skal koste. Nordmænd synes, at danskere arbejder for hurtigt.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at han ikke er sikker på, at det er ham, der har underskrevet momsangivelsen i mappe 10, bilag 9, side 5. Han kan heller ikke huske, at han skulle have skrevet følgeskrivelsen, der er gengivet på side 6. Han synes ikke, det ligner hans underskrift. Han plejer at skrive B indimellem T2 og plejer kun at skrive én streg under. Han kender heller ikke de tal, der er anført, heller ikke på bilaget, side 9. Det er løgn, når V.1 har forklaret, at det var svært at få fakturaer fra T2, retsbogen for 19. oktober 2009, side 2 nederst. Han har overhovedet ikke snakket fakturaer med V.1. Han er ikke kommet på H1.1 i Danmark hver 14. dag. Han har indimellem været hjemme og snakke med T1 om pladser. Når han var der, var det for at snakke med T1. Han har nok hilst på de andre og talt kort med dem, hvis T1 ikke har været der. V.26 er også fyldt med løgn. Tiltalte var ansat af H1.1 som konsulent, han skaffede kunder, og han skaffede folk. Han har aldrig selv haft folk ansat. Hvis V.26 har skaffet folk til noget, han havde med at gøre, var det de pladser, han kørte for H1.1 i Norge. Han har ikke afleveret fakturaer til V.1. Han har 2 gange fået penge af T1 på en check, og det var til etablering af selskaberne H2.1 og H2.2. Ellers kom pengene via H1.1 Norges konto ind til tiltaltes egen konto i Norge, som han stillede til rådighed. Derfra har han hævet pengene og pakket kuverter, som han kørte rundt med. Han havde fået lister faxet fra T1 om, hvem der skulle have hvad. Nogle gange overførte han også penge til den formand, der var på de pladser, hvor folkene skulle have penge, hvis det var nogen, han kendte og havde tillid til, og det var længere væk, end han selv kunne køre. H1.1 Norge kunne bruge kontoret i Norge. I Norge var JJ ansat. Han var købt med fra en del af G9. Tiltalte fik en vis procentdel af de timer, der blev udfaktureret til kunden på de pladser, han stod for. Han beholdt nogle gange penge, der var til overs, når han havde delt ud, men han har også sendt penge hjem til H1.1, enten via banken eller personligt, hvis han alligevel skulle derned, og en gang via en anden, han havde tillid til. Han har altid fået overførsler til sin konto via banker, undtagen de 2 gange til etablering af selskaber. Han har kun en gang været på H1.1 i Danmark og skrive dags dato blanketter under. Hans opgave for H1.1 var at skaffe opgaver og folk til opgaverne og køre pladserne. Han fungerede som en slags overordnet sjakbajs. Der var også formænd på den enkelte plads. Jo flere timer de kunne fakturere, jo større var hans løn. I begyndelsen lavede T1 ansættelsesaftalerne, men senere blev det V.26. Han oplyste navn, personnummer og kontonummer på de folk, han skaffede. Det er løgn og opspind, når V.26 forklarer, at han har skaffet folk til H2.1. Der har ikke været ansatte i det firma. Det er rigtigt, at mange af de folk, tiltalte skaffede, var svenskere. Det, der blev diskuteret, når han var til møde i Danmark, var, hvordan de skulle køre de enkelte projekter, om han skulle finde bolig, eller folk selv skulle osv. Det skete oftest pr. telefon, men indimellem ville han også gerne hjem. Han har familie i Danmark. Han fastholder, at det er løgn, når V.1 siger, at han har rykket ham. Han har ikke fået udbetalt kontanter. Han vil tro, at overførslerne til hans konto i Norge stemmer med dags dato blanketterne. Han har talt med V.3, idet han har rykket for sin provision i forbindelse med betalingsstandsning. Der kunne T1 ikke disponere. Tiltalte kan måske godt virke bestemt, men han fik aldrig pengene. Tiltalte havde ikke en computer i Norge. Det havde JJ. Tiltalte har aldrig mødt V.1 i Norge, og V.1 har ikke lavet EDB for ham. Han har talt med sin daværende bankmand, som vil vurdere, at det nok var et tocifret millionbeløb, der blev overført til tiltaltes konto i F6 banken. Han selv har måske fået op mod 5 millioner. Der er ingen opgørelse af hans honorarer. H2.1 blev stiftet for selv at få nogle folk i gang, men han fik ikke noget i gang. Der blev ikke lavet regnskaber. H2.2 blev stiftet, da T1 spurgte, om T2 kendte nogen, og V.5 var interesseret i at tjene penge.

Tiltalte T1 forklarede supplerende, at han husker kontrollen, der gik forud for den nu fremlagte kontrolrapport. Der blev ud over moms også kigget på diæter og rejsegodtgørelse. Det var V.18 og en kollega, der var på kontrol. De skulle have en bedre dokumentation for klokkeslæt og kilometer, og der skulle gerne være skemaer med udrejse- og hjemrejsetidspunkter, så der kunne føres kontrol med udbetalingerne, således at der ikke blev udbetalt skattefrie godtgørelser, hvis der også var betalt for opholdet. Om systemet i bilag 5.36.1.2 forklarede han, at der var tale om akkordoverskud, de lavede til skattefrie diæter. Der blev med kunden aftalt en pris for arbejdet af et bestemt antal timer af en bestemt pris. Medarbejderen fik så først 37 timers løn og derefter diæter, rejsegodtgørelse mv. Det er ham, der har lavet regnearket. Om bilag 1.2.5.1.5 forklarede han, at bonus enten blev udbetalt som diæter eller kørepenge, som forskellen mellem akkord og timeløn. De nye betegnelser i mappe 14, bilag I4a, side 63, "Forskud" og "Total", tror han er det samme system. Forskuddet er udbetalt som diæter eller skattefrit. Om V.6s forklaring forklarede T1, at hvis V.6 mener at have fået sort løn og efterfølgende er blevet beskattet heraf, har han betalt skat af sine diæter. De kontante udbetalinger er i et omfang trukket fra igen på lønsedlerne.

Der foretages dokumentation fra forsvarets ekstrakt, side 3, 6, 7 og 8. Posten "Rejse" på 17.200 kr. dækker over en kontant udbetaling. Beløbet på 25.219,47 kr. var ikke det, der gik ind på folks konto. Han insisterede på at få de 17.200 kr. kontant. Tiltalte følte sig presset, fordi kunden sagde, at V.6 skulle være der på pladsen. Der var nogle stykker, der fik det på samme måde. V.6 havde kørselsomkostninger for 17.200 kr., men det var et samlet beløb, der dækkede aver flere rejser. Tiltalte har været nødt til at lave regnearket for at kunne styre udgifterne.

H1.1 Norge skulle oprettes af hensyn til de norske kunders nationalfølelse. Hvis man var et norsk firma, var nordmændene nemmere at arbejde sammen med. Selskabet havde F4 Bank som pengeinstitut. Der henvises til mappe 16, fane 7 og fane 3, bilag 4. Bilag 36.1.3, side 2, G10, var T2' konto. Han mener, at indbetalingerne dækker over fakturaer, for T2 fakturerede til det danske selskab. Det, der skulle sendes til T2, skulle dække T2' fakturaer. Der skete fakturabelåning i G5 af både det danskeF3 og det norske selskabs fakturaer. Det er ikke rigtigt, at T2 ikke havde ansatte. Der var aldrig under 20 ansatte hos T2.

H2.2 selskabet blev etableret, fordi T2 kontaktede tiltalte, fordi der var problemer i H2.1. Det var vist ved at gå konkurs. T2 spurgte, om tiltalte, kunne hjælpe med 125.000 kr. for at lave et nyt selskab. T2 havde en aftale med en advokat. Det var tiltalte ikke involveret i. Han lånte T2 125.000 kr. mod, at de kunne trække dem fra på den næste faktura T2 udstedte. Tiltalte mener, det blev på den måde, og han mener, at han skrev en check på 125.000 kr. Han har først selv talt med V.5 efter ransagningerne. Kontoret på ...1 blev oprettet, fordi V.3 ikke ville samarbejde med T2, fordi V.1 havde fortalt V.3, at T2 nogle gange bare dukkede op på kontoret og skulle have penge. Når T2 fik penge, var det enten kontanter eller som overførsler til hans konti i Norge eller Sverige. Det hastede altid utrolig meget, og derfor blev der hævet kontant i F3 Bank. Det er rigtigt, at der ikke altid forelå fakturaer, når der blev betalt. Så blev fakturaerne sendt efterfølgende. Fakturaerne gik ind over momskontoen. Det var V.1, der styrede det. Han husker ikke helt, hvorfor der var negativ moms på det tidspunkt, hvor der blev aflagt kontrolbesøg, men det lyder på rapporten til, at det var noget med en kreditnota.

Selskabet i Norge var et stort kaos. Der var mange kunder, der ikke ville betale. H1.1s likviditet var dårlig, men T2 havde altid nye projekter, og det var svært at afslutte et projekt, før der var gang i et nyt. Det gav problemer med likviditeten. Arbejdet på fabrikken i Danmark skete på akkord. Han selv fik sin direktørløn og sine rejseudgifter mv. dækket.

Tiltalte blev foreholdt bilaget, mappe 13, bilag 13a, side 2, Overførsler fra H1.1s konto til tiltaltes konto, og bilag 13b. Tiltalte forklarede, at han skal kigge nærmere på det, hvis han skal kunne give en forklaring på det. Han var altid den, der ikke fik løn, hvis der manglede likviditet. Det var V.1, der stod for lønnen.

Han mener, at regnskabet for 2001 blev lavet, men i november 2001 blev han afsat, og advokat SS trådte til som tilsyn. SS sagde, at der skulle laves regnskab frem til betalingsstandsningen. Tiltalte har aldrig hørt om overførslerne i den forbindelse. Der kan være tale om et led i mellemregningen. Han havde store udlæg på selskabets vegne i forbindelse med et byggeri. Han er sikker på, at der ikke er poster i regnskabet, der ikke er redegjort for. Det ville revisoren ikke have accepteret.

Tiltalte betragter T2 som underleverandør. De havde også andre underleverandører, men T2 stod nok for ca. en tredjedel af underleverancerne. T2 var også underleverandør for andre end H1.1, og H1.1s sælgere er stødt på T2' folk andre steder, f.eks. på G11 AB i Sverige, på G12, i G13 og på et norsk værft. Da V.3 begyndte at stramme op, blev kontoret på ...1 oprettet. Det var i sommeren 2002, og det kørte frem til ransagningen. Han husker ikke begrundelsen for H2.1s konkurs. Han var ikke klar over, at det skyldtes manglende regnskaber.

Mappe 7, bilag 37.55, side 5 og nr. 54, side 5, sammenholdt med side 22 blev gennemgået. Tiltalte forklarede, at G9 var en kunde. KT og PJ var ikke hans folk. Bilaget fra G9 svarer til det, kunderne ofte har godkendt. Hvis H1.1 havde hovedentreprisen, var underentreprenørens folk også på de sedler, kunderne godkendte.

Rørprislisten angiver, hvor mange timer, der skal sættes af pr. meter rør.

Han vil tro, der har været 70-100 projekter i 2000 og 2001. Hovedparten har været med fast sum på. Kunderne accepterer ikke bare timeløn.

Foreholdt forsvarerens ekstrakt, de gule omslag benævnt "G4", sidste side, forklarede tiltalte, at de 34.168 kan være timer eller enheder. På side 16/16 i den indrammede kasse svarer 49.966,04 til de timer, medarbejderne har sat på. Der er kun udfaktureret 34.168 timer, hvilket fremgår af et udtræk fra bogholderiet. Man kan ikke sammenligne disse to, idet medarbejdernes timer indeholder akkord. G9 tal fra bogholderiet er ikke afregnet i timer og kan ikke afstemmes mod medarbejdernes timer. På forespørgsel fra advokat KD forklarede tiltalte, at kontoret på ...1 først blev oprettet efter konkursen. V.3 havde sagt, at hvis T2 skulle arbejde for V.3, skulle der være orden i tingene. T2 sagde, at hans revisor havde sagt det samme og at hans søster skulle stå for det. Tiltalte ved ikke, hvor tit der var nogen på kontoret på ...1. Han husker ikke, om der var en lejekontrakt. Han mødte ikke T2' søster på stedet. Han havde adgang til kontoret, hvor man skulle ind via G14 lejemål. Han husker ikke, hvor stor omsætningen i H1.1 var i 2000 og 2001. Han er enig i, at det er store beløb, der er gået til H2.1. og H2.2. Pengene gik altid via F3 Bank, nogle gange via F5 Bank. Dags dato blanketter skulle dække over alle betalinger, både kontant og overførsler. Når de gik via F5 Bank, var de nede med kontanter, der blev overført, for det meste til T2' svenske bank. Han har også mødt T2 ved færgen og givet ham kontanter. Han kendte ikke noget til kontoradressen ...3.

Der er foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808 af begge de tiltalte.

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han efter konkursen i 2002 også selv var "bankerot". Han blev skilt i samme periode, og det var svært at holde sig oprejst. V.3 og nye aktionærer trådte til og overtog den videre drift af virksomheden. Han selv blev ansat og blev først medejer igen i 2007. Boet anlagde sag mod ham på grund af underskud i betalingsstandsningsperioden, og det blev krævet, at han og advokat SS, der havde været tilsyn, skulle betale underskuddet. Hele hans økonomi blev opgjort ved den lejlighed, og der var en friværdi på i alt 468.000 kr., som boet ville forlige sagen på. Han kunne låne 500.000 kr. i banken, og forliget blev på 500.000 kr. Han betaler stadig af på gælden. Han er blevet gift igen og er ovenpå igen, men det har været en lang kamp. Han er ked af, at denne sag kommer så lang tid efter. Han bor nu i et almindeligt parcelhus.

Tiltalte T2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 2. august 2008 til den 15. december 2008.

Procedure

Anklageren har overordnet gjort gældende, at det med de påviste pengestrømme fra H1.1 Danmark A/S til tiltalte T2s konti, sammenholdt med de tiltaltes forklaringer kan lægges til grund, at der er udbetalt penge til de ansatte, uden at der er sket beskatning. Ved sammenhold af timesedler og lønsedler med det af T1 udarbejdede regneark, er der påvist en fast systematik for udbetalingen, der også er bekræftet af vidneforklaringerne. Det kan lægges til grund, at der, uanset om man kalder det bonus, akkord, diæter eller andet, er tale om vederlag for udført arbejde, hvoraf der skal indeholdes A-skat. Omfanget heraf kan fastlægges som svarende til det beløb, der er bogført og hævet som betalt til H2.1 ApS og H2.2 ApS, hvortil kommer kontante hævninger foretaget af tiltalte T1 uden bogføring. Under alle omstændigheder kan omfanget opgøres som svarende til det samlede beløb, hvormed lønmodtagerne har fået forhøjet deres indkomst.

Det kan lægges til grund, at H2.1 ApS og H2.2 ApS, var tomme selskaber, oprettet på foranledning af tiltalte T1. Der blev ikke lavet momsregnskaber, der var ingen ansatte eller kontor. Fakturaskabelonerne blev fundet på tiltalte T1s computer. Fakturaerne, der ubestridt er blevet anvendt i momsregnskabet, dækkede ikke over ydelser. Tiltalte T2 har muliggjort forholdene ved at oprette selskaberne og stille dem til rådighed, og han har derved gjort sig skyldig i medvirken til forholdene 4 og 5.

Tiltalte T1 har overordnet gjort gældende, at den af SKAT opbyggede tese ikke udgør tilstrækkeligt bevis. Man har ikke interesseret sig eller taget højde for de underliggende aftaleforhold, hverken i forhold til medarbejdere eller kontraktspartnere. Der er ikke taget højde for, at betingelserne for at få skattefrie diæter var opfyldt for langt de fleste medarbejdere. Man har lænet sig op ad kompetent rådgivning fra et anerkendt revisionsfirma. Ud af et stort antal vidner, der er ført, forklarer kun tre, at de har fået sort løn. Der er ikke tale om et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå et mønster. Det har formodningen imod sig, at der blev udbetalt sort løn, idet der ikke i selskabet var tilstrækkelig likviditet hertil.

Der er ikke grundlag for at antage, at fakturaerne fra H2.1 ApS og H2.2 ApS var fiktive, eller at tiltalte T1 i givet fald var klar over det. Det er tiltalte T2, der har disponeret over disse selskaber. Der er overført betydelige beløb til tiltalte T2s konti, og der er kvitteret herfor. Pengestrømmen standser der. Der er intet grundlag for at fastslå, at tiltalte T2 har lagt kortene på bordet.

Det må overvejes om den lange sagsbehandlingstid i forhold til tiltalte T1 er i strid med Menneskerettighedskonventionen artikel 6.

Tiltale T2 har overordnet gjort gældende, at der ikke er ført bevis for, at han har medvirket i forholdene 4 og 5. Det strafbare indhold i forseelserne er gennemført i og med fakturaerne var udstedt og momsangivelserne af H1.1 Danmark A/S var indsendt. Der er intet bevis for, at han havde kendskab til dette. Han har intet forsæt haft til at medvirke til unddragelser og har ikke handlet groft uagtsomt. Det er en forudsætning for at dømme for medvirken, at man har forsæt til alle led i forholdet. At der efterfølgende er underskrevet dags dato kvitteringer er uden betydning for bedømmelsen, idet dette er sket efter at gerningsindholdet er realiseret.

En del af forholdet må anses for forældet, idet der først skete forsvarerbeskikkelse den 13. april 2005. Forhold der ligger mere end 5 år før denne dato er forældet. Det kan ikke antages, at anmodning den 12. april 2004 om edition afbryder forældelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1, 2 og 3

På baggrund af oplysningerne om antallet af ansatte sammenholdt med lønudgifterne for 2000 og 2001, er der skabt en klar formodning om, at der i betydeligt omfang er udbetalt løn, der ikke er registreret hos SKAT.

SKAT har under ransagning i virksomheden fundet regnskabsmateriale, blandt andet i form af timesedler, der blev udarbejdet og sendt hjem fra de enkelte arbejdssteder, samt regneark i hvilket oplysningerne er registreret og systematiseret. Ved sammenhold af disse oplysninger med lønsedler for de enkelte medarbejdere, er formodningen om udeholdt løn yderligere bestyrket, idet antallet af timer i følge timesedlerne langt oversteg de timer, for hvilke der skete aflønning på lønsedlerne. Differencerne fremgik af regnearket. SKATs model for beregning er lagt til grund i Landsskatteretten og Vestre Landsret ved den skattemæssige behandling af lønmodtagernes indkomst, og en række af lønmodtageren har på dette grundlag fået forhøjet skatteansættelsen for 2000 og/eller 2001.

Det fremgår af kontoudskrifter, og begge de tiltalte har forklaret, at der blev overført store beløb fra konti tilhørende H1.1 Danmark A/S til konti, som tiltalte T2 disponerede over. Der blev fra disse konti hævet store kontantbeløb. Beløbene er efter tiltalte T2s forklaring gået til betaling af lønmodtagerne i H1.1 Danmark A/S' ansatte.

Tiltalte T1 har forklaret, at der i størst muligt omfang skete konvertering af løn og bonus til skattefrie diæter, ligesom der blev udbetalt rejsegodtgørelser og forskud. Denne forklaring er i et omfang bekræftet af vidneforklaringer.

Tiltalte T2 har forklaret, at han hævede kontantbeløbene til brug for udbetalinger til H1.1 Danmark A/S's ansatte, og at han pakkede kontantbeløb i kuverter efter anvisning og lister udarbejdet af T1, hvorefter han kørte rundt og afleverede kuverterne til medarbejderne på pladserne i Norge.

Vidnet V.6 har forklaret, at han har fået løn, der er holdt uden for beskatning, og at han som sjakbajs også har delt tilsvarende ud til folkene. Vidnerne V.2 og V.16 har ligeledes forklaret, at de har fået "sorte" penge.

Efter bevisførelsen findes det herefter udenfor enhver rimelig tvivl bevist, at der fra H1.1 ApS og senere H1.1 A/S er sket udbetaling af løn uden indeholdelse af A-skat.

Under hensyn til, at det under den skattemæssige behandling af lønmodtagernes indtægter i et omfang er accepteret, at en del af de oprindeligt udeholdte beløb kunne betragtes som skattefrie diæter, findes det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at omfanget af de udeholdte lønninger svarer til de af Anklagemyndigheden påståede beløb. Det kan derimod med sikkerhed lægges til grund, at det beløb på 6.071.485 kr., med hvilket der ubestridt er sket skattemæssige forhøjelser af indkomsten hos lønmodtagerne, har været udeholdt, hvorved der skete unddragelse af skat med 2.210.021 kr., arbejdsmarkedsbidrag med 485.718 kr. og ATP-bidrag med 60.714 kr.

Tiltalte T1 findes i dette omfang skyldig i forholdene 1, 2 og 3.

Forhold 4 og 5

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at H2.1 ApS og H2.2 ApS er blevet stiftet på initiativ af eller under medvirken af tiltalte T1. Der har ikke på noget tidspunkt været registreret ansatte i selskaberne, der ikke har udarbejdet regnskaber og ikke har haft egentlige kontor- eller andre faciliteter. Tiltalte T2 har forklaret, at han ikke har haft ansatte i H2.1 ApS. Vidnet V.5 har forklaret, at han ikke ved om H2.2 ApS havde ansatte, eller hvor der kom penge fra. Telefonen registreret til H2.2 ApS, ringede i kontoret på ...1. De fakturaer, der ligger til grund for tiltalen i forhold 4 og 5 blev ved ransagningen i august 2002 fundet i tiltalte T1s computer, registreret med V.1 som forfatter. Det må herefter lægges til grund, at fakturaerne ikke dækker over ydelser eller arbejde, der er udført af H2.1 ApS eller H2.2 ApS, men er fiktive og udarbejdet på foranledning af tiltalte T1. T1 har ikke bestridt beløbenes størrelse. På denne baggrund findes tiltalte T1 skyldig i forholdene 4 og 5.

Forhold 6 og 7

Efter det, der er anført vedrørende forholdene 4 og 5, er de fakturaer, der fremtræder som udstedt af H2.1 ApS og H2.2 ApS fiktive. Fakturaerne må anses for udarbejdet af tiltalte T1 eller på hans foranledning. Tiltalte T2 findes ved på foranledning af tiltalte T1 og for dennes midler at have oprettet selskaberne og accepteret at stille disse til tiltalte T1s rådighed, at have været klar over eller i det mindste accepteret muligheden af, at selskaberne blev anvendt som sket. Dette er bestyrket af, at han ved efterfølgende at underskrive dags dato kvitteringerne, uanset at de ikke dækkede over reelle ydelser, har medvirket til at søge at dække over forholdene. Tiltalte T2 er derfor skyldig i forholdene 6 og 7. Beløbet i forhold 7 kan dog alene opgøres til 4.509.244,60 kr., idet momsbeløbene i henhold til de fakturaer, der fremtræder som udstedt af H2.2 ApS, i alt 690.881,40 kr., således som anklageskriftet er formuleret, ikke kan inddrages.

Under hensyn til, at der den 7. april 2004 blev iværksat edition overfor T2 er ingen del af forhold 6 forældet.

Uanset sagen lange forløb er der efter dens karakter og omfang ikke grundlag for at fastslå, at sagsbehandlingstiden er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6.

Forhold 8

Efter anklagerens påstand frifindes tiltalte.

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 3 år 6 måneder, jf. dagældende kildeskattelovs § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 jf. nugældende kildeskattelovs § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 289 dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1 b, jf. nugældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1 b, jf. straffelovens § 289, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 289.

6 måneder af straffen skal afsones nu, mens resten udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år, på betingelser som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.219.325 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens betydelige omfang og karakteren af forholdene, der er systematiske og tilrettelagte. Navnlig under hensyn til den lange sagsbehandlingstid, der, ud over sagens betydelige omfang, skyldes, at tiltalte T2 har holdt sig skjult for dansk politi indtil august 2008, samt under hensyn til tiltaltes personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet, har retten fundet, at en del af straffen kan gøres betinget som anført.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 til fængsel i 2 år, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk.1, jf. § 23 og tildels § 289.

6 måneder af straffen skal afsones, hvilket anses for sket under varetægtsfængsling, mens resten udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år, på betingelser som nedenfor bestemt.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.509.225 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens betydelige omfang og karakteren af forholdene, samt denne tiltaltes rolle. Under hensyn til at tiltalte ikke kan antages at have deltaget i den systematiske tilrettelæggelse af forholdene, samt til tiltaltes alder og personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet, har retten fundet, at en del af straffen kan gøres betinget som anført.

Retten tager erstatningspåstandene og konfiskationspåstanden jf. straffelovens § 75, stk. 1, til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 år 6 måneder.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
  2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 8.219.325 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 2 år.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
  2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.509.225 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 10.000 US dollars, 54.340 Thai bat, 400 nkr. og 20 skr.

Tiltalte skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger, dog skal statskassen betale 75.000 kr. med tillæg af moms.

Tiltalte T1 skal inden 14 dage til SKAT betale 8.219.346 kr., heraf in solidum med tiltalte T2 4.509.244,60 kr.

Tiltalte T2 skal inden 14 dage in solidum med tiltalte T1 til SKAT betale 4.509.244,60 kr.

----------

Vestre Landsrets dom af 8. juni 2011, 3. afdeling, S-0014-10

Byretten har den 14. december 2009 afsagt dom i 1. instans (RAFD-3126/2008).

Byretten har den 18. december 2009 berigtiget domskonklusionen, således at det beløb, der skal betales til SKAT, nedsættes fra 8.219.346 kr. til 5.462.893 kr.

Påstande m.v.

Tiltalte T1 har påstået frifindelse i forhold 4 og 5 samt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten anført, at der ved fastsættelsen af straffen for så vidt angår forhold 2 og 3 nu i stedet for arbejdsmarkedsbidragslovens § 18 skal henvises til kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Supplerende oplysninger

Det er for landsretten oplyst, at H1.1 Danmark A/S anmeldte betalingsstandsning den 16. november 2001.

Tiltalte blev den 14. maj 2001 og den 9. oktober 2001 straffet med bøder for overtrædelser af færdselsloven.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.26, V.3, V.5, V.11, kriminalassistent V.17, V.15, V.19 og V.24 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

T2, for hvem byrettens dom er endelig, har for landsretten afgivet forklaring som vidne. Han har også i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er for landsretten desuden afgivet vidneforklaring af V.29 (tidligere V.29X), V.30, V.31 og V.32.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke hjalp T2 med at skaffe anpartskapitalen til H2.1 ApS. Han hjalp derimod T2 med et lån til anpartskapitalen i H2.2 ApS. Han gav T2 en check på 125.000 kr. Han ved ikke, om der på noget tidspunkt er blevet udstedt kreditnotaer til H1.1. I begyndelsen af 2002 havde der været nogle sammenstød med T2 angående afstemning af fakturaer. Han tilbød derfor T2, at T2 kunne leje et kontor på ...1 i Danmark med henblik på at få styr på bogføringen. Et sådant lejemål blev indgået, og det er baggrunden for, at der ved ransagningen på ...1 blev fundet en række fakturaer udstedt af H2.2 ApS. Han havde givet ordre til, at bogføringen skulle være i orden. Han havde ikke selv noget med bogføringen at gøre. Det stod medarbejderne for. De dags dato-kvitteringer, som er underskrevet af T2, blev underskrevet løbende, efterhånden som der skete udbetalinger til T2. Det var efter ønske fra T2, at betalingerne skete til T2 og ikke til de to selskaber, der var fakturaudstedere. Det var også efter ønske fra T2, at der skete kontante betalinger af meget store beløb. Betalingerne skulle ofte ske hurtigt for at undgå, at det pågældende arbejde blev indstillet. Muligvis beror forskellen på de samlede fakturabeløb og de samlede udbetalinger til T2 på reklamationer. De meget summariske fakturaer, som blev udstedt til H1.1, gennemgik T2 og han ofte mundtligt med henblik på at opnå enighed om afregningen. Han tænkte ikke over, at fakturaer fra H2.2 ApS var forsynet med oplysninger om H2.1 ApS. LL var i 2001 ansat i H2.2 ApS. T2 gav nogen tid efter byrettens dom, da T2 var syg, udtryk for, at han ville ændre forklaring, fordi T2 havde dårlig samvittighed over, at han havde bragt tiltalte i vanskeligheder. T2 gav ham i den forbindelse en række bilag. T2 sendte ham et brev af 20. september 2010 (tillægsekstrakt II, side 4) med en beklagelse, og T2 sendte en kopi af brevet til sin forsvarer. Han ved ikke, om nogen har hjulpet T2 med at skrive brevet. Han har ikke. Han har gennem sin forsvarer hørt, at T2 nu fragår brevet og holder fast i sin forklaring for byretten. Han havde også samhandel med T2 i 2002. Den samlede omsætning i H1.1 i 2001 var ca. 70 mio. kr. Underleverandørerne svarede til ca. 30 mio. kr. G3 var en meget stor kunde svarende til ca. 20 mio. kr. En række af fakturaerne udstedt af H2.1 ApS og H2.2 ApS angår givetvis arbejde udført for G3. Det var V.1, der lavede momsangivelserne på grundlag af bogholderiet.

T2 har supplerende forklaret, at han muligvis oplyste til skattevæsenet, at der var 5-12 ansatte i H2.2 ApS. Der har imidlertid aldrig været ansatte i selskabet, og angivelsen om 5-12 ansatte var nok et overslag angående planerne for selskabet. Det skal nok passe, at det af anpartskapitalen på 125.000 kr. alene var 115.000 kr., der straks blev hævet i banken. Den 20. september 2010 skrev han et brev, hvor han påtog sig skylden for sagens forhold (tillægsekstrakt II, side 4). Baggrunden var, at han regnede med at være døende på grund af cancer, og at han derfor lige så godt kunne hjælpe T1. Brevets indhold er imidlertid ikke rigtigt. Det passer således ikke, at han stod for driften af H2.1 ApS. T2s forklaring for byretten er den sande forklaring om forløbet. Hans hukommelse er svækket, fordi han har været igennem et langt sygdomsforløb. Han kan derfor ikke forklare om detaljer.

V.1 har supplerende forklaret, at han fortsat arbejder for T1. T2 kunne godt være involveret i mange projekter samtidig. Når han så fakturaer med angivelsen "Arbejde ifølge tilbud Danmark & Norge", kunne han ved at sammenholde med sine regneark og eventuelt tale med pladsformænd få afklaret, hvad fakturaen dækkede. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor en faktura af 10. oktober 2001 (ekstrakten side 1028) indeholder en sammentælling af 261.600 kr. og et momsbeløb på 65.400 kr. med resultatet 637.200 kr. Økonomisystemet opgjorde momsen ud fra fakturabeløb inkl. moms.

Han mener, at T2 i Norge havde kontor i ... Kontoret, som tilhørte H2.1 ApS, var udstyret som et almindeligt kontor. De kontanter, som T2 fik udleveret i Danmark, blev hævet på bankkontoen af T1 eller vidnet. Han kan ikke sætte navn på håndværkere, som var ansat af T2. Han udleverede nogle gange store kontantbeløb til håndværkere ansat hos T2. I disse tilfælde kvitterede T2 senere for de udbetalte beløb. Dateringen på dags dato-kvitteringerne fra T2 angiver den dato, hvor pengene blev hævet i banken. Datoen er således ikke nødvendigvis den dato, hvor T2 fik pengene udleveret i kontanter. Der kan også være skrivefejl på kvitteringerne. Det er baggrunden for, at visse kvitteringer er forsynet med en tidligere dato end datoerne for hævningerne i banken. T2 har nok i 2002 fået betalinger af resterende fakturabeløb angående 2000 og 2001. Bogføringen i H1.1 Norge A/S blev foretaget af en ekstern revisor med navnet G1.

V.26 har supplerende forklaret, at han var på kontoret hele året 2001. T2 hyrede ikke folk til ansættelse i H1.1. De folk, T2 hyrede, var ansat i T2' virksomhed, H2.1. Det skete, at T2 arbejdede med en computer på kontoret i Danmark.

V.3 har supplerende forklaret, at betalingsstandsningen indtrådte i september eller oktober 2001. T2 henviste til foreliggende fakturaer, når han rykkede for betaling. Fakturaerne fra H2.1 ApS og H2.2 ApS virkede ikke påfaldende. Han har ikke kendskab til andre ansatte end T2 i de to selskaber. Under betalingsstandsningen skete betalingerne til de to selskaber vist til bankkonti anført på fakturaerne. Når han havde gennemgået fakturaer og fået betalingen godkendt af den tilsynsførende advokat, var det vist bogholderen V.1, der gennemførte betalingen. Han kontrollerede, at de godkendte betalinger var blevet udbetalt fra selskabet.

V.5 har supplerende forklaret, at han skulle tjene penge ved at arbejde i Norge. Han fik ikke penge for sin deltagelse i selskabsstiftelsen. Han hævede vist 125.000 kr. på kontoen i F1 Bank og gav pengene til T2. Han modtog ingen papirer i forbindelse med selskabsstiftelsen. Det var vist T1, der lavede papirarbejdet. Han husker ikke det nærmere indhold af de papirer, han underskrev. Han afleverede på et tidspunkt på ...1 i Danmark nogle papirer til T1. Han husker ikke indholdet af disse papirer, som han havde hentet hos politiet. Han boede i ... i ca. 10 år fra 2000. Det er nok rigtigt, at han i 2004 i Skifteretten forklarede, at T2 var initiativtager til stiftelsen af selskabet, og at T2 bad ham om at hæve penge i banken. Han har i dag meget svært ved at huske begivenhederne.

V.11 har supplerende forklaret, at han fortsat arbejder for T1. Han har ikke set lønsedler for de håndværkere, som formentlig var ansat i firmaet T2. Han kender ikke selskabsnavnene H2.1 ApS og H2.2 ApS.

Kriminalassistent V.17 har supplerende forklaret, at lokalerne på ...1 bar præg af, at de ikke blev brugt dagligt. Han har efter byrettens dom deltaget i en efterforskning med henblik på at søge klarlagt, om T2 eller selskaber kontrolleret af T2 i 2000 eller 2001 havde entreret med personer eller selskaber, herunder G13 ApS. Noget sådant blev ikke konstateret bortset fra en oplysning om, at en person med navnet V.29 (tidligere V.29X) vist havde samarbejdet med T2.

V.15 har supplerende forklaret, at alle dem, han arbejdede sammen med, var ansat i H1.1. Han husker ikke de enkelte arbejdspladser i Norge. Han arbejdede en enkelt gang i Sverige.

V.19 har supplerende forklaret, at timesedlerne vedrørende arbejde i Norge angik ansatte i H1.1. Den stikprøvevise kontrol af tre projekter viste, at timesedlerne svarede til fakturaer udstedt af H1.1. Der forelå ikke oplysninger om underentreprenører. Han stødte ikke på navnene H2.1 ApS og H2.2 ApS. SKAT har ikke nærmere efterforsket, hvordan betaling af de små momsbeløb fra H2.1 ApS og H2.2 ApS er sket.

V.29 har forklaret, at han er uddannet smed. Omkring år 2000 arbejdede han i G9 i Norge som ansat af H1.1. Han har kendt T1 fra 1986 og T2 fra senere i 1986. T2 prøvede i 1986 at overtage et arbejde for kunden G2 ved at kontakte kunden og tilbyde en lavere pris. I 2000 arbejdede de i alt ca. 20 mand i G9 for H1.1. Der var også folk ansat i H2.1 på pladsen i G9, herunder DO og ON fra Bosnien. Han kender ikke deres efternavne. Det var hans indtryk, at H2.1 var et svensk selskab, som T2 havde. Ham bekendt har NO ikke været ansat i H1.1. Han så lønsedlerne for DO og ON, og han blev derved klar over, at han kunne tjene væsentligt mere som ansat hos H2.1 end hos H1.1. Han så lønsedlerne i forbindelse med, at de talte om lønforhold. Han arbejdede for H1.1 frem til efteråret 2001. Derefter arbejdede han en uge på et værft i Sverige som ansat af H2.1. Lønnen var brutto 5.000 kr., og heraf fik han udbetalt i alt 2.500 kr. kontant af T2. Han fik først udbetalt 2.000 kr. og senere 500 kr. Han nåede ikke at få en ansættelseskontrakt. Han fik en håndskrevet seddel med stemplet H2.1 i stedet for en rigtig lønseddel. T2 fik den håndskrevne seddel igen. Han boede i en campingvogn tilhørende T2. T2 fortalte, at der var problemer med H2.1, men at han ville stifte et nyt selskab sammen med sin svoger. T2 ringede til ham i december 2001 og tilbød ham arbejde i Sverige på samme værft. Det kunne han imidlertid ikke, fordi han da skulle på kursus. I foråret 2002 kontaktede T2 ham igen og tilbød ham arbejde på værftet i Sverige. Det tog han imod, og han blev ansat i H2.2 ApS fra april 2002. Der var andre ansatte i selskabet, herunder NP, NJ og DS. Nogle af T2' folk arbejdede på nabovirksomheden G2. Det er muligt, at han til politiet har forklaret, at arbejdet i 2002 var det første arbejde, han havde for T2. Arbejdsperioden i 2002 var ca. 5 måneder. Lønsedlerne fik han fra H2.2 ApS. T2 præsenterede ham på et tidspunkt for V.5, som T2 omtalte som "din arbejdsgiver". Der var problemer med overførslen af løn til hans konto i F7 Bank. Den sidste løn, ca. 35.000 kr., blev overført fra EN, som er T2s samlever.

V.30 har supplerende forklaret, at han er uddannet som pædagog. Han har arbejdet inden for alu-branchen. Han kender T1. Han var ansat i H1.1 i hvert fald i 2001 og arbejdede i Norge. Det var træarbejde. En af de norske kunder hed vist MT. Vidnet havde DM som makker under arbejdet i Norge. De boede flere i et hus, og de betalte vist hver 1.000-1.200 kr. om måneden i husleje. T2 besøgte nogle gange DM i huset. SO, der blev kaldt "...", arbejdede for T2. Der blev ikke talt om løn. Det ville kunne medføre uenighed. Han har hørt navnet H2.1. Det skete i forbindelse med, at DM og han i efteråret 2001 måtte tage hjem fra Norge, hvorefter T2 kontaktede DM om arbejde i Norge. DM og han tog i november 2001 igen til Norge for at arbejde. Lønnen for arbejdet i Norge blev udbetalt kontant af T2 til DM, der afregnede med vidnet. De fik udleveret maskinskrevne lønsedler, hvorpå der stod H2.1 eller noget lignende. Han hæftede sig ikke ved indholdet af lønsedlen. De tog hjem til jul, og derefter arbejdede han igen i Norge i 21 dage i starten af 2002. Lønnen blev fortsat udbetalt kontant. Det var kun DM og ham samt "SO", der arbejdede for T2.

V.31 har forklaret, at han driver selvstændig virksomhed som svejser og rørmontør. Han har været i branchen i 40 år. I 2000 og 2001 havde han ikke nogen ansatte. Han brugte firmanavnet G15. Han var ansat af H1.1 omkring 1995-1996. Han arbejdede da i ..., Danmark. Han arbejdede sammen med T2. Han ved ikke, om T2 drev selvstændig virksomhed. I 2000-2001 arbejdede han ikke sammen med T2. Han kender ikke H2.2 ApS. Han har periodevis haft kontakt med T2, idet han har spurgt T2 om arbejde. Han husker ikke hvornår. Det er muligt, at han ringede til T2 i 2000 eller 2001.

V.32 har forklaret, at han er uddannet som smed og svejser. I 2000 arbejdede han for T1 og H1.1. Han arbejdede bl.a. i Danmark. Han var arbejdsløs i en del af 2000. Han arbejdede i Sverige i en kort periode omkring 2002 eller 2003 på et gammelt værft. Arbejdsgiveren hed vist H2.1 - H2.2 eller noget lignende. Det var T2, der stod for virksomheden. T2 præsenterede ham for en ansættelseskontrakt, men han underskrev den ikke, fordi lønnen var for lav. Han arbejdede derfor kun på det gamle værft i Sverige i 4 uger.

V.24 har supplerende forklaret, at han kender T2. Han har talt i telefon med T2. Han husker ikke, om det var i 2000-2001. T2 ringede til H1.1 for at skaffe nogle folk til at arbejde i Norge og Sverige. Han husker ikke, om der kom noget ud af det.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i forhold 4 og 5 er fundet skyldig som sket. Landsretten er således enig med byretten i, at det er bevist, at der i 2000 og 2001 ikke var ansatte i H2.1 ApS eller H2.2 ApS, at fakturaerne fra disse to selskaber var fiktive, at tiltalte lod momsbeløbene fra de fiktive fakturaer indgå i momsregnskabet for H1.1 Danmark ApS henholdsvis H1.1 Danmark A/S, og at det offentlige derved blev unddraget moms for 2000 og 2001 med i alt 5.462.893 kr.

Straffen fastsættes efter de bestemmelser, som byretten har anført, idet der dog for så vidt angår forhold 2 og 3 henvises til kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, i stedet for arbejdsmarkedsbidragslovens § 18. Ved fastsættelsen af straffen citeres til dels straffelovens § 89.

Det tiltrædes, at den lange sagsbehandlingstid i betragtning af sagens karakter og omfang ikke er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6.

Ved fastsættelsen af straffen skal der lægges vægt på, at tiltaltes samlede forsætlige unddragelser af skatter og afgifter udgør 8.219.346 kr. Der skal desuden som anført af byretten lægges vægt på forholdenes systematiske og tilrettelagte karakter. I formildende retning skal der tages hensyn til den lange sagsbehandlingstid. Landsretten udmåler herefter straffen til fængsel i 2 år.

Der er i betragtning af unddragelsernes størrelse ikke grundlag for helt eller delvist at gøre straffen betinget.

Det tiltrædes, at tiltalte skal idømmes en tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2. Tillægs-bøder af den aktuelle karakter fastsættes normalt til samme størrelse som unddragelsernes størrelse - her 8.219.346 kr. - idet der sædvanligvis sker nedrunding til nærmeste beløb deleligt med 25.000. Landsretten fastsætter herefter tillægsbøden til 8.200.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om betaling af 5.462.893 kr. til SKAT.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, da landsrettens dom er mere ugunstig for tiltalte end byrettens dom, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 3.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at frihedsstraffen fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år, og at tillægsbøden nedsættes til 8.200.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter