Indhold

Dette afsnit handler om lempelse af lønindkomst om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) eller i skibsregistre i andre EU- eller EØS-medlemslande, også kaldet DIS-ordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Begreber
  • Regel
  • Andre fartøjer der kan anvende DIS-reglerne
  • Arbejdsgivers hæftelse for A-skat
  • Kompensationstillæg
  • Skattemæssig regulering af DIS-indkomst
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Begreber

Lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i DIS eller et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat, kaldes DIS-indkomst. Se SØBL § 5-8.

I praksis sondres der mellem almindelig DIS-indkomst (uden for begrænset fart) og DIS-indkomst i begrænset fart (færgeDIS). FærgeDIS omfatter ikke søfolk om bord på danske indenrigsfærger.

Søfolk med almindelig DIS-indkomst er som udgangspunkt også berettiget til sømandsfradrag. Se afsnit C.A.3.4.6.4.

Lempelse efter DIS-ordningen betyder, at den samlede indkomstskat nedsættes med det skattebeløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten.

DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der arbejder om bord på skibe, der er omfattet af SØBL §§ 5-8, og som anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, som er de særlige regler i TSL, der gælder for rederier.

Se også

Se også afsnit C.D.8.8 om tonnageskat.

Uanset TSL's bestemmelser finder ordningen i særlige tilfælde også anvendelse ved arbejde om bord på bugser- og bjærgningsfartøjer, kabellægningsfartøjer, stenfiskerfartøjer og sandsugere. Se nedenfor.

Se også

Regel

For fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i DIS, og som anvendes til formål, som kan omfattes af TSL § 6 eller § 8 a, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst, når betingelserne herfor er opfyldt. Se SØBL § 5. 

SØBL § 5 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 eller 2, stk. 2, eller KULBRL § 21, stk. 2, og som erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et udenlandsk skib, der er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat, såfremt skibet udelukkende anvendes til formål, der vil kunne omfattes af TSL § 6 eller § 8 a. Se SØBL § 5 b.

Den form for virksomhed, der omfattes af tonnageskatteordningen, er erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, jf. TSL § 6. Sådan virksomhed er dermed også omfattet af DIS-ordningen.

Tonnageskatteordningen omfatter desuden en række aktiviteter, der typisk udføres af vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og ASV’er (såkaldte »hotelskibe«), jf TSL § 8 a. Disse aktiviteter er omfattet af DIS-ordningen i SØBL § 5 og § 5b fra og med indkomståret 2019. 

Se også

Se også afsnit C.D.8.8.3.1 om udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe.

Bemærk

Tonnageskatteordningen finder med hensyn til aktiviteter med bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer til søs kun anvendelse i det omfang, virksomheden udøves uden for det danske søterritorium eller kontinentalsokkel. Se TSL § 8 a, nr. 3, 2. pkt. Denne begrænsning gælder ikke for anvendelse af DIS-ordningen. Se SØBL § 5, stk. 3, nr. 1. 

Godkendelse af arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark

En arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- eller EØS-medlemsstat end Danmark skal være godkendt af told- og skatteforvaltningen til at udbetale skattefri nettoløn efter SØBL §§ 5-8. Se SØBL § 11 a.

En godkendelse efter § 11 a er betinget af, at arbejdsgiveren er berettiget til at udbetale nettoløn efter SØBL § 5-8, herunder at lønnen er fastsat under hensyn til skattefritagelsen samt at skibet udfører aktiviteter, som vil kunne omfattes af TSL.  

Arbejdsgiveren skal opfylde de samme betingelser som en arbejdsgiver med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, samt indvilge i at påtage sig de forpligtelser, der påhviler en tilsvarende arbejdsgiver med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, herunder

  • månedlige indberetninger til indkomstregistret efter reglerne i SIL. Sammen med lønnen skal der indberettes en indtægtsart og antal sødage. Ved indberetning af løn i fremmed valuta skal der ske omregning til danske kroner efter Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller udbetalingstidspunktet.
  • pligt til at hæfte for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvis grundlaget for udbetaling af skattefri nettoløn viser sig ikke at være til stede.

Det er en betingelse for godkendelse efter § 11 a, at der findes en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og den EU-eller EØS-medlemsstat, som arbejdsgiveren har hjemsted i. Dette kan enten være bistandsdirektivet eller en DBO, som indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger. Danmark har aftaler om udveksling af oplysninger med alle EU- eller EØS-medlemsstater.

Betingelserne for godkendelse skal til hver en tid være opfyldt. Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder en godkendelse efter SØBL § 11 a, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt. Tilbagekaldes godkendelsen, ophører arbejdsgiverens mulighed for at udbetale skattefri nettoløn på tidspunktet for tilbagekaldelsen. Hvis grundlaget for udbetaling af nettoløn efter SØBL §§ 5-8 viser sig ikke at være til stede i en periode forud for tilbagekaldelsen, hæfter alene arbejdsgiveren for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt ATP, der skulle have været indbetalt. Se SØBL § 11. A-skatten og bidragene beregnes på grundlag af den bruttoløn, der ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn. De skyldige A-skatter og bidrag betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis §§ 5-8 ikke havde været anvendt.

Skattepligtig indkomst, der udbetales af en arbejdsgiver, som er godkendt efter SØBL § 11 a anses for A-indkomst. Se KSL § 44, litra b.

Afgørelser, der træffes i henhold til SØBL § 11 a, kan indbringes for Landsskatteretten, jf. SFL § 11.

Passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater

Ved arbejde om bord på et skib, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, finder § 5 kun anvendelse på personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 2, og som er statsborgere i en EU-eller EØS-medlemsstat. Det er en betingelse, at skibet er registreret med hjemsted i en EU-EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemstat. Se SØBL § 7.

Kravet om EU-statsborgerskab gælder for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere. Se § 6, stk. 4, i lov nr. 1582 af 27. december 2019.

Betingelse om nettoløn

Anvendelse af DIS-ordningen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Se SØBL  § 5, stk. 3.

Da lønindkomst ved arbejde om bord også omfatter personalegoder, der i sagens natur ikke i sig selv kan fastsættes under hensyn til skattefritagelsen, må man i praksis se på den samlede aflønning af den enkelte for at vurdere ovenstående.

Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. efter LL § 7 U er omfattet af skattenedsættelsen, når ydelsen har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på et skib under DIS-ordningen. Se SØBL § 5, stk. 1.

Skattenedsættelsen finder også anvendelse på dødsboer omfattet af DBSL § 1, stk. 2.

Bemærk

Når et skib periodevis anvendes til formål, som ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, finder DIS-reglerne i disse perioder ikke anvendelse. Se BEK nr. 161 af 27.02.2020, § 6.

Se også

Eksempler

Landsretten har i en sag afgjort at en flydekran ikke er omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af gods. Retten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TSL § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen. Søfolkene om bord var dermed udelukket fra at få DIS-lempelse. Se SKM2008.430.VLR og SKM2009.99.HR, som stadfæster afgørelsen.

Skatterådet har afgjort, at lønindkomst ved arbejde om bord på et DIS-skib, der bl.a. transporterede lystfiskere, ikke var lempelsesberettiget efter SØBL § 5, idet skibet ikke opfyldte betingelsen om at være et dansk skib i SØBL § 2, og ikke blev anvendt til formål, der kan omfattes af TSL. Se SKM2017.346.SR.

Skatterådet har afgjort, at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer. Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods. De ansatte om bord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse. Se SKM2007.774.SR.

Begrænsning af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

Fuldt skattepligtige personer, der kan anvende DIS-ordningen, kan ikke anvende rejsereglerne i LL § 9 A, stk. 1-9. Se SØBL § 5, stk. 4. Det vil sige, at der hverken kan tages fradrag eller modtages skattefrie godtgørelser efter LL § 9 A.

Modtages der godtgørelser for rejseudgifter skal disse beskattes som almindelig indkomst.

Pensionsudbetalinger

Pensionsudbetalinger, der svarer til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er ikke omfattet af skatte- og afgiftsfrihed efter PBL § 20, stk. 4, hvorefter den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Af forarbejder til PBL § 20, stk. 4 fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Efter SØBL § 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten. At den skattepligtige ikke har kunnet udnytte sin fradrags- eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DIS-indkomst, medfører ikke, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4. Se Højesterets dom af 13. juni 2016, SKM2016.573.HR (tidligere SKM2014.701.ØLR).

Bidrag/præmier til gruppelivs- og sundhedsforsikringer

Bidrags-/præmiebetalinger til gruppelivs- og sundhedsforsikringer, som betales af arbejdsgiveren som en del af en pensionsordning, der er omfattet af PBL § 19, er skattefritaget som DIS-indkomst, når den ansatte er omfattet af DIS-ordningen i SØBL §§ 5-8.

Den del af lønnen, der medgår til bidrag/præmier til gruppelivs- og sundhedsforsikringer, skal derfor ikke beskattes som almindelig skattepligtig indkomst, når arbejdstagerens løn for arbejde om bord på et skib er skattefritaget efter bestemmelserne i SØBL §§ 5-8. Vedrører arbejdsgiverens indbetaling af bidrag/præmier til gruppelivs- og sundhedsforsikringer såvel DIS-indkomst som anden lønindkomst, er det kun en forholdsmæssig andel af bidrag/præmier, der kan anses for DIS-indkomst.

Det forudsættes med hensyn til gruppelivsforsikringer, at der er tale om rene risikoforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død, kritisk sygdom eller invaliditet og ikke indeholder et opsparingselement.

Se også

Se også SKM2020.375.SKTST - Styresignal - DIS-indkomst, gruppelivs- og sundhedsforsikringer

xBeskatning mv. af feriemidler der optjenes i perioden 1. september 2019 - 31. august 2020 (overgangsordning for opsparing af feriepenge)

Med virkning fra den 1. september 2020 er der vedtaget en ny ferielov, som betyder, at lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode (samtidighedsferie).

Der er i denne forbindelse etableret en ordning, så lønmodtageren ikke opnår dobbelt ferie i overgangsperioden fra det gamle feriesystem til det nye feriesystem. Derfor er den nye ferielov suppleret af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, som har til formål at sikre lønmodtagernes krav på tilgodehavende feriemidler for denne periode.

Denne ordning omfatter de feriemidler, der optjenes i perioden 1. september 2019 - 31. august 2020 (tilgodehavende feriemidler). Disse feriemidler skal indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden), og fonden udbetaler som udgangspunkt først midlerne, når lønmodtageren når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet.

I lyset af Coronakrisen blev der åbnet mulighed for førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler ad to omgange i efteråret 2020 og foråret 2021.

Reglerne for beskatning af tilgodehavende feriemidler er beskrevet i afsnit C.A.3.2.

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler, der er beregnet af DIS-indkomst

Udbetaling af tilgodehavende feriemidler, der er beregnet af DIS-indkomst, der er optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 sidestilles beskatningsmæssigt med feriegodtgørelse, der er indbetalt til fonden som nettomidler. Disse udbetalinger er skattefri og arbejdsmarkedsbidragsfri ved udbetalingen, jf. § 17 a, stk. 4, 2. punktum, i lov nr. 1223 af den 21. august 2020 om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, SU-loven, og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved § 1, nr. 11 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, er ændret til § 17 a, stk. 5, 2. punktum. Dette gælder såvel ordinære som førtidige udbetalinger af tilgodehavende feriemidler. Se LF 164/2020 pkt. 2.2.2.

Det er optjeningsperioden, der er afgørende for, om de foreløbige feriemidler af DIS-indkomsten skal behandles som DIS-indkomst. Dette gælder, selv om modtageren ikke er DIS-beskattet på udbetalingstidspunktet.

Hvis indkomsten i optjeningsperioden, som feriepengene beregnes af, ikke udelukkende har været DIS-indkomst, er det kun den forholdsmæssige del af feriemidlerne, der er omfattet af § 17 a, stk. 5, 2. punktum, der kan udbetales skattefrit fra fonden.x

Andre fartøjer der kan anvende DIS-ordningen

Kabellægningsfartøjer

DIS-ordningen finder anvendelse ved arbejde om bord på et specialfartøj, når fartøjet udelukkende anvendes som kabellægningsfartøj. Se SØBL § 5, stk. 3, nr. 2. 

Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

DIS-ordningen omfatter arbejde om bord på specialskibe, der anvendes som kabellægnings- og/eller rørlægningsskib. Herved forstås dels nedlægning, inspektion og reparation af rørledninger og kabler på havbunden samt tilhørende rendegravning, dels eventuel transport af passagerer eller gods fx kabeltromler i forbindelser hermed. Det er ikke afgørende for vurderingen af, om sømanden kan omfattes af udvidelsen af DIS-ordningen, om arbejdet udføres om bord på et kabelskib, hvor det særlige udstyr til nedlægning/optagning af kabler på havbunden er en permanent integreret del af skibet. Det afgørende for vurderingen er, om skibet udelukkende udfører aktiviteter, der vil kunne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a. Se bemærkningerne til § 3, nr. 2, i L 174/2017. 

Bugser- og bjærgningsfartøjer

Ved arbejde om bord på et skib, som anvendes som bugser- og bjærgningsfartøj inden for EU/EØS, finder DIS-ordningen kun anvendelse, hvis skibet udfører virksomhed med karakter af søtransport i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift.

Det er en betingelse, at fartøjet har hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat.

Ventetid fordeles forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, som er anvendt til andre aktiviteter.

Se SØBL § 6.

Ved beregningen af søtransportens omfang for bugser- og bjærgningsfartøjer, anses mobilisering til søs mellem opgaver - svarende til lastskibes sejlads i ballast - som søtransport.

Stenfiskerfartøjer og sandsugere

Søfolk, der uden for EU/EØS udfører arbejde om bord på

  • stenfiskerfartøjer, herunder
  • sandsugere, der har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden

kan blive beskattet efter DIS-reglerne. Dette gælder, selvom stenfiskerfartøjer ikke kan registreres i DIS. Se SØBL §§ 8 og 10, stk. 1.

Bemærk

Det er rederiet, der bestemmer om søfolkene skal beskattes efter DIS-reglerne.

Arbejdsgivers hæftelse for A-skat

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri nettoløn efter SØBL §§ 5-8 hæfter arbejdsgiveren for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvis det viser sig at sømanden ikke kan anvende DIS-ordningen.

A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget beregnes på grundlag af den bruttoløn, der ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn.

A-skatterne og arbejdsmarkedsbidragene betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis sømanden ikke havde anvendt DIS-ordningen. Se SØBL § 11.

Kompensationstillæg

Rederierne og sømændenes organisationer har aftalt en særlig ordning om udbetaling af kompensationsbeløb til fuldt skattepligtige sømænd med DIS-indkomst.

Der udbetales et kompensationsbeløb svarende til skatteværdien af uudnyttede personlige fradrag fx bidrag til privattegnede pensionsordninger, renteudgifter og børne- og hustrubidrag.

Tillægget udbetales i løbet af året som DIS-indkomst sammen med lønindkomsten. Når året er gået reguleres det for meget eller for lidt udbetalte beløb.

Udligningskontorets udbetalinger foregår i privat regi og er finansieret af danske rederier.

Udligningskontoret for Dansk Søfart
Amaliegade 33, Opgang B
1256 København K
Telefon 3311 6432

Skattemæssig regulering af DIS-indkomst

Regulering af tidligere års kompensationstillæg medfører ændring af indkomstopgørelsen på følgende måde:

  • en yderligere udbetaling af kompensationstillæg medregnes for året efter optjeningsåret, og
  • tilbagebetaling af tidligere udbetalt kompensationstillæg, modregnes i optjeningsåret.

Erstatningshyre

Erstatningshyre anses for løn. Se KSL § 43, stk. 1.

Erstatningshyre beskattes som udgangspunkt efter LL § 7 O. Se TfS 1992, 347 TSS.

Erstatningshyre kan dog lempes efter DIS-reglerne, hvis godtgørelsen har direkte tilknytning til arbejdet om bord på DIS-skib, og hvis godtgørelsen er fastsat ud fra den forudsætning at den er skattefri.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2020.125.HR

Et selskab havde i en del af 2009 udlejet et krydstogtskib til en virksomhed, som benyttede skibet til flere forskellige krydstogter i udlandet. Højesteret fastslog, at selskabet ikke kunne benytte de lempelige beskatningsregler i tonnageskatteloven, fordi der var tale om sejlads med "sports-, udflugts- og fritidsformål", som ifølge lovens § 8, stk. 1, nr. 10, er undtaget fra tonnageskatteordningens anvendelsesområde. Landsretten og byretten var kommet frem til det samme resultat.

Tidligere instanser se:

SKM2019.120.ØLR

SKM2017.561.BR

SKM2015.753.LSR

SKM2017.126.HR

Sagen drejede sig om, hvorvidt to søfolk, der begge havde erhvervet lønindkomst på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, havde et erstatningskrav mod Skatteministeriet som følge af, at ministeriet ikke havde påset, at den nettoløn, der i henhold til SØBL § 5, stk. 1, var aftalt mellem de to søfolks faglige organisation, Søfartens Ledere, og Danmarks Rederiforening blev sat op i forbindelse med, at skatten på arbejde blev sænket ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter der hverken i ordlyden eller forarbejderne til SØBL § 5, stk. 3, fandtes holdepunkter for, at Skatteministeriet havde en forpligtelse til at påse, at den mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening aftalte nettoløn blev reguleret ved ændringer i beskatningsniveauet.

Tidligere instans se SKM2016.50.ØLR

SKM2016.573.HR

Pensionsudbetalinger, der svarer til pensionsindbetalinger hidrørende fra DIS-indkomst, er ikke omfattet af skatte- og afgiftsfrihed efter PBL § 20, stk. 4, hvorefter den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Af forarbejder til PBL § 20, stk. 4 fremgår, at det alene har været meningen at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke for situationer, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes. Efter SØBL § 5 sker der en nedsættelse af den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten. At den skattepligtige ikke har kunnet udnytte sin fradrags- eller bortseelsesret for de pensionsindbetalinger, der hidrørte fra hans DIS-indkomst, medfører ikke, at de til indbetalingerne svarende pensionsudbetalinger er skatte- og afgiftsfrie efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4.

Tidligere instans se SKM2014.701.ØLR

SKM2009.99.HR

Afgørelsen vedrører SØBL § 5, herunder afgrænsning af "dansk skib" i SØBL § 2, nr. 1.

Højesteret stadfæstede Landsretsdommen med de grunde som er anført der.

Landsretten afgjorde, at en flydekran ikke var omfattet af definitionen "dansk skib", da det ikke udelukkende blev anvendt som bugser- og bjærgningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Landsretten anvendte en snæver fortolkning af ordet udelukkende i SØBL § 2, nr. 1. På baggrund af skibets indretning fandt retten, at der var tale om en flydekran omfattet af TON § 8, og som derfor ikke kunne anvende tonnageskatteordningen.

Da fartøjet ikke er et "dansk skib" kan søfolkene om bord ikke få DIS-lempelse efter SØBL § 5.

Tidligere instans se SKM2008.430.VLR

Skatterådet

SKM2020.75.SR

Spørgeren ønskede svar på, om indbetalinger til en § 53 A-pensionsordning er omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5 (DIS-ordningen). Skatterådet fandt, at der ville være tale om ulovlig statsstøtte i henhold til artikel 107 EUF, hvis  arbejdsgiverbetalte indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A var skattefritaget efter sømandsbeskatningslovens § 5. Efter gældende overenskomster på området var søfolkenes pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Der var bortseelsesret ved indbetalingen efter denne lovs § 19, mens udbetalinger fra pensionen var indkomstskattepligtige. Efter Skatterådets opfattelse ville en ændring af den arbejdsgiverbetalte pensionsordning være ensbetydende med en ændring af den eksisterende statsstøtteordning, som ville kræve notifikation af EU-Kommissionen. Dette begrundedes med, at indbetalinger til en § 53 A-ordning ville være skattefri som DIS-løn, samtidig med at udbetalingerne også ville være skattefri. Det blev herved lagt til grund, at det tabte skatteprovenu - og dermed størrelsen af statsstøtten - ville blive højere end forudsat ved den oprindelige ordning, der var godkendt af Kommissionen. Skatterådet mente derfor, at der ikke kunne gives skattefritagelse under DIS-ordningen til indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

 

SKM2019.141.SR

Med virkning fra 1. september 2018 var det muligt at anmelde registerskift hele døgnet mellem Det Almindelige Skibsregister (DAS) og Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det gjorde det praktisk muligt at skifte mellem de to skibsregistre, alt efter hvilken rute der sejles på. I den forbindelse ønskede spørger at vide, om søfolk og personale, som arbejdede på S kunne anvende DIS-ordningen. Derudover ønskede spørger at vide, om den mønstrede besætning kunne aflønnes og beskattes forholdsmæssigt mellem DIS- og DAS-ordningen. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne anvende DIS-ordningen på ruten Y1-Y2-Y1 og, at den mønstrede besætning kunne aflønnes og beskattes forholdsmæssigt efter DIS- og DAS-ordningen.

SKM2017.346.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at lønindkomst ved arbejde om bord på et DIS-skib, der bl.a. transporterede lystfiskere, var lempelsesberettiget efter SØBL § 5, idet skibet ikke opfyldte betingelsen om at være et dansk skib i SØBL § 2, og ikke blev anvendt til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven.

SKM2014.771.SR

Skatterådet kan bekræfte, at skibe anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, og at det danske managementselskab som følge heraf kan anvende sømandsskatteordningen for sine søfolk, jf. SØBL § 5. Skatterådet kan bekræfte, at det danske managementselskab opfylder betingelserne i TSL § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende tonnageskatteordningen.

SKM2007.774.SR

Skatterådet har afgjort at et skib, der transporterer montører med deres værktøj fra dansk havn til svensk vindmøllepark, er omfattet af tonnageskatteordningen, da sejlads mellem en havn og et offshoreanlæg anses for sejlads mellem forskellige destinationer.

Det er lagt til grund, at skibet drives fra Danmark, og at skibet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer og gods.

De ansatte om bord er derfor omfattet af reglerne om DIS-lempelse.