Dato for udgivelse
22 Dec 2011 12:29
SKM-nummer
SKM2011.865.SKAT
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2011-312-0036
Dokument type
SKAT-meddelelse
Emneord
Personalegoder, værdiansættelse, fri bolig
Resumé

Værdiansættelse for 2012 af visse personalegoder, herunder fri bolig

Hjemmel

Ligningsloven § 16

Reference(r)

Ligningsloven § 16

Henvisning

Ligningsvejledningen, Almindelig del 2011-2, afsnit A.B.1.9.

Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.1.1.

1. Personalegoder værdiansættes til markedsværdien

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt som udgangspunkt til markedsværdien.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning af den ansattes fordel ved købet, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger 5.500 kr. for 2012, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri kost og logi når værdiansættelsen foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier, fri telefon herunder fri datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør, fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

Det bemærkes, at bagatelgrænsen på 5.500 kr. er uændret i årene 2009-2013, jf. personskatteloven § 20, stk. 3.

2. Værdi af fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4-6.

3. Værdi af fri telefon, computer og internetadgang

Med virkning fra 1. januar 2012 genindføres beskatningen af fri telefon, computer og internetadgang med udgangspunkt i de regler, der var gældende før 1. januar 2010, hvor multimediebeskatningen blev indført.

De omfattede goder svarer således til de goder, der indtil 1. januar 2012 var omfattet af multimediebeskatningen - det vil sige telefon, computer eller datakommunikationsforbindelse.

En computer, som anvendes arbejdsmæssigt, og som ikke er stillet til rådighed som led i en aftale om lønnedgang, er med virkning fra 1. januar 2012 skattefri. Internetforbindelser, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, udløser heller ikke beskatning.

Hvis arbejdstageren i 2012 indgår aftale med arbejdsgiveren om at få stillet en computer til rådighed ved lønnedgang, medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Fri telefon beskattes med 2.500 kr. årligt pr. person (2012-niveau), dog nedsat med 25 pct. til 1.875 kr. for ægtefæller, hvor begge har fri telefon. Det er en betingelse for ægtefællerabatten, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau).

For fri telefon gælder desuden, at den skattepligtige værdi på 2.500 kr. pr. person gælder, uanset om arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et vist beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne. Den skattepligtige værdi gælder også, selv om der eventuelt kan være tale om et mindre beløb end 2.500 kr., da den skattepligtige værdi kan dække andet end løbende telefonudgifter. Den skattepligtige har således ikke mulighed for at fratrække egne udgifter til telefon i den skattepligtige værdi.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

4. Værdi af fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje for 2012, som fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og værdien opgjort efter disse regler.

Skemalejesatserne for 2012 er reguleret op med 10 pct. i forhold til tallene for 2011.

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien, se nedenfor.

4.1 Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter markedslejen/den skematiske markedsleje.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

4.2 Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 pct. i værdien efter markedslejen/den skematiske markedsleje.

Skatteministeriet forventer, at skemalejesatserne afskaffes med virkning fra 2013, således at beskatningen fra 1. januar 2013 vil skulle ske på baggrund af boligens markedsværdi. Der vil i så fald fra 2013 til brug for beskatningen af den ansatte skulle foretages en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi efter lejelovgivningens regler om lejefastsættelse. Der vil blive udsendt nærmere information herom i løbet af 2012.

5. Værdi af personalelån

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningsloven § 16, stk. 3, alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom. 

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og den af Finanstilsynet fastsatte referencerente i henhold til § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011 (svarende til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end renten i henhold til § 213, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed (svarende til den tidligere mindsterente), men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

Den af Finanstilsynet fastsatte referencerente efter lov om finansiel virksomhed § 213, stk. 2 offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside på http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Oplysninger-for-virksomheder/Rente-til-beregning-af-reserver.aspx.

6. Værdi af særligt køretøj - beskatning af privat kørsel

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningsloven § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlige køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km om året, beskattes med den fastsatte kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2012 er satsen 3,80 kr. pr. km.

7. Ikrafttræden mv.

Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2012. 

Bilag 1

Beskatning af helårsbolig - Skatteministeriets satser

Nettoetageareal af værelser og kamre i m2, se nedenfor om de foreløbige regler efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007

Kommuner

henført til

stedtillægssats

Øvrige kommuner

17-21

21-25

25-30

30-37

>

37-45

45-55

55-67

67-82

82-100

100-122

122-148

148

VI og V

Se under a)

IV og III

Se under b)

 

-

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

 kr.årl.

10.649

11.560

12.574

13.554

14.552

15.577

16.868

17.721

19.187

20.888

22.356

23.968

25.727

24.671

27.138

30.160

33.297

36.496

39.576

44.211

48.905

53.337

58.292

62.753

67.386

75.140

76.892

81.412

86.163

91.003

95.491

98.162

kr.årl.

8.712

9.415

10.471

11.352

12.379

13.292

14.229

15.256

15.987

17.513

18.867

20.214

21.505

23.029

24.292

25.786

27.313

29.951

32.887

37.404

42.216

46.822

51.252

56.417

60.756

65.362

70.233

74.899

79.504

84.108

88.979

93.348

kr.årl.

6.837

7.480

8.242

9.358

9.887

10.945

11.590

12.559

13.495

14.229

15.521

16.898

18.247

19.775

21.151

22.239

23.762

24.995

27.724

32.094

37.024

41.452

46.206

50.872

55.684

60.319

65.186

69.586

74.341

78.917

83.757

88.332


-

Uden installation

Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme

Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med vand + gas + wc

Alt undtagen centralvarme

Alt undtagen bad

Alle installationer

Én-familieshus

 1

 2

 3

 4

 5

 6

 7

 8

 8

 9

12

13

Anden
bolig

 0

 1

 2

 3

 4

 5

 6

 7

 7

 8

11

12

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Egedahl, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner

Skemalejen er opdelt efter beliggenheden af boligen i de kommuner, der eksisterede før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Indtil der sker en generel revision af reglerne, skal de, der benytter satserne, benytte satsen for den kommune, hvor boligen var beliggende før kommunesammenlægningen.

Bilag 2

Beskatning af helårsbolig - Skatteministeriets satser

Boligtype

 

Bruttoareal

 

>26

-32

>32

-38

>38

-45

>45

-56

>56

-68

>68

-83

>83

-101

>101

-123

>123

-150

>150

-183

>183

-222

>222

En-families-huse

a)

kr. årl.

25.727

kr. årl.

28.486

kr. årl.

33.297

kr. årl.

36.496

kr. årl.

39.576

kr. årl.

44.211

kr. årl.

53.337

kr. årl.

62.753

kr. årl.

72.140

kr. årl.

81.412

kr. årl.

91.003

kr. årl.

98.162

 

b)

21.505

24.292

27.313

29.951

32.887

37.404

46.822

56.417

65.362

74.899

84.108

93.349

 

c)

18.247

21.151

23.762

24.995

27.724

32.094

41.452

50.872

60.319

69.586

78.917

88.332

Andre

boliger

a)

23.968

27.138

30.160

33.297

36.496

39.576

48.905

58.292

67.386

76.892

86.163

95.491

  

b)

20.214

23.029

25.786

27.313

29.951

32.887

42.216

51.252

60.756

70.233

79.504

88.979

  

c)

16.898

19.775

22.239

23.762

24.995

27.724

37.024

46.206

55.684

65.186

74.341

83.757

  

Alle installationer

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Egedahl, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner

Skemalejen er opdelt efter beliggenheden af boligen i de kommuner, der eksisterede før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Indtil der sker en generel revision af reglerne, skal de, der benytter satserne, benytte satsen for den kommune, hvor boligen var beliggende før kommunesammenlægningen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter