Indhold

Dette afsnit beskriver formålet med indførelsen af reglerne om rekonstruktion.

Afsnittet indeholder:

    • Lovgrundlaget
    • Formålet med lovændringen
    • De væsentligste ændringer.
    • xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Lovgrundlaget

Reglerne om rekonstruktion har afløst reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord. Ifølge bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts 2011 trådte lov nr. 718 af 25. juni 2010, Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.), i kraft den 1. april 2011. Loven hviler på lovforslag L 199 2009-2010, 1. samling, og de ændringer, der berører konkursloven, er indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014.

Med loven blev der gennemført væsentlige ændringer i navnlig konkursloven, da denne lovs kapitel 2 om anmeldt betalingsstandsning og kapitlerne 19-24 om tvangsakkord blev ophævet og erstattet af et nyt afsnit I A om rekonstruktion. Nogle af bestemmelserne er videreført i de nye regler, mens andre bestemmelser er helt nye.

Formålet med lovændringen

Formålet med reglerne er at forbedre midlertidigt insolvente, overlevelsesdygtige virksomheders muligheder for at blive videreført i stedet for at blive erklæret konkurs. xDet altovervejende hovedområde og sigte for anvendelse af rekonstruktionsreglerne vil være selskaber, men fysiske personer, der ikke driver erhvervsvirksomhed, vil dog ikke udelukket fra at anvende reglerne.x

Lovforslaget er baseret på betænkning nr. 1512/2009 fra Konkursrådet, der ifølge sit kommissorium skulle overveje behovet for en lovændring med henblik på at fremme videreførelsen af insolvente eller insolvenstruede virksomheder, som er levedygtige, og samtidig varetage hensynet til fordringshavernes berettigede interesser.

Det fremgår af lovforslaget, at det har været en forudsætning for Konkursrådet, at mulighederne for en rekonstruktion af levedygtige virksomheder bør have deres afsæt i en fortsættelse af aktiviteterne i den midlertidigt insolvente virksomhed. Dette vil i almindelighed være en fordel for både skyldneren (virksomhedens ejerkreds) og dennes fordringshavere, men tjener også den videregående samfundsmæssige interesse, at en forbedring af mulighederne for at videreføre levedygtige virksomheder vil kunne afspejle sig i investeringslysten og dermed blandt andet i antallet af arbejdspladser i Danmark.

xHøjesteret har i UfR 2018.3090 HK slået fast, at formålet med lovændringen skal indgå i vurderingen af, hvorvidt rekonstruktionsforslaget kan stadfæstes. Et rekonstruktionsforslag, der ikke opfylder formålet med lovændringen, skal således ikke stadfæstes. Se også afsnit G.A.3.4.2.5 Gennemførelse af rekonstruktion.x

De væsentligste ændringer

Lovforslaget beskriver de væsentligste ændringer sådan:

    • Der skal udpeges en ”rekonstruktør”, som skal være mere offensiv, end det er tilfældet fx for tilsynet ved anmeldt betalingsstandsning. Rekonstruktøren vil først og fremmest have til opgave at vurdere, om virksomheden isoleret set kan betragtes som levedygtig, når der ses bort fra de aktuelle økonomiske vanskeligheder.
    • Rekonstruktøren skal i den forbindelse bl.a. også være åben for potentialet i eventuelle investeringer og andre udgiftskrævende tiltag, der inden for en overskuelig tidshorisont kan medvirke til en succesfuld ”turnaround” af virksomheden. Rekonstruktøren skal derfor sikre overblik og stabilitet i virksomhedens øjeblikkelige situation samt nytænke og udfordre de bestående og fremtidige forretningsmæssige rammer. Rekonstruktøren skal inden for bestemte frister udarbejde et forslag til en rekonstruktionsplan og et rekonstruktionsforslag.
    • Fordringshaverne vil have en vetoret, da de kan bestemme, om rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte ud over fire uger. Rekonstruktionsbehandlingen bortfalder nemlig, hvis fordringshaverne forkaster rekonstruktionsplanen. Sker dette, tages skyldnerens bo automatisk under konkursbehandling.
    • I forhold til de gældende krav til at vedtage en tvangsakkord lempes kravene til fordringshavernes vedtagelse af et rekonstruktionsforslag, og kravet om en mindstedividende på 10 pct. ophæves.
    • Konkurslovens omstødelsesregler vil gælde allerede fra rekonstruktionsbehandlingens indledning. Skyldneren vil under rekonstruktionsbehandlingen med rekonstruktørens samtykke og med bindende virkning for medkontrahenten kunne videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, herunder under visse betingelser misligholdte og ophævede aftaler. Fordringshaverne vil kunne vedtage at sælge et omstødelseskrav til tredjemand.

Skifteretten vil på grundlag af en vurdering af et pantsat aktiv med bindende virkning for panthaveren kunne fastsætte pantets værdi med henblik på udskillelse fra pantet, nedsættelse af en eventuelt udækket del af fordringen ved en tvangsakkord og skyldnerskifte i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Dette vil dog ikke gælde for pant i fast ejendom mv.

xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

UfR 2018.3090 HK

Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse, der nægtede at stadfæste et vedtaget rekonstruktionsforslag. Rekonstruktionsforslaget tilgodeså næsten udelukkende skyldners interesse i at få slettet personlig gæld. Dette var ikke overensstemmelse med rekonstruktionsreglernes formål.

Der var tale om en personlig skyldner, hvis gæld stammede fra en personlig konkurs i 2012. Det vedtagne rekonstruktionsforslag indebar en dividende på 1,03% til kreditorerne.

Formålet med en rekonstruktion er varetagelse af kreditorernes fælles interesse, med et fortsat rimeligt hensyn til skyldner, men det er ikke et selvstændigt mål at forbedre skyldners retsstilling.